Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 8. oktober 2008 - Bruxelles

28. Social integration og bekæmpelse af fattigdom (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0364/2008) af Zimmer for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU (2008/2034(INI)).

  Gabriele Zimmer, ordfører. − (DE) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige, at jeg finder det beklageligt, at den initiativbetænkning, som jeg nu skal fremlægge på vegne af udvalget, ikke er åben for forhandling i plenarforsamlingen, og at der ikke er mulighed for at stille ændringsforslag. Jeg mener, at det er uacceptabelt, at medlemmerne af Parlamentet på den måde begrænser deres egne rettigheder og nedvurderer initiativbetænkninger.

I vores udvalg har vi afholdt livlige debatter om den betænkning, der fremlægges i dag. Der er fremsat over 200 ændringsforslag og 40 kompromisændringsforslag og der har været afholdt to høringer for eksperter og interessenter, alt sammen i tæt samarbejde med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Det viser alt sammen, hvor stor interessen for dette emne er blandt medlemmerne.

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender stemte med et overvældende flertal, på tværs af alle grupperne, for at videreudvikle EU's strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og jeg håber, at hele plenarforsamlingen vil gøre det samme i morgen. Udvalget gør det helt klart, at i lyset af de 78 mio. mennesker, der lever i fattigdom, herunder 19 mio. børn, har EU og medlemsstaterne pligt til at fastsætte konkrete og målbare mål for at fremme social integration og bekæmpe fattigdom.

For nogle dage siden foreslog Kommissionen nogle principper for en aktiv integrationsstrategi, der skal godkendes af Rådet. Vi støtter som udvalg disse forslag, eftersom vi på forhånd var blevet informeret om dem. Vi går imidlertid skridtet videre og opfordrer i vores betænkning til, at der udvikles en holistisk tilgang til aktiv social integration.

Vi mener, at tilgangen skal hvile på fire grundpiller. For det første skal indkomster fattigdomssikres gennem minimumssatser for overførselsindkomster og mindstelønninger. For det andet skal der føres en aktiv beskæftigelsespolitik for at sikre bedre arbejdspladser og anstændige indkomster. For det tredje skal der sikres en bedre adgang til offentlige tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af høj kvalitet. For det fjerde skal de, der er ramt af fattigdom og udstødelse, i højere grad inddrages i udviklingen og gennemførelsen af denne strategi. Desuden ønsker vi at integrere ligestilling i alle aspekter af strategien.

I udvalget mener vi, at det er utilfredsstillende, at ikke alle EU-lande har landdækkende overførselsordninger. De laveste overførselsindkomster ligger i mange lande under EU's fattigdomsgrænse. Vi kræver derfor, at indkomster fra minimumsydelser og betalt arbejde ikke fører til indkomstfattigdom. Vi opfordrer Rådet til at indføre fælles EU-mål for minimumssatser for overførselsindkomster – mindst 60 % af den nationale medianindkomst – og for mindstelønninger – mindst 60 % af den nationale gennemsnitsløn inden for den pågældende sektor. Medlemsstaterne bør opfylde disse mål inden for en fastsat frist under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet og under anvendelse af den åbne koordinationsmetode.

Udvalget lagde i sine høringer over betænkningen særlig vægt på bekæmpelse af børnefattigdom. Vi mener, at der bør fokuseres på børns trivsel. Vi har baseret vores arbejde på FN's konvention om barnets rettigheder og fremsætter på baggrund heraf et politisk integreret krav om at bekæmpe børnefattigdom.

Vi påpeger, at adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet efter vores opfattelse skaber en afgørende mulighed for social integration af voksne og i særdeleshed af børn, navnlig børn, der er truet af fattigdom. Vi kræver, at medlemsstaterne som et første skridt nedbringer børnefattigdommen med 50 % inden 2012. Desuden fastholder vi målet i Parlamentets beslutning fra januar i år om at udrydde fænomenet gadebørn inden 2015.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. − (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Tillad mig at sige et par ord om denne betænkning. Som bekendt fremsatte Kommissionen i forbindelse med den fornyede sociale dagsorden idéen om at gøre fattigdomsbekæmpelse til en integreret del af den sociale dagsorden, og i henstillingen om social integration tages denne idé op. Det glæder mig, at der i den betænkning, som ordføreren forelagde i sin tale, bakkes op om denne henstilling og desuden ses positivt på nogle af de vigtigste synspunkter i den. Jeg kan sige, at selv om Kommissionen betragter en helhedsindsats som værende ekstrem vigtig i forhold til at opnå social integration, lægger den endnu større vægt på problemet med børnefattigdom. I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at dette er første gang i den nuværende Kommissions tjenesteperiode, at dette emne er blevet taget op på en så fremragende måde. Vi agter at fortsætte i denne retning fremover, fordi det er helt klart, at fattigdom, der går i arv fra forælder til barn, er et af de alvorligste sociologiske problemer i forhold til fattigdom generelt. Efter vores opfattelse er det ekstremt vigtigt at bryde denne onde cirkel.

Det er tydeligt, at Kommissionen på dette område kan regne med Parlamentets opbakning. Jeg vil naturligvis være interesseret i at se, hvordan dokumenterne og betænkningen udvikler sig i fremtiden. Det står også helt klart, at Kommissionen vil gøre betydelig brug af Parlamentets beslutninger og udtalelser i sit fremtidige arbejde for at opnå social integration. Det er nemlig ikke et problem, der kan løses med én meddelelse alene, og det er heller ikke en kamp, som hurtigt kan vindes i løbet af nogle få uger eller måneder.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Slavi Binev (NI), skriftlig. – (BG) Jeg vil gerne give udtryk for min støtte til fru Zimmers betænkning om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom. Bekæmpelse af børnefattigdom er en af EU's prioriteter, men der er mange hindringer, som står i vejen for en ordentlig socialisering.

Jeg vil gerne orientere Dem om en sag uden fortilfælde i Bulgarien, som viser, hvordan myndighederne begrænser tusinder af børns adgang til undervisning og mulighed for at opnå noget bedre i livet. Statsforvaltningen udsætter kristne børn i offentlige skoler for religiøs forskelsbehandling. I forbindelse med den muslimske fest Ramazan Bayram, som kun er en helligdag i muslimske lande, lukkede skolerne i regionerne Kardzhali, Razgrad, Targovishte og Shumen i to dage for at fejre denne muslimske fest – og det med den bulgarske uddannelsesministers medvidende. Trods det bulgarske uddannelsessystems verdslige karakter indførtes der i disse regioner en religiøs skolefridag! De bulgarske børn blev tvunget ud af klasseværelserne.

Bulgarien er et kristent land og har ingen landsdækkende dekreter om fejring af muslimske helligdage. Hvordan kan det så gå til, at offentlige bulgarske skoler stiltiende, uden nogen forklaring og på børnenes bekostning holdt lukket af respekt for en ikkebulgarsk helligdag? En vis person eller visse personer i Bulgarien er helt tydeligt interesseret i at tømme klasseværelserne i de offentlige skoler og fylde de tyrkiske moskéer.

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. – (GA) Sociale integrationspolitikker bør primært have fokus på menneskers ret til at leve et anstændigt liv og bør sikre alles inddragelse i samfundet. I den henseende skal de sociale integrationspolitikker sikre et indkomstniveau, der kan garantere, at mennesker ikke rammes af fattigdom eller bliver udstødt.

I betænkningen bakkes der op om Kommissionens vigtige tiltag, som vil gøre bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse mere synlig. Det fastholdes, at strategien skal styrkes gennem udvikling af klare indikatorer og konkrete mål, og det understreges, at der i fattigdomsbekæmpelsen er behov for en mere helhedsorienteret tilgang, der inddrager en række EU-politikker.

Betænkningens opfordringer til at fastsætte en mindsteløn og en minimumsindkomst, prioritere udryddelse af børnefattigdom og sikre adgang til offentlige tjenesteydelser for grupper, der er i risiko for social udstødelse, er særlig vigtige. De bør følges op af tiltag, der fremmer social integration, f.eks. adgang til en bolig, almen og faglig uddannelse og livslang læring samt indkomststøtteordninger for enkeltpersoner og familier.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning er blevet beskrevet som en holistisk tilgang til fattigdomsudryddelse. Mens den globale finansstorm fortsat raser over borgerne og økonomien, har det imidlertid aldrig stået mere klart, at vi lever i en indbyrdes forbundet og indbyrdes afhængig verden.

De politikker, der vedtages i EU, har også virkninger uden for EU. Derfor bør EU-politikkerne tage højde for problemerne uden for EU. Vi kan ikke adskille bekæmpelsen af fattigdom i Europa fra den internationale kamp mod udstødelse.

Børnearbejde fremmer fattigdom og dømmer generation efter generation til uvidenhed, dårligt helbred og tidlig død. Det rette sted for børn er i en skole. En uuddannet arbejdsstyrke er ikke i stand til at opbygge en udviklet økonomi. Børnearbejdere tager arbejdet fra deres forældre og fjerner dermed grundlaget for kampen for bedre vilkår. Børnearbejdere bidrager faktisk til det internationale kapløb mod bunden.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. – (PL) I 2005 levede 78 mio. mennesker (16 %) i EU under fattigdomsgrænsen. I øjeblikket bor hver femte EU-borger i en middelmådig bolig. Hver dag søger ca. 1,8 mio. mennesker ly i herberger for hjemløse, 10 % bor i husstande, hvor ingen har arbejde, langtidsledigheden er oppe på 4 %, 15 % af arbejdstagerne har ekstremt lave lønninger, og 8 % af arbejdstagerne lever i fattigdom, på trods af at de har et arbejde. Desuden er over 19 mio. børn ramt af fattigdom.

Blandt EU-medlemsstaterne er der lande, som stadig ikke har indført passende, nationale socialsikringsordninger.

I den forbindelse er Kommissionens foreslåede tilgang til aktiv social integration værd at bemærke. Den sociale integrationspolitik skal garantere alle menneskers grundlæggende ret til et anstændigt liv og til at være en del af samfundet, og den skal også garantere et integreret arbejdsmarked, bedre adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet, ligestilling og ingen forskelsbehandling.

Niveauet for social bistand ligger under fattigdomsgrænsen, og medlemsstaterne bør tilpasse niveauet efter det primære mål, nemlig at få folk ud af fattigdom. Ordninger for social beskyttelse bør sikre folk effektiv hjælp og støtte dem i at finde et fast arbejde.

Der er behov for straks at gribe ind til fordel for børn, der er ramt af en række problemer, børn fra indvandrerfamilier, forsømte børn, udnyttede børn og voldsramte børn.

  Louis Grech (PSE), skriftlig. – (EN) Efter den seneste eller snarere aktuelle finansielle og økonomiske uro og de globale konsekvenser heraf føler jeg, at der er behov for at genoverveje fattigdomsdefinitionen og fattigdomsgrænsen.

Det bekymrer mig, at en stor del af fattigdommen ikke er så indlysende, som den var for årtier siden, men jeg er bange for, at den er lige så reel. Den moderne livsstil er i høj grad med til at camouflere denne nye type fattigdom.

Mange husholdningers købekraft udhules af kraftige generelle prisstigninger og især prisstigninger på fødevarer, sundhed og energi. Familier med lave indkomster, pensionister, arbejdsløse og andre samfundsgrupper er i fare for at komme i en udsat situation og vil skulle kæmpe for at overleve, da disse omkostninger udgør den største post i deres månedlige budget.

Der ventes en hurtig forværring af den økonomiske situation i verden som følge af en mere udbredt recession. Det vil uundgåeligt skabe ustabilitet i alle sektorer i økonomien. Besparelser på sociale ordninger og tjenesteydelser vil forværre problemet for dem, som oplever en udhuling af deres købekraft.

Jeg mener, at EU og medlemsstaterne er nødt til at tage hånd om dette problem og mindske de voldsomme uligheder og de trængsler, som skjult fattigdom påfører mange EU-borgere.

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Udryddelse af børnefattigdom betragtes som en vigtig prioritet i EU. Romabørn er det dårligst stillede mindretal, og romaerne mangler hjælp på områder som bolig, beskæftigelse, uddannelse og sundhed.

Kombinationen af disse faktorer resulterer i en frygtelig situation, hvor romabørn ikke har nogen fremtid, og hvor romaer og romabørn er socialt udstødte, særligt i de tilfælde, hvor romabørn vokser op i ekstrem fattigdom. Et sådant miljø afskærer romabørn fra muligheden for at udøve deres gældende og legitime rettigheder. Romabørn, der vokser op i fattigdom, mangler de muligheder, som flertallet har fri adgang til. Social udstødelse og børnefattigdom skal tages i betragtning, når EU og medlemsstaterne udformer politikker, især på områder, der vedrører aktiv social integration.

Ifølge nylige tal er 50 % af romaerne analfabeter eller halvanalfabeter, 30 % af børnene i alderen tre til ti år lider af alvorlige sygdomme som tuberkulose, og den forventede levealder for romaer er ti år lavere end for den gennemsnitlige befolkning. Den grad af social udstødelse, som romaer oplever i barndommen, forværres, når de bliver voksne. I de fleste europæiske storbyer er 90 % af romaerne arbejdsløse og har kun et svagt håb om at finde beskæftigelse i en nær fremtid. Denne onde cirkel skal brydes af hensyn til den sociale samhørighed i EU.

  Magda Kósáné Kovács (PSE), skriftlig. – (HU) Vores børns trivsel bygger på et sundt miljø, anstændige boligforhold, ordentlig kost og adgang til uddannelse. Betænkningens titel er for bred til, at der kan rettes passende fokus på børns situation. Der kan derfor ikke gives udtryk for, men kun antydes, i hvor høj grad børnefattigdom former det fremtidige og nuværende samfund.

Betænkningen behandler emnerne integration og fattigdom på en kompliceret måde, til tider holistisk, til tider med fokus på risikogrupper som etniske mindretal, migranter, ældre og handicappede og med vægt på kvinders og børns stilling. Jeg støtter naturligvis det synspunkt, at beskæftigelse er det vigtigste middel til at komme ud af fattigdom. Det er imidlertid ikke i sig selv en garanti for social integration eller for udryddelse af fattigdom.

Det viser sig, at der også blandt arbejdstagere er mange, som er fattige. En af årsagerne til det er – med en uddybning af betænkningens budskab – uanstændige arbejdsvilkår og uretfærdige lønsystemer for visse ugunstigt stillede grupper. Det er en skam, at dette dokument, som stræber efter at afspejle mangfoldighed, ikke giver mulighed for at belyse visse risikogruppers problemer. I betragtning af ordførerens engagement og indholdet i betænkningen er jeg dog sikker på, at den vil bidrage til de europæiske institutioners udarbejdelse af lovgivning, som vil sikre opfyldelsen af målsætningen om at hjælpe de mennesker, det hele handler om, nemlig de fattige.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Enhver bør sikres lige ret til fuld deltagelse i samfundslivet, herunder ret til et arbejde og til at være erhvervsaktiv, og til en normal levestandard og trivsel i det samfund, man lever i.

Beskæftigelse er uden tvivl den bedste måde at forhindre fattigdom og social udstødelse på. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at 20 mio. erhvervsaktive lever i fattigdom i EU i dag, de fleste af dem kvinder.

Efter min mening er det ud over at håndtere problemerne med fattigdom og social udstødelse i udsatte befolkningsgrupper nødvendigt, at vi i EU retter større opmærksomhed mod fattigdom blandt arbejdstagere, særligt blandt kvinder.

Der skal foretages en undersøgelse af EU-politikkerne for at stimulere arbejdsmarkedet. Hvis vi skal kunne tilbyde folk bedre social beskyttelse, er der nemlig behov for et sprængbræt til reel, lønnet og juridisk sikret beskæftigelse.

Jeg mener også, at den løn, der som minimum skal udbetales til arbejdstagere i medlemsstaterne (mindstelønnen), bør være rimelig og anstændig og således forhindre folk i at falde i fattigdomsfælden.

Jeg bifalder EU-målet i betænkningen om at garantere en løn på minimum 60 % af den relevante (nationale, branchemæssige osv.) gennemsnitsløn og glæder mig over, at medlemsstaterne er nået til enighed om en tidsplan for opfyldelsen af dette mål.

