Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 4. september 2008 - Bruxelles

5. Beskyttelse af jordbunden (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Miroslav Ouzký for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Rådet om fremskridt i Rådets arbejde med rammedirektivet om beskyttelse af jordbunden (O-0070/2008 - B6-0455/2008).

  Miroslav Ouzký, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Lad mig blot påpege, at Kommissionen i september 2006 vedtog et forslag til et rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden, der har til hensigt at beskytte jordbunden i hele EU. Dette forslag medførte en meget livlig og interessant drøftelse i mit udvalg - Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Ordføreren, Christina Gutiérrez-Cortines, arbejdede hårdt på at finde et kompromis.

Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse til førstebehandling den 14. november 2007. Siden da har det været uklart, hvornår Rådet vil kunne vedtage en fælles holdning og meddele den til Europa-Parlamentet.

I begyndelsen af juni stillede mit udvalg derfor et mundtligt spørgsmål til Rådet for at få mere at vide om de fremskridt, Rådet har gjort siden vedtagelsen af Parlamentets holdning. På vegne af mit udvalg vil jeg bede Rådet om at komme med en uddybning af de fremskridt, der er gjort. Desuden vil mit udvalg gerne vide, hvornår Rådet ifølge den nuværende tidsplan kan meddele Europa-Parlamentet sin holdning til rammedirektivet om beskyttelse af jordbunden.

  Nathalie Kosciusko-Morizet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hr. Ouzky! I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram fastslås det, at jord er en begrænset ressource, og at jord er underlagt nogle miljømæssige begrænsninger. I programmet forsøger man på en absolut klar måde at fastlægge en tematisk strategi for beskyttelse af jordbunden, hvor man tager højde for subsidiaritetsprincippet og princippet om regional diversitet, som vi alle udmærket forstår.

I februar 2007 - og her vil også jeg komme med et lille historisk tilbageblik - holdt Rådet en vejledende forhandling om Kommissionens meddelelse om den tematiske strategi og om forslaget til direktiv. I december 2007 behandlede Rådet de kompromisforslag til direktiverne, som var stillet af det portugisiske formandskab - der har gjort et meget stort stykke arbejde med dette forslag - og disse forslag tog højde for Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen. Desværre var det på trods af det portugisiske formandskabs meget store bestræbelser ikke muligt at nå til en politisk aftale på dette tidspunkt. Der var flere former for uenighed. Nogle medlemsstater satte spørgsmålstegn ved det fornuftige og nødvendige i at opstille fællesskabsregler for beskyttelse af jordbunden, mens andre var af den opfattelse, at et rammedirektiv burde give en større fleksibilitet og navnlig gøre det muligt at tage højde for de nationale politikker, der allerede var blevet gennemført, og som ikke blev tilstrækkeligt anerkendt med det aktuelle forslag til direktiv. Siden da har de forskellige medlemsstater nydt godt af en tænkepause, og Frankrig ønsker at genoptage forhandlingerne i Rådet. Europa-Parlamentets udtalelse bliver naturligvis et vigtigt element i vores forhandlinger, som vi nu ønsker at genoptage og afslutte. Vi er bevidste om, at De var nødt til at finde en balance mellem dem, der ikke ønsker at gribe ind i medlemsstaternes legitime beføjelser med hensyn til beskyttelse af jordbunden, og dem, der går ind for en ambitiøs harmonisering i form af fællesskabsregler. Vi mener, at Parlamentets udtalelse udgør et godt grundlag for at sammensætte en velafbalanceret pakke, som vi alle kan arbejde med.

Arbejdet er således blevet genoptaget i dag, men det er for tidligt at sige, om det er muligt at nå til enighed i Rådet og i så fald på hvilken dato og på hvilket grundlag. Det ville ikke være rigtigt af mig at komme med nogen angivelser i den forbindelse. Alt, hvad jeg kan love Dem, er, at det franske formandskab vil gøre sit bedste - og det vil jeg gerne gentage - og tage højde for udtalelsen fra Parlamentet, der har vedtaget en velafbalanceret holdning, som således er yderst værdifuld i denne vanskelige forhandling. Samtidig er vi realistiske, for der er tale om et yderst følsomt spørgsmål - hvilket De alle sammen kunne konstatere under forhandlingerne lige før - og selv i bedste fald vil en andenbehandling under alle omstændigheder først kunne finde sted efter valget til Europa-Parlamentet næste år. Der er således ikke noget hastværk, og vi vil tage os den nødvendige tid til at nå frem til den størst mulige konsensus om et spørgsmål, der tidligere har vist sig at være yderst komplekst.

  Cristina Gutiérrez-Cortines, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Jeg henvender mig specielt til den franske minister, fordi jeg mener, at hendes intellektuelle evner vil gøre hende i stand til at forstå, at dette er et helt nyt spørgsmål.

