Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. oktober 2008 - Bruxelles

26. Bekæmpelse af sort arbejde (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0365/2008) af Panzeri for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om øget indsats til bekæmpelse af sort arbejde (2008/2062(INI)).

  Pier Antonio Panzeri, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg skal gøre det kort, for det lader til, at det bliver ret sent.

Min tak går naturligvis til de udvalg, der har afgivet udtalelse, og til de skyggeordførere, som vi har arbejdet sammen med i de seneste måneder. Det var delvist takket være deres bidrag, at vi var i stand til at udforme en tekst, som kunne støttes af et stort flertal i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Vi har vist, at sort arbejde skal betragtes som et problem, der påvirker alle lande, og at vi er nødt til at tage kampen op, hvis EU skal nå de mål, der blev fastsat i Lissabon.

Der er visse punkter i den vedtagne betænkning, som, jeg mener, er helt afgørende i forhold til et problem, der er så udbredt som sort arbejde. Vi taler om ca. 20 % af EU's BNP. Det betyder, at der finder omfattende ulovligheder sted, hvilket ikke kan accepteres, da det medfører kraftig konkurrenceforvridning mellem virksomheder og forskellige områder og forværrer arbejdsforholdene og arbejdssikkerheden.

Derfor mener jeg kun, at vi gør ret i at henlede opmærksomheden på problemet, for der er behov for en større erkendelse af, at såfremt vi ikke formår for alvor at komme sort arbejde til livs, vil disse problemer kunne opstå og samtidig kraftigt forringe de sociale sikringsordninger i Europa i en nær fremtid.

Disse overvejelser var udgangspunktet for det forslag, som nu fremsættes for Parlamentet. Som jeg sagde, er der vigtige punkter i betænkningen, der, såfremt Kommissionen støtter dem, kunne sikre positive resultater, og forslag, som vi betragter som nyttige. Jeg tror godt, at jeg kan sige, at Parlamentet har gjort sin del. Det er nu op til de andre institutioner at gøre deres, så vi kan nå målene for bekæmpelse af sort arbejde.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. − (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren og sige et par ord om nogle af de problemstillinger, der er fremhævet i betænkningen. Det forholder sig sådan, at sort arbejde i stigende grad er ved at blive et grænseoverskridende fænomen, hvilket Kommissionen også nævner i sin grønbog om modernisering af arbejdsretten. Det er således nødvendigt at være nøje opmærksom på dette problem. Efter vores opfattelse er det vigtigt at oprette ekspertgrupper og udvikle et system for udveksling af oplysninger mellem socialsikringsorganer, f.eks. arbejdstilsyn, i forhold til at kunne "etablere en form for permanent fællesskabsstruktur for samarbejde på tværs af grænserne", sådan som det foreslås i punkt 53.

Vi er alle enige om, at der er behov for en større indsats for at løse problemet med sort arbejde. Jeg mener imidlertid, at de mest relevante og berettigede skridt vil være dem, der træffes i medlemsstaterne. Vores undersøgelser har vist, at karakteren af det sorte arbejde er forskellig fra land til land. At træffe foranstaltninger på fællesskabsplan bør derfor ikke betragtes som den vigtigste prioritet. I betænkningen foreslås en "pagt om regularisering af sort arbejde", der midlertidigt skal lempe lovgivningen, hvilket ville stimulere en regularisering af sort arbejde. Selv om dette er en god idé, bør medlemsstaterne efter vores opfattelse iværksætte tiltag i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, som også har sort arbejde blandt deres prioriterede opgaver, og det gælder i hele Europa. Kommissionen ville have beføjelse til at støtte deres initiativer gennem kampagner, der finansieres via fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet (Progress) eller via strukturfondene.

Vedrørende opfordringen til at foreslå en rammelovgivning for ægtefæller eller familiemedlemmer, der hjælper til i familievirksomheder, er det mig en glæde at kunne meddele, at Kommissionen for nylig vedtog et forslag til direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, som vil erstatte direktiv 86/613/EØF og sikre, at ægtefæller eller familiemedlemmer, der hjælper til i familieforetagender, vil nyde samme grad af beskyttelse som selvstændige.

Inden for rammerne af Progress-programmet er Kommissionen desuden i gang med at udvikle redskaber og metoder, der skal sikre en bedre taksering og overvågning af sort arbejde, og fastlægge og udveksle den gode praksis, der findes på EU-plan. Vi lægger større vægt på udveksling af god praksis, og vi håber, at vi ad den vej vil opnå den nødvendige erfaring til hurtigst muligt at kunne foreslå et pilotprojekt af interesse for flest mulige medlemsstater.

