22. Bedre lovgivning 2006 i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (kortfattet forelæggelse)
Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er en kortfattet forelæggelse af betænkning (A6-0355/2008) af Manuel Medina Ortega for Retsudvalget om bedre lovgivning 2006 i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. (2008/2045(INI)).
Manuel Medina Ortega, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg fremlægger en initiativbetænkning om bedre lovgivning 2006 i overensstemmelse med artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Betænkningen er ret omfattende, og jeg vil derfor koncentrere mig om et par aspekter. Det første aspekt er lovgivningsprocessens betydning i EU. Der synes at være en stadig stigende tendens til at vedtage det, man kalder soft law, hvorved visse meddelelser, beretninger og dokumenter bliver betragtet som bindende retsakter. I min betænkning giver jeg udtryk for ønsket om, at der sondres klart mellem simple retningslinjer fra de administrative institutioner og lovgivningsprocessen.
Lovgivningsprocessen, herunder forordninger og direktiver, er fuldt ud omhandlet af EU's traktater og kræver et initiativ fra Kommissionen, som skal godkendes enten af Rådet alene eller af Rådet sammen med Parlamentet i proceduren om fælles beslutningstagen.
I den henseende er det vigtigt at understrege dette træk ved lovgivningen, da det er herigennem, at offentlighedens interesser varetages gennem indgivelse af andragender til organer med lovgivningsmæssige beføjelser.
Det er farligt, og det giver anledning til eventuelle andre afvigelser, hvis man tillader visse organer at regulere sig selv. Det kan måske være hensigtsmæssigt for visse sammenslutninger, faglige organisationer, virksomhedsorganisationer osv., men efter min opfattelse ville det være en meget alvorlig fejl at tillade selvregulering for en given sektor. Vi har på det seneste set konsekvenserne af deregulering i USA, hvor finanssektoren fik lov til at regulere sig selv med de deraf følgende meget alvorlige konsekvenser for hele verdensøkonomien. Man kan med andre ord ikke overlade regulering til dem, der skal reguleres. Selvregulering er en selvmodsigelse og er kun egnet i tilfælde, hvor interne organer regulerer sig selv. Man kan altså ikke tro, at en given sektor kan regulere sig selv med selvregulering, og det samme gælder samregulering.
For Europa-Parlamentets vedkommende er det vigtigt at få fastlagt klare lovgivningsprocedurer. Med andre ord skal Kommissionens forslag behandles i Parlamentet og i Rådet, og der skal vedtages lovgivningsmæssige beslutninger.
Det andet aspekt vedrører EU-rettens stadig større kompleksitet og de vanskeligheder, som borgerne, herunder også eksperter i EU-ret, har med at forstå, hvad der rent faktisk sker. Vi må gøre det lettere at forstå EU-retten, og den eneste måde at gøre det på er gennem kodifikation, omarbejdning eller noget lignende. Vi kan ikke blive ved med at vedtage retsakter, når og hvis det er nødvendigt, og bagefter glemme, at vi har vedtaget dem.
Det er rigtigt, at situationen har forbedret sig i de senere år, fordi Parlamentet, Kommissionen og Rådet har arbejdet sammen, og fordi komitologiprocedurerne er blevet ændret. Men i denne informationsteknologiens tidsalder burde vi ideelt have en automatisk kodifikationsprocedure, hvorved en ny lovgivningsmæssig bestemmelse, så snart den er vedtaget, automatisk bliver anerkendt og konsolideret gennem kodifikationsproceduren.
I betænkningen understreges betydningen af regelmæssig kodifikation. Efter min opfattelse bør dette ske næsten automatisk, således at nye retsakter, efterhånden som de vedtages, automatisk bliver inkorporeret i EU's lovgivningssamling og bliver EU-ret. Jeg foreslår ikke at indføre et slags napoleonsk retssystem i forbindelse med EU-retten, men snarere en permanent kodifikation, og jeg mener ikke, at det vil være vanskeligt i denne informationsteknologiens tidsalder, som jeg sagde før.
Joe Borg, Medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Bedre lovgivning er ikke et mål i sig selv. Formålet er, at den skal gavne borgerne og erhvervslivet ved at forenkle og forbedre lovgivningsrammerne i Europa.
Kommissionen hilser derfor hr. Medina Ortegas betænkning om bedre lovgivning velkommen. Den bevarer fokus på bedre lovgivning og er på linje med lignende initiativer, som Europa-Parlamentet tog sidste år. Jeg har ligeledes noteret mig hr. Medina Ortegas indsigtsfulde betragtninger.
Jeg vil gerne minde om de vigtige skridt, der allerede er taget, og det igangværende arbejde for at svare på Europa-Parlamentets anmodninger og bekymringer i forbindelse med bedre lovgivning.
Bedre lovgivning er en hovedprioritet, og vi har gjort betydelige fremskridt i årenes løb ved hjælp af konsekvensanalyser, forenkling og nedbringelse af de administrative byrder. Udvalget for konsekvensanalyse, som blev oprettet af formand Barroso ved slutningen af 2006, har en reel indvirkning på kvaliteten af vores arbejde. Vi er ikke desto mindre klar over, at vi fortsat må bestræbe os på at forbedre systemet.
Mange af de forbedringer, vi ønsker at indføre, vil blive gennemført i henhold til de reviderede retningslinjer for konsekvensanalyser. Denne revision bygger på IAB's erfaringer, en ekstern evaluering og efterfølgende en høring af institutionerne, de forskellige aktører og de berørte parter.
Vi forstærker vejledningen i spørgsmål som f.eks. nærhedsprincippet, nationale og regionale indvirkninger og specifikke indvirkninger som f.eks. på små og mellemstore virksomheder og forbrugere. Sammen med Rådet og Parlamentet ser vi også på den fælles tilgang til konsekvensanalyse med det formål at indkredse områder, hvor der kan gøres fremskridt. Det tekniske arbejde er begyndt, og vi håber at kunne opnå nogle konkrete resultater i det mindste i form af en udveksling af erfaringer mellem de tre institutioner ved slutningen af året.
Med hensyn til forenkling har Kommissionen vedtaget 119 forslag ud af 162 siden starten på 2005-2009-programmerne. En af de store udfordringer er at sikre, at de forenklingsforslag, der er til behandling i Rådet og Parlamentet, bliver vedtaget hurtigt. Hvad angår de administrative byrder, er kortlægningen af EU's forpligtelser på informationsområdet, der blev varetaget for Kommissionen af et eksternt konsortium, blevet færdiggjort, og omkostningsberegningerne for disse forpligtelser vil foreligge ved udgangen af året.
I januars statusrapport agter vi at berette om fremskridt, der er gjort, og fremlægge en klar køreplan for opnåelse af den ambitiøse målsætning med en reduktion på 25 % inden 2010-2012.
Og endelig må vi i forbindelse med det interinstitutionelle samarbejde om bedre lovgivning erkende, at det ikke har været let at gennemføre den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, der trådte i kraft i december 2003. Det bør ikke afholde os fra at fortsætte dialogen. Tværtimod gav Kommissionen for nylig udtryk for, at det er på tide generelt at give drøftelserne om bedre lovgivning et mere politisk indhold. Jeg har opfordret Parlamentet til at indkalde til en interinstitutionel drøftelse om bedre lovgivning i den nærmeste fremtid, og den bør foregå på det højeste politiske plan, det være sig i den tekniske gruppe på højt niveau om interinstitutionelt samarbejde, Formandskonferencen eller Udvalgsformandskonferencen.
Til slut vil jeg understrege, at bedre lovgivning er et ansvar, som alle de europæiske institutioner og også medlemsstaterne er fælles om. Vi kan alle gøre mere for at forbedre lovgivningens kvalitet og overordnet vores lovgivningsrammer.
Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted tirsdag.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Bert Doorn (PPE-DE), skriftlig – (NL) Medina-betænkningens vedtagelse er et sikkert tegn på, at lovgivningen vil blive bedre. Betænkningen indeholder de vigtigste af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokraters synspunkter, herunder bl.a. et uafhængigt tilsyn med gennemførelsen af Kommissionens konsekvensanalyser, og rettidige og omfattende høringer af de berørte parter,
Målsætningen om at nedbringe den administrative byrde med 25 % skal være en nettomålsætning. En nedbringelse af en byrde i en eksisterende lovgivning på visse områder bør ikke udlignes af en ekstra administrativ byrde i en ny lovgivning.
Desværre var der ikke tilstrækkelig støtte fra de andre grupper til punktet om at støtte Kommissionen i forbindelse
med at betragte selvregulering og samregulering som seriøse politiske muligheder, og til punktet om en bredere anvendelse af konsekvensanalyser på bl.a. komitologiretsakter og vigtige ændringsforslag fra Rådet og Parlamentet til lovgivningsmæssige forslag.
Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater anser det ligeledes for vigtigt, at Kommissionen tager henstillingerne fra gruppen på højt plan om administrative byrder (Stoiber- gruppen) alvorligt. I denne sammenhæng er det et lovende tegn, at Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser har meddelt, at det er villig til at undtage små virksomheder fra kravet om at udarbejde årsregnskaber og til at ændre det fjerde og syvende direktiv med dette for øje.