Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. oktober 2008 - Bruxelles

20. Efterlevelse af EF-Domstolens afgørelse i Turco-sagen (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om:

– mundtlig forespørgsel (O-0087/2008) af Cappato og Cashman for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Jäätteenmäki og Botopoulos for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Rådet om efterlevelse af Domstolens afgørelse i Turco-sagen (B6-0470/2008);

– mundtlig forespørgsel (O-0088/2008) af Cappato og Cashman for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Jäätteenmäki og Botopoulos for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Kommissionen om efterlevelse af Domstolens afgørelse i Turco-sagen (B6-0471/2008).

  Marco Cappato, spørger. – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vores tidligere kollega Maurizio Turco, som i dag er medlem af det italienske parlament for de radikale, indgav en begæring – hvilket enhver borger har ret til – om aktindsigt i rådsdokumenter, hvor navnene på nationale delegationer, der har indtaget bestemte standpunkter, var hemmeligholdt. Rådet afviste at imødekomme begæringen og afviste også at give aktindsigt i en juridisk udtalelse.

Den appelsag, der blev anlagt ved Retten i Første Instans, som i mellemtiden havde tvunget Rådet til at oplyse de nationale delegationers identitet, gav ikke hr. Turco, men derimod Rådet medhold for at forhindre en kendelse fra Domstolen i sagen. I en appelsag ved Domstolen blev afgørelsen imidlertid omstødt.

Domstolen påpegede ganske enkelt, at aktindsigt i dokumenter, særligt med forbindelse til lovgivningsprocedurer, skulle være obligatorisk, fordi aktindsigt er et demokratisk princip, og at enhver undtagelse herfra skulle begrænses, eftersom aktindsigt tydeligvis er i offentlighedens interesse. En offentlig og retlig debat om dokumenter øger institutionernes legitimitet og styrker offentlighedens tillid til dem.

Det spørgsmål, vi stiller i dag, er kort sagt følgende: Hvorledes agter Kommissionen og de europæiske institutioner at efterleve denne afgørelse? Med andre ord, vil de benytte lejligheden til at foretage en grundig gennemgang af producerne for direkte aktindsigt?

Jeg ved, at vi taler om en almindelig borger, og at det drejer sig om en begæring, som enhver borger kunne have indgivet, ikke en reform som følge af en institutionel forhandling. Jeg mener imidlertid, at det netop er heri, at styrken i hr. Turcos initiativ ligger, da det viser, at en individuel sag kan føre meget længere, end institutionelle initiativer giver mulighed for.

Vi skal have fuld aktindsigt i disse dokumenter. Folk skal eksempelvis vide, at det i dag under Kommissionens pressekonference blev bekræftet, at Kommissionen stadig ikke har anmodet den italienske regering om oplysninger i en sag, som Maurizio Turco selv har rejst vedrørende forskelsbehandling i religionsundervisningen i Italien.

Hvordan kan det være, at der ikke er blevet anmodet om disse oplysninger? Det er et konkret eksempel på, at den måde, som de europæiske institutioner fungerer på, bliver for kryptisk for borgerne. Derfor bør denne lejlighed benyttes til at foretage en grundig gennemgang af procedurerne for aktindsigt og offentliggørelse.

  Anneli Jäätteenmäki, spørger. − (FI) Hr. formand! Lovgivningsprocessen i demokratiske lande er åben og offentlig. Borgerne kan finde ud af, hvordan medlemmerne af deres parlament har stemt, og hvad der ligger bag en beslutning. Det er desværre ikke tilfældet i EU. Vi kan ikke prale med, at EU er en demokratisk og åben institution, og at vores borgere har adgang til dokumenter, som ligger til grund for lovgivningen. Vi har derfor spurgt, hvad Kommissionen agter at gøre for i første omgang at ændre reglerne og praksis som en konsekvens af denne domstolsafgørelse, således at der kan indføres åbenhed, gennemsigtighed og demokrati, og hvad Rådet har i sinde at gøre for at indføre åbenhed og demokrati og desuden gøre nationale holdninger offentligt tilgængelige efter vedtagelsen af en beslutning. Medmindre holdningerne er åbne og offentlige, vil befolkningen ikke kunne kontrollere, hvad de, der repræsenterer dem, foretager sig. Det er på høje tid, at vi griber til handling og sikrer, at EU langt om længe kan sige, og være stolt af at sige, at vi har demokrati og åbenhed og gennemsigtighed i lovgivningen.

