Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 4. september 2008 - Bruxelles

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

Forslag til beslutning - Palæstinensiske fanger i Israel (RC-B6-0343/2008)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg vil gerne nævne, at Europa-Parlamentets beslutning om Israel og Palæstina ikke er kommet på et helt passende tidspunkt i lyset af den seneste udvikling, hvorved Israel i sidste uge løsladte endnu 198 palæstinensiske fanger. Denne gestus bevidner Israels villighed til at opbygge gensidig tillid i fredsprocessen på trods af en voldsomt kritisk israelsk offentlighed.

Det samme var også gældende ved den nylige fangeudveksling ved den libanesiske grænse. Det er uden tvivl meget trist, at israelske fængsler også holder palæstinensiske unge fanget. Hovedårsagen til dette er dog, at terrororganisationer udnytter dem og ansporer til had og en beslutsomhed om at dræbe. I løbet af de seneste otte år har op til 16 % af selvmordsattentatmændene eller de mulige attentatmænd været mindreårige, og der har været en udtalt nedadgående tendens i forhold til alder. Børns opvækst og uddannelse er nøglefaktorer, som har en betydelig indvirkning på den fremtidige udvikling af sameksistensen mellem israelere og palæstinensere.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Med dette beslutningsforslag viser Parlamentet endnu en gang, at det ikke indtager en neutral holdning i den yderst komplekse Mellemøstenkonflikt, og at det ikke er en neutral aktør. Tværtimod, Parlamentet tager altid systematisk parti for palæstinenserne og imod israelerne.

Det er åbenbart ikke nok for Parlamentet, at der hvert år forsvinder mange millioner euro fra europæiske skattepenge i de bundløse, korrupte og antivestlige bundløse kar i de palæstinensiske områder. Det er åbenbart ikke nok for Parlamentet, at ngo'er, som åbent - det understreger jeg - åbent godkender og bortforklarer terrorhandlinger, på ny sponsoreres med millioner af europæiske skattepenge. I et beslutningsforslag anmoder Parlamentet nu også bogstaveligt talt om løsladelse af dømte terrorister. Denne holdning er måske politisk korrekt. Jeg tror, vi kommer til at fortryde det.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har også stemt imod beslutningsforslaget om de palæstinensiske fanger i Israel, fordi dette beslutningsforslag i hvert fald får det til at se ud, som om - og jeg udtrykker mig venligt - vi i Europa-Parlamentet faktisk ikke mener det alvorligt, når vi fordømmer terrorisme. I beslutningsforslaget opfordres der til løsladelse af mennesker, som har været involveret i terroraktiviteter. Mindst en af dem er ansvarlig for adskillige israelske borgeres død. Hvis vi vedtager beslutningsforslaget, er det derfor ikke godt for Parlamentets troværdighed, men hvad der er meget værre, det underminerer bekæmpelsen af terror i al almindelighed.

Betænkning af Hélène Flautre (A6-309/2008)

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand! I Flautre-betænkningen stemte jeg for ændringsforslag 4 og ændringsforslag 5, som ikke blev vedtaget, og som vedrører Israel. Jeg vil gerne forklare årsagen til dette. Disse ændringsforslag drejede sig ikke om sanktioner mod Israel, men omhandlede snarere - navnlig ændringsforslag 5 - Israels krænkelser af international ret, som der er omfattende dokumentation for.

Jeg vil gerne sige, at jeg generelt er modstander af sanktioner, uanset om der er tale om sanktioner mod det palæstinensiske folk eller mod Israel. Jeg beklager dog, at dette ændringsforslag - der drejede sig om initiativer over for Israel og ikke sanktioner mod landet - ikke blev vedtaget. Hvis vi går bort fra den tankegang, at vi i EU skal tage initiativer for at forhindre krænkelsen af menneskerettighederne, lever vi ikke op til vores demokratiske model.

Jeg vil ligeledes gerne sige, at vi med denne holdning ikke kritiserer det jødiske folk. Vi holder af det jødiske folk, og vi fordømmer enhver form for antisemitisme. Vi kritiserer ikke Staten Israel, hvis eksistens og sikkerhed vi støtter, men vi går imod dem, der i Israel underminerer landets demokrati, og det er noget helt andet. Desuden støtter vi alle de israelske ngo'er, der arbejder på at fremme menneskerettighederne og international ret.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Under debatten i går havde jeg allerede lejlighed til kort at nævne, at Flautre-betænkningen om EU's menneskerettighedspolitik faktisk er et temmelig afbalanceret og godt dokument. Men hvad jeg savner i betænkningen, er en klar henvisning til problemet med og risikoen ved islamiseringen i Europa og i resten af verden. Denne islamisering er uomtvistelig og bringer en række meget fundamentale europæiske og vestlige værdier, grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i fare. Jeg tænker i første række på den vigtige adskillelse af kirke og stat og især på mænds og kvinders ligeværdighed.

Også selve de islamiske lande skånes faktisk alt for meget i denne betænkning, selv om der i en række af disse såkaldt udviklede lande og i en række af disse ofte meget rige lande, oliestater såsom Saudi-Arabien, hersker tilstande, som er uacceptable, fra virkelig slavehandel og slavearbejde til en særdeles vidtgående og nedværdigende diskriminering af kvinder. Det bør bestemt forbedres i en følgende betænkning.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Hr. formand! Fru Flautres betænkning er måske en af de vigtigste betænkninger vedtaget i forbindelse med denne samling. Der tales om sanktionsinstrumentet, som EU ikke må afskaffe. Vi skal dog anvende det på en meget fleksibel måde, forsigtigt og ret sjældent, så instrumentet ikke bliver udsat for en form for devaluering, inflation.

Jeg vil dog advare mod, at instrumentet anvendes på en dobbeltmoralsk måde. Sanktionerne skal ikke blot være en trussel for de fattige, små lande, der overtræder menneskerettighederne, men også for de rige, store lande, der udgør gode forretningspartnere for EU. Disse lande skal også vide, at EU kan anvende sanktionsinstrumentet.

Forslag til beslutning - Milleniumsudviklingsmålene - Mål nr. 5: Forbedring af sundhedsplejen for mødre (RC-B6-0377/2008)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg mener, at det fælles beslutningsforslag om at evaluere MDG 5 om moderdødelighed er velafbalanceret.

Jeg er enig i beslutningens pointe om, at modersundhed er det område, hvor der er sket mindst fremskridt blandt alle millenniumudviklingsmålene. Siden det slet ikke er sandsynligt, at der vil ske fremskridt på dette område inden 2015, særligt i de afrikanske lande syd for Sahara og det sydlige Asien, er jeg enig i, at vi må træffe foranstaltninger.

Jeg er særligt bekymret over de fire ændringsforslag, der er stillet på vegne af ALDE- og GUE/NGL-Gruppen, som endnu en gang tvinger Europa-Parlamentet til at træffe beslutninger om emner, som falder inden for medlemsstaternes suverænitet. Dette omfatter tilladelse til sikker og lovlig abort. Desværre blev disse ændringsforslag vedtaget ved dagens afstemning.

Hver medlemsstat har en forskellig holdning til kunstig svangerskabsafbrydelse, og derfor træffer de beslutninger om dette problem i henhold til nærhedsprincippet. Selv folkeafstemningen om Lissabontraktaten strandede på abortområdet i det katolske Irland, abort er forbudt i Polen, og Slovakiet har en anden holdning til abort. Det er derfor, jeg stemte imod dette beslutningsforslag.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod dette beslutningsforslag, ikke kun fordi jeg faktisk er fuldstændig imod endnu en propaganda for abort, som dette beslutningsforslag indeholder, men mindst lige så meget, fordi jeg i al almindelighed virkelig finder Parlamentets holdning til dette emne temmelig hyklerisk. Dels siger Parlamentet, selvfølgelig med rette, at der skal gøres alt for at nå frem til en stærk reduktion af mødredødeligheden i udviklingslande, dels går Parlamentet fortsat også andre steder ind for en stadig større og stadig mere vidtgående lovlig indvandring og for Kommissionens forslag om det såkaldte blå kort. Det er netop denne indvandringspolitik, som fører til en enorm hjerneflugt fra udviklingslandene til de vestlige lande, og det er netop denne politik, som berøver udviklingslandene for den bedste arbejdskraft, som de har brug for, også inden for sundhedsvæsenet, læger og sygeplejersker, som der er meget større brug for i Afrika end i Vesten. Jeg nægter faktisk at medvirke til en sådan hyklerisk holdning.

  Daniel Hannan (NI). - (EN) Hr. formand! Jeg rejser mig for at afgive en mundtlig stemmeforklaring angående afstemningen om vores beslutning om mental sundhed. Vi må vente og se, hvad Parlamentets holdning til æbletærte er, men i det mindste har Parlamentet givet sin mening om moderskab tydeligt til kende.

