Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. oktober 2008 - Bruxelles

24. Vandknaphed og tørke i EU (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0362/2008) af Seeber for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om indsatsen mod vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union (2008/2074(INI)).

  Richard Seeber, ordfører. − (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke skyggeordførerne og Kommissionen for det fremragende samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning.

Som bekendt er vand grundlag for alt liv. Dette grundlag er imidlertid ikke til stede i ubegrænsede mængder. I fremtiden vil op mod 3 mia. mennesker være berørt af vandmangel. Allerede i 2007 levede en tredjedel af europæerne i regioner, hvor vandressourcerne ifølge Det Europæiske Miljøagentur var begrænsede. Problemet rammer især lande som Cypern, Bulgarien, Belgien, Ungarn, Malta, Italien, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Spanien og mange andre desværre. Det betyder, at der er et overforbrug af vand. Klimaændringerne har selvfølgelig også forværret problemet. Perioder med tørke er således blevet mere hyppige i løbet af de seneste 30 år og har indtil videre kostet over 100 mia. EUR. Den europæiske økonomi led et tab på ca. 8,7 mia. EUR i forbindelse med tørken i 2003. Disse ekstreme vejrsituationer har ikke kun økonomiske, men også sociale og menneskelige konsekvenser. Ud over den generelle forringelse af folkesundheden døde omkring 35 000 mennesker i Europa som følge af hedebølgen i 2003.

Vi ser også, at mønsteret i vandforbruget er meget forskelligt i Europa. Det gennemsnitlige forbrug i EU svinger mellem 100 og 400 l, selv om 80 l pr. person pr. dag faktisk burde være tilstrækkeligt efter europæisk levestandard. Overforbruget er forårsaget af ineffektivitet, som skyldes forældet teknologi og også vandspild. Eksempelvis forsvinder 30 % af vandet i Frankrigs forsyningsnet ganske enkelt. For os betyder det, at der er et kæmpe potentiale for at spare vand her i Europa.

Det er på høje tid, at også Fællesskabet gør en indsats. Kommissionen har allerede taget fat på problemet med vand i flere direktiver, bl.a. direktivet om badevandskvalitet, drikkevand, oversvømmelse, miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken osv. Den vigtigste milepæl indtil videre har uden tvivl været vandrammedirektivet fra 2000 med dets gennemførelsesforanstaltninger. Det er nu særlig vigtigt, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne varetager deres forpligtelser i henhold til denne lovgivning.

Ændrede rammevilkår på miljø- og klimaområdet, større vandforbrug i erhvervslivet, landbruget og husholdningerne og naturligvis ændrede forbrugsvaner har forværret vandknapheden. Desværre oplever vi oftere og oftere ekstreme vejrsituationer. Der er en større hyppighed af på den ene side kraftige regnvejr efterfulgt af oversvømmelse og på den anden side perioder med tørke, som ødelægger hele landområder i Europa.

Den meddelelse, som Kommissionen har forelagt os, er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er bydende nødvendigt, at der indføres afgørende effektiviseringsforanstaltninger. For det første skal vandknaphed og tørke betragtes som et globalt fænomen. Her i Europa skal vi ikke kun koncentrere os om vores egne problemer – lad os ikke glemme det store antal migranter, der kommer til Europa, meget ofte på grund af tørke.

For det andet er medlemsstaterne nødt til at arbejde sammen på tværs af grænser for at bekæmpe vandknaphed og tørke. Forvaltningsplanerne i vandrammedirektivet skal suppleres og tage hensyn til tørke og vandknaphed. Gensidig solidaritet mellem medlemsstaterne i forhold til deres vandressourcer betyder imidlertid ikke, at deres ret til at træffe suveræne beslutninger om deres vandressourcer skal afskaffes. Efter min opfattelse er transport af vand over lange afstande heller ikke en løsning på problemet.

For det tredje indeholder Kommissionens dokument ikke en konkret tidsplan eller verificerbare mål. Uden det kan strategien ikke gennemføres.

For det fjerde burde Europa gøre en reel indsats for at blive førende i verden inden for vandbesparende teknologi. Det kræver, at vi både tager hånd om den menneskelige side af problemet og naturligvis også de aktuelle økonomiske behov.

Kort sagt mener jeg, at vi har forelagt en betænkning, der indeholder betydelige forbedringer af Kommissionens dokument.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. − (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Vandknaphed og tørke er et stort globalt problem, og det er tydeligt, at klimaændringerne vil forværre situationen og medføre alvorlig vandknaphed. Denne tendens blev bekræftet i Det Europæiske Miljøagenturs rapport om virkningerne af klimaændringer i Europa, som blev offentliggjort i sidste uge.

I løbet af de seneste 30 år er antallet og intensiteten af tørkeperioder steget voldsomt i EU, og over 100 mio. mennesker og knap en tredjedel af EU's område blev berørt i 2003. Siden Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse om vandknaphed og tørke, har vi set flere beviser på denne tendens. Cypern har oplevet den værste tørke siden år 1900. Vandforsyningen til kunstvanding blev midlertidigt lukket i sommerperioden, og landmændene mistede 80 % af deres afgrøder som følge heraf. I visse områder blev kornafgrøderne fuldstændig ødelagt. Det anslåede tab oversteg 1,5 % af Cyperns BNP. Der var desuden ikke tale om et isoleret tilfælde. 2008 er tredje år i træk med tørke i Cypern.

Det er derfor det perfekte tidspunkt for Parlamentet at drøfte denne betænkning om vandknaphed og tørke på. Det glæder mig, at Parlamentet har benyttet lejligheden til at sende et klart signal om, hvor vigtigt det er at gøre noget ved dette problem.

Global opvarmning, befolkningstilvækst og et stigende forbrug pr. indbygger betyder alt sammen, at presset på vores vandressourcer er stigende. Som en konsekvens heraf forhøjes risikoen for vandknaphed eller tørke, og det har en direkte virkning på befolkningen og de økonomiske sektorer, der er afhængige af vand, f.eks. landbrug, turisme, industri, energiforsyning og transport. Det har også negative afsmittende virkninger på biodiversiteten og vandkvaliteten. Risikoen for skovbrande og ødelagte arealer er stigende. Medmindre der sættes ind øjeblikkeligt, vil hele regioner risikere at blive omdannet til ørken, både inden for og uden for EU.

For at forhindre dette skal vores øverste prioritet være at ændre praksis og ad den vej sikre et effektivt vandforbrug og vandbesparelser. Samtidig vil der blive indført vandbesparende tiltag på alle niveauer. I den henseende er hele befolkningen nødt til at hjælpe til. Vedtagelsen af statslige foranstaltninger vil ikke være nok i sig selv.

Den seneste Eurobarometerundersøgelse af folks holdning til klimaændringer viser, at 62 % af europæerne betragter klimaændringer/global opvarmning som to af de alvorligste problemer, som verden står over for i dag, mens 68 % af europæerne føler, at fattigdom og vand- og fødevareknaphed er det alvorligste problem. I den forbindelse er den gode nyhed, at den frygt, som offentligheden giver udtryk for, afspejles i deres adfærd. 61 % af europæerne giver således udtryk for, at de personligt har gjort en indsats for at bekæmpe klimaændringer, og over halvdelen har reduceret deres vandforbrug i hjemmet.

Det glæder mig, at De i Deres betænkning bifalder Kommissionens meddelelse og støtter den første række af forslag til politiske tiltag. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Seeber, for hans fremragende arbejde med denne betænkning og fru Herranz García og fru García Pérez fra Udvalget om Landbrug og Regionaludviklingsudvalget for deres positive og konstruktive bidrag. Der synes at være bred enighed om, hvad der skal gøres, når man sammenholder betænkningen med de konklusioner, som Rådet vedtog sidste år. Nu består opgaven i at forvandle den politiske vilje til konkret handling.

  Iratxe García Pérez, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. − (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske hr. Seeber med hans betænkning og sige, at vi i Regionaludviklingsudvalget er opmærksomme på, at vandknaphed er blevet en af de grundlæggende udfordringer for samhørighedspolitikken, eftersom problemet indtil videre har berørt 11 % af EU-befolkningen og 17 % af EU's område.

Der bør derfor tages højde for dette aspekt i den fremtidige samhørighedspolitik under anvendelse af de nødvendige budgetmæssige foranstaltninger og instrumenter. Vi skal over for de regionale og lokale myndigheder understrege, at der gennem strukturfondene kan søges midler til forbedringer af vandeffektiviteten i form af vandbesparelser og genanvendelse af vand.

Vi skal også opfordre Kommissionen til at fremme idriftsættelsen af Det Europæiske Tørkeobservatorium, som skal arbejde med at supplere nationale, regionale og lokale data.

Endelig skal vi erkende, at vandknaphed og tørke direkte påvirker den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, da virkningerne er mere udtalte i visse regioner og medfører en befolkningsflugt fra land til by, skovbrande og forringelser af jordbunden og i høj grad forhindrer udviklingen i disse regioner.

  Esther Herranz García, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. − (ES) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke hr. Seeber for hans arbejdsindsats, for hans betænkning beskæftiger sig med mange af de bekymringer, som Parlamentet har givet udtryk for vedrørende problemer af afgørende betydning for hele EU, nemlig vandknaphed og tørke, som nu ikke længere kun er et problem i de sydeuropæiske lande.

Det glæder mig, at betænkningen indeholder nogle af de idéer til fordel for landbruget, som blev fremsat i den udtalelse, som jeg var ordfører for i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, bl.a. fremhæves den rolle, som landmændene spiller i forhold til en bæredygtig forvaltning af de tilgængelige ressourcer. Den henviser også til tørke og vandknaphed som årsager til stigende priser på råvarer, et aspekt, som, jeg i lyset af den aktuelle klimasituation mener, er yderst vigtigt at fremhæve, så vi ikke kun fokuserer på problemets miljømæssige dimension, men også på nogle af dets største økonomiske konsekvenser.

Udvalget om Landbrug nævner ligesom Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed idéen med at oprette et europæisk tørkeobservatorium, og jeg håber, at det en dag bliver en realitet.

Den tekst, som vi skal stemme om i morgen, indeholder imidlertid ikke et forslag fra Udvalget om Landbrug om, at Kommissionen opretter en økonomisk tilpasningsfond for tørke, som skulle være til gavn for alle økonomiske sektorer, herunder landbruget.

Jeg vil personligt gerne gøre det klart, at jeg fortsat vil tale for oprettelsen af denne fond, en idé, som jeg vil foreslå Parlamentet igen, når Kommissionen i løbet af de kommende par måneder har udarbejdet sin meddelelse om tilpasning til klimaændringer.

Jeg mener, at efter oprettelsen af Solidaritetsfonden, som blev indført for at afbøde tab som følge af klimakatastrofer, er det nu på tide, at vi overvejer et forebyggende instrument til finansiering af præventive foranstaltninger, som kan mindske de miljømæssige og økonomiske omkostninger, der er forbundet med disse klimakatastrofer.

  Péter Olajos, for PPE-DE-Gruppen. – (HU) Hr. formand! Jeg vil først gerne tilslutte mig mine kollegers ros til hr. Seeber. Han har lagt faglighed og hårdt arbejde i denne opgave og fortjener et vellykket resultat og ros. Jeg må sige, at der er tale om et ekstremt vigtigt spørgsmål. 90 % af mit land, Ungarn, er truet af tørke. I de seneste par år har tørke jævnligt forårsaget ualmindelig stor skade i ungarsk landbrug, og alene sidste år løb skaderne op i 1 mia. EUR. Tørke er et problem, som ikke kun vedrører landene i syd. Det har forårsaget kæmpe problemer i Ungarn, selv om Europas største flod, Donau, og den syvende største, Tisza, begge løber gennem landet. På trods heraf er dele af det 100 km brede område, der ligger mellem disse to store floder, begyndt at blive omdannet til ørken, og det sker i et stadig hurtigere tempo. Det viser, at EU har behov for et overordnet vandforvaltningsprogram, og jeg bifalder derfor denne betænkning, som viser, at EU har besluttet sig for at deltage i kampen for at kontrollere ørkendannelse og viser interesse for denne kamp.

I går støttede Budgetudvalget efter mit forslag et pilotprojekt, der skal være med til at kontrollere ørkendannelse. Vi må imidlertid alle i højere grad bidrage til at sikre en effektiv landbrugspraksis og en effektiv overordnet vandforvaltning. De tiltag, som vi skal iværksætte for at rationalisere den almindelige befolknings vandbrug, er også vigtige. Som følge af klimaændringerne vil virkningerne af regelmæssige perioder med vandknaphed sandsynligvis blive mere alvorlige, og hver eneste dråbe vand, der forsvinder, vil have en konsekvens.

Til sidst vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på spørgsmålet om det globale ansvar. I takt med at verdens befolkning fortsat bliver større og lægger endnu større pres på industrien, landbruget og vandressourcerne i udviklingslandene, er Europa nødt til at revurdere sine vandreserver. Det er vores pligt og ansvar at bevare og øge disse reserver.

  Edite Estrela, for PSE-Gruppen. – (PT) Hr. formand! På vegne af min gruppe, Den Socialdemokratiske Gruppe, vil jeg gerne takke ordføreren for hans arbejde. Det er en vigtig betænkning, som indeholder relevante forslag til, hvordan EU kan imødegå problemet med vandknaphed og tørke. Der er ikke tale om et nyt problem, men det er blevet mere kritisk og udbredt. Tørken i 2003 påvirkede over 100 mio. mennesker og en tredjedel af EU's område og kostede den europæiske økonomi 8,7 mio. EUR. Vandknaphed berører ikke længere kun de sydeuropæiske lande. Konsekvenserne mærkes allerede i Central- og Nordeuropa, sådan som det er blevet nævnt her, og situationen forværres på grund af klimaændringerne.

EU er nødt til at sætte ind øjeblikkeligt for at løse de to problemer med overforbrug af vand og vandspild. Ifølge tal fra Det Europæiske Miljøagentur er der et kæmpe potentiale for vandbesparelser i Europa. Vi kan spare omkring 40 % af det aktuelle vandforbrug. Desuden skyldes 20 % af det europæiske vandspild ineffektivitet. På den baggrund er de ændringsforslag, som jeg har fremsat om genbrug af spildevand og afsaltning, og som er blevet vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, meget relevante. Da lækager fra rør medfører et stort spild, foreslog jeg endvidere, at medlemsstaterne skulle have mulighed for at søge om midler fra strukturfondene til forbedring og fornyelse af eksisterende infrastruktur og teknologi. Det er umuligt at udvikle en vandsparekultur uden at inddrage borgerne. Derfor skal vi fremme kampagner, der kan bevidstgøre og informere offentligheden. Vand er et offentligt gode, men et knapt gode. Vi må alle bidrage til at nedbringe forbruget og bekæmpe spild, så alle får adgang til vand til en rimelig pris.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne spørge Rådet og Kommissionen om, hvornår støttemekanismerne under Solidaritetsfonden vil blive gjort mere fleksible. Da tørke er et anormalt naturfænomen med alvorlige og varige konsekvenser for levevilkårene og den socioøkonomiske stabilitet i de berørte regioner, ville det være hensigtsmæssigt, hvis der gennem fonden kunne ydes støtte til afhjælpning af regionale katastrofer og udbedring af offentlige og private skader.

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De livlige debatter, som vi for nylig har haft om energi, viser, at energi er et værdifuldt gode, et basalt behov. Men hvad med vand? Det er endnu mere kostbart. Vi er bevidste om knapheden på vand i udviklingslandene, men hvad med i Europa? Vand er også en værdifuld ressource for Europa. Lad os stoppe vandspildet! Lad os bevare denne ressource.

Den betænkning, som vi skal stemme om i morgen, er omfattende og vedrører tekniske aspekter som lækager fra forsyningsnet og politiske og samfundsmæssige aspekter som forbrugsvaner og øget oplysning om effektiv udnyttelse af vand. Vi har både et individuelt og et kollektivt ansvar for vand. Betænkningen tager også fat om de problemer, der følger med vandknaphed og tørke, problemer, som både er akutte og langvarige i lyset af klimaændringerne.

Jeg vil gerne påpege, at det er vigtigt at udveksle god praksis, eftersom Europa i forskellig grad er påvirket af vandknaphed og tørke, og den praktiske erfaring i alle regioner derfor er afgørende, hvis vi skal undgå disse fænomener eller finde en løsning på dem. Jeg vil endda gå videre og sige, at vi både kan lære af de gode og de dårlige erfaringer.

Det glæder mig også, at forbindelsen mellem tilgængeligheden af vand og vandkvalitet er fremhævet. Parlamentet lægger faktisk stor vægt på problemet med vandkvalitet, bl.a. i dokumenter om miljøkvalitetsstandarder og i den igangværende debat om pesticider.

Der er mange forskellige vinkler på løsningen af problemet med vandknaphed. Vi skal fremme forskning og udvikling, vi skal forbedre den tekniske og landbrugsmæssige udnyttelse, og vi skal ændre de personlige vaner. Lad os handle nu og modbevise det gamle engelske ordsprog om, at vi først erkender vandets værdi, når brønden er tom.

  Marie Anne Isler Béguin, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil også gerne takke ordføreren for hans arbejde. Vi kan blot understrege, at vand er blevet en kostbar og knap ressource.