(Bifald)

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg ved, hvor optaget De – og særligt Dem, hr. formand – er af spørgsmålet om gennemsigtighed, og formandskabet har det på samme måde. Det er meget vigtigt, at borgerne kan forstå, hvordan europæiske beslutninger, som påvirker dem – det er tilfældet med EU-lovgivning – træffes, og vi skal naturligvis skabe fremskridt på dette område.

Jeg glæder mig over Deres forespørgsel, fordi den giver os mulighed for at undersøge det vanskelige spørgsmål om aktindsigt i juridiske udtalelser. Det er det, som denne afgørelse drejer sig om, men hele vores gennemsigtighedspolitik bør evalueres i lyset af denne afgørelse.

Afgørelsen i Turco-sagen er vigtig, fordi det som sagt er første gang, at Domstolen har afsagt dom i en individuel sag om juridiske udtalelser og betingelserne for offentlighedens adgang til dem. I sin afgørelse minder Domstolen om vigtigheden af åbenhed og gennemsigtighed i lovgivningsprocessen af hensyn til borgernes mulighed for at blive bedre inddraget i beslutningerne. Den fastslår også, at forordning 1049/2007 om aktindsigt i princippet indfører et krav om offentliggørelse af udtalelser fra institutionens juridiske tjeneste afgivet i forbindelse med en lovgivningsprocedure.

Som svar på Deres spørgsmål, hr. Cappato, traf Rådet i starten af juli 2008 de fornødne foranstaltninger for at efterleve denne domstolsafgørelse. Rådet fulgte afgørelsen og gjorde det dokument, som hr. Turco havde anmodet om, offentligt tilgængeligt. Det besluttede efterfølgende at tilpasse sin praksis efter Domstolens afgørelse under hensyntagen til det princip, der er fastlagt heri.

Det er korrekt, at der er undtagelser – og det var Domstolen selv, der fastlagde dem i forbindelse med denne afgørelse – vedrørende udtalelser, som er særlig følsomme eller har særlig omfattende virkninger. Under alle omstændigheder skal Rådet som bekendt begrunde enhver afvisning.

Rådet har modtaget en række specifikke anmodninger om aktindsigt i udtalelser fra Rådets juridiske tjeneste og har fulgt Domstolens principper. Når det er sagt, vil De samtidig vide, at offentliggørelse af en institutions interne juridiske udtalelser kan påvirke institutionernes legitime interesse i at udbede sig og modtage objektive og uafhængige udtalelser. Vi er nødt til at finde en balance. Lovgiveren er nemlig helt klart ivrig efter at beskytte den fortrolige karakter af juridiske udtalelser, og det krav fastholder vi i vores udtalelse.

Jeg erkender, at der er tale om et meget teknisk svar, og det undskylder jeg. Det er imidlertid det officielle svar, der er afgivet på vegne af formandskabet. Bortset fra det har jeg nu en mulighed for at evaluere gennemsigtighedspolitikken. Vi er nødt til at skelne mellem flere aspekter af denne politik. For det første og med hensyn til direkte adgang til arbejdsdokumenter – dette er kernen i Deres forespørgsel – kan jeg bekræfte, at Rådet til fulde overholder bestemmelserne i artikel 12 i forordning 1049/2001 og bilag II til Rådets forretningsorden, som kræver, at der føres et offentligt register, og som fastlægger de nærmere omstændigheder omkring direkte aktindsigt i Rådets dokumenter.

Jeg ønsker ikke at kede Dem med for mange tekniske oplysninger eller for mange tal. Det forholder sig imidlertid sådan, at tallene taler deres tydelige sprog, eftersom det register, der er åbent for offentligheden, indeholder henvisninger til over en mio. dokumenter, der er udarbejdet siden 1999. De vil uden tvivl forholde mig, at kvantitet ikke er ensbetydende med kvalitet.

Det forekommer mig, at det væsentlige er læsbarheden og formidlingen af de beslutninger, som institutionerne træffer. Det er netop, hvad fru Wallström arbejder på i forbindelse med lovgivningsproceduren, og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning indeholder generelle krav om gennemsigtighed. Der er allerede truffet foranstaltninger i henhold til denne aftale. Alle Rådets forhandlinger efter den fælles beslutningsprocedure er tilgængelige for offentligheden, og Rådet afholder regelmæssigt offentlige debatter om vigtige emner af interesse for EU og EU's borgere.

Med henblik på at forbedre aktindsigten i forhandlinger har Rådet desuden en webside med et link til videostreaming af Rådets forhandlinger, hvilket, jeg er sikker på, at De vil være enig med mig i, er et vigtigt og meget spændende skridt.

Rådets formandskaber spiller også en rolle. I lighed med de tidligere formandskaber har det franske formandskab gjort en hel del ud af sit websted, www.ue2008.fr, som er på flere sprog og har web-tv med flere kanaler i stil med det, som Parlamentet med stort held har lanceret.

Tredje og sidste punkt er, at vi skal være i stand til at efterkomme offentlighedens krav om oplysninger. I den henseende er der bl.a. oprettet en offentlig informationstjeneste – og det er det, som forekommer mig at være vigtigst – fordi det område, hvor vi er dårligst rustet, er uden tvivl praktisk information, som vi kan videregive til offentligheden. Borgerne gør således ret i at være bekymrede og klage over, at systemet er for uigennemskueligt. Problemet skyldes, at vi har utilstrækkelige ressourcer, og at webstederne ikke er koordineret i tilstrækkelig grad og ikke giver offentligheden mulighed for at være ajourført med lovgivningen. Det er her, Rådet skal bruge sine kræfter.

Det var, hvad jeg ønskede at sige. Gennemsigtighed er helt afgørende. Vi har indgået en vigtig aftale om kommunikation med Kommissionen og Parlamentet med henblik på at øge gennemsigtigheden, og det er min overbevisning, at de interinstitutionelle forhandlinger, som vi afholdt med fru Wallström og næstformanden i Parlamentet, vil give os mulighed for at komme videre under de bedst mulige betingelser.

Det er en fælles opgave, og nu skal vi løse den på fornuftig vis. Husk på, at vi har en politisk ambition om at øge gennemsigtigheden i informations- og kommunikationspolitikken, særligt med hensyn til praktisk information til borgerne om lovgivning. I den forbindelse skal vi gøre større brug af nye informationsteknologier. Jeg ved imidlertid, at dette spørgsmål optager både Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne mange gange for deres forespørgsel.

Som vi allerede har hørt, er Domstolens Turco-afgørelse meget vigtig. Kommissionen er helt enig med Domstolen, når den minder om den store betydning af en åben lovgivningsproces. Vi vil selvfølgelig efterleve afgørelsen og tage fuldt hensyn til den i vores daglige arbejde.

Jeg vil gerne udtrykke mig klarest muligt, men jeg vil være nødt til at fatte mig i korthed i mine svar på Deres fem specifikke spørgsmål. Det første vedrører bedre lovgivning, vores interinstitutionelle forbindelser og forordning 1049/2001. Turco-afgørelsen vedrører offentlig aktindsigt. Den har ingen direkte forbindelse til vores interinstitutionelle samarbejde. Til det formål har vi vores aftale om øget interinstitutionelt samarbejde, som, jeg synes, fungerer rigtig godt. Vores to institutioner har god erfaring med at samarbejde i lovgivningsprocessen og opfylde målet om bedre lovgivning.

Vedrørende Deres andet spørgsmål om tilgængelige oplysninger om igangværende offentlige høringer vil jeg gerne starte med at nævne PreLex-databasen, som vi kalder den i vores jargon. Formålet med denne database er at fremme adgangen til forberedende dokumenter gennem et enkelt adgangspunkt. I praksis er der tale om en portal, som indeholder link til vigtige forberedende dokumenter. Databasen administreres af Publikationskontoret og bygger på oplysninger fra Kommissionen. Hvad, der er vigtigere endnu, er, at offentligheden har direkte adgang til den på Europaserveren.

Med hensyn til Kommissionens offentlige høringer findes der også et adgangspunkt til disse på Europaserveren. Det er Deres stemme i Europa. Webstedet giver let adgang til høringer og indeholder generelle oplysninger om Kommissionens forskellige høringsprocesser. Det indeholder også omfattende information om åbne offentlige høringer og om relaterede høringsdokumenter og spørgeskemaer. Desuden kan man finde oplysninger om opfølgningen, f.eks. høringsrapporter og offentliggjorte bidrag.

Vedrørende Deres tredje spørgsmål om TRANS-JAI-projektet vil jeg blot gerne forsikre Dem om, at planen er, at der bliver fuld offentlig adgang til serverne – kaldet "public go live" – via TRANS-JAI-webportalen i marts 2010.

Det leder mig til Deres fjerde spørgsmål om gennemsigtighedsprincippet og princippet om god forvaltning. Disse principper er naturligvis tæt forbundet med hinanden. Vi er altid opsat på at forsyne offentligheden med flest mulige oplysninger. Det gælder især oplysninger om procedurer, der vedrører borgerne og deres rettigheder, og institutionernes arbejdsgange, der som bekendt indimellem kan være vanskelige at forstå. Kommissionens websted indeholder oplysninger om institutionens opbygning og procedurer, og vi har et let anvendeligt register "Who is who" over Kommissionens ansatte og de forskellige generaldirektorater.

Deres femte og sidste spørgsmål drejer sig om det offentlige register over dokumenter og ombudsmandens udkast til henstilling vedrørende klagen fra "Statewatch". Der er oprettet et offentligt register over dokumenter, og det har været i funktion siden den 3. juni 2002 i overensstemmelse med kravet i forordning 1049/2001. Siden da har Kommissionen også oprettet et særligt register vedrørende udvalgsprocedurer og et register over ekspertgrupper. Vi gør vores yderste for at modernisere vores interne it-systemer, men som bekendt sker disse ting desværre ikke fra den ene dag til den anden. Én ting er imidlertid sikker: Der arbejdes på sagen. Vi tager altid højde for behovet for at udvide dette offentlige register.

Mere specifikt med hensyn til ombudsmandens udkast til henstilling i denne sag har Kommissionen naturligvis fremsendt en udførlig udtalelse til ham. I denne udtalelse anerkender vi, at vi fortsat skal udvide vores offentlige registre, og vi bekræfter vores vilje til at videreudvikle vores offentlige registre af hensyn til den øgede gennemsigtighed. På ét punkt kunne vi ikke tilslutte os ombudsmandens synspunkt. Han konkluderede, at Kommissionen burde medtage henvisninger til alle dokumenterne, jf. forordningens artikel 3, litra a), i registret. Jeg er enig i hensigten og ambitionen bag denne konklusion, men desværre er det ikke muligt. Det er ganske enkelt umuligt at forene den brede og upræcise definition af "dokumenter" i artikel 3, litra a), i forordning 1049/2001 med et enkelt, altomfattende offentligt register. I stedet skal vi sørge for link eller oprette forskellige adgangspunkter.

Jeg kunne naturligvis også nævne, at jeg har gjort registret over min egen korrespondance direkte tilgængelig på nettet, og jeg kunne nævne andre eksempler på, hvad der proaktivt kan gøres ud over de formelle krav i lovgivningen, f.eks. sikre forbedrede registre, større brugervenlighed og bedre adgangsmuligheder, aktiv udbredelse og hurtigere offentliggørelse af dokumenter. Alt dette er imidlertid ikke genstand for vores forhandling i dag. Jeg er sikker på, at vi vil få andre lejligheder til at gå i dybden med disse vigtige spørgsmål.

  Charlotte Cederschiöld, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! En forudsætning for EU's troværdighed og legitimitet er et sæt praktiske regler om gennemsigtighed og beskyttelse af data og information.

Gennemsigtighed i beslutningsprocessen er særlig vigtig, når EU's demokrati drages i tvivl. Medlemsstaterne har forskellige erfaringer. En øget udveksling af erfaring kan føre til en bedre forvaltning i EU, men også i medlemsstaterne. Vi er kommet meget langt siden 2001, da EU-lovgivningen om gennemsigtighed blev vedtaget.

De fleste medlemsstater har allerede en form for lov om informationsfrihed – Sverige og Finland siden 1776 og andre lande som Irland kun i få år. Det tager tid – det må vi erkende – at finde fælles fodslag. En national løsning vil ikke kunne anvendes i hele EU. Kulturerne er for forskellige. Offentlighed i forvaltningen er afgørende i et repræsentativt demokrati. Hele processen påvirkes af, at den digitale revolution omdanner vores samfund til et informationssamfund.

En vigtig ting, som skal forbedres i forordning 1049/2001, er balancen mellem fortrolighed og gennemsigtighed. Vi har behov for en åben beslutningsproces, der tager hensyn til den altoverskyggende vigtighed af offentlighedens interesse uden at krænke institutionernes eller den personlige ret til fortrolighed. Den juridiske fortolkning af komplicerede sager, f.eks. konkurrencesager, kan ikke overlades til tabloidaviserne udlægning.

Turco-afgørelsen kan bidrage til udviklingen af bedre lovgivning. Hvilke konkrete foranstaltninger vil Kommissionen og Rådet træffe som følge af Turco-sagen?

  Michael Cashman, for PSE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Da jeg oprindeligt var ordfører for betænkningen om forordning 1049/2001, finder jeg denne forhandling meget interessant. Hvad jeg imidlertid finder besynderligt – eftersom jeg ved, hvor opsatte deltagerne i aftenens forhandling er på at sikre åbenhed og gennemsigtighed – er, at argumentet for, at der ikke er blevet gjort nok, er, at "vi har behov for mere tid". Det er uacceptabelt.

Kun 30 % af den europæiske befolkning har tillid til EU. Hvorfor? Fordi de ikke føler, at de har nogen som helst forbindelse til det, der foregår i deres navn. Det utrolige er, at vi har en positiv historie at fortælle. Hvordan kan det være, at Rådet skrigende og sparkende skal trækkes i retten for at gøre det rigtige?

Vi er nødt til at gøre mere end blot at forklare. Kommissær Wallström! Jeg ved, at De er lige så frustreret og træt af disse argumenter, som jeg er, men det er ikke godt nok at sige, at vi har behov for mere tid. Vi skal vise borgerne, at vi ikke kun vil forklare dem, hvorfor vi gør, hvad vi gør, men også hvordan vi gør det, og hvilken juridisk rådgivning vi arbejder på grundlag af. Medmindre vi gør det, tror jeg nemlig, at vi vil kappe befolkningens forbindelse til det europæiske projekt.

Her i aften er det blevet fremført, at opgaven er umulig på visse områder, bl.a. på grund af den upræcise definition af "dokumenter". Den er overhovedet ikke upræcis. Der er rent faktisk tale om en god definition. Det betyder alle dokumenter, som de tre institutioner eller de agenturer, som de har oprettet, er i besiddelse af, har modtaget eller har udarbejdet. "Dokumenter" i sig selv er klart defineret. Lad os derfor have modet til oprette et åbent register og skille os af med det vildnis, som vi har i øjeblikket, hvor man, når man åbner ét register, ikke får adgang til alle de andre registre eller alle de øvrige link.

I øjeblikket må borgerne bevæge sig ind i dette vildnis. Lad os give borgerne mulighed for at komme indenfor i de tre institutioner, og lad os underkaste os den offentlige menings kontrol. Jeg kan sige Dem, at medmindre vi gør det rigtige, vil dommen ved valget i juni falde ud til fordel for de yderliggående partier, som er imod EU eller EU-institutionerne. Tiden er ved at rinde ud. Gør noget nu! Det er ikke umuligt.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Domstolen spiller en central rolle i EU-systemet, og Domstolen har beføjelse til at fortolke politiske beslutninger. Når EU-lovgivning skal fortolkes, er det Domstolens afgørelse, der gælder, uanset formålet med lovgivningen eller hensigterne bag lovgivningen. Det oplevede vi med afgørelsen i Laval-sagen, Rüffert-sagen og i andre sager. I disse sager gik Domstolens afgørelse imod arbejdstagerne.

I Turco-sagen var Domstolens afgørelse til gengæld positiv. Det glæder mig, men jeg fastholder min grundlæggende kritik af, at Domstolen afgør EU-politikken, og at Domstolen altid har det sidste ord i enhver tvist.

I Turco-sagen glæder det mig, at Domstolen anerkendte, at borgernes kontrol med lovgivningsprocessen kommer i absolut første række. Det er et skridt i den rigtige retning, men desværre må jeg sige, at der er mange andre skridt, som endnu skal tages, før EU kommer af med sine lukkede arbejdsmetoder, hvor kun dem indenfor kan se vejen frem. Det er i sidste ende et spørgsmål om demokrati, deltagelse og gennemsigtighed.

Det er vigtigt, at der tages hensyn til Turco-afgørelsen i den aktuelle revision af den såkaldte aktindsigtsforordning.

  Costas Botopoulos (PSE). – (EL) Hr. formand! Turco-afgørelsen er et vigtigt skridt fremad for retsstaten og demokratiet. Den redegør for princippet om offentlig interesse, som er omtalt i forordning 1049/2001 om aktindsigt. Princippet skal fortolkes på den måde, at retten til generel indsigt i de omstændigheder, der fører til en beslutning, betragtes som værende vigtigere og mere tungvejende end fortroligheden omkring de interne procedurer, i henhold til hvilke en beslutning træffes.

Med andre ord er det i henhold til Turco-afgørelsen vigtigt, at borgerne ikke kun ved, hvordan eller hvorfor en beslutning er truffet – hvilket de har ret til – men også er bekendt med de dokumenter, som en beslutning bygger på, og at dokumenterne således skal være så bredt tilgængelige som muligt.

Det fører os til fremsættelsen af dagens mundtlige forespørgsel og kravet om, at Kommissionens og Rådets tjenestegrene efterlever denne afgørelse. Som formanden for Rådet sagde, skal vi fortolke forordning 1049/2001 i lyset af denne nye retspraksis.

Der kan naturligvis også opstå visse problemer i forbindelse med hemmeligholdelse af dokumenter, særligt vedrørende udtalelser fra den juridiske tjeneste. Det ved jeg kun alt for godt, da jeg er advokat. Lad os imidlertid aldrig hævde, at sådanne dokumenter bør hemmeligholdes, fordi de eventuelt kunne forårsage problemer. Jeg mener i stedet, at vi bør kræve en gennemgribende ændring af gennemsigtighedskulturen. Gennemsigtighed betyder balance og overholdelse af procedurerne, ikke frygt for indsigt.

Jeg har en sidste bemærkning. Vi er nødt til at indse, at der i praksis er forskel på, hvordan tingene fungerer i Rådet, og hvordan tingene fungerer i vores egen institution. I Parlamentet er der stort set fuld adgang til møder og dokumenter. Jeg tror, at Turco-afgørelsen vil give mulighed for at bringe Rådet på linje hermed.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil tage fat i borgernes manglende forbindelse til det europæiske projekt, som hr. Cashman var inde på. I debatten om Lissabontraktaten i Irland manglende denne forbindelse i allerhøjeste grad. Lad os imidlertid ikke bebrejde os selv for meget, for medlemsstaterne har en fremragende evne til at give EU skylden for ting, som gør dem utilpasse, også selv om de har tilsluttet sig dem. Jeg mener, at det er på tide, at vi alle tager os sammen – alle folkevalgte politikere, regeringerne, oppositionen og alle i dette parlament – og fortæller sandheden.

Det gør mig nedslået at læse ugens udgave af dette blad, hvor en person, der ikke er folkevalgt, der ikke står til ansvar og er medlem af en rig elite, fortæller vidt og bredt om den ikkefolkevalgte elite i Bruxelles. Han er ikke så lidt fræk! Medmindre vi imidlertid gør, hvad hr. Cashman siger og konfronterer denne person og hans lige direkte, vil Europavalget i juni blive en katastrofe for den europæiske befolkning, og det er på tide, at vi, der mener dette, siger det højt.

  Anneli Jäätteenmäki, spørger. − (FI) Hr. formand! Denne domstolsafgørelse er vigtig og kategorisk. Den viser klart, at lovgivningsprocessen i EU skal foregå under befolkningens demokratiske kontrol, og at beskyttelsen af institutionerne under beslutningsprocessen kommer i anden række. Det fremgår helt klart.

På den baggrund er jeg ret skuffet over svarene. Da jeg hørte Rådets svar, blev det flere gange understreget, at gennemsigtighed og åbenhed var vigtigt, men ikke meget andet. Hvad er der blevet gjort? Samtidig bad Kommissionen om mere tid.

Jeg synes, at EU-institutionernes holdning til denne domstolsafgørelse er meget interessant. Hvad ville der ske, hvis borgerne indtog den samme holdning til domstolsafgørelser som Kommissionen og Rådet og ikke bekymrede sig det mindste om dem? Det er ganske utænkeligt.

  Marco Cappato, spørger. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Formandskabet nævnte, at en mio. dokumenter er blevet offentliggjort. Med hensyn til aktindsigt i dokumenter er det både et spørgsmål om kvalitet og kvantitet, og altså ikke kun kvalitet. Hånden på hjertet, så har vi et problem med dokumenter som mødedokumenter og dokumenter, der indgår i beslutningsprocessen.

Det er det, vi mangler i dag. Jeg vil give Dem et eksempel: Coreper I-dokumenter, som er meget vanskelige at finde, eller dokumenter om udenrigspolitikken, der behandles som diplomatiske dokumenter og derfor ikke er at finde i registrene. Der er her tale om dokumenter, som alle er afgørende for at få indsigt i beslutningsprocessen.

Jeg har kun givet Dem ét eksempel på grund af den korte tid, jeg har til rådighed. I lyset af de svar, som vi har fået, mener jeg desuden, at dette snarere bør ses som en mulighed end som en risiko for de europæiske institutioners funktion.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det fremgår klart af vores debat, at vi skal forbedre gennemsigtigheden og kommunikationen, fordi der, som De påpegede, blandt borgerne vitterlig er et manglende kendskab til, hvordan EU fungerer.

Bedre gennemsigtighed og bedre kommunikation går hånd i hånd. Som jeg sagde, er det på dette grundlag, at vi undertegnede en politisk aftale med fru Wallström og hr. Vidal-Quadras for at forbedre kommunikationen i praksis. Hr. Cappato og fru Jääteenmäki har ret i, at vi skal være mere åbne og forklare, hvordan vi arbejder. Derfor vil Rådet også gøre en særlig indsats ved hjælp af ny teknologi.

Selv efter at have læst de argumenter, der er blevet fremlagt for mig, er jeg enig med hr. Cappato i, at en mio. dokumenter ikke er ensbetydende med større gennemsigtighed. Det afgørende er, at vi giver adgang til de dokumenter, som folk anmoder om, og dokumenter af god kvalitet. De Coreper I-dokumenter, som De eksempelvis nævnte, er tilgængelige på internettet. De har ikke altid været klar til tiden på grund af manglende teknologiske ressourcer, men nu har vi denne teknologi, og vi vil sørge for at løse det problem, som De nævnte.

Oprigtigt talt, så skal vi også finde den rette balance i forhold til retsgrundlaget, den sande gennemsigtighed og de drøftelser, det reelt drejer sig om. Der er en række drøftelser og diplomatiske spørgsmål, som rent faktisk er meget følsomme, og hvor ytringsfriheden og beslutningsfriheden skal garanteres. De synes måske, at jeg er for konservativ, men jeg mener, at vi også er nødt til at tage hensyn til denne balance.

Det franske formandskab er gået i gang med en revision af forordning 1049/2001, og vi er nødt til at handle hurtigt. Hr. Cashman har fuldstændig ret i den henseende. Med hans hjælp og koordination handler vi hurtigt, og vi håber at gøre betydelige fremskridt inden udløbet af det franske formandskab.

Som jeg sagde, og som hr. Cappato påpegede, er vi nødt til at sørge for, at kvalitet kommer før kvantitet, fordi der også kan blive for mange oplysninger. Borgerne vil i den situation stå over for problemet med nøje at skulle sortere oplysningerne. Problemet findes også på EU-plan. Vi skal uhindret kunne hjælpe borgerne med at sortere oplysningerne.

Hvad betyder det? Det betyder, som jeg sagde i min indledende tale, at vi skal sørge for, at borgerne er fuldt orienteret om praktiske oplysninger, om deres rettigheder, om konsekvenserne af beslutninger, om den måde, som de er truffet på, og om retsgrundlaget. Ud fra det synspunkt er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at se på, hvilke ressourcer Rådet har til rådighed.

I Kommissionen tror jeg, at De har stået i samme situation, når De eksempelvis har skullet forklare retsgrundlaget for beslutninger, især vedrørende SMV'er, men kun har haft en eller to personer i medlemsstaterne eller institutionerne, der kunne besvare disse spørgsmål, og disse personer har været på ferie. Resultatet er i sidste ende, at borgerne og små virksomheder er tvunget til at vente to eller tre måneder, før de modtager et svar. Det forekommer mig at være en lige så alvorlig problemstilling som aktindsigt i officielle dokumenter.

Endelig er vi nødt til at give vores forhandlinger politisk slagkraft. I en tid, hvor vi forbereder os til Europavalget, ved jeg, at Parlamentet er meget opsat på dette, og De kan regne med, at det franske formandskab vil sørge for, at denne opgave med at skabe gennemsigtighed, denne opgave med at forklare, denne praktiske og konkrete opgave vil blive løst, for i modsat fald, og her er jeg enig med hr. Cashman, bliver det de yderliggående partier, der vinder det næste Europavalg, og det er ikke noget, vi ønsker.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! For det første vil Turco-afgørelsen naturligvis også blive respekteret og efterlevet af Kommissionen. Af Domstolens afgørelse fremgår det faktisk, at Rådet i dette tilfælde handlede forkert, og at Rådet skal rette op på sine procedurer, og jeg er sikker på, at Rådet vil følge afgørelsen.

Det er udgangspunktet for denne forhandling. Den er imidlertid delvist blevet blandet sammen med den forhandling, som vi havde om forordning 1049/2001. Turco-afgørelsen er én ting, og forordning 1049/2001 er en anden. Vi fremsatte som bekendt et forslag, og vi er i gang med at se på forordning 1049/2001 og på, hvordan denne forordning i sidste ende bør udformes.

Jeg tror også, at der er lidt forvirring omkring, hvad jeg sagde. Jeg bad ikke om mere tid. Jeg forklarede, at moderniseringen af vores it-værktøjer er nødt til at ske løbende og ikke kan foretages fra den ene dag til den anden. Vi har allerede et register. Vi er i gang med at udvide registret med en række ting, bl.a. udvalgsprocedurer og alle ekspertgrupperne. Jeg er imidlertid ikke overbevist om, at den bedste løsning er at have ét register – og jeg var meget oprigtig, da jeg forsøgte at besvare dette spørgsmål. Det ville svare til at have en telefonbog for hele Europa i stedet for forskellige nationale telefonbøger.

Er De sikker på, at det er bedre at have én kæmpe telefonbog for hele Europa i stedet for at have forskellige adgangspunkter? Jeg tænker på, at den definition, som De henviste til i Deres specifikke spørgsmål, er den definition, som findes i et bestemt stk., og som også omfatter det audiovisuelle format. Det er en meget bred definition. Er De sikker på, at det vil være nyttigt for borgerne at have ét stort adgangspunkt for alt dette?

Lad os tale om det, men jeg er ikke sikker på, at der findes en sådan simpel løsning. Vi deler således ikke dette synspunkt. Moderniseringen af vores værktøjer på området er noget, som vi løbende er nødt til at tage op til overvejelse, fordi tingene sker så hurtigt. Vi synes imidlertid at have den samme målsætning om at skabe åbenhed og gennemsigtighed og sikre aktindsigt. Det er udgangspunktet, og det er, hvad vi fortsat vil kæmpe for, og vi vil naturligvis efterleve Turco-afgørelsen.

Med hensyn til det specifikke spørgsmål, hvor jeg nævnte, at vi har et mål, der hedder 2010, drejer det sig om et ganske bestemt projekt, og jeg oplyste Dem blot om tidsplanen for det. Generelt beder vi ikke om mere tid og bør heller ikke være nødsaget til det. Dette er en opgave, som vi skal løse i det daglige arbejde, nemlig at skabe større åbenhed, bedre gennemsigtighed og tjene borgerne, for de har behov for indsigt, og det skal være en del af kulturen og holdningen i alle institutionerne.

Ligesom Deres kolleger bifaldt jeg Deres gode tale, hr. Cashman, fordi den vedrørte udgangspunktet for det, der er behov for nu, nemlig at åbne op og give adgang. Jeg tror, at vi ved at sikre åbenhed omkring vores forhandlinger vil bidrage til, at folk på et velinformeret grundlag kan danne sig deres egen mening om, hvad der foregår, og hvorfor vi har så mange vigtige ting på vores dagsorden.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.