Kun en balance mellem fleksibilitet og beskyttelse kan forbedre beskæftigelsen og den sociale integration.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Her ni år efter lanceringen af konceptet "anstændigt arbejde" tjener halvdelen af verdens arbejdsstyrke under 2 amerikanske dollars om dagen, og i 2007 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 49 %, sammenlignet med 74,3 % for mænd.

I Rumænien har kun 15 % af alle arbejdstagere et anstændigt arbejde, og antallet af kvinder, der risikerer at komme ud i fattigdom, er ca. 10 % højere end for mænd. Lønuligheden er tydelig, da mænd tjener mere end kvinder inden for de fleste erhvervsområder, og på landsplan svarer forskellen pr. måned til ca. en tredjedel af mindstelønnen.

Den undersøgelse, som Den Internationale Arbejdsorganisation offentliggjorde i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, viser klart, at Europa ikke længere kan ignorere, at kvinders potentiale og adgang til arbejdsmarkedet og til anstændig beskæftigelse er afgørende for at opnå ligestilling. Alle borgeres adgang til et anstændigt arbejde skal prioriteres i beskæftigelsespolitikken, fordi det er den grundlæggende vej til social integration og samtidig den eneste holdbare løsning i bekæmpelsen af fattigdom.

  Katrin Saks (PSE), skriftlig. – (ET) Social integration og børnefattigdom er noget, som vi bør tage alvorligt, og i den forbindelse er udvalgets initiativ kærkomment. Vi bør ikke desto mindre spørge os selv, om vores planer er tilstrækkelig ambitiøse. Medlemsstaterne bør tage flere vigtige skridt på området.

Det, som vi har størst behov for i forhold til at komme social udstødelse til livs, er at sikre folk en indkomst, der er stor nok til, at de kan leve af den. Vi må erkende, at i de fleste af de EU-lande, som har indført en mindsteløn, sikrer denne løn ikke en normal indkomst.

En forringelse af de sociale ydelser har stor betydning for social udstødelse. I lyset af den aktuelle økonomiske krise tales der i Estland, hvor der har været en livlig debat om, hvordan budgettet kan bringes i balance, åbent om løsninger, der kan bringe børnetilskuddet i fare. Et generelt børnetilskud er noget, som alle børn fortjener, og ud over at være en praktisk hjælp har det stor symbolsk værdi. Som forhenværende befolkningsminister og nuværende formand for den estiske forening for børns beskyttelse er jeg velbevandret i disse anliggender, og jeg vil gøre alt for at sikre, at denne støtte, om end den er bekostelig og ineffektiv, ikke afskaffes.

Ud over indkomststøtte er der vigtige målrettede ydelser til udsatte grupper som ældre, enlige forældre, husholdninger med mange børn og handicappede. Ydelser af denne art bør dække ekstraudgifter til personlig hjælp og medicinsk og social behandling. De ydelser for ældre, der findes i Det Forenede Kongerige, bl.a. varme- og eltilskud, er fremragende eksempler, som andre medlemsstater, herunder Estland, kunne bruge som model.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Vejtransporterhvervet tegner sig for 1,6 % af BNP og beskæftiger 4,5 mio. EU-borgere.

Økonomien og samfundet generelt er i høj grad afhængig af effektiv vejtransport, eftersom 44 % af alle varer transporteres med lastbil, og 85 % af befolkningen kører i bil eller bus.

Jeg mener, at medlemsstaterne for at opfylde de juridiske krav til de sociale vilkår bør investere i vejinfrastruktur og træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre et passende investeringsniveau for udvikling af vejinfrastrukturen. I den forbindelse bør anlæg af sikre parkeringspladser prioriteres.

For at fjerne alle kunstige barrierer for varers frie bevægelighed har jeg via et ændringsforslag anmodet om, at Kommissionen forelægger en rapport for Parlamentet om trafikkontrolprocedurerne i de enkelte medlemsstater. I betragtning af at flere typer kontroller begrænser den frie bevægelighed for varer og personer, har jeg anmodet Kommissionen om at gennemgå den gældende lovgivning og foreslå ændringer for at sikre ensartede trafikkontrolprocedurer.