Kommissionen har fulgt sin sædvanlige praksis og forelagt et bindende direktiv, der i et vist omfang er reducerende, men i Parlamentet understregede vi, at det kun er med udgangspunkt i en kompleks tankegang og systemteori, at det er muligt at behandle et så komplekst system som jordbunden, der berører CO2-bindingen, som er livsvigtig for mennesket, som berører produktionssystemet, landbruget, katastroferne og etableringen af infrastrukturer, som vedrører os alle. Da det drejer sig om 27 lande med en meget stor lovgivningserfaring, er vi af den opfattelse, at det i mange af disse lande ikke vil være muligt at gennemføre et direktiv, der er baseret på forenklede kriterier og en omfattende komitologi. Derfor lavede vi for første gang i Europa-Parlamentets historie et åbent og fleksibelt direktiv, der følger systemiske kriterier om selvorganisering, hvilket er en nyudvikling af traktatens artikel 249, hvori det fastsættes, at landene skal have de samme målsætninger og opfylde disse målsætninger, men at de har frihed med hensyn til, hvordan de vil gennemføre dem.

Direktivet respekterer den gældende lovgivning, de eksisterende kataloger og de enkelte landes bureaukrati, og det tvinger dem ikke til at gøre noget nyt, hvis de kan påvise, at de har opfyldt direktivets målsætninger. Og der er mange lande, der har gjort mere end at opfylde disse målsætninger. Men der er mange medlemmer, der ikke har forstået denne interaktion mellem frihed og kompleksitet, og at der kan findes orden inden for et åbent system, og at der i forbindelse med selvorganiseringen findes åbne og fleksible systemer, og de har foretrukket at undgå en lovgivning, som berører livet og Jorden.

Jeg forstår ikke, hvordan der kan være regeringer, som bekymrer sig om klimaændringerne, der kan tillade sig at gå imod et direktiv, der behandler problemerne i forbindelse med jordbunden, Jorden og klimaændringerne, og som fremmer katastrofeforebyggelse, støtter skovrejsningen, landbruget og produktiviteten, og som respekterer alle de tidligere aftaler.

Jeg gentager, at vi er nødt til at forstå, hvad frihed er, for der er mange, der ikke forstår at leve med den.

  Inés Ayala Sender, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Mine damer og herrer, fru minister, hr. kommissær, alle de vigtige naturressourcer, vandet, luften, arterne og flora- og faunalevestederne, har en særlig fællesskabslovgivning, mens jordbunden, som er en knap og ikke vedvarende ressource - det har ministeren netop sagt - ikke har en sådan lovgivning.

Det haster derfor med at få løst denne ubalance, som vi alle lider under, og ikke mindst på et tidspunkt med fødevaremangel og drøftelser om fundamentale økonomiske eller energimæssige alternativer, der i bund og grund har udgangspunkt i jordbunden.

Hvis vi udfylder dette lovgivningsvakuum, vil det medvirke til at understrege de foranstaltninger, vi er fortalere for i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringerne, herunder aspekter som bekæmpelse af den voksende erosion og ørkendannelse, uden at vi må glemme det alvorlige problem med jordforureningen eller forseglingen af jorden på grund af en ubæredygtig og hurtig byudvikling, der ikke kun er årsag til den nuværende økonomiske krise, men som også fortærer en så vigtig ressource som jordbunden.

Hvis vi inkluderer dette område i det europæiske institutionelle lovgivningssystem, vil det desuden medvirke til at forbedre det, der finder sted i forbindelse med lovgivningsproceduren, ved at placere det inden for en kohærent og lovgivningsbaseret ramme og evt. med europæisk støtte, hvilket vi også kunne knytte sammen med de ressourcer, der afsættes til bekæmpelse af klimaændringerne.

Vi må ikke glemme, at de risici, der truer denne utømmelige og ikke vedvarende ressource, i større eller mindre omfang berører alle landene i EU, og ofte er der tale om grænseoverskridende konsekvenser.

Der er flere medlemsstater - det har min kollega netop nævnt - der ikke er særlig tilbøjelige til at standardisere beskyttelsen af jordbunden på europæisk plan. De skal huske på, at det, som Parlamentet i sin tid vedtog, er et fleksibelt, justerbart og ambitiøst juridisk instrument, der dog ikke er særligt præceptivt. Det er et instrument, der kan hjælpe med at bekæmpe klimaændringerne mere stringent og effektivt.

Jordbunden har også en meget vigtig funktion som råstofreserve og kulreserve, for ikke at nævne muligheden for at bruge den til opbevaring af CO2, som diskuteres i dag, eller de virkninger, der kan komme med i lovgivningen om vandmangelen.

Dette forslag til direktiv har været blokeret i Rådet siden november 2007, hvilket er uacceptabelt. Der er gået næsten et år siden, at Europa-Parlamentet udtalte sig om sagen, og derfor synes jeg, at vi skal gøre vores bedste for at få opblødt situationen.

På denne måde ville medlemsstaterne få en særlig regulering om beskyttelse af jordbunden med det formål at beskytte miljøet, men også for at bekæmpe de klimaændringer og den trærydning og ørkendannelse, der finder sted i dag. Derudover ville det bibringe nye områder for forskning, innovation og teknologianvendelse samt skabe job og sociale muligheder, og det ville ikke mindst forbedre de europæiske borgeres livskvalitet.

Jeg vil gerne slutte med at opfordre rådsformanskabet til at fortsætte indsatsen i forbindelse med vedtagelsen af dette vigtige direktiv. De må ikke miste modet, fru minister. Vi ved alle, at der er sket opmuntrende forandringer i holdningerne i Rådet, men De må være klar over, at vi ikke vil acceptere en udvanding af direktivets indhold.

Fru minister, Deres præsident udviser ofte et stort mod og store ambitioner i forbindelse med visse store spørgsmål og udfordringer, og beskyttelsen af jordbunden burde høre med til disse.

  Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Et af de punkter, som blev nævnt i rådsformandens tale om dette emne, var, at det er en meget følelsesladet sag. Det er jeg helt enig i. Jeg er vist oven i købet indtil nu den første taler, som klart kan sige, at jeg ikke kan se, at et sådant direktiv er nødvendigt. Jeg kan ikke se, hvorfor Europa skulle have endnu et direktiv. Hvorfor synes jeg ikke det?

For det første har vi allerede en masse direktiver om jordbunden, som har indflydelse på jordbundens sundhed og miljø. Tænk på vanddirektivet, grundvandsdirektivet, nitratdirektivet og de 18 direktiver, som har at gøre med krydsoverensstemmelse. Alle disse direktiver har indflydelse på jordens sundhed. I Europa - og i Frankrig og alle andre steder - er vi tynget af for mange administrative regler. En gennemsnitlig landmand har brug for mere tid til at udfylde formularer om alle mulige ting end til at gøre sit normale arbejde på gården. Hvis der kommer endnu et direktiv oveni, er det for meget af det gode.

Vi må først afvente resultatet indtil nu af de nuværende direktiver, om disse ikke er tilstrækkelige, og om de ikke medvirker tilstrækkeligt til at gøre jordbunden sund. Grundvandsdirektivet vil først træde i kraft i 2009, og det er fuldstændig overflødigt at indføre et nyt direktiv inden da. Kommissionen har stillet et forslag og beregnet, hvilke fordele det kunne have. Hvad jeg har savnet i hele denne beregning, er, hvad det koster i administrative byrder for de pågældende at gennemføre det hele. Jeg gentager, at der går for meget tid tabt med administrative opgaver, med udfyldelse af formularer, med møder, og hvad ved jeg.

Hvad kunne der gøres på nuværende tidspunkt? Kommissionen kan spille en meget vigtig rolle ved udvekslingen af erfaringer. Der er visse lande, som allerede er kommet meget langt med at gøre jordbunden sund, og der er andre lande, hvor det ikke er tilfældet. De lande, som hidtil har gjort det, har gjort det uden nogen hjælp fra Europa. Hvorfor ikke bruge disse gode eksempler over for de lande, som stadig har et problem i øjeblikket?

Jeg gentager, at jeg synes, vi har for mange administrative byrder i øjeblikket, og at Europa og EU i al almindelighed bestemt ikke gør sig mere populær hos borgerne ved at stable den ene ordning oven på den anden og sige: “Det må I selv klare”. Nej, lad os begrænse det mest muligt og som forbillede bruge de medlemsstater, som kunne tjene som eksempel for de andre lande.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Ouzký for forespørgselen, for jeg er foruroliget over, at arbejdet med lovgivningen om beskyttelse af jordbunden trækker i langdrag. Vi har at gøre med en mere og mere synlig fødevarekrise, der er stadig flere mennesker i verden, og stadig mindre landbrugsjord. Vi er endvidere ved at løbe tør for muligheder for at intensivere landbrugsproduktionen. Det har derfor endnu større betydning, at jordbunden beskyttes på en rationel måde.

Intet andet beskytter jordbunden bedre end en rationel landbrugsøkonomi, landbruget. Uopdyrket jord bliver meget hurtigt forringet. Vi observerer desværre, at meget landbrugsjord ikke er opdyrket og derfor forringes. Og det skal ændres. EU's landbrugspolitik skal virke befordrende for, at det kan betale sig at dyrke landbrugsjord, og retsbestemmelserne skal skabe incitamenter til at opdyrke jorden. Jeg vil gerne gøre rede for denne overvejelse i forbindelse med forhandlingen.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Rådsformanden har talt om, at der hersker stor uenighed i Rådet. Det er også tilfældet i Europa-Parlamentet.

Baggrunden for uenigheden er følgende: Det handler alt sammen om, hvordan vi definerer jord: Er det frugtbarhedens skatkammer, som skal give næring til planter og udgør livets grundlag inden for et økologisk sundt landbrug med høj CO2-binding? Eller er det en ren støttesubstans for planter i en landbrugsindustriel produktion, der er olie-, kemi- og genteknologistyret, med yderst farlige klimapåvirkninger til følge? Vi oplever begge tendenser - også her i EU. Og vi har desuden jorder, der udtages fra landbrugsproduktion.

Nu er Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter kommet med en udtalelse, som også har givet anledning til uenighed, fordi den ordfører, der var blevet udpeget, ville forkaste et direktiv. Flertallet i udvalget er derefter kommet med en udtalelse, som var i overenstemmelse med en fornuftig tilgang til jordhåndtering, og den er medtaget i betænkningen. Ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt ville det være meget fordelagtigt, hvis dette direktiv blev vedtaget.

Jeg kan ikke acceptere og heller ikke forstå modstanden hos de traditionelle landbrugsorganisationer. De skyder sig selv i foden, fordi landbruget historisk set har skabt kulturlandskabet og også er i stand til at bevare det.

Jeg kan ikke slutte op om den betragtning, at det ville skabe for meget bureaukrati. Hr. Mulder! De talte om, at der allerede er for meget bureakrati i nogle lande, herunder Tyskland. Vi ønsker ikke noget overdrevent bureaukrati! Hvorfor skulle de eksempler, De har nævnt, ikke fastlægges i et rammedirektiv med et klart subsidiaritetsprincip, hvor der kan tages højde for de regionale, kulturelle, sociale, klimatiske betingelser, hvorefter det så kan besluttes lokalt, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er?

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand! Vi ved, at dette er et meget følsomt område, forbi beskyttelse af jordbunden, som er en knap og ikke vedvarende ressource, er livsvigtig, efter som landbruget og beskyttelsen af biodiversiteten afhænger af den, og fordi den er grundlaget for menneskelige aktiviteter, ikke kun for byerne og infrastrukturen, men også for naturen og landskabet. Det er derfor vigtigt at beskytte den for at bevare vores naturarv, naturressourcerne, kvaliteten af overfladevandet og grundvandet, sundheden og menneskelivet.

Da det er et meget dynamisk system, som har mange funktioner og yder livsvigtige serviceydelser til gavn for de menneskelige aktiviteter og til økosystemernes overlevelse, er beskyttelse af jordbunden derfor overordentlig vigtig i vores dagligdag og for at forsvare de kommende generationer. Det betyder, at den ikke må være underlagt konkurrencereglerne. Men den er også genstand for en stor grad af udnyttelse, for ejendomsspekulation og for nedbrydning og forurening, selv i grænseområderne, hvilket betyder, at der skal være et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og fastsættes fælles mål, der er i tråd med subsidiaritetsprincippet og jordens sociale funktion.

Der er adskillige fællesskabspolitikker, der har indvirkning på jordbunden, og som kan bringe beskyttelsen af denne i fare. Det er derfor, at vi har brug for flere undersøgelser af risiciene og jordbundens forskellige perspektiver for at kunne identificere hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan beskytte jordbunden. Et meget vigtigt bidrag ville være en ændring i den fælles landbrugspolitik, så der blev ydet mere støtte til de familiebaserede landbrug og de små og mellemstore landbrugere.

I denne forbindelse er vi nødt til at kende Rådets holdning og overvåge udviklingen.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand! Da vi drøftede dette forslag til rammedirektiv, var min første reaktion, om vi virkelig har brug en sådan tekst, og om en sådan løsning rent faktisk er hensigtsmæssig. Vi har allerede en lang række forordninger om beskyttelse af jordbunden, affald, pesticider, naturbeskyttelse, grundvand osv. Også når det gælder “bedre lovgivning”, som vi har arbejdet på i Parlamentet i et stykke tid, er det efter min mening vigtigt ikke at give indtrykket af, at vi blot endnu en gang kører tingene igennem Kommissionens maskineri og bliver ved med at udarbejde den ene forordning efter den anden. Jeg tænkte også på de lokale politikere og på kommunernes borgmestre, som får endnu mere at se til med dette rammedirektiv.

Der er dog en anden kendsgerning, nemlig at vi med vores praksis bestemt ikke har respekteret jordbunden. Vi har systematisk anvendt intensive produktionsmetoder og har dermed gjort jorden dårligere, og vi har forringet jorden med vores bypraksis. Jeg mener, at fru Gutiérrez med sit arbejde - som jeg vil betegne som bemærkelsesværdigt - har stillet os nogle acceptable forslag, hvor hun forsøger at bringe de forskellige holdninger tættere på hinanden - det er nemlig rigtigt, at der er en meget markant modstand både i Parlamentet og i Rådet - og ved at lytte til Parlamentet er det til sidst lykkedes hende at stille nogle forslag, der er så bred enighed om som muligt. Hun er nået frem til nogle velafbalancerede holdninger, hvor man respekterer subsidiaritetsprincippet, navnlig når det gælder valget af de metoder, som medlemsstaterne skal anvende for at gennemføre denne forordning om jordbunden. Hun har undgået at øge den administrative byrde, idet hun opfordrer os til at råde bod på fortidens skader ved hjælp af vores landbrugs-, industri- og bypraksis, der hidtil ikke har respekteret jordbunden.

Til Rådet vil jeg sige, at når rådsformandskabet fortæller os, at “der ikke er noget hastværk”, betyder det, at sagen bliver skrinlagt. Man vil skrinlægge sagen, selv om der - i betragtning af forskellene mellem medlemsstaterne - faktisk er et reelt behov for med respekt for subsidiaritetsprincippet at indtage en klar holdning for at bevare vores jord.

