Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0044(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0299/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 23/09/2008 - 5.20
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0433

Forhandlinger
Tirsdag den 23. september 2008 - Bruxelles EUT-udgave

6. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Batzeli (A6-0319/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Dette er en betænkning, som giver mig anledning til at nævne byen Liverpool, som ligger i min valgkreds. Byen har nydt at være kulturby og har klaret denne rolle ekstremt godt, og befolkningen i Liverpool har været fantastisk modtagelig. Selv om mange af målene med det europæiske år i denne betænkning er prisværdige, skal vi tage hensyn til dets budgetmæssige konsekvenser.

Vi må ikke opfordre til overdrevent bureaukrati og fokusere på statens indsats for at skabe det, der benævnes kreativitet og innovation. Skatteydernes penge ville blive brugt langt bedre, hvis vi afskaffede denne form for reklamefremstød og ganske enkelt koncentrerede os om at give folk et egentligt valg i forbindelse med beslutningstagningen.

 
  
  

Betænkning af Berman (A6-0310/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). – (NL) Fru formand! Er der noget at sige til, at visse medlemsstater udviser bistandstræthed, for at citere betænkningen ordret? Det synes jeg ikke. Flere og flere medlemsstater og andre donorer har fået nok af at blive ved med at pumpe midler ind i alle mulige korrupte regimer, der er fløjtende ligeglade med god regeringsførelse og deres egne borgeres fremgang.

For ca. et år siden fik vi af en upåklagelig kilde, støtteagenturet Oxfam, oplyst, at krigene i Afrika stort set allerede havde kostet det samme som de flere hundrede milliarder euro, som de afrikanske lande har fået i udviklingsbistand fra kontinentet i de seneste par år. Tiden er inde til, at Afrika iværksætter meningsfulde foranstaltninger inden for områderne demokrati, god regeringsførelse og frem for alt bekæmpelse af korruption. Først da kan vi tale om yderst målrettet udviklingsbistand. At tale ubegrænset for en stigning i udviklingsmidlerne og skråsikkert forelægge alle mulige procentsatser er fuldstændig uansvarligt, og jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Badia i Cutchet (A6-0304/2008)

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Det er en kliché, men de unge er vores fremtid, og jeg skal være den første til at indrømme, at kvaliteten af vores lærere og deres undervisning er ekstremt vigtig. Spørgsmålet er naturligvis, om det tilkommer Europa-Parlamentet at prædike for medlemsstaterne herom. Er det Parlamentets opgave at give sin mening til kende om sammensætningen af lærerstyrken på alle niveauer af den almene uddannelse i medlemsstaterne? Skal undervisningen i medlemsstaterne være 100 % i overensstemmelse med "det multikulturelle samfund" – det ved vi, hvad betyder – og skal undervisningen i medlemsstaterne være i overensstemmelse med ligestillingsaspektet, hvad så end det er?

Skal alt dette gøres obligatorisk i læreruddannelsen, fordi Europa siger det? For mig kan Parlamentet mene, hvad det vil, men det har overhovedet ingen kompetence inden for dette område. Uddannelsesområdet henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og sådan skal det blive ved med at være, mener jeg. Det er det, der hedder subsidiaritet, og subsidiaritetsprincippet skal overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne sige at par ord om denne betænkning af fru Badia i Cutchet om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, som jeg synes er ganske fremragende.

Det er rigtigt, at læreruddannelsen i vid udstrækning henhører under de nationale regeringers kompetenceområde, og det bør den også. Men da vi har et fælles mål, nemlig at fremme den paneuropæiske kompetence, viden og innovation og at udvikle Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal vi have visse fælles regler.

Derfor har vi også behov for bredere samarbejdsformer i forbindelse med udvekslingen af bedste praksis inden for området læreruddannelse, for for øjeblikket er der, så vidt vi ved, alt for stor forskel på lærernes uddannelsesniveau ifølge OECD's PISA-undersøgelse. Denne kløft skal gøres mindre, og vi har brug for en mekanisme, et åbent koordinationssystem på EU-plan, så alle børn og unge modtager en passende og fornuftig grunduddannelse.

Betænkningen er fremragende i denne henseende. Jeg skal opfordre alle, der ikke allerede har gjort det, til at læse fru Badia i Cutchets pragtfulde betænkning. Tak.

 
  
  

Betænkning af Pack (A6-0302/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg vil gerne allerførst takke ordføreren for denne betænkning om Bolognaprocessen og dens indvirkning på de studerendes mobilitet. Harmoniseringen af trecyklussystemet inden for videregående uddannelse i alle EU-medlemsstater, kvalitetssikring og frem for alt anerkendelse af kvalifikationer er et grundlæggende mål med dette mellemstatslige initiativ.

I dagens afstemning støttede jeg utvetydigt Doris Packs betænkning, hvor ordføreren understreger partnerskabsprincippet og samarbejdet i forbindelse med de politiske beslutninger og gennemførelsen af Bolognaprocessen. Dette initiativ er et eksempel på dynamisk samarbejde, ikke blot blandt EU-medlemsstater, men også uden for EU. Jeg er endvidere enig i, at den gensidige anerkendelse af kvalifikationer bør forenkles yderligere, og at Bolognaprocessen bør være mere ensartet på nationalt plan i medlemsstaterne. Støtten af de studerendes mobilitet er en grundlæggende forudsætning for oprettelsen af et europæisk område for videregående uddannelse.

 
  
  

Betænkning af Rasmussen (A6-0338/2008)

 
  
MPphoto
 

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Rasmussen-betænkningens titel er "Hedgefonde og private equity". Hvis man ser lidt nærmere på betænkningens indhold, ser man, at den stort set ikke længere har noget som helst at gøre med hedgefonde og private equity, men nu med rette vedrører de finansielle institutioner og finansielle aktører som helhed. Det er vigtigt. Vi har foreslået en liste med en række punkter for at regulere de finansielle markeder og bringe de kaotiske tilstande på disse markeder til ophør. Det glæder mig, at hr. Rasmussen i vid udstrækning tog vores holdning til sig under forhandlingerne med os.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! EU er en løsning, som leder efter et problem. Uanset hvad spørgsmålet er, er svaret altid mere regulering, og derfor er de seneste begivenheder på de finansielle markeder blevet brugt til at retfærdiggøre yderligere Bruxellesregler.

Det minder mig om situationen efter angrebene den 11. september 2001, hvor en række forslag om harmonisering af retlige og indre anliggender, der i årevis var blevet drøftet på alle leder og kanter, blev pakket ind som terrorbekæmpende foranstaltninger, og i den febrile atmosfære, der fulgte i kølvandet på disse forfærdelige angreb, var der ingen, der ville ses stemme imod dem.

På samme måde pakkes en bunke lovgivning, der virkelig ikke er noget forholdsmæssigt behov for med henblik på at løse problemet, nu ind som foranstaltninger til sikring af den finansielle stabilitet, og det ville kræve et bravt parlamentsmedlem at risikere at blive set som en spekulanternes ven, som vi så det i dagens afstemningsresultat.

Jeg må sige, at når jeg ser på de underliggende årsager til den seneste tids finansielle problemer, ser det for mig ud til, at det var "for megen forvaltning", der var problemet og ikke løsningen. Rentesatserne blev holdt på et for lavt niveau for længe, og det var problemet i Europa, i USA og i Japan. Hvis for megen forvaltning var problemet, er det vanskeligt at se, hvordan vi kan løse problemet med yderligere regulering på Bruxellesplan.

 
  
  

Betænkning af Lehne (A6-0296/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Fru formand! På mange måder vil jeg gentage bemærkningerne fra min gode ven og kollega, hr. Hannan, om Lehne-betænkningen, for på mange måder er Lehne-betænkningen endnu et forsøg på at gennemtvinge lovgivning og regulering om markederne. Vi bør ikke forhaste os her.

Og vi bør ikke forhaste os med at gennemtvinge regulering og lovgivning om markederne som helhed i Europa. Markeder er pr. definition forskellige. Markederne i Europa, i de forskellige lande, er forskellige, og derfor bør vi ikke forsøge at gennemtvinge en samlet reguleringspakke, som gælder dem alle.

Det, Europa og EU altid skal huske på i disse sammenhænge, er, at vi lever i et globalt miljø. Europa og de enkelte europæiske nationer konkurrerer mod resten af verden, og hvis vi opstiller barrierer mod os selv, vil vi skade vores egne interesser og interesserne hos de befolkninger, vi repræsenterer.

 
  
  

Betænkning af Lefrançois (A6-0323/2008)

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg taler på egne vegne og på vegne af delegationen fra det østrigske Folkeparti. Vi stemte for denne betænkning, ganske enkelt fordi vi skal gøre alt det, vi kan, for at bekæmpe terrorismen i tide.

Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på et punkt, som vi på det bestemteste er imod, da jeg mener, Parlamentet har begået en fejl. Vi bør ikke erstatte forbrydelsen "offentlig opfordring til at begå en terrorhandling" med forbrydelsen "tilskyndelse til at begå en terrorhandling" af den ganske enkle grund, at tilskyndelse ikke kan bevises, før handlingen er begået, dvs. før der måske allerede er folk, der er blevet dræbt. Vi er for muligheden for at gribe ind i tide, når en terrorhandling endnu ikke er blevet begået – dvs. før handlingen – så der kan reddes menneskeliv.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Jeg er naturligvis for at bekæmpe terrorismen effektivt, og jeg mener, at netop dette område – bekæmpelse af terrorisme – kræver et meget intensivt grænseoverskridende samarbejde i Europa.

For en gangs skyld er jeg derfor mindre enig – man kan endda sige uenig – med de mere euroskeptiske stemmer. Jeg mener, at de på dette område holder det nationale suverænitetskort for tæt ind til kroppen.

Men det skal også siges, at vi bør have mod til at tale mere klart, f.eks. også i denne betænkning. Terrorismen i Europa stammer fra den ekstreme venstrefløj og/eller islam. Det samme gælder tilskyndelsen til terrorisme, og denne finder ikke mindst sted i nogle af de moskéer, der ikke er ansvarlige over for nogen eller noget, og som for øjeblikket skyder op som svampe i Europa. Der ligger kernen til det 21. århundredes problem. Islam er uforenelig med vores vestlige værdier og frihedsrettigheder, og jeg er bange for, at vi skal komme til at fortryde vores politik om åbne døre og åbne grænser noget så forfærdeligt.

 
  
MPphoto
 

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Dette spørgsmål er meget vigtigt. Det er formentlig et af de vigtigste spørgsmål, vi står over for i den vestlige verden i dag – truslen om international terrorisme. Jeg skiller mig nok lidt ud fra mit eget parti i denne forbindelse, da jeg er af den opfattelse, at hvis vi bliver nødt til at give køb på de borgerlige frihedsrettigheder for at beskytte vores borgeres virkelige frihed – nemlig deres sundhed, sikkerhed og velbefindende – så er det den pris, vi må betale.

Under Anden Verdenskrig blev der i mit land iværksat foranstaltninger, der ikke var i overensstemmelse med de borgerlige frihedsrettigheder, for at beskytte befolkningen mod truslen udefra. Det accepterede folk. Vi står i dag i Europa og i den civiliserede del af verden over for en trussel, der kommer fra dem, der ikke er civiliserede, og for hvem menneskeliv ikke er helligt og noget, der skal værnes om. Hvis vi er nødt til at have love, der forhindrer dem i at udøve deres ondskabsfulde gerning, så skal vi have dem, og vi skal have dem hurtigt.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Angrebene mod World Trade Center i 2001 gjorde hele verden opmærksom på, hvor stor en trussel de organiserede terrororganisationer udgør. Takket være adgangen til moderne teknologier har disse grupper fået fingrene i tidligere uopnåelige kommunikationsmidler, der sammen med det sorte våbenmarked gør dem til den demokratiske verdens fjende nummer ét. Selv om vi har iværksat håndfaste foranstaltninger, er det ikke lykkedes EU at beskytte sig selv mod sådanne hændelser. Idet jeg anerkender det særlige behov for at handle med henblik på at garantere EU-borgernes sikkerhed, vil jeg gerne påpege, at den bedste måde at bekæmpe organiserede terrorgrupper på er med et overnationalt samarbejde mellem de sikkerhedsansvarlige institutioner. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et godt udgangspunkt herfor, og dens udvikling er i vores alles interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg stemte for Lefrançois-betænkningen. Den er selvfølgelig ikke perfekt, men den tager i det mindste højde for problemerne med islamister, der tilskynder til vold og opfordrer muslimerne til jihad. Vi ved alle, at der findes utallige moskéer, der er udklækningssted for fundamentalisme, hvor unge rekrutteres til terrororganisationer, og hvor de trofaste hver dag opfordres til hellig krig mod vores europæiske værdier.

Det er på høje tid, at slutfløjtet lyder, og at der også iværksættes håndfaste foranstaltninger mod dem, der er medskyldige i terrorhandlinger.

 
  
  

Betænkning af Roure (A6-0322/2008)

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, ganske enkelt fordi vi skal iværksætte alle mulige foranstaltninger for at sikre, at det grænseoverskridende politisamarbejde og retlige samarbejde organiseres effektivt. For at gøre dette har vi behov for udveksling af oplysninger, men vi skal sørge for, at der findes ensartede standarder i hele Europa herfor.

En ting, der gjorde mig utilpas – og som jeg gerne ville have stemt imod, men der var ikke nogen separat afstemning – er ændringsforslag 10. Her ønskede fru Roure ikke, at rammeafgørelsen ikke skulle berøre væsentlige og meget specifikke nationale sikkerhedsinteresser. Jeg så gerne, at rammeafgørelser helt naturligt ikke berører meget specifikke nationale sikkerhedsinteresser, som vedrører et lands indre sikkerhed, og at de naturligt giver mulighed for selvstændig handling. Det mener jeg er absolut vitalt i de enkelte medlemsstaters interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Ligesom udvalget gjorde, har Parlamentet netop med stort flertal besluttet, at en persons racemæssige eller etniske baggrund og en række andre parametre under ingen omstændigheder må tages i betragtning under behandlingen af personoplysninger.

Efter min opfattelse var den oprindelige artikel 7 i Rådets forslag forsigtigt og velafbalanceret, men Parlamentet, hvis politiske korrekthed naturligvis er legendarisk, ændrede det. Her er Parlamentet ude på et sidespor. Ikke blot bekæmpelsen af kriminalitet, men også alle former for fornuftig forvaltning af offentlige anliggender kræver nøjagtige basisoplysninger, og en persons etniske eller nationale baggrund kan være særdeles vigtig i denne forbindelse. Dette har ikke noget at gøre med racisme eller diskrimination.

Jeg kan dog til stadighed undre mig over, hvordan de samme medlemmer af Parlamentet, som på stalinistisk vis opfordrer til forbud mod offentlige taler og endda fængselsstraf eller tab af den parlamentariske immunitet for højrefløjens systemkritikere, får kolde fødder, når det gælder ganske almindelig databehandling – i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme vel at mærke.

 
  
  

Betænkning af Hammerstein (A6-0336/2008)

 
  
MPphoto
 

  Victor Boştinaru (PSE). – (EN) Fru formand! Dagens afstemning var et vigtigt øjeblik for borgerne, der kæmper for deres rettigheder, deres europæiske rettigheder. De nationale regeringer svigter nogle gange deres borgere og forkaster deres legitime krav. Gennem andragenderne kan de europæiske borgere hæve stemmen og holde deres regeringer til ansvar. I sidste ende kan de få den retfærdighed, de fortjener. Men dette er ikke blot et vigtigt øjeblik for de europæiske befolkninger – det er også et afgørende øjeblik for Europa-Parlamentet.

Ved at stemme for Hammerstein-betænkningen har Europa-Parlamentet i dag vist, at det lægger vægt på at forsvare og beskytte de europæiske borgere. I dag har Europa-Parlamentet haft mulighed for at genskabe i hvert fald en del af den tillid og tiltro, nogle europæere havde mistet. Mange af vores medborgere har arbejdet hårdt for at komme med i EU, men medlemskabet handler ikke kun om forpligtelser, det handler også om rettigheder. Vi står her i dag for at vise vores engagement over for det Europa, vores borgere forventer af os.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Fru formand! Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har netop benyttet afstemningen om Hammerstein-betænkningen til at afholde en afstemning i det skjulte – diskret, som den var – om Europa-Parlamentets hjemsted, selv om det ikke havde noget som helst at gøre med betænkningen som sådan.

Jeg skal lige gøre det klart, at jeg stemte for dette ændringsforslag fra De Grønne, da jeg er enig i, at Europa-Parlamentets rejsende folketeater allerede formøbler nok af vores skatteyderes penge uden den månedlige flytning fra Bruxelles til Strasbourg. Derfor er jeg også for – og det afspejlede min stemme – et fast hjemsted og en fast arbejdsplads i Europa. For klarheds skyld skal jeg blot tilføje, at der efter min mening bør finde en åben forhandling sted, og at dette ene hjemsted ikke nødvendigvis skal være Bruxelles. Når alt kommer til alt, giver de europæiske institutioners tilstedeværelse i denne by og denne region også sociale, politiske og menneskelige omkostninger, der skal drøftes, og som under ingen omstændigheder må undervurderes.

 
  
  

Betænkning af Ebner (A6-0327/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Bjergene er et vigtigt område for biodiversiteten, et tilflugtssted for mange dyr og et sted for unikke plantearter. Ofte kaldes de også vandtårne, da de forsyner floderne med vand. Deres landskab og miljømæssige fordele værdsættes af turister over hele verden. Livet er dog langt fra let for den derboende befolkning, og landbrugsdriften har vanskelige vilkår.

I de fleste af EU's bjergområder oplever vi affolkning, et fald i aktivitetsniveauet for dem, der bliver tilbage, og indstilling af landbrugsdriften. Dette er især et problem i landområderne, der er mindre attraktive for turister og er blevet glemt. Problemerne omfatter den lange afstand til byer, de barske vejrforhold, kommunikationsvanskeligheder, høje produktionsomkostninger og uhensigtsmæssig adgang til alle former for tjenesteydelser, herunder endda uddannelse og sundhedsvæsen. De regionale forskelle mellem bjergområder og lavlandet er helt åbenlyse.

Der er derfor et presserende behov for særlig støtte til de såkaldte bjergbønder, som ikke blot dyrker traditionelt miljøvenlige produkter, sunde levnedsmidler, men som også passer på miljøet og bevarer kulturer og traditioner. Den fælles landbrugspolitik bør gøre mere for at hjælpe disse områder og den derboende befolkning i deres kamp mod de udfordringer, de står over for.

 
  
  

Betænkning af Rasmussen (A6-0338/2008), Lehne (A6-0296/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE). – (EN) Fru formand! Ingen er så blinde som dem, der ingenting kan se. Jeg kan se, at hr. Hannan og hr. Sumberg desværre har forladt Parlamentet på dette tidspunkt, men alle, der mener, at der ikke er nogen finansiel uro, kan bare læse avisen eller se, hvad der sker i fjernsynet. At tro, at Rasmussen- og Lehne-betænkningerne gør noget som helst andet end at forsøge på passende vis at udtrykke, at vi har behov for at kunne reagere, og at dette skal ske på et kollektivt lovgivningsniveau, er at se igennem fingre med sandheden. Det er at se igennem fingre med den globale verdensøkonomiske virkelighed. Helt ærligt, at sidde tilbage i et lille England kan måske hjælpe nogen med at lette deres samvittighed, men det hjælper ikke folk med at betale deres huslån, det hjælper ikke folk med at beholde deres hjem, og det hjælper ikke folk med at bevare deres job i servicesektoren og i industrien. Det er kun gennem EU og gennem reguleringsvirksomhed, som vi er ekstremt gode til, at vi vil kunne gøre noget ved det.

Det er rigtigt, at markederne forventer, at vi er hensynsfulde, men de forventer på den anden side heller ikke en refleksreaktion. Sagen er den, at hvis ikke vi gør noget og bare står stille og siger ingenting, så vil vi blive beskyldt for at udvise fejhed i stærk uro og krisesituationer.

 
  
  

Betænkning af Lefrançois (A6-0323/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg støtter fuldt ud formålet med Lefrançois-betænkningen, men i denne forbindelse vil jeg blot gerne bruge min stemmeforklaring – da jeg har støttet den, men ikke står i en position, hvor jeg har mulighed for at tale om den – til at opfordre kommissær Tajani til at fremskynde de igangværende bilaterale aftaler med andre tredjelandes lufthavnsmyndigheder med hensyn til sikkerheden i lufthavne – som der blev slået hårdt ned på som følge af terrorhandlingerne – navnlig de bilaterale aftaler om hele området med køb af toldfrie væsker. Det er muligvis et meget lille emne i lyset af de omfattende udfordringer, vi globalt set står over for i dag, men vi i EU skal vinde vores borgeres hjerte og sjæl gennem de ting, vi gør. Igen her til sommer, når folk besøgte familie og venner i udlandet, eller når familie og venner fra Australien og USA og andre steder rejste til Irland, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Frankrig, fik de taget alle deres toldfrie væsker, som de troede, de havde købt lovligt, fra dem, når de kom ind i hovedlufthavnene i Europa på vej til deres endelige bestemmelsessted. Det er et lille emne. Dem af os, der rejser hver uge, kan godt klare at få vores læbestift taget fra os, selv om det er fjollet, og jeg er sikker på, det yder et enormt bidrag til bekæmpelsen af terrorisme. Jeg vil ikke bagatellisere et meget alvorligt problem, men jeg ønsker blot at bringe en smule fornuft, logik og bilateralt samarbejde ind i det, så vores borgere – vores vælgere – kan forstå, hvad vi laver, og hvorfor vi gør det.

 
  
  

Betænkning af Hammerstein (A6-0336/2008)

 
  
MPphoto
 

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Med hensyn til Hammerstein-betænkningen fulgte jeg PPE-DE-linjen og stemte imod De Grønnes ændringsforslag om Parlamentets to hjemsteder. Jeg vil gerne have lov til at forklare, hvorfor jeg gjorde det. Det er ikke fordi, jeg er enig i, at vi hver måned og nogle gange to gange om måneden skal rejse til Strasbourg. Jeg forstår godt det historiske aspekt bag den position, vi befinder os i. Jeg forstår godt, at 12 besøg i Strasbourg om året er et led i traktaten, og at vi er indskrevet deri, men på en rationel og rolig måde. De af os, der for alvor bekymrer os over den manglende adgang, vanskeligheden ved at få lavet sit arbejde, behovet for at transportere alle vores dokumenter, vores personale, udvalgspersonalet, Parlamentets personale og gruppepersonalet til Strasbourg i fire dage 12 gange om året, mener ikke længere, det kan retfærdiggøres i lyset af de enorme udgifter.

Det er en smuk bygning, og når de har fået løst problemerne, mener jeg, vi kan finde en anden betydningsfuld måde at bruge bygningen på. Det fortjener Strasbourg og Frankrig, men det skal være en vigtig institution, der skal have til huse i den bygning. Men at forvente, at vi arbejder effektivt, for så vidt angår de menneskelige ressourcer og omkostningerne, og at fortsætte denne pilgrimsrejse til Strasbourg kan ikke længere retfærdiggøres, så selv om jeg stemte, som jeg gjorde, støtter jeg dem, der siger ét hjemsted for plenarmøderne, men lad os nu få en rationel forhandling, ikke en polariseret politisk debat om emnet.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning af Markov (A6-0267/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min tyske kollega, hr. Markov, for Udvalget om International Handel, om ændring af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har besluttet at gøre lovgivningen klarere, enklere og mere gennemsigtig, at tilpasse systemet for fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande til de ændringer, der vil blive indført i toldangivelsesprocedurerne, at forbedre relevansen, nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden af udenrigshandelsstatistikkerne og at etablere et kvalitetsvurderingssystem, at bidrage til at skabe forbindelse mellem handelsstatistikkerne og virksomhedsstatistikkerne, at opfylde brugernes behov gennem udarbejdelse af supplerende handelsstatistikker under anvendelse af de oplysninger, der fremgår af toldangivelserne, og endelig i overensstemmelse med adfærdskodeksen for europæiske statistikker at kontrollere den privilegerede adgang til følsomme udenrigshandelsdata. Jeg støtter de ændringsforslag, der har til formål at øge anvendelsen af forskriftsproceduren med kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi forslaget til forordning udgør den lovramme, der er nødvendig for at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af EXTRASTAT (statistikken over udenrigshandelen mellem medlemsstater og tredjelande) ved at indføre en enkelt toldangivelse i toldprocedurerne med henblik på at forenkle dataindberetningsprocedurerne. Korrekt håndhævelse af denne forordning vil i stigende grad gøre det muligt at sammenligne udenrigshandelsstatistikker og styrke kontrollen med adgangen til insideoplysninger om følsomme emner inden for udenrigshandelen.

 
  
  

Betænkning af Batzeli (A6-0319/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Vi har ofte spurgt os selv, om det er noget værd at afsætte et år til et bestemt tema. Hele idéen er at øge selve temaets synlighed. Det er en måde at tiltrække opmærksomhed på og sætte et bestemt tema i fokus. Det kan der ikke være noget galt i.

Idéen er blevet så populær, at vi skal træffe et meget velbegrundet valg, når vi vælger dette tema. Det er ofte et prioriteringsspørgsmål.

Kreativitet og innovation er et ideelt emne, idet det vedrører selve essensen af det, Europa repræsenterer, og den retning, Europa skal gå i.

Kreativitet og innovation kan ikke evalueres i et tomrum. Begge dele skal forstås ud fra det, de kan bidrage med. Det er for det første deres betydning inden for fremstillingsindustrien. Men betydningen af kreativitet og innovation skal også ses inden for rammerne af servicesektoren.

Europa kan kun bevare sin konkurrenceevne med kreative og innovative idéer. Nogle sektorer kan kun overleve ved at være et skridt foran. Europa har til en vis grad erkendt behovet for at investere kraftigere i forskning og udvikling, og dette er synonymt med det aktuelle emne vedrørende kreative og innovative idéer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min græske kollega, fru Batzeli, som godkender forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009).

Jeg støtter den række ændringsforslag, der primært har til formål at gøre forslagets formål klarere og mere koncise. Med hensyn til finansieringen er jeg endvidere enig i, at alle forslagets henvisninger til programmet for livslang læring skal slettes, så der eventuelt også kan anvendes programmer og politikker på andre områder, som f.eks. kultur, kommunikation, erhvervsliv, samhørighed, udvikling af landdistrikter, forskning og informationssamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Batzeli-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009), da jeg mener, at kreativitet og innovation er afgørende for Europas konkurrenceevne i en globaliseret verden.

Kreativitet er nøglen til innovation af såvel økonomiske som sociale årsager. Det europæiske år for kreativitet og innovation vil stimulere den politiske debat, gøre offentligheden opmærksom på betydningen af innovation og kreativitet og udsprede oplysninger om bedste praksis i Unionen. Jeg mener endvidere, det er vigtigt, at Parlamentet har valgt den fælles beslutningsprocedure på dette område, hvilket vil give det indflydelse på denne vigtige sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Vi har tidligere kritiseret de forskellige kampagner for europæiske år, som var helliget forskellige emner, som f.eks. interkulturel dialog og kreativitet og innovation. Disse europæiske år er en byrde for EU's budget og dermed for skatteyderne og har kun en meget lille indvirkning på virkeligheden.

Hvis der er efterspørgsel efter europæiske år, bør de finansieres af private sponsorer og ikke af skatteyderne. Vi har derfor valgt at stemme imod den forelagte betænkning, selv om den kun indeholdt detaljerede ændringsforslag til Kommissionens forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for under forudsætning af, at Kommissionen forpligter sig til at bringe innovation til alle områder. Under det europæiske år for kreativitet og innovation bør innovationen udvides til alle organisationer og institutioner, offentlige såvel som private, profitsøgende såvel som ikkeprofitsøgende, og til alle aspekter af livet. Især bør året fremme social innovation og innovation til fremme af den miljømæssige bæredygtighed. Vi bør også tage højde for de ikkestatslige myndigheder, der spiller en hovedrolle på området. Derudover bør begrebet åben innovation fremmes. Innovation, der ud over at være baseret på intern kapacitet omfatter alle mulige kilder – brugere, leverandører, netværk osv. – og som ud over produkter og teknologi omfatter de uhåndgribelige og generelt mangfoldige aspekter, som medfører værdiskabelse. Endelig skal vi udvide samarbejdskulturen, arbejde i netværk og anvende værktøjer og metoder, der har til formål at skabe de dynamiske kompetencer i disse netværk, der vil give dem mulighed for at udvikle sig sammen med deres miljø, og frembringe avanceret forskning og synlige resultater med hensyn til konkurrenceevne og værdiskabelse for samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen fra fru Batzeli om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009).

Jeg ser oplysnings- og reklamekampagner, begivenheder og initiativer på europæisk, nationalt og lokalt plan, der har til formål at fremme kreativitet og initiativ, som noget ekstremt vigtigt. Kreativitet er også en væsentlig faktor for udviklingen af personlige og sociale færdigheder. Dette år sigter mod at forbedre Europas kreativitet og innovationsevne for at give Europa mulighed for at løfte nogle af globaliseringens udfordringer.

I betænkningen understreges vigtigheden af kreativitet og innovation. Jeg ser dette år som en fremragende mulighed for at udsprede oplysninger om kreative processer og forskellige fremgangsmåder.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter Katerina Batzelis betænkning om at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation. Betænkningen indeholder ikke blot en detaljeret beskrivelse af initiativet, men tager også højde for farerne ved, at sådanne år bliver rene PR-instrumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I områder, hvor naturen stiller folk over for vanskelige grundlæggende forhold, skal de handle kreativt og innovativt for at overleve. Europas befolkninger kan derfor i dag se tilbage på en historie med banebrydende resultater, og de europæiske ekspertfirmaer er efterspurgt på verdensplan i kraft af deres idérigdom.

Europa opfattes dog også som en kulturel fæstning, og det bør der tages særligt hensyn til i forbindelse med det europæiske år for kreativitet og innovation (2009). Sammen med Vilnius i Litauen forbereder Linz sig for øjeblikket på sin rolle som Europæisk Kulturhovedstad 2009. Kreative og innovative projekter med deltagelse fra naboregionerne vil give en særlig kulturoplevelse.

Denne begivenhed skal hilses velkommen, hvis denne prestigefyldte titel kan få hele byområder til at stråle i fornyet pragt, og nye bygningsarbejder og -projekter bliver indledt – for så vidt bæredygtigheden ikke bliver glemt undervejs. I EU skal der lægges vægt på at sikre, at midlerne ikke spenderes på engangsbegivenheder, så de etablerede strukturer ikke forsvinder ud i den blå luft umiddelbart efter årets afslutning. Et kulturhovedstadsprojekt er kun vellykket og innovativt, hvis kulturen forbliver permanent i den berørte by. Det bør der lægges større vægt på i den aktuelle betænkning, så jeg afholdt mig fra at stemme.

 
  
  

Betænkning af Díaz de Mera García Consuegra (A6-0339/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE) , skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen fra min spanske kollega, hr. Díaz de Mera García Consuegra, som godkendte forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse, uændret. Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol), som fastsætter, at Europol finansieres under fællesskabsbudgettet, anvendes fra 1. januar 2010 eller fra anvendelsesdatoen for den foreslåede ændring af Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69, alt efter hvad der falder senest.

For at sikre at Europolafgørelsen anvendes fra den 1. januar 2010, bør ændringen af Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69, som tydeliggør, at immunitet over for retsforfølgelse ikke indrømmes Europolpersonale, der deltager i fælles efterforskningshold oprettet af mindst to medlemsstater på eget initiativ, vedtages i god tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Dette ændringsforslag synes at begrænse immuniteten over for retsforfølgelse for Europolpersonale, men det vedrører kun dem, der deltager i fælles efterforskningshold. Dette er et røgslør for at få det til at se ud til, at Europols tjenestemænds immunitet begrænses, når Europols beføjelser rent faktisk udvides efter 2010, og Europolpersonalets immunitet vil blive endnu mere vidtrækkende. Jeg mener ikke, at Europols tjenestemænd på nogen måde bør indrømmes immunitet over for retsforfølgelse, og derfor stemte jeg imod dette ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Augustín Díaz de Mera García Consuegra forsøger i sin betænkning om status over personalets privilegier og immuniteter at klarlægge de allerede eksisterende retningslinjer om emnet. Jeg stemte derfor for betænkningen.

 
  
  

Betænkning af Virrankoski (A6-0353/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min finske kollega, hr. Virrankoski, som foreslår, at vi godkender forslaget til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2008 for regnskabsåret 2008, som omfatter følgende: En forhøjelse på 3,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – iværksætterånd og innovation, en stigning på 2,24 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til bl.a. dækning af en del af lejen af og udgifterne til en ny buebygning til Eurojust, tilpasninger til antallet af stillinger i tre forvaltningsorganer, oprettelse af den nødvendige budgetstruktur for Fællesforetagendet for Brændselsceller og Brint (BCB), som er det femte fællesforetagende, der oprettes under det syvende rammeprogram, og opførelsen af 30 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 1,9 mio. EUR i betalingsbevillinger. Jeg er helt enig med ordføreren i, at Europa-Parlamentet i henhold til finansforordningens artikel 179, stk. 3, som en af budgetmyndighedens to parter skulle have været underrettet om lejen af en ny bygning til Eurojust, som har en betydelig finansiel indvirkning på budgettet.

 
  
  

Betænkning af Berman (A6-310/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen fra min nederlandske kollega, hr. Berman, om opfølgning på Monterreykonferencen af 2002 om finansiering af udvikling. Vi skal hele tiden bekræfte Parlamentets tilslutning til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene som den eneste metode til sikring af social retfærdighed og forbedret livskvalitet for de hen ved en milliard mennesker i verden, som lever i yderste fattigdom. EU er den største internationale donor af udviklingsbistand med næsten 60 % af den samlede statslige udviklingsbistand. Jeg støtter forslaget om at give mindre erhvervsdrivende, navnlig landmænd, adgang til mikrokreditter med henblik på at øge fødevareproduktionen og tilvejebringe en bæredygtig løsning på fødevarekrisen. Jeg glæder mig ligeledes over forslaget om at opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at oprette en garantifond til støtte for mikrokreditordninger og risikostyringsinstrumenter, som er nøje indrettet efter behovene hos de lokale fødevareproducenter i de fattigste udviklingslande, men dette forslag giver kun mening under et kommissionsmandat.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. – (FR) I 2001 påtog EU sig en stor forpligtelse, nemlig at afsætte 0,7 % af dets rigdom til udviklingsbistand inden 2015.

I 2007 vendte Europa denne forpligtelse ryggen med et drastisk fald i dets kollektive indsats.

Denne nedgang beløber sig til 1,7 mia. EUR, som verdens fattigste befolkninger ikke har modtaget.

1,7 mia. EUR, der ville have givet tusindvis af børn sundhedspleje på et tidspunkt, hvor 11 mio. mennesker hvert år dør på grund af den manglende adgang til sundhedspleje.

1,7 mia. EUR, der ville have givet nogle af de omkring 114 mio. børn, der ikke modtager nogen uddannelse, adgang til almenuddannelse.

EU's væsentligste ansvar er, når det gælder international solidaritet, at holde, hvad det lover.

EU skal dog garantere bistandens effektivitet for virkelig at forbedre de dårligst stilledes situation.

Monterreykonferencen af 2002 udarbejdede en køreplan, navnlig vedrørende tilendebringelsen af den bundne bistand, fremskyndelsen af gældseftergivelsesinitiativer og indførelsen af innovative finansordninger som f.eks. Tobinafgiften.

Seks år senere har EU stadig lang vej igen. Dohakonferencen om et par uger burde give EU mulighed for på ny at begynde at gå fremad. Halvdelen af menneskeheden regner med EU ...

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) I betænkningen om FN's millenniumudviklingsmål for 2008 hedder det, at det internationale samfund fortsat skal være klar til at påtage sig et stort ansvar for de udfordringer, menneskeheden står over for. Ekstrem fattigdom og sult, børnedødelighed, dårlig mødresundhed, hiv/aids, malaria og andre sygdomme samt den manglende universelle almenuddannelse er blot nogle af de udfordringer, der fortjener alle verdens landes opmærksomhed og anerkendelse.

Betænkningen afspejler Junilistans holdning, nemlig at disse udfordringer i mange tilfælde kræver international koordination. Junilistan mener imidlertid, at et samarbejde af denne art bør kanaliseres via organisationer med bred international legitimitet og mange års erfaring, som f.eks. FN, og ikke via EU. Junilistan er endvidere imod de passager i betænkningen, som utilsløret taler for direkte kontrol af de enkelte EU-landes bilaterale bistandsordninger. Bistand er og skal blive ved med at være et nationalt anliggende. Derfor har Junilistan stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ud over de mange spørgsmål og kommentarer, som betænkningens indhold (og udeladelser) rejser, bør også dens fordømmelse af mængden af statslig bistand understreges:

– "… bemærker den foruroligende nedgang i EU-bistanden i 2007 fra 47,7 mia. EUR i 2006 (…) til 46,1 mia. EUR i 2007 ...";

– "påpeger, at EU vil afsætte 75 mia. EUR mindre end lovet for perioden 2005-2010, hvis den nuværende udvikling fortsætter";

– "udtrykker alvorlig bekymring over, at de fleste medlemsstater (18 ud af 27, navnlig Letland, Italien, Portugal, Grækenland og Den Tjekkiske Republik) ikke var i stand til at øge den statslige udviklingsbistand fra 2006 til 2007, og at der endog skete en drastisk nedgang på over 10 % i visse lande, herunder Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige; …";

– "bemærker, at nedgangen i det annoncerede bistandsniveau i 2007 i nogle tilfælde skyldes den kunstige oppustning af tallene i 2006 pga. gældslempelse; …";

– "mener, at diskrepansen mellem de hyppige løfter om øget finansiel bistand og de væsentligt lavere beløb, som faktisk udbetales, er fuldstændig uacceptabel …";

Ord, der taler for sig selv ...

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for denne betænkning. Finansieringen af udviklingsbistand er ikke nogen let opgave. Det er ikke let at forklare de europæiske skatteydere, hvorfor deres penge deles ud så langt væk fra deres oprindelsesland. På den anden side er efterspørgslen efter bistandsmidler enorm, både som følge af et ønske om at opfylde millenniumudviklingsmålene og tidligere afgivne løfter.

På EU-plan er nogle staters holdning ved at blive et særligt problem. Nogle medlemsstater, som f.eks. Frankrig og Storbritannien, har beskåret deres statslige udviklingsbistand. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor demotiverende dette er for lande, der er mindre velhavende end dem, hvor udviklingsbistanden først nu er begyndt at dukke op.

Vi skal også se godt på den måde, bistandsstatistikkerne udformes på. De enkelte lande vil gerne allokere så mange udgifter som muligt til kategorien udviklingsbistand. Dette giver nogle gange anledning til nogle ganske latterlige situationer. I mit land, Polen, blev der i sidste uge offentliggjort en rapport om bistanden i 2007. Det viste sig, at den største modtager af polsk bistand var ingen anden end Kina. Det skyldes ikke, at Kina er verdens fattigste land, eller at Kina er blevet en prioritet for polsk udviklingsbistand. Kina er ganske enkelt blevet den største modtager af polsk udviklingsbistand, fordi en eksporthandelsaftale med landet er blevet indlemmet i kategorien udviklingsbistand.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Der er behov for en fælles europæisk holdning om effektiviteten, gennemsigtigheden og fleksibiliteten af den måde, hvorpå udviklingsbistanden finansieres, inden Dohakonferencen om finansiering af udvikling sidst i november. Thijs Bermans betænkning går et stykke af vejen med hensyn til at hjælpe med at opfylde dette mål. Jeg er enig i, at der er behov for en reform for at sikre en bedre repræsentation af udviklingslandene i IMF og Verdensbanken. Jeg er endvidere enig i ordførerens opfordring til, at medlemsstaterne indfører en hensigtsmæssig tidsplan for at opfylde målsætningen om, at 0,7 % af Europas BNI skal gå til offentlig udviklingsstøtte inden 2015. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder (ALDE), skriftlig. – (NL) Europa-Parlamentets medlemmer af Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) stemte for Berman-betænkningen. En af grundene hertil var, at den indeholder nyttige kommentarer om Den Europæiske Investeringsbanks mulige rolle i udviklingslandene. Medlemmerne af VVD tager dog afstand fra betænkningens målsætning om 0,7 % for udviklingsbistand. Det er ikke mængden, men kvaliteten af udviklingsbistanden, der tæller.

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. – (EN) Den turbulente globale finanssituation har sat medlemsstaternes regeringer under hårdt pres. Den estiske regering har f.eks. gennem flere måneder kæmpet for at få udarbejdet et afbalanceret budget for 2009.

Selv om jeg støttede Thijs Bermans betænkning, tvivler jeg meget på, at vi vil kunne nå målsætningen om den statslige udviklingsbistand inden for de næste år. Da EU ikke har kompetence til at iværksætte tvangsforanstaltninger i forbindelse med udviklingsbistand, ville det være naivt at tro, at medlemsstaterne vil øge deres bidrag væsentligt, når de oplever finansiel usikkerhed.

 
  
  

Betænkning af Cederschiöld (A6-0272/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Det europæiske indre marked er et af de væsentligste resultater af den europæiske integrationsproces. Kun et velfungerende indre marked kan garantere konkurrencedygtige forhold for erhvervslivet og fremme udviklingen af den europæiske økonomi. Resultattavlen for det indre marked er et instrument, der gør det muligt at overvåge gennemførelsen, den korrekte omsætning og den korrekte anvendelse af direktiverne om det indre marked.

Resultattavlen for det indre marked indeholder nogle ekstremt interessante oplysninger om medlemsstaternes arbejde med at gennemføre EU-lovgivningen. Det er et typisk politisk instrument, der dog ikke bør tages let på, men som bør fungere som et instrument, der opmuntrer ansvarlige enkeltpersoner til hurtigere og mere korrekt omsætning af EU-lovgivningen. Dette gælder især de nye medlemsstater, hvor den manglende omsætning af lovgivningen ofte er mere omfattende end det mål, stats- og regeringscheferne fastsatte. Resultattavlen for det indre marked bør endvidere anvendes hyppigere i drøftelser om det indre markeds tilstand. Det er derfor vigtigt at finde frem til en mere tilgængelig form for resultattavle, der også kan anvendes af borgere med interesse i spørgsmål vedrørende det indre marked.

Ordføreren har henledt opmærksomheden på, at visse direktiver, som f.eks. tjenesteydelsesdirektivet, er vigtigere for, at det indre marked kan fungere effektivt, end andre direktiver. Det er jeg enig med ordføreren i, og derfor mener jeg, at Kommissionen bør overveje indikatorer, der bedre kan afspejle direktivernes umiddelbare betydning for erhvervslivet og borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Zlotea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Gennem min positive stemmeafgivelse i dag til fordel for resultattavlen for det indre marked udtrykker jeg min støtte til rettidig gennemførelse og korrekt omsætning af direktiverne om det indre marked til national ret, da disse direktiver er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere effektivt, og ligeledes fremmer konkurrenceevnen og den sociale og økonomiske samhørighed i EU. Begge resultattavler, dvs. henholdsvis resultattavlen for det indre marked og for forbrugermarkedet, bidrager til at forbedre det indre marked, hvilket er til gavn for forbrugerne.

Resultattavlen bør opmuntre til rettidig og korrekt omsætning, men bør på samme tid være et værktøj, som giver de politiske beslutningstagere mulighed for at identificere barrierer og områder, hvor der er behov for nye initiativer. Jeg håber, at resultatet af dagens afstemning vil medføre en styrkelse af SOLVIT-netværket, og at medlemsstaterne vil fremme dette netværks ydelser til gavn for forbrugerne. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for, at SOLVIT-centrene er fuldt bemandede med henblik på at nedbringe behandlingstiden og behandle sager hurtigere.

 
  
  

Betænkning af Badia i Cutchet (A6-0304/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Rekruttering af de bedst egnede kandidater til lærerfaget skal være en prioritet for alle undervisningsministerier. Lærerfaget skal være tilstrækkeligt attraktivt. Lærerne skal have en løn, der afspejler deres betydning for samfundet.

Investering i uddannelse er aldrig tabt. Der skal afsættes flere ressourcer til læreruddannelsen. Faget skal være tilfredsstillende. Det skal ses som en god karriere.

Det er vigtigt at støtte læreruddannelsen gennem programmet for livslang læring. Programmet for lærerudveksling mellem skoler i forskellige lande giver faget et frisk pust.

Lærerens plads er i klasseværelset. Bureaukrati i form af mere administration og papirarbejde resulterer i, at lærerne bruger mindre tid sammen med deres elever.

Volden i skolerne er endnu et problem. Elevernes og forældrenes aggressive adfærd i skolerne er i stigning. Alt skal sættes ind for at stoppe volden og aggressionerne i skolerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen fra min spanske kollega, fru Badia i Cutchet, om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, og jeg støtter på det kraftigste analysen, at "en højnelse af læreruddannelsens kvalitet fører til en afgørende forbedring i elevernes resultater". Jeg er helt enig i, at mere og bedre læreruddannelse af høj kvalitet og rekruttering af de bedst egnede kandidater til lærerfaget bør være nøgleprioriteter for alle undervisningsministerier. Der er et presserende behov for at fremme mobiliteten og undervisningen i fremmedsprog. Vi bør dog også fremme modersmålsbeherskelsen, eftersom det er den, der letter elevernes indlæring af de øvrige fag. Hele dette samarbejde vil være yderst brugbart, når tiden er inde til at organisere skoleudvekslinger (af elever og lærere), uanset uddannelsesniveau, baseret på den model, der allerede anvendes i forbindelse med Erasmusprogrammerne for studerende.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI), skriftlig. – (NL) Som tidligere lærer på en skole i Antwerpen, der var kendt som en skole med multikulturelle problemer, kan jeg kun bifalde ordførerens bekymringer over undervisningens kvalitet i EU.

Det er imidlertid op til de enkelte medlemsstater og ikke til EU at finde ud af, hvad man kan gøre for at højne undervisningskvaliteten. Hvis der er et område, hvor subsidiaritetsprincippet og respekten for den kulturelle diversitet skal overholdes, så er det bestemt inden for undervisningsområdet. Undervisningen skal ikke nødvendigvis være multikulturel, som det hedder i betænkningen. Den skal blot være af høj kvalitet. I mit arbejde i Flandern f.eks. har jeg alt for ofte set, at det er de multikulturelle "koncentrationsskoler" – skolerne med en stor andel indvandrerbørn – der sænker kvaliteten. Dette problem kan ikke løses med ideologiske skyklapper.

Jeg stemte derfor helhjertet imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Badia i Cutchet-betænkningen om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, da jeg mener, at forbedringen af undervisningen i EU er en nøglefaktor med hensyn til at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, som til gengæld bidrager til jobskabelse og stimulering af Europas konkurrenceevne og vækst i henhold til Lissabonstrategiens målsætninger.

For så vidt angår volden i skolerne, vil jeg gerne gentage ordførerens anbefaling vedrørende behovet for at skabe de fornødne værktøjer og procedurer til at imødegå fænomenet effektivt, hvilket kræver, at der opnås et tættere samarbejde mellem lærere og forældre.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Vi har valgt at stemme nej under den endelige afstemning om denne betænkning. Det er et ekstremt vigtigt emne – så vigtigt, at det skal forblive medlemsstaternes og deres kompetente myndigheders politiske ansvar.

Medlemsstaterne alene skal have ansvaret for at tilrettelægge undervisningen og indholdet af erhvervsuddannelsen. Dette er endnu et forsøg fra Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalgs side på at blande sig i et område, der for øjeblikket ikke henhører under Unionens kompetenceområde, men som nogle ønsker at involvere Unionen i til alles bedste.

Denne initiativbetænkning er spild af skatteydernes penge, og Europa-Parlamentet bør ikke have noget at gøre med den.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Badia-betænkningen indeholder meget, der gør den anbefalelsesværdig. Kvaliteten af læreruddannelsen har direkte og stor indflydelse på børnenes uddannelse, og der skal opmuntres til samarbejde på EU-plan for at sikre en høj undervisningsstandard. Jeg mener dog, at beslutningerne om indholdet i læseplaner og skolernes ledelse bør træffes inden for de forskellige nationers egne uddannelsessystemers kulturelle og politiske kontekst. Badia-betænkningen har til tider tendens til at ville fastsætte bestemmelser på EU-plan, og jeg afholdt mig derfor fra at stemme under den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Maria Badia i Cutchets betænkning har min støtte. Hvis vi vil bevare vores respektive uddannelsessystemers høje kvalitet, skal vi have veluddannede lærere. Læreruddannelsen skal udvikle sig parallelt med det moderne klasseværelses krav, og det mener jeg, denne betænkning tager højde for.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Betænkningen fra fru Badia i Cutchet om forbedring af læreruddannelsens kvalitet berører i dag nogle vigtige spørgsmål.

I betænkningen påpeges med rette behovet for passende aflønning af lærerne og passende uddannelse og undervisningsudstyr.

I sidste ende er det imidlertid op til de nationale regeringer, der finansierer vores uddannelsessystemer, at forvalte undervisningen af vores børn. I Irland undervises børn i dag stadig i præfabrikerede bygninger i stedet for i rigtige, sikre bygninger. Forholdet mellem antallet af elever og lærere er fortsat for højt til at give vores børn den bedst mulige uddannelse. Disse problemer skal i Irland først og fremmest tackles med passende kort- og langsigtede investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Udviklingen af informations- og kommunikationsteknologier stiller undervisningspersonalet over for nye krav, da undervisningsmiljøet bliver mere og mere kompleks og heterogent.

Jeg stemte for fru Badia i Cutchets betænkning, der henviser til Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet. I meddelelsen vurderes den aktuelle situation i EU med hensyn til uddannelse og efteruddannelse af undervisere. I betænkningen overvejes de forskellige muligheder i EU-medlemsstaterne.

Selv om der er mere end 27 forskellige læreruddannelsessystemer i hele EU, er udfordringerne, som lærerne står over for, grundlæggende ens i alle medlemsstater.

Lærerne skal have en læreruddannelseskvalitet, der har direkte indflydelse ikke alene på elevernes videnniveau, men også på dannelsen af deres personlighed, navnlig i de første år af deres skolegang. Lærerne udsættes endvidere for et enormt mentalt stress, som kun giver dem begrænset energi til selvuddannelse.

Tidligere var lærerfaget et respekteret og værdsat fag. I dag er lærerfaget ikke attraktivt. Lærerne, som for det meste er kvinder, nyder ikke den samme grad af social anerkendelse, status og frem for alt aflønning. I mit land, Slovakiet, ligger lærernes lønninger f.eks. langt under landsgennemsnittet.

Jeg tror, at denne betænkning vil tiltrække sig medlemsstaternes opmærksomhed og sikre, at lærerfaget værdsættes, som det sig hør og bør.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Vi stemmer i dag om to betænkninger, der synes at kunne supplere hinanden, nemlig fru Packs betænkning om Bolognaprocessen og fru Badia i Cutchets betænkning om forbedring af læreruddannelsens kvalitet.

Målet med disse to initiativer er at forbedre den europæiske uddannelses konkurrenceevne og dermed at øge hele EU's potentiale og konkurrenceevne.

Det er fint at sætte fokus på uddannelse, men forsømmelser sket nemt. I mange lande står vi over for alle læreruddannelsessystemets grundlæggende forsyndelser. Der mangler incitament og motivation til, at de bedste kandidater vælger lærerfaget. Lærernes status, navnlig i folkeskolens lavere og højere klasser, er rent ud sagt lav, lærerne betales dårligt, og der investeres ikke i deres udvikling. Forholdet mellem læreruddannelsens kvalitet og undervisningens kvalitet, og dermed elevernes videnniveau, er åbenlys. Forsømmelser inden for dette område kan derfor have katastrofale konsekvenser, ikke blot ud fra et kulturelt, men også ud fra et økonomisk synspunkt.

De anbefalinger til medlemsstaterne, der er indeholdt i betænkningen, synes at være de rigtige, nemlig rekruttering af de bedste kandidater, forbedring af social anerkendelse, status og løn, investering i uddannelse på alle niveauer i en persons karriere, udveksling af bedste praksis blandt de 27 forskellige uddannelsessystemer i EU og flere beslutninger på skoleniveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. – (PL) Et højt undervisningsniveau er en væsentlig bestanddel af en uddannelse af høj kvalitet, som bør være en afgørende faktor i forbindelse med Europas langsigtede konkurrenceevne og evne til at skabe nye job.

Det fremgår af Kommissionens analyse, at:

• Intern efteruddannelse kun er obligatorisk i 11 medlemsstater (Østrig, Belgien, Tyskland, Estland, Finland, Ungarn, Litauen, Letland, Rumænien, Malta og Det Forenede Kongerige).

• De steder, hvor en sådan uddannelse findes, omfatter den generelt mindre end 20 timer pr. år og aldrig mere end fem dage pr. år.

• Kun halvdelen af landene i EU tilbyder nye lærere en systematisk form for støtte (f.eks. indføring i jobbet, uddannelse, mentorordning) i deres første undervisningsår.

Hvis eleverne skal forberedes ordentligt på et liv i EU, er det et krav, at lærerne anvender de nyeste undervisningsmetoder. En forbedring af læreruddannelsens kvalitet kan sikre, at EU har de højtuddannede, det har brug for for at tackle det 21. århundredes udfordringer.

 
  
  

Betænkning af Pack (A6-0302/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen fra min dygtige tyske kollega, fru Pack, om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet. Jeg er enig med min kollega i, at studerendes mobilitet og kvaliteten af de forskellige uddannelsessystemer bør være en prioritet i Bolognaprocessen, som har til formål at skabe et europæisk område for videregående uddannelse. For at opnå øget mobilitet blandt studerende skal der gennemføres en række tiltag, eftersom mobilitetsspørgsmålet rækker ud over de videregående uddannelser og ligeledes vedrører områder som sociale anliggender, økonomi, indvandring og visapolitik. Der skal gives særlig hjælp til studerende fra samfundets dårligt stillede grupper, som f.eks. anvisning af billige og anstændige boliger. Jeg støtter indførelsen af et fælles europæisk studiekort med henblik på at lette mobiliteten og give de studerende mulighed for at få prisnedslag i forbindelse med bolig og nødvendighedsvarer, kultur og transport.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Formålet med Bolognaprocessen, som blev påbegyndt i Bologna i juni 1999, er at skabe et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010. Processens hovedformål er en reform af de videregående uddannelsessystemer og afskaffelse af de fortsatte hindringer for studerendes og læreres mobilitet.

Jeg stemte for betænkningen, da jeg er enig i, at vores universiteter skal gennemføre en innovativ og metodisk reform af læseplanerne, som i højere grad fremmer mobiliteten blandt studerende og overførslen af kvalifikationer. Jeg tilslutter mig endvidere ordførerens anbefaling om at fremskaffe pålidelige statistiske data om studerendes mobilitet og deres socioøkonomiske baggrund.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Næste år er det 10 år siden, at Bolognaerklæringen blev underskrevet. Det er et signal til, at processens formål skal omdefineres.

En omfattende omdefinering af disse mål vil kræve overvejelser om, hvordan Bolognaprocessen er blevet gennemført i medlemsstaterne. Vi skal undersøge, hvorvidt de politikker, der er blevet ført i Bolognas navn, rent faktisk har givet den ønskede konsolidering af et europæisk område for videregående uddannelse, der kan tage de konkurrencemæssige udfordringer op på internationalt plan.

Jeg støtter dette initiativ. Det er et håndgribeligt bidrag til identificeringen af problemer og udfordringer, der er dukket op i løbet af 10 års gennemførelse, på den ene side og spørgsmål, der fortsat skal prioriteres, på den anden side. Dette er tilfældet med studerendes mobilitet, som er hjørnestenen i en mere righoldig og mere konkurrencedygtig uddannelse og et væsentligt bidrag til udviklingen af det europæiske medborgerskab.

Det er vigtigt at opfordre medlemsstaterne til at vurdere processens indvirkning med hensyn til at sikre, at de unge er ordentligt uddannet og forberedt. Som ordføreren påpeger, må vi ikke glemme processens formål, og at det altid er de studerende, som står i centrum af alle spørgsmål vedrørende deres uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Pack-betænkningen om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet, da jeg mener, at effektiv og innovativ europæisk videregående uddannelse af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle europæiske borgere, er afgørende for, at EU fortsat kan være konkurrencedygtig og succesfuld på trods af globaliseringens krav.

I lyset heraf mener jeg, at foranstaltninger som f.eks. fremme af gensidighed med hensyn til strømmen af studerende, løbende uddannelse af lærerne inden for de forskellige studieområder og udvikling af midler til finansiering af mobiliteten blandt studerende er afgørende for at nå Bolognaprocessens mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Selv om ordføreren siger, at hun er særligt bekymret over studerendes mobilitet inden for EU, og mener, at medlemsstaterne bør støttes i deres arbejde med at modernisere og reformere deres respektive videreuddannelsessystemer på en innovativ måde, er det en kendsgerning, at hele betænkningen tackler dette spørgsmål ved at fokusere på Bolognaprocessen og på det, der menes at være absolut nødvendigt for at møde globaliseringens udfordringer, idet der insisteres på, at processen skal uddybes. Vi afholdt os derfor fra at stemme, da vi ikke er enige i denne analyse.

Vi er dog enige i, at det er på tide at overveje og drøfte Bolognaprocessen, navnlig for at forsøge at finde ud af, hvordan uddannelsessystemerne har ændret sig, og hvordan denne udvikling og ændring har påvirket kvaliteten af den videregående uddannelse i medlemsstaterne.

Adgang til uddannelse af høj kvalitet skal være en mulighed for alle europæiske borgere uafhængigt af deres statsborgerskab og det land eller den region, hvor de er født. Derudover kan mobilitet have mange ekstremt positive virkninger, ikke alene for den enkelte, der deltager i mobilitetsordningen, men også for de videregående uddannelsesinstitutioner og for samfundet som helhed. Man bør endvidere ikke se bort fra mobilitetens sociale dimension, som det hidtil har været tilfældet.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne initiativbetænkning fra Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg overskrider som sædvanlig udvalgets kompetence og fremsætter nye idéer om, hvordan EU kan involveres mere i uddannelsesanliggender. Dette er et område, der for øjeblikket henhører under medlemsstaternes ansvar, og sådan bør det blive ved med at være, mener vi.

Betænkningen foreslår bl.a. indførelse af et fælles studiekort i EU. Vi har svært ved at tro, at disse forslag i sig selv vil øge mobiliteten blandt studerende. De vil snarere øge det bureaukrati, der er forbundet med de studerendes aktiviteter. Ordføreren skriver ligeledes i begrundelsen, at der er behov for et retsgrundlag for studerende på EU-plan.

Disse forslag forsøger at omgå EU's ordninger med hensyn til niveauerne for politisk ansvar for forskellige politiske områder. Vi har derfor stemt imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasco Graça Moura (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Næste år er det 10 år siden, at Bolognaerklæringen blev underskrevet. Det er et signal til, at processens formål skal omdefineres.

En omfattende omdefinering af disse mål vil kræve overvejelser om, hvordan Bolognaprocessen er blevet gennemført i medlemsstaterne. Vi skal undersøge, hvorvidt de politikker, der er blevet ført i Bolognas navn, rent faktisk har givet den ønskede konsolidering af et europæisk område for videregående uddannelse, der kan tage de konkurrencemæssige udfordringer op på internationalt plan.

Jeg støtter dette initiativ. Det er et håndgribeligt bidrag til identificeringen af problemer og udfordringer, der er dukket op i løbet af 10 års gennemførelse, på den ene side og spørgsmål, der fortsat skal prioriteres, på den anden side. Dette er tilfældet med studerendes mobilitet, som er hjørnestenen i en mere righoldig og mere konkurrencedygtig uddannelse og et væsentligt bidrag til udviklingen af det europæiske medborgerskab.

Det er vigtigt at opfordre medlemsstaterne til at vurdere processens indvirkning med hensyn til at sikre, at de unge er ordentligt uddannet og forberedt. Som ordføreren påpeger, må vi ikke glemme processens formål, og at det altid er de studerende, som står i centrum af alle spørgsmål vedrørende deres uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Bolognaprocessens formål er at oprette et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010. Den sigter bl.a. mod at hjælpe studerende med at vælge blandt den brede vifte af uddannelser, der tilbydes. Indførelsen af trecyklussystemet, kvalitetssikring og anerkendelse af kvalifikationer og studieperioder er afgørende for dette områdes funktion.

Det europæiske område for videregående uddannelse vil klart blive mere attraktivt, jo bedre og jo mere jævnt fordelt kvaliteten af uddannelserne er i de forskellige medlemsstater. Det er derfor afgørende at støtte medlemsstaterne i deres arbejde med at modernisere og reformere deres respektive videregående uddannelsessystemer. Alle europæiske borgere skal have mulighed for at få adgang til uddannelse af høj kvalitet uafhængigt af deres statsborgerskab og det land eller den region, hvor de er født.

En forøgelse af studerendes mobilitet er et af Bolognaprocessens forventede positive resultater. Mobilitet har en positiv virkning, ikke alene for den enkelte, men også for de videregående uddannelsesinstitutioner. Meningsudveksling, heterogenitet og træk på andres erfaringer er, når alt kommer til alt, elementer af den akademiske oplevelse. Vi må derfor heller ikke glemme mobilitetens sociale dimension. Mobilitet bringer uvurderlige og rige erfaringer med sig i form af akademisk, kulturel og social mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Maria Iacob-Ridzi (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Selv om jeg stemte for denne betænkning, vil jeg gerne påpege to spørgsmål, der nøje skal analyseres og reguleres af Kommissionen.

For det første skal vi se på den geografiske fordeling af de stipendier, der uddeles gennem programmet for livslang læring. De fleste af de universiteter, der drager fordel af udvekslingen af studerende, ligger i de gamle medlemsstater. På samme tid er antallet af studerende i de nye medlemsstater langt lavere. Kommissionen bør omgående iværksætte foranstaltninger, bl.a. ved at akkreditere et stigende antal universiteter, der kan deltage i akademiske udvekslingsprogrammer, og dermed gøre de nye medlemsstater mere attraktive for studerende fra hele Europa. Kommissionen skal endvidere sørge for, at et forholdsmæssigt antal studerende fra hver medlemsstat får mulighed for at få et europæisk stipendium.

For det andet mener jeg, at betænkningens punkt 11 bør gælde for samtlige medlemsstater uanset dets status som anbefaling. Denne akademiske mobilitetsperiode, hvad enten det drejer sig om et semester eller et år, kan bidrage væsentligt til de unge europæeres viden og personlige udvikling. Jeg skal dog tilføje, at indlemmelsen af en sådan bestemmelse skal følges op af den tilsvarende finansielle støtte til medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Forskellige sektorer, som er kritiske over for Bolognaprocessen, mener, at ændringen vil gøre universitetsuddannelsen elitær. Denne betænkning opfordrer til, at der gives særlig hjælp til studerende fra samfundets dårligt stillede grupper, som f.eks. anvisning af "billige og anstændige" boliger, og tager højde for, at yderligere støtte ofte er nødvendig efter ankomsten. Selv om jeg stillede et ændringsforslag til dette punkt med henblik på at udvide det til alle former for udgifter, så hjælpen med andre ord ikke begrænses til boliger, mener jeg, at betænkningen er baseret på en idé om universel uddannelse, der er tilgængelig for hele samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Ved afstemningen fik fru Pack og hendes betænkning om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet min støtte. Det er en god, saglig betænkning. I EU i dag er vi fortsat vidne til uhensigtsmæssige udgifter til videnskabelig forskning og akademisk uddannelse. Bolognaidéen, som allerede er ni år gammel (og for øjeblikket forener 46 lande), skal udmønte sig i oprettelsen af et europæisk område for videregående uddannelse i 2010.

Processens underliggende principper kan koges ned til tre prioriterede indsatsområder, nemlig uddannelsescyklussen (som dækker tre stadier: bachelor, master og ph.d.), uddannelse af høj kvalitet og anerkendelse af kvalifikationer og studieperioder på videregående uddannelser. Der er således behov for en række sammenhængende tiltag i alle medlemsstater, herunder i vores universiteter.

Meritoverføringssystemerne i form af det, der går under betegnelsen ECTS-point, skal være klare, forståelige og ensartede. Det vil hjælpe os med at bevare potentialet for fleksibel og mobil uddannelse af unge på en række akademiske centre og den yderst nødvendige udveksling af undervisningspersonalet. Selv om den videregående uddannelse ikke er en del af EU's kompetenceområde, skal vi stræbe efter tæt samarbejde og koordination og samtidig opretholde medlemsstaternes uafhængighed på området. Vi skal endvidere huske at give EU's borgere lige muligheder for at få adgang til uddannelse på højst muligt niveau, og dette kræver både organisatoriske ændringer i uddannelsessystemet og passende finansielle udgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Doris Packs betænkning om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet er et konstruktivt bidrag til debatten om studerendes mobilitet. De europæiske studerendes mulighed for at bevæge sig frit på tværs af Europas grænser skal forblive et centralt element i Bolognaprocessen. Studerende fra alle samfundslag skal have mulighed for at nyde godt af den kulturelle og intellektuelle rigdom, som EU tilbyder. Jeg stemte derfor for betænkningens anbefalinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Bolognaprocessens mål om at gøre det nemmere for studerende at vælge blandt en bred vifte af kurser af høj kvalitet skal naturligvis hilses velkommen. EU har også lagt stor vægt på studerendes mobilitet og ønsker endvidere at forbedre den gensidige anerkendelse af uddannelse.

Det er en kendsgerning, at alt endnu ikke kører smertefrit i denne forbindelse. Der er ikke blot alvorlige problemer med anerkendelsen, men nogle af de kurser, der er blevet omdannet til bachelor og master, menes at være så specialiserede, at det at skifte studiested – inden for det samme land eller til udlandet – ikke længere er muligt, hvilket er i modstrid med målet om et europæisk område for videregående uddannelse og om stigende mobilitet. Kritikere mener endvidere, at ECTS (det europæiske meritoverføringssystem) administreres så forskelligt fra land til land, at resultaterne knap nok er sammenlignelige. I denne forbindelse vil intentionen om at gøre foreløbig status være en god ting, og derfor stemte også jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet af flere grunde. Bolognaprocessen var et af de mest revolutionerende elementer på verdensmarkedet for uddannelse og erhvervsuddannelse. Arbejdsmarkedet selv var ikke klar til en sådan ændring. Det er fortsat ikke helt modtageligt for trecyklussystemet (bachelor, master, ph.d.) i 3+2+3-ordningen. På den anden side ansatte virksomhederne tidligere, før det nye system blev indført, ofte førstedelsstuderende.

Et andet fremskridt var studerendes mobilitet i de europæiske skoler og det fælles system for universitetsgrader, som lettes af ECTS. Disse mekanismers succes er blevet dokumenteret med den kendsgerning, at større universiteter i hele verden i vid udstrækning sender studerende til en lang række geografiske områder, især de områder, hvor de har ældre afdelinger.

Et andet revolutionerende forslag er ECVET (det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse), der har til formål at overføre, anerkende og akkumulere læringsresultaterne for en enkeltperson i formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge med henblik på at opnå kvalifikationer, uanset hvor lang tid personen har brugt på læring eller opnåelse af disse kvalifikationer og evner. Dette er en global tendens.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Fru Pack fortjener vores tak for hendes bidrag til udviklingen af og kreative overvejelser om Bolognaprocessen, som er et initiativ, der gør det nemmere for studerende i Europa at vælge deres egen uddannelsesvej og karriere uden statsgrænser. Dette initiativ, som forbedrer det europæiske uddannelsessystems konkurrenceevne, beriger nationerne i kraft af dets kulturelle og videnskabelige gennemslagskraft.

Det er klart, at spørgsmålet om uddannelsens indhold og højnelsen af dens kvalitet på alle niveauer for øjeblikket ligger i medlemsstaternes hænder. I denne forbindelse er der stadig lang vej igen. Mobiliteten og dens forøgelse på europæisk plan, som er hovedtemaet i fru Packs betænkning, sker som f.eks. i Polen efter princippet om en udadgående strøm af værdifuld arbejdskraft, som det ganske ofte ikke er muligt at hente hjem igen. Jeg er enig i betænkningens tese, ifølge hvilken det vigtigste er studerendes mobilitet, med indførelse af en række incitamenter og lettelser, som gør, at de unge kan udnytte tilbud om at studere, hvor de vil.

Det er dog særdeles vigtigt, at de fuldt uddannede og udviklede folk vender tilbage til deres land for at gøre brug af deres potentiale i oprindelseslandet. Dette er absolut en udfordring for de nye medlemsstater, og jeg mener, at en forsigtig fortsættelse af Bolognaprocessen er et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Et forenet Europa er ikke kun et spørgsmål om fælles valuta, menneskers frie bevægelighed og et indre marked for varer og tjenesteydelser. Det er også – eller faktisk især – den europæiske intellektuelle, kulturelle og sociale dimension.

Det mellemstatslige initiativ, Bolognaprocessen, som blev påbegyndt for lige under 10 år siden, har primært til formål at gøre det nemmere for studerende at vælge kurser af højst mulig kvalitet. Et af de vigtigste elementer i forbindelse med idéen om at skabe et europæisk område for videregående uddannelse er at øge studerendes mobilitet og uddannelsens kvalitet, da disse to faktorer i særlig grad giver mulighed for personlig, social og videnskabelig udvikling.

Jeg mener, at det vigtige i bestræbelserne på at forbedre uddannelsens kvalitet og gøre den mere attraktiv er, at der gøres en indsats på både europæisk (Europa-Parlamentet ser mobilitet som en prioritet) og nationalt plan.

Vi skal huske på, at videregående uddannelse i EU ikke er et af Kommissionens arbejdsområder. Indholdet og tilrettelæggelsen af studierne henhører under de enkelte staters kompetenceområde, og det er derfor, de og selve universiteterne spiller en så stor rolle. De bør lægge vægt på behovet for at udarbejde europæiske læseplaner på ph.d.-niveau og gøre en indsats for at give studerende fra dårligt stillede sociale grupper særlig hjælp.

Et andet vigtigt aspekt er dialog og tovejsudveksling af erfaringer mellem virksomheder og universiteter, så de videregående uddannelsesinstitutioner bør styrke samarbejdet med den private sektor for at finde nye effektive mekanismer til samfinansiering af studerendes mobilitet.

 
  
  

Betænkning af Szájer (A6-0345/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for initiativbetænkningen fra min ungarske kollega, hr. Szájer, med henstillinger til Kommissionen om tilpasning af retsakter til den nye komitologiafgørelse. Af hensyn til lovgivningens kvalitet er det i stigende grad nødvendigt, at Kommissionen får tillagt beføjelse til at udarbejde de ikkevæsentlige og mere tekniske aspekter af lovgivningen samt dennes hurtige tilpasning til tekniske fremskridt og økonomiske ændringer. En sådan delegering af beføjelser bør dog gøres lettere ved at give lovgiveren de institutionelle midler til at kontrollere udøvelsen af disse beføjelser. Det skal bemærkes, at den igangværende tilpasning af fællesskabsretten til komitologiafgørelsen endnu ikke er færdiggjort, da der endnu findes retsakter, der indeholder bestemmelser om gennemførelsesforanstaltninger, for hvilke den nye forskriftsprocedure med kontrol bør anvendes. Jeg støtter – og det er efter min mening vigtigt, hvis det europæiske demokrati skal fungere korrekt – anmodningen om, at Europa-Parlamentet tildeles yderligere ressourcer til alle komitologiprocedurerne, ikke blot i den nuværende overgangsperiode, men også som forberedelse til Lissabontraktatens eventuelle ikrafttræden, med henblik på at sikre, at enhver komitologiprocedure mellem de tre institutioner fungerer tilfredsstillende.

 
  
MPphoto
 
 

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg er enig i betænkningens ordlyd, der, hvor det hedder, at det af hensyn til lovgivningens kvalitet i stigende grad er nødvendigt, at Kommissionen får tillagt beføjelse til at udarbejde de ikkevæsentlige og mere tekniske aspekter af lovgivningen samt dennes hurtige tilpasning til tekniske fremskridt og økonomiske ændringer. En sådan delegering af beføjelser bør dog gøres lettere ved at give lovgiveren de institutionelle midler til at kontrollere udøvelsen af disse beføjelser. Parlamentet bør være denne kontrols vogter, et problem, der på trods af at emnet er blevet drøftet i så mange år, endnu ikke er blevet helt løst. Der er fortsat parlamentariske udvalg, der mangler oplysninger i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til komitologiproceduren. Parlamentet skal derfor være yderst agtpågivende.

 
  
  

Betænkning af Rasmussen (A6-0338/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM), skriftlig. – (NL) Det er meget vigtigt at undersøge, hvordan overvågningsstrukturerne i EU kan forbedres. Men hr. Rasmussens betænkning vedrører henstillinger til Kommissionen om hedgefonde.

Jeg støtter af proceduremæssige årsager ikke Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliances ændringsforslag til betragtningerne. Det er ikke i betragtningerne, man skal værdibedømme den nuværende situation på finansmarkederne.

Jeg stemte imod ændringsforslag 6-10 her til morgen. Ikke fordi jeg er imod europæisk tilsyn med finansmarkederne, men fordi denne betænkning ikke er det rette sted at lancere et sådant initiativ.

Jeg anbefaler, at Økonomi- og Valutaudvalget drøfter tilsynet med finansmarkederne og ønsket om at styrke dette på europæisk plan. Hvis der bliver fremlagt en god betænkning herom, er der al mulig sandsynlighed for, at jeg vil kunne støtte dette initiativ fra De Grønne.

 
  
MPphoto
 
 

  Szabolcs Fazakas (PSE), skriftlig. – (HU) Stik imod alle forventninger har den finanskrise, der startede i USA sidste år, og som blev udløst af de amerikanske uregulerede og spekulative finansielle procedurer, nu rystet hele verden, herunder Europa, og den er langt fra ved at stilne af.

Den aktuelle krise kræver, at de europæiske beslutningstagere foretager et langsigtet paradigmeskifte inden for to fronter, så de i fremtiden ikke blot mindsker faren for en finansiel krise, men også fremmer stabil økonomisk vækst.

Udviklingen i USA har vist, at markedet ikke selv er i stand til at håndtere disse og lignende kriser. Det er derfor nødvendigt, at vi hurtigst muligt får oprettet det europæiske finanstilsyn, Ungarn foreslog sidste år, og som det franske formandskab efterfølgende tog til sig, og som bl.a. ville sikre, at sådanne risikable, spekulative transaktioner i bank- og finansverdenen underkastes betingelser, der kan overvåges og beregnes. Dette er en forudsætning for, at Europa gradvist kan overtage USA's udspillede rolle i finansverdenen.

For at den europæiske økonomi, som også er blevet ramt af den aktuelle krise, hurtigst muligt kan komme tilbage på sporet efter den vækst, den ønsker, er det nødvendigt hurtigst muligt at tilvejebringe midler til de reelle økonomier i stedet for til de risikable, spekulative transaktioner i finans- og bankverdenen. En forudsætning herfor er, at Den Europæiske Centralbank ikke blot som hidtil koncentrerer sig om at bekæmpe inflationen, men også fremmer den virkelige økonomis helbredelse med prioriterede rentesatser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne betænkning, da den, uanset den mærkelige gestikuleren og kritik med hensyn til den finansielle krise, ikke indeholder nogen specifikke foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af den tiltagende finansialisering af økonomien, den uregulerede spekulation, udbredelsen af finansielle instrumenter og produkter, som sikrer hele tiden større spekulationsgevinster, og heller ikke sætter en stopper for skattely og bankhemmelighed.

Som vi sagde på plenarmødet, er det altid de samme folk, der lider under konsekvenserne. Arbejdere, som mister deres job, og offentligheden generelt, som skal betale højere renter, også her i EU, navnlig i lande med relativt svage økonomier, som det er tilfældet med Portugal, hvor gældsraten ligger på ca. 120 % af BNP, mens husholdningernes gæld ca. ligger på 130 % af den disponible indkomst.

Vi understreger derfor, at det er vigtigt at prioritere skabelsen af job med rettigheder, produktionen, at afskaffe fattigdommen, forbedre arbejdernes og pensionisternes købekraft, støtte offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og forbedre kreditfaciliteterne med lav rente for at støtte mikro-, små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Hedgefonde og private equity er højrisikoinvesteringsenheder. For at genskabe tilliden blandt investorer, blandt offentligheden og – ikke mindst – blandt tilsynsmyndighederne skal transaktionerne være genstand for både gennemsigtig og tilfredsstillende lovgivning.

Junilistan glæder sig over mange af punkterne og forslagene til handling i betænkningen.

Vi har dog alligevel valgt at stemme imod betænkningen som helhed. Det har vi gjort, fordi betænkningen prioriterer foranstaltninger på EU-plan, selv om det i denne situation burde være klart for enhver, at løsningerne til at afhjælpe de potentielle risici, der er forbundet med enheder såsom hedgefonde og private equity, primært bør findes på globalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens Holm og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Det er beklageligt, at Rasmussen-betænkningen om hedgefonde og private equity er blevet udvandet som følge af kompromisforhandlingerne mellem Parlamentets tre største grupper. Det er endvidere beklageligt, at de ændringsforslag, der er blevet stillet af De Grønne og GUE/NGL-Gruppen, og som kom direkte fra forslaget til Rasmussen-betænkningen, ikke blev vedtaget under afstemningen på plenarmødet. Et af de afsnit, der er blevet svækket i forhold til det oprindelige forslag, lagde vægt på behovet for højere passende niveauer for gennemsigtighed over for offentligheden, investorerne og tilsynsmyndighederne, herunder alle fremtidige, nye EU-tilsynsorganer. Vi har dog alligevel besluttet os for at støtte betænkningen under den endelige afstemning. Det skyldes det presserende behov for og den presserende nødvendighed af at modvirke skadelig finansspekulation og ustabilitet på markederne. I denne forbindelse kan betænkningen ses som et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Rasmussen-betænkningen kommer på det rigtige tidspunkt i ugen efter den finansielle uro, der betød, at Skotlands ældste bank blev ofret af – som den skotske premierminister udtrykte det – sortbørshajer og spekulanter. Den skotske finanssektor er blevet ladt alvorligt i stikken af Det Forenede Kongeriges regulerende myndigheder, og jeg er for en strammere regulering af markederne. Jeg stemte for betænkningen, som indeholder en række henstillinger, der fortjener overvejelse, og ser frem til den dag, hvor uafhængige skotske regulerende myndigheder arbejder sammen med vores EU-partnere inden for dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (EN) Både de globale og lokale finansmarkeder udvikler komplekse finansielle instrumenter, som gør det meget vanskeligt for finansinstitutionerne at udvikle egnet regulering og egnede overvågningssystemer. Det betyder, at der er mulighed for at udøve handlinger, som ikke er gennemsigtige, og tilfælde, hvor finansmarkedets deltagere udøver spekulation, hvilket medfører denne forvrængning af finansmarkederne. I denne forbindelse støtter jeg ændringsforslag 2 fra Gruppen De Grønne, som kræver en styrkelse af de europæiske rammer for regulering og overvågning med henblik på at bevare den finansielle stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Det er beklageligt, at Rasmussen-betænkningen om hedgefonde og private equity er blevet udvandet som følge af kompromisforhandlingerne mellem Parlamentets tre største grupper. Det er endvidere beklageligt, at de ændringsforslag, der er blevet stillet af De Grønne og GUE/NGL-Gruppen, og som kom direkte fra forslaget til Rasmussen-betænkningen, ikke blev vedtaget under afstemningen på plenarmødet. Vi har dog alligevel besluttet os for at støtte betænkningen under den endelige afstemning. Det skyldes det presserende behov for og den presserende nødvendighed af at modvirke skadelig finansspekulation og ustabilitet på markederne. I denne forbindelse kan betænkningen ses som et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for det kompromis, som tre af Parlamentets politiske grupper arbejdede så hårdt på at opnå, og jeg glæder mig over betænkningens omfattende og afbalancerede indhold. Ordføreren har forsøgt at give hedgefonde og private equity skylden for den finansielle krise, men disse produkter ligger ikke til grund for og har heller ikke været en katalysator for den aktuelle krise, og jeg vil gerne takke ordføreren for hans erkendelse og korrigering af dette.

Vores henstillinger til Kommissionen omfatter alle relevante aktører og finansmarkedsdeltagere og skal lukke hullerne i den eksisterende lovgivning med henblik på at tage fat på og bekæmpe disse fremgangsmåder, der var med til at gøre ejendomsmarkedets kollaps i USA til en global finanskrise.

Vi tager således fat på dårlig risikostyring, visse investeringsprodukters manglende gennemsigtighed og interessekonflikter i kreditvurderingsbureauer, som er de primære årsager til den finanskrise, vi oplever for øjeblikket.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Den seneste finanskrise har mange ofre, herunder HBOS, som i sidste uge blev overtaget af Lloyds TSB. At se så markante ofre er ikke blot destabiliserende for verdensøkonomien, men også for dem, der har betroet disse selskaber deres penge og deres fremtid. Det, verden har lært af de seneste ugers begivenheder, er, at vores tilgang til markedsregulering er forældet. Vi har brug for globale foranstaltninger til at regulere et globaliseret finansielt system.

EU og Europa-Parlamentet spiller derfor en væsentlig rolle med hensyn til at afhjælpe krisens underliggende årsager og skal handle ansvarligt ved at stemme for hr. Rasmussens betænkning. Ved at opmuntre hedgefonde og private equity-selskaber til at være mere forsigtige og gennemsigtige i deres transaktioner vil EU hjælpe med at opbygge solide rammer, der kan være med til at genskabe den hårdt tiltrængte stabilitet i finanssektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Det er beklageligt, at Rasmussen-betænkningen om hedgefonde og private equity er blevet udvandet som følge af kompromisforhandlingerne mellem Parlamentets tre største grupper. Det er endvidere beklageligt, at de ændringsforslag, der er blevet stillet af De Grønne og GUE/NGL-Gruppen, og som kom direkte fra forslaget til Rasmussen-betænkningen, ikke blev vedtaget under afstemningen på plenarmødet. Vi har dog alligevel besluttet os for at støtte betænkningen under den endelige afstemning. Det skyldes det presserende behov for og den presserende nødvendighed af at modvirke skadelig finansspekulation og ustabilitet på markederne. I denne forbindelse kan betænkningen ses som et skridt i den rigtige retning.

Det kræver dog en stærk hånd at gennemføre disse idéer. Mange hedgefondes tillukkethed er uacceptabel, da systemet, som det ser ud for øjeblikket, ikke sikrer gennemsigtighed over for offentligheden. Det er derfor vanskeligt at vurdere hedgefondenes beskaffenhed, og borgerne kan ikke kontrollere deres evne til at bidrage til bæredygtig social samhørighed og økonomisk stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) De bekymringer, der nævnes i denne betænkning, og som ledsages af en behørig erkendelse af de berørte finansielle produkters betydning, gør, at jeg er enig i betænkningen som helhed. I lyset af at vi gennemgår en periode med åbenlys turbulens på finansmarkederne, er det vigtigt at reagere fast, men også roligt og med viden om alle sagens aspekter. En stor del af de seneste årtiers økonomiske succes i Europa, USA og i vækstøkonomierne skyldes lige netop finansmarkedernes behændighed. For så vidt angår de korrigerende foranstaltninger, det nuværende system har behov for, er det vigtigt at tackle de underliggende årsager til krisen, men uden at udviske systemets positive egenskaber. Det er sådan, Kommissionen skal forstå denne opfordring til handling fra Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. – (SV) Europa-Parlamentets rolle i EU-systemet er at være folkets stemme. Denne stemme forstærkes især af det arbejde, der udføres i Udvalget for Andragender, som behandler spørgsmål fra borgerne. Et godt eksempel er kampagnen for ét hjemsted – at flytte Europa-Parlamentets hjemsted fra Strasbourg til Bruxelles – som blev taget op til formel drøftelse takket være udvalgets indsats.

Nogle af anbefalingerne til medlemsstaterne er ret ekstreme, og nogle af forslagene er ikke særlig velovervejede. Ikke desto mindre er arbejdet i Udvalget for Andragender en afgørende del af EU's arbejde på borgernes vegne, og dette var for mig en afgørende faktor i min beslutning om at støtte denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Finansverdenen er på gyngende grund. Almindelige amerikanske skatteydere betaler prisen for en redningsplan (700 mia. USD), mens dem, der forårsagede problemet, går fri uden straf. Europa-Parlamentet havde i form af Rasmussen-betænkningen et instrument, hvormed det kunne gøre noget for at forbedre kontrollen med visse dele af finanssektoren, nemlig hedgefonde og private equity. Nu, hvor krisen er på sit højeste, havde vi mulighed for at opfordre Kommissionen til at indføre en streng lovgivning. Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance stillede derfor forskellige ændringsforslag til betænkningen, men da de alle blev forkastet af Parlamentet, stemte vi imod betænkningen. Der bliver ikke nogen europæisk myndighed, som overvåger finanssektoren, ingen europæisk lovgivning om registrering og overvågning af hedgefonde, ingen begrænsninger for private investeringsselskaber, som slår for kraftige rødder. I netop den uge, hvor kapitalistsystemet er på nippet til at sprænges, har Europa-Parlamentet forpasset chancen. Vi, De Grønne, signalerer, at vi vil fortsætte vores arbejde med alvorligt at begrænse et frit marked, hvis eneste spekulationsmål synes at være hurtigst muligt at skabe profit til en lille gruppe mennesker. Det er socialt og økonomisk uansvarligt.

 
  
  

Betænkning af Lehne (A6-0296/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg har altid været for markedsliberaliseringen, da den i mine øjne er den væsentligste forudsætning for konkurrencen mellem markedsdeltagerne, hvilket altid er til gavn for forbrugerne og giver dem mulighed for at vælge og købe varer til lavest mulig pris.

Under afstemningen om gennemsigtighed hos institutionelle investorer støttede jeg dog ordføreren, hr. Lehne, som anmoder Kommissionen om at foreslå visse standarder, der forhindrer investorer i at "udplyndre" selskaber (såkaldte selskabstømninger) og dermed misbruge deres finansielle indflydelse på en sådan måde, at det udelukkende er til skade for det erhvervede selskab på lang sigt uden at have positive virkninger for selskabets fremtid og arbejdstagernes, kreditorernes og forretningspartnernes interesse.

Kommissionen bør efter min mening undersøge medlemsstaternes foranstaltninger med henblik på at forhindre selskabstømninger.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter den overordnede tilgang i Klaus-Heiner Lehnes betænkning om gennemsigtighed hos institutionelle investorer. Den seneste tids hændelser på finansmarkederne påpeger behovet for global handling med henblik på at forbedre markedsreguleringen. Velfungerende markeder afhænger af, at gennemsigtigheden respekteres over hele linjen, og denne betænkning er et skridt i den rigtige retning. Jeg stemte for dens henstillinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Casinokapitalismens aktuelle akutte krise bebyrder de amerikanske skatteydere og hele verdensøkonomien på grund af, at en række selskaber tabte deres profitspil. Der er behov for radikale ændringer af den regulerende lovgivningsramme for inspektion af gennemsigtigheden og revision. Kommissionen skal gribe ind omgående og foreslå omfattende rammer for en fælles model for gennemsigtighed. Politikken vedrørende mindre lovgivning har slået alvorligt fejl.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Gennemsigtigheden bør være et vejledende princip for, hvordan markederne fungerer – især finansmarkederne. Dette bør dog ikke være den eneste overvejelse – for at princippet ikke skal blive reglen – idet det blander det ønskede resultat (sunde og effektive finansmarkeder) sammen med de forslåede midler til at nå det (tilstrækkeligt regulerede og overvågede markeder). I den aktuelle politiske og økonomiske debat om finansmarkederne er det vigtigt, at Kommissionen fortolker denne henstilling i denne retning og forpligter sig til at forsvare kvaliteten af de europæiske finansmarkeder. Vi må ikke glemme, at samfundets store økonomiske gevinster kan henføres til disse markeders problemfrie og grundlæggende frie funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. – (SV) Gennemsigtigheden er afgørende for at genskabe tilliden på finansmarkedet. De seneste måneder har vist, hvilke problemer der kan opstå på et kompleks marked i hurtig bevægelse, hvis ikke der er nogen mulighed for at forstå og følge med i også de avancerede produkter. Der har bestemt været problemer på OTC-markedet, men der skal også være gennemsigtighed inden for andre områder af finansmarkedet. I lyset af dette brede problemkompleks valgte jeg derfor at afholde mig fra at stemme, da de ændringsforslag, der ville have givet betænkningen den bredde, den havde brug for, ikke blev vedtaget.

 
  
  

Betænkning af Hegyi (A6-0279/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen fra min ungarske kollega, hr. Hegyi, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Jeg støtter de stillede ændringsforslag, som sigter mod at anvende forskriftsproceduren med kontrol til at vedtage visse foranstaltninger vedrørende produkter af animalsk oprindelse, som er fremstillet af eller indeholder materiale fra drøvtyggere. Det samme gælder vurderingen af, hvorvidt en medlemsstats beskyttelsesniveau er overensstemmende, som en undtagelse fra forordning (EF) nr. 999/2001, med hensyn til foranstaltningerne efter påvisning af tilstedeværelsen af en transmissibel spongiform encephalopati (TSE).

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne betænkning, da transmissibel spongiform encephalopati (TSE), almindeligt kendt som kogalskab, udgør en alvorlig trussel mod vores sundhed.

Som vi ved, spredes denne dødsensfarlige infektionssygdom af et specifikt protein, der kan findes i inficeret kød og fører til en svækkelse af menneskets hjerne. Det har været muligt at reducere denne epidemi takket være streng EU-lovgivning.

Med denne betænkning supplerer ordføreren det store arbejde, som den tidligere ordfører har udført, ved at tilføje nye elementer, der skal reguleres under anvendelse af forskriftsproceduren med kontrol.

Vi er derfor enige i, at Kommissionens forslag skal ændres for at sikre, at kontrollen ikke reduceres. Vi skal være særdeles påpasselige med at sikre, at forskriftsproceduren med kontrol ikke forhaler iværksættelsen af foranstaltningerne mod denne sygdom. Vi skal også forhindre, at der opstår huller i lovgivningen, når der gives undtagelser til medlemsstaterne. Deraf betænkningens vigtighed. Lad os håbe, at Kommissionen husker på dette. Efter de velkendte skandaler, denne sygdom har medført, har offentligheden i medlemsstaterne ganske rigtigt behov for, og fortjener, gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Gyula Hegyis betænkning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, forsøger at stille ændringsforslag til lovgivningen om transmissibel spongiform encephalopati – en dødbringende sygdom, der spredes via inficeret kød. Ændringen af den forskriftsprocedure, der skal anvendes i forbindelse med dette emne, til en procedure, der i højere grad inddrager Europa-Parlamentet, er et positivt skridt. Betænkningen har derfor min fulde støtte.

 
  
  

Betænkning af Blokland (A6-0282/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Hvert år kæmper EU med 2 mia. t affald, hvoraf 40 mio. t er farligt affald. De mængder affaldsprodukter, der svarer til det producerede husholdningsaffald, udgør formentlig den største del af dette affald sammen med industriaffaldet, selv om sidstnævnte naturligvis har et uforholdsmæssigt stort risikopotentiale. Alt dette viser statistikkerne, og derfor har EU sat sig selv det høje mål at reducere mængden af affald, der skal bortskaffes, med 20 % inden 2010.

Man må i hvert fald håbe, at behovet for at indhente statistiske data i f.eks. sektoren for landbrugsaffald ikke ender med at hæmme vores landmænd med administrative hindringer. Da jeg ikke kunne finde nogen tegn på det i betænkningen, stemte jeg for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi forordningen om affaldsstatistik gennem dette nye lovgivningsmæssige forslag tilpasses til komitologiproceduren, dvs. forskriftsproceduren med kontrol.

I Europa-Parlamentets beslutning opfordres Kommissionen endvidere til at forelægge evalueringsrapporterne om pilotundersøgelser rettidigt for at undgå, at data om affaldsstatistik indberettes to gange.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) Utilstrækkelige data om affaldsdannelse og -håndtering forhindrer EU i at føre en harmoniseret affaldspolitik. De statistiske værktøjer er nødvendige for at evaluere overensstemmelsen med princippet om forebyggelse af miljøødelæggelser som følge af affaldsanvendelse og overvågning af affald på dannelses-, indsamlings- og bortskaffelsestidspunktet. Medlemsstaterne har erkendt, at de statistiske data er utilstrækkelige, og at definitionerne i denne betænkning ikke er nok til at give resultater, der kan sammenlignes mellem medlemsstaterne. Derfor indsamles dataene langt bedre på fællesskabsniveau i tråd med subsidiaritetsprincippet.

For så vidt angår statistikker over landbrug, fiskeri og skovbrug, bør vi overveje betænkningens indlemmelse af behandlingen af landbrugsaffald og biologisk affald. Der er således flere væsentlige emner, der kræver særlig opmærksomhed for at sikre dataenes nøjagtighed og dermed harmoniseringen af statistiske oplysninger på fællesskabsplan.

 
  
  

Betænkning af Szájer (A6-0298/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Radiofrekvenserne er lige som andre naturressourcer (sol, vand, luft) et offentligt gode. På trods af at markedsmekanismerne er et effektivt middel til at generere optimal økonomisk værdi (privat såvel som offentligt), kan de ikke selv tilfredsstille almenhedens behov og skabe offentlige goder, som er vitale for oprettelsen af et informationssamfund. Derfor er koordineringen af de politiske og markedsmæssige foranstaltninger et "must".

Bedre koordinering og en højere grad af fleksibilitet er nødvendige for at udnytte denne begrænsede ressource fuldt ud. Det er imidlertid også nødvendigt at bevare balancen mellem fleksibilitet og harmonisering med henblik på at opnå radiofrekvensernes merværdi på det indre marked.

Frekvenserne anerkender ikke de nationale grænser. For at give medlemsstaterne mulighed for at udnytte dem effektivt skal der skabes et bedre samarbejde i EU, navnlig med hensyn til udvidelsen af de europæiske tjenester og forhandlingerne om internationale aftaler.

Selv om forvaltningen af radiofrekvenserne forbliver et nationalt anliggende, er det kun EU-principper, der kan sikre, at EU's interesser forsvares på verdensplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Jeg er for den yderligere beskyttelse af de økonomiske interesser på steder, hvor der udvindes mineralvand, som det sikres i Europa-Parlamentets direktiv om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand.

Områdernes og virksomhedernes indtægter, navnlig i provinsen Małopolska, udgør et væsentligt bidrag til udviklingen af regionen og er med til at gøre den mere attraktiv som kursted og turistdestination.

Det er værd at understrege, at disse områder ofte er landbrugsområder og har ringe mulighed for at generere indtægter, fordi de ligger i bakket terræn og bjergområder, selv om de under overfladen skjuler yderst værdifuldt mineral- og kildevand med terapeutiske egenskaber.

 
  
  

Betænkning af Szájer (A6-0280/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) I EU's dokument om mineralvand defineres en europæisk standard for naturligt mineralvand.

I denne lovgivning fastsættes vilkårene for naturligt mineralvands anerkendelse som sådant, og den opstiller desuden retningslinjer for udnyttelsen af kilder med mineralvand samt særlige regler om forsyning af markedet med mineralvand. Forskellen mellem disse lovgivninger hindrer den frie omsætning af naturligt mineralvand, skaber uensartede konkurrencevilkår og indvirker derved direkte på det indre markeds funktion med hensyn til dette produkt.

Disse hindringer kan i dette særlige tilfælde fjernes ved, at hver medlemsstat accepterer markedsføring på sit område af naturligt mineralvand, der anerkendes som sådant af de øvrige medlemsstater, og ved opstilling af overordnede retningslinjer for overholdelsen af de mikrobiologiske krav til produktet, som bestemmer betegnelsen for visse typer mineralvand.

Det væsentligste formål med enhver bestemmelse om mineralvand er at beskytte forbrugernes sundhed, forhindre at forbrugerne bliver vildledt af oplysningerne om produktet samt sikre loyal handel.

 
  
  

Betænkning af Szájer (A6-0299/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Den tekniske kontrol med motorkøretøjer er et vigtigt element med hensyn til at garantere førernes, passagerernes og fodgængernes sikkerhed. Den er endvidere afgørende i kampen mod klimaændringer med hensyn til CO2-emissioner.

På den anden side er et lands regering forpligtet til at opstille rammer, som bidrager til førernes, passagerernes og fodgængernes sundhed og sikkerhed.

Malta og Gozo har et af de højeste antal personbiler pr. indbygger. På Malta er biler ekstremt dyre som følge af de høje indregistreringsafgifter. Det gør det meget vanskeligt for borgerne at skifte til mere effektive biler. Regeringen skal omgående tage fat på indregistreringsspørgsmålet og bør gøre det i det kommende budget.

Folk bruger private transportmidler, fordi den offentlige transport ikke er acceptabel. Det er på tide, den offentlige transport får et grundigt eftersyn.

Derudover er mange af vores veje i en forfærdelig tilstand. Bevillingerne fra EU's strukturfonde i perioden 2007-2013 ligger på 53 %. Under disse omstændigheder skal alle større veje bringes i overensstemmelse med standarderne.

 
  
  

Betænkning af Lefrançois (A6-0323/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Booth, Nigel Farage og Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. – (EN) UKIP opfatter terrorisme som et alvorligt problem. Vi mener blot ikke, at EU skal bestemme, hvilke tiltag der skal iværksættes for at bekæmpe terrorismen. Vi mener, at nationalstaterne er bedre i stand til at træffe afgørelser om egnede sikkerhedsforanstaltninger gennem et mellemstatsligt samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Det britiske Konservative parti støttede betænkningen, men havde en del forbehold med hensyn til nødvendigheden af at inddrage EU i denne sag, eftersom der allerede findes en konvention fra Europarådet, som behandler de samme emner. Vi er for et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne, men også i forbindelse med en global tilgang til kampen mod terror. Vi er dog ikke overbevist om effektiviteten af EU's tilgange efter modellen "one size fits all".

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod forslaget om at indføre en ny lovovertrædelse, nemlig "opfordring" eller "offentlig opfordring til at begå en terrorhandling" i europæisk lovgivning til gennemførelse af Europarådets konvention, da jeg mener, at Kommissionens definition er for vag, er baseret på rent subjektive elementer og sætter menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden i Europa, over styr.

Enhver offentlig udtalelse eller enhver udtalelse, der offentliggøres i medierne, eller enhver meddelelse på internettet, der på den ene eller anden måde – direkte eller indirekte, på basis af forsætlighed og med fare for, at sådanne lovovertrædelser vil blive begået – opfattes som en tilskyndelse til at begå en terrorhandling, vil blive gjort til en forbrydelse på europæisk plan. Det erklærede mål er at slå ned på terrorpropagandaen på internettet. Ordføreren har forsøgt at gøre Kommissionens tekst mere klar med henblik på at øge dens respekt for menneskerettighederne i et forsøg på at øge retssikkerheden. Jeg mener ikke desto mindre, at vi bør forkaste dette forslag, delvis for at sende et klart signal til Kommissionen og Rådet, som allerede har annonceret, at de ikke ønsker at acceptere Parlamentets forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Den svenske lov om pressefrihed repræsenterer grundlæggende værdier i det svenske samfund. Vi kan ikke acceptere terrorbekæmpende love, der er i strid med den svenske forfatning. Der er mange andre måder og muligheder, hvorpå vi kan nå de samme mål.

De forslag, vi stemte om i dag, giver ikke plads til opt-out, hvilket ville have givet os mulighed for at bevare vores lovgivning i Sverige.

Vi støtter de forbedringer, Europa-Parlamentet har foreslået, men kan ikke støtte forslaget som helhed. Da der imidlertid er blevet indgået et forlig i Rådet på linje med den svenske forfatning, valgte vi at afholde os fra at stemme i stedet for at stemme imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI), skriftlig. – (NL) Lefrançois-betænkningen indeholder en række gode foranstaltninger til forbedring af effektiviteten og koordineringen af bekæmpelsen af terrorisme i EU. Jeg stemte derfor for betænkningen. ETA-angrebene for et par dage siden og de morderiske angreb i Islamabad har påvist, at vi aldrig kan være for forsigtige og effektive i denne kamp. I bekæmpelsen af terrorisme, som nu til dags primært er af islamisk oprindelse, er det grænseoverskridende samarbejde afgørende, hvis vi vil se resultater.

Vi kan dog heller ikke se bort fra fortidens fejltagelser. Når alt kommer til alt, har Schengenområdet i årevis givet potentielle terrorister og forbrydere ideelle vilkår for at udføre deres forbryderiske planer, ofte ganske ustraffet. Der er et presserende behov for, at Europa overvejer sin politik om åbne grænser og dens skadelige konsekvenser med hensyn til indvandring, forbrydelser og islamisk ekstremisme. Sker det ikke, vil også den her foreslåede rammeafgørelse være nyttesløs.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Lefrançois-betænkningen om forslag til Rådets rammeafgørelse om ændring af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme, da jeg mener, vi skal tilpasse de terrorbekæmpende instrumenter til de nye informations- og kommunikationsmedier, terroristerne har adgang til.

Revisionen af EU's rammeafgørelse vil gøre det muligt at indlemme begrebet terrorisme i specifikke forberedende handlinger, såsom rekruttering og oplæring i at begå terrorhandlinger og offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger, som vil blive opfattet som lovovertrædelser i samtlige medlemsstater. Det er endvidere væsentligt at understrege de vigtige ændringsforslag, Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet med henblik på at sikre de grundlæggende frihedsrettigheder i form af tale- og foreningsfriheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) De nuværende rammer på internationalt og fællesskabsplan indeholder et sæt instrumenter, der er mere end nødvendige for at bekæmpe den egentlige terrorisme og den dermed forbundne organiserede, voldelige og grænseoverskridende kriminalitet.

Formålet med dette forslag er at skærpe det sæt sikkerhedsforanstaltninger, der under dække af begivenhederne den 11. september 2001 har sat borgernes rettigheder, frihedsrettigheder og sikkerhed på spil.

Som ordføreren selv påpeger, indeholder dette forslag tvetydige definitioner, der ikke beskytter respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder.

Lige som i rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme – med dens definition af terrorisme – forbliver muligheden igen åben for at gennemføre sikkerhedsforanstaltninger og straffe enkeltpersoner eller grupper, der udtaler sig eller skriver om statsterrorisme.

Dette forslag bibringer ikke bekæmpelsen af den egentlige terrorisme og den dermed forbundne grænseoverskridende kriminalitet nogen merværdi og udgør i virkeligheden en trussel mod borgernes sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder i de forskellige medlemsstater.

Som vi tidligere har påpeget, skal vi tage fat på de egentlige årsager til terrorismen i stedet for at opstille sikkerhedsforanstaltninger.

Og som vi allerede har sagt, vil vi ikke bytte vores frihed med sikkerhed, for så kommer vi til at stå uden nogen af delene. Vi har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) I lørdags, den 20. september, fik en selvmordsbombemand en lastbil til at eksplodere foran Marriott Hotel i den pakistanske hovedstads centrum. Hotellet er nu en udbrændt ruin, og mindst 60 mennesker blev dræbt.

Dette angreb blev tilskrevet den pakistanske Talebanbevægelse, som har tilknytning til al-Qaeda.

Søndag den 20. og mandag den 21. september var det ETA, den baskiske løsrivelsesbevægelse, der udgød blod i tre angreb. Disse angreb menes at være blevet tilrettelagt i Frankrig.

Terrorismen har ingen grænser, og Schengenområdet giver den perfekt grobund for rekruttering, indoktrinering og logistisk forberedelse af terrorhandlinger.

I Frankrig sagde indenrigsminister Michèle Alliot-Marie om sagen, at de franske fængsler danner grobund for rekruttering af radikale islamister. En ærlig indrømmelse! Det er en kendsgerning, at terrorismen har mange årsager, men i dag findes de primært i den radikale islams væbnede kamp. Mærkeligt nok findes der ingen lovgivningstekster, som sigter mod at blotlægge og forebygge rekruttering i fængsler og i de såkaldt følsomme kvarterer.

EU vil give sig selv et lovgivningsredskab til at bekæmpe terrorismen.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen fra fru Lefrançois, da en af de centrale teser bag bekæmpelsen af terrorisme skal være forebyggelsen af terrorhandlinger.

Opfordring til at begå en terrorhandling, rekruttering til at begå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger er tre forberedende handlinger, der ligeledes skal ses som lovovertrædelser. Men de grundlæggende rettigheder skal imidlertid fortsat beskyttes. Jeg stemte derfor for anvendelsen af termen "tilskyndelse" i stedet for "opfordring", da den er mere nøjagtig og giver mindre spillerum. Der skal sættes ind over for internettet som en virtuel træningslejr, da de nye informations- og kommunikationsteknologier betyder, at det bliver lettere og lettere for terroristerne at udsprede deres propaganda.

EU skal gå imod terrorismen klart og beslutsomt, og vedtagelsen af de tre nye lovovertrædelser er et vigtigt skridt i denne retning. Pressefriheden, ytringsfriheden og retten til respekt for brevhemmeligheden og telekommunikationshemmeligheden, som også omfatter indholdet i e-mail og andre former for elektronisk korrespondance, bør imidlertid ikke begrænses, og derfor støtter jeg fru Lefrançois' ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi har uden tvivl ulmende organisationer i EU, der risikerer at bryde ud i lys lue på et hvilket som helst tidspunkt. Vi må dog ikke glemme, at terroristerne ikke kommer ud af den blå luft, men kommer ind i et land og vokser op i et miljø, der er fjendtligt stillet over for det pågældende land. Hvis EU virkelig vil bekæmpe terrorismen effektivt, skal det tage fat på foranstaltninger, som imødegår dannelsen og udvidelsen af parallelsamfund osv. i stedet for at fordømme dem, der gør opmærksom på problemerne med at leve sammen med indvandrerne, i stor stil. På samme måde bør terrorbekæmpelsen ikke medføre en snigende forringelse af borgernes rettigheder, hvilket EU-Domstolen endda bragte på bane for nylig, eller resultere i, at kriminalitetsbekæmpelsen negligeres som følge af vores besættelse af terrorisme.

Hvis vi tænker på, at de islamiske fanatikere går forrest i terrorismen, skulle vi have slået ned på de islamiske hadepræster og gjort oplæring i at begå terrorhandlinger på europæisk plan til en forbrydelse for længe siden. Jeg stemte således for Lefrançois-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) De seneste angreb i Baskerlandet viser endnu en gang, at terrorismen er en daglig realitet, og at vi har brug for effektive instrumenter til at bekæmpe den. Rådets nye rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme er bestemt et skridt fremad, og jeg glæder mig over, at den er blevet vedtaget.

Det undrer mig, at syvårsdagen for terrorangrebene i New York den 11. september 2001 gik upåagtet hen i Europa-Parlamentet. Vi skal prøve ikke at glemme ofrene for disse angreb, og vi burde have understreget, at de transatlantiske forbindelser er en prioritet i Europa-Parlamentets daglige opgaver.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Den juridiske klarhed af de retlige rammer for bekæmpelse af terrorisme er lige så vigtig som klarheden og beslutsomheden i hele denne henseende. I denne forbindelse er Kommissionens bekymringer over de mekanismer, midler og metoder, der er involveret i rekrutteringen af terrorister, navnlig dem, der rekrutteres i europæiske lande – som ofte er født og opvokset her – forståelig. På dette punkt skal vi sikre, at politimyndighederne og staten har de nødvendige midler til at handle, helst på forebyggende vis. Handlinger, der har til formål at bekæmpe dette fænomen, og som ikke involverer politi- og retsmyndighederne, er ligeledes relevante. Det er et spørgsmål om at sikre, at der side om side med retssystemet også er et årvågent og opmærksomt politisk system, der kan gribe til handling, enten ved at styrke integrationen, fremme det moderate flertals stemme eller tackle den marginalisering, der er forbundet med ulovlig indvandring. Af alle disse grunde skal de politiske myndigheder være opmærksomme og aktive. Det er umuligt at forebygge alle terrorhandlinger, men det er muligt at undgå et miljø, der fremmer, opfordrer til og nærer terrorismen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Et af EU's vigtigste mål inden for rammerne af en politik for et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er at garantere EU's 500 mio. borgeres sikkerhed. Det kræver, at EU og dets stater gør front mod den moderne terrorisme.

Det mest kontroversielle emne i forslaget om revision af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme er anmodningen om indførelse af begrebet offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger.

Der er en meget fin linje mellem talefrihed og lovovertrædelse. Vi kan ikke tillade, at der opstår en situation, hvor øget sikkerhed medfører en begrænsning af borgernes rettigheder og frihedsrettigheder.

Derfor mener jeg, at det er altafgørende at sikre det højst mulige retlige niveau for den drøftede rammeafgørelse, og dette bør primært ske via en mere nøjagtig definition af begrebet offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger. Det nye dokument skal være klart og harmonisk ud fra et juridisk synspunkt for at gøre det til et effektivt instrument til bekæmpelse af terrorismen, mens det på samme tid i videst muligt omfang skal tilgodese menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. – (PL) Angrebene i Madrid og London har vist os, hvor stort et problem terrorismen er for EU.

I 2008 var høsten enorm. Den blev indledt den 1. februar med angrebet i Baghdad under en begravelse, hvor 30 mennesker mistede livet, og sluttede den 20. september med angrebet på Marriott Hotel i Islamabad, hvor over 60 mennesker mistede livet og over 250 blev såret. Der har i alt været så mange som 49 terrorangreb i 2008. Til sammenligning er det værd at tilføje, at dette er det samme antal angreb som dem, der fandt sted i perioden 2002-2007.

En af de mest effektive måder at bekæmpe terrorismen på er at afhjælpe dens årsager.

Derfor mener jeg, at EU bør gøre alt for at bekæmpe terrorismen globalt med respekt for menneskerettighederne. EU bør gøre Europa sikrere ved at give dets borgere frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvilket i vid udstrækning skal afhænge af medlemsstaternes vilje.

 
  
  

Betænkning af Roure (A6-0322/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI), skriftlig. – (NL) Jeg stemte af ren og skær overbevisning imod denne betænkning. Roure-betænkningen viser for hundrede og syttende gang, hvordan den politiske korrekthed blænder Europa. Det er klart, at regeringen i forbindelse med bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme er berettiget til at indsamle så mange oplysninger som muligt om potentielle mistænkte, herunder "etniske" oplysninger. Det er selv ordføreren enig i.

Hvorfor skulle de civile myndigheder ikke også behandle oplysninger inden for andre områder – med respekt for privatlivets fred – hvis dette sikrer god forvaltningspraksis? Hvorfor skulle den italienske regering f.eks. ikke tage fingeraftryk af ulovlige indvandrere, hvis dette er den eneste måde at identificere dem på?

Rådets oprindelige forslag var tilstrækkeligt afbalanceret. Som det ligner venstrefløjen, der griber ind over for systemkritikere i hele Europa som et fuldt oppustet, imaginært politi – som flamlænder er det noget, jeg ved en hel del om – er hensigten her at handle som vagthund for borgernes rettigheder. Det er så latterligt, at det ikke er til at sætte ord på.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I lyset af, at dette er et tilfælde af Rådets "høring" af Parlamentet, vil vi gerne understrege, at selv om vi har stemt for Parlamentets ændringsforslag, selv om de svækker tidligere vedtagne holdninger, mener vi slet ikke, at dette forslag er tilstrækkeligt i forhold til det, der er brug for inden for området "beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager".

Ud over andre afgørende aspekter i vores negative vurdering af dette forslag vil vi gerne understrege, at forslaget ikke forbyder behandling af personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold, selv om det underkaster denne behandling en række (pseudo)betingelser, hvilket er uacceptabelt!

Som det blev påpeget under drøftelsen, er det et forslag baseret på den laveste fællesnævner om et emne af så afgørende betydning som beskyttelsen af borgernes rettigheder, frihedsrettigheder og sikkerhed i de forskellige medlemsstater, og forslaget ligger langt under det, der fastsættes i andre retsinstrumenter, navnlig Europarådets instrumenter.

Beskyttelsen af personoplysninger er påtrængende og af afgørende vigtighed. Den kan ikke opnås med et retsinstrument, der på grund af dets fejl og mangler ikke sikrer mod manglende overholdelse eller manglende beskyttelse.

Derfor afholdt vi os fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemte for betænkningen fra fru Roure, som sikrer et højt databeskyttelsesniveau med hensyn til behandlingen af personoplysninger.

Bekæmpelsen af terrorisme må ikke ske på bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, og derfor er det vigtigt at sikre beskyttelsen af personoplysninger. Rådets aftale har en række mangler og kan derfor ikke sikre dette. Betænkningen afhjælper disse mangler og ændrer Rådets aftale, således at anvendelsen og udspredelsen af personoplysninger reguleres mere strengt. Betænkningen indeholder en mere nøjagtig definition af proportionaliteten og formålet med behandlingen af oplysninger, indfører strengere kontrol med videregivelsen til tredjelande og opfordrer til, at der nedsættes en ekspertgruppe, som både skal fungere som tilsynsmyndighed og effektivitetskontrolorgan.

De langvarige drøftelser i de europæiske institutioner viser, hvor omstridt og følsomt emnet er. Det er vanskeligt at nå til enighed om det, men dette bør ikke give et overfladisk resultat eller udvande databeskyttelsen i EU. Personoplysninger skal altid håndteres ekstremt forsigtigt og med alle mulige beskyttelsesforanstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Selv om de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger i denne rammeafgørelse ligger under det, jeg gerne havde set, støttede jeg det overordnede princip om at opstille et minimumsniveau for beskyttelsen af personoplysninger.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har gjort et godt stykke arbejde med at forbedre forslaget, som jeg håber, man vil tage til sig.

Sinn Féin støtter det højst mulige niveau for beskyttelsen af borgernes oplysninger og vil fortsætte med at støtte alle foranstaltninger, der forbedrer respekten for privatlivets fred og borgernes rettigheder inden for dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Rådets forslag kan under ingen omstændigheder accepteres i dets nuværende form. Dets udvanding af beskyttelsen af personoplysninger er uacceptabel. Der er behov for en omfattende juridisk ramme vedrørende personoplysninger for at sikre, at sådanne data beskyttes minutiøst og ikke behandles af staten eller enkeltpersoner, hverken internationalt eller nationalt. Europa-Parlamentets kritik af og anbefalinger til Rådets forslag er generelt et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok.

 
  
  

Betænkning af Hammerstein (A6-0336/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har valgt at stemme for ændringsforslag 1 til betænkningen om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 2007 (A6-0336/2008). Grunden hertil er, at vi mener, at Europa-Parlamentet selv bør kunne bestemme, hvor det har hjemsted. Vi mener imidlertid, at Europa-Parlamentet til fordel for vores klima og miljø og af økonomiske årsager kun bør have ét hjemsted, nemlig i Bruxelles.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. – (EN) Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender yder EU's borgere en uvurderlig service, idet det kanaliserer deres bekymringer videre til Kommissionen, indhenter oplysninger hos nationale, regionale og lokale myndigheder om uregelmæssigheder i forbindelse med EU-lovgivningens gennemførelse og finder løsninger på krænkelser af borgernes rettigheder.

Sidste års markante stigning i antallet af modtagne andragender i Europa-Parlamentet illustrerer både borgernes større bevidsthed om, hvordan Parlamentet kan hjælpe dem, og behovet for, at udvalget finansieres og bemandes korrekt.

Ikke mindre end 65 andragender vedrørte Irland i 2007, og udvalget har besøgt landet på en undersøgelsesrejse som følge af brud på EU-direktiverne om vand og miljø.

Jeg er overbevist om, at Udvalget for Andragender spiller en afgørende rolle som en udvej for borgere, der oplever, at reglerne overtrædes, samt som en bro mellem dem og alle niveauer i EU's administration og de europæiske regeringer via deres valgte Europa-Parlamentsmedlemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI), skriftlig. – (NL) Denne betænkning fortjente, at man afholdt sig fra at stemme. Det er selvfølgelig en god ting, at de europæiske borgere kan indgive andragender til myndighederne – herunder deres europæiske myndigheder – men jeg beklager betænkningens føderalistiske undertoner. Et eksempel herpå er den fuldstændig irrelevante måde, hvorpå den lovpriser den kendsgerning, at chartret om grundlæggende rettigheder mejsles ind i Lissabontraktaten. Et andet eksempel er dens opfordring til endnu større effektivitet – læs "indblanding" – fra Kommissionens side i medlemsstaterne.

Den måde, hvorpå betænkningen er blevet brugt til at tale for et fast europæisk hjemsted, i Bruxelles, generer mig også. Det er rigtigt, at vi alle er trætte af det spild af penge, som denne opdeling af Europa-Parlamentet medfører, men dette ene faste hjemsted kunne selvfølgelig lige så godt ligge i Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne betænkning er i virkeligheden en aktivitetsrapport fra Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Men eftersom der i betænkningen flere gange henvises til Lissabontraktaten i begejstrede vendinger og i håb om, at den snart bliver ratificeret, har vi valgt at stemme imod betænkningen i sin helhed.

Vores grundlæggende holdning er, at Lissabontraktaten er blevet forkastet, eftersom vælgerne i en medlemsstat og i en folkeafstemning har sagt nej til traktaten. Der er imidlertid mange andre medlemsstater, hvor et flertal af vælgerne uden tvivl også ville have forkastet Lissabontraktaten, hvis de havde haft mulighed for det.

Den uvidenhed, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender udviser i flere tilfælde i betænkningen, kan vi ikke godkende.

For så vidt angår spørgsmålet om et fast hjemsted for Europa-Parlamentet, støtter vi princippet om, at det er op til medlemsstaterne at træffe beslutning om Europa-Parlamentets hjemsted, men vi synes endvidere, det er fornuftigt, at Europa-Parlamentet giver sin mening til kende i sagen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for hr. Hammersteins ændringsforslag 1 til hans egen betænkning. Vi har i dag opdaget, at Europa-Parlamentet i næste måned igen vil begive sig ud på sin månedlige stroppetur til Strasbourg, som koster skatteyderne milliarder af euro. Vi skal have sat en stopper for dette rejsende cirkus, og Parlamentet skal være i centrum for forhandlingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for hr. Hammersteins betænkning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsåret 2007, da den indeholder en gennemsigtig præsentation af udvalgets arbejdes positive indflydelse.

Selve udvalget med hr. Libicki i formandsstolen har gennem dets handlinger vist, at det er yderst nødvendigt. Det giver EU's borgere mulighed for at indgive andragender om offentlige myndigheders krænkelser af deres borgerrettigheder i medlemsstaterne. I artikel 191 i Europa-Parlamentets forretningsorden hedder det, at "enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver ... person med bopæl ... i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Den Europæiske Union beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte".

Jeg mener, at oprettelsen af en elektronisk database for andragender er et af de væsentligste resultater af udvalgets arbejde. Takket være denne database er det nu muligt at få online adgang til alle de dokumenter, der vedrører det enkelte andragende. Også den væsentlige stigning i antallet af andragender, der indsendes elektronisk, bør nævnes. Sidste år lå tallet på 42 %. Udvalget for Andragender har et godt samarbejde med de relevante afdelinger i Kommissionen og med Den Europæiske Ombudsmand samt med de relevante repræsentanter for medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, når de skal afgive deres forklaringer. Udvalgsrepræsentanternes undersøgelsesrejser er en meget stor hjælp i dette arbejde. Også det velfungerende sekretariat gør meget for at øge effektiviteten af udvalgets arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) Der er blevet indsamlet underskrifter fra over 1 mio. EU-borgere til støtte for det europæiske borgerinitiativ, der opfordrer til et fast hjemsted for Europa-Parlamentet. Dette gav de involverede ret til at indgive et andragende til Udvalget for Andragender med henblik på at udpege et fast hjemsted for Parlamentet. Europa-Parlamentets eksisterende arbejdsordninger er efter min mening ineffektive og forbundet med uberettigede økonomiske udgifter. Man spilder skatteydernes penge i stedet for at bruge dem til at skabe merværdi for borgerne. Tilbage i 2005, under udarbejdelsen af betænkningen om Europa-Parlamentets budget, foreslog jeg, at Europa-Parlamentet skulle arbejde fra et enkelt hjemsted, hvorved man kunne spare rejseudgifterne, og Parlamentet ville kunne spare finansieringen af dets medlemmers og personales rejsen frem og tilbage. I dagens afstemning støtter jeg imidlertid ikke ændringsforslaget fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om et fast hjemsted for Europa-Parlamentet i Bruxelles. Det er efter min opfattelse ikke rigtigt at gå ud fra, at Bruxelles alene skulle udpeges som Europa-Parlamentets faste hjemsted. Dette spørgsmål henhører under medlemsstaternes kompetenceområde.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over betænkningens erkendelse af Udvalget for Andragenders stigende betydning. I år er antallet af modtagne andragender steget med 50 % i forhold til 2006. Jeg anerkender ligeledes ordførerens bekymring over den lange tid, det tager for Kommissionen og Domstolen at afslutte sager, der henvises til udvalget. Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Hammerstein-betænkningen om Udvalget for Andragender.

Jeg glæder mig især over, at betænkningen i mange tilfælde irettesætter den irske regering. Den irske regerings beslutning om at fortsætte M3-motorvejen gennem hjertet af et af vores mest historiske nationale områder kan ikke retfærdiggøres. Projektet bør opgives eller omarbejdes, så det beskytter vores nationale monumenter.

Kampagnen skal fortsætte i Irland og i Europa for at sikre, at dette sker, før det er for sent, hvilket regeringen forsøger at sikre.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Hammerstein-betænkningen om arbejdet i Udvalget for Andragender. Jeg støtter arbejdet i dette udvalg, som er en af de vigtigste kommunikationskanaler mellem borgerne og de europæiske institutioner. Udvalget for Andragenders effektivitet i forbindelse med dets behandling af og støtte til borgernes sager skal forbedres ved at styrke dets institutionelle rolle og yderligere forbedre dets samarbejde med Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Parlamentets manglende tilslutning til ændringsforslag 1 om spørgsmålet om et fast hjemsted er skuffende. Dette er det andet Strasbourgplenarmøde, vi har haft i Bruxelles, og vi har vist, at vi kan mødes effektivt og stemme i Bruxelles. Vi har ikke længere behov for at holde møder i Strasbourg. Jeg opfordrer mine kolleger til at underskrive skriftlig erklæring 75, som opfordrer til, at Parlamentet træder sammen i Bruxelles og indstiller Strasbourgmøderne.

 
  
  

Betænkning af Ebner (A6-0327/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi, de svenske socialdemokrater, har valgt at stemme imod denne betænkning, da vi er imod indførelsen af en særlig støtte til landmænd i bjergområder i form af en malkekopræmie. Selv om vi glæder os over den omfattende strategi for bjergområderne, er øget støtte til mejerisektoren ikke det rigtige. Hvis formålet er at mindske den fælles landbrugspolitiks andel af EU-budgettet som helhed, er overførslerne fra første til anden søjle heller ikke egnede.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen om situationen og perspektiverne for landbrug i bjergområder blotlægger de specifikke problemer, der er forbundet med landbrug og husdyravl i disse områder, om end på usystematisk vis. Blandt disse problemer finder man utilgængelighed, høje transportomkostninger, vanskelige dyrkningsforhold osv. I betænkningen nævnes imidlertid ikke medlemsstaternes og EU's ansvar for den manglende infrastruktur og for den omfattende mangel på specifikke foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør sigte mod at minimere de naturlige ulemper i disse områder med hensyn til at producere og markedsføre landbrugsprodukter og mod at gøre god brug af de komparative fordele.

EU bruger vage vendinger og tomme ord om gode intentioner. Uanset hvilke foranstaltninger der iværksættes, viser de sig at være ineffektive og ude af stand til at standse affolkningen af disse områder. Den samme uproduktive holdning finder man i betænkningen, som forsøger at hvidvaske fællesskabspolitikken. Den nævner ikke noget om den konstante tilbagegang i EU's landbrugsfinansiering, budgetterne og den fælles landbrugspolitiks negative virkning.

EU gentager tværtimod blot de samme gamle foranstaltninger, som det forsøger at tilpasse til rammerne for det forestående sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik.

En vigtig forudsætning for at forbedre leveforholdene og øge landbrugsindtægterne i bjergområderne er landmændenes egen kamp mod den fælles landbrugspolitik og kravet om særlige midler til bjergområderne i et forsøg på at forbedre infrastrukturen og støtte landbrugsproduktionsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil uddele støtte til alle de særlige interesser, det møder i denne sektor. Hvis der for øjeblikket er behov for at indføre særlige bestemmelser for landmænd i bjergområder, rejser spørgsmålet sig, om der skal indføres særlige foranstaltninger og aftaler for at beskytte landbruget i Norrland.

Vi er af principielle årsager klart imod denne betænkning. Junilistan bemærker endnu en gang, at det er godt, at Europa-Parlamentet ikke har medbestemmelsesret med hensyn til EU's landbrugspolitik. Hvis det havde været tilfældet, ville Unionen blive fanget i en fælde med protektionisme og kostbar støtte til alle de forskellige grupper, der er involveret i landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Mulder (ALDE), skriftlig. – (NL) Europa-Parlamentets medlemmer af Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) stemte for Ebner-betænkningen. En af grundene hertil var, at den giver et godt indtryk af de specifikke problemer i forbindelse med landbrug i bjergområder. VVD's medlemmer er imidlertid ikke enige i de bestemmelser i betænkningen, som foregriber beslutningsproceduren i forbindelse med den fælles landbrugspolitiks sundhedstjek, navnlig bønnen om en national reserve på 20 %.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning understreger den centrale rolle, bjergområderne spiller med hensyn til miljø, landbrug og endda kultur og turisme. Det vigtigste er, at den erkender, at disse områder er afgørende for at bevare biodiversitetslommer og for gennemførelsen af en skovbrugsstrategi.

Disse enestående områder kan imidlertid også frembyde væsentlige udfordringer for de mennesker, der bor og arbejder i dem, navnlig med hensyn til infrastruktur, kommunikation og høje produktionsomkostninger. Det er derfor, disse områder fortjener en koordineret og integreret strategi, meget lig den tilgang, der finder anvendelse på EU's kystområder.

Fåreavl er selvfølgelig uløseligt forbundet med landbruget i disse områder, og det må erkendes, at fårenes græsning er særdeles vigtig for områdernes miljømæssige stabilitet. Selv om denne industri møder mange udfordringer, har Kommissionen forværret situationen yderligere med dens nye forslag om elektronisk øremærkning. Selv om der er et presserende behov for særlig bistand til fåreavlere, synes en sådan bistand desværre ikke at være på vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger glæder os over, at der i denne betænkning sættes fokus på landbrug i bjergområder, som har behov for specifikke foranstaltninger for at sikre, at de miljøvenlige landbrugsmetoder kan fortsætte i disse områder.

Desværre opfordres der i Ebner-betænkningen til en række foranstaltninger, primært under første søjle, herunder indførelse af en malkekopræmie i bjergområderne og forhøjelse af den øvre grænse for midler efter artikel 69 til 20 %.

Vi er ikke for indførelsen af nye former for støtte under første søjle. De er ikke i overensstemmelse med de igangværende reformer af landbrugspolitikken og giver ikke de europæiske skatteydere god valuta for pengene. De udfordringer, disse områder står over for, kan bedst tages op gennem finansieringen af udviklingen af landdistrikter under den fælles landbrugspolitiks anden søjle.

Af denne grund støtter vi ikke denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg stemte for hr. Ebners betænkning, da jeg mener, den udsender et vigtigt signal fra Europa-Parlamentet til bjergområderne i Europa. Jeg baserer denne udtalelse på mine personlige erfaringer, da jeg bor i et bjergområde i det nordøstlige Slovakiet, i forlandet til Høje Tatra. Jeg har foretaget et par undersøgelser af livets tiltrækningskraft i bjergområder. Jeg vil gerne takke ordføreren for at have indarbejdet mine ændringsforslag, som jeg indgav til Regionaludviklingsudvalget, og som nød tilslutning under udvalgets afstemning, i betænkningen.

Bjergområderne kan producere kvalitetsfødevarer og tilvejebringe større diversitet i landbrugsprodukter på det europæiske marked, og der er derfor behov for øget koordinering af udviklingen af landdistrikter og strukturel støtte til udviklingen af fælles programmer og bevaring af andre aktiviteter, f.eks. udnyttelse af biomasse og turisme i landdistrikterne, der øger de lokales indtægt.

Bjergområderne har et konstant behov for et bæredygtigt, moderniseret og multifunktionelt landbrug. Bæredygtigt skovbrug vil gøre det muligt at producere energi på grundlag af træaffald. Bevaringen af visse dyre- og plantearter, fastholdelsen af traditioner, økologiske aktiviteter og turisme vil hjælpe med at bekæmpe klimaændringerne gennem en beskyttelse af biodiversiteten og genindvindingen af CO2 ved hjælp af permanente områder med eng og skov.

Jeg er overbevist om, at der i bjergområder er behov for nye måder at beskytte deres områder mod oversvømmelse på, med vægt på forebyggelse af oversvømmelse, mens landmænd og skovbrugere kan støtte foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse ved hjælp af de direkte områderelaterede betalinger, de modtager i henhold til den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som sigter mod at fremme bæredygtig udvikling i bjergområderne.

Overgangen til en mere markedsorienteret fælles landbrugspolitik betyder, at bjergområderne, hvor landbrugsproduktionen er mindre konkurrencedygtig, ikke blot står over for nye udfordringer, men også, mener jeg, over for nye muligheder.

Bjergområderne er måske ikke i stand til at tilpasse sig konkurrencevilkårene så hurtigt og medfører måske ekstra omkostninger, så de ikke kan producere særligt konkurrencedygtige produkter til lave priser, men der skal fokuseres på udnyttelsen af de forhåndenværende ressourcer, herunder naturlandskabets skønhed til at tiltrække turister, og udnyttelsen af områdernes potentielle konkurrencefordele, herunder viften af regionale og traditionelle produkter, rigdommen på traditionel viden og produktionsprocesser, som giver deres produkter en konkurrencemæssig fordel.

Jeg afviger fra nogle af mine kolleger her i Europa-Parlamentet, da jeg ikke mener, at løsningen på de problemer, bjergområderne står over for, er at kaste flere penge fra den fælles landbrugspolitik efter disse områder. Når der er klare offentlige fordele ved at støtte landbruget i bjergområderne, herunder miljømæssige fordele, mener jeg, at den offentlige finansiering via søjlen for udvikling af landdistrikter ville være mere hensigtsmæssig.

Udnyttelsen af bjergområdernes potentiale er nøglen til deres bæredygtige udvikling, ikke bare at smide flere offentlige midler efter dem.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik