Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 20. oktober 2008 - Strasbourg

21. Forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er en kortfattet forelæggelse af betænkning (A6-0356/2008), af Jean Marie Beaupuy for Regionaludviklingsudvalget om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik.

  Jean Marie Beaupuy, ordfører. − (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg kan fortælle Dem, at det var en stor fornøjelse for mig selv at anvende forvaltningsprincipperne, da jeg forberedte denne betænkning sammen med de forskellige interesserede parter.

Derudover beviste denne arbejdsmetode sit værd i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen, da den satte mig i stand til at tage næsten alle mine kollegers forslag med i betragtning, og det kom den 9. september til udtryk i et næsten enstemmigt afstemningsresultat i Regionaludviklingsudvalget.

Men denne konsensus ville have været uden betydning, hvis den ikke var blevet udmøntet konkret i en tekst, som er både specifik og sammenhængende, hvilket jeg vil belyse om et øjeblik. Jeg vil derfor oprigtigt takke mine kolleger, som samarbejdede om denne betænkning, og især skyggeordførerne, som ville have ønsket at være her i aften for at vise deres engagement.

Jeg vil naturligvis også takke alle Kommissionens tjenestegrene, og jeg ville være kommissæren taknemmelig, hvis han ville viderebringe denne tak, da dette samarbejde har været både konstruktivt og behageligt.

Jeg vil ligeledes gerne takke Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og dets ordfører, hr. van Iersel, Regionsudvalget, hr. Kisyov, og de mange andre organer, der har deltaget i arbejdet.

Hvad drejer forvaltning og partnerskab sig om? Vi har brug for en initiativbetænkning om dette spørgsmål om forvaltning og partnerskab, for ordene forvaltning og partnerskab bruges hver eneste dag. Når man læser aviser eller rapporter, støder man hele tiden på disse udtryk.

Hr. kommissær! Der er en tid til ord, og der er en tid til handling. Der er et tidspunkt, hvor vi skal fastlægge målsætninger, og der er et tidspunkt, hvor man må tildele sig selv de nødvendige midler til at opnå disse mål. Vi har i de seneste år konstant hørt det omkvæd, at forvaltningen skal forbedres. Det er indarbejdet i vores forordninger, det drøftes i vores forhandlinger, men der bliver ikke gjort særlig mange fremskridt. Hvad sker der i virkeligheden, når vi ser, at den integrerede tilgang dukker op i mange af Kommissionens beretninger og Parlamentets betænkninger?

Tager vores europæiske transportpolitik, miljøpolitik og regionaludviklingspolitik i virkeligheden hensyn til hinanden? Hvor er den integrerede tilgang, som vi håber at se? Hver politik har sit eget budget, sin egen minister, sin egen kommissær og sin egen tidsplan. Og hvad angår strukturfondene, ser vi f.eks., at ERDF, EFS og EAFRD anvendes forskelligt lokalt og regionalt.

Hr. kommissær! Når De udfører Deres arbejde sammen med Deres kolleger, ved De, at vi alle betragter det som meget vigtigt at nå Lissabonmålsætningerne. Men hvis vi fortsætter med at arbejde på denne stykvise og opdelte måde lokalt og regionalt, tror De så, at det vil være muligt? Mener De, at en organisation, hvor magtfuld og beslutsom den end måtte være, vil kunne gennemføre sine målsætninger, hvis man tillader, at alle handler på egen hånd lokalt og regionalt?

Det er nu på tide, at de forskellige private og offentlige aktører samler deres kapaciteter, budgetter og tidsplaner, når det drejer sig om det samme projekt i det samme geografiske område. I min betænkning fremføres der 37 specifikke aktioner til, hvordan dette kan gøres, men jeg skal ikke opregne dem alle, blot nævne tre nøglepunkter.

Det første vigtige punkt er at give de forskellige aktører, hvad enten de er private, offentlige, enkeltpersoner eller organisationer, de nødvendige midler til at gennemføre denne forvaltning. Det første, der skal gøres, er at udarbejde en praktisk vejledning om forvaltning, hvilket jeg også understregede over for kommissær Hübner. Vi taler ikke længere om abstrakte budskaber. Vi må have en virkelig praktisk vejledning.

Det andet vigtige punkt er uddannelse af valgte repræsentanter inden for rammerne af et Erasmusprogram. De lokale og regionale valgte repræsentanter bør udgøre drivkraften i ændringerne i denne nye territoriale forvaltning. Derudover, og det er det andet nøglepunkt, skal de europæiske og nationale institutioner gå foran med et godt eksempel. Det er grunden til, at jeg i min betænkning opfordrer til, at der afholdes et årligt møde blandt de ministre, der er ansvarlige for samhørighedspolitikken. Som kommissæren ved, er der ligeledes forskelle mellem kommissærerne og de forskellige generaldirektorater. Vi har brug for et mere effektivt samarbejde mellem de forskellige tjenestegrene. Med hensyn til Regionsudvalget har det foregrebet min anmodning, for for to uger siden reagerede det på vores forslag.

For det tredje vil jeg gerne understrege, at det naturligvis er nødvendigt, at procedurerne er bindende. Da min taletid er udløbet, vil jeg ikke kunne gå mere i detaljer med dette spørgsmål, men vi forventer, at Kommissionen handler straks og går i spidsen for at få ændret den nuværende praksis. Vi må gå fra ord til handling. Jeg og mine kolleger, som har arbejdet på disse tekster, forventer, at Kommissionen handler hurtigt og effektivt.

  Joe Borg, Medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på Kommissionens vegne takke hr. Beaupuy for hans betænkning om forvaltning og partnerskab inden for regionalpolitik, da partnerskab og forvaltning ganske rigtigt er nøgleprincipper i samhørighedspolitikken.

Hr. Beaupuys betænkning indeholder mange henstillinger, og det understreges især, at der er behov for at styrke den integrerede tilgang, for en større decentralisering af samhørighedspolitikken, og for fuldt ud at anerkende og inddrage de forskellige partnere i regionalpolitikprogrammerne, især myndighederne på lokalt plan og i byerne.

Betænkningen indeholder ligeledes forslag om redskaber til styrkelse af partnerskab og ny forvaltning. Jeg kan forsikre hr. Beaupuy om, at hovedbudskabet i hans betænkning ligger helt på linje med det, Kommissionen forfægter og arbejder for. Erfaringerne har vist, at evnen til at etablere ægte partnerskaber ofte betinger, om strukturfonds- og samhørighedsfondsprogrammerne bliver en succes og er effektive.

Det er grunden til, at dette princip er blevet fastholdt og styrket i hver programmeringsperiode, idet man har udvidet sammensætningen af et sådant partnerskab og også dets rækkevidde.

Takket være en fælles indsats fra Kommissionens og Parlamentets side og civilsamfundets pres gik man i 2006-forordningerne for indeværende periode et skridt videre og inddrog udtrykkeligt og for første gang nye partnere fra civilsamfundet.

Leveringsmekanismerne blev drøftet i forbindelse med forhandlingerne om de enkelte landes nationale strategiske referenceramme og operationelle program for perioden 2007-2013, og Kommissionen har prøvet at forbedre dem og gøre dem mindre institutionelle. Der er stadig store forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne, men overordnet har vi set en reel forbedring i anvendelsen af partnerskabsprincippet. I Polen har man f.eks. kunnet fremme dialogen med civilsamfundet, og især med ngo'erne, takket være samhørighedspolitikkens krav.

Samhørighedspolitikken har i tidens løb ført til et stærkt multilateralt forvaltningssystem, der omfatter et stort antal partnere, både vertikalt og horisontalt. Da der ikke er én opskrift, der passer til alle, er det for at sikre politikkens succes nødvendigt, at de regionale og lokale myndigheder − samt alle andre relevante partnere − inddrages mere i gennemførelsen og evalueringen af de forskelle tiltag, og det skal ske i henhold til en ordning, der er tilpasset teamet og naturligvis regionen. Ikke desto mindre må det erkendes, at der stadig er meget, der skal gøres for at opnå et reelt og aktivt partnerskab og forvaltning, ikke blot hvad angår forberedelses- og forhandlingsprocessen, men også med hensyn til andre faser i de operationelle programmers liv, nemlig gennemførelse, overvågning og evaluering. Jeg kan fortælle hr. Beaupuy, at man i kommissær Hübners tjenestegrene for øjeblikket prøver at få et klarere overblik over den nuværende situation og de nuværende fremgangsmåder, og at man i den forbindelse arbejder på en undersøgelse af regional forvaltning i global sammenhæng. Dette skulle give os udførlige oplysninger om, hvorvidt den vejledning, som hr. Beaupuy ønsker, vil være nyttig i denne forbindelse.

Kommissionen er ligeledes overbevist om, at samhørighedspolitikken bør forenkles, bør tilføre regionaludviklingen en merværdi og samtidig komme nærmere på den europæiske borger. Kommissionen er enig i, at en integreret tilgang til de forskellige sektorpolitikker på et givet territorium er nødvendig, for at man kan opnå bedre resultater. Vi bør på den ene side uddybe vores overvejelser om, hvordan samhørighedsfondene gennemføres og koordineres for øjeblikket og samtidig se nærmere på, hvordan de kan udformes til næste programmeringsperiode efter 2013, således at man kan bevare en virkelig sammenhængende strategisk udvikling på regionalt plan. Det er faktisk et ønske, der er kommet til udtryk i mange af de bidrag, vi har modtaget i de offentlige høringer om politikkens fremtid.