  Edite Estrela (PSE) . - (PT) Hr. formand! Som nævnt af ministeren står vi med en følsom og meget kompleks sag, som det er svært at opnå konsensus om blandt 27 medlemsstater, ja selv her i Parlamentet, som vi allerede har set. Som nævnt af min kollega Inés Ayala er jordbunden en ikke vedvarende ressource, som er forbundet med naturkatastrofer og landbrugsproduktion, og som omfatter så følsomme og krævende aspekter som anvendelse af jordbunden, fysisk planlægning og naturbevarelse.

Der er mange interesser involveret, og der er mange af medlemmerne, der spørger sig selv, om der er brug for dette direktiv. Der er andre, der sætter spørgsmålstegn ved dets fleksibilitet. En meget rigid lovramme er ikke altid den bedste måde at opnå de ønskede målsætninger under hensyn til de forskellige virkeligheder. Direktivet er efter min mening vigtigt, og det er nødvendigt at bevare balancen i økosystemerne.

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Tillad mig at sige til formanden for Rådet, at det er meget pænt af hende at sætte bolden i spil igen, men må jeg foreslå, at hun lægger den tilbage i kassen? Efter min mening har vi nemlig ikke brug for dette direktiv. Jeg mener, at det forrige Råd havde helt ret, da det sagde, at de ikke ønskede det. Jeg er helt enig med Jan Mulder i, at vi allerede har nitratdirektivet og grundvandsdirektivet. Alle disse ting er begyndt at virke på jordbunden og sikrer, at vi får renset jorden i hele EU.

Jeg er enig med hr. Graefe zu Baringdorf i, at landmændene er jordbundens forvaltere, og at jordbunden er så vigtig for alt, vi dyrker, men har vi virkelig brug for et jordbundsdirektiv? Problemet med dette jordbundsdirektiv er, at det har været alt for bredtfavnende. Vi forsøger at tage stilling til industrijord og industriforurening, vi taler om byudvikling og desuden om landbrugsjord og landbrugsarealer.

Det giver ingen mening at vedtage en sådan lovgivning på nuværende tidspunkt. Jeg mener, at et af de problemer, vi har her i EU - og jeg tror, at vi gør det i bedste mening - er, at hvis vi er nødt til at gøre noget, lovgiver vi straks. Jeg synes ikke, at det skal være sådan. Jeg mener, at vi bør stoppe op og tage en tænkepause. Jeg mener, at Rådet har ret. Efter min mening er tiden ikke inde til at bringe direktivet på banen igen. Jeg foreslår, at det sendes tilbage til en ny Kommission og det nye Råd i næste parlamentsperiode. De kan se på sagen igen til den tid.

Jeg opfordrer de medlemsstater, der ikke har redskaber til styring af brugen af industrijord og forureningen fra industrien til faktisk at få det på nationalt niveau. Jeg synes ikke, vi skal intervenere fra europæisk niveau, da jeg ikke mener, at det er nødvendigt. Jeg mener, at vi bør sikre, at bureaukratiet ikke når det omfang, som det er på vej til. Folk er lede og kede af at få mere bureaukrati. Så derfor vil jeg sige til formanden for Rådet: Sæt ikke bolden i spil igen.

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand! Først vil jeg minde mine kolleger og det franske formandskab om, at et betragteligt antal parlamentsmedlemmer - faktisk 295 - stemte imod dette direktiv ved Parlamentets førstebehandling den 14. november 2007.

Der er ingen tvivl om, at der er store bekymringer om omkostningen ved det foreslåede direktiv, især afsnittene om forurenet jord og nationale opgørelser.

Nærhedsprincippet er et hovedspørgsmål her set i lyset af, at jordbunden har minimal grænseoverskridende indvirkning i modsætning til luft og vand, som i sagens natur bevæger sig. Det foreslåede direktiv ville tvinge for mange medlemsstater, der allerede har effektive nationale foranstaltninger, til at afvikle dem, da de ikke ville være forenelige med direktivet.

Pointen er ikke, at vi ikke har brug for handling fra EU's side i forhold til beskyttelse af jordbunden - den tematiske strategi omfatter faktisk mange gode forslag - men at en hvilken som helst ny EU-strategi for beskyttelse af jordbunden skal tilføje værdi og supplere, ikke erstatte, medlemsstaternes eksisterende nationale politikker.

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jordbundsbeskyttelse er en yderst vigtig opgave for et sundt landbrug for de kommende generationer. Jeg vil gerne understrege alt det, der hidtil er blevet sagt i denne forbindelse. Men ingen af de fremførte argumenter dokumenterer, at jordbundsbeskyttelse er en opgave, der skal løses på europæisk plan. Det er ikke alle problemer i Europa, der er et problem for Europa. Jord er et lokalt medium. Jordforurening har som regel ingen grænseoverskridende virkning. Derfor er der overhovedet ikke noget argument for, at der skal bedrives jordbundsbeskyttelse på europæisk plan, eller at det i det hele taget skulle have en europæisk merværdi. En lang række europæiske lande har velfungerende jordbeskyttelsesbestemmelser. Og der er ikke nogen som helst grund til at trække europæiske bestemmelser ned over hovedet på de andre, der ikke har sådanne bestemmelser. Eller mener De for alvor, hr. kommissær, at Kommissionen automatisk skal tage over alle de steder, hvor medlemslandene ikke træffer foranstaltninger? Det ville være absurd.