Jeg vil ikke gå nærmere ind i spørgsmålet om ulovlig indvandring og forslaget om sanktioner mod arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Vi forstår godt den bekymring, der gives udtryk for i betænkningen, vedrørende behandlingen af ofrene for ulovlig beskæftigelse og byggeentreprenørernes ansvar i den sammenhæng, og vi vil tage dette aspekt i betragtning i vores forhandling med Rådet. Kommissionen glæder sig utrolig meget over at have Parlamentets opbakning til at ophæve de overgangsbestemmelser, der begrænser mobiliteten for arbejdstagere fra de nye medlemsstater.

Som afrunding vil jeg gerne sige, at denne yderst konstruktive betænkning vil give Kommissionen og Rådet fornyet energi til at gøre bekæmpelsen af sort arbejde mere synlig og fremme vores mål på området.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (EN) Sort arbejde indebærer en udnyttelse af arbejdstagerne, skævvrider arbejdsmarkedet og giver skruppelløse arbejdsgivere uretmæssige konkurrencefordele, som fører til en undergrundsøkonomi efter laveste fællesnævner.

Et af grundlagene for sort arbejde udgøres af ulovlige indvandrere i en række EU-medlemsstater.

Fidusen med at ansætte billig arbejdskraft udbredes i hastigt tempo. Problemet forventes at vokse yderligere, eftersom ulovlige indvandrere har behov for penge og samtidig vil være bange for at angive arbejdsgivere, der ikke overholder reglerne, af frygt for at myndighederne vil udvise dem af landet. Det glæder mig, at visse medlemsstater har truffet en række foranstaltninger til bekæmpelse af disse grove lovovertrædelser, men generelt har resultaterne ikke være særlig imponerende. EU og medlemsstaterne er nødt til at samordne deres indsats og indføre lovgivning, der gør det muligt at slå hårdt ned på dem, som overtræder loven.

Udbuddet af ulovlig arbejdskraft og holdningen til sort arbejde, en slap lovgivning, skruppelløse arbejdsgivere, finans- og økonomikriser og faldende indtjening gør alt sammen udnyttelsesmetoderne meget attraktive.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) EU har fortsat et omfattende sort arbejdsmarked. Med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er omfanget af sort arbejde stedet. Det er uhensigtsmæssigt ikke kun for de personer, der arbejder sort, men også for landenes økonomi. Sort arbejde griber ind i det indre markeds funktion og forhindrer effektiv konkurrence. Folk, der arbejder sort, udnyttes ofte af arbejdsgiveren, og de har ikke ret til sociale ydelser eller sundhedsydelser. Sådanne tilfælde er især almindeligt forekommende i de medlemsstater, som fortsat anvender de overgangsbestemmelser, der begrænser den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Disse restriktioner opmuntrer til at udføre sort arbejde og bør derfor afskaffes hurtigst muligt.

Det er beklageligt og uforsvarligt, at EU holder borgerne som magtesløse gidsler i denne uhensigtsmæssige politik. Under interview med litauiske emigranter, der arbejder i udlandet, var der hyppigt klager over arbejdsgivere, som udnyttede deres manglende kendskab til den lokale lovgivning og deres manglende sprogkundskaber og ikke betalte dem for deres arbejde. Jeg mener, at EU bør træffe hårde og resolutte foranstaltninger for at komme det sorte arbejde til livs. I øjeblikket stilles arbejdsgivere, der anvender sort arbejdskraft, kun i ringe grad til ansvar. De slipper ofte af sted med at betale ubetydelige bøder, som ikke afholder dem fra at ansætte ulovlig arbejdskraft.

Efter min mening ville sanktioner, der direkte påvirker arbejdsgiverens økonomiske interesser, være langt mere effektive, f.eks. en midlertidig eller permanent frakendelse af arbejdsgiverens næringsbrev, hvilket ville forhindre vedkommende i at få adgang til nationale midler og EU-midler. Det kunne begrænse sort arbejde eller endda udrydde det fuldstændig.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. – (HU) I en Eurobarometerundersøgelse fra slutningen af 2007 vedstod 5 % af den europæiske arbejdsstyrke (19,7 mio. mennesker ud af EU's 392,9 mio. indbyggere), at de arbejdede sort. I visse medlemsstater var værdien af det sorte arbejde oppe på eller oversteg 20 % af BNP. Sort arbejde har permanente, negative konsekvenser for det europæiske arbejdsmarked. Der er tale om en ond cirkel, som det er meget vanskeligt for den ansatte og arbejdsgiveren at komme ud af.

De sektorer, der er hårdest ramt, er landbruget, byggebranchen, boligrenovering og hotel- og turismeerhvervet, hvor usikre arbejdsvilkår og dårlige lønninger er hyppigt forekommende. Af den grund kan ajourføringen af arbejds- og beskæftigelsesstandarderne og indsatsen for at kontrollere det sorte marked ikke forblive en tom hypotese – medlemsstaterne er nødt til at påtage sig opgaven. Jeg foreslår, at Kommissionen udarbejder et udkast til en europæisk strategi for bekæmpelse af det sorte marked og påtager sig broderparten af arbejdet med det beskæftigelsesmæssige og sociale tilsyn. Medlemsstaterne bør indføre reformer af skatte- og sociallovgivningen med henblik på at sænke den høje skat på arbejde.

Der kunne indføres kuponordninger på EU-niveau, så husholdningerne kunne købe tjenesteydelser til lavere priser, mens det samtidig sikres, at der både betales bidrag til sociale sikringsordninger og skat. For at bekæmpe sort arbejde er det imidlertid en væsentlig forudsætning, at medlemsstaterne åbner deres arbejdsmarked for hinandens arbejdstagere, da delvise begrænsninger på disse områder fremmer regionale uligheder og afvigelser fra EU's principper og den europæiske strategi.

  Sirpa Pietikäinen (PPE-DE), skriftlig. – (FI) Jeg vil gerne takke hr. Panzeri for hans fremragende betænkning om en mere effektiv forebyggelse af sort arbejde i EU.

Ifølge betænkningen er omfanget af sort arbejde oppe på 20 % af BNP i visse medlemsstater. I navnlig disse lande, men også i de øvrige EU-lande, er sort arbejde et problem for landets økonomi, men samtidig er der også tale om en krænkelse af ansattes ret til et anstændigt arbejde.

EU er forpligtet til at nå dagsordenens mål for "anstændigt arbejde". Der er imidlertid risiko for, at det ikke sker i praksis, medmindre der indføres en effektiv kontrol og et klart regelsystem. De ringe arbejdsvilkår og de ikkeeksisterende ansættelsesbetingelser for vandrende arbejdstagere, som arbejder sort, har skabt en ny form for socialt slaveri i Europa.

I kampen for at udrydde sort arbejde kan vi både bruge pisk og gulerod. Der bør indføres strengere kontrol, så det bliver muligt at gribe hurtigere ind end i dag i tilfælde af mulige overtrædelser. Fagbevægelsen har en vigtig rolle, idet den fremmer, overvåger og styrker fairplay på arbejdsmarkedet. Nationale oplysningskampagner for udenlandske arbejdstagere er en måde at øge de ansattes kendskab til arbejdsmarkedsreglerne i det enkelte land på.

Sandheden er, at vi ikke vil slippe af med problemet med sort arbejde alene gennem lovgivning. Der skal garanteres fairplay på arbejdsmarkedet, en anstændig løn og et passende socialsikringsniveau i hvert eneste EU-land og i hele verden. Folk skal have mulighed for at tjene en anstændig løn og have adgang til basale socialsikringsordninger, uanset hvilket land de bor i.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Sort arbejde er et fænomen, der findes i alle EU-medlemsstaterne, og det er et foruroligende kendetegn ved det europæiske økonomiske marked, som er i strid med principperne om flexicurity.

Bekæmpelsen af sort arbejde svarer mere eller mindre til tvekampen mellem Microsoft og hackerne. Jo mere opfindsomme vores metoder til bekæmpelse af sort arbejder bliver, jo mere effektive bliver arbejdsgivernes fiduser. Det bedste eksempel på det er fremkomsten af "gråt arbejde", hvor arbejdsgivere indgår ansættelseskontrakter på grundlag af den garanterede mindsteløn og udbetaler resten af lønnen op til det reelle lønniveau sort.

I Rumænien bliver fænomenet stadig mere udbredt, og i øjeblikket tegner det grå arbejdsmarked sig for 20-50 % af den samlede beskæftigelse. Det foruroligende er, at hvor det i begyndelsen var små virksomheder, der benyttede denne metode, er det nu velkendte virksomheder, der på denne måde undgår skatter og socialsikringsbidrag, hvilket for den ansatte vil betyde en meget lille pension, som vil bringe vedkommende tæt på fattigdomsgrænsen.

Jeg har fremhævet dette aspekt, fordi den kommende strategi til bekæmpelse af sort arbejde, som er nævnt i betænkningen, er nødt til at tage højde for den konkrete situation i den enkelte medlemsstat. Vi har behov for en fælles europæisk tilgang og et effektivt samarbejde mellem statslige agenturer, arbejdstilsyn og arbejdsmarkedets parter.