Ikke desto mindre vil jeg uden at give udtryk for smålig kritik spørge om, hvorfor vi følte behov for at stille alle disse spørgsmål overhovedet. Spørgsmålene er følsomme og vedrører privatsfæren, og for mange af vores vælgere er de etiske spørgsmål. De burde blive behandlet på reel og grundig vis gennem medlemsstaternes nationale, demokratiske procedurer. Ved at udtrykke os, som vi har gjort her i eftermiddag, har vi givet udtryk for en antagelse, en arrogance og et ønske om at centrere magten og tilsidesætte vores vælgeres nationale traditioner. Se på den beslutning, så forstår De måske, hvorfor vælgerne nærer så stor uvilje mod og mistillid til EU-institutionerne.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg tror, at Daniel Hannan har misforstået noget. Denne beslutning handler faktisk om FN's møde om millenniumudviklingsmålene og har til sigte at lægge pres på verdens ledere for at tage mål nr. 5 i millenniumudviklingsmålene om forbedring af sundhedsplejen for mødre alvorligt. Det er, hvad det handler om. Det har intet med abort i Polen eller Irland at gøre. Det handler om adgang til rettigheder for mødre. Min stemmeforklaring handlede dog ikke om det.

Det, jeg ville sige, var, at en af mest sørgelige ting, jeg har set i mit liv, var i Addis Abeba på fistelhospitalet, som vi besøgte sammen med nogle kvindelige kolleger som en del af ACP-delegationen. Der så vi køer af unge kvinder - det var faktisk kun piger på 13-14 år - og der løb en strøm af urin ned ad den gade, hvor de stød i kø. De stod i kø, og der var en strøm af urin, fordi de havde udviklet en vaginal fistel, hvilket skyldes manglende lægehjælp ved fødsler i fjerntliggende områder af Etiopien.

Jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at EU investerer i en tilstrækkelig sundhedspleje for mødre i nogle af de fattigste lande i verden. Det er en skændsel, at der er gjort så få fremskridt i forhold til dette millenniumudviklingsmål, da det er et af de vigtigste. Jeg håber, at dette giver vores forhandlere, f.eks. Glenys Kinnock, som skal rejse til New York, noget mere at forhandle med.

Jeg mener også, at folk som Daniel Hannan virkelig burde sætte sig lidt mere ind i, hvad der sker her i Parlamentet.

Betænkning af Syed Kamall (A6-0283/2008)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Betænkningen er utrolig vigtig. Udviklede økonomier er kendetegnet ved et stort behov for tjenesteydelser. De er bestemmende for befolkningernes livs- og velfærdsniveau. Behovet for udvikling af tjenesteydelser forbundet med moderne teknologi er stadig stigende. Det samme gælder for tjenesteydelser af høj kvalitet, der opfylder modtagernes standarder og forventninger.

BNP-vækst afhænger i stadig større grad af mængden af tjenesteydelser. De udgør en betydelig del af handelen. Markedet udvikles systematisk på dette område. Vi taler derfor så meget om vilkårene og principperne for liberalisering af handelen med tjenesteydelser på global plan inden for rammerne af WTO. Mange former for tjenesteydelser giver stor fortjeneste. Det gælder især dem, der er af meget raffineret karakter. Liberaliseringen af handelen med tjenesteydelser forløber derfor så langsomt og møder så stor modstand. Jeg vil sluttelig gerne sige, at vi er kommet ind i en tidsalder, hvor tjenesteydelserne udgør de vigtigste determinanter for udvikling.

Betænkning af Josu Ortuondo Larrea (A6-0308/2008)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg har stemt for betænkningen om en europæisk havnepolitik, da den behandler mange problemer, der er vigtige for denne sektor. Det vedrører ligeledes Polen.

Jeg har spurgt mig selv, hvilken betydning bestemmelserne har for situationen på de polske skibsværfter i Gdańsk, Gdynia og Szczecin. Ved Kommissionen er der gennem længere tid ført en sag om statstilskud til de polske anlæg. Skibsværftet i Szczecin, der er det femtestørste i Europa, kæmper med alvorlige problemer. Skibsværftet i Gdańsk befinder sig i en lignende situation. Det er resultatet af problemer, der har hobet sig op gennem flere år som følge af transformationen. Det skyldes endvidere påvirkningen fra den internationale situation, hvilket jeg nævnte i gårsdagens indlæg.

Hvad sker der altså i øjeblikket med de polske skibsværfter? Efter Kommissionens opfattelse udgør de ikke en beskæftigelseskilde. De er ikke udsat for urimelig konkurrence. Det kan lyde mærkeligt. Man foreslår endvidere at lukke to beddinger for at sikre, at det fulde potentiale udnyttes, og det er fuldstændig absurd. Skibsværfternes omstruktureringsplaner afvises gang på gang, hvilket blot fører til værfternes sammenbrud. Planerne burde bidrage til genoprettelse af den europæiske skibsværftsindustris position på verdensmarkedet.

  Formanden. - Jeg vil minde de parlamentsmedlemmer, der ikke havde mulighed for at tale, om, at de kan indgive en skriftlig stemmeforklaring, så deres stemmeforklaring bliver ført til protokols.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Timothy Kirkhope (A6-0248/2008)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil takke hr. Kirkhope for sin betænkning, som vil hjælpe med til at give forbrugerne en bedre service. I øjeblikket er den pris, forbrugerne betaler for en billet fra én EU-medlemsstat til en anden, afhængig af, hvilket land billetten er købt i. I mit eget land, England, betaler jeg den samme pris for en billet, uanset om jeg køber den i afrejsebyen, ankomstbyen eller en tredje by. Jeg kan absolut ikke se nogen grund til, at det ikke skulle være sådan i hele EU.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for Kirkhope-betænkningen om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer.

Med den nye adfærdskodeks stimuleres konkurrencen mellem edb-reservationssystemer, og det kommer til at gavne tjenesternes pris og kvalitet. Det nuværende system er ikke længere tidssvarende, da næsten 40 % af alle resevationer varetages af alternative websider, hvor reservationsgebyrerne helt bortfalder. Den nye kodeks er en fordel for kunderne, da den skærper konkurrencer og nedbringer gebyrerne. Og nu kommer lavprisflyselskaber også til at indgå i reservationssystemet.

For at kunne yde kunderne den bedst mulige information og beskyttelse mod konkurrencebegrænsende praksis skal serviceydelserne udvides samt reguleres og kontrolleres i EU-regi. Det er derfor vigtigt, at den flypris, der reklameres med, indeholder den fulde flypris inklusive alle skatter og afgifter, og kunden således ikke bliver lokket med særlige tilbud, som de reelt ikke har mulighed for at gøre brug af. Det samme gælder for oplistningen af CO2-udledninger og brændstofforbrug: Begge dele skal være gennemsigtige for kunden. Med et jernbanetilbud som alternativ til flyrejser på under 90 minutter har kunden således mulighed for at vælge og kan træffe et informeret valg.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Ved at opdatere adfærdskodekset for edb-reservationssystemer sikrer man, at luftfartsselskabers reservationssystemer overholder principperne om fri konkurrence. Jeg frygter dog, at den vage definition af et selskabs “kapitalindskud” som det luftfartsselskab, der har “afgørende indflydelse” på edb-reservationssystemet, vil skabe forvirring og føre til konkurrenceforvridning. Denne betænkning burde handle om at hjælpe forbrugerne, og disse meninger afspejler sig i min stemme.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Edb-reservationssystemer er beregnet til salg af fly- og togbilletter, og systemerne forbinder leverandørerne. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning har til hensigt at ændre de nugældende bestemmelser og styrke konkurrencen mellem edb-reservationssystemerne.

Kodeksændringen er udarbejdet for at skabe større gennemskuelighed samt for at forhindre konkurrencebetingede forstyrrelser og markedsmisbrug. Jeg har stemt imod betænkningen om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer, da jeg synes, den skal sendes videre til Transport- og Turismeudvalget.

Kommissionens forslag indeholder efter min opfattelse for mange upræcise betegnelser (især den vigtige definition af et modertransportselskab). Jeg synes derfor ikke, at betænkningen fuldt ud beskytter forbrugernes interesse på det fælles europæiske marked.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE) , skriftlig. - (RO) Jeg stemte for at sende forordningen om det digitaliserede reservationssystem tilbage til Kommissionen, fordi der stadig er uklare formuleringer, som kan føre til forskellige fortolkninger af teksten. En regulering af alle delene er obligatorisk og direkte anvendelig i alle medlemsstater, og af denne årsag skal teksten være præcis.

Jeg mener ikke, at offentliggørelsen af en beskrivelse, der præsenterer den fortolkning, som Kommissionen giver bestemte definitioner i forordningen i EU-Tidende, før forordningen træder i kraft, er en acceptabel løsning. De europæiske organer har forpligtet sig til et forløb med forenkling af lovgivningen og særligt lovgivningsstabilitet.

Selvfølgelig er det nødvendigt med en opdatering og en forbedring af forordningen om det digitaliserede reservationssystem, og jeg sætter pris på det stykke arbejde, alle i Kommissionen har gjort. Ikke desto mindre mener jeg, at større klarhed i teksten ville være påkrævet for at sikre en stabil retlig ramme, som er nødvendig for en god drift af passagerlufttransportsektoren.

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) I forbindelse med afstemningen ved navneopråb om ændringsforslag 48 har jeg stemt imod krænkelsen af konkurrerende enheders lige rettigheder. Der fremhæves nemlig tre EU-lande, der sikres en privilegeret position på markedet. Min stemmemaskine virkede desværre ikke, og man ignorerede mine signaler om, at den ikke fungerede korrekt. Jeg anmoder om at medregne min stemme til nejstemmerne vedrørende den anden del af ændringsforslaget.

Betænkning af Esko Seppänen (A6-0317/2008)

  Hélène Goudin and Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) At kæmpe for menneskerettigheder i verden omkring os er en af EU's politiske opgaver i sin egenskab som værdiunion. Ifølge Junilisten må dette dog ikke bruges til at føre udenrigspolitik på EU-plan og dermed gøre indgreb i medlemsstaternes politiske suverænitet.

Vi sætter derfor pris på, at EIB prioriterer ydelsen af lån, som fremmer udviklingen af demokrati og stabilitet i Centralasien, men er imod en udvikling, hvor EIB bliver et instrument til at fremme EU's udenrigspolitiske ambitioner.

Efter nøje overvejelse har vi valgt at stemme for ændringsforslagene stillet af Europa-Parlamentet til Kommissionens forslag, på trods af at nogle af ændringsforslagene ikke helt er på linje med vores principper i denne henseende.

Forslag til beslutning - Palæstinensiske fanger i Israel (RC-B6-0343/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg stemmer for dette dokument, men jeg vil gerne understrege, at det er den 117. tekst, som Parlamentet vedtager for at støtte overholdelsen af menneskerettighederne i denne del af verden. Hvilken effekt har vores erklæringer? Desværre næsten ingen, bortset fra at vi giver udtryk for politisk solidaritet.

Hvis Europa vil være troværdigt i dette spørgsmål, er det nødt til at tale med én stemme og sætte den internationale sikkerhed over de enkelte nationale interesser. Efter min mening er det absolut nødvendigt, at der bliver fundet en balance mellem de to krav, nemlig at palæstinenserne får en fri og uafhængig stat, og at israelerne kan leve sikkert på deres eget område uden at skulle frygte angreb og trusler. Hvis de to aspekter adskilles, bliver det temmelig vanskeligt at finde en troværdig holdning og en varig løsning. Jeg håber, at EU, der er så interesseret i freden i denne del af verden, som er så tæt på os, fremover bliver i stand til at spille en mere effektiv mæglerrolle, end det har gjort tidligere.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte for kompromisbeslutningsforslaget, ikke fordi vi er enige i alle dets punkter eller formulering, men fordi vi mener, at det kan være med til at fordømme den uacceptable situation, som de palæstinensiske politiske fanger befinder sig i i de israelske fængsler.

Israel har med USA og dets allieredes støtte og billigelse ulovligt besat de palæstinensiske territorier, det har etableret bosættelser og bygget en adskillelsesmur, og det dræber, arresterer og udnytter det palæstinensiske folk, mens det systematisk bryder folkeretten og ignorerer det palæstinensiske folks ufravigelige ret til en suveræn, levedygtig og uafhængig stat.

Der befinder sig ca. 10 000 palæstinensere i israelske fængsler i dag, herunder hundredvis af børn. De opholder sig under umenneskelige forhold og bliver udsat for en ydmygende og nedværdigende behandling og mishandling, herunder tortur. De fleste har ikke lov til at modtage besøg af deres familier. Mange er blevet anholdt “administrativt”, uden en anklage eller rettergang.

I de israelske fængsler befinder der sig ca. 1/3 af de valgte medlemmer til Det Palæstinensiske Lovgivende Råd samt andre palæstinensere, der er valgt ved lokale valg.

Fængslingen af palæstinensiske aktivister er et redskab, der anvendes til at bekæmpe det palæstinensiske folks legitime modstand og til at forlænge den israelske besættelse i en uendelighed.

Enhver retfærdig, levedygtig og vedvarende løsning, som kan bringe den israelske besættelse af de besatte områder til ophør, kræver, at Israel sætter alle de palæstinensiske politiske fanger på fri fod.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Dette er en uacceptabel beslutning, som i bund og grund fritager Israel for folkedrabet på det palæstinensiske folk og besættelsen af dets territorier.

Afsnit 4 støtter f.eks. Israels kamp mod terrorisme. Det mærker dermed folk, der kæmper for frihed, som terrorister i modsætning til den israelske hærs besættelse af deres territorier og i modsætning til den økonomiske, sociale og politiske blokade og de gengældelsesaktioner, de lider under. Små børn er f.eks. blandt ofrene i Gazastriben, fordi der er blevet valgt en regering, som israelerne, USA og EU ikke kan lide.

Desuden opfordrer afsnit 7 på provokerende vis de palæstinensiske myndigheder til at kontrollere det palæstinensiske folks modstand. Det beskylder tidligere fanger, særligt små børn, for voldelige handlinger eller terrorhandlinger.

Det er skamfuldt at komme med sådanne beskyldninger. I stedet bør Europa-Parlamentet kræve, at Israel trækker sig tilbage fra Vestbreddens besatte områder. Skammens mur i Jerusalem skal rives ned, de morderiske angreb på civile, kvinder og børn skal stoppe, og alle politiske fanger skal løslades. Europa-Parlamentet bør kræve, at Israel opfylder principperne i folkeretten og de relevante FN-resolutioner.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Israels og Palæstinas situation er kompliceret. For Israel er det problematisk at håndtere den store usikkerhed, der er skabt af dets omgivelser. Som en god ven til Israel, kender jeg dette meget godt. Det er dog altid vigtigt at opretholde den internationale lovgivning. Jeg vælger derfor at deltage i forhandlingerne om Europa-Parlamentets beslutning om situationen for palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Gennem disse forhandlinger blev det endelige resultat langt mere afbalanceret, hvilket til sidst betød, at jeg støttede beslutningen. Som jeg ser det, er det vigtigt ikke at fordømme Israel, hvilket var tilfældet i fru Flautres betænkning om evalueringen af EU's sanktioner som en del af EU's tiltag og politikker på området for menneskerettigheder, hvor fakta ikke er blevet undersøgt. Jeg stemte derfor nej til den.

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (PL) Den vedtagne beslutning om situationen for palæstinensiske fanger i israelske fængsler er partisk og fordrejer derved det virkelige billede af konflikten i Mellemøsten. Der tages nemlig slet ikke hensyn til den politiske kontekst eller de israelske myndigheders behov for at sikre egne borgeres sikkerhed. Israel er til trods for de igangværende fredsforhandlinger og gestussene om god vilje, såsom den nylige beslutning om at frigive 198 palæstinensiske fanger, hele tiden udsat for terror fra de palæstinensiske områder. Som den eneste demokratiske stat i regionen kæmper Israel mod denne fare ved hjælp af demokratiske metoder og midler.

Beslutningen fordømmer endvidere de israelske myndigheders anvendelse af upassende løsninger over for mindreårige, men der siges ikke noget om, at terrororganisationer såsom Al Aqsa-Martyrernes Brigade, Hamas, Islamisk Jihad samt Den Palæstinensiske Befrielsesfront ifølge rapporter fra Amnesty International rekrutterer mindreårige og udnytter dem som sendebud. I nogle tilfældes anvendes de endog som krigere og attentatmænd i angreb på israelske soldater og den israelske civilbefolkning.

Jeg har stemt imod beslutningen som følge af den ensidige og mangelfulde behandling af spørgsmålet om de palæstinensiske fanger.

Betænkning af Hélène Flautre (A6-0309/2008)

  Slavi Binev (NI), skriftlig. - (BG)! Hélène Flautres betænkning diskuterer de sanktioner, som skal foretages af EU med hensyn til enhver overtrædelse af menneskerettighederne, uanset i hvilken del af verden. Men hvad sker der i vores egen baghave? Endnu en gang vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på den hidtil usete handling fra den eksisterende koalition i Bulgarien.

Den 30. juli, den dag, hvor der skulle stemmes om et mistillidsvotum (i det bulgarske parlament), blev der indsat en politistyrke mod parlamentsmedlem Dimiter Stoyanov. På trod af at navnene på de uniformerede “hjælpere” med det samme blev fastslået, er der ingen straf, ingen undskyldning, men der er åbenlys arrogance i forsøget på at skjule sagen.

Indenrigsministeriets tjenestemænds adfærd viser, at de var klar over, hvem de overfaldt, særligt fordi Stoynov hele tiden holdt sit parlementsmedlems-id og gentagne gange forklarede, hvem han var.

Ulovlig fængsling og overfald på parlamentsmedlemmer er noget, der ikke er foregået i denne institutions 50-årige historie. Sagen med vores kolleger er et farligt slag mod nutidens europæiske demokratis grundlæggende principper. Det er et direkte og åbenlyst overgreb på de personlige rettigheder.

Da det undertrykkende aparatur fra den eksisterende regering ikke skånede Dimiter Stoyanov med sin parlamentsmedlemsstatus, hvad skal der så blive af almindelige bulgarske borgere?

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Da det i en stemmeforklaring er umuligt at forklare alle de mange vigtige spørgsmål, der bliver rejst i betænkningen, især de mange vi er fuldstændig uenige i, er den bedste tilgang måske at anvende eksemplet med afstemningen om de ændringsforslag, der blev stillet i plenarforsamlingen, for at understrege det centrale mål med dette politiske EU-instrument.

Selv om der nævnes flere lande i betænkningen, forkastede et flertal af Parlamentet to af de stillede ændringsforslag, der lød som følger:

- “... EU's sanktioner mod den palæstinensiske regering, der blev dannet i februar 2006 efter et valg, som EU anså for frit og demokratisk, har undermineret konsistensen i EU's politik og har haft den modsatte effekt ved at forværre den politiske og humanitære situation væsentligt”;

- “... Israels fortsatte overtrædelser af folkeretten kræver en hurtig aktion fra EU's side”.

Der er ikke noget bedre eksempel til at vise, at målet med EU's sanktioner er en uacceptabel indblanding, der naturligvis bruger forskellige målestokke afhængig af omstændighederne. Sanktionerne anvendes med andre ord som et pressionsmiddel og til politisk indblanding til at beskytte “vennerne” og kritisere “de andre”, som EU (og USA) angiver som målet.

Det er derfor, at vi har stemt imod.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. - (EN) Inden for rammerne af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemfører EU restriktive foranstaltninger, eller sanktioner, for at sikre, at målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik overholdes. EU's nuværende sanktionspolitik er alt for ad hoc-baseret, hvilket ofte resulterer i mangel på sammenhæng og konsekvens. Jeg mener, at Kommissionen skal spille en mere aktiv rolle i forhold til at definere en tydelig EU-sanktionspolitik.

Jeg mener, at vi i Parlamentet skal være meget præcise, når vi taler om sanktioner, og især når vi opfordrer til, at EU reagerer på krænkelser af folkeretten, som Parlamentet gjorde i denne betænkning om Israel. Jeg mener, at før vi opfordrer EU til at indføre nogen sanktioner, må vi have sat os grundigt ind i konkrete krænkelser af folkeretten og afholde os fra at komme med generelle udtalelser. Hvis der er faktuelle sager, skal de specificeres i teksten eller indsættes som en fodnote til det pågældende dokument.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Hélène Flautres betænkning om evaluering af EU-sanktioner som del af EU's aktioner og politikker på menneskerettighedsområdet. Jeg hilser ordførerens balancerede tilgang til et vigtigt redskab i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik velkommen. Sanktioner skal indføres fra sag til sag og målrettet på en måde, så man undgår at ramme uskyldige parter. Jeg noterer mig med tilfredshed, at fru Flautres betænkning i tilstrækkelig grad dækker disse punkter.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) EU anser respekt for menneskeskerettigheder for at være det vigtiste princip og inkluderer derfor klausuler om menneskerettigheder og gennemfører mekanismer i alle nye bilaterale aftale, der laves med tredjelande.

Sanktionernes politiske effektivitet og deres negative konsekvenser er genstand for stridigheder i dag. Vi er særligt bevidste om dette, når EU vedtager en holdning med hensyn til konflikten i Kaukasus.

Jeg glæder mig derfor over og har stemt for Hélène Flautres betænkning, som tilfører en ny filosofi til anvendelsen af sanktioner og et idéskifte på området for menneskerettigheder.

Vi har brug for en effektiv sanktionspolitik, så vi ikke anvender “dobbeltstandarder”, som f.eks. er baseret på partnerens strategiske vigtighed, som i tilfældet med Rusland og Kina.

Vi skal anvende strategidokumenter for de forskellige lande og andre lignende dokumenttyper som baggrund for udviklingen af en sammenhængende strategi med hensyn til menneskerettighederne i landet og situationen i forbindelse med demokrati. Vi skal anvende objektiv og ajourført information fra repræsentanterne fra lokale og ikkestatslige organisationer. Vi skal støtte civilsamfundet og ramme dem, der er skyld i konflikter, f.eks. ved at indefryse aktiver og indføre rejseforbud. Sanktioner bør ikke berøre de fattigste mennesker.

Jeg tror fuldt ud på, at sanktionspolitikken ikke vil blive mere effektiv, indtil den er indarbejdet som en integreret EU-menneskerettighedsstrategi. Sanktionerne vil kun være effektive, når de bidrager til at ændre forholdene og dermed løse konflikter.

  Pierre Schapira (PSE), skriftlig. - (FR) Efter parlamentsvalget i Palæstina i februar 2006 var jeg en af de første til at sige - både fra Jerusalem og i Europa-Parlamentet - at vi ikke skulle træffe sanktioner mod den palæstinensiske regering, eftersom det ville gå ud over befolkningen. Man må ganske vist konstatere, at den politiske situation i områderne er kørt fuldstændigt af sporet, navnlig mellem Fatah og Hamas, men denne politiske krise skyldes ikke kun de europæiske sanktioner. Derfor undlod jeg at stemme om ændringsforslag 4.

Jeg vil desuden gerne understrege, at jeg naturligvis fordømmer Israels vedvarende krænkelser af international ret, men jeg beklager, at man i betænkningens tekst ikke nævner de krænkelser af international ret, der sker i andre lande i Mellemøsten. Reglerne er åbenbart ikke ens for alle, og derfor stemte jeg imod ændringsforslag 5.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. − På trods af at der er elementer i Flautre-betænkningen, der er kritiske, stemmer jeg for betænkningen for at markere støtte til fordel for kampen for menneskerettighederne.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) EU-sanktionerne sikrer, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er effektiv. Det er instrumenter af diplomatisk eller oftere økonomisk karakter, der har til formål at garantere, at de grundlæggende regler for international ret, demokrati og menneskerettigheder overholdes.

Jeg synes, ordføreren har ret, når hun anmoder om en tidsbestemt revision af de eksisterende restriktive foranstaltninger. Man skal formulere nogle præcise principper for anvendelse af sanktionerne, så der altid foretages en forudgående præcis og individuel analyse forud for deres iværksættelse.

Vi skal efter min opfattelse prioritere, at udformningen af de økonomiske sanktioner (især i forbindelse med udarbejdelsen af sorte lister) ikke har negative følger for befolkningerne, samt at sanktionerne ikke rammer borgernes rettigheder i de sanktionerede stater. Jeg støtter derfor også i denne forbindelse betænkningen om evaluering af EU-sanktioner på menneskerettighedsområdet.

Hvis det er nødvendigt at anvende sanktioner, synes jeg endvidere, at det er nødvendigt at skabe positive tiltag, så man kan hjælpe borgerne i de stater, der har fået pålagt de restriktive foranstaltninger.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger støtter helhjertet menneskerettigheder for alle. Vi støtter konceptet med sanktioner inden for rammerne af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som indføres enstemmigt for at ramme de værste menneskerettighedskrænkere i verden, hvis Det Forenede Kongerige altid kan nedlægge veto i denne forbindelse. Vi beklager også den måde, hvorpå sanktioner har været indført med mangel på konsekvens og er så åbne over for overtrædelser, f.eks. den måde, hvorpå præsident Mugabe har fået lov til at komme ind i EU ved flere lejligheder på trods af det rejseforbud, der er indført for hans regime.

Desværre går Flautre-betænkningen videre ved at anerkende EF-Domstolens ret til at bestemme over listen over forbudte terrororganisationer - hvilket fortsat skal være en politisk beslutning og ikke en juridisk beslutning - og hævde, at Lissabontraktaten er nødvendig for at gøre EU-sanktioner i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder mere effektive. I betænkningen foreslås det, at Europa-Parlamentet skal føre tilsyn med medlemsstaternes sikkerhedstjenester, og at adfærdskodekset for våbeneksport skal gøres bindende. Af disse årsager vil jeg ikke støtte betænkningen.

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har stemt imod artikel 57 i afstemningen ved navneopråb. Min stemmemaskine virkede desværre ikke, og man ignorerede mine signaler om, at den ikke fungerede korrekt. Det samme er sket i fem andre afstemninger ved navneopråb. Jeg anmoder om at medregne min stemme til nejstemmerne vedrørende den oprindelige tekst i beslutningens artikel 57.

Forslag til beslutning - Milleniumsudviklingsmålene - Mål nr. 5: Forbedring af sundhedsplejen for mødre (RC-B6-0377/2008)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) På papiret var det femte millenniumudviklingsmål - at reducere moderdødeligheden med 75 % fra nu af og indtil 2015 - uden tvivl et af de mest opnåelige mål.

I praksis er det den målsætning, som vi er længst bagud med. Vi kan med forfærdelse konstatere, at i Afrika syd for Sahara dør én ud af 16 kvinder under fødslen. Dette tal har næsten ikke ændret sig på 20 år.

Det er den mest dramatiske ulighed i verden på sundhedsområdet. Og når moderen dør, har barnet 10 gange større risiko for selv at dø.

I vores omfattende indsats for at nå millenniumudviklingsmålene er vi således nødt til at lægge særlig vægt på mål nr. 5.

Det har også G8 langt om længe forstået. G8 vedtog på sit sidste møde i Japan en “sundhedspakke”, der tager sigte på at rekruttere og uddanne 1 million sundhedsarbejdere i Afrika, så 80 % af mødrene kan få hjælp under fødslen.

Nu er bolden på EU's banehalvdel!

EU skal gøre en samtidig og massiv indsats på flere områder:

- information og uddannelse af kvinder,

- styrkelse af de offentlige sundhedssystemer i landene på den sydlige halvkugle,

- massive investeringer i menneskelige ressourcer på sundhedsområdet.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvert år er der ca. 536 000 kvinder, der dør i forbindelse med graviditet og fødsel (heraf 95 % i Afrika og Sydasien). For hver kvinde, der dør, er der 20, der får alvorlige komplikationer, der spænder fra kroniske infektioner til invaliderende skader, hvilket nemt kunne undgås, hvis der var almen adgang til grundlæggende og akut fødselshjælp og reproduktive sundhedstjenester. Det kræver en større støtte fra de udviklede landes side.

Disse tal er meget bekymrende og antyder, at målet for moderdødelighed (MDG 5) ikke blot er langt fra at være nået i udviklingslandene, men også er det eneste område, hvor der ikke er konstateret nogen fremgang. Tallene er i dag nøjagtig de samme som for 20 år siden.

Det er en kendsgerning, at moderdødeligheden kunne undgås ved at stille bedre sundhedspleje til rådighed og ved at sikre adgang for alle kvinder til omfattende information og ydelser i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed.

Vi støtter derfor den vedtagne beslutning og glæder os over, at vores forslag om at beskytte adgangen til effektiv prævention og til lovlig og sikker abort også er blevet vedtaget af plenarforsamlingen.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er frygteligt, at en så stor del af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom, at kvinder i disse lande og områder dør under graviditet eller barnefødsel, og at så mange mennesker mangler oplysninger om og adgang til sikker svangerskabsforebyggelse. Dette er et emne, som handler om værdien af menneskeliv og ukrænkede universelle menneskerettigheder, ikke mindst for kvinder, der lever i fattigdom.

Denne beslutning indeholder positive - og nødvendige - forslag, men rejser også spørgsmål, som ikke er inden for EU's ansvarsområde. Vi har valgt at støtte forslaget, som opfordrer til bedre vilkår for kvinder, særligt i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed. Beslutningen omhandler dog også andre emner, hvoraf nogle vedrører udenrigspolitik. Derfor har vi stemt hverken/eller i den endelige afstemning.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. - (EN) Europa-Parlamentets beslutning om at nedbringe dødeligheden hos mødre har stor betydning i forhold til millenniumudviklingsmålene og sender en besked fra os om, at vi er bevidste om den nuværende situation, og at vi kræver handling for at hjælpe millioner af kvinder i udviklingslandene. Jeg støtter kraftigt forslaget om at bede Kommissionen og Rådet om at udvikle programmer og politikker, der kan hjælpe med at nedbringe dødeligheden hos mødre, med særlig fokus på adgang til oplysninger om seksuel og reproduktiv sundhed, læse- og skrivefærdigheder samt ernæring.

Jeg mener, at inden for rammerne af denne beslutning er brugen af svangerskabsforebyggende midler meget vigtig i forebyggelsen af sygdomme og uønsket graviditet samt i nedbringelsen af dødeligheden hos mødre, men samtidig er jeg overbevist om, at vi ikke har ret til at fordømme eller kritisere kirker, som kun står som en moralsk, men ikke en lovgivende myndighed, og som er fortalere for deres tro, men ikke forbyder, at man træffer et personligt valg. Desuden findes der kirker, der ikke taler til deres menighed om svangerskabsforebyggende midler.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Jeg stemte for denne beslutning, fordi der ikke bare er en høj moderdødelighed i udviklingslandene, men også i de nye EU-medlemsstater.

Det er bekymrende, at 536.000 familier er efterladt uden støtten fra en mor, hvilket skaber ubalance på det grundlæggende samfundsniveau. Vi kender årsagerne og metoderne til at bekæmpe dette fænomen, og organiseringen og aktivitetsplanlægningen afhænger af os.

Jeg mener virkelig, at der primært bør lægges vægt på kvinders adgang til information om sund reproduktion. Vi kan ikke få succes med vores tiltag, medmindre kvinder selv bliver opmærksomme på de risici, de kan stå over for før og under en graviditet. Vi bør også tildele maksimalt mulige ressourcer til at sikre, at kvalitetstjenester er tilgængelige for alle.

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Da jeg har støttet ændringsforslagene vedrørende fordømmelsen af den amerikanske såkaldte “Global Gag rule” (ifølge hvilken USA's bistand til alle udenlandske organisationer tilbageholdes, også i de tilfælde, hvor de ved hjælp af egne midler gennemfører, henviser til, rådgiver om eller plæderer for abort, uanset om abort er tilladt i det pågældende land eller ej) og forbuddet mod brugen af svangerskabsforebyggende midler, som nogle kirker er fortalere for, har jeg stemt for denne beslutning. Men jeg blev chokeret over at se, at nogle af mine kolleger, som sædvanligvis kan tages meget alvorligt, har prioriteret Pavens udtalelser over sundheden og velbefindendet hos mennesker i udviklingslandene.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), în scris. − Creşterea ratei mortalităţii infantile şi scăderea ratei natalităţii, pe de o parte şi îmbătrânirea populaţiei, pe de altă parte, cer măsuri ferme şi urgente din partea Statelor Membre şi a instituţiilor europene.

Am votat pentru Rezoluţia privind mortalitatea maternă înaintea reuniunii ONU la nivel înalt din 25 septembrie consacrată revizuirii Obiectivelor de dezvoltare ale mileniului, deoarece prin textul acesteia se cere Consiliului şi Comisiei să extindă prevederile pentru serviciile de îngrijire maternală şi să se pună accentul pe programe de asistenţă prenatală, nutriţie maternală, asistenţă pentru evitarea recurgerii la cezariană, asistenţă post-natală şi planificare familială. Prin această rezoluţie cerem Consiliului şi Comisiei să garanteze că serviciile medicale pentru reproducere sunt accesibile, disponibile şi de bună calitate.

Este importantă acordarea maximului de resurse disponibile pentru programele şi politicile privind prevenirea mortalităţii maternale.

De asemenea, consider important ca activităţile de planificare familială să fie finanţate din fonduri publice.

  Ewa Tomaszewska (UEN), skriftlig. - (PL) I beslutningen findes der skjulte abortbestemmelser, hvor det ligefrem kræves, at abort legaliseres. Ved at udtale sig om dette forhold krænkes subsidiaritetsprincippet. Det betyder desuden, at finansielle midler, der udgøres af bidrag fra medlemsstater, hvor abort ikke er tilladt, kan anvendes til dette formål i tredjelande.

Det er udtryk for hykleri at indføre en abortvenlig propaganda under påskud af at ville drage omsorg for kvinderne. Finansielle midler bruges endvidere til dette formål. Man skal i stedet forbedre mødrenes helbred. Jeg har derfor stemt imod denne beslutning.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg stemte imod denne beslutning.

Beskyttelsen af mødres sundhed er en ubetinget forudsætning for menneskets overlevelse.

Mødre i udviklingslandene står på nuværende tidspunkt over for en pandemi uden adgang til basal sundhedspleje, aspiriner eller et glas drikkevand. FN's Generalsekretariat har tydeligt understreget, at mindre end 10 % af budgettet bruges til at løse problemer, der berører 90 % af verdens befolkning. Lungebetændelse, smitsom diarré, tuberkulose og malaria - sygdomme, som skaber enorme sundhedsproblemer i udviklingslandene, men kan behandles - drager fordel af 1 % af budgettet.

FN har vedtaget en strategi, der støtter børnefødsler under kvalificeret medicinsk overvågning. Formålet med dette er at minimere risikoen ved moderskab, reducere spædbørnsdødeligheden og give adgang til tjenester.

Vores beslutning foreslår dog bl.a. "tilvejebringelse af omfattende og sikker svangerskabsafbrydelse" og beklager manglen på levering af tjenesteydelser på området for reproduktiv sundhed. Den opfordrer Rådet og Kommissionen til at "sikre, at sundhedstjenester i forbindelse med reproduktion er til rådighed, tilgængelige og af god kvalitet og fremmer adgangen for alle kvinder til omfattende seksual- og reproduktiv sundhedsinformation og -tjenester". Den opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage affære på området, men svangerskabsafbrydelse henhører under medlemsstaternes enekompetencer og ikke EU.

Vi kan ikke tilbyde mødre i udviklingslandene en uklar, forenklet eller endnu værre ideologisk forudindtaget vision for sundhedsbeskyttelse.

Betænkning af Syed Kamall (A6-0283/2008)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som tager sigte på en liberalisering af tjenesteydelserne på verdensplan, og som ordføreren indtrængende ønsker bliver vedtaget, er i virkeligheden ikke andet end et Bolkestein-direktiv på globalt plan. Den “polske håndværker” bliver fremover kinesisk eller pakistansk.

Den eneste undtagelse er “ydelser, der leveres i forbindelse med udøvelsen af offentlig myndighed”, som “ikke leveres på et kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere leverandører af tjenesteydelser”. Det er med andre ord kun politiet, retsvæsenet, diplomatiet og hæren, som ikke er berørt. Til gengæld bliver GATS endnu en etape i den afvikling af de offentlige tjenester, som Kommissionen påbegyndte for 15 år siden i konkurrencens og det indre markeds navn.

I dag tror EU, at det kan nyde godt af en konkurrencefordel, og det påstår, at de europæiske tjenesteydere har utilstrækkelig adgang til tredjelandenes markeder. Men der vil ske det samme med tjenesteydelserne, som der er sket med industrien, nemlig udflytninger og nedskæringer, og sidegevinsten bliver social dumping. En relativisering af de sociale standarder, miljøstandarderne og kvalitetsstandarderne, som ifølge ordføreren ikke må blive til handelshindringer, indeholder kimen til en gradvis nedbrydning af Europas sociale og økonomiske model.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om nogle af beslutningsforslagets mere negative aspekter er blevet fjernet og dele af ordlyden er blevet nedtonet, hvilket, idet liberaliseringsprocessen ikke bringes på bane, forsøger at gøre det lidt mere humant, er det i bund og grund stadig en tekst, der forsvarer liberaliseringen af tjenesteydelser, herunder de offentlige tjenesteydelser (der er blevet bevidst begrænset i fremlæggelsen på grund af behovet for en “differentieret” tilgang til liberaliseringen).

Til trods for den udbredte bekymring i Parlamentet er den nuværende internationale situation imidlertid ikke den samme, som den var ved indledningen af Doharunden i 2001, hvilket betyder, at USA og EU får vanskeligt ved at påtvinge verden deres dagsorden om økonomisk dominans.

Til trods for flere nederlag forsøger EU og “socialdemokraterne” Mandelson og Lamy igen at undgå, at forhandlingerne kører af sporet for at sikre og bevare det terræn, de allerede har opnået i forhandlingerne.

Som vi tidligere har nævnt, er målet for de store økonomiske og finansielle grupper at få kontrol over den internationale handel inden for rammerne af kapitalistisk konkurrence, kontrol med de nationale økonomier (landbrug, industri, serviceydelser, arbejdsmarkedet, naturressourcer) og kontrol med staterne selv.

Liberaliseringen betyder et anslag mod arbejdstagernes sejre og folkets suverænitet samt ødelæggelse af miljøet.

Det er derfor, at vi har stemt imod beslutningsforslaget!

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Tjenesteydelser tegner sig for mere end tre fjerdedele af økonomien i EU. Sektoren for tjenesteydelser er af vital betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne og innovation, der i vid udstrækning er videnbaseret. Et effektivt indre marked for tjenesteydelser i EU har stor betydning for EU-virksomhedernes konkurrencedygtighed på det globale marked. Med henblik på at opnå dette er det af stor betydning, at man rettidigt og korrekt gennemfører og omsætter fællesskabslovgivningen, herunder direktivet om tjenesteydelser på det indre marked.

Handel med tjenesteydelser udgør i vid udstrækning en overførelse af faglig viden mellem staterne. Fri handel med tjenesteydelser spiller derfor en vigtig rolle i alle udviklingsstrategier, da man herved hurtigt og effektivt kan overføre knowhow i stort omfang. En større åbning af adgangen til markedet for tjenesteydelser udgør derfor ikke alene en chance for de udviklede lande, men også for udviklingslandene, der ofte ikke har adgang til knowhow.

Det er en svær proces at opnå adgang til markedet for tjenesteydelser inden for rammerne af WTO-forhandlingerne. Man må dog ikke glemme, at forhandlingerne om handel med tjenesteydelser skal tjene både EU's interesser og den økonomiske vækst i de fattigste lande. Hvis man åbner for handelen med tjenesteydelser, hvor udenlandske investeringer tillades, vil det føre til et øget og afvejet økonomisk resultat samt en bedre infrastruktur for alle økonomiens sektorer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. Kamalls betænkning om handel med tjenesteydelser ser på, hvordan virksomheder i EU kan opnå markedsadgang for handel med tjenesteydelser i tredjelande. Tjenesteydelser spiller således en vigtigere og vigtigere rolle inden for international handel. Det er præcis derfor, at det er vigtigt at skelne mellem kommercielle tjenesteydelser og vigtige offentlige tjenesteydelser. Jeg har gjort dette klart på den måde, jeg har stemt.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Under GATS, gennem bilaterale og multilaterale aftaler og åbne eller indirekte tvang og trusler, opfordrer EU kapitalen til at komme ind på de udviklende servicemarkeder i de mindre udviklede lande for at øge fortjenesten og deres egen indflydelse. Kommissionens betænkning applauderer og støtter denne politik.

Offentlige varer, såsom vand, sundhed og velfærd, uddannelse osv., tilstræbes af monopolerne, som har til formål at liberalisere og åbne de nationale markeder og private enheder. Kapitalistisk omstrukturering vil blive endnu mere katastrofal for arbejdere i de fattigere lande.

De imperialistiske centres rivalisering kombineret med oppositionen fra de fattigere lande har resulteret i de seneste WTO-forhandlingers fiasko. Magtcentrene konkurrerer med hinanden om at lave bilaterale og multilaterale aftaler med henblik på at styrke deres position.

Opmærkomheden er fokuseret på direkte og indirekte afskaffelse af offentlige tjenester, særligt i sektorer, der er indbringende for kapitalen, og afskaffelsen af alle sikkerhedsbarrierer. Disse er et forsøg på at sidestille tjenester med varer og udføre fælles forhandlinger om landbrugsvarer. Alle disse er ganske enkelt eksempler på europæisk kapitalistimperialistisk aggression, som er for hurtig til at føre krig for at påtvinge sine valg.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om handel med tjenesteydelser for at opfordre Kommissionen til i sine handelsforhandlinger at fremme såvel en gradvis og gensidig åbning af adgangen til markederne for tjenesteydelser som en politik med øget gennemsigtighed. EU, som er verdens største eksportør og leverandør af tjenesteydelser, skal så afgjort fremme en større adgang til markedet for tjenesteydelser, både i industrilandene og i udviklingslandene.

Denne åbning skal dog være gradvis og gensidig, idet man tager højde for landenes forskellige interesser. Derfor stemte jeg for ændringsforslag 2, hvor man minder om behovet for at skelne mellem kommercielle og ikkekommercielle tjenesteydelser og behovet for en nuanceret tilgang til åbningen af markedet for tjenesteydelser af almen interesse. Jeg stemte ligeledes for ændringsforslag 5, hvor man inden for rammerne af EPA anmoder om, at det sikres, at alle har adgang til almene, tilgængelige og bæredygtige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet.