Ordføreren nævner, at 3,2 mia. indbyggere på jorden risikerer at blive berørt af vandknaphed. Vi ved også, at Europa ikke er upåvirket af dette. Vi bør derfor gøre alt, hvad vi kan for at bevare denne knappe ressource. Vand er et fælles gode, og det er en skam, at nogle af mine ændringsforslag ikke blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Det er årsagen til, at jeg i dag henvender mig direkte til Kommissionen. Jeg håber, at vi som led i reformen af den fælles landbrugspolitik bl.a. vil se nærmere på visse dyrkningsmetoder – jeg tænker primært på vandingsteknikker, der er uhensigtsmæssige i visse europæiske regioner, og som må afskaffes, hvis vi skal stoppe vandspildet.

Det er også en skam, at ændringsforslaget om køling af atomreaktorer ikke kom med, fordi i mit eget land, Frankrig, er reaktorerne på det tidspunkt af året, hvor vandstanden i floderne er meget lav, nødt til at blive lukket ned eller kølet ved hjælp af sprinklere. Det er vanvittigt, og det er utrolig farligt for borgerne.

  Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at sige varmt tak til hr. Seeber. Mange af os her tror, at rent drikkevand ser sådan ud. Jeg vil gerne understrege, at dette glas i rigtig mange lande er tomt. Mange mennesker har intet vand eller vand, der ser sådan ud.

Debatterne om olieknaphed var ekstremt ophedede, og jeg spekulerer indimellem på, hvorfor det ikke er tilfældet med vand. Vand er trods alt et spørgsmål om liv eller død. Verdens befolkning vokser konstant, og mængden af rent drikkevand falder blot. Vandknaphed forekommer også i Europa, bl.a. i form af "skjult" vandknaphed, når eksempelvis husholdningers drikkevandsforsyning afbrydes. Årsagerne er forskellige, f.eks. dårlige kloaknet, den snigende liberalisering af offentlige tjenesteydelser, brugen af pesticider og kunstgødning samt intensivt husdyrbrug. Vidste De, at det kræver 2 400 l vand at producere 100 g oksekød?

Kommissionens meddelelse fokuserer primært på vandbesparelser. Det betragter jeg som at bringe sand til Sahara, da årsagen til de problemer, jeg lige har nævnt, bør løses først. Vi har eksempelvis først behov for investeringer i hele Europa og også uden for Europa i ordentlig kloakering og vandrensningsanlæg. Desuden skal brugen af pesticider begrænses, vi skal overveje konsekvenserne af intensivt husdyrbrug i forhold til vandforvaltningen, og der skal iværksættes tiltag til bekæmpelse af klimaændringer.

Adgang til rent drikkevand er en borgerret, noget, som alle har ret til. Problemet ligger ikke i tilgængeligheden af rent drikkevand, dvs. om der er tilstrækkeligt drikkevand, men i forsyningen af rent drikkevand, unødvendig forurening og privatiseringstendensen. For blot at give et enkelt eksempel har privatiseringen i Det Forenede Kongerige ført til en brat, markant stigning i priserne og i antallet af husholdninger, der har fået afbrudt vandforsyningen. Det er en skændsel. Jeg vil gerne slå til lyd for, at drikkevandsforsyningen forbliver i den offentlige sektor.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Vandknaphed og tørke påvirker især landene i den sydlige del af EU, og årsagerne er både klimarelaterede og menneskeskabte. Turismen lægger også kraftigt beslag på vandressourcerne i de selvsamme lande, hvor problemerne allerede er alvorlige. Undersøgelser fra IPCC har vist, at risikoen blot vil stige i de kommende år. Derfor må vi sørge for, at vandsituationen ikke forværres.

Efter min opfattelse sender denne betænkning derfor et vigtigt signal. En effektiv udnyttelse af vand er helt afgørende i kampen mod vandknaphed og tørke. Jeg vil især gerne fremhæve prissætningspolitikken, som også er nævnt i betænkningen. Flere medlemsstater har positive erfaringer på det område. Jeg glæder mig også over betænkningens henvisning til vandrammedirektivet. Jeg mener, at det er det rette sted at løse problemerne med vandknaphed og tørke. Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Seeber, for et veludført stykke arbejde.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Så længe der er garanti for, at medlemsstaterne bevarer den fulde suverænitet over vandressourcerne, og hverken EU eller Domstolen kan gribe ind på nogen måde, er der bestemt god fornuft i at have en fælles strategi til bekæmpelse af vandknaphed.

Det giver imidlertid kun mening, hvis vi håndterer problemet gennem en helhedsstrategi og ser på de bagvedliggende årsager som f.eks. eksplosionen i befolkningstallet og klimaændringer. I landbrugssektoren, som står for 70 % af verdens vandforbrug, er der bestemt et kæmpe potentiale for at økonomisere vandforbruget. EU har imidlertid også bidraget til vandspild ved at kræve tilslutning til og anvendelse af kanalsystemer.

Hertil kommer, at den eksisterende vandknaphed ofte forværres af dårlige beslutninger – som i Cypern, hvor borgerne betaler prisen i form af vandrationering, når der trods vedvarende vandknaphed anlægges nye golfbaner.

I spørgsmålet om vand, som er en betingelse for liv, må vi blive mere bevidste og handlingsorienterede, men vi skal under ingen omstændigheder ud i at tvinge tvivlsomme fordele ned over hovedet på alle medlemsstaterne på typisk EU-vis.

  Antonio De Blasio (PPE-DE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Vandknaphed og tørke er et af de mest presserende problemer, som EU lige nu står over for, og da det er et komplekst problem, som er tæt forbundet med andre miljøspørgsmål, skal det løses med det for øje. Vandknapheden er ikke begrænset til et specifikt geografisk område. Den går på tværs af grænser og kræver regulering på europæisk plan. Vi må understrege vigtigheden af grænseoverskridende vandforvaltning. De forhold, der er forbundet med oversvømmelse, som forårsager alvorlig skade, er tæt forbundet med den udbredte skovrydning. Med andre ord resulterer skovrydning på den ene side i ufrugtbar og ubrugelig jord og på den anden side i ødelæggende oversvømmelser.

