Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 25. september 2008 - Bruxelles

8. Stemmeforklaring

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg ønsker blot, at det registreres, at jeg stemte for Alessandro Fogliettas betænkning, men mit afstemningsudstyr fungerede ikke.

Mundtlige stemmeforklaringer

– Forslag til beslutning om den årlige drøftelse om de fremskridt, der i 2007 er opnået på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 2 og 39 i traktaten om Den Europæiske Union) (B6-0425/2008)

  Simon Busuttil (PPE-DE). – (MT) Det er naturligvis vanskeligt at blive forstået i denne kaotiske situation. Jeg vil gerne forklare min stemme for den beslutning, vi lige var vedtaget, vi lige har godkendt, om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er opnået på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. I dag mødes justits- og indenrigsministrene i Rådet for at drøfte og godkende den europæiske pagt om indvandring og asyl. Dette er et meget vigtigt emne, og det er et meget vigtigt forslag, som drøftes i Rådet. Jeg håber, at der under drøftelserne i dag i Rådet indsættes en erklæring om behovet for at dele immigrationsbyrden mere retfærdigt og ligeligt. Jeg håber, at ministrene vedtager denne pagt i dag, og at den henviser til dette fælles ansvar.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

– Forslag til en beslutning: Årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 2 og 39 i traktaten om Den Europæiske Union) (B6-0425/2008)

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! Af mange årsager var den beslutning, vi lige har stemt om, uacceptabel for mig og bestemt også for min gruppe. Hovedårsagen er naturligvis, at jeg mener, at Europa absolut ikke har brug for en ny bølge af "ulovlig" immigration. Absolut ikke.

Det er alt for nemt for arbejdsgivere i den private sektor og regeringer at blive ved med at importere flere og flere udenlandske statsborgere fra andre lande end EU-lande. Det skaber hjerneflugt fra udviklingslandene til Europa og gavner i sidste ende hverken udviklingslandene eller Europa, tværtimod. Vi bør langt om længe begynde – og jeg taler her primært til regeringer og til erhvervslivet – inden for det almindelige arbejdsmarked at assimilere, genuddanne og integrere de enorme, virkelig enorme antal udenlandske statsborgere, som allerede er her, og som ikke er og aldrig har været ordentlig integreret i vores samfund.

– Betænkning: Marianne Mikko (A6-0303/2008)

  Neena Gill (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg stemte for Marianne Mikkos betænkning, fordi jeg mener, at medierne spiller en afgørende rolle for sikringen af demokratiet. Med udvidelsen af EU er det vores rolle at sikre konvergens mellem standarder for beskyttelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati. Jeg var involveret i udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi til denne betænkning, og jeg vil gerne lykønske hende, fordi nye teknologier efter min mening har resulteret i udviklingen af nye mediekanaler og nye indholdstyper, og medierne er stadig et vigtigt politisk redskab. I den sammenhæng er et pluralistisk mediesystem en afgørende forudsætning for den demokratiske sociale model.

Når medieejerskabet er koncentreret på få menneskers hænder, styrker det monopoliseringen af reklamemarkedet og skaber en hindring for nye aktører på markedet. Konkurrencelovgivningen har bidraget til at begrænse mediekoncentrationen, men disse problemer er stadig aktuelle i en række medlemsstater, hvor markedet domineres af få store aktører.

Så forslaget i betænkningen om at kæde medie- og konkurrencelovgivning sammen bør derfor roses.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Hr. formand! Pluralisme i medierne betyder mangfoldighed i formidlingen af information og i radio- og tv-selskabernes særlige fremtoning. Begge disse områder er i øjeblikket truede i mediesektoren. En konstant stigende koncentration af ejerskabet blandt medieselskaber, som konkurrerer inden for denne sektor, har skabt en situation, hvor information, der er værdifuld fra et socialt og kulturelt synspunkt, er vanskelig at finde i labyrinten af lettilgængelige og standardiserede nyheder for alle. Det er vanskeligt at forudsige, hvad den fortsat forværrede situation i sektoren vil udmønte sig i, ikke kun for de enkelte forbrugere, men for samfundet som helhed.

Ordføreren understreger med rette den rolle, som public service-radio- og tv-selskaber spiller som vogtere af mangfoldighed med en mission om at udsende information af høj kvalitet. Hun har også ret, når hun foreslår en model, hvor stærke public service-medier uden for det kommercielle mediemarked eksisterer side om side med private medieselskaber, der agerer ud fra hensynet til økonomisk profit. Der er ingen tvivl om vigtigheden af en balance mellem disse to søjler. Betænkningens tekst og ordførerens hensigt forekommer klar og gennemsigtig. Det kompromis, der blev nået under drøftelserne i Kultur- og Uddannelsesudvalget, er godt. Den retlige status af disse nye metoder til informationsformidling, f.eks. internetblogge eller andre brugergenererede websteder, bør klart afgrænses, så de personer, der opretter dem, klart har kendskab til deres rettigheder og ansvar samt eventuelle sanktioner.

(Formanden afbrød taleren)

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! Det glæder mig at høre Parlamentet sige, at alle medlemsstaterne skal garantere pluralisme i medierne, og at public service-radio- og tv-selskaber bestemt spiller en vigtig rolle i den forbindelse. Det er helt rigtigt og på sin plads. I et almindeligt samfund betyder det demokrati og informationsfrihed og frem for alt informationsfrihed for oppositionsgrupper.

Ud fra disse kriterier er Belgien og endda Flandern ikke demokratier. Mit politiske parti, et stort politisk parti i landet, forskelsbehandles og boykottes f.eks. rutinemæssigt og åbenlyst af det flamske public service-radio- og tv-selskab og på grundlag af officielle direktiver. Hvorfor? Fordi vores idéer og holdninger ikke er "politisk korrekte" og afviger fra den fremherskende linje. For ikke så længe siden indrømmede den tidligere leder af public service-radio- og tv-selskab åbent, at kongen af Belgien havde udnævnt ham til baron for at belønne ham for sin diskriminerende indsats mod oppositionspartiet.

Denne betænkning, som ellers ikke er så dårlig, kunne have medtaget et afsnit om behandlingen af oppositionspartier, der ikke følger den accepterede linje.

  Koenraad Dillen (NI). – (NL) Hr. formand! Jeg undlod at stemme under afstemningen om denne betænkning. Den fremhæver korrekt adskillige vanskeligheder i forbindelse med mediepluralisme og koncentrationen af ejerskab i en række medlemsstater.

Som flamlænder kan jeg sige et par ord eller mere om emnet. Der findes nemlig ikke noget land i EU, som f.eks. har mere brug for en neutral medieombudsmand til at sikre ytringsfrihed og pluralisme, end Belgien. Her i Bruxelles, landets institutionelle hjerte, boykotter, som min kollega lige har sagt, ikke kun de private medier, men også regeringsorganerne skamløst det største oppositionsparti og nægter befolkningen retten til fri og balanceret information.

Det er muligt, at et charter for mediefrihed, som ordføreren støtter, kan bringe denne form for misbrug til ophør. Ellers vil det hele blot være et spil for galleriet.

Jeg undrer mig også over, at ordføreren er så ivrig for i højere grad at regulere det fuldstændigt frie medie – internettet og især bloggere – for ikke at nævne relevant bekymring for forfatteres rettigheder. For det er jo netop de lande, der ikke har ægte mediepluralisme, som ønsker strengere regulering af internettet. Denne betænkning giver dem yderligere argumenter, og det er beklageligt.

  Pál Schmitt, for PPE-DE-Gruppen. – (HU) Tak, hr. formand! Jeg vil tale på ungarsk. Mangfoldighed i medierne er et særligt vigtigt område for Det Europæiske Folkeparti, så vi har besluttet, at vores gruppe vil fremsætte et alternativt forslag til beslutning i stedet for at forkaste betænkningen. Mens de gode elementer i den oprindelige betænkning er bevaret, har vi slettet de dele af teksten, vi ikke kunne acceptere, og i stedet indsat de henstillinger, som efter vores mening bør fremhæves.

Gruppen protesterede bl.a. mod anførelsen af specifikke medlemsstater i betænkningen, idet vi er overbeviste om, at en betænkning om mangfoldighed i medierne bør være neutral og have generel anvendelse. Formålet er ikke at hænge visse lande ud som dårlige eksempler. På samme måde kunne vi heller ikke acceptere, at det i betænkningen anføres, at nogle mediekoncerner har tendens til at agere ud fra hensynet til økonomisk profit: Det er en overdrevet generalisering, som vi ikke kan acceptere.

Betænkningen, som har skabt voldsom politisk debat, må under alle omstændigheder henlede Kommissionens opmærksom på, at den bør behandle dette emne på en måde, som er i overensstemmelse med emnets betydning, og undersøge, hvilken form for EU-foranstaltninger eller nationale foranstaltninger der skal indføres for at sikre mangfoldighed.

– Fælles beslutningsforslag om tackling af energipriserne (RC-B6-0428/2008)

  Peter Baco (NI). – (SK) Jeg støtter effektiv kontrol af energipriser. De seneste måneders prissvingninger er tydeligvis ikke i EU-borgernes interesse, mens spekulanter og mellemmænd skaber gevinst. Vi oplever desuden en fuldstændigt uacceptabel situation, hvor energipriser bestemmer priserne på fødevarer. Vi kan ikke tavst acceptere det kyniske argument, at der stadig er fødevarer nok globalt, fordi ikke alle har råd til at købe dyre fødevarer.

Verdensbankens eksperter anslår, at 80 % af den drastiske stigning i fødevarepriserne kan tilskrives biomasseenergi. I denne sammenhæng har jeg ved mange lejligheder understreget behovet for at øge fødevarereserverne og regulere anvendelsen af fødevarekilder til energiformål. Det er et centralt problem vedrørende kontrol af fødevarepriser, som kræver yderligere specifik opmærksomhed.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! Vi oplever i øjeblikket hastige stigninger i energipriserne. Det påvirker direkte livskvaliteten for indbyggerne i EU og vores stigende inflation. Vi skal derfor udforme instrumenter, der kan beskytte Europas borgere mod konsekvenserne af prisstigningerne. Selv om vi for nylig har set et fald i oliepriserne, mener jeg, at vi skal være mere opmærksomme på mekanismer, der har til formål at sikre prisstabilitet. Der er også idéen om, at energimarkederne bør være mere gennemskuelige, så de i fremtiden ikke er så følsomme over for spekulation på verdensmarkederne. Når vi drøfter spørgsmålet om energi, må man nødvendigvis for det første understrege behovet for at intensivere indsatsen for at øge andelen af energi fra vedvarende kilder. For det andet skal vi indføre nye kulteknologier, og for det tredje skal vi indføre programmer, der har til formål at forbedre energieffektiviteten.

– Betænkning: Alessandro Foglietta (A6-0256/2008)

  Renate Sommer (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Jeg stemte imod Alessandro Fogliettas betænkning, og jeg vil gerne takke alle mine kolleger, der støttede mig i denne afvisning.

Selv om fedme er et stigende problem, bringer denne hvidbog os ikke nærmere en løsning. Tværtimod. Den fremlægger et vilkårligt sammensurium af forskelligartede henstillinger og krav om lovgivning. Det får os til at se latterlige ud. Det glæder mig, at i det mindste forslaget om farvekodning af fødevaredeklarationer med rød, gul og grøn blev udeladt, men andre forslag overlevede, herunder forslag, som kommer beslutninger, der er ved at blive truffet på område for deklaration af fødevarer, som jeg er Parlamentets ordfører for, i forkøbet.

Vi besluttede, at vi vil kræve censur af reklamer, at vi vil forbyde kunstige transfedtsyrer, men vil samtidig angive indholdet af transfedtsyrer i fødevaredeklarationerne, at vores talje skal måles officielt i fremtiden, og at saltindholdet i fødevarer skal overvåges, hvilket svarer til at foretage indgreb i madopskrifter. Der er indført en ny definition af sund kost. En af påstandene er, at sund kost kun kan fås gennem økologiske produkter. Det er diskriminering af landmænd, der driver konventionelt landbrug.

Der må ikke forefindes dårlige fødevarer, som vores bestemmelser ville fjerne fra markedet. Alle forbrugere har ret til at blive informeret, men de har også krav på respekt, og det betyder, at de skal have lov til at vælge selv.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning: Karin Resetarits (A6-0263/2008)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne betænkning om ikkekommerciel lokalradio og -tv i Europa omhandler et område, der vurderes at have behov for yderligere finansiering under EU's støtteprogrammer. Dette er endnu et eksempel på, hvordan forskellige særlige interesser her i Parlamentet søger at øge antallet af EU-støtteprogrammer og samtidig forøge de finansielle ressourcer, der tildeles dem, så de kan uddele bevillinger til højre, til venstre og i midten.

Det er uforståeligt, at støtte til ikkekommerciel lokalradio og -tv skal ses som en udgift, der skal finansieres på EU-niveau. Det er indlysende, at denne udgift i henhold til subsidiaritetsprincippet hører ind under medlemsstaterne eller de regionale politiske organer. De har ekspertisen med hensyn til disse medier, og de har mulighederne for at afgøre, om sådanne udgifter skal prioriteres højere end behovet for ressourcer til f.eks. sundhedsydelser, skoler, velfærd osv.

Af hensyn til subsidiaritet har vi stemt imod denne betænkning i dens helhed.

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. – (EN) "Lokalradio og -tv" spiller ofte en vigtig rolle i lokale samfund. Det er en indflydelsesrig informationskilde blandt de lokale medier, ofte endda den eneste stemme i de lokale samfund. Derfor før EU fokusere mere på disse medier, navnlig efter Lissabontraktatens fiasko, da de kan være en effektiv kanal for formidling af EU-relaterede informationer til borgerne.

Som ordfører for betænkningen om aktiv dialog med borgerne i Europa støtter jeg fuldt ud ethvert kommunikationsredskab, der kan hjælpe med at bringe EU tættere på borgerne. Jeg er dog overbevist om, at det er en vigtig forudsætning for enhver form for lokalradio og -tv samt andre lokale medier, som helt eller delvist finansieres af offentlige midler, at de er uafhængige ikke kun af de statslige, men også de lokale myndigheder.

Jeg mener, at lokalradio og -tv, navnlig deres finansiering, bør prioriteres højst af medlemsstaterne i medfør af deres forskellige former og lokale særegenheder. Vi kan på europæisk plan hjælpe ved at gøre spørgsmålet mere synligt. Denne betænkning er et skridt i den retning.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Karin Resetarits' betænkning, som jeg støttede, henviser til mediernes betydning for en styrkelse af den kulturelle og sproglige mangfoldighed. I denne uge blev den første tv-kanal på det gæliske sprog nogensinde lanceret – en velkommen udvikling i indsatsen for at fremme den sproglige mangfoldighed i både Skotland og Europa.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Ikkekommerciel lokalradio og -tv har altid spillet en vigtig rolle i vores samfund. Disse medier kan fremme den tværkulturelle dialog ved at bekæmpe negative stereotyper. EU skal fuldt ud anerkende dette ved at forbedre den retlige anerkendelse af lokalradio og -tv og deres adgang til radiofrekvenser i forbindelse med udsendelser. Jeg stemte for betænkningen.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Hvad angår ikkekommerciel lokalradio og -tv og alternative medier, er det efter min mening hævet over enhver tvivl, at de kan bidrage til et mere pluralistisk mediemiljø og øget bevidsthed blandt borgerne. Erfaringer fra de fleste medlemsstater viser tydeligt, at ytringsfrihed er blevet næsten en myte, og af karakteren af de "kommercielle" medier formes af deres ejer. Objektivitetsniveauet for information fra statslige medier afhænger i væsentlig grad af magthavernes interesser, uanset de regler og love, der er fastlagt for sådanne medier.

Det gør det endnu mere vigtigt at forhindre, at ikkekommerciel lokalradio og -tv og alternative medier misbruges eller tillades at operere uden for de grænser, der er fastlagt for dem.

Jeg er enig i, at disse medier fortjener generel retlig anerkendelse i EU-landene. Reglerne for deres aktiviteter skal dog fra starten fastlægges på en måde, som vil forhindre, at disse lokale og alternative medier ikke svigter deres mission, deres sociale rolle.

– Betænkning: Joseph Muscat (A6-0344/2008)

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg kan ikke støtte denne betænkning. Jeg er enig i og glæder mig over mange af forslagene deri, men jeg er bekymret over indsnævringen af omfanget af momsfritagelse for investeringsfonde. Jeg mener, det er bedre at fastholde status quo.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. – (EN) Labour-Partiets medlemmer af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (EPLP) mener, at opgraderingen af momskravene for finanssektoren burde være sket for længe siden. Ordføreren har udvist stor omhu i sin løsning af opgaven. Vi mener, at han i sin tilgang har været meget forstående over for problemet med at overføre omkostningerne til forbrugerne, og at han forstår, de problemer, der kan opstå. Vi er usikre på, hvordan visse punkter kan administreres ordentligt i praksis – navnlig med hensyn til fastlæggelse af virksomheder, der kan anvende moms. Vi har derfor forbehold, der ikke kunne udtrykkes i de enkelte ændringsforslag, fordi det var en samlet afstemning 1-28. Vi støtter ordføreren, men ville have stemt imod ændringsforslag 6 og 21.

Jeg vil personligt takke Joseph Muscat for hans arbejde på denne betænkning og andre og for hans kollegiale holdning i Parlamentet. Jeg håber, at hans karriere vil fortsætte med at blive styrket, og at vi meget snart kan byde ham velkommen igen som Maltas premierminister.

– Forslag til en beslutning: Årlig drøftelse om de fremskridt, der er gjort med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 2 og 39 i traktaten om Den Europæiske Union) (B6-0425/2008)

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. – (EN) De britiske Konservative går ind for samarbejdet mellem medlemsstaterne på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men vi siger nej til denne beslutning, da vi er modstandere af enhver form for harmonisering på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Vi er navnlig mod opfordringerne i forslaget til at vedtage de bestemmelser i Lissabontraktaten, der kan vedtages under de nuværende ordninger.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at et meget stort flertal har vedtaget beslutningen om den årlige drøftelse om de fremskridt, der er gjort i 2007 med hensyn til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det er en tekst af høj kvalitet, som på det kraftigste minder os om behovet for den hurtige vedtagelse af Lissabontraktaten, som vil styrke området med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem grundlæggende forbedringer med hensyn til legitimiteten og effektiviteten af EU's handlinger.

Den opfordrer også Kommissionen til at definere nye prioriteter for det næste flerårige program for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014.

Endelig foreslår den, at en række vigtige foranstaltninger vedtages på området for grundlæggende rettigheder og medborgerskab, grænsebeskyttelse samt immigration og asyl. Det er disse prioriteter, som vores politiske grupper har søgt at fremme, og de fleste findes også i den europæiske pagt om indvandring og asyl, som skal gennemføres på grundlag af konkret handling.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er enige i flere punkter i denne beslutning om det såkaldte "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" – en eufemisme for den reelle proces, der har til formål at bringe de retlige og indre anliggender, som hører ind under medlemsstaternes suveræne beføjelser, ind under fællesskabssystemet – men den indeholder en række målsætninger, prioriterede områder og forslag, som vi afviser bestemt.

Det skyldes navnlig, at den spiller døv over for afvisningen af den såkaldte "Lissabontraktat" – ved at insistere på dens gennemførelse inden udgangen af 2009 og ved at kræve, at områderne for retlige og indre anliggender overføres til fællesskabssystemet – hvilket illustrerer den mangel på respekt, flertallet her i Parlamentet viser over for den irske befolknings suveræne og demokratiske beslutning.

En af de andre grunde er, at den opstiller udviklingen af Schengens informationssystem (herunder beslutninger om Prümaftalen), Frontex og EU's immigrationspolitik (som er selektiv og beskyttende, og som kriminaliserer immigration) som målsætninger.

Selv om Parlamentet klager over, at "EU de facto er ved at skabe et politimæssigt og retligt samarbejde med tredjelande, navnlig USA, i form af indgåelse af bilaterale aftaler om en række emner, og derved unddrager sig de formelle demokratiske beslutningsprocedurer og den parlamentariske kontrol", sætter det ikke spørgsmålstegn ved det.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. – (DE) 1. I beslutningsforslaget beskrives Lissabontraktaten som "en væsentlig og presserende forudsætning for at gøre EU til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Lissabontraktaten blev afvist som følge af den irske folkeafstemning. Det er på tide, at det accepteres.

2. Beslutningsforslaget opfordrer til fuldstændig gennemførelse af andengenerations-SIS (SIS II) og til styrkelse af Frontex. Grænseagenturet Frontex er ansvarligt for den operationelle gennemførelse af den umenneskelige politik for lukning af EU for mennesker i nød. Denne politik er en krænkelse af menneskeheden og skal derfor afvises fuldstændigt.

  Søren Bo Søndergaard og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Generelt støtter vi idéen om at give fastboende udlændinge stemmeret ved europæiske og lokale valg. Vi mener dog, at beslutningen om stemmeret ved lokale valg bør overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner.

– Betænkning: Marianne Mikko (A6-0303/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne understrege betydningen af at sikre pluralisme i medierne (som allerede anerkendt i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder) som støtte for den demokratiske proces, hvorigennem de forskellige borgere i Europa kan modtage information på en gennemsigtig måde. Vi ved, at det politiske pres alt for ofte påvirker medierne, navnlig public service-medierne, som har brug for betydelige og stabile markedsandele, så de kan hæve sig over utilstrækkelig finansiering og politiske interessegrupper.

Jeg vil derfor stemme for dette beslutningsforslag, der har til formål at overlade overvågningen af denne pluralisme til tre europæiske universiteter på grundlag af pålidelige og objektive indikatorer. Jeg er også enig i behovet for at indføre systemer, der sikrer pressefriheden i alle medlemsstater.

I lyset af den forestående valgkampagne forud for valget til Europa-Parlamentet i 2009 er det på tide, at vi i fællesskab udarbejder et charter for mediefrihed med henblik på at ændre de usikre arbejdsforhold, som mange forlagsjournalister og journalister arbejder under i dag.

Endelig har de nye mediekanaler, der transmitterer i Europa og globalt, ganske rigtigt behov for finansiering, men de skal også bruges ansvarligt (f.eks. bør blogforfatteres og blogudgiveres status defineres), og mediekendskabet i EU skal fremmes.

  Jean-Marie Cavada (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg vil understrege, at jeg tillægger ytringsfrihed og mediepluralisme stor betydning. Blogge er redskaber, som kan true privatlivets fred for nogle personer, og som kan sættes i samme kategori som "overtrædelse af presselovgivningen", hvis de er usande eller ondsindede.

  Jorgo Chatzimarkakis (ALDE), skriftlig. – (DE) Et pluralistisk mediesystem er en grundlæggende forudsætning, hvis den europæiske demokratiske samfundsmodel skal overleve. Koncentrationen af medieejerskab skaber dog et miljø, som bidrager til skabelsen af monopoler, lægger hindringer i vejen for nye markedsaktører og resulterer i ensartet medieindhold.

Udviklingen af mediesystemer drives i stigende grad af ønsket om profit. Hvis interessekonflikter mellem koncentrationen af medieejerskab og politisk myndighed skal undgås, skal konkurrence- og medielovgivningen samordnes. Den kendsgerning, at sådanne konflikter forekommer, skader den frie konkurrence og pluralismen. Med henblik på at styrke pluralisme skal der også sikres en balance mellem public service-selskaber og private selskaber.

Jeg opfordrer desuden til, at der iværksattes foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen for mediekoncerner for at skabe økonomisk vækst. De europæiske og nationale konkurrenceregler skal anvendes på en ensartet måde for at sikre ægte konkurrence og et åbent marked. Herunder bør den nationale medielovgivning være gennemsigtig og effektiv.

Jeg glæder mig derfor over Kommissionens planer om at udvikle indikatorer, der kan måle mediernes pluralitet. Jeg opfordrer til, at der også udvikles yderligere indikatorer med henblik på at måle faktorer, som f.eks. demokrati og adfærdskodekser for journalister. Endvidere mener jeg, at bestemmelserne om mediekoncentration også bør regulere adgangen til internetindhold og dets formidling.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. – (SV) Marianne Mikkos betænkning er et lysende eksempel på, at gode intentioner går for langt og ender med at være i strid med mediernes uafhængighed og de grundlæggende principper om ytringsfrihed. Mariannes Mikkos oprindelige forslag – som bl.a. omhandlede muligheden for registrering, ret til svar og muligheder for at retsforfølge blogforfattere – lå langt fra dét, jeg opfatter som ytringsfrihed og meningsdannelse. Heldigvis blev betænkningen omformuleret på disse områder, inden forslaget blev fremlagt på plenarmødet. Denne omformulering var dog ikke tilstrækkelig til at sætte mig i stand til at støtte betænkningen. På mange områder er forslaget stadig i strid med principperne om mediernes uafhængighed, fri meningsdannelse og ytringsfrihed.

Ændringsforslag 5 – som endelig blev godkendt af Parlamentet – er et bedre alternativ til betænkningen. Bedre, men ikke godt. Spørgsmålet om mediekoncentration og mangfoldighed er vigtigt og bør drøftes. Men denne betænkning er ikke den rigtige vej at gå. Spørgsmål om medierne skal altid håndteres på en ansvarlig og velovervejet måde. Når det gælder mediernes uafhængighed, fri meningsdannelse og ytringsfrihed, kan jeg ikke gå på kompromis. Disse værdier af alt for grundlæggende til at blive pillet ved. Jeg undlod derfor at stemme i dag. Med denne handling ville jeg vise min støtte til forhandlingen, men samtidig udtrykke min bekymring over de gentagne forsøg på at regulere spørgsmål vedrørende medie- og ytringsfrihed.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Med ændringerne af Parlamentets forretningsorden, som under disse omstændigheder ikke tillader specifikke ændringsforslag, har vi ikke lige stemt om Marianne Mikkos betænkning, men om et overordnet forslag til en alternativ beslutning.

Den endelige beslutning, som er vedtaget, er tydeligvis langt bedre end betænkningen, og vi stemte for den alene af den grund, men der er stadig visse aspekter, som vi er uenige i.

Vores hovedanke vedrører den måde, hvorpå den skaber en pseudobalance ved at sammenkæde den såkaldte "konkurrencelovgivning" med medielovgivningen, idet erfaringer viser, at kapitalinteresserne altid vejer tungere end alle rettigheder og friheder, herunder ytringsfrihed i medierne, hvilket meget ofte sår tvivl om pluralismen.

Selv om det et andet sted anføres, at "de offentlige myndigheders væsentligste mål bør være at skabe de rette betingelser for kunne sikre, at medierne (herunder de offentlige medier) er af høj kvalitet, at der er mangfoldighed i medierne, og at journalisternes fulde uafhængighed sikres", ved vi, at dette er vanskeligt at opnå, når den demokratiske stats rolle er svag. Sandheden er, at ytringsfrihed og journalistisk uafhængighed ikke er garanteret, når de primære medieselskaber ejes af økonomiske og finansielle grupper.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne lykønske min kollega Marianne Mikko for hendes betænkning. Jeg vil stemme for det alternative fælles beslutningsforslag, som min gruppe har fremsat sammen med De Liberale og De Grønne, som er tættest på min egen holdning. Jeg kan ikke se, hvorfor noget, der er ulovligt i skriftlig eller mundtlig form, skal være lovligt på internettet. Håndhævelse kan selvfølgelig blive vanskelig, men det er ingen grund til ikke at handle. Vi har jo også hastighedsgrænser på afsidesliggende landeveje, selv om politiet ikke kan patruljere dem alle, og det bruges ikke som argument for at afskaffe hastighedsgrænserne.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne betænkning og de alternative beslutninger, der er fremsat sammen med den, falder uden for den lovgivningsmæssige procedure og er intet mindre end et udtryk for ønsket blandt det føderalistiske flertal i Parlamentet om at få EU inddraget endnu mere i området for kultur- og mediepolitik. Under udformningen af betænkningen gik ordførerne alt for vidt i ønsket om at kontrollere og overvåge bloguniverset. Heldigvis bakkede udvalget lidt ud af sit forslag til plenarmødet, og de beslutningsforslag, der er fremsat af nogle af de politiske grupper, er bedre end selve betænkningen. Men det grundlæggende spørgsmål er ikke besvaret: Hvorfor skulle vi overhovedet drøfte denne betænkning i Parlamentet?

Spørgsmålet om mediekoncentration er vigtigt – så vigtigt, at det fortsat skal håndteres i medlemsstaterne. Vi har derfor stemt imod denne betænkning i dens helhed.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for Marianne Mikkos betænkning om koncentration og pluralisme i medierne i Den Europæiske Union.

Adgang til frie og mangfoldige medier i alle medlemsstater er afgørende i denne tid. Modellen med to søjler for privat og public service-tv-virksomhed og audiovisuelle medietjenester har udviklet sig særdeles godt. For at denne udviklingsproces kan fortsættes så frugtbart som muligt, skal der sikres stabil finansiering til public service tv- og radioselskaber, så de kan fremme offentlige interesser og sociale værdier, bevare mediepluralismen og give borgerne adgang til indhold af høj kvalitet.

Jeg støtter også udformningen af et charter for mediefrihed. Det ville være et brohoved for indsatsen for at sikre ytringsfrihed. Sikring af journalisters uafhængighed skal dog ske gennem særlige retlige og sociale garantier.

Koncentrationen af medieejerskab er også et problem, da det fremmer dannelsen af monopoler. Der er derfor behov for at kombinere konkurrence- og medielovgivningen med henblik på at garantere adgang, konkurrence og kvalitet. Betænkningen omhandler mere eller mindre alle hovedpunkterne, og jeg støtter derfor ordføreren.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. – (RO) Som vi alle er enige om, bør pluralisme være en vigtig del af massemedierne. Pluralisme skal støttes, og vedtagelsen af Marianne Mikko betænkning er et væsentligt skridt i den retning.

Behovet for et balanceret massemediemarked bør anerkendes og understøttes af medlemsstaterne, som både individuelt og samlet bør forpligte sig til at give de europæiske borgere mulighed for at modtage nøjagtige og forskelligartede informationer.

Kulturel mangfoldighed og det stigende behov for integration af indvandrere og mindretal samt betydningen af at levere kvalitetsinformation til den aktive befolkning er blandt de vigtigste begrundelser for at oprette et charter for mediefrihed. Jeg vil gerne udtrykke min fulde støtte til Parlamentets henstilling om, at offentlige medietjenester skal opfordres til at handle som alternative informationsudbydere til udbydere, der udelukkende er baseret på kommercielle kriterier.

At de europæiske borgere aktivt udøver deres rettigheder og forpligtelser, er en nødvendighed, der bør tages i betragtning i hver eneste foranstaltning, der i fremtiden vedtages af både de europæiske institutioner og af hver medlemsstat.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Takket være ny teknologi har vi fået nye mediekanaler og ændret medieindhold. Et vidtfavnende mediesystem er afgørende for at stimulere demokrati og fritænkning. Jeg har bredt stemt for Marianne Mikkos henstillinger.

  Doris Pack (PPE-DE), skriftlig. – (DE) Koncentration i medierne er et vidtforgrenet onde og skal bekæmpes. For det første er der flere lande i EU, hvor koncentrationen i medierne er et problem, og det er derfor uacceptabelt kun at nævne ét land. For det andet opfordrer betænkningen flere steder Kommissionen til at handle inden om aktivitetsområder, der er omfattet af subsidiaritetsprincippet.

Hvis Marianne Mikkos betænkning var blevet ændret, eller hvis jeg havde kunnet stemme for et sådant ændringsforslag, ville jeg have stemt for betænkningen.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Den øgede koncentration af medier på få hænder baner vejen for større monopoler og kvæler den vigtige meningsforskellighed.

Adgang til information er i dag tilsyneladende ubegrænset og samtidig utilstrækkelig. Koncerner ejer en stor del af medierne og internettjenesterne og er også deres egne kunder med den bedste mediedækning. Det er vigtigt, at vi sikrer public service-tv-virksomhed, som er af høj kvalitet, og som er pluralistisk, åben og uafhængig. Hvad angår ytringsfrihed på internettet, bør EU lægge stor vægt på offentlig dialog for at sikre både ytringsfrihed og beskyttelse af personlige oplysninger. Debatten er først lige startet. Ved at samarbejde med civilsamfundet kan vi finde løsninger.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Med ændringen af forretningsordenen, som vi vedtog den 8. juli 2008, har vi fået nye regler for initiativbetænkninger. I løbet af denne anden mødeperiode i september har vi set, hvordan disse regler fungerer i praksis.

Under forhandlingen af en række initiativbetænkninger mandag eftermiddag viste det sig dog, at denne ændring ikke er den heldigste. Kun ordføreren og en repræsentant for Kommissionen blev hørt i forhandlingen af hver betænkning. Forhandlingen mistede sin dynamik, fordi heller ikke skyggeordførerne fik lejlighed til at tale. Selv reglen om, at medlemmer, der har deltaget i udarbejdelsen af betænkningen, kan fremlægge deres synspunkter, viser sig at være problematisk. Den gældende regel er, at under en mødeperiode kan hvert medlem kun reagere skriftligt én gang.

Afstemningsproceduren i forbindelse med initiativbetænkninger har også vist sig at være problematisk. I henhold til den nye regel kan ændringsforslag ikke fremlægges på plenarmødet. Der kan kun fremsættes et alternativt beslutningsforslag på vegne af en politisk gruppe.

I praksis har manglerne ved vores beslutning berørt netop denne betænkning af Marianne Mikko om koncentration og pluralisme i medierne i Den Europæiske Union. Den relativt balancerede betænkning indeholdt nogle punkter vedrørende bestemte medlemsstater. Jeg mener, at indholdet af en betænkning, der vedrører så ømtålelige forhold, bør være neutralt. Jeg havde ikke til hensigt at stemme imod betænkningen, men vi fik ingen chance for at stemme om det beslutningsforslag, som vores politiske gruppe, PPE-DE-Gruppen, havde fremlagt. Jeg anmoder om, at denne regel ændres.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Pluralisme i medierne betyder mangfoldighed i formidlingen af information og i radio- og tv-selskabernes særlige fremtoning. Begge disse områder er i øjeblikket truede i mediesektoren. En konstant stigende koncentration af ejerskabet blandt medieselskaber, som konkurrerer inden for denne sektor, har skabt en situation, hvor information, der er værdifuld fra et socialt og kulturelt synspunkt, er vanskelig at finde i labyrinten af lettilgængelige og standardiserede nyheder for alle. Det er vanskeligt at forudsige, hvad den fortsat forværrede situation i sektoren vil udmønte sig i, ikke kun for de enkelte forbrugere, men for samfundet som helhed.

Ordføreren understregede med rette den rolle, som public service-radio- og tv-selskaber spiller som vogtere af mangfoldighed med en mission om at udsende information af høj kvalitet. Hun har også ret, når hun foreslår en model, hvor stærke public service-medier uden for det kommercielle mediemarked eksisterer side om side med private medieselskaber, der agerer ud fra hensynet til økonomisk profit. Der er ingen tvivl om vigtigheden af en balance mellem disse to søjler. Betænkningens tekst og ordførerens hensigt forekommer klar og gennemsigtig. Det kompromis, der blev nået under drøftelserne i Kultur- og Uddannelsesudvalget, er godt.

Den retlige status af disse nye metoder til informationsformidling, f.eks. internetblogge eller andre brugergenererede websteder, bør klart afgrænses, så de personer, der opretter dem, klart har kendskab til deres rettigheder og ansvar samt eventuelle sanktioner. Der vil komme mere indhold af denne type. Ved at basere disse foranstaltninger på et sæt etiske regler tager vi et skridt i den rigtige retning.

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. – (PL) I den vedtagne betænkning om koncentration og pluralisme i medierne i Den Europæiske Union går medlemmerne af Parlamentet, herunder undertegnede, med rette ind for at garantere friere adgang til forskelligartede massemedier og ytringsfrihed.

Det bør dog også påpeges, at betænkningen med hensyn til internetblogge adskiller sig væsentligt fra den indledende version af betænkningen af Marianne Mikko og Kultur- og Uddannelsesudvalget. I denne betænkning blev det antaget, at der ville være en afklaring af statussen for internetblogge og brugergenererede websteder, så de ville være omfattet af lovgivning svarende til den, der er gældende for andre udgivelser. Den betænkning, som faktisk blev vedtaget, opfordrer til en åben drøftelse af statussen for internetblogge. Derfor stemte jeg for betænkningen.

Efter min mening spiller internettet og specifikt internetblogge en vigtig rolle i styrkelsen af mediepluralisme og ytringsfrihed og bør som sådan være fri for enhver begrænsning. Punkt 25 i den tidligere version af betænkningen ville, hvis den var blevet vedtaget, have udgjort en trussel mod ytringsfriheden for forfattere, der bruger dette til stadighed vigtigere medie. Jeg vil i så kraftige vendinger som muligt sige, at ethvert lignende forsøg på regulering og styring i fremtiden bør afvises af Parlamentet.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) I dagens afstemning støttede jeg betænkningen om koncentration og pluralisme i medierne i Den Europæiske Union. Jeg er enig i det princip, som ordføreren tager udgangspunkt i, nemlig at der må være en vis lighed med hensyn til standarderne for beskyttelse af demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

I den moderne verden har massemedierne en enorm indflydelse, der til stadighed vokser. Den fortsatte fremkomst af nye medier er en positiv udvikling. Det skaber dynamik og variation i sektoren. Jeg mener, at der i den henseende er behov for at skabe et system for overvågning og gennemførelse baseret på indikatorer for mediepluralisme, der er fastlagt på en pålidelig og upartisk måde. Vi bør forsvare mediepluralisme som en vigtig del af demokrati og frihed for at sikre adgang til frie og mangfoldige massemedier for alle borgere i EU.

Jeg mener desuden, at vi bør udforme et charter for mediefrihed, som kan garantere ikke kun de sociale rettigheder for journalister og radio- og tv-virksomheder, men også ytringsfrihed.

– Fælles beslutningsforslag om tackling af energipriserne (RC-B6-0428/2008)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE), skriftlig. – (RO) De fortsatte stigninger i oliepriserne giver anledning til alvorlige bekymringer, herunder for indvirkningen på den økonomiske vækst i EU og for den negative indvirkning på forbrugernes købekraft og livskvalitet.

EU's udenrigspolitik er vigtig i denne forbindelse. Da EU's økonomi stadig i væsentlig grad er afhængig af energiimport, skal vi indføre en fælles energipolitik baseret på princippet om solidaritet, sikkerhed og spredning af kilder og eksterne forsyningsruter.

Som ordfører for det regionale samarbejde i Sortehavsområdet har jeg gentagne gange understreget disse handlingers vigtighed og hastende karakter. I dag opfordrer jeg dog indtrængende Kommissionen og Rådet til at fremlægge konkrete foranstaltninger med henblik på at reducere EU's energiafhængighed i den umiddelbare fremtid. Min appel vedrører ikke kun olieimporten, men også gasimporten, og gennemførelsen af Nabuccoprojeket.

  Jan Andersson, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Vi stemte imod ændringsforslag 1 om beskatning af uforudsete fortjenester, fordi den foreslåede tekst efter vores mening er uklar. Vi tvivler på, hvordan den kan gennemføres, og vi tvivler navnlig på, hvad det endelige formål med forslaget er. Vi stemte dog for ændringsforslaget om lavere moms på energibesparende varer og tjenester, som er en af de mange muligheder for at stimulere overgangen til mere energieffektive alternativer. Vi understreger dog, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende, og beslutninger herom kan kun træffes af medlemsstaterne.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den – ved at understrege misforholdet mellem prisen på råolie på de internationale markeder og den endelige brændstofpris – omhandler dette følsomme emne uden at forfalde til en følelsesbetonet tilgang, som f.eks. den portugisiske regering har benyttet.

I Portugal afslørede minister Manuel Pinho ikke kun sin totale forvirring (og begrænsede magt til at gribe ind), men også en uacceptabel indblanding i lovgiverens uafhængighed. Dette var ikke andet end ønsketænkning inden valget.

Jeg afviser enhver administrativ prisfastsættelse eller skattemæssig harmonisering af brændstof på europæisk plan.

Jeg kan acceptere skatteindgreb (moms og produktionsafgifter), hvis de er midlertidige og selektive til fordel for de værst ramte husstande og industrielle sektorer.

Efter min mening er løsningen grundlæggende en styrkelse af de gældende bestemmelser for olie. I stedet for at tilslutte sig ministerens udtalelser eller afvente forbrugerklager bør konkurrencemyndigheden udnytte dens egne initiativbeføjelser til at bekæmpe den mistillid, der hersker omkring dens beføjelser til at føre tilsyn med oliesektoren. Den portugisiske offentlighed kræver en fast garanti for, at konkurrencebegrænsende praksis ikke er med til at fastlægge priserne. Hvis det bekræftes, at dette er tilfældet, bør konkurrencemyndigheden gribe upartisk ind og pålægge sanktioner.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. – (EN) Det glæder mig at støtte de praktiske idéer i det meste af denne beslutning om stigende energipriser. De nationale og regionale myndigheder skal fremlægge handlingsplaner så hurtigt som muligt for at beskytte de mest udsatte borgere.

På mellemlang sigt vil et skifte til vedvarende energikilder kombineret med øget energieffektivitet bidrage til at beskytte os mod de uundgåelige prissvingninger, der følger med afhængigheden af fossile brændsler, men handling er påkrævet her og nu for at afhjælpe og udrydde brændstoffattigdom.

Jeg er dog enig i, at liberalisering af energimarkedet er en del af løsningen på de stigende priser.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte ja til beslutningsforslaget om tackling af energipriserne. Jeg stemte dog imod ændringsforslag 1 om beskatning af uforudsete fortjenester på europæisk plan. Som følge af de forskellige energiafgiftsniveauer i EU er dette i stedet noget, der skal og burde gennemføres på nationalt plan.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte imod beslutningsforslaget om energipriserne. Jeg er fuldstændig enig i, at stigende energipriser kræver fast politisk handling, men jeg afviser henvisningerne i beslutningen til "lavemissionsenergi". Jeg afviser idéen om, at øget atomenergi kan have en positiv indvirkning på miljøet, og mener, at den politiske opmærksomhed skal rettes mod andre vedvarende energikilder end atomenergi.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over den positive afstemning i dag, hvor vi anerkender energifattigdom og nedsat moms på energibesparende varer.

– Betænkning: Alessandro Foglietta (A6-0256/2008)

  Jan Andersson, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. – (SV) Der er meget, som EU kan gøre for at reducere problemet med fedme, som vi bør fokusere på her i Parlamentet. Det er derfor godt, at Parlamentet i dag stemte for betænkningen om ernæring, overvægt og fedme. En af konsekvenserne af denne beslutning er, at Parlamentet nu kræver forbud mod transfedtsyrer.

Samtidig mener vi dog, at der i betænkningen kunne have været meget mindre om skoler, og hvad de bør servere. Vi mener, at det bedst besluttes på nationalt eller lokalt plan.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Kampen mod det alvorlige folkesundhedsproblem med sygdomme relateret til overvægt og fedme skal prioriteres allerede i en tidlig alder.

Denne betænkning opfordrer medlemsstaterne, lokale enheder og skolemyndigheder til at overvåge og forbedre kvalitets- og ernæringsstandarderne for skolemad.

Ernæringsinformation om mad er vigtig, navnlig forskellen mellem naturlige transfedtsyrer, som findes i kød- og mejeriprodukter, og de transfedtsyrer, som produceres under industriel behandling (kunstige). Den udifferentierede mærkning af transfedtsyrer vil kun forvirre forbrugerne, give et negativt billede af sunde mejeriprodukter og have uønskede konsekvenser for forbruget, hvilket vil underminere folkesundheden (f.eks. lavere indtagelse af vigtige næringsstoffer som kalk og proteiner).

Europæiske indikatorer, som f.eks. taljemål, er nyttige til at overvåge de risikofaktorer, som mennesker er eksponeret for i forbindelse med forskellige fedmerelaterede sygdomme. En forståelse af fordelingen af abdominal fedme fremmer planlægningen af mere effektive foranstaltninger til minimering af sådanne problemer.

Jeg er enig i farvekodningen af fødevarer, fordi de europæiske borgere har brug for mærker, de kan fortolke for at træffe sunde valg, og ikke klar og letforståelig mærkning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Overvægt og ernæringsrelaterede sygdomme er et alvorligt folkesundhedsproblem. Det betyder, at kampen mod fedme skal sættes ind allerede i en tidlig alder.

Alessandro Fogliettas betænkning er særdeles relevant, når den opfordrer medlemsstater, lokale enheder og skolemyndigheder til at overvåge og forbedre kvalitets- og ernæringsstandarderne for skolemad.

Jeg mener, at der altid skal angives ernæringsoplysninger på fødevarer, navnlig oplysninger om kunstige transfedtsyrer, fordi de har mere negative konsekvenser for sundheden. Manglende skelnen mellem kunstige transfedtsyrer og naturlige fedtstoffer vil vildlede forbrugerne og kun bidrage til et negativt billede af visse animalske fødevarer, der indeholder naturlige transfedtsyrer, f.eks. kød- og mejeriprodukter.

Jeg stemte også for udviklingen af europæiske indikatorer, f.eks. taljemål, og andre fedmerelaterede risikofaktorer, fordi jeg mener, de i fremtiden kan bruges til at vurdere de risici, befolkningen står overfor, og effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg kan ikke støtte denne betænkning eller ændringsforslag 6, da det efter min mening er upassende at medtage spørgsmål om skatter eller moms i en betænkning som denne vedrørende sundhed.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Alessandro Fogliettas betænkning og glæder mig over hvidbogen om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme. Fedme er et stort problem i hele Europa, og sygdomme med relation til fedme og dårlig ernæring har alvorlige konsekvenser i de forskellige samfund. I mit eget land har den skotske regering taget en række positive skridt for at forbedre ernæringen på offentlige institutioner, f.eks. skoler og hospitaler, og der skal opfordres til sådanne initiativer i hele EU.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. – (FI) Jeg stemte for Alessandro Fogliettas initiativbetænkning om ernæring, overvægt og fedme, som blev vedtaget af udvalget inden for rammerne af vores strategi for folkesundhed. Jeg tilslutter mig grundsynspunktet om, at industrien skal have chancen for at forsøge at mindske sundhedsproblemerne som følge af overvægt eller fedme gennem selvregulering. Kommissionen skal dog have mulighed for at sikre, at forsøg på at reducere f.eks. den mængde salt, fedt og sukker, som borgerne indtager i fødevarer, faktisk realiseres gennem rimelig og ansvarlig annoncering (navnlig i forhold til børn).

Det er vigtigt, at forbrugerne får udførlig information på fødevareemballagen, så de ved, hvordan de vælger mellem god, bedre og ringere fødevarer. Efter min mening og i modsætning til den nuværende praksis bør indholdet af kunstige transfedtsyrer bestemt angives i fødevaredeklarationerne. Jeg stemte imod den linje, som vores gruppe havde vedtaget på dette punkt.

Jeg støttede dog gruppens udtalelse om brugen af farvekoder ved mærkning af fødevarer. Farvekodet mærkning, som har til formål at give klar besked om, hvor sundt et produkt er, og som har givet anledning til stor debat i Europa, er ofte vildledende og ikke af nogen værdi. Mange supermarkedskæder i Det Forenede Kongerige søger derfor nu at afskaffe en praksis, de tidligere har indført.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for Alessandro Fogliettas betænkning om hvidbogen om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme.

Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for omstruktureringsforanstaltninger inden for sundhed, sport og ernæring. Problemer som overvægt og usunde spisevaner forekommer oftest blandt de socialt og økonomisk dårligst stillede befolkningsgrupper. En af de første muligheder for at løse problemet er i skolerne. Flere idrætstimer og en ernæringsrigtig kost til børn og unge vil være et af de første skridt mod en sundere livsstil, og ernæringsvejledning bør være et obligatorisk fag i alle europæiske skoler. Mærkning af fødevarer ville desuden være velkommen, da det vil sætte forbrugerne i stand til at sammenligne produkter og skelne mellem gode og dårligere fødevarer.

Betænkningen giver ikke en perfekt løsning, men foreslår nogle meget gode foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan ændre nogle få ting til det bedre, hvilket er grunden til, at jeg er meget positiv over for dem.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Det er prisværdigt, at Kommissionen bekymrer sig over sund mad og motion til alle borgere for at forhindre, at de bliver overvægtige, fede og kronisk syge. Jeg støtter bestemt hensigten om at slå alarm over for den fedmeepidemi, der har ramt tre mio. børn og 20-30 % af alle voksne, mens 14 mio. børn og halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige.

Jeg glæder mig over, at indflydelsen fra smagsforstærkere – f.eks. glutamater, guanylater og inosinater, der findes i massive mængder i mange færdigretter og industrielt forarbejdede fødevarer – på forbrugernes adfærd anerkendes og analyseres.

Samtidig beklager jeg, at mit ændringsforslag, som søger at fremme sunde spisevaner ved høring af Euro-Toques, en sammenslutning af kokke, der har tilsluttet sig et sæt etiske regler og støtter den oprindelige kvalitet i produkter og beskyttelsen af lokale produkter, ikke blev vedtaget. Jeg mener, det ville være fornuftigt, hvis vi udnyttede deres knowhow til at fremme bedste praksis i f.eks. skolekantiner og til at udvikle en præference for kvalitetsfødevarer og sunde spisevaner blandt unge mennesker.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Alessandro Fogliettas betænkning om hvidbogen om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme. Betænkningen indeholder en række positive henstillinger, f.eks. forslaget om et forbud mod transfedtsyrer, som angiveligt hænger sammen med hjertelidelser og manglende frugtbarhed blandt kvinder, i hele EU. Jeg støtter dog ligesom mine kolleger foranstaltninger, der går endnu videre. Skoler burde f.eks. ikke skulle overveje, om de skal annoncere for usunde fødevarer på deres område. Min stemme afspejler disse synspunkter.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Fedme har antaget epidemiske proportioner. De fleste fede mennesker i Europa findes i Grækenland, hvor tre ud af fire er overvægtige, og hvor vi har set en stigning på 956 % inden for fast food.

For at bekæmpe fedmen skal vi iværksætte drastiske foranstaltninger her og nu:

– moms på frugt og grønt skal sænkes

– moms på helsekostprodukter og beskyttelse af traditionelle produkter skal sænkes

– korrekt ernæring skal sikres fra en tidlig alder

– maden i skolekantiner skal kontrolleres, og der skal være idræt på skemaet

– annoncering af og vildledende oplysninger på produkter med højt fedt-, sukker- eller saltindhold skal forbydes

– klar ernæringsinformation på varedeklarationer skal være obligatorisk, så forbrugerne kan træffe sunde kostvalg

– syntetiske transfedtsyrer og smagsforstærkere i industrielt fremstillede færdigretter skal forbydes.

I begyndelsen af 2009 træder Kommissionens program for gratis uddeling af frugt og grønt i skoler i kraft. Det finansieres af europæiske midler til i alt 90 mio. EUR årligt og suppleres af national finansiering. Den græske regering skal sikre midler til straks at iværksætte dette program.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. – (EN) Behovet for tydelig mærkning af fødevarer vil hjælpe i kampen mod fedme. Jeg var meget skuffet over afvisningen af den obligatoriske ernæringsdeklaration med farvekoder på emballagens forside i betænkningen. Det er en foranstaltning, jeg støtter på det kraftigste. Jeg glæder mig over opfordringerne til et forbud mod kunstige transfedtsyrer i hele EU.

– Fælles beslutningsforslag – Den sociale velfærdspakke (B6-0378, 0427, 0429, 0433 og 0434/2008)

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. – (EN) Der er en række grundlæggende principper, der skal gælde for EU-patienternes ret til at søge sundhedsydelser i en anden medlemsstat end deres egen.

Vi kan ikke tillade, at EF-Domstolen fastlægger politikken på dette område fra sag til sag. De træffer deres afgørelser udelukkende på grundlag af markedsforhold og ikke på grundlag af sundhedsydelsernes særlige stilling som en universel tjeneste uden for markederne.

Patienternes helbred og velfærd må nødvendigvis være kernen i den lovgivning, vi fastlægger på dette område.

Indtil der opnås enighed om, at vi skal harmonisere vores nationale sundhedsydelser efter de højeste standarder, skal medlemsstaterne frit kunne planlægge, finansiere og administrere deres ydelser med henblik på at levere offentlige sundhedsydelser af høj kvalitet inden for deres grænser.

Konkurrence mellem nationale sundhedsordninger må ikke være et mål eller et resultat af denne lovgivning. Patienternes interesser tjenes ikke ved at behandle sundhed som endnu en vare, der kan købes og sælges. Det vil efter min mening forringe standarderne.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne betænkning indeholder synspunkter vedrørende politiske foranstaltninger på områder som beskæftigelsessikring, kampen mod fattigdom, arbejdsmarkedsforhold, integration af ældre på arbejdsmarkedet, erhvervsmæssig mobilitet og lønforskelle. Vigtige arbejdsmarkedsforhold af denne type må under ingen omstændigheder reguleres gennem prækener fra EU-institutionerne. Medlemsstaterne har et bedre udgangspunkt end EU-institutionerne for at udvikle effektive politikker inden for disse områder. Enhver nødvendig international koordination bør ske inden for rammerne af globale organisationer med bred demokratisk legitimitet, f.eks. ILO. Vi har derfor stemt imod denne betænkning i den endelige afstemning.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. – (NL) Det glæder os stadig, at Parlamentet undlod sundhedsydelser fra det generelle tjenesteydelsesdirektiv. Sundhedsydelser er trods alt en speciel sektor, der kræver en speciel tilgang.

Den grundlæggende forudsætning for forslaget må i overensstemmelse med den fastlagte retspraksis være, at organisationen og finansieringen af sundhedsydelser er medlemsstaternes ansvar. Det betyder på den ene side, at patientmobilitet ikke kan gøres til en absolut ret, og på den anden side, at der ikke er nogen undskyldninger for ikke at investere i landets eget sundhedssystem. Denne forudsætning medfører nødvendigvis, at medlemsstaterne skal kunne opkræve den reelle udgift hos patienten.

Der skal være solidaritet, men der skal også være mulighed for differentieret behandling for patienter, der har bidraget i deres eget land gennem socialsikrings- og skattesystemet, og udenlandske patienter, der ikke har bidraget.

Det er godt, at vi har direktivet, men alle, der kender sektoren, føler, at det stadig trænger til forbedring på mange områder. Efter min mening er kvaliteten, tilgængeligheden og den økonomiske bæredygtighed af sundhedsydelser på grundlag af socialt ansvarlig solidaritet stadig de centrale kriterier.