Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2028(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0336/2008

Indgivne tekster :

A6-0336/2008

Forhandlinger :

PV 22/09/2008 - 20
CRE 22/09/2008 - 20

Afstemninger :

PV 23/09/2008 - 5.24
CRE 23/09/2008 - 5.24
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0437

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Mandag den 22. september 2008 - Bruxelles EUT-udgave

20. Borgernes andragender i 2007 (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen af betænkning (A6-0336/2008) af Hammerstein for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 2007 (2008/2028(INI)).

 
  
MPphoto
 

  David Hammerstein, ordfører. – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne af Udvalget for Andragender, navnlig alle skyggeordførerne og vores formand, Marcin Libicki, for deres samarbejde og daglige arbejde med andragender.

Vi har mere end nogensinde brug for andragender fra borgerne for at bringe Europa tættere på manden på gaden og hans daglige problemer. Vi har mere end nogensinde brug for andragender fra borgerne for at sikre, at fællesskabslovgivningen overholdes og gennemføres.

Vi har brug for andragender fra borgerne, så vi kan levere konkrete beviser for, hvad Europa står for, for at bevise, at Europa ikke en uigennemsigtig institution, men noget, der påvirker alles hverdag, og at vi er i stand til at føre en dialog med tusinder af borgere.

Det er lykkedes. I 2007 havde Udvalget for Andragender 50 % flere sager end i 2006. Den succes afspejler vores arbejde; det er en succes, der baner vejen for de europæiske institutioner i almindelighed.

Mit eget land Spanien er det land, der får flest andragender behandlet i Udvalget for Andragender. En tredjedel af andragenderne om miljøet i EU kommer fra Spanien. Det er udtryk for den tillid til de europæiske institutioner, der findes i Spanien, og en afspejling af det arbejde, vi har udført i Spanien. Men stadig flere sager kommer fra de nye EU-medlemsstater såsom Rumænien og Polen.

Men succesen i Udvalget for Andragender, succesen med antallet af andragender, forårsager også en række administrative og politiske problemer. Udvalget mangler ressourcer. Antallet af sager stiger konstant, men sekretariatet har stadig det samme antal medarbejdere, og det er det samme antal medarbejdere, der arbejder med behandling af andragender inden for Kommissionen.

Institutionerne er nødt til at reagere fornuftigt på borgernes bekymringer; vi har brug for tilstrækkelige ressourcer for at kunne behandle andragenderne hurtigt og hensigtsmæssigt. Nogle gange trækker procedurerne med andragender ud i årevis; hvis andragenderne ikke behandles, mister de deres værdi, og de europæiske institutioner mister fuldkommer deres evne til at gribe ind.

Nogle gange savner vi juridisk og administrativ omhu af høj kaliber i behandlingen af andragender i Kommissionen. Ja, der findes andragender, der irriterer magten. Ja, der findes andragender, der irriterer myndighederne. Ja, der findes andragender, der er ubelejlige, fordi de bringer hundreder eller tusinder af mennesker til Europa-Parlamentet. Men alligevel er det sådan, Europa vil blive styrket.

Sidste år var vi på undersøgelsesrejser til Tyskland, Spanien, Irland, Polen, Frankrig og Cypern, og de resulterede alle i en betænkning. Vi lagde særlig vægt på andragender, der afspejler borgernes bekymring over miljøet og beskyttelsen af miljøet, og andragender vedrørende direktiver om vand, ejendomsrettigheder og mindretals rettigheder.

På mange måder har vi forbedret samarbejdet med Kommissionen, Ombudsmanden og institutioner som SOLVIT for at fremskynde besvarelsen af andragender.

Andragender kræver ofte udenretlig tvistbilæggelse, ikke en løsning, der blot består i at indbringe sagen for de europæiske domstole.

En af de vigtigste sager i de seneste år, i 2007 og tidligere, var andragendet om Via Baltica, en vejforbindelse, der går gennem et område, der er beskyttet i henhold til fællesskabslovgivningen; Kommissionen og EF-Domstolen har allerede handlet eksemplarisk for at forhindre ubodelig skade på miljøet.

Andre meget vigtige sager (og her vil jeg gerne takke kommissær McCreevy, som er til stede her i dag) var loven om byudvikling i Valenci, hvor hr. McCreevy og hans hold handlede effektivt for at forsvare direktivet om offentlige indkøb. Andre sager vedrørte Equitable Life, Loiret i Frankrig, beskyttelse af vandkvaliteten i Frankrig og det følsomme spørgsmål om forældremyndigheden over børn i Tyskland.