Det er vigtigt at understrege, at vi skal fastholde nærhedsprincippet på vandforvaltningsområdet. Den rolle, som lokale og regionale myndigheder og folkevalgte råd spiller, skal styrkes, da disse instanser i høj grad kan bidrage til at afhjælpe de problemer, der forårsages af vandknaphed og tørke, gennem arealanvendelse og bygningsreglementer.

Ud over de regionale og lokale myndigheder skal vi også huske på de civile organisationer. De spiller en vigtig rolle i forbindelse med uddannelse og oplysningskampagner, og denne rolle bør støttes i fremtiden. Det er vigtigt at gennemføre mediekampagner, der kan anspore befolkningen, for det er ikke kun problemernes eksistens, der kan fremhæves gennem disse fora – folk kan samtidig se, hvordan idéer og forslag omsættes i praksis.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at medlemsstaterne sikres en vis fleksibilitet, så de kan regulere andre spørgsmål vedrørende kunstvanding og vandforvaltning i overensstemmelse med de særlige forhold, der gør sig gældende i deres land. Reguleringsmyndighederne på de forskellige niveauer skal arbejde sammen og skabe en ramme for bæredygtig vandforvaltning. Jeg vil gerne takke hr. Seeber for det store arbejde, som han har lagt i denne betænkning.

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE-DE). – (ES) Hr. formand! Det glæder mig, at der er kommet et dokument om vand, selv om jeg desværre synes, at det på grund af klimaproblematikken afspejler et unuanceret og meget specifikt syn på spørgsmålet ved at fokusere på vandbesparelse.

Til trods herfor roser jeg flere af de ting, som hr. Seeber har fremhævet og uddybet på grundlag af Kommissionens dokument ved at gøre det klart, at vand er enhvers ret – vand til alle – og at vi er nødt til at tage hensyn til behovet for et tættere samarbejde mellem regionerne, hvilket jeg ikke mener, at vi er helt up to date med lige nu, og hvilket er en god opsang til alle dem, som mener, at vand tilhører den, der har en flod i baghaven.

Jeg må imidlertid sige, at jeg tror, at vi er nødt til at begynde at betragte vand og klimaændringer i et overordnet perspektiv. Der er i øjeblikket tre problemer i verden: Det ene er sult og fødevareknaphed, det andet er klimaændringer, og det tredje er tørke, som er et problem, vi har kendt til i mange århundreder.

Større vandressourcer er afgørende, og det er ikke nævnt her. Vi er nødt til at øge de eksisterende ressourcer, og det fremgår kun af Parlamentets ændringsforslag. Ikke kun gennem afsaltning. Vi er også nødt til at regulere floderne igen, overveje nye teknikker og nye vandmodeller og gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vandet forbliver i jorden. Det kan ske ved hjælp af genplantning af skov, tanke til opsamling af vand i forbindelse med oversvømmelser, opfyldning af grundvandsmagasinerne under oversvømmelser og andre typer foranstaltninger.

Vi er også nødt til at overveje en landbrugsstrategi for dyrkning af afgrøder, der kan sikre det samme planteudbytte som i dag, men en strategi, der har fokus på nye afgrøder med et lille vandbehov. Af samme grund er vi nødt til at drøfte en vandøkonomi, da det ikke kun er et spørgsmål om stigende priser, sådan som det er blevet sagt her, eller om realpriser, men snarere om en langt mere kompleks vandøkonomi.

Derfor er der behov for en landbrugsstrategi og en forbrugsstrategi, behandling af jorden og regulering af floderne, og hvis det er nødvendigt at omdirigere vandet, så må vi gøre det. Det vigtige er, at verden fortsat er bæredygtig, med tanke på menneskene og økonomien.

  Inés Ayala Sender (PSE). – (ES) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke Kommissionen for omsider at forelægge et dokument om problemet med tørke og vandknaphed, sådan som vi i Parlamentet har opfordret til i nogen tid nu, især efter at have set, hvordan større oversvømmelser kan håndteres på en måde, som, vi føler, er rigtig og fyldestgørende. Det, man imidlertid hele tiden har glemt, er, at tørke i andre områder er ved at blive et strukturelt problem, og at problemet med vandknaphed ikke kun har sociale, men også økonomiske konsekvenser, og i endnu højere grad påvirker alle bæredygtighedsaspekter.

Jeg må takke ordføreren, hr. Seeber, for hans fremragende arbejde og for hans aktive deltagelse i og tilstedeværelse ved debatten om en europæisk miljødag på den internationale Expo-udstilling i 2008 i Zaragoza, hvor jeg kommer fra.

Jeg må takke ham for dette, fordi EU på Expo gennem hr. Seeber var i stand til at give udtryk for sin bekymring for bæredygtigheden for vand og beskrive de behov og problemer, der påvirker EU, ud fra Unionens og Parlamentets perspektiv.

Jeg må også sige, at vi nu ved, at problemet med vandknaphed i høj grad er forbundet med klimaindsatsen, da vi ved, at uhæmmet skovrydning og byudvikling er medvirkende årsager til den stigende vandknaphed. De relevante myndigheder er derfor nødt til at gøre sig overvejelser om vand i deres fysiske planlægning, især i forbindelse med udvikling af erhvervsaktiviteter i stadig mere følsomme flodbassiner.

I den forbindelse, og som Kommissionen i princippet også foreslår, er vi tilhænger af, at der oprettes et hierarki for anvendelser af vand, og som hr. Seeber nævner i betænkningen, mener vi naturligvis ikke, at transport af vand over lange afstande under nogen omstændigheder skal være løsningen på problemet med vandknaphed.

Tværtimod bør vi altid henvise til en korrekt anvendelse af vandrammedirektivet som udgangspunkt for opnåelse af en god vandstatus overalt i Europa under hensyntagen til flodbassiner og målene for forbedringen af vandkvaliteten.

Som det korrekt fastslås i hr. Seebers betænkning, er der et vandtab på op til 50 % i byerne og et vandtab på 20 % i Europa generelt. Gennem forskellige mekanismer og teknologier og nye former for vandbesparelse og vandeffektivitet ville det være muligt at spare 40 % vand.

For at det kan ske, er vi nødt til at fremme en bæredygtig anvendelse af vand, beskytte de tilgængelige vandressourcer og sikre en effektiv og bæredygtig udnyttelse af dem.

Vi glæder os derfor over forslaget om at oprette Det Europæiske Tørkeobservatorium under Det Europæiske Miljøagentur og om at skabe et netværk af byer, der skal opfordre til en bæredygtig anvendelse af vand.

  Rolf Berend (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! At inddrage spørgsmålet om vand i alle politikker og udvikle en helhedsplan for håndtering af vandproblematikken er en sand udfordring, som vi er nødt til at løse, hvilket denne forhandling med al tydelighed allerede har vist. Alle politiske niveauer – det nationale, regionale og lokale – bør inddrages i processen.

Som ordfører for betænkningen om Solidaritetsfonden og i lyset af, at Parlamentet helt tilbage i maj 2006 gav udtryk for sit standpunkt, opfordrer jeg på ny Rådet til at træffe en hurtig beslutning om forslaget til forordning om Den Europæiske Solidaritetsfond, så vi kan få fastlagt kriterierne og de støtteberettigede foranstaltninger under hensyntagen til forekomsten af tørke, således at skader forårsaget af naturkatastrofer kan håndteres effektivt, fleksibelt og mere hensigtsmæssigt.

Jeg opfordrer imidlertid også de regionale og lokale myndigheder til at gøre bedst mulig brug af strukturfondene i forbindelse med investeringer i infrastruktur både med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af vand og forhindre uønskede virkninger i forbindelse med beskyttelse af vandressourcer. Det er vist ikke nødvendigt at understrege, at dette kræver endnu en opfordring – nemlig til borgerne i by og på land – om at tage vandbeskyttelsesforanstaltninger mere alvorligt. Det siger helt sig selv.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Vand er liv. Der ville ikke være liv på jorden, hvis der ikke var vand. Regn er en gave fra Gud, som skal forvaltes på en ansvarlig måde. Vi må ikke skylle en gave fra Gud ud i kloakken. Vi skal bruge den til at nære jorden og skabe nyt liv.

Hvert år ledes over 20 mia. m3 regnvand væk fra de europæiske byer gennem kloakker og drænrør og ud i havet. Det er den reelle årsag til, at det europæiske kontinent er ved at tørre ud, for nedbør i alle former er kilden til alle vandressourcer på kontinenterne.

Jeg glæder mig over ordførerens, hr. Seebers, indsats for at finde løsninger på problemerne med vandknaphed og tørke i EU. Jeg forventede imidlertid, at betænkningen havde været en anelse mere ambitiøs. Først i punkt 48, som fandt vej til betænkningen takket være det forslag, som jeg fremsatte i Regionaludviklingsudvalget, nævnes behovet for at opsamle regnvand og endda kun som en sidebemærkning.

Jeg tror, at bl.a. den nye vandmodel, som er udviklet af slovakiske og tjekkiske videnskabsfolk anført af Michal Kravčík, vil overbevise ordføreren og i fremtiden føre til en ændring af EU's vandrammedirektiv. Så vidt jeg ved, har kommissær Špidla også givet udtryk for sin støtte til mit forslag og til denne model.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Seeber for hans indsats på dette yderst vigtige område. Jeg er helt enig i, at vi skal bevæge os mod en vandeffektiv og vandbesparende økonomi og naturligvis gennemføre vandrammedirektivet i sin helhed. Jeg var dybt involveret i dette direktiv for et par år siden, da min tidligere østrigske kollega fru Flemming varetog ordførerskabet.

Faktisk er indholdet i vandrammedirektivets artikel 9, som jeg gerne vil henlede opmærksomheden på i aften, resultatet af et ændringsforslag, som jeg fremsatte til det oprindelige udkast. Jeg vil gerne bede om en forsikring fra Kommissionen om, at ethvert eventuelt forslag om prissætning på vand eller obligatoriske vandmålere vil blive udformet i overensstemmelse med vandrammedirektivets artikel 9, som giver mulighed for at fastholde den etablerede irske praksis med ikke at opkræve husholdninger betaling for brug af vand til husholdningsformål.

Bed mig venligst ikke om at retfærdiggøre bæredygtigheden i dette for Dem her og nu, men tro mig, når jeg siger, at der er tale om et yderst følsomt politisk spørgsmål, og et spørgsmål, som, jeg mener, bør håndteres af den irske regering, ikke gennem et EU-direktiv. Vi er en våd ø vest for det europæiske fastland, men vi har også et problem med knaphed, som, vi mener, skyldes klimaændringernes indvirkning på vand.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). – (HU) Hr. formand! Mad og vand har fået samme strategiske værdi som olie og gas. Det ene øjeblik har vi vandknaphed, og det næste har vi oversvømmelse. Det er et europæisk problem, og hr. Seebers betænkning er yderst vigtigt i den forbindelse. Jeg vil gerne ændre fru Herranz Garcías forslag, eftersom vi ikke har behov for en fælles europæisk holdning til oversvømmelser, men til vandforvaltning, da oversvømmelser er et lige så stort problem som tørke, og medlemmerne i udvalget ved kun alt for godt, at der ikke findes en eneste europæisk risikostyringsplan på området. Det er i dette lys, at problemet med tørke skal håndteres, og ikke kun i Middelhavslandene. Min kollega hr. Olajos nævnte, at grundvandsstanden i Homokhátság mellem Donau og Tisza er faldet med fire meter i løbet af de sidste fire årtier. Fænomenet ørkendannelse har nu nået Ungarn og Centraleuropa. Det er et paneuropæisk problem. Vi kan lære meget af vores israelske kolleger, som anvender nogle fremragende vandingsteknikker, og jeg er ikke flov over at tage ved lære.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). – (PL) Hr. formand! Beskyttelsen af vandressourcer, vandøkosystemer og drikkevand er et afgørende element i miljøbeskyttelsen. Der er således behov for en koordineret indsats på EU-niveau for at sikre en effektiv beskyttelse af denne værdifulde ressource. De tre største udfordringer, som Europa står over for i forbindelse med vores vandforbrug, er at sikre et moderat, bæredygtigt og effektivt forbrug.

Klimaændringer er ikke den eneste udfordring, som Europa står over for. Trods en stigende efterspørgsel efter vand kæmper vi stadig med et ubæredygtigt og ineffektivt overforbrug af vand, som stiger næsten dobbelt så hurtigt som verdens befolkning. Alene i Europa går mindst 20 % af ressourcerne til spilde på grund af en ineffektiv forvaltning. Metoder til regulering af efterspørgslen er derfor at foretrække frem for den sædvanlige stigning i udbuddet. Metoder til regulering af udbuddet bør først overvejes, når mulighederne for at sikre en mere sparsommelig vandforvaltning, en bedre kontrol af efterspørgslen og oplysningstiltag er udtømte. Regionalt samarbejde og anvendelse af strukturfondene kan også spille en ikke ubetydelig rolle.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. − (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for denne forhandling om vandforvaltning og vandrelaterede problemer, som har fremhævet mange forskellige synspunkter. Jeg vil ikke svare hver enkelt taler, men jeg vil gerne tage fat på flere af emnerne i betænkningen, som jeg betragter som værende særlig vigtig. For det første anerkendes vigtigheden af vandrammedirektivet. Gennemførelsen af dette direktiv i sin helhed er en prioritet, som vil være med til at løse problemet med den dårlige vandforvaltning. I betænkningen påpeges det også, at foranstaltninger på efterspørgselssiden bør foretrækkes, og det hilses velkommen, at vandbesparelser har fået førsteprioritet i Kommissionen i forbindelse med håndteringen af dette problem. Der er et kæmpe potentiale for vandbesparelser i Europa: besparelser på 33 % i husholdningerne og 43 % i landbruget.

I betænkningen understreges også forbindelsen mellem klimaændringer, vandknaphed og tørke og behovet for at tage højde for vandrelaterede spørgsmål i andre politikker, f.eks. i den fysiske planlægning, hvor dårlige beslutninger førhen i visse tilfælde har forværret problemet. Der opfordres også til, at de regionale og lokale myndigheder udnytter de muligheder, som strukturfondene giver, og så fremhæves den rolle, som miljøprogrammer spiller inden for rammerne af den fælles landbrugspolitiks anden søjle. Denne integrering vil blive en prioritet i overgangen til vandbesparende metoder.

I betænkningen anerkendes også betydningen af målrettet oplysning, og Kommissionen opfordres til at fremme idriftsættelsen af Det Europæiske Tørkeobservatorium. Som reaktion på meddelelsen er Kommissionens fælles forskningscenter i øjeblikket i gang med at udvikle sin prototype.

Endelig understreges behovet for præcise foranstaltninger og en konkret tidsplan for gennemførelsen af dem. Jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen agter at arbejde videre med målene i meddelelsen, og at vi er i gang med at udarbejde en rapport om de fremskridt, der er gjort i forhold til at løse problemerne. Desuden er Kommissionen fuldt opsat på at løse disse problemer på internationalt niveau, især gennem FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og FN's rammekonvention om klimaændringer.

Som afrunding vil jeg sige, at vandrelaterede spørgsmål fortsat vil have en central plads i vores politiske program, og at Deres betænkning er et meget nyttigt og aktuelt bidrag til Kommissionens løbende indsats for at sikre en tilpasning til klimaændringerne.

Jeg synes, at denne forhandling tydeligt har vist, at vandforvaltning er et kompliceret spørgsmål, og jeg kan kun tilslutte mig Deres holdning om, at det bør integreres i alle politikker, og at dets facetter desuden er af særdeles stor betydning på internationalt plan.

  Richard Seeber, ordfører. − (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Tak for Deres virkelig gode bidrag. Jeg vil gerne på forhånd sige, at suveræniteten fastholdes − at vandressourcer forbliver et nationalt anliggende. Vi er ikke desto mindre nødt til at vise solidaritet, om end denne solidaritet skal bygge på frivillighed.

Medlemmerne har fremsat mange gode og meget detaljerede forslag. Jeg medtog kun nogle af dem af den simple grund, at der var tale om en initiativbetænkning, som skulle forblive forholdsvis overordnet og afspejle generelle principper. Jeg ser meget frem til det dokument, som Kommissionen forhåbentlig inden for de kommende uger vil fremlægge – nemlig grønbogen om tilpasning til klimaændringer, som vi alle utålmodigt venter på, fordi vi alle ved, at afsnittet om tilpasning og klimaændringer primært vedrører vand. Vi venter spændt på at se, hvilke konkrete forslag Kommissionen vil komme med.

Jeg vil gerne minde Dem om, at ud fra vores synspunkt er "integrering" yderst vigtigt. Det er helt afgørende, at vandpolitikken indarbejdes i alle andre politikområder og politikker, sådan som min kollega hr. Berend også påpegede. EU-midler må ikke anvendes på måder, der bidrager til kort- eller langsigtet vandknaphed. Alle må indse, at vand ikke er en uudtømmelig ressource, og det skal vi øge bevidstheden omkring i den politiske og økonomiske verden, men også i befolkningen. Min kollega fru Doyle nævnte prissætning på vand. Det er ganske klart, at artikel 9 skal gennemføres, men den sikrer medlemsstaterne vide rammer og den fornødne fleksibilitet, og der skal tages højde for landenes traditioner.

Jeg støtter også foranstaltninger på efterspørgselssiden, men vi må ikke glemme udbudssiden, som vores spanske medlem sagde. Der er særlige situationer, hvor problemerne ganske enkelt også må løses via udbudssiden.

Til sidst vil jeg gerne varmt takke alle for en inspirerende forhandling.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (EN) Vandknaphed er en voksende bekymring i alle lande, men konsekvenserne er generelt mest udtalte i de fattigste regioner, hvor de medfører store miljømæssige og økonomiske ødelæggelser. Nogle lande er hårdere ramt end andre på grund af deres geografiske beliggenhed og karakteren af deres vigtigste industrier. Det er bl.a. tilfældet i middelhavsregionen, hvor vandknaphed vil blive et kritisk problem, da det risikerer at ødelægge turismen. Beskyttelse af vand som en knap ressource er afgørende i forhold til miljøbeskyttelsen og den økonomiske udvikling.

Der er på europæisk plan behov for at udforme en mere sammenhængende politik i forhold til vandforbrug, oplysning og politisk integration for at sikre en effektiv og ansvarlig beskyttelse af vandforsyningen og miljøet i medlemsstaterne. Der er også behov for mere forskning i afsaltningsanlæg og teknologier til genbrug af vand for at sikre et billigere og mere effektivt system.

Desuden er vi inden for EU – i det mindske i en række medlemsstater – nødt til at indføre en bedre og strengere lovgivning for at begrænse misbrug og forurening af grundvandet. Endelig bør tildeling af strukturmidler til vandprojekter fremmes i bestemte regioner. For at der kan træffes velfunderede beslutninger, er det helt afgørende at sikre, at alle aktører i vores samfund, politikere, erhvervslivet og forbrugerne, selv er overbevist om betydningen af dette spørgsmål.

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Klimaændringer kan forårsage uoprettelig skade på verdens vandressourcer, og derfor er det vigtigt at tilpasse alle aspekter af det socioøkonomiske liv for at modvirke konsekvenserne af vandknaphed.

Den europæiske og internationale lovgivningsramme indeholder effektive foranstaltninger, men vi har behov for reelle fremskridt i form af en hurtig håndhævelse af alle de vedtagne tiltag, særligt dem i konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse og i vandrammedirektivet, hvis lange gennemførelsesfrister bringer ressourcernes bæredygtighed i fare.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til under aktiv inddragelse af alle kompetente organer og de lokale myndigheder at fremskynde indførelsen af en gennemsigtig og logisk afregning af vandforbruget, der er baseret på princippet om, at "brugeren betaler", og afhjælpe vandtab i forsyningsnettet.

Jeg henstiller desuden til, at der indføres konkrete foranstaltninger, som kan fremskynde en rationel udnyttelse af flodbassiner, navnlig de steder, hvor der er opført vandkraftværker, og vigtigere endnu, hvor floder sikrer kølingen af atomreaktorer, eftersom en irrationel udnyttelse kombineret med det udtalte vandstandsfald kan føre til lukning af mange rene elproduktionsanlæg og som følge heraf bringe den europæiske elforsyning ud af balance, hvilket kunne få alvorlige følger for EU's elforsyningssikkerhed.

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne bidrage til debatten, for jeg kommer fra det sydlige Rumænien, et område, som har været ramt af alvorlige tørkeproblemer i de seneste par år.

Den sidste tørke i 2007 berørte over 80 % af gårdene i min region, Ialomiţa. Jeg mener, at dette fænomen kan begrænses, og at vi kan opnå de ønskede resultater, hvis vi også ser problemet i et regionalt udviklingsperspektiv. Medlemsstaterne skal passe på de følsomme flodbassiner, der er berørt af vandknaphed, og de skal være særlig påpasselige, når de giver tilladelse til erhvervsaktiviteter i disse følsomme områder.

Når vi tildeler midler til vandinfrastruktur skal vi prioritere projekter, der omfatter rene teknologier, effektiv vandudnyttelse og risikoforebyggende foranstaltninger.

Jeg mener desuden, at både Kommissionen og medlemsstaterne skal fremme udviklingen af en kultur i Europa, der bygger på vandbesparelse og retningslinjer for forvaltning, og som udbredes gennem oplysning.

Vandknaphed er en af de nye udfordringer. Indtil videre har problemet påvirket 11 % af den europæiske befolkning og 17 % af EU's område. Samhørighedspolitikken skal bruges til at imødegå denne udfordring.

Til sidst vil jeg gerne tilføje noget, som, jeg mener, er yderst vigtigt for at kunne skabe resultater, nemlig en optimering af udnyttelsen af Solidaritetsfonden og fællesskabsordningen for civilbeskyttelse.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) Vandknaphed og tørke er blevet problemer af afgørende betydning både i EU og i resten af verden, især i lyset af klimaændringerne, som har forværret situationen. Disse fænomener har skadelige sekundære virkninger på biodiversiteten og vand- og jordbundskvaliteten og øger risikoen for skovbrande, hvilket de seneste ødelæggende brande i Sydeuropa vidner om.

I Sydøsteuropa har tilskud fra den fælles landbrugspolitik medført et større vandforbrug, og det er en af årsagerne til, at vi skal fremme en fuldstændig afskaffelse af tilskud og i stedet yde støtte til forvaltning af vandressourcer inden for programmerne for udvikling af landdistrikter. Desuden tvinger den fortsatte stigning i den aktuelle efterspørgsel efter biobrændsel os til at tilpasse produktionen og de øvrige erhvervsaktiviteter efter den tilgængelige vandmængde på lokalt plan.

For at finde løsninger på disse problemer er den vigtigste prioritet overgangen til en effektiv udnyttelse af vand og vandbesparelser. Indførelsen af vandafgifter med henblik på at fremme et fornuftigt vandforbrug, opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet og samspillet med andre vandpolitikker på erhvervsområdet bør udmønte sig i fremadrettede tiltag.