Jordbundsbeskyttelse er set ud fra et subsidiaritetsprincip en opgave for medlemsstaterne, der sagtens selv kan løse den. Derfor gjorde Rådet også det rigtige, da det - inklusive Deres land, fru minister - stoppede dette initiativ midlertidigt. Jeg håber meget, at Frankrig fastholder denne holdning. Jeg betvivler overhovedet ikke, at det kan være fornuftigt at lave et udkast til en europæisk jordbeskyttelsesstrategi. Og jeg ville heller slet ikke have noget problem med, at EU tager del i finansieringen heraf på de områder, hvor jordbeskyttelsen endnu ikke fungerer optimalt. Men jeg er helt klart modstander af, at der nu skal trækkes en harmoniseret jordbeskyttelseslovgivning ned over hovedet på alle, fordi visse lande ikke har nogen jordbeskyttelseslovgivning, og at denne lovgivning også skal finansieres i EU-regi. Det er ikke det, der er meningen med EU. Det ville være et godt eksempel på den slags højst overflødige bureaukrati, som får borgerne til at flygte. Og det kommer til udtryk ved valg og folkeafstemninger. Og det skal stoppes.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand! Uanset hvor ret hr. Graefe zu Baringdorf har i at sige, at landmænd beskytter deres jord, har der faktisk været et meget betragteligt tab af jordrenhed i de seneste årtier som konsekvens af intensivt landbrug og det store forbrug af gødning og kemikalier. Tidligere gjaldt dette både de gamle og de nye medlemsstater. Inden for de seneste 20 år har de nye medlemsstater ikke rigtig haft penge til gødning eller kemikalier, og derfor anvendes der f.eks. fire gange mindre gødning pr. ha i Ungarn end i Nederlandene. Den rette løsning på spørgsmålet er derfor et landbrugsanliggende, navnlig at vi i fremtiden bliver nødt til at anvende metoder, der beskytter biosfæren og jorden, og som mindsker denne belastning af jorden. Der er derfor behov for helt nye metoder og nye tilgange for at beskytte jorden, da dette er i alle europæiske landbrugeres interesse. Der er et stort antal irrationelle ting i dette system, f.eks. bliver afgrøder ikke plantet efter høsten, og energien går til spilde. Komposterbare afgrøder kan plantes, og gødningsbelastningen kunne f.eks. derved blive mindsket.

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær, formand for Rådet! Vi er alle enige om dette, og vi ønsker alle at se denne jord være beskyttet. Det er jorden, som brødføder befolkningen, og vi ønsker, at den fortsat giver os mad, og frem for alt sund mad. Vi er alle enige om, at jorden er miljøet, og vi ønsker at beskytte den, men jeg er alvorligt bange for, at vi ødelægger den.

Direktivet om jordbundsbeskyttelse skelner klart mellem forurening fra landbruget og forurening fra industrien. Med hensyn til forurening fra landbruget, ser vi, at der træffes mange foranstaltninger inden for den fælles landbrugspolitik og inden for sundhedstjekområdet, og for nylig fik vi en betænkning om en afgørende reduktion i anvendelsen af landbrugskemikalier. Alle disse foranstaltninger træffes i forhold til landbruget.

Den store bekymring er dog, hvad der gøres ved industriforurening. I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er vi bekymrede over den indvirkning, som intensiveringen af jordbundsforurening har på vores landbrugsvarer og på miljøet.

Forureningen ses i jorden og vandet, og det er derfor tilrådeligt at vedtage indikator- og vurderingstærskler, før der ikke er nogen vej tilbage. Derfor anmoder jeg omgående om, at vi overvåger luftforureningen meget ofte - vi gør faktisk dette grundigt - og også overvåger jordforureningen. Vi bør særligt gøre dette i meget industrialiserede områder.

Jeg er optimistisk omkring, at det franske formandskab vil tage hensyn til medlemsstaternes holdninger og finde en gensidig løsning på dette problem.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Selv om der er gået næsten et år, siden vi ved førstebehandlingen vedtog en udtalelse om forslaget til et direktiv om beskyttelse af jordbunden, er Rådet endnu ikke kommet frem til en aftale. Nogle medlemslande har hidtil anvendt et blokerende mindretal. Der findes nu håb om, at man kan opnå et kompromis i forbindelse med det franske formandskab. Det lader til, at man kan nære dette håb som følge af nogle udtalelser fra en fransk repræsentant.

Vi hører meget kritik om, at forslaget vil øge bureaukratiet eller fordoble den allerede eksisterende nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen. Efter min opfattelser forholder det sig stik modsat. Vi har behov for direktivet, da det vil skabe en ensartet lovgivning på dette område og forene kræfterne på EU-plan i forbindelse med beskyttelse af jordbunden. Vi kan ikke nøjes med at handle på lokal- og regionalplan for at forhindre, at jordbunden forringes. Det skal også ske på EU-plan. Jordbunden er vores fælles gode. Det er derfor nødvendigt at fastsætte fælles regler og målsætninger samt iværksætte passende handlinger. Det er vigtigt, at alle borgere i EU gør sig bevidste om, hvor vigtig en rolle jordbunden spiller i økosystemet, i vores daglige og økonomiske liv.

I mange medlemsstater findes der desværre forsat farlige stoffer, lossepladser, og der findes endda kemiske våben efter den udstationerede sovjetiske hær. Nogle lande vil ikke være i stand til at klare disse problemer alene. Det er derfor nødvendigt at skabe passende incitamenter og yde bistand til medlemsstaterne, så de kan fjerne stofferne. Vi har utrolig meget brug for relevant lovgivning, der gør det muligt at genanvende forringede områder. Lovgivningen skal begrænse forringelsen af jordbunden og samtidig sikre dens bæredygtige udnyttelse. Det vil utvivlsomt være et fremskridt for miljøbeskyttelsen og et fremskridt med henblik på at bevare jordbunden, der udgør en meget vigtig naturlig rigdom. Direktivet kan hjælpe os med dette. Det er derfor nødvendigt at fortsætte lovgivningsarbejdet og anmode uafhængige eksperter om vurderinger, der indeholder synspunkter, vi kan tage i betragtning.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg talte med en landmand i morges, desværre en landmand, som sidder og kigger ud over halvsløje marker, fordi høsten i Irland og mange andre steder i den nordlige del af Europa er rigtig dårlig. Jeg mener, at vi bør tænke på folk som hende denne morgen. Denne unge landmand - og hun er uddannet - har læst jordbundsdirektivet og er oprigtigt bekymret for, at folk som hende, som benytter sig af et minimum af kultivering og gør, hvad der er rigtigt for jordbunden, vil blive straffet på grund af dette direktiv, især under ugunstige vejrforhold. Hun ved, hvad hun taler om. Jeg mener ikke, at vi har brug for et direktiv for at have en god jordbund: Vi har brug for, at medlemsstaterne tager ansvar, og mest af alt har vi brug for god landbrugsrådgivning støttet af god national forskning i, hvad der er bedst for jordbunden.

Jeg mener, at et af de store problemer, vi står over for, ikke mindst i Irland, er meget dårlig planlægning, hvilket har skabt kæmpemæssige problemer med oversvømmelse og de ekstra vanskeligheder, der opstår som følge heraf. Lad os overlade dette til medlemsstaterne. Lad os vise dem vejen, men lad os ikke give dem yderligere et direktiv, der kan føjes til de 18, som landmænd allerede skal overholde.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil sige til Kommissionen og Rådet, at de skal tage sig al den tid, de behøver, til dette direktiv. For mit vedkommende behøver de aldrig at vende tilbage med det. Efter min mening har vi slet ikke brug for dette direktiv.

Landmænd har allerede nok bureaukratiske byrder, som det er nu, og de ser alt dette strømme ud fra Bruxelles. Dette kunne meget vel være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Det er rigtigt, at jordbunden er meget vigtig og skal beskyttes, men jeg har aldrig mødt landmænd, som ikke vil beskytte jordbunden på deres jord - deres fremtid afhænger af det. Behovene i de forskellige dele af Europa er meget forskellige. De forskellige typer jordbunde kræver forskellige foranstaltninger fra nord til syd og fra øst til vest.

Dette er er følsomt emne. Tag dette direktiv af bordet, og begrav det. Som hr. Mulder sagde, har vi allerede nok direktiver. Intentionen er muligvis god, men vi har ikke brug for gode intentioner.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! EU skal handle inden for sit kompetenceområde i de tilfælde, hvor det rent faktisk kan tilføre en europæisk merværdi med dets egne bestemmelser. Og det er netop denne europæiske merværdi, jeg ikke kan få øje på i det konkrete tilfælde. Jeg ser nogle lande, der ikke tager - eller hidtil ikke har taget - deres egne kompetenceområder alvorligt derhjemme, eller som ganske enkelt tror, at de kan få adgang til europæiske penge på denne måde via EU. Man kan ikke få øje på nogen europæisk merværdi nogen steder, kun nye omkostninger eller nyt bureaukrati, navnlig for de lande, der hidtil har lavet deres hjemmearbejde og beskyttet deres jord på fornuftig vis.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Beskyttelse af jordbunden er naturligvis nødvendigt, med det er ikke nødvendigt med endnu et EU-direktiv. Som hr. Mulder sagde, har vi allerede en overflod af direktiver og et hav af regler om krydsoverensstemmelse. Dette er en sag for de enkelte medlemsstater. I hvilket land ville man lade sin jordbund erodere væk og blive dårligere? Hvilken landmand har ærlig talt brug for, at Bruxelles fortæller ham, at han ikke må forringe sine aktiver? Det er grotesk. Flere regler, der minder om noget fra et forsørgersamfund, fra Bruxelles vil kun gøre landmændenes administrative byrde, der allerede er utålelig, større. Den tid, landmændene bruger på at passe jorden, mindskes hele tiden på grund af den tid, det tager at udfylde tåbelige formularer. Parlamentet og Kommissionen bør bryde den indgroede vane og glemme alt om det.

  Robert Sturdy (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter helt det, mine kolleger i catch the eye-proceduren har talt om.

Kommissionen er velkommen til at besøge min gård, hvor der har været drevet landbrug i 3.000 år, før Jesus blev født, og hvor der stadig drives landbrug. Jordbunden er noget af det bedste, man kan opdrive. I år har vi faktisk produceret 4,5 t hvede pr. acre, hvilket er mere end 10 t hvede pr. ha - hvis vi kan kombinere det naturligvis.

Vi passer og plejer jordbunden. Lad de folk, der ved noget om det, gøre det. Lad der ikke komme mere bureaukrati fra Bruxelles, da det eneste, De opnår, er at give alle her et dårligt ry, og vi gør et godt stykke arbejde. Fortsæt det gode arbejde, men overlad det til medlemsstaterne.

  Nathalie Kosciusko-Morizet, formand for Rådet. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Først vil jeg gerne fjerne enhver tvivl. Formandskabet er meget motiveret af dette direktiv og er overbevist om, at det er nødvendigt med et direktiv om dette spørgsmål. Jeg vil også gerne gentage, at vi har haft denne holdning hele tiden, og ikke bare siden vi overtog formandskabet. Jeg kan ikke sidde de insinuationer overhørig, som man kom med i den forbindelse. Da den første forhandling i Rådet fandt sted i december 2007, var visse medlemsstater - og det afspejler sig på forhandlingen i dag - formelt modstandere af princippet om et direktiv. Andre medlemsstater var allerede i gang med at udarbejde nationale politikker på området og var af den opfattelse, at et direktiv er en god idé, men at det forslag, der var stillet, ikke tog tilstrækkeligt højde for den indsats, der allerede var blevet gjort, ikke mindst på en række meget tekniske punkter. Frankrig var dengang en af disse medlemsstater. I dag har vi formandskabet, og vi er stadig tro mod denne holdning. Vi er meget motiverede og ivrige efter at nå til enighed om et direktiv om beskyttelse af jordbunden. Alle kunne således konstatere i dag, at der var kraftig uenighed, og det giver et meget godt billede af situationen i Det Europæiske Råd. Vi arbejder på at nå frem til en aftale, der måske - det håber vi i hvert fald - bliver til noget under det franske formandskab. Som alle kunne se, er det ikke så let.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Tak, fordi jeg får mulighed for at deltage i denne forhandling, der er opstået på grund af Parlamentets mundtlige spørgsmål til Rådet. Lad mig slå fast, at Kommissionen bekræfter sin forpligtelse til at nå en aftale om direktivet om beskyttelse af jordbunden, og at Kommissionen vil gøre sit yderste for at nå det mål.

Kommissionen fremsatte sit forslag på baggrund af Parlamentets og Rådets beslutning, hvor der opfordres til en samlet EU-tilgang til beskyttelse af jordbunden. Hr. Nassauer! Jeg husker meget tydeligt, at jeg sent på foråret 2006 modtog et brev fra den tyske regering, hvor hovedparten af - hvis ikke alle - delstaterne i Tyskland opfordrede til, at der blev vedtaget et jordbundsdirektiv. Vi glæder os over Parlamentets stærke støtte til et jordbundsdirektiv, selv om vi kommer med ændringer til Kommissionens forslag. Jeg håber, at vi kan opnå den tilstrækkelige grad af kompleksitet, som fru Gutiérrez-Cortines har været inde på.

Vi beklager, at Rådet ikke kunne nå frem til en politisk aftale i december på trods af det portugisiske formandskabs kæmpemæssige arbejde, 22 medlemsstaters støtte og den fleksibilitet, Kommissionen udviste. Jeg vil understrege, at selv om vi befinder os i dette politiske dødvande, fortsætter ødelæggelsen af jordbunden, som det er blevet gjort meget klart af det videnskabelige samfund, f.eks. på det topmøde om jordbunds- og klimaændringer, som Kommissionen arrangerede for nylig.

Jeg hilser derfor Frankrigs tilsagn om at begynde arbejdet igen meget velkommen, og jeg ser frem til at arbejde konstruktivt sammen med Frankrig og de andre medlemsstater, så vi når frem til en politisk aftale i Rådet, hvormed vi sikrer en stor grad af beskyttelse af jordbunden så hurtigt som muligt.

Kommissionen er dog nødt til at sikre sig, at den endelige tekst kan gennemføres, og at den forbedrer den nuværende grad af beskyttelse af jordbunden. Jeg forsikrer Dem om, at jeg fortsat vil arbejde hårdt på at opnå dette.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

FORSÆDE: Hans-Gert PÖTTERING
Formand