Blandt de redskaber, der nævnes i betænkningen til forbedring af den nye forvaltning, er der forslaget om at etablere et Erasmus bestående af lokale repræsentanter. Kommissionen vil gøre, hvad den kan for at få denne interessante idé igennem, selv om det måske vil være vanskeligt at gøre det, hvis den godkendes som et pilotprojekt af budgetmyndigheden.

Samhørighedspolitikken er og bør fortsat være den centrale søjle i bestræbelserne på at nå de nye udviklingsmålsætninger og på at hjælpe regionerne med at klare de kommende globale udfordringer, som i stigende grad vil få betydning for deres udvikling, men derudover mener Kommissionen, at vi alle må blive ved med at styrke samhørighedspolitikkens leveringsmekanismer, der bygger på principperne om en integreret tilgang, partnerskab og multilateral forvaltning.

Kommissionen er overbevist om, at hr. Beaupuys betænkning og Parlamentets støtte vil være en stor hjælp til at forbedre situationen.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. – (GA) Jeg er meget glad for hr. Beaupuys fremragende betænkning om forvaltning og partnerskab.

Det er uheldigt, at partnerskabsprincippet ikke altid bliver overholdt i udbetalingen af strukturfondene. Jeg har ikke desto mindre i Nordirland set gode eksempler på, hvordan partnerskab burde fungere, og jeg har set partnerskabernes fordele, når tingene gøres rigtigt.

Jeg hilser det ligeledes velkommen, at man i betænkningen opfordrer til et tættere samarbejde og tættere kontakter mellem lokale og regionale myndigheder og andre forvaltningsniveauer, især Kommissionen. Den Nordirske Forsamling bør bygge videre på de forbindelser, som Kommissionen allerede har etableret. Det gælder især den taskforce, som blev oprettet af formanden for Kommissionen, hr. Barroso.

Den Nordirske Forsamling og vores lokale samfund er rede til at spille en større rolle i gennemførelsen af EU-programmerne på lokalt plan. I denne betænkning fastlægges det, hvordan de vil kunne gøre det.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE) , skriftlig. – (BG) Først vil jeg gerne gratulere hr. Beaupuy med en fremragende betænkning. Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen stemte jeg for denne betænkning til fremme af god forvaltning og partnerskab inden for regionalpolitikken.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde om, at man i juli efter Kommissionens kritiske rapport om Bulgarien suspenderede finansieringen under de tre førtiltrædelsesprogrammer Phare, ISPA og SAPARD. Samtidig iværksatte man procedurer med henblik på at muliggøre påbegyndelsen af de operationelle programmer med finansiering fra struktur- og samhørighedsfondene. Det bragte mit land i en meget vanskelig situation. Jeg vil gerne bruge vedtagelsen af denne betænkning til at udtrykke håb om, at Bulgariens indefrosne midler vil blive frigivet, og at Bulgariens borgere i fuldt omfang vil kunne nyde godt af fordelene ved deres lands medlemskab af EU.

  Grażyna Staniszewska (ALDE), skriftlig. – (PL) Det er afgørende at overholde partnerskabsprincippet på alle forvaltningsniveauer i gennemførelsen af regionalpolitikken. Det er særlig vigtigt for effektivitetens skyld. Hvis de nationale og regionale myndigheder ønsker at mobilisere samfundet, må de inddrage og engagere borgerne lokalt både i planlægningen af ændringer af strukturfondene og efterfølgende i kontrollen med anvendelsen af dem. Hvis borgerne ikke kan identificere sig med de regionale målsætninger, skaber det altid problemer og forhaler arbejdet, og det forårsager således mange forsinkelser.

I EU-sammenhæng er det afgørende, at vi har et ægte og ikke et overfladisk partnerskab, da det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at borgerne får oplysninger om EU's aktiviteter og deres betydning. Partnerskab er afgørende, men det koster også penge. Det er derfor nødvendigt at øremærke 2-3 % af strukturmidlerne til det formål. Det eksisterende frivillighedsprincip fungerer ikke. Hvis regionerne ikke er forpligtet til at afholde møder og workshops eller evaluere gennemførelsen, vil de simpelt hen ikke gøre det. Det er oftest sådan, at partnerskabsprincippet blot består i, at man sender planen frem med posten, og i visse tilfælde gives der kun en frist på en uge til kommentarer.

Efter min opfattelse ville det være klogt at være meget mere opmærksom på dette problem, hvis vi ønsker, at Europa skal blive et samfund af aktive, bevidste og samarbejdende borgere.