I øjeblikket har vi en række andragender som f.eks. andragendet om et enkelt arbejdssted for Europa-Parlamentet, som er underskrevet af halvanden million borgerne: Vi anmoder om at få lov til at behandle dette andragende, da vi endnu ikke har fået lov til dette af Parlamentets Præsidium.

Endelig fremsætter vi nogle forslag, bl.a. til ændring af navnet på Udvalget for Andragender, som vil blive til "Udvalget for Borgernes Andragender", for at præcisere de europæiske borgeres centrale funktion og rolle inden for udvalget. I samme ånd beder vi om, at Parlamentet åbnes på alle måder på internettet og anmoder om interoperabilitet for Parlamentets websystemer; i dag smækker websystemerne døren i for tusinder eller millioner af europæere, som ikke har den type software, der er nødvendig for at få adgang til nettet, hvor min tale her i Parlamentet bliver transmitteret lige nu.

 
  
  

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg deltager i denne forhandling på vegne af min kollega Margot Wallström.

Arbejdet i Udvalget for Andragender er en fascinerende kilde til indsigt i borgernes bekymringer og problemer vedrørende europæiske anliggender. De vedrører en lang række politikområder, selv om fysisk planlægning og miljøspørgsmål dukker op meget ofte; de dækker praktisk taget alle medlemsstater, og de dækker et bredt udsnit af det civile samfund, fra den enkelte borger op til den multinationale ikkestatslige organisation. Ordføreren har efter min mening ret, når han fremhæver betydningen af alt arbejdet med de mere end 1 000 andragender, De modtager hvert år.

Der er aspekter af betænkningen og beslutningsforslaget, som jeg gerne vil tage op. Det første er den seneste udvikling, hvor udvalget besøger de steder, hvor problemerne findes, og som kan have betydelig indvirkning i medierne, og som uden tvivl vil gøre Deres arbejde mere synligt. Disse missioner giver, ud over presse- og mediedækningen, også anledning til meget informative betænkninger og virker til at være af høj kvalitet. Jeg mener, at disse er vigtig dokumentation for Deres aktiviteter, og at de fortjener bred offentliggørelse. Det er en stor investering af Deres tid og ressourcer, men jeg er sikker på, at den kan betale sig.

Det andet af de punker, jeg gerne vil tage op, vedrører i højere grad fremtiden. Jeg vil gerne igen forsikre Dem om vores hensigter om det bedst mulige samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet. I dette samarbejde styrker vi gensidigt hinanden; vanen med samarbejde fører til en bedre informationsudveksling, og resultatet bliver en bedre overordnet kvalitet i servicen til vores borgere. Den seneste stigning i arbejdsbyrden inden for proceduren for andragender, som beskrives i betænkningen, betyder, at det bliver stadig vigtigere med et effektivt interinstitutionelt samarbejde. De skal være klar over, at vi vil gøre vores bedre for at få det til at fungere.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil, for PPE-DE-Gruppen.(MT) Tak, hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordføreren, hr. Hammerstein, med hans betænkning og det arbejde, han har lagt i den. Den seneste Eurobarometer-undersøgelse på EU-plan viser, at Europa-Parlamentet er den institution, som de europæiske borgere har størst tillid til. Rent faktisk stoler 52 % af europæere på Europa-Parlamentet, hvilket er en større andel end dem, der har tillid til Kommissionen (47 %), større end den andel, der har tillid til deres nationale parlament (kun 34 %), og også større end den andel, der stoler på deres nationale regering (kun 32 % af EU borgere har tillid til den). Jeg mener, at vi bør styrke tilliden til Europa-Parlamentet. Men det ligger stadig fast, at Europa-Parlamentet er den institution, som EU-borgerne har størst tillid til. Jeg mener, at dette skyldes, at Parlamentets medlemmer er valgt direkte af befolkningen; det skyldes også, at man i traktaten anerkender borgens ret til at klage, at indgive et andragende til Parlamentet, som så behandler det. Det er rent faktisk det arbejde, der udføres i Udvalget for Andragender, som derfor er et meget vigtigt udvalg, fordi det giver befolkningen en stemme og derfor er det udvalg, blandt de 20 udvalg Parlamentet, der er tættest på befolkningen. Hvad kan vi gøre for at forbedre denne situation? Jeg mener, at vi bør øge bevidstheden om dette udvalg og om borgernes mulighed for at indgive et andragende. Her er jeg uenig med ordføreren i, at der er tilstrækkelig bevidsthed; jeg mener, at 1 500 andragender er for lidt, når man betænker, at vi udgør et kontinent med en halv milliard mennesker. Desuden skal vi øge borgernes bevidsthed og deres mulighed for at klage, for at indgive andragender. Vi har brug for en større forenkling, så det bliver lettere for borgerne at klage. Derfor beder vi i denne betænkning om, at Europa-Parlamentets generalsekretær forhandler med Kommissionen om at forenkle proceduren for andragender. Vi ønsker også større effektivitet, fordi vi mener, at der er for store forsinkelser ved behandlingen af klager. Vi bruger som minimum tre måneder på at registrere folks andragender eller klager; den forsinkelse er uacceptabel. Endelig ønsker vi et mere effektivt middel. Vi ønsker, at der skal være en større grad af samarbejde, inden de juridiske procedurer går i gang, og vi ønsker, at der også skal være nationale repræsentanter til stede, når borgernes klager behandles.

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren med det fremragende arbejde, han har udført, og med hans konkrete forslag. Teksten foran os er udtryk for, at hans betænkning skal være mere end blot en opremsning af de centrale aktiviteter i Udvalget for Andragender i 2007.

Det glæder mig at se, at de punkter, vi har insisteret på, er med i betænkningen. Formålet med andragender er at kaste lys over forkert eller manglende anvendelse af fællesskabslovgivningen. Andragender drejer sig om at garantere de rettigheder, som EU tildeler sine borgere. Men jeg kan ikke lade være med at fortælle Dem om min følelse af, at dette enestående institutionelle instrument ikke altid er effektivt, eller i det mindste ikke så effektivt, som det kunne eller burde være. Som ordføreren, hr. Hammerstein, helt rigtigt understreger, findes der nogle mangler og fejl, og de skal udbedres.

For det første kan det næppe bestrides, at antallet af andragender, der forelægges udvalget, er konstant stigende. Andragerne mødes undertiden med betydelige forsinkelser, før de får et svar eller ser virkningerne af procedurerne. Instrumenterne til at udøve pres på medlemsstaterne er ikke altid tilfredsstillende. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at være mere effektive. Hvordan kan vi sikre både effektivitet og et hurtigt svar? Vi har brug for bedre regler og strammere frister. Vi har brug for at styrke udvalgets egne uafhængige undersøgelsesmuligheder, og til det formål har vi brug for flere ressourcer og juridisk ekspertise til sekretariatet. Antallet af andragere stiger støt. Dette er den europæisk befolknings stemme, og vi har ikke råd til at sidde den overhørig.

For det andet er de institutionaliserede kommunikationskanaler med de nationale myndigheder ikke tilstrækkelige. Antallet af uantagelige andragender er betydeligt. Vi er nødt til at indføre yderligere koordineringsstrukturer med de relevante myndigheder på parlaments- og regeringsniveau nationalt.

Jeg vil igen lykønske ordføreren med hans arbejde og takke ham og kollegerne fra de andre grupper for deres værdifulde samarbejde. Andragender drejer sig om, at borgerne kæmper for deres rettigheder, deres europæiske rettigheder. Vi skal være til stede og være klar til at forsvare dem. Det er udvalgets institutionelle rolle og pligt. Det skylder vi vores europæiske medborgere, og jeg er sikker på, at De er enige i, at der ikke kunne være noget bedre tidspunkt at vise vores engagement i at opfylde deres forventninger.

Hr. kommissær, dette udvalg drejer sig ikke kun om synlighed og om at fremstå mere effektivt i de europæiske mediers øjne. Her vil jeg gerne henvise til – selv om det ikke vedrører 2007-betænkningen – det meget vellykkede samarbejde mellem Udvalget for Andragender og kommissæren, László Kovács, om at forsvare de europæiske borgeres rettigheder i mit hjemland Rumænien, og jeg vil gerne takke ham.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Mange tak. Jeg er bange for, at tiden er gået.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne sige godt klaret til ordføreren, hr. Hammerstein, for hans meget omfattende og vidtgående betænkning.

Det var meget interessant at læse i betænkningen, at mens andre udvalg har et tungtvejende ansvar for lovgivningsmæssige aktiviteter, har Udvalget for Andragender vist, at dets rolle og funktion også er væsentlig. Jeg er helt enig i den fornemmelse, og jeg bliver mere overbevist om det for hver udvalgsmøde, jeg deltager i.

Vores primære rolle her i Parlamentet er at være lovgivere, men for at være gode lovgivere, skal vi også være opmærksomme på virkningerne af vores lovgivning, så vi kan forbedre vores indsats i Parlamentet.

Efter min mening bør al lovgivning, der udspringer af Parlamentet, forbedre borgernes livskvalitet på den ene eller anden måde, og i Udvalget for Andragender kan vi se, at det ikke altid er tilfældet. Det sker ofte på grund af manglende eller utilstrækkelig gennemførelse af lovgivningen eller på grund af specifikke omstændigheder eller situationer, som ikke løses gennem lovgivningen. Jeg mener, at det er en lektie for os alle, som vi er nødt til at lytte til og reagere på.

For mig er det centrale i denne betænkning imidlertid, hvordan udvalget svarer borgerne, og jeg har tidligere sagt, at for at reagere effektivt skal vi sætte os selv i andragernes sted. De henvender sig til en stor institution; de har ofte ingen juridisk eller politisk baggrund; de bliver skræmt af bureaukrati og er sandsynligvis meget frustrerede over den situation, som de befinder sig i. For mange andragere er vi den sidste udvej, og det er vigtigt, at vi reagerer effektivt.

Det begynder efter min mening med tydelige, forståelige oplysninger til borgerne. Og som medlemmer af Europa-Parlamentet er vi ikke altid de bedste til at vurdere. Paneler af borgere bør efter min mening afprøve alle de oplysninger, vi leverer, alle de websteder, vi udformer, alle de brochurer, vi trykker.

Vi skal være meget mere omhyggelige med ikke at love mere, end vi kan holde, ellers bliver borgerne fuldkommen frustrerede og ender med at skyde skylden på bureaukratiet i Bruxelles.

Når jeg bruger ordet "love", mener jeg følgende: Vi skal forstå, at borgerne ikke kender til de vandtætte skotter mellem de nationale myndigheder, de ved ikke, hvordan systemet fungerer, og vi har pligt til at fortælle dem, hvordan tingene hænger sammen. Vi både kan og bør bestemt forsøge at afstedkomme ændringer, og det sker helt sikkert gennem denne betænkning, men vi må ikke lade borgerne blive fanget som en lus mellem to negle.

Når borgerne har gode og nøjagtige oplysninger, og når de er klar over mulighederne for at handle, kan vi yde dem den service, de har brug for. I betænkningen skitseres det i detaljer, hvad der er brug for: tilstrækkelige ressourcer, så sekretariatet kan reagere i tide; et større engagement fra Rådet og medlemsstaterne og maksimal koordinering med Ombudsmanden og SOLVIT.

Men frem for alt viser betænkningen også helt klart, at der findes et behov for en yderligere undersøgelse af systemets svagheder. Det sker, når andragerne ikke kan få deres retmæssige erstatning, og når medlemsstater trækker sagen i langdrag for at undgå at overholde reglerne, indtil bøderne er umiddelbart forestående, og de undgår stadig ansvaret for tidligere bevidste overtrædelser.

Som lovgivere har vi i samarbejde med Kommissionen helt sikkert et ansvar for at handle i disse situationer.

 
  
MPphoto
 

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren, David Hammerstein. Jeg er meget glad for, at hr. Hammerstein har udarbejdet denne betænkning, da han er en af de mest engagerede og fremtrædende medlemmer af Udvalget for Andragender. Han er en person, som jeg virkelig har nydt at arbejde sammen med i løbet af de seneste fire år. Jeg vil også gerne takke alle de øvrige medlemmer af Udvalget for Andragender samt alle dem, der allerede har taget ordet i under dette punkt, og ligeledes sekretariatet i Udvalget for Andragender, som gør et fantastisk stykke arbejde. Som det fremgår af hr. Hammersteins betænkning, er antallet af andragender vokset kolossalt. Det er dette arbejde, der har vejet tungt på sekretariatet.

Udvalget for Andragender er et helt specielt udvalg, fordi det, som det blev nævnt tidligere, ikke arbejder med lovgivning på samme måde som andre udvalg; det arbejder i stedet primært med at sikre kommunikationen mellem de europæiske institutioner, navnlig Europa-Parlamentet, og vores borgere. Som hr. Busuttil mindede om, nyder Europa-Parlamentet meget stor tillid, og denne tillid skyldes bl.a. arbejdet i vores udvalg. Disse 1 500 andragender repræsenterer ikke kun 1 500 personer. Bag disse andragender står der ofte hundredtusinder af mennesker. Jeg vil gerne minde Dem om, at i spørgsmålet om et enkelt arbejdssted for Parlamentet var der mere end en million underskrifter. I spørgsmålet om henvisninger til Gud og kristendom i forfatningen var der over en million. Vedrørende COPE-radioen i Barcelona var der 700 000. Titusinder af underskrifter på andragender vedrørende fysisk planlægning i Spanien, om Equitable Life og Lloyds. Millioner af EU-borgere ved, at Udvalget for Andragender er en del af Europa-Parlamentet, og de ved, at meget ofte er det deres sidste mulighed for at klage. Desværre har jeg ikke tid til at sige mere om dette emne. Jeg vil gerne endnu en gang takke alle, der har deltaget i det gode arbejde i Udvalget for Andragender.

Jeg vil også gerne sige, at Formandskonferencen afviste rapporten fra Den Europæiske Ombudsmand vedrørende fejladministration i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Det er en stor skam!

Formandskonferencen forkastede ligeledes en betænkning om diskrimination over for børn fra brudte familier i Europa, som vi kaldte Jugendamt, Jugendamt-betænkningen. Den drejede sig om diskrimination over for børn fra brudte familier, hvor den ene ægtefælle er tysk, og den anden har en anden nationalitet. Jeg er meget ked af, at Formandskonferencen ikke hjalp EU-borgerne med at få hjælp fra Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. formand! De må betragte dette som et lille symbol på værdsættelsen af Deres fremragende arbejde. Vi vil nu fortsætte med forhandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg taler her som en, der ikke er medlem af udvalget. Andragender giver Europas befolkning en direkte stemme; i en tid med voksende euroskepsis i mange medlemsstater anser jeg dette for meget hensigtsmæssigt og meget vigtigt.

Andragenderne selv tages alvorligt og anerkendes. Dette kommer til udtryk i det stigende antal andragender. Vi anser det derfor for væsentligt, at alle de spørgsmål, der behandles i disse andragender følges op på en hensigtsmæssig måde, så den befolkningens tillid til Europa-Parlamentet som institution kan bevares. Det skal vi holde skarpt øje med.

Jeg vil gerne nævne tre eksempler. For det første blev andragendet om et enkelt arbejdssted for Europa-Parlamentet underskrevet af et kolossalt antal mennesker. Men der synes at være modvilje mod tanken om at gennemføre en virkelig forhandling her og komme med et klart svar. Offentligheden fortjener imidlertid et svar, og det skal vi give den.

Mit andet eksempel er Via Baltica-motorvejsprojektet med alle dets tilhørende miljøproblemer. Her blev der givet et hensigtsmæssigt svar, hvilket andragerne også har anerkendt behørigt.

Mit tredje eksempel er en påmindelse om, at andragender undertiden vedrører mål, som EU hævder at forfølge, men ikke altid forfølger i praksis, som i dette tilfælde med initiativet om et åben parlament. Dette andragende går i retning af, at folk ikke skal tvinges til at købe et bestemt computerprogram for at kunne se det materiale, der transmitteres fra Europa-Parlamentet, og skal reagere i det eneste tilladte format. Et åbent parlament betyder åbne standarder. Vi har en forpligtelse her, og vi skal handle ud fra den.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg betragter Udvalget for Andragender som det vigtigste her i Parlamentet. Det er et forum, hvor borgerne fortæller os, hvordan de mange love, vi behandler i de øvrige udvalg, påvirker eller ikke påvirker dem. Uden disse tilbagemeldinger er vi dømt til at arbejde i et vakuum. Men i arbejdet med at kæmpe for Europas borgere mangler der noget i proceduren, og det er Rådets og medlemsstaternes permanente repræsentanters tilstedeværelse. Hvordan kan vi mægle for borgerne i en tvist med deres land, uden at det pågældende land er til stede i Udvalget for Andragender?

Den irske befolkning kom til Udvalget for Andragender med tre andragender i forbindelse med vores mest værdifulde og følsomme arkæologiske fundsted: Tara, hjemsted for the High Kings og St Patrick. Udvalget for Andragender reagerede entusiastisk og krævede, at ødelæggelsen af dette fundsted skulle indstilles, og opfordrede Kommissionen til at forfølge denne sag over for de irske myndigheder, og alligevel har intet ændret sig. Ødelæggelsen er næsten total. Der kommer snart et betalingssted, hvor the High Kings' hjem en gang stod. Den irske befolkning vil forståeligt nok ikke komme over deres skuffelse.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI).(NL) Hr. formand! Det var med blandede følelser, at jeg læste 2007-betænkningen fra Udvalget for Andragender. Først positive følelser, fordi det er klart, at borgere har krav på, at al lovgivning anvendes korrekt. Jeg har naturligvis ingen problemer med, at folk henvender sig til en organisation, herunder naturligvis Europa-Parlamentet, for at få disse love gennemført, hvis en national eller lokal myndighed nægter at gøre det. 2007-betænkningen er fyldt med eksempler på sager, hvor Udvalget for Andragender gjorde helt ret i at gribe ind.

Men mine følelser var blandede, for på den anden side er jeg især opmærksom på og alarmeret over den europæiske lovgivnings stadig større indtrængen på alle områder, at EU stadig mere blander sig i ting, som efter min mening helt uden tvivl er omfattet af subsidiaritet, og som var bedre overladt til medlemsstaterne. I min egen region Flandern har vi for eksempel i stadig højere grad set Europa blande sig i spørgsmål af stor betydning for os. Jeg tænker navnlig på forsvaret af vores nederlandske sprog, af vores kultur og identitet i vores hovedstad Bruxelles og i det område af Flandern, der ligger omkring Bruxelles, Vlaamse Rand. I sådanne spørgsmål ser vi eurokrater med et meget ringe kendskab til det hele prædike for os i meget generelle vendinger og fortælle os, hvad vi skal gøre. Det gør os særligt vrede, og det er uacceptabelt.

Jeg kan også se, at man i denne betænkning gentagne gange henviser til procedurerne i Lissabontraktaten. Og jeg må endnu en gang understrege, at efter det irske nej er denne Lissabontraktat både politisk og juridisk stendød. Vi i Udvalget for Andragender skal måske i endnu højere grad end andre medlemmer af Parlamentet udvise respekt for de juridiske realiteter og befolkningens demokratiske stemme, i dette tilfælde den irske befolkning, der har henvist Lissabontraktaten til historiens losseplads.

 
  
MPphoto
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE).(EL) Hr. formand! Vores kollega hr. Hammerstein tænker altid på spørgsmål af betydning for borgerne, og jeg konstateret det ved selvsyn, når jeg har deltaget i delegationer til Udvalget for Andragender. Han udviser også stor følsomhed i den måde, hvorpå han ønsker at fremlægge arbejdet i Udvalget for Andragender i en betænkning. Jeg må sige, at dette er en banebrydende betænkning, fordi det er ikke den samme, vi fremlægger hvert år; man forsøger at fremhæve bestemte sager, som udvalget har behandlet. Målet med denne indsats er bestemt at forbedre effektiviteten af Udvalget for Andragenders bestræbelser på at opfylde de europæiske borgeres forventninger. Bestræbelserne på at sikre, at borgerne har tillid til den måde, hvorpå deres sager behandles, og at der sondres mellem retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og indgivelsen af klager til Kommissionen og andre instanser.

Det er meget vigtigt, at borgerne forstår forskellene på procedurerne. Vi sigter ikke mod at få flere andragender. Vi sigter mod at få andragender, der har substans og er apolitiske. Vi ønsker derfor et sekretariat med integritet, et, der ikke ønsker at gå ind i politiske tvister eller træffe beslutninger i proceduren for andragender baseret på den politiske udvikling i landet.

Tilsvarende med hensyn til retsafgørelser ønsker vi ikke, at Udvalget for Andragender skal blive inddraget i den juridiske udvikling, og vi ønsker at respektere afgørelserne fra De Europæiske Fællesskabers Domstol. Vi har ikke oplevet fordele ved at øge antallet af udvalgets medlemmer fra 25 til 40. Se på resultaterne af afstemningerne. Hvor mange medlemmer stemmer? Aldrig så mange som de 25, der tidligere udgjorde Udvalget for Andragender.

Udenretlige procedurer udgør en værdifuld kanal for borgerne, og heldigvis har vi SOLVIT til sager vedrørende det indre marked, en ressource, som borgerne bør udnytte. Frem for alt skal alting foregå på en gennemsigtig og uafhængig måde, så vi kan udføre vores opgave korrekt.

 
  
MPphoto
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE).(PL) Hr. formand! I 2007 modtog Europa-Parlamentet over 1 500 andragender, hvilket er 50 % flere end det foregående år. Dette viser helt entydigt, at der findes en øget bevidsthed blandt vores indbyggere om, at de kan forfølge deres rettigheder på europæisk plan.

Over 500 andragender blev behandlet på møderne i Udvalget for Andragender, 159 af disse i tilstedeværelse af andragerne. Desuden blev der i 2007 foretaget hele seks undersøgelsesrejser til Tyskland, Spanien, Irland, Polen, Frankrig og Cypern, som resulterede i, at der blev udarbejdet henstillinger for alle de interesserede parter.

EU-borgernes problemer, som er indeholdt i deres andragender, er især fokuseret på spørgsmål som: miljøet og hvordan man beskytter det, ejendomsrettigheder, retten til fri bevægelighed og beskæftigelsesrettigheder, anerkendelse af faglige kvalifikationer og forskelsbehandling. Processen med at indgive et andragende kan have en positiv indvirkning på processen for god lovgivning, navnlig ved at identificere områder, som andragerne fremhæver, hvor EU-lovgivningen stadig er svag eller ineffektiv. Derfor bør de kompetente lovgivningsmæssige udvalg være særligt opmærksomme på de problemer, der beskrives i andragenderne, når de udarbejder og forhandler om ny eller ajourført lovgivning.

Når man tager hensyn til, at medlemsstaterne ikke altid udviser den politiske vilje til at finde praktiske løsninger på de problemer, der beskrives i andragenderne, bør Udvalget for Andragender gå i retning af at styrke effektiviteten i sit arbejde for at betjene borgerne bedre og opfylde deres forventninger. En bedre interinstitutionel koordinering kan fremskynde processen for klagebehandling, og det samme gælder systemet for videresendelse af andragender, der anses for uantagelige, til de kompetente nationale myndigheder. Det forhold, at aktiviteterne i Udvalget for Andragender er effektive, giver indbyggerne et klart signal om, at deres begrundede bekymringer undersøges effektivt, hvilket skaber en konkret forbindelse mellem borgerne og EU.

 
  
MPphoto
 

  Inés Ayala Sender (PSE).(ES) Hr. formand! Dette er endnu en betænkning om standardfunktionen og aktiviteterne i Udvalget for Andragender, og sandheden er, at vi må erkende, at fra betænkning til betænkning er Udvalget for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand fortsat fremragende værktøjer, som de europæiske borgerne kan henvende sig til og anmode om at finde løsninger ved fejlagtig anvendelse af EU-lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at vores forslag fortsat sætter de europæiske borgerne i førerrollen, selv om disse ting måske undertiden ikke er gået så glat, som de burde.

Nogle gange, navnlig på det seneste, og her må jeg indrømme, at jeg er lige så skyldig som alle andre, er medlemmerne af Europa-Parlamentets og deres politiske forhandlingers førerrolle, enten på nationalt eller lokalt plan, for indflydelsesrig i procedurer, hvor de nationale retsmidler ikke er udtømt, og dette kan give borgerne en falsk forhåbning om, at EU kan løse alting; derfor er der behov for at vise, at subsidiaritetsprincippet er væsentligt for at sikre, at alle instanser, både på statsligt, lokalt, regionalt eller endda europæisk plan, lever op til deres ansvar.

Derfor vil jeg gerne have, at borgerne kan gøre krav på deres førerrolle, og at de gør dette gennem bedre og mere omfattende oplysninger om alle mulighederne for at indgive andragender, at denne ret findes og er mere omfattende end nogensinde, og oplysninger om, hvordan de øvrige klagemuligheder, enten lokale, regionale eller nationale, fungerer, så adgangen til Europa-Parlamentet, adgangen til at indgive et andragende, virkelig er hensigtsmæssig og effektiv og ikke i sidste ende fører til frustration.

Jeg mener også, at der ligger nogle selvmodsigelser i nogle af forslagene fra ordføreren: Vi får at vide, at der er utilstrækkelige ressourcer, at der er forsinkelser, intetsigende svar, duplikering af sager, men alligevel foreslår man også, at registret over andragender overføres til sekretariatet. Jeg mener, at det vil degradere andragendernes profil og …

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Der står ingen på catch the eye-listen i øjeblikket. En regel er en regel. Så De kan afslutte Deres indlæg!

 
  
MPphoto
 

  Inés Ayala Sender (PSE).(ES) Tak, hr. formand! Hvis dette er endnu et aspekt af fleksibiliteten, er jeg Dem meget taknemmelig for det.

Jeg mener derfor, at vi bør beholde registret over andragender hos formandskabet; jeg mener, at vi ikke bør degradere andragendernes status, og hvis vi bevarer registret hos formandskabet vil det skabe og endda bevare andragendernes synligheden her i salen, eftersom de ikke ville være begrænset til Udvalget for Andragender.

Jeg er også bekymret, og jeg vil gerne høre Kommissionens – hr. McCreevys – da han er til stede, syn på ordførerens forslag om revision af traktatbrudsproceduren. Jeg vil gerne have en præcisering fra hans side.

Endelig er jeg også bekymret over undersøgelsernes rolle og de endegyldige beviser, som drøftes her. Jeg mener, at Udvalget for Andragenders rolle og pligt skal være at bevare politikernes og borgernes status ved at kræve, at andre institutioner fungerer, som de burde.

 
  
MPphoto
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne takke hr. Hammerstein for hans betænkning og ligeledes udvalgets formand, hr. Libicki, og næstformændene for det arbejde, de har udført sammen med os i løbet af året. Jeg har tillid til, at denne samarbejdets ånd vil fortsætte frem til afslutningen af denne mandatperiode.

 
  
MPphoto
 

  David Hammerstein, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min tak for alle de bidrag, som jeg har forsøgt at medtage i betænkningen.

Bemærkningerne om procedurens langsommelighed er berettigede. En af årsagerne er registret over andragender: Det er ingen grund til, at andragere skal vente tre eller fire måneder bare på, at deres andragende bliver tildelt et nummer. Det er baggrunden for at overføre dem til Bruxelles under formandskabet, som med bistand fra sekretariatet for Udvalget for Andragender kan registrere andragenderne her; der er absolut ikke tale om at degradere andragenderne.

Der er blevet fremsat flere bemærkninger om en ringe gennemførelse af fællesskabsretten eller manglende overholdelse i mange tilfælde. I Udvalget for Andragender holder vi øje med denne manglende gennemførelse. Vi opfatter på ingen måde vores rolle, som om vi blander os. Det forhold at udvalgets formand, en polak, besøger Spanien, er ikke indblanding; det er et spørgsmål om europæisk lovgivning.

Udvalget for Andragender tilbyder borgerne adgang til fællesskabslovgivningen, når appelmulighederne i deres egne lande er udtømt. Jeg mener på ingen måde, at sagerne er blevet påvirket politisk, slet ikke. De vigtige sager, som er blevet forelagt Udvalget for Andragender, har været sager, hvor der gennem mange år løbende er sket en overtrædelse af fællesskabsretten, og derfor er de kommet til rette sted, Udvalget for Andragender.

Ressourcerne i sekretariatet i Udvalget for Andragender er vigtige for at bevare dets selvbestemmelse og uafhængighed. Jeg kan illustrere det ved at sige, at hvis vi mener, at indkøbsproceduren for en it-tjeneste, som ikke kan udføres af Parlamentet eller Rådet og Kommissionen, er forkert, hvordan kan vi så bede Kommission om at udtale sig om dens indkøbsprocedurer, hvis vi ikke har midlerne til at gennemføre en selvstændig og uafhængig undersøgelse? Det kan vi ganske enkelt ikke.

Derfor har vi behov for større kapacitet, og det er indlysende for alle medlemmer af Udvalget for Andragender, at sekretariatets arbejdsbyrde er for stor, og at det har behov for flere ressourcer.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 23. september 2008.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik