Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 24. september 2008 - Bruxelles

17. Hvidbog om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0256/2008) af Foglietta for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme (2007/2285(INI)).

  Alessandro Foglietta, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Inden vi indleder forhandlingen om den betænkning, som vi skal stemme om i morgen, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til følgende personer: min kollega Adriana Poli Bortone, som nu er senator i Den Italienske Republik, og som overlod mig udkastet til betænkning og en allerede detaljeret og grundig undersøgelse af emnet, mit personale, som har givet mig entusiastisk og samvittighedsfuld opbakning i forbindelse med min undersøgelse og analyse af fænomenet, og endelig skyggeordførerne, hvis engagement uden tvivl bidrog til vedtagelsen af teksten i Miljøudvalget med stort set enstemmighed på tværs af partierne.

Da jeg fik overdraget betænkningen, spurgte jeg mig selv, hvilket mål jeg skulle forfølge i forbindelse med en sådan undersøgelse. Jeg fandt svaret i dokumentets strategiske karakter, der viste mig, hvilke to søjler jeg skulle basere mit arbejde på. Den første søjle var fuldstændighed. Her handlede det om at undgå at overse noget eller undervurdere betydningen af de mange aspekter af emnet. Den anden søjle var gennemførlighed. Der skulle udarbejdes et reelt fremtidsorienteret dokument med effektive instrumenter og løsninger.

Med anvendelsen af denne tilgang baserede jeg mig på de data, statistikker og procentuelle oplysninger, der allerede var tilgængelige om emnet. Tallene er bekymrende, når vi kigger nærmere på dem, da over 1 mia. ifølge WHO er overvægtige, og over 300 mio. er decideret fede. Fedme blandt børn er i kraftig stigning, og vi skal huske på, at sygdomme i relation til fedme og overvægt står for op mod 6 % af de nationale sundhedsudgifter i visse medlemsstater.

I forbindelse med vores søgen efter mulige løsninger var vi påpasselige med ikke at give bestemte typer levnedsmidler eneansvaret for fedmeproblemet. Problemet kan ikke løses ved at fjerne bestemte levnedsmidler fra vores kost, men derimod ved at oplyse forbrugerne, og især børn og unge, om fornuftig kost. Fedt er en vigtig del af en afbalanceret ernæring, men skal indtages i de rette mængder og på det rigtige tidspunkt på dagen. Undervisning i kostkundskab, som jeg tillægger stor betydning, handler ikke om at kunne skelne mellem gode og dårlige fødevarer, da ingen fødevarer i sig selv er skadelige, og da det ikke er nødvendigt at fjerne bestemte fødevarer fra kosten hos ellers sunde personer, der ikke lider af en spiseforstyrrelse.

Jeg ønsker endvidere at gøre opmærksom på, at fedme er en sygdom. Det er en sygdom, hvis årsager ikke blot er fysiske, men ofte sociale eller psykologiske, men det er ikke desto mindre en sygdom, der koster de nationale sundhedssystemer store summer hvert år, og som skal takles ved hjælp af praktiske løsninger med flere aspekter. I løbet af de måneder, som undersøgelsen har varet, er jeg imidlertid blevet klar over, at dette aspekt alt for ofte undervurderes af den offentlige mening, som berettiget advarer mod og gennemfører oplysningskampagner om anoreksi, men som samtidig indtager en uberettiget lempelig holdning til overvægt med slogans som "big is beautiful" osv. Dette er vildledende og sender et forkert signal. Det handler ikke om æstetik eller udseende, men om sundhed. Der bør gøres en omfattende indsats for at bekæmpe anoreksi, og vi ønsker at bekæmpe fedme på samme måde ved at arbejde på de forskellige fronter, der er beskrevet i betænkningen, som opfordrer til en parallel og sammenhængende indsats.

Der er behov for en indsats, der udløber fra lærere, sundhedspersonale, fødevareindustrien og medierne, især tv. De bør alle udvise stor ansvarsfølelse i lyset af deres muligheder for at øve indflydelse på den offentlige mening. Offentlige myndigheder, især på lokalt plan, bør også spille en rolle.

Jeg ønsker at slutte af med en nyhed, der har skabt røre i de sidste par dage. En af de to amerikanske præsidentkandidater har udtalt, at det ville være nyttigt og rimeligt at beskatte fede borgere på lige fod med alkoholikere og rygere. Dette er efter min mening et absurd princip, men jeg mener, at fedme er et alvorligt problem, der skal håndteres på den rigtige måde, eftersom der kun kan opnås positive resultater ved at anvende en direkte tilgang.

  Formanden. – Jeg vil bede alle talere om at være meget opmærksomme på tiden. Vi kan ikke overskride tidsrammen for denne forhandling, da dette er et aftenmøde, og da vi derfor kun har meget begrænset tid, især ud fra logistiske hensyn i f.eks. tolketjenesten.

Den enkelte taler bedes sørge for, at jeg ikke bliver tvunget til at afbryde taleren. Det er en ubehagelig situation, og jeg ville foretrække, at alle medlemmerne tog et personligt ansvar.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg bifalder i høj grad Parlamentets betænkning om Kommissionens hvidbog om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme. Jeg ønsker især at lykønske Alessandro Foglietta med hans fremragende arbejde.

Jeg er glad for at se, at Parlamentet deler Kommissionens holdning om, at fedmeepidemien kun kan standses ved hjælp af en integreret tilgang, og at Parlamentet bifalder Kommissionens hvidbog som et vigtigt skridt i bestræbelserne på at standse stigningen i fedme og overvægt i Europa. Jeg tager endvidere til efterretning, at Parlamentet har anmodet om en række yderligere tiltag – herunder flere lovgivningsmæssige foranstaltninger – ud over dem, som Kommissionen har foreslået.

Kommissionen vil i 2010 foretage en første revision af de resultater, der er opnået, set i forhold til de mål, der er fastlagt i hvidbogen fra 2007.

Hvis undersøgelserne viser, at der ikke er sket tilstrækkelige fremskridt, vil der naturligvis være behov for at overveje yderligere tiltag, herunder eventuel lovgivning.

For så vidt angår overvågningsprocessen, ønsker jeg at gøre opmærksom på den vigtige rolle, som WHO spiller. Vi indgår i et samarbejde i tråd med konklusionerne fra WHO's ministerkonference i Istanbul med fokus på overvågning af tiltag i medlemsstaterne og med henblik på at gennemføre både Kommissionens hvidbog og WHO-strategien.

Endelig ønsker jeg at gøre rede for nogle af de seneste udviklinger i gennemførelsen af EU-strategien om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme, som vedrører nogle af de tiltag, der foreslås i betænkningen.

Som bekendt har Kommissionen for at øge indsatsen på europæisk niveau nedsat en gruppe på højt plan, som skal arbejde med sundhedsrelaterede spørgsmål i relation til ernæring og fysisk aktivitet. Gruppen sikrer hurtig udveksling af idéer og praksis medlemsstaterne imellem og har et overblik over alle medlemsstaters politikker på området.

For så vidt angår de interesserede parters hidtidige indsats, er de fælleseuropæiske organisationer, der er medlem af EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, i gang med at gennemføre mere end 200 tiltag på nøgleområder, såsom ændring af produkters sammensætning, mærkning og ansvarlig reklame.

Der foretages løbende overvågning, og årsberetninger er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted.

Ud over EU-platformen er der rapporter om offentlig-private partnerskaber mellem regeringer og den private sektor i 17 EU-medlemsstater, og jeg opfatter dette som et skridt i den rigtige retning.

I juli mødtes gruppen på højt plan med EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed for at drøfte muligheden for synergier og partnerskaber med særlig fokus på reduktion af saltindholdet i kosten – som var den oprindelige prioritet i forbindelse med de fælles tiltag med medlemsstaterne.

Det fælles møde var en positiv oplevelse, og jeg er sikker på, at sådanne møder med deltagelse af både højtstående repræsentanter for medlemsstaterne og repræsentanter for platformen vil øge virkningen af de foranstaltninger, der træffes af offentlige myndigheder og platformens medlemmer fremover.

Jeg skal endvidere gøre opmærksom på Kommissionens forslag fra juli 2008 om at afsætte 90 mio. EUR hvert år til køb og uddeling af gratis frugt og grøntsager på skoler.

Bekæmpelse af fedme er en af de vigtigste folkesundhedsrelaterede udfordringer, som vi står over for i Europa i dag.

Jeg er taknemmelig for Parlamentets støtte og glæder mig til at fortsætte dialogen med Parlamentet om, hvordan vi bedst sørger for, at EU kan spille en rolle i håndteringen af dette spørgsmål.

  Małgorzata Handzlik, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. – (PL) Hr. formand! Fedme og overvægt er en udfordring for vores samfund i dag. De forårsager en lang række kroniske lidelser såsom kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, slagtilfælde og visse typer kræft. Bekæmpelse af fedme og overvægt bør være et prioriteret område i EU's sundhedspolitik. Det størst mulige antal partnere bør inddrages i processen. Jeg tænker her på lokale myndigheder, medlemsstaterne, Kommissionen og repræsentanter for erhvervslivet. Vi bør dog ikke overse forbrugerne, som træffer deres egne valg om fødevarer. Oplysningskampagner og tilskyndelse til fysisk aktivitet ser ud til at være den bedste tilgang. Forbrugerne vil på denne måde få klare og forståelige oplysninger, som sætter dem i stand til at træffe fornuftige kostvalg. Jeg mener imidlertid ikke, at restriktioner over for fødevareproducenterne alene vil resultere i en reduktion af antallet af overvægtige personer. Her tænker jeg f.eks. på reklame.

Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på et andet – og lidt overset – aspekt af denne debat, nemlig egnet undervisning af sundhedspersonale, navnlig i pleje af diabetikere og behandling af diabetes. Denne undervisning er i en vis udstrækning blevet negligeret, særlig i de nye medlemsstater.

  Czesław Adam Siekierski, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. – (PL) Hr. formand! Jeg kunne nærmest have udarbejdet dette dokument selv. Jeg støtter tiltagene i hvidbogen. Hvidbogen anbefaler en sundere livsstil og alle former for fysisk aktivitet som den mest effektive behandlingsmetode. Hvidbogen indeholder endvidere forebyggende foranstaltninger i form af vidtrækkende anbefalinger til fødevareproducenter, restaurationsejere, fødevarekæder og reklameindustrien. Oplysningskampagner nævnes også.

Det er afgørende at samordne de forskellige politikområder og ledelsesniveauer og inddrage den private sektor med henblik på at sikre, at disse foranstaltninger gennemføres på en effektiv måde. Vi skal løse dette problem sammen. Der skal lægges særlig vægt på at gennemføre tiltag, der skal forebygge fedme blandt børn. Voksne har et ansvar for at lære børn fornuftige kostvaner. Ofte ved vi voksne imidlertid ikke helt selv, hvad det er og ikke er fornuftigt at spise. Det er derfor, at det er så vigtigt at gennemføre oplysningskampagner, der er rettet mod forældrene, således at de kan sikre, at deres børn får en afbalanceret kost.

Programmer, der sigter mod at fremme sund kost og fysisk aktivitet, bør også rettes mod børn og unge. Det er en kendsgerning, at vi står over for et udbredt fedmeproblem. Det er imidlertid også en kendsgerning, at idealet er at være tynd, og at folk er besat af denne tanke og oplever, at det endda er et krav i samfundet. 80 % af teenagepiger under 18 har forsøgt at tabe sig mindst én gang i deres liv. Det kan være farligt at forsøge at tabe sig på den forkerte måde. Det er derfor lige så vigtigt på en fornuftig måde at give unge en viden om verden og lære unge noget om fornuftig kost på en måde, som gør, at de hungrer efter viden. Denne type sult er i høj grad ønskværdig.

Der bør gøres en omfattende indsats for at gennemføre det fælleseuropæiske program, der er kendt som Skolefrugtordningen. Kommissionen foreslog at afsætte blot 90 mio. EUR til dette program. Jeg mener, at dette beløb bør øges væsentligt, således at de allestedsnærværende salgsautomater på skolerne med chips, chokoladebarer og sodavand kan erstattes af andre salgsautomater med frisk frugt, grøntsager og mejeriprodukter. Vi bør altid huske på, at vores børns kost vil have afgørende indflydelse på deres sundhed senere i livet.

  Anna Záborská, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. – (SK) Hr. formand! Jeg har ikke meget tid, så jeg vil blot fremhæve nogle få punkter.

Som altid er jeg for forebyggelse og især forebyggelse allerede fra barndommen. Forebyggelse er tæt forbundet med øget forældreansvar. Fedme i barndommen forebygges bedst ved at undlade at lade tv, videospil og internettet fungere som barnepige. Uden kreative aktiviteter får børn og voksne ikke nok motion.

Børn skal opnå forståelse for fornuftige kostvaner, for så vidt angår fødevarers kvalitet og mængde og borddækning. Det er afgørende at sikre, at børn og voksne sætter sig ned og spiser sammen som familie. Der er ikke noget bedre, end når familien kan spise mindst ét måltid sammen. For at gøre dette muligt er det vigtigt at skabe ligevægt mellem arbejdsliv og privatliv. Det er også en god idé at lære børn at lave mad, hvis man vil forebygge fedme. Børn kan godt lide at hjælpe med at lave mad, og det ville være en god idé at tilskynde dem til det.

  Philip Bushill-Matthews, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Fedme er ganske rigtigt en af Europas vigtigste udfordringer, men nogle spørger måske, hvad det har med os her i Europa-Parlamentet at gøre. Eller endda hvad det har med EU at gøre.

Der er mindst to årsager til at inddrage Parlamentet og EU. Den første, som ordføreren allerede har nævnt, er, at fedmerelaterede sygdomme står for over 6 % af de nationale skatteyderfinansierede sundhedsbudgetter i EU. Vi skal alle betale for disse systemer. Den anden er, at de forskellige EU-lande håndterer spørgsmålet på forskellige måder, og at vi alle kan lære meget af hinanden.

Jeg vil derfor lykønske Kommissionen med dens hvidbog som udgangspunkt for denne forhandling, og jeg vil blot fremhæve nogle få nøglepunkter. Vi bifalder generelt Kommissionens forslag om mærkning af fødevarer, men mener, at det ville være uhensigtsmæssigt at tage forskud på de grundige drøftelser, der er nødvendige i forbindelse med dette spørgsmål.

For så vidt angår fedme, viser dokumentationen, at problemet i langt højere grad handler om, hvor meget motion folk får, end om hvor meget de spiser. Det handler om kalorieoutput, ikke blot om kalorieinput. Det ville således være helt forkert at bebrejde fødevare- og drikkevareindustrien for problemets opståen eller for ikke at have fundet en fornuftig løsning.

Virkeligheden er langt mere kompliceret. Det er nødvendigt, at samfundet tilskynder til fysisk aktivitet gennem flere cykelruter, bedre byplanlægning, fremme af offentlig transport, flere parker og sportsanlæg, flere legepladser på skolerne og selvfølgelig bedre undervisning. Vi skal ændre mange aspekter af vores liv.

Jeg vil derfor takke ordføreren for hans vidtrækkende betænkning og hans arbejde med denne meget vanskelige opgave, som han overtog fra sin forgænger, og for hans samarbejde med så mange skyggeordførere med deres egne idéer. Jeg vil især takke ham for at acceptere visse af mine ændringsforslag, herunder vedrørende problemet med fejlernæring, især på hospitaler og plejehjem. Det er meget vigtigt, at vi tager os af de mest udsatte grupper i vores samfund.

Nogle gør sig selv sårbare, og – hvis jeg må slutte af med en voldsom generalisering – et af samfundets problemer i dag er manglen på personlig ansvarsfølelse, dvs. en overbevisning om, at ens mangler er andres problem, eller at andre vil løse problemet. Mere lovgivning giver blot næring til denne opfattelse. Der er behov for større selvregulering og selvdisciplin. Vi skal tilskynde folk til selv at tage ansvar. På den måde sikrer vi fremskridt i samfundet som helhed.

  Linda McAvan, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er en lang betænkning. Der var 400 ændringsforslag, og jeg vil gerne takke ordføreren, fordi han forsøgte at finde hoved og hale i dem. Jeg håber ikke, at hovedbudskabet går tabt på grund af tekstens længde.

For os i Den Socialdemokratiske Gruppe er hovedbudskaberne – og der er nogle meget positive punkter her – at vi har behov for en hensigtsmæssig lovgivning om mærkning af fødevarer, og at vi ønsker, at mærkning på forsiden af emballagen, om muligt med farvekoder, inddrages i kommende drøftelser. Vi ved, at Kommissionen ser på dette, og det er det, vi ønsker.

Vi er tilfredse med, at hele Parlamentet nu støtter et forbud mod kunstige transfedtsyrer. Da jeg først stillede dette forslag for to år siden, var der ikke opbakning til det i Parlamentet – Kommissionen havde faktisk anlagt sag mod Danmark, og der skete intet i sagen. Vi har nu en skriftlig erklæring, og vi har opnået konsensus, så jeg håber, at Kommissionen vil stille forslag om et forbud.

Kommissæren talte om ændring af produkters sammensætning. Jeg mener, at dette er afgørende. Det er, som Philip Bushill-Matthews nævnte, sandt, at folk naturligvis selv skal tage ansvar, men producenterne har et ansvar for den måde, hvorpå de fremstiller produkterne. Mange af dem gør nu en stor indsats for at skære ned på salt, fedt og sukker. Ofte er disse ingredienser gemt i fødevarerne. Det er ikke indlysende for forbrugerne, at den ketchup eller yoghurt, de køber, indeholder en stor mængde sukker. Faktisk skjuler mærkningssystemet ofte, hvad produktet indeholder. Dette gælder f.eks. yoghurter, der er mærket "fedtfattig", men som har et meget højt sukkerindhold.

Vi mener ikke, at selvregulering er svaret på alt. Vi mener, at der skal være en vis grad af regulering, særlig i forhold til børn. Ja, voksne kan træffe valg, men børn skal beskyttes af lovgivningen, og det er årsagen til, at vi ønsker uafhængig overvågning af eventuelle frivillige aftaler i industrien. Vi ved, at De er i færd med at tage de første skridt i denne retning.

Endelig er dette et meget vigtigt emne for Europa. Det kommer til at koste det offentlige mange penge, hvis vi ikke takler problemet, og vi har nu behov for konkrete forslag fra Kommissionen – ikke om emner, der hører under medlemsstaternes ansvar, men på de områder, som hører under EU's kompetence. Vi har behov for klare politikker, som skal hjælpe de nationale regeringer med at takle fedmeproblemet.

  Frédérique Ries, for ALDE-gruppen. – (FR) Hr. formand! Det er blevet sagt, at problemet med fedme, som er en forstyrrelse affødt af en stillesiddende livsstil og nu i højere grad en sygdom, der rammer unge mennesker, er afgørende for Parlamentets arbejde, og det har det været siden begyndelsen af den nuværende valgperiode. Hvert år er der over 400 000 unge mennesker, der føjes til den lange liste af dem, der kommer til kende alt til yoyo-effekten ved at holde diæt.

Derfor er det en god idé, at Europa vil gå løs på opgaven med krum hals. EU vedtog også en klar strategi på dette område i marts 2005, da man igangsætte den europæiske platform, der skulle involvere alle berørte parter, herunder fødevareindustrien, detail- og distributionssektoren, lægerne og forbrugersammenslutninger.

Vi må indse – og det har folk også understreget her i dag – at det ikke er let at overbevise folk om, at EU skal have mere indflydelse i kampen mod fedme. For at få det skal vi begynde med at få afklaret de forskellige beføjelsesniveauer, hvilket ikke skal få os til at undlade – og det gør vi bestemt heller ikke – at minde medlemsstaterne om præcis, hvilke beføjelser og ansvar de har.

Her tænker jeg på to hårdtslående forslag, som vi har stillet i betænkningen. Det første er at forhindre forskelsbehandling og stigmatisering af overvægtige personer ved officielt at anerkende fedme som en kronisk sygdom, hvilket f.eks. WHO og Portugal har gjort. For det andet skal vi sikre, at alle skolebørn har adgang til fysisk udfoldelse og sport – jeg synes, to timer om ugen må være et minimumskrav – tillige med flere finansielle midler til skolekantiner, således at der kommer friske produkter på børnenes kostplan, og her er jeg glad for Kommissionens initiativ med gratis uddeling af frugt i skolen, som kommissæren henviste til. Jeg vil også tilføje, at det er via enkle, håndgribelige og fornuftige handlinger, som f.eks. denne, at folk vil lære at holde af Europa igen.

Nu kommer jeg til hr. Fogliettas betænkning, og jeg vil gerne takke ham for alle de bestræbelser, han har lagt i den. Jeg vil gerne understrege to forslag, der er stillet her. Det første drejer sig om at satse på et politisk incitament – som f.eks. lavere priser og skattefordele – frem for et system, der er baseret på at forhøje afgifterne på kalorieholdige produkter, nemlig den famøse "fat tax", som i sidste ende vil straffe lavindkomsthusholdninger mest.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, som jeg repræsenterer her i dag, er derfor imod ændringsforslag 6 fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og foretrækker at stå ved forslaget om et betydeligt fald i moms på frugt og grøntsager, som fastlagt i stk. 28.

Min gruppe støtter også et forbud mod kunstige transfedtsyrer, som man har indset er forbundet med en betydelig forøgelse af hjertekarproblemer. Derfor er vi imod de ændringsforslag, som hr. Blokland har stillet, da de sigter imod at svække indvirkningen af stk. 32, 34 og 35, og at bane vejen for, hvis ikke ligefrem hvidvaske, disse hydrogenererede fedtsyrer. Vores budskab til producenterne er temmelig klart: vis god vilje, og skab fornyelse for forbrugernes sundheds skyld og også for jeres eget bedste.

Da der ikke er så meget tid tilbage, vil jeg gerne afslutte med at nævne de første parlamentariske møder om ernærings- og sundhedsspørgsmål, som jeg fik sat i gang i Parlamentet for et år siden. Dette var begyndelsen til en omfattende drøftelse blandt alle involverede parter, der var centreret omkring fire nøgleprioriteter: at nå igennem til folk fra en meget tidlig alder, spise en varieret og velafbalanceret kost, behandle fedme som en kronisk sygdom og om nødvendigt lovgive. Dette er mere end blot et slogan, det er vores Europæiske Unions moralske forpligtelse, og vi skal forpligte os fuldt ud til at bekæmpe fedme og en stillesiddende livsstil.

  Ewa Tomaszewska, for Gruppen UEN. – (PL) Hr. formand! Over 50 % af Europas borgere er enten fede eller overvægtige. Tre millioner børn er fede, og 22 millioner er overvægtige. Fedme er en stor belastning for knoglestrukturen med alle de negative konsekvenser, det medfører. Det skaber også stofskifteforstyrrelser og en deraf følgende tilbøjelighed til diabetes, kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk og høje kolesterolniveauer.

Problemet skyldes til dels uhensigtsmæssig ernæring og til dels en stillesiddende livsstil, som ikke omfatter fysisk udfoldelse. Visse træk ved vores civilisation, navnlig stress, spiller også ind. Den sociale dimension af problemet kræver målbevidst handling, især når det drejer sig om at beskytte børnene. Børn spiser for mange søde ting i stedet for velafbalancerede måltider, og de kan sidde foran fjernsynet eller computeren i dagevis. Det er, fordi de voksne ikke er i stand til at guide børnenes livsstil på passende vis og give dem nogle gode adfærdsmodeller. Hvidbogen om ernæring er et nyttigt dokument til at handle og til at kontrollere fedme, navnlig blandt børn. Valget af sunde produkter skal lettes ved at fremme en informationspolitik, der fokuserer på børn, men frem for alt på deres forældre. Vi støtter især skolefrugtordningen.

  Kathalijne Maria Buitenweg, for Gruppen Verts/ALE. – (NL) Hr. formand! I dag drøfter vi overvægt og fedme, og jeg tror, det er vigtigt – som flere allerede har sagt – at vi ikke taler alt for meget om kost og spild, men at vi taler mere om behovet for at spise sundt.

For et par måneder siden blev jeg meget chokeret, da min datter, en meget slank datter, en dag kom hjem og ikke ville spise et ekstra stykke brød, fordi hun syntes, hun var tyk. Hun havde hørt en masse i skolen om, at man under ingen omstændigheder måtte være tyk, men hun var ikke tilstrækkelig klar over, hvordan man spiser sundt, og hvad en almindelig portion mad er. Et barn på otte forstår ikke rigtigt, hvornår man er for tyk. Derfor er det meget vigtigt, at vi taler mere om at spise sundt end om, hvorvidt en person er for tyk eller ej.

Faktisk er det mest forældrenes ansvar at vise børnene, hvad der er sundt, og hvad det betyder at spise en velafbalanceret kost, og det er skolernes ansvar at overføre dette til børnene og fremstå som et godt eksempel. Forældrene burde også selv lære mere om fødevareværdier og produkters fedtindhold. Derfor er jeg enig i det, der blev sagt tidligere om mærkning, og derfor bør vi revidere det punkt i mærkningslovgivningen.

Jeg synes også, det er en god idé at tale meget om sport og om, at børn skal kunne lege lykkeligt udenfor. Derfor skal vi under alle omstændigheder henstille til, at man i den fysiske planlægning er mere opmærksom på børns ønsker om at have tilstrækkelig med frihed.

Når vi nu taler om spisning, så har Europa-Kommissionen et meget godt websted: EU MiniChefs. Stedet er allerede blevet forbedret, for nu er der også vegetarretter, det havde den ikke tidligere, men næsten alle opskrifterne indeholder kød. Lad os være ærlige og indrømme, at dyreproteiner bidrager betydeligt til overvægt. På nær i forbindelse med dyrevelfærd bør Europa-Kommissionen ikke eksplicit fremme forbrug af kød.

Her til sidst vil jeg sige noget om moms. Fru Ries har netop sagt, at hun er imod ændringsforslag 6, fordi hun vil belønne folk, ikke straffe dem. Derfor vil hun ikke have en fedmeskat eller højere afgifter på usunde produkter og importerede varer, men især lavere afgifter på sunde produkter. Det er jeg bestemt enig med hende i, men nu er det sådan, også f.eks. i Nederlandene, at alle fødevarer nu falder ind under den lave kategori. Chips, slikpinde osv. har alle en lav momssats nu, men det kan næppe være hensigten, at man giver de usunde produkter den særlige undtagelse. Så derfor er det ikke et spørgsmål om at straffe: Man skal ikke belønne produkter, der ikke er sunde ved at give dem en lavere momssats.

  Jens Holm, for GUE/NGL. – (SV) Hr. formand! En tredjedel af europæerne lider af overvægt og fedme. En betydelig del af medlemsstaternes sundhedsbudgetter skal bruges til at bekæmpe de problemer, der er opstået på grund af overvægt. Desuden genspejler problemet med overvægt socioøkonomisk uretfærdighed. Mennesker med lave indkomster har det sværest, eftersom de forbruger mere sukker og flere mættede fedtsyrer. De har ganske enkelt dårligere kostvaner.

Det er helt klart et politisk mål at skabe de bedst mulige vilkår for, at folk kan spise sundere. Og det er præcis, hvad hr. Foglietta gør i sin betænkning. Derfor støtter Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre ham. Betænkningen opfordrer EU til at være mere fleksibel og lade medlemsstaterne anvende lavere momssatser på sunde fødevarer og højere satser for de produkter, vi burde spise mindre af. Det er et vigtigt krav, som jeg håber EU's ledere vil lytte til. Hvad har Kommissionen at sige til dette? Kan Kommissionen vende tilbage med en revision af EU's momsdirektiv, der giver medlemsstaterne større fleksibilitet, så vi f.eks. kan betale mindre moms på sunde fødevarer?

Et andet spørgsmål til Kommissionen vedrører transfedtsyrer. Vi ved, at transfedtsyrer er dårlige for os. Det er blevet fastlagt af myndigheder i medlemsstaterne og også af EFSA, EU's egen Fødevaresikkerhedsautoritet. På en høring i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed den 1. april i år sagde kommissær for sundhed, Androulla Vassiliou, at transfedtsyrer bestemt ikke er godt for helbredet, det er der ingen tvivl om. I denne betænkning opfordrer vi til et forbud mod transfedtsyrer, men Kommissionen nægter at foreslå det. Fru Vassiliou vil ikke engang tillade, at enkelte medlemsstater kan gå længere og indføre nationale forbud. Nu har Kommissionen en chance for at trække sig tilbage fra denne usunde holdning. Hvornår får vi et forbud mod transfedtsyrer? Kan Kommissionen i det mindste garantere, at medlemsstaterne frit kan forbyde transfedtsyrer, hvis de ønsker det?

Kød er en anden dimension af folkesundhedsproblemet, som den forrige taler, fru Buitenweg, påpegede. Kødforbruget eksploderer i hele verden. Hvis der ikke gøres noget, advarer FN's Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) om, at det allerede høje forbrug af kød vil være fordoblet i 2050. Kød indeholder mættede fedtsyrer og bidrager til fedme. Desuden er kødindustrien i høj grad med til at skabe klimaændringer. EU burde udfase subsidierne til kødindustrien. Men alene i budgettet for 2007 blev der tildelt over 45 millioner euro kun til kødindustriens markedsføringsomkostninger. Det virker mod hensigten og er desuden et mærkeligt spild af skatteborgernes penge. Udfasning af disse kødsubsidier og en strategi til et nedsat kødforbrug burde være selvindlysende foranstaltninger til en bedre sundhed i EU.

  Johannes Blokland, for Gruppen for IND/DEM . – (NL) Hr. formand! Transfedtsyrer er ikke de sundeste fedtsyrer. Disse fedtsyrer findes i naturlig og industriel form og forekommer i mange fødevareprodukter.

Selv om resultaterne af den videnskabelige forskning varierer, viser de fleste forskningsprojekter, at transfedtsyrer, der forekommer naturligt i fødevarer, og som tilsættes kunstigt i industrielle transfedtsyrer, udgør en lige stor risiko. Begge typer transfedtsyrer er faktisk lige skadelige, hvis der indtages for mange af dem. Derfor forekommer det ikke hensigtsmæssigt for mig at bevare sondringen i dette forslag, og derfor har jeg stillet et ændringsforslag til det.

Desuden er det meget svært helt at forbyde alle transfedtsyrer uden at skabe andre risici for folkesundheden. Ifølge det britiske agentur for fødevarestandarder (UK Food Standards Agency) ville et forbud mod transfedtsyrer faktisk føre til en koncentration af mættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer er mindst lige så skadelige som transfedtsyrer. I gennemsnit er den samlede indtagelse af mættede fedtsyrer betydeligt højere end det, Verdenssundhedsorganisationen anbefaler. Derfor har jeg stillet ændringsforslag for også at begrænse mængden af mættede fedtsyrer, og samtidig foreslår jeg, at vi ikke opfordrer til et forbud mod transfedtsyrer, som det står nu i stk. 32 i betænkningen.

Imidlertid kunne vi eventuelt fastsætte en grænse for f.eks. en 2-%-andel transfedtsyrer i samlet energiindtagelse. Det forekommer at være teknisk let gennemførligt, og det gøres til en vis grad allerede. Vi skal sikre os, at vi ikke laver en byttehandel mellem transfedtsyrer og mættede fedtsyrer med det resultat, at forbrugernes helbred slet ikke forbedres.

  Irena Belohorská (NI). – (SK) Hr. formand! Den stadig stigende tendens, der er til at spise usundt og ikke få tilstrækkelig fysisk udfoldelse i Europa, er alarmerende. Jeg er derfor meget glad for, vi behandler dette problem her i Europa-Parlamentet.

Vi ved, at fedme er en af de faktorer, der er ansvarlig for "civilisationsssygdomme", som f.eks. forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, diabetes og deraf følgende sygdomme i knogle- og muskelsystemet. Den 17. september tilrettelagde jeg en arbejdsfrokost her i Europa-Parlamentet, hvor vi drøftede problemet med forholdet mellem fedme og diabetes under graviditet. De tilstedeværende medlemmer og assistenter kunne lytte til Europas topeksperter, som f.eks. dr. Rosa Corcoy Pla, formand for arbejdsgruppen om diabetes under graviditet, og professor F. Andre Van Assche, tidligere formand for the European Association of Gynaecologists and Obstetricians og professor dr. Pera Ovesena.

Fedme og graviditetssukkersyge udgør en større risiko for graviditets- og også neonatal-morbiditet og -mortalitet. Vi må indse, at dette ikke alene omfatter sygdomme hos moderen, en, der måske ofte ikke indtager en ordentlig kost, men også ansvaret for en sund udvikling af fremtidens befolkning.

En overvægtig moder med diabetes vil få overvægtige børn, og det går videre fra generation til generation. Derfor vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på den skriftlige erklæring, som jeg og mine kolleger har forberedt i forbindelse med dette problem, nemlig forholdet mellem diabetes og fedme under graviditet. EU-medlemsstaterne burde være mere opmærksomme på at forhindre og screene for diabetes under graviditeten og gøre befolkningen mere opmærksom på risikoen og konsekvenserne ved fedme.

  Horst Schnellhardt (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Mine damer og herrer, med denne hvidbog har Kommissionen til hensigt at forelægge en integreret strategi for EU, som skal reducere sygdomme, der er forbundet med dårlig ernæring og de overvægt- og fedmerelaterede sundhedsspørgsmål, det er forbundet med. Det er rigtigt og hensigtsmæssigt, for fremkomsten af stadig flere sygdomme relateret til dårlig ernæring og mangel på motion tvinger os til at handle.

Kommissionens mål med at vedtage en integreret tilgang på tværs af statspolitiske områder er det rette mål. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan tackle årsagerne til fedmerelaterede sygdomme. En velafbalanceret kost er vigtig, og det er undervisning i ernæring også, og det er ligeledes vigtigt at fremme sport i skoler, og at vi vejleder og bakker op om det, så folk i Den Europæiske Union kan bevæge sig i denne retning. Der er allerede igangsat flere positive initiativer. Den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed er en af dem, og den støtter dette mål. Det er et initiativ, der går på tværs af Europa, og som forsøger at opfordre borgere til at foretage de nødvendige ændringer. Kommissionens skolefrugtprogram er et andet eksempel.

Men hvis vi tyer til populistiske krav igen, som forslaget slår til lyd for, vil vi blot aflede opmærksomheden fra det virkelige problem. Hvad kan det nytte igen at bede om en begrænsning på reklamer? Vi har netop lige vedtaget direktivet om fjernsyn uden grænser. Det omfatter meget klare regler, og alligevel kommer vi på nye idéer og stiller flere nye krav.

I 40 år boede jeg i et område af Europa, hvor reklamer var forbudt. Resultatet var ikke, at alle vi i den kommunistiske del af Europa slankede os. Hvad er det, De Grønne vil, når de kræver skat på fødevarer med en særlig form for ernæringsmæssigt indhold? Vil vi have, at de fattige i EU ikke kan spise visse typer fødevarer, fordi de ikke længere har råd til dem? Hvilken strategi vil vi da vedtage?

Den strategi, vi burde vedtage, begynder med uddannelse og oplæring. Det er dér, vi bør investere. Vi bør ikke begrænse vores borgeres frie valg med strafbare foranstaltninger eller begrænse deres adgang til fødevarer.

  Edite Estrela (PSE). – (PT) Hr. formand! Denne debat er meget vigtig. Derfor vil jeg begynde med at hilse Kommissionens initiativ og hr. Fogliettas betænkning velkommen. Der er blevet sagt mere om anoreksi end fedme til trods for, at fedme er blevet en sand global epidemi. Over 50 % af europæerne er overvægtige, og ca. 6 % af sundhedsudgifterne bruges på fedme, som det allerede er blevet sagt her i dag. Fedme blandt børn vokser stadig, og 22 millioner europæiske børn er nu overvægtige.

Kampen mod fedme skal være en politisk prioritet i EU. Derfor er jeg indforstået med de fleste af de foreslåede foranstaltninger: forbrugerinformation, begrænsning på reklamer i tv, ernærings- og sundhedsmæssig information på fødevaremærkning. Folk skal forstå, at fedme er en af hovedårsagerne til dødsfald og forbindes med mange kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, skader på knogler og led, luftvejssygdomme og kræft. Vi skal handle, og vi skal handle hurtigt. Der er ingen hemmelighed i løsningen: mere fysisk træning og mere omtanke i forbindelse med fødevarer, hvilket er præcis det modsatte af, hvad de fleste mennesker gør. Sandwicher og sodavand, slik og snacks burde ikke indtages hver dag, og en stillesiddende livsstil gør intet for ens sundhed.

Fysisk motion kan ganske enkelt være, at man går i mindst en halv time om dagen. Det kræver ingen store anstrengelser og koster ikke meget, men det virker. Det er vigtigt for voksne og afgørende for børn. Mange forældre indser ikke engang, hvilken skade de gør deres børn ved at lade dem bruge deres fritid foran fjernsynet eller computeren, hvor de spiser mad, de ikke burde spise, uden nogen form for tilsyn eller kontrol.

Vi skal stå sammen om at bekæmpe fedme, og derfor skal handlingerne være fælles og omfatte skoler, familier og de berørte parter fra de produktive, sundhedsmæssige og sociale sektorer. Alle bærer et ansvar. Den rolle, familien spiller i ændring af vaner, er afgørende. Skolerne burde være ansvarlige for den kvalitative og ernæringsmæssige kontrol af skolemåltider og forbyde salg af produkter med højt fedt-, salt- eller sukkerindhold i barer og salgsautomater. Samtidig burde de lette og fremme fysisk aktivitet for eleverne.

  Holger Krahmer (ALDE). – (DE) Hr. formand! Jeg er meget glad for hvidbogens strategi, som vil sætte os i stand til at tackle årsagerne til dårlig ernæring og fedme samt de sygdomme, der er forbundet hermed. I Europas fødevarepolitik har vi desværre en tendens til at ty til en meget ensidig tilgang, uanset om vi taler om ernæringsprofiler eller fødevaremærkning, eller endog i nogle aspekter af hvidbogen. Vi forsøger generelt at løse Europas problemer via produktpolitik.

Jeg mener, det er grundlæggende forkert at tage udgangspunkt i, at der er gode og dårlige fødevarer. Som mange af ændringsforslagene viser, er dette ikke tilfældet. Der er kun gode eller dårlige eller velafbalancerede eller uafbalancerede typer kost. Dét burde være vores tilgang. Der er mange grunde til, at folk spiser den forkerte kost. Det bringer os ikke tættere på målet at forsøge at styre forbrugerne i en bestemt retning med produktmærkning eller endog ved at indføre reklameforbud eller bestemmelser om at anvende forskellige momssatser.

Nu vil jeg ikke foregribe debatten om fødevaremærkningsdirektivet, men uanset hvilke handlinger vi vælger, så mener jeg, at vi bør følge princippet om at motivere forbrugerne til at tænke over deres spisevaner. Trafiklysmærkning, som skal få forbrugeren til at stoppe op og tænke over, om han eller hun er ved at vælge et godt eller et dårligt produkt, er en tilgang, som behandler forbrugerne nedladende frem for at uddanne dem og skabe bevidsthed. Jeg kunne godt tænke mig en mere velafbalanceret indfaldsvinkel tillige med en anerkendelse af, at det ikke vil bringe os særlig langt at følge en politik med en fremgangsmåde, der alene er produktorienteret.

  Roberta Angelilli (UEN). – (IT) Hr. formand! Mine damer og herrer, jeg vil gerne begynde med at lykønske ordføreren med et glimrende stykke arbejde. Jeg kommer naturligvis til at gentage meget af det, mine kolleger allerede har sagt, men jeg mener, vi skal sige tingene, som de er: Fedme berører ca. 25 % af europæiske børn, og er derfor en alvorlig trussel for deres fremtidige sundhed. Årsagerne omfatter upassende information, dårlige spisevaner, en mangel på fysisk aktivitet og selv en mangel på sportsfaciliteter. Vi må heller ikke undervurdere de sociale og psykologiske problemer, der er involveret, til dels fordi overvægtige børn ofte udsættes for mobning.

Derfor mener jeg, at den foreslåede øgede finansiering til skolefrugtprogrammet, hvorved frugt og grøntsager uddeles gratis i klasseværelset, er en god idé. I 2009 vil vi se en genoplivelse af middelhavskosten og produktionen af frugt og grøntsager, navnlig i lyset af de seneste WHO-data, der viser, at forbruget af disse fødevarer falder, selv i middelhavslandene. Frem for at ødelægge frugt for at bevare de høje priser vil man i henhold til dette initiativ bruge frugten til at sikre en sundere kost, navnlig for vores børn, og dermed en sundere fremtid for Europas borgere.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det er afgørende at have en omfattende og integreret tilgang til ernæring, overvægt og fedme, da der er mange faktorer, der spiller ind, og hvor spørgsmål om fattigdom, fejlernæring og mangel på information om sund kost har særlig stor betydning.

Spørgsmålet om at garantere sunde fødevarer er derfor af afgørende betydning. Vi skal via offentlige politikker garantere, at alle har adgang til sunde fødevarer. Det betyder, at vi skal gennemføre en række foranstaltninger for at sikre en lokal landbrugsproduktion af høj kvalitet til højkvalitetsfødevarer, herunder mælk, frugt og grøntsager, og sørge for, at produkterne kommer ud til mennesker med lav indkomst.

Desuden kan en anden fælles landbrugspolitik, som omfatter beskyttelse af familiebaserede landbrug, og som skaber lokale markeder med frugt, grøntsager og andre vigtige fødevarer, hvor produktionen støttes behørigt, garantere sunde fødevarer til rimelige priser til almindelige mennesker.

Eftersom der foreligger forslag om at støtte uddeling af frugt og grøntsager i skolerne, er det afgørende at forøge det beløb, som Europa-Kommissionen foreslår til dette program for at garantere, at der uddeles gratis frugt til alle skolebørn hver dag, og ikke blot én gang om ugen, som situationen er nu. Det er imidlertid lige så vigtigt at gennemføre en lang række folkesundhedspolitikker og -programmer, der har ernæring som en af prioriteterne, herunder kampagner om sundhedsuddannelse og -information og om at fremme en sund livsstil og kost. Det skal omfatte fysisk uddannelse og sport med garanteret adgang for den generelle befolkning, navnlig børn og unge mennesker og især i skolerne.

  Urszula Krupa (IND/DEM). – (PL) Hr. formand! Teksten om sundhedsspørgsmål vedrørende ernæring, fedme og overvægt indeholder mange vigtige bemærkninger. Der er alarmerende indikatorer, der viser hvor almindeligt det er blevet at være overvægtig. Derfor er det vigtigt at bekæmpe dette ved at være specielt opmærksom på at fremme økologiske fødevarer, sport og fysisk udfoldelse fra en tidlig alder. Det er også vigtigt at skabe bevidsthed om skadelige reklamer, der bevidst opfordrer til overernæring. Andre positive træk ved dokumentet er fremme af amning, foranstaltninger til at forbedre kvaliteten af skolemåltider og uddeling af frugt samt et forbud på skolerne mod salg af føde- og drikkevarer med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold.

Der er imidlertid andre årsager til fedme og overvægt. Bl.a. traumer og psykologiske forhold, som spiller en vigtig rolle. En række psykiske forstyrrelser fører til irrationelle spiseforstyrrelser. Anoreksi og bulimi er indlysende eksempler herpå. Biologiske svar, der skyldes, at der generelt findes et stort udbud af fastfood, kan være meget stærkere end normalt, når der er utilstrækkelig personlig udvikling, en mangel på respekt for værdier, omfattende depression og nervøse forhold, der gør sig gældende. Foragt for etiske og moralske principper og ligegyldighed over for betydningen af faste kan endog hæmme personlig udvikling ved at gøre en person afhængig af sit blodsukkerniveau og af visuelle følelser og smagsfølelser.

Det er overraskende, at ingen har nævnt betydningen af mættede fedtsyrer i e-mail-diskussionerne og i de stillede ændringsforslag. Forbruget af disse stoffer stiger. Problemet med den anderledes virkning af kunstige transfedtsyrer sammenlignet med resten forekommer imidlertid at være blevet fastlagt. Transfedtsyrer i naturlig form forekommer kun i få produkter, navnlig i mælk, som indeholder en lille procentdel af disse syrer.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Mere end halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtig, og Verdenssundhedsorganisationen har oplyst, at 1 mia. mennesker på verdensplan er overvægtige, hvoraf 300 mio. lider af fedme. Hele 50 % af europæerne dyrker slet ingen motion.

Antallet af tilfælde af kardio-metaboliske sygdomme som f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme stiger med foruroligende hastighed, og stærkt overvægtige personer er i særlig høj grad disponeret for at udvikle type 2-diabetes med alle de følgesygdomme, der er knyttet hertil, hvilket den foruroligende stigning i denne type diabetes blandt meget unge teenagere vidner om. Nu hører vi også fra lægerne, at der er en tæt sammenhæng mellem fedme og demens/Alzheimers sygdom.

Der hersker ingen tvivl om, at dette er en kritisk udfordring for os som politikere – særligt når det drejer sig om børnene, hvoraf der i Europa er 22 mio., som er overvægtige. Vi er nået til et punkt i denne underlige verden, vi lever i, hvor der er flere overvægtige mennesker end mennesker, der lider af sult. Som om dette ikke skulle være nok, har vi i navnlig de rige lande et stadigt mere problematisk forhold til mad, der afspejles i den øgede forekomst af anoreksi og bulimi, som vi ser i lande, hvor der er rigeligt med mad.

Selv om sundhed i overvejende grad henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, er der mange måder, hvorpå fedmerelaterede spørgsmål kan håndteres på fællesskabsplan, herunder udveksling af bedste praksis, fremme af en sundere livsstil i forbindelse med relevante EU-politikker og grænseoverskridende epidemiologisk samarbejde.

I sidste uge var jeg vært for en morgenmadsuge her i Parlamentet, hvor vi understregede den kendsgerning, at 61 % af de europæiske borgere dropper morgenmaden regelmæssigt i løbet af ugen. Dette forhold kan ifølge lægerne direkte forårsage en alt for stor vægtstigning. I en nylig undersøgelse gennemført af det medicinske fakultet på Harvard-universitetet blev det konkluderet, at mennesker, der spiste morgenmad hver dag, var 35 % mindre tilbøjelige til at komme til at lide af fedme. Forskningen har ligeledes vist, at der er større sandsynlighed for, at personer, der undlader at spise morgenmad, er mere trætte, irritable og rastløse om morgenen.

Det bedste middel mod at spise snacks og mod at få en stærk sukkertrang er at starte dagen med et fornuftigt blodsukkerniveau. Så selv om borgerne i sidste ende er personligt ansvarlige for deres egen kost, er det absolut nødvendigt løbende at fremme en sundere livsstil.

Jeg støtter kraftigt denne betænkning, undtagen punkt 28, som jeg ikke er enig i. Jeg mener ikke, at spørgsmål om skatteforanstaltninger hører hjemme i en betænkning om sundhed.

  Åsa Westlund (PSE). – (SV) Hr. formand! Som mange har sagt, er det et vigtigt emne, vi drøfter i dag. Det er et utrolig vigtigt område, og vi kan drage nytte af hinandens og medlemsstaternes erfaringer, men det er også utrolig vigtigt for os at overholde nærhedsprincippet under drøftelsen af dette emne.

EU kan gøre meget for at mindske fedmeproblemet, og det er dette, vi her i Parlamentet bør rette vores opmærksomhed mod. I Parlamentet træffer vi beslutninger om bl.a. reklame og forbrugeroplysning, og vi bør fokusere herpå. Jeg mener, at vi i et vist omfang har svigtet på dette punkt. Vi har eksempelvis undladt at forbyde reklamer, der er rettet mod børn, som er en gruppe, der ikke kan skelne mellem reklame og virkelighed, og oplysninger, som børn får ad denne vej, er derfor pr. definition vildledende for præcis denne type forbrugere. En stor del af de reklamer, der er rettet mod børn, vedrører faktisk fødevarer med et højt fedt-, salt- eller sukkerindhold. Et forbud mod reklamer rettet mod børn ville være et effektivt redskab til bekæmpelse af fedmeproblemet i Europa.

Det andet punkt, som jeg ønsker at drøfte, er transfedtsyrer. Jeg er utrolig glad for, at vi i morgen måske kan opfordre Kommissionen til at foreslå et forbud mod transfedtsyrer. Det sædvanlige argument mod et sådant forbud er, at det faktisk er de mættede fedtsyrer, som udgør det største problem for folkesundheden i Europa. Strengt talt forholder det sig også sådan, men hvorfor ikke ræsonnere som i Danmark? Selv om vi står over for et kæmpe problem med hensyn til mættede fedtsyrer, hvorfor skal vi så tilmed kæmpe med transfedtsyrerne? Jeg forstår ikke årsagen. Vi kan ikke fjerne alle mættede fedtsyrer, men vi kan effektivt fjerne industriproduktionen af transfedtsyrer, der blot er en billig og dårlig fødevareproduktionsmetode.

Jeg er også utrolig glad for, at vi har behandlet spørgsmålet om glutaminat i betænkningen. Afslutningsvis vil jeg gentage, at det er vigtigt at overholde nærhedsprincippet. Vi kunne have brugt meget mindre tid på at drøfte, hvad skoler bør gøre, og hvilken mad de bør servere. Jeg mener faktisk, at det er mere hensigtsmæssigt at træffe sådanne beslutninger på andre politiske niveauer end her i Parlamentet.

  Cristian Silviu Buşoi (ALDE). – (RO) Hr. formand! Vi er alle bekendt med statistikkerne vedrørende overvægtige børn og voksne, så det vil være formålsløst at repetere dem. Det bekymrende er, at udsigterne efter 2010 er endnu mere dystre. Derfor bør vi bekymre os om overvægt og fedme, og derfor glæder jeg mig over Kommissionens hvidbog samt hr. Fogliettas betænkning.

Desværre rammer fedme hovedsagelig mennesker fra dårligt stillede samfundsgrupper, og dette forværres af, at prisen på basale fødevarer er steget betragteligt. Fremme af en sund livsstil og sunde madvaner kunne imidlertid forebygge fedme og føre til et fald i antallet af overvægtige personer, samtidig med at sundhedsudgifterne ville falde, idet det ikke længere ville være nødvendigt at behandle alle de fedmerelaterede komplikationer.

Jeg mener heller ikke, at tvangsforanstaltninger er løsningen. De europæiske borgere har valgfrihed. Løsningen består i bedre ernæringsoplysninger i form af egnede etiketter med indholdsspecifikationer samt oplysningskampagner finansieret af Kommissionen og medlemsstaterne. Vi må ikke glemme kampagner målrettet forældrene, der spiller en meget vigtig rolle, og børn. Medlemsstaterne bør desuden føre kontrol med indholdet i salgsautomaterne på skolerne, de bør kontrollere det mad, som serveres i skoler og børnehaver, og de bør tilskynde borgerne til at spise mere frugt og grønt. Idrætsundervisningen spiller også en meget vigtig rolle. Sidst, men ikke mindst bør Kommissionen være særligt opmærksom på branchens initiativer vedrørende ansvarlig markedsføring og en nedbringelse af salt-, sukker- og fedtindholdet.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Hr. formand! I henhold til WHO's statistikker er mere end 1 mia. mennesker overvægtige, og mere end 300 mio. lider af fedme. Situationen i Europa er endnu mere dramatisk. Fedme er ikke længere bare et problem – fænomenet har udviklet sig til en epidemi, der omfatter diabetes, forhøjet blodtryk, hjerteanfald og visse kræftformer.

Bekæmpelse af overvægt og fedme kræver en lang række forskellige tiltag. Disse tiltag omfatter fremstilling af sunde fødevarer, fornuftig ernæring, forbedring af de fattigste menneskers økonomiske situation, bevidstgørelse i samfundet, udvikling af forskning, kontrol af børns kost, en sund livsstil og fremme af en aktiv fritid. Ud over de almindeligt anerkendte årsager til fedme og overvægt er der desværre en række medvirkende faktorer forbundet med uansvarlighed og ønsket om at tjene penge. Et godt eksempel herpå er udbredelsen af genetisk modificerede organismer. Plantningen og dyrkningen heraf skader den biologiske mangfoldighed og træder i stedet for sund mad.

For at beskytte menneskers velfærd, udvikling og helbred bør vi iværksætte fælles tiltag for at gøre Europa gmo-fri. Dette ville også beskytte det naturlige miljø. Vi skal huske på, at sunde, naturlige fødevarer er den bedste måde, hvorpå sygdomme, herunder fedme og overvægt, kan bekæmpes.

  Christa Klaß (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Overvægt og fedme er et stort problem for vores samfund. Vi ved, at vi ikke kan ændre forbrugernes adfærd gennem lovgivning. En ændret adfærd i samfundet som helhed har derimod en indvirkning på det enkelte individ. Når alt kommer til alt, er der jo ingen, der ønsker at stå udenfor. Vores sundhedsmæssige adfærd og kost påvirkes af det sociale miljø, vi færdes i. Der har været klager over, at kødforbruget er stigende. Årsagen til, at forbruget stiger, er imidlertid, at flere af samfundets borgere har råd til at spise kød, og ikke fordi kødforbruget pr. indbygger i sig selv er stigende.

Et sundt forhold til mad og drikke er især vigtigt. At være besat af at være tynd er lige så sundhedsskadeligt som at trøstespise. Spisevaner kan ikke reguleres gennem lovgivning. Der er forskel på menneskers kostbehov, og der er intet universelt krav med hensyn til menneskets indtag af kalorier eller fedtstoffer. Mennesker er forskellige, og deres individuelle energibehov er ligeledes forskellige, afhængig af alder, køn, beskæftigelse og aktivitetsniveau. Forbud er en ringe erstatning for fornuft. Vi har ikke behov for ny lovgivning. Vi har behov for informationskampagner for at videregive viden. Vi har behov for frihed, ikke formynderi. Frihed indebærer også ansvar.

Borgerne er intelligente, voksne mennesker, der kan tænke selv. Trafiklysmærkning er ikke repræsentativ, da den kun viser visse isolerede aspekter, og den er således forvirrende for forbrugerne. Hvad skal jeg gøre, hvis et produkts etiket viser, at den pågældende fødevare har røde, gule og grønne ernæringselementer? Fødevareindustrien vil sende regningen for den nye mærkning videre til forbrugerne og derved presse priserne endnu højere op.

Jeg er modstander af en "formynderisk" tilgang og en obligatorisk ernæringsmærkning med farvekoder på emballagens forside, og jeg vil derfor bede mine kolleger om at stemme imod punkt 37 i betænkningen. Vi kan om nødvendigt behandle dette punkt senere i en anden sammenhæng, når vi ser på mærkning. Lad os se hvidbogen om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme som et meningsdannende redskab, der giver stof til eftertanke for samfundet, og ikke som en mulighed for at pålægge endnu flere betingelser og udarbejde ny lovgivning!

  Justas Vincas Paleckis (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at lykønske ordføreren med denne vellykkede håndtering af dette overdimensionerede spørgsmål.

For det første ønsker jeg at understrege betydningen af at tilbyde gratis frokost til skolebørn, som det er sædvane i mit hjemland, Litauen, men langt fra sædvane i alle medlemsstater. Der er selvfølgelig kritikpunkter vedrørende utilstrækkelig finansiering og generelt kvaliteten af den mad, der faktisk serveres, men faktum er, at ordningen bidrager til, at børn – fra især de fattigste familier – får et ordentligt og passende kvalitetsmåltid.

Jeg glæder mig ligeledes over initiativet til uddeling af gratis frugt og grønt i skoler. Dette bør betragtes som et eksempel på bedste praksis. Jeg er af den opfattelse, at EU-midler kunne bidrage til at lempe medlemsstaternes økonomiske byrde. Det, der er vigtigt i denne forbindelse, er at disse projekter skaber en direkte forbindelse mellem EU og borgerne.

Sidst, men helt sikkert ikke mindst, nævnes der i betænkningen intet om forbrug i form af overforbrug. Nu til dags er ændrede forbrugsmønstre ensbetydende med en livsstilsændring. Det kan måske være svært at forestille sig, at man kan sidestille fedme og klimaændringer, men der er i høj grad en indbyrdes sammenhæng. Hvis vi begyndte at tænke på begge disse aspekter samtidig, ville vi måske få fløjet færre af vores æbler og jordbær ind fra udlandet og dyrke flere af dem i vores hjemlande og sælge dem på lokale fødevaremarkeder i stedet for i supermarkeder – hvilket lige præcis er et af de punkter, der foreslås i den foreliggende betænkning.

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi har allerede gentagne gange drøftet antallet af personer, der er overvægtige og lider af fedme, men i henhold til eksperterne vil yderligere 1,3 mio. mennesker slutte sig til denne gruppe næste år. Dette svarer til hele befolkningen i mit hjemland, Estland, hvilket er ganske forfærdende at tænke på. Dårlig kost og fedme skyldes mange bagvedliggende faktorer, selv om vi utvivlsomt bliver nødt til at tage udgifterne til, tilgængeligheden af og bevidstheden om fødevarer med i vores betragtninger.

16 EU-lande har fastholdt momsen på fødevarer under standardniveauet, hvilket er en prisværdig beslutning. Jeg glæder mig over forslaget i betænkningen om at sænke momsen på frugt og grønt til under 5 %. Ifølge WHO's sundhedsrapport udgør et lavt indtag af frugt og grøntsager en af de syv sundhedsrisici. På denne baggrund ville det være anbefalelsesværdigt at begynde at uddele frugt i skolerne, og det vil være nødvendigt med EU-støtte, hvis vi skal iværksætte denne foranstaltning i alle 27 medlemsstater.

Det er begrænset, hvor meget man kan nå at sige på et minut, men jeg vil lige tilføje et par ord om reklamer og medierne. Vi har behov for deres hjælp og idéer til at markedsføre gulerødder, ikke Pepsi Cola, og med hensyn til de former for stereotyper og kropsopfattelser, der skal fremstilles i annoncerne, da de spiller en meget stor rolle i bevidstgørelsen af borgerne. Afslutningsvis ønsker jeg at takke udvalget og ordføreren for deres indsats.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). – (PL) Hr. formand! Dagens drøftelser omhandler det stigende antal mennesker, der lider af fedme. Samtidig drøfter Udvalget om Landbrug den fremtidige landbrugspolitik. På en måde omhandler begge disse drøftelser samme emne, nemlig vores samfunds og navnlig vores unge menneskers sundhedstilstand.

Nogle gange forekommer det mig, at vi i visse dokumenter beklager sundhedsproblemerne, mens vi i andre fremmer anvendelsen af gmo, kloning og indførsel af fødevarer fra regioner, hvor fødevarer fremstilles ved anvendelse af metoder, der langt fra er naturlige. Inden for rammerne af WTO ønsker vores forhandlere en endnu større åbning mod markeder uden for Europa. Vi burde spørge os selv, om vi virkelig holder af vores samfund, eller om det ganske enkelt er tomme ord. De fleste direkte udbetalinger til landbruget går til store landbrugsvirksomheder, der fremstiller fødevarer med et højt indhold af kemiske stoffer, i stedet for til familielandbrug, der fremstiller sunde fødevarer.

Denne betænkning er tydeligvis hårdt tiltrængt, men hovedkonklusionerne deri skal gennemføres. I lyset af de emner, som Kommissionen i øjeblikket prioriterer, tvivler jeg stærkt på, at dette vil blive tilfældet.

  Françoise Grossetête (PPE-DE). – (FR) Hr. formand! 27 % af alle mænd, 38 % af alle kvinder og 25 % af alle børn i Europa anses i dag for enten at være overvægtige eller lide af fedme, og hvert år bliver dette antal forøget med ca. 400.000 personer. Dette er en skamplet, der har fået fodfæste i det europæiske samfund. Oplysningskampagner og forebyggende foranstaltninger er helt afgjort effektive redskaber, da vi nu desværre står over for et folkesundhedsproblem, der ligeledes er ved at udvikle sig til et socialt problem. Beklageligvis hænger fedme ligeledes ofte sammen med fattigdom og udstødelse.

Der er blevet sagt mangt og meget om oplysningskampagner og forebyggelse. Jeg ønsker ikke at gentage det, der er blevet sagt om fødevaremærkning, de offentlige myndigheders, skolekantinernes og sportsanlæggenes rolle, ordentlig information, en sund kost og nødvendigheden af daglig motion.

Jeg ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på sundhedspersonalets vigtige rolle, idet sundhedspersonalet har til opgave at identificere de kroniske sundhedsrisici, der er forbundet med fedme, herunder diabetes og hjerte-kar-sygdomme og selvfølgelig de konsekvenser, som disse lidelser kan have for overvægtige personer. Forebyggelse opnås ved at udveksle bedste praksis, samtidig med at man iagttager nærhedsprincippet.

Undersøgelser har eksempelvis vist, at et taljemål på over 88 cm for kvinder, bortset fra under graviditet, og over 102 cm for mænd er definitionen på abdominal fedme og udgør en sundhedsrisiko, samt at dette gælder uanset personens højde. Dette meget enkle referencepunkt anerkendes stadig ikke i tilstrækkelig grad af de praktiserende læger. Taljemål bør derfor fastlægges som et enkelt referencepunkt for alle patienter og bør straks udløse en undersøgelse af de forbundne risikofaktorer, herunder glukoseintolerans, der er et tegn på forstadiet til diabetes, forhøjet kolesterolniveau, triglycerider og forhøjet blodtryk, og vi ved desværre også, at alle disse symptomer kan være medvirkende til, at man udvikler Alzheimers sygdom.

Derfor er vi virkelig nødt til at fremhæve den rolle, som sundhedspersonalet spiller på dette område.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren. Denne betænkning kommer meget belejligt og fortjener politikernes fulde opmærksomhed. Oplysningerne om fedme er chokerende og er tidligere blevet nævnt. På en stor konference, der blev afholdt i Dublin i går, hævdede en ekspert, at Irland står over for en fedmekrise, og der hersker ingen tvivl om, at Europa som helhed står i en tilsvarende situation.

Jeg vil kort berøre et spørgsmål, nemlig selvregulering kontra lovgivning. Vi har et frivilligt regelsæt for reklamer for fødevarer af ringe ernæringsmæssig værdi rettet mod børn, men der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved, om dette virker eller ej. I henhold til Irish Heart Alliance er dette frivillige regelsæt ikke effektivt. Jeg mener, at vi er nødt til at føre en meget nøje kontrol med dette regelsæt og iværksætte øjeblikkelige tiltag, hvis dette viser sig at være nødvendigt.

Hr. Bushill-Matthews nævnte personligt ansvar. Det er også en god idé et stykke ad vejen, men der er behov for en tydelig og forståelig fødevaremærkning – og farvekoderne er et skridt i den rigtige retning. Vi lever i en verden, hvor vi forbruger stadig større mængder forarbejdede fødevarer. Faktisk forholder det sig sådan, at visse af EU's politikker bidrager hertil – som f.eks. Lissabondagsordenen: flere personer i arbejde, mindre tid til tilberedning af mad. Jeg støtter Lissabondagsordenen fuldt ud, men mener samtidig, at vi i vores egenskab af EU-politikere har pligt til at sikre, at fødevareproducenterne gør det meget tydeligt, hvad de forarbejdede fødevarer, de fremstiller, indeholder.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Sundhedsproblemer i forbindelse med ernæring, overvægt og fedme er et aktuelt spørgsmål, der giver anledning til bekymring, og jeg er enig i, at vi skal behandle det nu. Hele verden, ikke blot Europa, står i øjeblikket over for en kolossal udfordring med hensyn til fedme og de sygdomme, der er direkte og indirekte knyttet hertil. Udgifterne til behandling heraf stiger i foruroligende fart. 60 % af den amerikanske befolkning er overvægtig, og en tredjedel lider i dag af fedme. Af de seneste oplysninger fra USA fremgår det, at udgifterne til de førnævnte lidelser overstiger 100 mia. dollars. Det svarer til mere end 10 % af budgettet på sundhedsområdet. Europa haler langsomt ind på sine naboer, for så vidt angår disse negative statistikker. Flere og flere børn og unge lider af forhøjet blodtryk og diabetes. Disse lidelser skyldes ofte dårlig ernæring og manglende motion. Af hensyn til Europas og de europæiske borgeres fremtid skal vi være mere opmærksomme på de problemer, som hr. Foglietta beskriver i sin betænkning. Den sundhedskatastrofe, der truer Europa og hele den globaliserede verden, kan kun undgås, hvis der iværksættes hurtige, målrettede og fælles tiltag.

Europa-Parlamentet behandler for øjeblikket mange sager, der vedrører økonomiske og sociale anliggender. Hvis der imidlertid skal findes en god løsning på disse spørgsmål, er det vigtigt, at vi husker på, at kun sunde samfund kan få det fulde udbytte af de fordele, der stilles til rådighed. Der skal iværksættes tiltag til fremme af en sund livsstil. Det er dog nødvendigt, at der sideløbende indføres juridiske foranstaltninger, der placerer ansvaret for at yde en mere målrettet indsats med henblik på at forbedre borgernes fysiske tilstand gennem sund kost og sport hos den enkelte medlemsstat. Man bør naturligvis erindre, at de særlige tiltag og politikker til bekæmpelse af dette fænomen er omfattet af medlemsstaternes beføjelser.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). – (LT) Hr. formand! I hvidbogen foreslås det, at man lægger vægt på tre faktorer ved fastlæggelsen af en strategi for Europa om ernærings-, overvægt- og fedmerelaterede sundhedsspørgsmål. Først og fremmest er det enkelte individ ansvarlig for sin egen livsførelse. For det andet er kun et veloplyst individ i stand til at træffe de rigtige beslutninger. For det tredje foreslås der i hvidbogen samordning mellem en række områder – fødevarer, forbrugere, sportsaktiviteter, uddannelse, transport osv.

Alle disse faktorer påvirkes imidlertid af reklamer. Hvad spiser vi? Hvor ser vi disse produkter? Hvordan finder vi ud af, at de findes? Usunde produkter tegner sig for 89 % af levnedsmiddelprodukterne i tv-reklamerne. Mere end 70 % af alle børn beder deres forældre om at købe de fødevarer, de har set i tv-reklamerne.

Jeg mener, at der i drøftelserne om sundhedsrelaterede emner mangler en yderligere deltager – repræsentanter for levnedsmiddelindustrien. Vi vil gerne have dem til at indse, hvilke skader usunde fødevarer forårsager, og hvilke hermed forbundne udgifter der pålægges samfundet. Vi ønsker ikke blot at få dem til at stoppe med at reklamere for usunde fødevarer, men ligeledes at få dem til at producere sundere fødevarer.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Over halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtig. Ifølge statistikkerne anses næsten 27 % af alle mænd og 38 % af alle kvinder for at være overvægtige, og mere end 5 mio. børn lider af fedme. I alt 5-7 % af sundhedsudgifterne er direkte forbundet med fedme, og udgifterne hertil løber op i milliarder. Det er disse foruroligende oplysninger, der nødvendiggør iværksættelsen af resolutte initiativer på alle niveauer med henblik på at stække dette fænomen.

Jeg glæder mig over Kommissionens vedtagelse af hvidbogen, som tydeligvis gør kost, overvægt og fedme til en politisk prioritering for EU, og jeg mener, at vi kan gøre fremskridt i bekæmpelsen af fedme ved at samordne de forskellige sektorpolitikker på europæisk plan.

Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på problemet med overvægtige børn og unge. Denne aldersgruppe bør indgå som en af prioriteringerne. Sund kost og motion er forudsætningerne for børns normale vækst og sunde udvikling. Undervisning i sund kost er primært forældrenes ansvar, men skolerne kan også spille en rolle på dette område. De bør udgøre et andet aktivitetscentrum i kampen mod fedme.

Jeg er enig med ordføreren i, at skolerne bør have en læge, en ernæringsspecialist, på skolen. Jeg er også tilhænger af et forbud mod for fede, saltholdige og sukkerholdige produkter på skolerne, hvor man især kan købe disse produkter i salgsautomater. Ifølge statistikkerne bruger unge i dag mere end fem timer dagligt på stillesiddende aktiviteter, som hovedsagelig omfatter fjernsynskiggeri og computerspil. Modsat øger motion kalciumaflejringerne i knoglerne, udvikler børns sociale kompetencer og udgør en væsentlig faktor i bekæmpelsen af stress. Det er vigtigt at skabe forhold på skolerne, som indebærer, at der kan afsættes tilstrækkelig tid hver dag til idræt, og at tilskynde børn til at deltage i sport, f.eks. i form af anlæggelse af legepladser og opførelse af sportshaller. Disse tiltag er af afgørende betydning, hvis vi ønsker at forme en sund fremtid for vores unge generationer.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at fedmeforebyggelse forudsætter, at familien mindst én gang dagligt sammen indtager et sundt måltid stille og roligt, da dette frem for alt kan medvirke til at udvikle sunde vaner.

  Antonio De Blasio (PPE-DE). – (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Fedme og overvægt skyldes ikke blot sundhedsrelaterede forhold, men ligeledes sociale forhold i bredeste forstand. Til min store glæde blev det i hvidbogen og betænkningen påpeget, at spørgsmålet om fedme og overvægt ikke skal analyseres på det tidspunkt, hvor det allerede har udviklet sig til et reelt sundhedsproblem, men at vi derimod skal finde frem til problemets årsag.

Jeg mener, at det er vigtigt at understrege, at hvidbogen og Parlamentets udtalelse ikke må omhandle sundhedssektoren, men borgerne og befolkningen som helhed – med andre ord samfundet. Dette meget vigtige spørgsmål skal håndteres i overensstemmelse med EU's øvrige dokumenter, da årsagerne til problemet er flerstrengede, og løsningen derfor skal findes inden for mange forskellige områder og koordineres, for at den kan få den ønskede virkning.

Både EU, medlemsstaterne, de regionale myndigheder og de lokale myndigheder skal på alle tænkelige måder bakke op om at gøre en sund livsstil mere populær. Vi skal navnlig lægge stor vægt på de programmer og tiltag, der har til formål at gøre en sund livsstil til en del af skolebørns og unge menneskers opdragelse. I denne forbindelse skal jeg fremhæve de lokale myndigheders betydning, da det hovedsagelig er dem, der driver skolerne. De programmer, der er effektive, skal omtales i vide kredse.

Vi er alle klar over, at medierne får større og større magt med hensyn til formulering af viden. Reklamens magt kan gøre sunde kostvaner, sport, regelmæssig motion, altså overordnet set en sund livsstil, til en moderigtig livsstil. I forbindelse med bekæmpelsen af fedme skal betydningen af motion og sport knyttes tæt til kravene om sund kost, men det er på ingen måde tilstrækkeligt kun at fokusere på disse to aspekter. Tilskyndelsen til at føre en sund livsstil skal have førsteprioritet inden for alle de relevante politikområder.

Målet er, at borgerne skal forstå, at en sund, afbalanceret kost ikke er ensbetydende med, at vi aldrig kan spise visse fødevarer. Regelmæssig motion er ikke ensbetydende med, at vi skal dyrke motion hvert ledigt minut. Nøgleordet er "mådehold", og på denne måde vil vores kost og liv blive mere afbalanceret. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans indsats.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Vi drøfter i dag to kostrelaterede lidelser. En af disse lidelser er anoreksi, der generelt er psykologisk begrundet i det forhold, at tynde kroppe ofte fremstilles som værende mere attraktive. Vi er alle bekendt med ekstreme tilfælde, hvor denne lidelse har medført døden. Heldigvis er moden imidlertid ved at ændre sig, og lidelsen er i dag mindre udbredt. Den anden lidelse er fedme, der også kan være psykologisk begrundet. Mad kan opfattes som et redskab til håndtering af stress og som en flugt fra livets problemer. På denne baggrund mener jeg, at det centrale spørgsmål er ernæring. I denne forbindelse bærer fødevareproducenterne og -distributørerne en meget større del af skylden. Jeg glæder mig over den foreliggende betænkning, der bør tjene som advarsel. Den såkaldte fastfood, der gives til skoleelever på udflugter og ture, udgør en fare. Den giver dog anledning til en lektion i kost. Det er nødvendigt med passende undervisning og fødevarekontrol. Efter min mening er vores indsats et skridt i den rigtige retning, og jeg støtter derfor denne betænkning.

  Marian Zlotea (PPE-DE). – (RO) Hr. formand! Jeg er af den opfattelse, at vi bør fokusere på overvægtige børn, og at vi bør forsøge at udarbejde nye programmer til bekæmpelse af fedme, mens børnene er små og tilegner sig deres kostvaner. Vi bør fremme kostundervisning i grundskolen og på højere trin. Alle medlemsstaterne bør medtage grundlæggende undervisning i en afbalanceret kost og motion i skolernes læseplaner.

Ifølge en række statistikker vil der om ca. 10 år være over 30 mio. overvægtige børn i Europa. Jeg er dybt bekymret over dette store problem. Derfor har jeg indledt udarbejdelsen af en række skriftlige erklæringer med forslag om udvikling af særlige programmer i skolerne, herunder gratis, regelmæssige sundhedstjek og -rådgivning. Jeg er enig i hvidbogens forslag om bl.a. passende mærkning af fødevarer, restriktioner for markedsføring af produkter, der er til skade for børn, sænkning af moms på frugt og grønt og på kost til børn. Afslutningsvis vil jeg gerne lykønske ordføreren med resultatet.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg er utrolig glad for, at de parlamentsmedlemmer, der udtalte sig, grundlæggende var enige i Kommissionens hvidbog. De var ikke blot enige i hvidbogens synspunkter, men udtrykte også støtte til Kommissionens initiativer.

Jeg værdsætter talernes komplekse tilgang. Denne tilgang er helt i overensstemmelse med fedmeproblemets komplekse natur. Mange af talerne opfordrede kraftigt til at øge offentlighedens bevidsthed og samarbejdet med fødevareindustrien, hvilket ligeledes er helt i overensstemmelse med hvidbogen i både ånd og bogstav. Kommissionens forpligtelser afspejles i forslaget om fødevareoplysninger til forbrugerne, der inden længe vil blive taget op til drøftelse med Parlamentet og Rådet.

Jeg ønsker at fremhæve, at der er adskillige programmer og projekter i EU, som indbyrdes styrker hvidbogen om ernæring, overvægt og fedme, herunder grønbogen om mobilitet i byer eller hvidbogen om sport, der begge er målrettet en sundere livsstil og et sundere miljø. Andre dokumenter omfatter sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik – som eksempelvis ville medføre en lavere forbrugsstøtte til smør – eller skolemælks- og frugtordningerne, fællesskabslovgivningen om reklame og markedsføring til fremme af ansvarlig reklame eller direktivet om urimelig handelspraksis.

Disse initiativer er meget vigtige og er helt i overensstemmelse med Kommissionens holdning. Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed og med ekspertgruppen bestående af medlemsstaternes eksperter.

Jeg ønsker ligeledes at fremhæve, at Kommissionen tilskynder initiativer, der bidrager til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme i Europa, og i denne forbindelse udgør forbruget af transfedtsyrer en risikofaktor sammen med det overordnede indtag af fedt og indtaget af mættede fedtsyrer. En frivillig ændring af sammensætningen kan give resultater. Der er afgivet løfter inden for rammerne af EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed om at ændre produktsammensætningen og mindske indholdet i produkterne af transfedtsyrer og mættede fedtsyrer.

Der er lige ét yderligere spørgsmål, som jeg vil nævne, da det berører mit område – beskatning. Det blev foreslået at undersøge muligheden for anvendelse af en lavere momssats for grøntsager og frugt. Jeg er tilhænger af dette forslag, da det viser nøjagtigt, hvordan skattepolitikken kan fremme opfyldelsen af andre væsentlige politiske målsætninger.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at Parlamentet er et af platformens grundlæggende medlemmer, og at Kommissionen er villig til regelmæssigt at føre Parlamentet ajour med platformens aktiviteter. Parlamentet ventes at drøfte tilsynsrapporten i 2010.

  Formanden. − Ordføreren, hr. Foglietta, afslutter denne forhandling, og jeg anmoder ham om at holde sig inden for de tildelte to minutter.

  Alessandro Foglietta, ordfører. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker at fremhæve et aspekt i kommissærens redegørelse, som jeg anser for at være meget vigtigt. Vi skal være meget opmærksomme på et spørgsmål, der bør overvejes nøje, samtidig med at vi bestræber os på at skabe nye muligheder.

Det er min opfattelse, at mange af os er meget optaget af dette spørgsmål, da det er blevet behandlet i en række velfokuserede indlæg, hvor Kommissionen er blevet tilskyndet til handling. Frem for alt er målet med betænkningen at gøre det klart, at vi taler om et yderst kritisk problem, nemlig fedme.

For så vidt angår sundhedsproblemer er fedme nu ved at blive et særdeles kompliceret problem, der skal løses. Der skal ydes hjælp, og vi skal udarbejde en betænkning, der kan bidrage til opfyldelsen af vores mål. Kommissionen har bestemt understreget Verdenssundhedsorganisationens rolle, men vi skal huske på, at WHO selv har opfordret til at vende udviklingen med den stigende forekomst af fedme blandt børn inden 2015. En anden vigtig dato er 2010, hvor vi vil kunne bedømme resultatet af denne strategi.

Jeg ønsker derfor at takke alle dem, der har taget ordet under forhandlingen, og skyggeordførerne. Jeg glæder mig over alle de nævnte forslag og mener, at vi alle skal være meget årvågne og omhyggelige med udarbejdelsen af en væsentlig betænkning, der virkelig vil sætte os i stand til at gøre os tanker om forebyggelse og en afbalanceret sund kost, ikke blot for kroppens, men ligeledes for hjernens og sjælens skyld. Jeg er af den opfattelse, at vi absolut kan nå dette mål ved alles hjælp. Jeg ønsker nok engang at takke alle dem, der har taget ordet til støtte for denne betænkning.

  Formanden. − Tak for Deres arbejde, som alle de tilstedeværende har anerkendt.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. – (PL) Overvægt og fedme er en form for nutidig epidemi med alvorlige konsekvenser for menneskets helbred og sågar liv. Diabetes, kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk, hjertetilfælde og visse kræftformer er blot nogle af de alvorlige følger af fedme og overvægt. Det er derfor fuldt ud relevant, at Parlamentet er blevet inddraget i bekæmpelsen af overvægt og fedme. Det er også korrekt, at Parlamentet bør tilskynde de organer, der er ansvarlige for EU-borgernes sundhed, til at deltage i denne kamp. Jeg tænker her på organer på alle planer i den nationale og europæiske administration.

Fedme blandt børn er særlig alvorlig. Der er allerede 22 mio. overvægtige børn i Europa, og antallet stiger støt. Hvis vi ikke vender denne udvikling, vil vores samfund inden længe blive præget af en øget forekomst af fedme, mere usundhed og en markant lavere produktivitet. Derfor støtter jeg den foreliggende betænkning fuldt ud. Jeg mener, at tiden er kommet til, at vi skal samle vores kræfter og indlede et målrettet og vedvarende angreb på overvægt og fedme. Vi skal rette fokus mod de mest følsomme grupper i samfundet som f.eks. børn og ældre, især kvinder og mennesker, der bor alene.

Hvis det lykkes os at overbevise samfundet om, at det betyder noget at kontrollere vores kropsvægt og bekæmpe overvægt, og hvis vi formår at etablere mekanismer til fremme af en sund livsstil, vil vi være i stand til at undgå en lang række problemer. Forebyggelse af fedme er således ikke blot et spørgsmål om sundhed og skønhed, men har ligeledes sociale og kulturelle følger.

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (PL) Problemet med fedme og kostrelaterede sygdomme har taget en voldsom drejning på verdensplan. Efter min mening har raffinerede og aggressive markedsføringsteknikker hindret forbrugerne i at træffe informerede valg med hensyn til deres kost. I denne forbindelse er børn særligt modtagelige. I direktivet om audiovisuelle medietjenester regnede man med, at medietjenesteudbyderne ville vedtage en frivillig adfærdskodeks vedrørende kommerciel kommunikation om fødevarer og drikkevarer. Selv om jeg værdsætter erhvervslivets og mediernes trang til selvregulering, ville jeg have foretrukket at se konkrete begrænsninger af omfanget og typen af de reklamer, der er målrettet børn. Fødevarer af lav kvalitets destruktive indvirkninger på samfundet kan sammenlignes med indvirkningen af alkohol og tobak, og reklame herfor er kraftig reguleret. Der kan anvendes en tilsvarende tilgang til fødevarer, der er blevet fastslået som værende skadelige for menneskers sundhed. Forbrugerne har behov for klare og objektive oplysninger, og disse kan gives ved, at man kræver højere standarder for mærkning af fødevarer og flere begrænsninger for reklame.

Den nuværende finanskrise har igen stillet resultaterne af grådighed kombineret med manglende regulering til skue. Uanset om man står til at miste sit hus eller sit helbred, mener jeg, at indsatsen ved en ligegyldig tilgang til markedsføring er for høj. Som lovgivere bør vi træde til og gøre vores arbejde.

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. – (PL) Jeg glæder mig over betænkningen om ernærings-, overvægt- og fedmerelaterede problemer, som hr. Foglietta har udarbejdet. Det er helt korrekt af Parlamentet at tage det væsentlige spørgsmål om fremme af sund kost op igen. Det vil være en god idé at erindre, at sund ernæring er en af de 12 faktorer, der bidrager til et sundt helbred, og som fremhæves af Verdenssundhedsorganisationen. Et sundt menneske er en afgørende forudsætning for et sundt samfund. Fødevaresikkerhed spiller en afgørende rolle i denne forbindelse. De seneste tilfælde, der omhandler forurenet, kinesisk modermælkserstatning, er et bevis på, hvor vigtigt dette er.

Dårlig ernæring er årsag til mange lidelser, herunder overvægt og fedme. Fedme betyder for store fedtdepoter i kroppen. Fedme øger risikoen for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, diabetes, galdesten, nyresten og urinvejssten, knogle- og leddegeneration og visse kræftformer. I Polen er 65 % af alle personer i aldersgruppen 35-65 år overvægtige eller lider af fedme. Forekomsten af fedme blandt vores yngste borgere har nået epidemiske højder. 22 mio. europæiske børn er ramt af lidelsen. De negative indvirkninger af reklamer for fødevarer med et højt fedt-, sukker- eller saltindhold er meget alvorlige. Det er vigtigt at gøre skolerne og familierne bevidst om indsatsen for at fremme veltilberedt mad af god kvalitet. Skolerne og familierne bør tilskynde de unge til at føre en sund livsstil, der indbefatter sport og andre fritidsaktiviteter.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. – (PL) Overvægt og fedme er problemer, som i den seneste tid har antaget karakter af en epidemi på grund af den negative indflydelse på folkesundheden. Verdenssundhedsorganisationens tal afslører, at 50 % af den europæiske befolkning lider af overvægt eller fedme. Den kendsgerning, at over fem millioner børn er fede og 22 millioner overvægtige, giver anledning til særlig stor bekymring. Tallene vokser med en foruroligende hastighed. Fedme er en af de væsentligste årsager til dødsfald og kroniske sygdomme såsom type 2-diabetes, kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk, hjerteanfald og visse kræftformer.

Behandlingen af fedme er faktisk meget dyr. Den udgør omkring 7 % af de nationale sundhedsbudgetter i Unionen og op til 6 % af de offentlige sundhedsudgifter.

For at bekæmpe dette problem bør europæiske forbrugere have bedre adgang til oplysninger om de bedste ernæringskilder, således at de kan vælge en passende kost. Fødevarer bør mærkes tydeligt. Visse ingredienser såsom kunstige transfedtsyrer og transisomerer bør ikke længere anvendes. Det er også vigtigt at tænke på, at tv-reklamer påvirker forbrugsmønstrene på kort sigt hos børn mellem 2 og 11 år. De har en negativ indvirkning på udviklingen af kostvaner.

Bekæmpelse af overvægt, især blandt børn, bør være en prioritet på internationalt, europæisk, nationalt og lokalt plan.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) Der er en stigning i forekomsten af fedme og vægtforøgelse på grund af forkerte kostvaner og manglende fysisk aktivitet overalt i EU, hvilket har store økonomiske og sociale konsekvenser. For at fremme et sundere samfund bør Kommissionen inddrages aktivt ved at hjælpe medlemsstater med at mindske de skadelige virkninger af uafbalanceret kost og stillesiddende livsstil. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at fremme en sund livsstil blandt EU-borgerne. Vi må også motivere dem og sørge for den nødvendige infrastruktur. Der bør træffes lokale foranstaltninger for at mindske brugen af biler og få folk til at gå. Der bør være parker og cykelstier. Politik til bekæmpelse af fedme bør koordineres med byudvikling og transportpolitik som f.eks. i grønbogen om mobilitet i byer, og disse politikker bør alle supplere de politikker, der tilskynder til fysisk aktivitet. Vi bør lægge større vægt på socialt og økonomisk dårligt stillede grupper, som berøres af prisstigningerne på råvarer og fødevarer, og på sårbare grupper såsom børn og gravide kvinder. Fremme af undervisning i sundhed i skoler og forbud mod salg af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt i skoler og børnehaver vil sikre den næste generations sundhed.

  Richard Seeber (PPE-DE), skriftlig. – (DE) I betragtning af den foruroligende tendens blandt europæiske børn – mere end fem millioner børn lider af fedme, og 22 millioner er overvægtige – er udviklingen af en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring et meget kærkomment skridt. Omhyggelig mærkning med oplysninger om fødevarerne er et fornuftigt middel, der sætter forbrugerne i stand til at træffe kvalificerede valg for at forbedre deres kost. Det vil uden tvivl også hjælpe med at vende tendensen i de kommende år, hvis bevidstheden i vid udstrækning øges fra den tidlige barndom. På mellemlang sigt er midlertidige kampagner nødvendige, såsom uddeling af frisk frugt i skoler. Europæiske skoler skal også i højere grad påtage sig ansvaret for idræt i skolen og daglig motion i betragtning af, at børn og unge tilbringer en stor del af dagen i skolen.

Ikke desto mindre kan bestemmelser på europæisk plan kun skabe et miljø med sunde kostvaner og må ikke have den fejl, at de fratager borgerne deres grundlæggende ansvar. Hvis vi skal opnå et sundere Europa på lang sigt, er EU nødt til at søge partnerskaber på alle niveauer, både inden for politik, i erhvervssektoren og i det civile samfund.