Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 4. september 2008 - Bruxelles

12.1. Statskuppet i Mauretanien

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om statskuppet i Mauretanien⁽¹⁾.

  Alain Hutchinson, forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Vi må betragte det statskup, der fandt sted i Mauretanien, som en sand tragedie. Ligesom EU har gjort i mange andre lande, har det investeret utroligt meget i demokratiseringen af Mauretanien. Det skal dog tilføjes - og det er efter min mening endnu vigtigere - at det mauretanske folk i høj grad har bidraget, og det lykkedes de ansvarlige, som for relativt nylig væltede diktatoren Taya, at vække meget store forhåbninger hos landets befolkning, mens de samtidig opfyldte alle de løfter, som de afgav i forbindelse med afholdelsen af den konstitutionelle folkeafstemning i juni 2006 og indtil præsidentvalget i marts 2007, herunder de lokale og lovgivende valg i 2006. Denne lange proces gav alle mulighed for at komme til orde, både fagforeningerne, civilsamfundet og selvfølgelig politikerne. Efter blot et år har dette statskup ødelagt alting, og der er meget stor skuffelse blandt demokraterne.

Denne katastrofe for demokratiet og for den mauretanske befolkning minder os naturligvis om, at alle unge demokratier er ekstremt skrøbelige, og den minder os således også om, at vi skal være særligt opmærksomme på dem. Det er af afgørende vigtighed, at vi klart fordømmer det nye mauretanske regime. Hvis den valgte præsident havde begået nogle fejl eller forseelser, var det op til den mauretanske befolkning, parlamentet og de folkevalgte repræsentanter at reagere, kritisere og pålægge sanktioner. Naturligvis havde hæren, gendarmeriet eller andre former for politistyrker på ingen måde ret til at blande sig i noget, der udelukkende er et polistisk spørgsmål.

Derfor beder vi de nye “stærke mænd” i Mauretanien om at give den mauretanske befolkning de beføjelser tilbage, som de har stjålet fra den. Vi beder dem om at give den valgte præsident lov til at genoptage sine funktioner hurtigst muligt, selv om dette betyder, at han udsættes for kritik. Det gør ikke noget, så længe kritikken kommer til udtryk på demokratisk vis og med respekt for ønskerne hos den mauretanske befolkning, der endnu en gang er blevet gidsler for et mindretals vilje.

Jeg vil gerne tilføje, at jeg havde den ære at være formand for Europa-Parlamentets valgobservationsmission i Mauretanien, og derfor er jeg selvfølgelig særlig berørt af det, der er sket. Jeg vil slutte her og give ordet videre til Marie Anne Isler Béguin, som stod i spidsen for EU's observationsmission. Vi er meget kede af, at disse begivenheder har fundet sted, for det, vi var vidner til i Mauretanien, var et ægte ønske fra hele befolkningens side og et ønske, som er kommet til udtryk i de forløbne år. Det, der er sket nu, er en tragedie.

  Marios Matsakis, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Denne fattige afrikanske nation har nu lidt under politisk ustabilitet og uro i flere år. Dette afspejler sig bl.a. ved, at der er sket to statskup i landet de seneste tre år. Det andet af disse fandt sted den 6. august 2008. En general tog magten, hvilket var en krænkelse af den forfatningsmæssige legitimitet, og arresterede præsidenten, premierministeren, andre medlemmer af regeringen og mange civile. Underligt nok har to tredjedele af medlemmerne af Mauretaniens parlament undertegnet en erklæring til støtte for kuplederen.

Selv om frygten for forfølgelse kan have spillet ind, er det en hån mod demokratiet og sørgeligt, når det kommer dertil, at valgte medlemmer af et parlament anerkender, at den demokratiske proces har slået fejl, og giver et militærdiktatur deres godkendelse. Vi opfordrer alle politiske kræfter i Mauretanien til at sætte befolkningens interesse først og arbejde sammen om at genetablere den forfatningsmæssige orden i landet på en fornuftig og moden måde. Vi opfordrer indtrængende til og forventer, at EU, FN og Den Afrikanske Union yder al den nødvendige støtte hertil.

  Esko Seppänen, forslagsstiller. - (FI) Hr. formand! Den militære junta i Mauretaniens kup er i stor udstrækning blevet fordømt og med god grund. Ifølge internationale observatører i landet blev valgene i 2006 og 2007 gennemført i henhold til bestemmelserne, og der er ingen tvivl om legitimiteten af Mauretaniens styrtede regering.

Mauretanien har haft mere end 10 kup eller kupforsøg, siden det opnåede uafhængighed fra det franske kolonistyre. Det seneste var for kun tre år siden. På det tidspunkt tog hærens øverste rangorden tydeligt del i det, som de nu har gjort igen. Udviklingen kan næppe beskrives som stabil eller demokratisk.

Tvisterne mellem den demokratisk valgte præsident og generalerne i Mauretanien om deres holdning til ekstremistisk islamisme var en medførende årsag til kuppet.

Forslaget til beslutning konstaterer fuldstændig med rette, at genoprettelsen af den lovlige og demokratisk valgte regering er en betingelse for Mauretaniens stabile demokratiske udvikling. Det er derfor ikke en acceptabel løsning at afholde nye valg, da det ville berettige militærjuntaen til at benytte magt. Det, der er usikkert ved denne situation, er, at hvis landet forbliver isoleret, vil dette fostre ekstremistiske holdninger og aktiviteter, hvilket vil føre den demokratiske udvikling ud på et sidespor. Af denne årsag er vi nødt til at støtte en FN-ledet løsning, som er så prompte og fredelig som muligt. Vores gruppe støtter forslaget til beslutning om situationen i Mauretanien.

  Marie Anne Isler Béguin, forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Det er Deres forjeneste, at jeg havde mulighed for at være chef for valgobservationsmissionen i Mauretanien.

Vi var alle meget stolte af resultaterne, eftersom det var en stor succes, at militæret efter 24 år overlod magten til befolkningen.

Jeg var i Mauretanien i otte dage i sidste uge, og hvad så jeg dernede? Jeg så, at befolkningen, der tidligere var så glad for sin civile regering, nu var tilfreds med, at militæret var kommet tilbage for at “sætte demokratiet på plads”, som de udtrykte det.

Det kalder vi naturligvis for et statskup. Det er et statskup. Det fordømmer vi, og det har vi fordømt. Men jeg tror, at vi er nødt til at tage ned og se, hvad der foregår, og jeg vil anbefale Dem at sende en delegation derned for at finde ud af det. Repræsentanten for Den Afrikanske Union, hr. Ping, kalder det for en “atypisk situation”. Hr. Djinnit fra FN kalder det for en “omvendt situation”, og de siger begge to, at vi nu er nødt til at være kreative. Man taler om, at der er et dødvande, og det er faktisk rigtigt, at der er et institutionelt dødvande. Dette institutionelle dødvande skyldes dog ikke statskuppet, men er resultatet af en tilbagegang, der har fundet sted siden april måned, og som kulminerede i juni eller juli måned med et mistillidsvotum, der ikke kunne sættes under afstemning, ekstraordinære parlamentsmøder, der ikke blev vedtaget eller bevilget, og således et overvældende flertal på to tredjedele eller måske endda tre fjerdedele af præsidentens tilhængere, som ønskede, at præsidenten - der således blev væltet - skulle træde tilbage. Dette var i sandhed den omvendte verden, og det er svært at forstå for dem, der ikke har fulgt med.

Jeg beder Dem om at tage ned og se, hvordan situationen virkelig er, og jeg opfordrer Dem kraftigt til at støtte de demokratiske resultater, som det alligevel er lykkes landet at opnå ved det sidste valg.

Det skal også understreges, at institutioner som Senatet, parlamentet og byrådene fungerer, og jeg mener faktisk, at det er dem, der varetager folkets vilje. Derfor er det efter min opfattelse op til dem at finde en løsning. Jeg tror, at vi skal have tillid til vores mauretanske parlamentskolleger, når det gælder om at præsentere en køreplan for denne militærjunta, som vi fordømmer, men det er i virkeligheden op til folkets repræsentanter - lige så vel som vi er de europæiske borgeres repræsentanter - at beslutte, hvad der skal ske i dag.

Jeg tror godt, at vi kan regne med dem og have tillid til dem i den forbindelse, og hvis de ikke finder nogen løsninger, der er legitime set ud fra et juridisk og institutionnelt synspunkt, kan vi gribe kraftigt ind, men i dag tror jeg, at disse folkets repræsentanter, som har legitimiteten på deres side, skal stille nogle forslag, og vi skal give dem vores støtte som parlamentskolleger.

  Ryszard Czarnecki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! De folk, der interesserer sig for situationen i Mauretanien, kender til den. De parlamentsmedlemmer, der havde den ære at repræsentere Europa-Parlamentet i dette land, herunder undertegnede, kender også til den.

Jeg synes, at min meget erfarne kollega, fru Béguin, har ret, når hun taler om at øge vores midler, så Europa-Parlamentet effektivt kan intervenere i denne sag, ligesom det er sket i mange andre lande. Det handler nemlig ikke om at sige, hvad der er godt, hvad man bør gøre, at tale om visse normer. Det handler i stedet om at yde reel hjælp til folk, der kæmper for borgerrettigheder og demokratiske værdier på steder, hvor det er meget sværere end i EU. Det er baggrunden for forslaget om at fordele midlerne, så de vitterlig bliver bedst udnyttet.

  Colm Burke, forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at fremsætte et mundtligt ændringsforslag inden afstemningen. Det seneste kup i Mauretanien er skuffende. For et land, hvor der er sket så betydelige fremskridt hen imod demokrati de seneste år, er dette kup et tilbageskridt i forhold til disse fremskridt.

Vigtigheden af et demokratisk Mauretanien kan ikke undervurderes i denne skrøbelige underregion af Afrika, så en tilbagevenden til demokrati og civilt styre er af altafgørende betydning. At omstyrte en demokratisk valgt regering er simpelthen uacceptabelt, på samme måde som den fortsatte husarrest af landets præsident og premierminister er det. Samtidig må det også bemærkes, at to tredjedele af medlemmerne af Mauretaniens parlament har undertegnet en erklæring til støtte for kuplederen og de øvrige deltagende generaler. I søndags dannede generalerne deres egen regering, som efter min mening må anses for at være ulovlig.

Selv om jeg ikke anerkender denne selvudnævnte midlertidige administration, vil jeg dog opfordre militærjuntaen til at opstille en tidsplan med datoer for et nyt præsidentvalg så hurtigt som muligt, så der igen kan udnævnes civile ministre i stedet for militærpersoner. Juntaen skal forpligte sig til at udvise neutralitet ved valget, som de gjorde efter det sidste kup i 2005. Hvis sådanne skridt ikke kan opnås i den allernærmeste fremtid, må EU overveje hårdere foranstaltninger, f.eks. at indstille al ikkehumanitær bistand. Kommissionen må seriøst overveje, om artikel 96 i Cotonouaftalen skal reaktiveres, hvilket kunne føre til indefrysning af aktiver, der tilhører juntaens medlemmer, samt indstilling af bistand. Jeg opfordrer desuden indtrængende EU til at arbejde tæt sammen med Den Afrikanske Union for at finde en løsning på denne politiske krise.

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-DE-Gruppen. - (LT) Hr. formand! Det er sørgeligt, men Mauretaniens generaler har begået endnu et statskup, som beklageligvis vil have en meget dårlig indvirkning på landets befolkning. Det, at Verdensbanken har truffet beslutningen om at standse udbetalingen til dette land i kølvandet på et militærkup, i en økonomisk og socialt svækket situation, har gjort situationen endnu værre, og befolkningen vil snart føle konsekvenserne af dette. Den eneste mulige holdning til denne situation er, at vi fordømmer kuppets gerningsmænd og kræver, at forfatningsmæssig og civil orden genoprettes i landet så hurtigt som muligt. Vi kræver straks at få løsladt præsident Sidi Mohamed Cheikh Abdallahi og få gennemført normale arbejdsvilkår for regeringens ansvarlige embedsmænd.

Et militært kup er ikke en måde at komme ud af en krise på. Kun politiske diskussioner og frie og retfærdige valg kan føre et hvilket som helst land ud af en forfatningsmæssig krise. EU's pligt er at hjælpe med at overvinde denne krise på den mest effektive måde og give støtte til mennesker, der er blevet sårbare af at slås med økonomisk krise og en fødevarekrise.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Mauretanien er et fattigt og atypisk islamisk land, der er plaget af et statskup, der i bund og grund var ublodigt. Landet anerkender Israel, støtter USA i kampen mod Al-Qaeda og har en demokratisk forfatning. Landet lider under naturkatastrofer. Der findes fortsat et sædvanebestemt slaveri, hvilket berøver folk deres kulturelle og religiøse identitet samt personlighed. Denne proces har imidlertid en lang historie. Det vurderes, at landet udnytter de modtagne bistandsmidler til udvikling af infrastrukturen og skolevæsenet ganske fornuftigt.

Det seneste statskup er forbundet med Al-Qaedas erklæring om at føre hellig krig, og det kan destabilisere landet, øge sulten, ødelægge tegnene på fremskridt og medføre mange menneskers død. Det kan endvidere resultere i, at den radikale islamismes umenneskelige metoder indføres. I forbindelse med disse farer er det nødvendigt, at EU og de afrikanske staters organisationer handler hurtigt for at forhindre denne tragedie.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Så sent som i går talte vi om den manglende sammenhæng og effektivitet, som nogle gange kendetegner EU's sanktionspolitik, og Mauretanien er helt klart et eksempel herpå. Det statskup, der fandt sted i landet i sommer, skal fordømmes, og det gør vi med denne beslutning.

Vi anmoder imidlertid også om, at de politiske spændinger bliver løst inden for rammerne af de relevante institutioner, der på nuværende tidspunkt er dem, der stadig har mulighed for at gøre det.

Derudover burde den internationale reaktion ikke gå ud over dem, der ikke fortjener det, især befolkningen i Mauretanien, der allerede er blevet ramt tilstrækkeligt af økonomiske kriser og fødevarekriser.

Vi beder derfor Kommissionen om ikke at annullere finansieringen af de projekter, der støtter civilsamfundet, og som er fastsat inden for rammerne af det europæiske instrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder, og at det desuden tager indefrysningen af fiskeriaftalen op til fornyet overvejelse.

Vi anmoder også Kommissionen om at indlede en politisk dialog i henhold til Cotonouaftalens artikel 8 med henblik på at genetablere den konstitutionelle legalitet, og at den, såfremt nævnte dialog skulle vise sig at være frugtesløs, i så fald aktiverer Cotonouaftalens artikel 9, hvilket ville indebære en fastfrysning af støtten med undtagelse naturligvis af den humanitære bistand og fødevarebistanden.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Skrøbelige demokratiske regimer i Afrika, som væltes af et militært statskup. Det er en historie uden ende, en saga, som fortsætter i én uendelighed. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at Parlamentet i de forløbne år sandsynligvis har fordømt i dusinvis af alle mulige statskup i Afrika. I de fleste afrikanske lande hersker der stadig vilkårlighed, og de samme herskere har ofte regeret i årtier. Milliarder af euro i udviklingsbistand har ikke ændret noget på dette. Magthaverne bliver ofte siddende ved magten, og alt for ofte ruller vi den røde løber ud. Dette giver anledning til pessimisme.

Valget, som Parlamentet var med til at kontrollere, forløb ordentligt, som det allerede er sagt her. Men begivenhederne i sommer i Mauretanien beviser endnu en gang, at valg alene ikke vil være nok til at få demokratiske værdier accepteret permanent i Afrika.

Det, vi i dag skal lære, er, at Europa skal have mod til at lade økonomisk støtte og udviklingsbistand afhænge af god forvaltning og demokrati, for det er i sidste instans afrikanerne selv, som nyder godt af dette. Men denne holdning har Unionen hidtil ikke turdet indtage. En verbal fordømmelse af statskuppet i Mauretanien er ikke nok, hvis EU ikke samtidig iværksætter konkrete og mærkbare sanktioner for at isolere juntaen.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Det er en stor skam, at vi i dag er nødt til at snakke om Mauretanien. Det er et land, hvis første fri valg forrige år blev karakteriseret som retfærdige og åbne af det internationale samfund, herunder Europa-Parlamentets valgovervågningsdelegation. Det er et land, der har opnået betydelige fremskridt i forhold, der har stor betydning for demokratiet, stabiliteten og den videre udvikling. Det gælder bl.a. forbuddet mod slaveri, liberaliseringen af medierne samt flygtningenes tilbagevenden.

Mauretanien har i dag gjort et skridt bagud ved at ophæve resultatet af de demokratiske valg og udvise manglende respekt for retsstatsprincippet. Man kan fortolke og vurdere præsident Abdallahis handlinger på forskellig vis, men ét står fast: Man må og kan ikke erstatte en præsident, der er valgt i et generelt, demokratisk og frit valg ved hjælp af et statskup. Denne praksis hører ikke hjemme i et land med et demokrati under udvikling, hvilket Mauretanien indtil for nylig var. EU skal samarbejde med Mauretaniens regering og Den Afrikanske Union for at løse dette spørgsmål.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand! Som vi hørte i begyndelsen af august, er den første demokratisk valgte præsident i Mauretanien blevet afsat og fængslet sammen med landets premierminister og indenrigsminister som resultat af et militært kup.

Mauretanien er et af verdens fattigste lande og en af de nyeste olieproducenter. Hvis dets demokratiske udvikling er truet, skal samarbejde med landet i bred forstand drages i tvivl. Da Verdensbanken har indefrosset 175 millioner amerikanske dollars i økonomisk støtte, og da EU overvejer at indefryse 156 millioner euro, er flere udviklingsprojekter i fare for at blive droppet. En blød tilgang vil dog ikke på længere sigt betale sig i en situation som denne.

At føre en hård linje betyder selvfølgelig ikke, at man skal fratage mauretanierne fødevarer og humanitær bistand. Den regerende militære junta skal dog mindes om Cotonouaftalen, og at EU-støtten endnu en gang vil blive fjernet, hvis der ikke opnås dialog om genoprettelsen af den demokratiske orden.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er enig i det, mange af mine kolleger har sagt her i eftermiddag: Et demokratisk Mauretanien udgør et stabilitetsområde i underregionen. Blot 12 måneder efter, at EU's valgovervågningsdelegation erklærede, at valgene var lovlige, begik generalerne i Mauretanien det andet kup på to år.

Vi kræver, at præsidenten og premierministeren løslades omgående, og mener, at løsningen hertil skal findes gennem dialog. Vi hilser det velkommen, at Den Afrikanske Union involveres i processen, men vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå ind i denne dialog for at forsøge at finde en fredelig og demokratisk løsning på den aktuelle krise og, om nødvendigt, bruge truslen om, at vi vil indstille al bistand - med undtagelse af fødevarebistanden og den humanitære bistand - til Mauretanien, hvis vi ikke finder en tilfredsstillende løsning i løbet af de kommende måneder.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne tilslutte mig udsagnene fra hr. Kaczmarek og sige følgende: At der sker et statskup i Afrika, og at det netop sker i Mauretanien, er ikke overraskende. Hvis vi kigger på et kort over Afrika, er demokratiseringsprocesserne, der gudskelov er begyndt og fortsat finder sted, stadig meget svage. Og det er en kendsgerning.

Vores rolle er at bidrage til demokratiseringen, så godt vi kan. Det handler altså om de handlinger, vi udfører i forbindelse med valgovervågningsdelegationerne ved parlaments- og præsidentvalg. Det kan også vedrøre den finansielle bistand. Man skal satse på at være til stede og gøre folk bevidste om, hvad demokrati er. Man skal endvidere satse på, at folk vitterlig deltager i demokratiet efter stort forarbejde. Vi satser da også netop på disse forhold. Jeg synes ikke, vi må være nærrige i denne forbindelse. Vi skal snarere være gavmilde. Det handler om Afrikas fremtid.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Mauretanien har i flere måneder oplevet en anspændt politisk situation, hvor en stor del af parlamentet var imod Mauretaniens præsident. Da den mauretanske præsident Abdallahi den 6. august 2008 afskedigede flere højtstående militærpersoner, reagerede militæret ved at begå et hurtigt og ublodigt statskup. Den valgte præsident sidder stadig fængslet i en gæstevilla. Det skal bemærkes, at premierministeren også er blevet arresteret, mens andre institutioner, f.eks. det demokratisk valgte parlament, ikke er berørt.

For tre år siden den 3. august 2005 begik de samme generaler - dengang oberster - et lignende kup mod oberst Ould Taya, som sad ved magten i 20 år, og som selv havde overtaget magten efter et kup.

De seneste kup er dog radikalt anderledes end kuppet i 2005, der afsluttede et diktatorisk regime og førte til en eksemplarisk overgang til demokrati med stærk politisk og økonomisk støtte fra EU. Denne overgang har gennem en række frie og retfærdige valg bragt de første demokratisk valgte institutioner til magten i Mauretanien. Disse institutioners virkemåde skal dog stadig forbedres.

Fra kuppets første dag har vores holdning været klar. Kommissær Michel fordømte på det kraftigste kuppet og krævede, at præsident Abdallahi blev løsladt og genindsat, og at der hurtigt blev genetableret et forfatningsmæssigt styre. Hele det internationale samfund fulgte trop med et lignende standpunkt.

Militærjuntaens seneste beslutninger - i det selvudnævnte øverste statsråd - om at formalisere magtovertagelsen og udpege en ny premierminister og regering er nu en række skridt i den forkerte retning, og det går også imod det internationale samfunds krav.

Jeg mener, at dette kup er et alvorligt og klart brud på vigtige dele af Cotonouaftalen om demokratiske principper og retsstatsprincippet. Derfor vedtog Kommissionen den 2. september 2008 en meddelelse til Rådet om indledning af konsultationer med Mauretanien i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen.

På grundlag af resultaterne af konsultationerne vil der blive foreslået passende foranstaltninger. Med tanke på den negative indvirkning, foranstaltninger kunne have på befolkningen, håber vi stadig, at der kan findes en acceptabel løsning, uden at det bliver nødvendigt at isolere et land, der er så strategisk vigtigt, som mange af Dem har sagt.

I mellemtiden vil vi fortsat følge udviklingen i Mauretanien, samtidig med at vi fuldt ud støtter Den Afrikanske Unions bestræbelser på at genetablere et forfatningsmæssigt styre i landet.

Jeg vil nu kort kommentere to spørgsmål. På nuværende tidspunkt er det for tidligt overhovedet at drøfte passende foranstaltninger, der skal træffes i forhold til bestemte projekter eller samarbejdsområder. Jeg mener, at vi bør vente, indtil vi har resultaterne af konsultationerne medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen, og det ville også være godt, fru Isler Béguin, at vente på, at en delegation tager dertil. Konsultationerne i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen skal indledes først.

Til slut er der to vigtige projekter: det ene er et igangværende projekt under Den Europæiske Udviklingsfond (værdi: 4,5 millioner euro) til støtte for civilsamfundet, og det andet er planlagt støtte til investeringer i demokrati og menneskerettigheder (værdi: 300.000 euro). Disse ville sandsynligvis køre videre, hvis dele af samarbejdet blev indstillet. Så i øjeblikket befinder vi os i en situation, hvor jeg mener, at Cotonouaftalen skal aktiveres, og at konsultationerne medfør af artikel 96 skal indledes, og derefter må vi se, hvad der sker.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Sebastian Valentin Bodu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) Desværre er emnet om respekten for menneskerettigheder i afrikanske lande blevet evigt til stede. For mange europæere er respekten for menneskerettigheder en gave, som de er født med. Jeg kommer fra et land, som oplevede den kraftigste kommunisme i Europa, og hvor menneskerettighederne ikke lå særlig højt på ledernes dagsorden. Jeg kan ikke sige, at 18 års demokrati har ført til, at tilfælde med overtrædelser af menneskerettighederne er fuldstændig forsvundet, men situationen er meget bedre end i årene med kommunisme.

Det skrøbelige afrikanske kontinent, hvis århundrede lange historie alvorligt har mærket dets befolkning, står nu også over for truslen om destabilisering af en hel region som følge af de militære lederes statskup i Mauretanien. De annullerede faktisk den demokratiske beslutning fra det mauretanske folks, som havde valgt deres første præsident på demokratisk vis. Opfyldelse af retsstatsprincippet er det første grundlæggende krav for demokrati.

Det nye regime i Mauretanien har ikke folkets opbakning og repræsenterer en begrænset folkegruppes særlige ønske. Det internationale samfund har pligt til at sikre, at tingene ikke degenerer i dette land, både for befolkningens sikkerhed og hele regionens stabilitet, hvor terrorisme er en reel trussel.

(1) Se protokollen.