Endelig stemte jeg for ændringsforslag 7, hvor man anerkender, at visse varer såsom vand bør betragtes som globale offentlige goder, og dermed vil jeg gerne minde om, at man skal være forsigtig med at åbne markedet for sådanne tjenesteydelser.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Tjenesteydelser er i dag blevet en nødvendighed i alle økonomier. Det er umuligt for ethvert land at åbne for økonomisk succes med en dyr og ineffektiv tjenesteinfrastruktur. Producenter og eksportører af tekstiler, tomater og andre varer vil ikke blive konkurrencedygtige uden adgang til et effektivt banksystem, effektive forsikringsvirksomheder, revisionsfirmaer, telekommunikation og transportsystemer.

Mulighederne for at tilbyde offentlige tjenester, der er drevet af private virksomheder, er også afgørende. Konkurrencen inden for sundhedssektoren, uddannelse og offentlig kommunikation fører til bedre service. Jeg vælger derfor at støtte, at man ikke kategorisk differentierer mellem tjenester til privat eller offentligt brug, fordi jeg mener, at konkurrence i den offenltige sfære også bidrager til større effektivitit og bedre service. For mig er dette indlysende, uanset om det handler om vores indre marked eller tjenesteydelser i andre lande uden for EU's grænser.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Formålet med betænkningen om handel med tjenesteydelser er at fremhæve betydningen af handel med tjenesteydelser som et instrument til at skabe permanente arbejdspladser og øge borgernes velfærd. Tjenesteydelser udgør i øjeblikket hele 75 % af EU's BNP.

Ordføreren opfordrer til, at markedet for handel med tjenesteydelser åbnes og liberaliseres. Det er selvfølgelig nødvendigt at liberalisere det og skabe større konkurrence på markedet, men handel med tjenesteydelser må ikke medføre privatisering efter min opfattelse. Vi skal tydeligt skelne mellem kommercielle og offentlige tjenesteydelser. Det skal følgelig også sikres, at åbningen af handel med offentlige tjenesteydelser adskiller sig markant fra åbningen af handel med kommercielle tjenesteydelser.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE) , skriftlig. - (RO) Jeg stemte for betænkningen om tjenesteydelser, som understreger vigtigheden af tjenesteydelser for skabelsen af arbejdspladser.

Ændringsforslag 2 fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe understreger behovet for en differentieret tilgang i forbindelse med åbningen af markedet for tjenester af generel interesse og særligt behovet for at skelne mellem kommercielle og ikkekommercielle tjenester.

Jer anser ændringsforslag 5, som opfordrer til universelle, tilgængelige, bæredygtige offentlige tjenester, der er til at betale, med høje kvalitetsstandarder, der er sikret for alle, og ændringsforslag 10, som opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til Parlamentet og Rådet med henblik på at tilvejebringe statistiske date på europæisk plan til Fællesskabet og medlemsstaterne om falskneri, særligt via internettet, for at være ekstremt vigtige.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. - (PL) “Revolutionen af tjenesteydelser”, der har fundet sted siden midten af det 20. århundrede, har bevirket, at tjenesteydelser er blevet den vigtigste økonomiske sektor i de fleste lande. Det teknologiske fremskridt, der især er forbundet med telekommunikation og it, har markant ændret opfattelsen af tjenesteydelser. Det har endvidere ændret tjenesteydelsernes muligheder i den internationale handel. Den kraftige udvidelse af denne sektor har medført, at den internationale handel med tjenesteydelser har undergået en udvikling. Udvidelsen skyldes det teknologiske fremskridt.

Polens andel i den internationale handel med tjenesteydelser har altid været af begrænset omfang, og det samme gælder for de andre central- og østeuropæiske lande. Det skyldtes i vid udstrækning den manglende udvikling af tjenesteydelsessektoren i de centralstyrede økonomier. Denne sektor blev først for alvor ændret i forbindelse med transformationen og senere i forbindelse med foreningsprocessen med De Europæiske Fællesskaber. Man kan således se enorme forandringer i tjenesteydelsessektoren, og Polens integration med Fællesskaberne bør øge tjenesteydelsessektorens udviklingstempo, da den polske økonomi tilpasses EU-kravene. Polens mulighed for at tage del i den internationale handel med tjenesteydelser bør også medvirke hertil.

Jeg synes derfor, at EU skal gøre alt for at forbedre kvaliteten af handelen med tjenesteydelser, der er et instrument til at skabe velfærd og beskæftigelse for alle verdens økonomier. Tjenesteydelserne bidrager endvidere til udviklingen.

Betænkning af Josu Ortuondo Larrea (A6-0308/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi påskønner de bekymringer, der kommer til udtryk i betænkningen med hensyn til behovet for investering i havneområderne, teknologisk modernisering og miljøbeskyttelse, mener vi, at betænkningen skjuler det faktum, at et af Kommissionens mål for en fremtidig havnepolitik er at satse på liberalisering af denne offentlige tjenesteydelse i flere medlemsstater.

Vi beklager derfor forkastelsen af vores forslag, som understreger:

afvisningen af ethvert nyt forsøg på at liberalisere havnetjenesterne på EU-niveau ved at anvende det indre markeds konkurrenceregler,

og som opfordrer til, at der tages initiativer med henblik på at bekæmpe usikkerheden og ulykkesrisiciene inden for sektoren og garantere og sikre respekten for havnearbejdernes rettigheder, især inden for områder som beskæftigelse, ordentlig løn, værdige arbejdsforhold, social velfærd, kollektive overenskomster, fagforeningsrettigheder og erhvervsuddannelse.

De europæiske havnes forskelligheder og komplementære forhold skal sikres, og ledelsen af disse skal baseres på høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder, hvilket er et strategisk element i økonomisk udvikling. At give transnationale firmaer adgang til at lede havnene, hvilket ser ud til at være tilfældet, vil devaluere arbejdsforholdene og de kollektive overenskomster og øge risikoen for usikkerhed i forbindelse med havnesystemet, hvilket i sidste ende vil påvirke søfartssikkerheden.

Det er derfor, at vi har afholdt os fra at stemme.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. - (EN) Ved afstemningerne har jeg givet udtryk for min holdning ved at stemme mod GUE-Gruppens ændringsforslag. Havnesektoren er af afgørende betydning for EU ud fra et økonomisk, kommercielt, socialt, miljømæssigt og strategisk synspunkt. Men på trods af sektorens vigtighed kan jeg dog ikke støtte idéen om, at havne skal være offentlig ejendom.

Tværtimod støtter jeg medlemsstaternes ret til at tage hensyn til, hvad der er i deres bedste interesse, når de skal beslutte, om der skal åbnes op for en liberalisering af havnesektoren. Beslutninger om, hvorvidt der skal foretages en privatisering og/eller indgås et offentligt-privat partnerskab inden for havnesektoren, hører under medlemsstaternes beføjelser og skal ikke bestemmes af EU-institutioner, så længe EU-lovgivningen overholdes. Nogle europæiske havne styres faktisk af myndigheder eller virksomheder fra tredjelande. Efter min mening skal det være tilladt for havnesektoren at konkurrere på lige vilkår på samme måde som en hvilken som helst anden sektor.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Grækenlands kommunistparti stemmer mod betænkningen, fordi den støtter og følger fornuftsgrundlaget i Kommissionens meddelelse om havne, som fremmer EU's fastsatte mål om at privatisere havne. Privatiseringen af havne er indtil nu blevet blokeret af havnearbejdernes kamp, men er ikke blevet opgivet af EU, da det er et af EU-kapitalens hovedmål.

Derfor forsøger Kommissionen nu at fremme det ved hjælp af fragmentering, dvs. ved at overdrage rentable havnetjenester til kapitalen. Samtidig har EU sit syn indstillet på statsstøtte til havne. Det forbereder sig på havnenes afskaffelse eller drastiske reduktion og baner dermed vejen for privatiseringen af disse. Havne repræsenterer sektoren af strategisk vigtighed for medlemsstaternes økonomier og er direkte relateret til deres forsvarskapacitet og -suverænitet. Af denne årsag har planerne om at privatisere havnetjenester og havne ikke kun indflydelse på dem, der arbejder i dem, men hele arbejderklassen og masserne.

Det er ikke nok, at arbejderklassen og arbejdstagere generelt er opmærksomme og organiserer deres kamp mod privatiseringsplanerne alene. De skal kæmpe for havne, som vil blive ejet af folket, inden for rammen af selvforsynende folks økonomi under populær myndighed.

Betænkning af Michael Cramer (A6-0326/2008)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Til trods for at vi er enige i de bekymringer og forslag, der er indeholdt i betænkningen, mener vi ikke, at den afspejler de essentielle elementer ved de nationale politikker for denne strategiske sektor - med samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige følger - især med hensyn til at etablere dette system inden for en stærk offentlig sektor og behovet for at bekæmpe den systematiske overtrædelse og misligholdelse af arbejdstagernes rettigheder, som kan konstateres inden for denne sektor.

Vi mener således ikke, at betænkningen opfylder sit formål, når den behandler det centrale aspekt omkring arbejdsbetingelserne for de fagfolk, der arbejder inden for denne sektor. Den praksis med midlertidige ansættelser, som opfordrer til en manglende respekt af arbejdstiden, hvileperioderne og de kollektive overenskomster, hvilket, ud over at være en overtrædelse af arbejdstagernes rettigheder, sætter spørgsmålstegn ved deres sikkerhed (og tredjemands sikkerhed). Det er derfor, at vi er nødt til at stoppe nedlæggelsen af job og den tiltagende usikkerhed i arbejdsforholdene ved at fremme integrationen blandt firmaernes arbejdsstyrker og ved at sikre ordentlige karrieremulighederne og lønningerne

Vi er også uenige i den vægt, der lægges på anvendelse af princippet om “brugerbetaling” og “forureneren betaler”, da det er slutforbrugeren, der bliver mest ramt af disse foranstaltninger, som kun er til gavn for dem, der har økonomisk mulighed for at “bruge” eller “forurene”, uden at det nødvendigvis bidrager til signifikante forbedringer inden for fragttransporten.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for Cramer-betænkningen om øget bæredygtigtighed og effektivitet i godstransporten.

Dette er forudsætningen for at styrke og udbygge Europas position i den internationale konkurrence, uden at dette sker på miljøets og borgernes bekostning. De “grønne korridorer” er et fundamentalt koncept til at optimere transporten i Europa og i den forbindelse handle så bæredygtigt som muligt. Og her er begrænsningen af forurening af enhver art og den samtidige fremme af vedvarende energikilder den rigtige vej at gå.

I denne forbindelse spiller investering i ny teknologi, såsom computerbaseret “stop and go” inden for varetransport og støtte til transportmidler, der ikke kører på vej, en vigtig og fremtidsorienteret rolle.

Det europæiske transportsystem kan også blive udformet mere effektivt og mere optimalt med en standardisering af organiseringen og administrationen på EU-plan. Europa har brug for et konkurrencedygtigt og innovativt erhvervsliv, hvis det skal have succes. Betænkningen støtter dette mål på afgørende områder.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg støtter hr. Cramers idé om, at man skal sørge for at øge effektiviteten, integrationen og bæredygtigheden af godstransporten i Europa.

Jeg støtter ligeledes alle elementer, der skal bidrage til at opnå det fastsatte mål. Der er tale om fokus på transportkorridorer, fremme af innovative teknologier, infrastruktur og en mere effektiv styring af godstransporten, enklere administrationsprocedurer og en enklere godstransportkæde. Man skal endvidere sørge for, at andre transportformer end vejtransport bliver mere attraktive. Jeg støtter fuldt ud alle elementerne. Jeg tror, de valgte prioriteter i høj grad vil medvirke til, at godstransporten bliver bedre i Europa.

Betænkning af Frédérique Ries (A6-0260/2008)

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Mine kolleger og jeg glæder os over den fornyede interesse i forskning i de sundhedsmæssige risici, der kan være forbundet med længerevarende eksponering for elektromagnetiske felter. Forsigtighedsprincippet er af afgørende betydning i forbindelse med sådanne sundhedsmæssige konsekvenser. Dette er en problemstilling, jeg personligt har været bekymret for, og som jeg forsøgte at tage op i januar i år. I mit brev til den tidligere kommissær Kyprianou gjorde jeg ham opmærksom på, at der ikke er foretaget en evaluering af denne problemstilling siden den 12. juli 1999 på trods af en forventet evaluering fem år fra den dato.

Jeg stemte for Ries-betænkningen, hvori det anerkendes, at den er forældet på grund af den teknologiske udvikling siden betænkningen fra 1999. Jeg stemte dog imod ændringsforslaget om, at der skal indføres harmoniserede strengere eksponeringsgrænser for bestemte elektromagnetiske bølger. Dette er en sundhedsmæssig problemstilling, og det således også en irsk problemstilling. Den irske regering har for nylig udgivet en rapport, hvori det konkluderes, at der indtil videre ikke er konstateret nogen skadelige kort- eller langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser. Den har allerede vedtaget ICNIRP-retningslinjer om begrænsning af befolkningens og arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske felter, og disse retningslinjer anbefales af WHO. Irland skal varetage Irlands interesser og får vejledning af WHO.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte for betænkningen til trods for nogle selvmodsigelser. Der er imidlertid mange positive aspekter, som er vigtige, især dens forsvar af forsigtighedsprincippet, som ifølge betænkningen burde udgøre en af hjørnestenene i fællesskabspolitikkerne på sundheds- og miljøområdet.

Betænkningen kommer også med en vis kritik af handlingsplanen, når den hævder, at den nødvendigvis må blive en delvis fiasko, for da den udelukkende er udformet som et supplement til de nuværende fællesskabspolitikker, er den ikke baseret på en forebyggelsespolitik, der har til formål at reducere miljøbetingede sygdomme, og den har ikke noget klart og kvantificeret mål.

Betænkningen understreger ligeledes, at Kommissionen bør tage hensyn til de små og mellemstore virksomheders økonomiske betydning ved at sørge for teknisk bistand, så de får hjælp til at overholde bindende regler inden for miljøsundhedsområdet og til at opfordre dem til at foretage andre ændringer, som er positive ud fra et miljøsundhedssynspunkt og har indflydelse på virksomhedernes drift.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Frédérique Ries' betænkning om midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for sundhed og miljø 2004-2010. Jeg støtter, at denne handlingsplan skal fokusere på luftkvaliteten inden- og udendørs samt kemikalier. At alle producenter eller importører skal bevise, at deres produkter er sikre, før de kan sendes på markedet, er også et positivt skridt, der kan være med til at sikre, at både forbrugerne og miljøet beskyttes tilstrækkeligt.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den ubetænksomme brug af naturressourcer på grund af fortjeneste, kapitalistisk omstrukturering, markedsliberalisering og privatisering af energi, transport og telekommunikation fører til miljøets ødelæggelse. Sammen med forværrelsen af arbejdsforhold og -vilkår, privatiseringen af sundhed, velfærd og forsikring ser vi en stigning i generelle sundhedsproblemer, særligt dem, der relaterer til miljømæssige risici. Kommercialiseringen af sundhedstjenesterne og EU's miljøpolitik, som med forureningshandelssystemet og forureneren betaler-princippet gør miljøet til en vare, kan ikke forebygge risici og sygdom og kan heller ikke håndtere dem til arbejdstagernes fordel, fordi deres grundlæggende mål er at øge kapitalens fortjeneste.

Betænkningen er korrekt med sine fund om anvendelsen af principperne om forebyggelse og beskyttelse, manglen på betydningsfulde strenge tiltag, behovet for omfattende undersøgelser baseret på de mest sårbare grupper, mental sundhed og indvirkningen af magnetiske områder osv. Den slutter dog med forslag, som er reguleret af EU's promonopolistiske politikker, såsom flere skattelettelser og økonomiske incitamenter for virksomheder. Dette er et fornuftsgrundlag, som flytter beskyttelsesansvaret over på individet.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. - (RO) Entusiasmen i februar 2005, da den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 blev vedtaget, er blevet udtømt, uden at mange af de foreslåede tiltag er blevet opnået. Det er strengt nødvendigt at møde disse tidsfrister og opnå disse tiltag, særligt i dette årti, hvor de største udfordringer for den menneskelige sundhed inden for miljøbeskyttelse er tilpasning til klimaændringerne.

De mindre velhavnende dele af samfundet såvel som de mere biologisk skrøbelige (børn, gravide og ældre) vil være mere sårbare over for disse virkninger.

Der bør gives særlig opmærksomhed til det sociale aspekt af tilpasningen, inklusive risiciene i forhold til beskæftigelse og indvirkningen på levevilkårene.

Forebyggelsen af negativ indvirkning på menneskers sundhed forårsaget af ekstreme vejrbegivenheder spiller en afgørende rolle, og af denne årsag opfordres Kommissionen til at udarbejde gode praksisguider, der indeholder foranstaltninger, som skal vedtages af regionale og lokale myndigheder i samarbejde med andre institutioner, samt uddannelse af befolkningen og oplysningsprogrammer til at øge opmærksomheden omkring tilpasning til indvirkningen af klimaændringerne.