Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. oktober 2008 - Strasbourg

9. Stemmeforklaringer

Mundtlige stemmeforklaringer

– Betænkning af Anders Wijkman (A6-0366/2008)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Jeg bifalder forslaget om at skabe en global klimaalliance mellem EU, de fattige udviklingslande og de små udviklingsøstater. Tilpasning til klimaændringerne kan siges at ville komme til at koste 80 mia. USD, eftersom nøglen naturligvis er at standse skovrydningen i de tropiske regnskove. De 60 mio. EUR, som vi har øremærket til dette, og som udgør mindre end 1 %, er ikke desto mindre et betydeligt beløb for de mest truede lande, forudsat at de bruger dem effektivt. Alliancen er en chance, forudsat at den fungerer som referencepunkt og et center for metoder til forebyggende risikostyring i forbindelse med de naturkatastrofer, som klimaændringerne vil bringe til de fattigste lande. Det svageste punkt er manglen på koordinering af den enorme mængde aktiviteter. Alliancen bør ikke erstatte humanitær bistand, men bidrage til at minimere omfanget af de forventede katastrofer ved at yde støtte gennem innovative programmer, ved at styrke de administrative strukturer på nationalt og lokalt niveau og ved at uddanne indbyggerne i de truede østater.

  Bogdan Pęk (UEN). – (PL) Fru formand! Jeg stemte imod, da jeg mener, at hele konceptet med drastiske reduktioner af CO2-emissionerne som foreslået af Kommissionen, Parlamentet og Det Europæiske Råd er grundlæggende forkert og har ikke gyldigt retsgrundlag. Hvis denne politik skulle gennemføres i Polen, ville mit land desuden miste mere, end hvad det allerede har modtaget i form af direkte betalinger, indirekte subsidier og tilskud, og der ville stadig skulle betales mere. Det betyder, at denne politik ville være katastrofal for økonomierne i mange udviklingslande. Det ville ikke være et godt eksempel for resten af verden, der skal gennemføre dette princip på globalt niveau på basis af de resultater, der er opnået i Europa. Hvis politikken kun blev gennemført i Europa, ville det dog være et fuldstændig unødvendigt spild af 500 mia. EUR.

– Betænkning af Jean-Marie Beaupuy (A6-0356/2008)

  Victor Boştinaru, for PSE-Gruppen. – (EN) Fru formand! I betænkningen henvises der til den fremtidige samhørighedspolitik. Det var vanskeligt at finde pragmatiske løsninger, der er relevante for alle 27 medlemsstater og deres forskellige forvaltnings- og partnerskabssystemer. Ordføreren er kommet med meget konkrete forslag. For så vidt angår forvaltning, vil jeg gerne fremhæve to elementer. Vi skal styrke de regionale og lokale myndigheder med en bedre og mere effektiv ansvarsfordeling. Det er også yderst vigtigt at gøre noget ved manglen på ekspertise og administrativ kapacitet til forvaltning af fonde og projekter på regionalt og lokalt niveau. For så vidt angår partnerskab, insisteres der i betænkningen med rette på inddragelse og tilpasning. Vi skal inddrage det størst mulige antal aktører på alle politiske niveauer og på alle stadier i gennemførelsen, og for at gøre dette har vi brug for obligatoriske minimumsstandarder.

Jeg er meget tilfreds med den måde, hvorpå ordføreren har behandlet alle vores bidrag og overvejelser og lykønsker ham igen for hans fremragende arbejde.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg kommer fra en baggrund i en lokal myndighed og mener – ligesom ordføreren Jean-Marie Beaupuy – at partnerskabsprincippet er et nøgleelement i EU's samhørighedspolitik. Jeg har derfor stemt for betænkningen.

Et vellykket partnerskab kræver en vis investering i starten af processen, men senere vil der komme besparelser, for så vidt angår tid, penge og effektivitet. Oprettelsen af et Erasmusprogram for lokalpolitikere ville bidrage til udvekslingen af afprøvet praksis inden for administrationen af offentlige anliggender i EU-regi.

Jeg opfordrer de ansvarlige institutioner, navnlig EU12, herunder mit eget land Slovakiet, til at anvende partnerskabsprincippet omhyggeligt i programperioden 2007-2013 og gribe denne historiske mulighed for at fjerne ulighederne mellem regionerne. Lokalpolitikere kender deres områder godt og kan finde de mest effektive løsninger på problemerne i deres byer og landsbyer, og jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at bevæge sig mod en decentralisering af beføjelserne til gennemførelse af EU's samhørighedspolitik fra centralt til regionalt niveau.

– Betænkning af Marielle De Sarnez (A6-0294/2008)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! I lighed med den videregående uddannelsessektor bifaldt jeg i høj grad andet stadie af Erasmus Mundusprogrammet. Jeg er sikker på, at det ikke er nødvendigt at overbevise nogen om, at integrationen af kloge unge mennesker fra forskellige dele af verden er nøglen til at opbygge og bevare freden, ikke blot på vores kontinent, men i hele verden. De studerende får udvidet deres horisont, og de lærer at se tingene fra et nyt synspunkt. Alt dette sker som følge af direkte kontakter, undervisning i fremmedsprog og opnåelse af kendskab til forskellige kulturer. De studerende bliver mere åbne og tolerante. Derfor støtter jeg på det kraftigste det nye koncept i dokumentet om Erasmus Mundusprogrammet.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Jeg har stemt imod fru De Sarnez' betænkning, da det efter min mening er uacceptabelt, at programmet udvides, uden at der sker grundlæggende ændringer, for så vidt angår forskelsbehandlingen af europæiske studerende i forhold til ikkeeuropæiske studerende, der ønsker adgang til stipendier. En ikkeeuropæisk studerende modtager et årligt stipendium på 21 000 EUR, mens europæiske studerende, der ønsker at studere uden for EU via Erasmus Mundus, kun får 3 100 EUR. Da en forskel af denne størrelse ikke kan forklares eller forsvares objektivt set, kan og må denne forskelsbehandling ikke opretholdes.

– Betænkning af Jozsef Szajer (A6-0297/2008)

  Gyula Hegyi (PSE). – (HU) Fru formand! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om betænkningen om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer vil jeg gerne igen understrege, at Parlamentet skal spille en større rolle i overvågningsprocedurerne. Borgerne i Europa er bange for ugennemsigtig anvendelse af gmo'er, og overvågning fra Parlamentets side betyder åbenhed og gennemsigtighed. Mistro kan kun mindskes ved at sikre fuld åbenhed. Også i forbindelse med genetisk modificerede mikroorganismer bør målet være at gøre Parlamentets inddragelse i sundheds- og miljøsikkerhedsspørgsmål obligatorisk. Jeg er tilfreds med, at mit ændringsforslag med dette formål, som blev støttet enstemmigt af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, nu også er blevet vedtaget af Parlamentet.

– Betænkning af Evelyne Gebhardt (A6-0361/2008)

  Carlo Casini (PPE-DE). – (IT) Fru formand! Jeg føler, at jeg må forklare tydeligere, hvorfor jeg er uenig og mener, at det er urimeligt, at de ændringsforslag, som PPE-DE-Gruppen har stillet i Gebhardt-betænkningen, skal bortfalde på grund af en afstemning om et helt andet spørgsmål.

En ting er at sige, at man kan vælge loven i et hvilket som helst land i verden, forudsat at det ikke krænker menneskerettighederne, noget andet er at sige, at man kan vælge blandt lovene i EU-medlemsstaterne. Det er to forskellige ting, og jeg mener derfor, at det er urimeligt, at ændringsforslagene om sidstnævnte aspekt skal trækkes tilbage.

Jeg er dog tilhænger – og jeg håber, at mit argument vil blive accepteret under drøftelserne om beslutningen – af indsatsen for at skabe et europæisk retsområde med europæisk harmonisering. Det giver ikke mening at anvende f.eks. kinesisk lov eller loven i en fjern stillehavsstat på så følsomt et område som ægteskabelige forhold, når det, der er behov for, er at forene de 27 EU-lande.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Skilsmisse hører desværre til den mørke side af den europæiske civilisation, og antallet af såkaldt internationale skilsmisser stiger. Det er altid børnene, der lider mest. Internationale skilsmisser giver også anledning til skænderier om, i hvilket land der skal føres retssag om børnenes fremtid. Jeg har støttet denne bestemmelse, der sikrer klarere regler for internationale par, der søger om skilsmisse, da det vil være muligt for begge parter på basis af en aftale at vælge retten og dermed loven i en medlemsstat, som de har forbindelse til. Det er vigtigt, især i en situation, hvor par bor i et land, som ingen af dem er borgere i. De retlige bestemmelser varierer betydeligt medlemsstaterne imellem, og det er således en yderligere forbedring, at Parlamentet har indført en opgave til Kommissionen, som skal udvikle et offentligt tilgængeligt informationssystem på internettet, der dækker alle de forskellige detaljer. Det skal bemærkes, at internationale skilsmisser nu berører 170 000 par og deres børn hvert år.

  David Sumberg (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg takker for muligheden for at tage ordet. Jeg og den konservative delegation i Parlamentet stemte imod Gebhardt-betænkningen. Inden jeg blev valgt ind i Parlamentet, var jeg advokat i Det Forenede Kongerige, herunder undertiden i skilsmissesager. Jeg mener, at det ville være et skridt i den forkerte retning. Det er op til de enkelte nationalstater at fastlægge den gældende lov i disse sager.

Der er ikke nogen som helst grund til, at Kommissionen eller nogen anden europæisk instans blander sig. Alle vores lande har forskellige traditioner, forskelligt syn på skilsmisse, forskellig tro, forskellige religioner og forskellige baggrunde, og det er kun rimeligt, at hver enkelt medlemsstat afspejler dette. Vi skal ikke acceptere, at en overordnet instans fortæller os, hvad vi skal gøre.

Fru formand! Jeg vil takke for denne mulighed og for at have oplevet et mindeværdigt øjeblik i min politiske karriere, hvor jeg uden at lyve kan sige, at jeg ud over Dem har talt for et helt tomt lokale.

Skriftlige stemmeforklaringer

– Betænkning af Angelika Niebler (A6-0367/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for betænkningen (A6-0367/2008) af fru Niebler om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Det Europæiske Fællesskab af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og New Zealands regering på den anden side. New Zealand er det eneste ikkeeuropæiske industriland, med hvilket Det Europæiske Fællesskab endnu ikke har indgået en aftale om videnskab og teknologi.

På nuværende tidspunkt er samarbejdet mellem Fællesskabet og New Zealand baseret på en uformel aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Kommissionen og New Zealands regering, som blev undertegnet og trådte i kraft den 17. maj 1991. Denne aftale indeholder imidlertid hverken bestemmelser om institutionel koordinering af samarbejde eller specifikke regler om behandling og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. På min rejse til New Zealand for nylig fik jeg lejlighed til at tale med nogle højtstående embedsmænd i landet, som bekræftede deres interesse i at styrke dette samarbejde gennem rammeprogrammet om fødevarer, landbrug og bioteknologier, informations- og kommunikationsteknologier, sundhed, miljø og forskeres mobilitet.

Disse sektorer svarer helt til dem, som Kommissionen vurderer som meste interessante og lovende for EU med henblik på et fremtidigt samarbejde, der vil gøre det muligt for EU at drage fuld nytte af potentialet til samarbejde med dette industriland.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) De svenske konservative støtter Kommissionens forslag om at etablere et særligt program, der skal hjælpe fattige udviklingslande med at forberede sig på og tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne. Vi støtter også hovedindholdet i Parlamentets betænkning om Kommissionens forslag og har derfor valgt at stemme for betænkningen.

Vi er dog imod opfordringen til at øge budgettet fra de nuværende 60 mio. EUR til 2 mia. EUR i 2010 for at finansiere den globale klimaalliance. Vi er også imod forslaget om at øremærke mindst 25 % af de kommende indtægter fra handel under emissionshandelsordningen til finansiering af denne budgetstigning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Forordning (EF) nr. 639/2004 omhandler en række dispensationer fra den tilgangs-/afgangsordning, der er etableret ved artikel 13 i forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.

Den forsinkede vedtagelse af Kommissionens retsakt, der sætter de berørte medlemsstater i stand til at tildele statsstøtte, har sammen med begrænset værftskapacitet gjort det umuligt at overholde tidsfristen for tilgangen til fiskerflåder, der kan få gavn af statsstøtte til renovering indtil den 31. december 2008, jf. forordning (EF) nr. 639/2004.

I sin betænkning forsvarede Parlamentet, navnlig Fiskeriudvalget, forlængelsen af tidsfristerne for statsstøtte til fornyelse og registrering af fartøjer, både med hensyn til den gældende forordning og med hensyn til Kommissionens forslag, som ville forlænge tidsfristen med kun ét år, dvs. indtil den 31. december 2009.

Forlængelsen af tidsfristen for fornyelse af flåder, der er registreret i Fællesskabets yderste periferi, indtil den 31. december 2009 og muligheden for at registrere fartøjer indtil den 31. december 2011 udgør en væsentlig hjælp i betragtning af de førnævnte begrænsninger.

Jeg stemte derfor for denne betænkning.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) I perioden fra den 19. til den 27. juli besøgte jeg New Zealand som medlem af en delegation på 11 medlemmer fra Parlamentet. Dette veludviklede, velhavende og europæisksindede land ligger mere end 27 000 km væk fra Slovakiet. Vores møder med studerende på det europæiske institut på universitetet i Auckland og på Canterbury University i Christchurch var særdeles inspirerende. Vi talte om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og om mulighederne for samarbejde mellem EU og New Zealand inden for videnskab og forskning. Derfor støtter jeg inden for rammerne af høringsprocessen underskrivelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealands regering, og jeg stemte derfor for betænkningen fra ordføreren, fru Angelika Niebler.

New Zealand er et af de mindst forurenede lande i verden, et faktum, som landet med rette er stolt af. Newzealændere lever efter sloganet "Grønt, rent og sikkert". Hydroelektricitet tegner sig for to tredjedele af landets elektricitetsproduktion. Massive mængder af varmt vand bruges også til at producere elektricitet. Atomkraft findes slet ikke.

Jeg er overbevist om, at gensidigt samarbejde i kampen mod klimaændringer, hvor vi søger efter fælles tilgange inden for videnskab, forskning og innovation, vil være gavnligt for begge parter.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Angelika Nieblers betænkning om indgåelse på vegne af det Europæiske Fællesskab af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og New Zealands regering på den anden side. Som det fremgår af forslaget til Rådets afgørelse, er New Zealand det eneste ikkeeuropæiske industrialiserede land, som Fællesskabet endnu ikke har indgået en formel aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde med. Derfor og på baggrund af den stigende kompleksitet ved teknologisk udvikling og det videnskabelige fremskridts hastighed er det efter min mening mere end passende, at Fællesskabet formaliserer den eksisterende samarbejdsaftale, så samarbejdet kan blive styrket, navnlig på områder, der er vigtigere end nogensinde før, herunder f.eks. sundhed, bioteknologi samt informations- og kommunikationsteknologier.

Dette vil efter min mening give Fællesskabet mulighed for at udnytte det fulde potentiale i forbindelse med samarbejdet med New Zealand på grundlag af principper om effektiv beskyttelse af intellektuel ejendom og retfærdig fordeling af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Betænkning af Paolo Costa (A6-0374/2008)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af et samarbejdsmemorandum mellem Organisationen for International Civil Luftfart og Det Europæiske Fællesskab vedrørende luftfartssikkerhedskontrol/-inspektioner og beslægtede spørgsmål (KOM(2008)0335 – C6-0320/2008 – 2008/0111(CNS)).

Ordføreren, hr. Paolo Costa, har med rette understreget, at samarbejdsmemorandummet vil styrke forbindelsen mellem Fællesskabet og ICAO. Det er især vigtigt at huske, at gennemførelsen af det forhandlede memorandum vil give mulighed for at udnytte medlemsstaternes begrænsede ressourcer inden for overensstemmelsesovervågning bedre. Gennemførelse af afgørelsen bør sikre medlemsstaterne betydelige fordele.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Udkastet til samarbejdsmemorandum, som er omhandlet i denne betænkning, tilsigter en betragtelig reduktion af de individuelle kontroller, som Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (ICAO) foretager i medlemsstaterne. ICAO vil til dette formål vurdere Kommissionens system til inspektion af luftfartssikkerheden.

I overensstemmelse med sigtet med Fællesskabets civilluftfartspolitik vil samarbejdsmemorandummet styrke forbindelsen mellem Fællesskabet og ICAO og give mulighed for at udnytte medlemsstaternes begrænsede ressourcer inden for overensstemmelsesovervågning bedre.

Medlemsstaterne har indtil videre skullet håndtere to ordninger for overensstemmelsesovervågning med det samme formål og – stort set – det samme anvendelsesområde. Hovedformålet med denne foranstaltning vil være en mere rationel udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.

For at sikre en korrekt håndtering af EU-klassificerede oplysninger er ICAO endvidere forpligtet til at overholde Fællesskabets regler, og Kommissionen er bemyndiget til på stedet at verificere, hvilke beskyttelsesforanstaltninger ICAO har iværksat.

Jeg stemte derfor for Costa-betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Paolo Costas betænkning om undertegnelse af et samarbejdsmemorandum mellem Organisationen for International Civil Luftfart og Det Europæiske Fællesskab vedrørende luftfartssikkerhedskontrol/-inspektioner. Gennemførelsen af to ordninger for overensstemmelsesovervågning med det samme formål og stort set det samme anvendelsesområde repræsenterer ikke kun en ineffektiv fordeling af ressourcer for de kompetente organer, men også – og endnu vigtigere – en byrde for medlemsstaterne, hvad angår omkostninger og udnyttelse af deres begrænsede ressourcer. Jeg glæder mig derfor over forslaget om samarbejde mellem ICAO og Kommissionen om dette spørgsmål.

Betænkning af Diana Wallis (A6-0380/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse og på dette grundlag for betænkningen af min britiske kollega, fru Diana Wallis. Dette forslag fremsættes på grundlag af ønsket om at konsolidere Fællesskabets lovgivning, hvilket – efter min mening urigtigt – betegnes som kodificering. Dette er et prisværdigt ønske, men jeg beklager, at Kommissionen i lyset af udviklingen og teksternes kompleksitet ikke har revideret sin holdning, som går tilbage til den 1. april 1987, hvor den anmoder sine tjenestegrene om at fortsætte og kodificere alle retsakter senest efter deres 10. ændring, samtidig med at det understreges, at dette er en minimumsregel, og at tjenestegrenene af hensyn til klarheden og den korrekte forståelse af Fællesskabets lovgivning skal søge at kodificere de tekster, som de er ansvarlige for, med stadig kortere intervaller. I dette særlige tilfælde kodificerer vi en række direktiver, der går tilbage til 1972, 1983, 1990, 2000 og 2005 sammen med tekster om ændring af disse. Jeg mener, at politikken om konsolidering af Fællesskabets lovgivning skal være et af Kommissionens prioriterede områder.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Vi skal søge at gøre Fællesskabets lovgivning enklere og klarere, så den bliver lettere at forstå og mere tilgængelig for alle borgere, som derefter vil få nye muligheder og vil kunne udnytte særlige rettigheder, som de har fået tildelt.

Dette mål vil være uopnåeligt, hvis mange forordninger, der delvis og ofte grundlæggende er ændret adskillige gange, forbliver spredt i forskellige retsakter, så nogle af dem findes i den oprindelige retsakt, mens andre findes i ændrede retsakter. For at finde de regler, der er gældende på et bestemt tidspunkt, skal man derfor gennemføre grundige undersøgelser og sammenligne forskellige retsakter.

I indsatsen for at gøre Fællesskabets lovgivning klar og gennemsigtig er det derfor vigtigt, at vi kodificerer forordninger, der er ændret mange gange.

Betænkning af Diana Wallis (A6-381/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om simple trykbeholdere og på dette grundlag for betænkningen af min britiske kollega, fru Diana Wallis. Dette forslag fremsættes på grundlag af ønsket om at konsolidere Fællesskabets lovgivning, hvilket – efter min mening urigtigt – betegnes som kodificering. Dette er et prisværdigt ønske, men jeg beklager, at Kommissionen i lyset af udviklingen og teksternes kompleksitet ikke har revideret sin holdning, som går tilbage til den 1. april 1987, hvor den anmoder sine tjenestegrene om at fortsætte og kodificere alle retsakter senest efter deres 10. ændring, samtidig med at det understreges, at dette er en minimumsregel, og at tjenestegrenene af hensyn til klarheden og den korrekte forståelse af Fællesskabets lovgivning skal søge at kodificere de tekster, som de er ansvarlige for, med stadig kortere intervaller. I dette særlige tilfælde kodificerer vi en række direktiver, der går tilbage til 1987, 1990 og 1993 sammen med tekster om ændring af disse. Jeg mener, at politikken om konsolidering af Fællesskabets lovgivning skal være et af Kommissionens prioriterede områder, og at den aktuelle situation ikke er acceptabel, især ikke for medlemsstaterne og europæerne.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Medlemsstaterne skal benytte alle nødvendige midler til at sikre, at trykbeholdere kun markedsføres og stilles til rådighed for anvendelse, hvis de er sikre for mennesker, dyr eller ejendom, og at de installeres, vedligeholdes og bruges i overensstemmelse med deres formål. Producenter skal sikre, at beholderne stemmer overens med den type, der fremgår af EF-typeattesten og produktionsprocesbeskrivelsen, forsyne beholderne med CE-overensstemmelsesmærkning og udforme en overensstemmelseserklæring. Dette direktiv gælder for seriefremstillede simple trykbeholdere og gælder ikke for beholdere, der er fremstillet specielt til anvendelse inden for det nukleare område, beholdere, der er beregnet til fremdrivning af skibe og fly samt brandslukkere.

Dette forslag tilsigter at kodificere Rådets direktiv 87/404/EØF af 25. juni 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om simple trykbeholdere. Det nye direktiv vil ændre en række retsakter, hvis forordninger indgår i det. Forslaget ændrer ikke indholdet af de kodificerede retsakter. Det samler dem kun efter de nødvendige ændringer med henblik på kodificering.

Betænkning af Diana Wallis (A6-385/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler og på dette grundlag for betænkningen af min britiske kollega, fru Diana Wallis. Dette forslag fremsættes på grundlag af ønsket om at konsolidere Fællesskabets lovgivning, hvilket – efter min mening urigtigt – betegnes som kodificering. Jeg beklager, at Kommissionen i lyset af udviklingen og teksternes kompleksitet ikke har revideret sin holdning, som går tilbage til den 1. april 1987, hvor den anmoder sine tjenestegrene om at fortsætte og kodificere alle retsakter senest efter deres 10. ændring, samtidig med at det understreges, at dette er en minimumsregel, og at tjenestegrenene af hensyn til klarheden og den korrekte forståelse af Fællesskabets lovgivning skal søge at kodificere de tekster, som de er ansvarlige for, med stadig kortere intervaller. I dette tilfælde konsoliderer vi Rådets forordning fra 1992 og de fire tekster, der ændrede den i henholdsvis 1994, 2003, 2005 og 2006. Jeg mener, at politikken om konsolidering af Fællesskabets lovgivning skal være et af Kommissionens prioriterede områder, og at den aktuelle situation ikke er acceptabel, især ikke for medlemsstaterne og europæerne.

Betænkning af Diana Wallis (A6-386/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og på dette grundlag for betænkningen af min britiske kollega, fru Diana Wallis. Dette forslag fremsættes på grundlag af ønsket om at konsolidere Fællesskabets lovgivning, hvilket – efter min mening urigtigt – betegnes som kodificering. Jeg beklager, at Kommissionen i lyset af udviklingen og teksternes kompleksitet ikke har revideret sin holdning, som går tilbage til den 1. april 1987, hvor den anmoder sine tjenestegrene om at fortsætte og kodificere alle retsakter senest efter deres 10. ændring, samtidig med at det understreges, at dette er en minimumsregel, og at tjenestegrenene skal søge at kodificere de tekster, som de er ansvarlige for, med stadig kortere intervaller. I dette tilfælde konsoliderer vi Rådets forordning fra 1993 og de tre tekster, der ændrede den i henholdsvis 2000, 2002 og 2005. Jeg mener, at politikken om konsolidering af Fællesskabets lovgivning skal være et af Kommissionens prioriterede områder, og at den aktuelle situation ikke er acceptabel, især ikke for medlemsstaterne og europæerne.

Betænkning af Diana Wallis (A6-379/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte efter høringsproceduren for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om anvendelse af traktatens artikel 81 inden for luftfartssektoren og på dette grundlag for betænkningen af min britiske kollega, fru Diana Wallis. Dette forslag fremsættes på grundlag af ønsket om at konsolidere Fællesskabets lovgivning, hvilket – efter min mening urigtigt – betegnes som kodificering. Jeg beklager, at Kommissionen i lyset af udviklingen og teksternes kompleksitet ikke har revideret sin holdning, som går tilbage til den 1. april 1987, hvor den anmoder sine tjenestegrene om at fortsætte og kodificere alle retsakter senest efter deres 10. ændring, samtidig med at det understreges, at dette er en minimumsregel, og at tjenestegrenene skal søge at kodificere de tekster, som de er ansvarlige for, med stadig kortere intervaller. I dette tilfælde konsoliderer vi Rådets forordning fra 1987 og de fem tekster, der ændrede den i henholdsvis 1990, 1992, 1994, 2003 og 2004. Jeg mener, at politikken om konsolidering af Fællesskabets lovgivning skal være et af Kommissionens prioriterede områder, og at den aktuelle situation ikke er acceptabel, især ikke for medlemsstaterne og europæerne.

Betænkning af Alain Lamassoure (A6-0342/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning med ændringsforslag om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter og på det grundlag for betænkningen af min kære franske kollega, hr. Alain Lamassoure, tidligere minister. Som langt de fleste medlemmer mener jeg, at vi bør huske, at Rådet har anmodet Kommissionen om at gennemføre en udførlig og grundig analyse af alle aspekter af EU's udgifter og ressourcer og fremlægge en rapport for det i 2008/2009. I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og sund finansiel forvaltning går jeg ind for, at Parlamentet inddrages behørigt i alle faser af denne analyse. I den forbindelse skal alle huske, at de aktuelle finansielle overslag for 2007/2013 er blevet godkendt inden for rammerne af et politisk kompromis, der er udformet med henblik på at revidere korrektionen af det britiske bidrag.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hr. Alain Lamassoures betænkning om ordningen for EU's egne indtægter er tydeligvis udformet, så den har en ideologisk karakter. Man afviser at blive inddraget, og jeg citerer, "i detaljer om ... et totalt forældet, urimeligt og uigennemsigtigt system", hvis primære fejl efter ordførerens mening er, at det ikke er Parlamentet, der træffer beslutning i sagen.

Det er måske også godt nok. Hvis man skal dømme efter det, der er blevet sagt her i Parlamentet, ville der ikke gå lang tid, inden de europæiske skatteydere skulle underlægges endnu en skat, der blev trukket direkte fra Bruxelles. Frit samtykke til beskatning (fra borgerne eller deres repræsentanter) er et grundlæggende princip for en retsstat, ligesom retten til at opkræve skat er statens område.

Deri ligger problemet. EU er ikke en stat og kan under ingen omstændigheder påtage sig at opkræve skat. Ved at ignorere franskmændenes, nederlændernes og irernes afvisning af den europæiske forfatning viser EU tydeligt, at det ikke tillægger de individuelle nationers frie samtykke særlig høj værdi. EU foretrækker desværre løgne, manipulation eller endda tvang.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for hr. Alain Lamassoures betænkning om forslag til Rådets forordning om ændring af ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. Jeg er enig i baggrunden for betænkningen, og jeg er enig med ordføreren, når han erklærer, at Kommissionens seneste afgørelse, hvormed der indføres tilpasninger for at ajourføre den eksisterende afgørelse om egne indtægter fra 7. juni 2007, i sin foreliggende form blot vil komplicere proceduren yderligere gennem tilføjelse af flere og flere undtagelser og særlige "gaver" til visse medlemsstater.

Jeg mener derfor, at en generel revision af gennemførelsen af ordningen for Fællesskabets egne indtægter aktivt skal inddrage Parlamentet i arbejdet for at foreslå foranstaltninger, der skal sikre større gennemsigtighed.

Betænkning af Gérard Deprez (A6-0408/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) På grundlag af betænkningen fra min belgiske kollega, hr. Gérard Deprez, stemte jeg for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager. Som mange af mine kolleger glæder jeg mig over forslaget til en rammeafgørelse fra Rådet, der åbner mulighed for anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med en europæisk kendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager. Denne europæiske kendelse, der herefter kaldes den europæiske bevissikringskendelse, vil fremme et hurtigere og mere effektivt retligt samarbejde i straffesager og vil erstatte det nuværende system med gensidig retshjælp på dette område i overensstemmelse med Rådets konklusioner.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Ud over at vi har alvorlige forbehold med hensyn til analysen af visse aspekter i betænkningen, er vi uenige i den indbyrdes tilnærmelse af lovgivning, navnlig hvad angår den europæiske bevissikringskendelse, et initiativ, der falder inden for etableringen af et europæisk strafferetligt område.

Kommissionen har efterhånden fået ry for at fremlægge utallige forslag om at gøre centrale retlige forhold overnationale, hvilket bringer medlemsstaternes suverænitet og deres pligt til at værne om deres borgeres rettigheder i fare.

I den aktuelle høringsprocedure forsvarer Parlamentet den grænseoverskridende indsamling af beviser på samme måde, som den europæiske arrestordre fungerer. Et flertal i Parlamentet ønsker at fjerne "områdeklausulen", som Rådet er nået til enighed om (som vil give en medlemsstat mulighed for at afvise en europæisk bevissikringskendelse under visse betingelser), hvorved medlemsstaterne suverænitet angribes.

Parlamentet, der "som altid er mere katolsk end paven", ønsker kort sagt at gennemføre en foreslået traktat, der allerede er blevet afvist tre gange, navnlig på området for retlige og indre anliggender, og dermed skabe dette "europæiske retlige område" og, som ordføreren siger, "undgå at give plads til national vetoret".

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen af formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hr. Gérard Deprez, om Rådets rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse. Jeg er enig i betænkningens formål og den holdning, der gives udtryk for i den.

Fremme af den grænseoverskridende bevisoptagelse er uden tvivl et vigtigt skridt hen imod virkeliggørelse af princippet om gensidig anerkendelse af domstolsafgørelser. Dette princip er grundlaget for det retlige samarbejde, hvis mål i sidste ende er at sikre hurtigere og effektiv retshjælp til alle medlemsstater. For at garantere et sammenhængende europæisk retligt område og for at sikre, at det retlige samarbejde om straffesager har den ønskede effekt, vil jeg gerne understrege, at lovgivningsrammen skal gennemføres af alle medlemsstater, og at instrumenterne skal forenkle hjælpen mellem de forskellige nationale retslige myndigheder, naturligvis uden at glemme beskyttelsen af personoplysninger.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Sikring af borgernes sikkerhed i medlemsstaterne og et retssystem, der fungerer hurtigt og effektivt, skal være en prioritet for Fællesskabet. Dette er væsentligt på baggrund af den dramatiske udvikling af organiseret kriminalitet, navnlig grænseoverskridende kriminalitet. Der skal lægges særlig vægt på alle retlige instrumenter, der kan lette straffesager og hjælpe med at dømme skyldige forbrydere.

Ved den europæiske bevissikringskendelse åbnes der mulighed for automatisk anerkendelse af domstolsafgørelser, der er truffet i en anden medlemsstat. Dette er ret problematisk, da det medfører vidtrækkende ændringer af straffesager i medlemsstaterne. Gennemførelsen af den europæiske bevissikringskendelse vil være vanskelig som følge af forskelligheden af de strafferetlige procedurer og de omfattende forskelle mellem lovgivningerne om kendelser. I stedet for at blande sig i så følsomme områder som strafferetlige procedurer i et bestemt land bør Kommissionen og Parlamentet efter min mening fokusere på at skabe det bedst mulige samarbejdsniveau mellem medlemsstaternes politistyrker. Dette kan opnås gennem organer som Eurojust og Det Europæiske Politiakademi.

Betænkning af Niels Busk (A6-0340/2008)

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. − (SV) EU's fiskeripolitik er ikke og har aldrig været baseret på velgennemtænkte fælles beslutninger. Fiskebestandene i Europa er faldet dramatisk i de senere år, og der gøres meget lidt for at ændre denne situation. Den fiskeripolitik, som EU burde føre, skal være baseret på langsigtet og langsynet planlægning.

Hr. Niels Busks betænkning repræsenterer dog på mange måder en positiv ændring. I begrundelsen hævdes det bl.a., at genopretning af torskebestande skal have allerstørste prioritet, og at den bedste metode ville være fuldstændigt at lukke alle torskefiskerier, selv om denne foranstaltning efterfølgende forkastes. Ændringsforslagene til betænkningen afspejler desværre ikke den bekymring, som hr. Niels Busk udtrykker i sin begrundelse.

Ændringsforslagene er alt for vage til at have reel betydning. Det er særdeles uheldigt, at der åbnes op for en fornyet overvejelse af ordningen med fiskeriindsatsregulering, "når der er sket en væsentlig forbedring af torskebestandene". Det er rimeligt at foreslå, at der skal ydes en større indsats for at sikre genopretning i forhold til den aktuelle indsats. Først da kan vi begynde at tale om en mulig fornyet overvejelse. Betænkningen sender derfor de helt forkerte signaler, nemlig at problemet snart vil være løst, og at vi så kan tage systemet op til fornyet overvejelse. Det modsatte er faktisk tilfældet. Jeg stemte derfor imod betænkningen.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støttede ikke Busk-betænkningen. Vi ved alle, at det er vigtigt, at torskebestandene genoprettes. Det er klart, at torsk kan være en bifangst ved fiskeri efter andre arter. Dette forslag om at reducere den samlede fiskeriintensitet fra Cornwall til Severnflodmundingen er drastisk og dramatisk. Som medlem af Parlamentet for den pågældende region er jeg endnu ikke – jeg har brug for langt flere beviser – overbevist om behovet for at gå så langt, så hurtigt.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Formålet med denne betænkning er at "afpudse" den europæiske strategi for bevaring af torskebestandene.

Siden november 2000 har Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) gjort opmærksom på, at der er alvorlig risiko for et sammenbrud i torskebestanden i Nordsøen og vest for Skotland, og på rådsmødet i december samme år udtrykte fiskeriministrene og Kommissionen bekymring for bestandenes kritiske tilstand.

På baggrund af de forskellige situationer for de forskellige fiskeriområder tilsigter denne betænkning fra Parlamentet at sikre større handlingsfleksibilitet, som tager højde for de forskellige fiskeri- og bestandforhold i de forskellige områder, hvor genopretningsplanerne for denne art vil blive gennemført.

Øget inddragelse af de relevante regionale rådgivende råd og medlemsstaterne med hensyn til den effektive forvaltning af torskebestande er et af betænkningens prioriterede områder. Udtrykkelig henvisning til de relevante regionale rådgivende råd og medlemsstaterne i lovgivningen vil klart vise, at EU's institutioner for alvor vil inddrage disse berørte parter i den fremtidige udvikling af fiskeriforvaltningssystemer.

Jeg stemte for denne betænkning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Statussen for torsk er ekstremt alvorlig og kræver en omgående og effektiv indsats. Kommissionens forslag er dog utilstrækkelige og mangelfulde på mange områder.

Det er også interessant, at Parlamentet ret pludseligt har besluttet, at spørgsmålet skal håndteres på nationalt plan. De søger tydeligvis at svække Kommissionens forslag til gavn for industrien. De forsøger simpelthen at anbringe en firkantet pæl i et rundt hul.

Vi har af ovennævnte grunde stemt imod betænkningen.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt angår genopretning af torskebestande og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93.

I henhold til Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri er tilstanden for torskebestandene i Nordsøen kritisk. Der fanges for mange og navnlig for mange unge fisk. Det mindsker artens mulighed for genoprettelse.

Ordføreren, hr. Niels Busk, understreger behovet for monitorering og kontrol med overholdelsen af reglerne. Han hælder også mod Kommissionens synspunkter med hensyn til behovet for at tage fangsterne op til fornyet overvejelse, forenkle forvaltningssystemet og reducere udsmid. Vi kan ikke forbyde fiskeri på grund af de sociale og økonomiske konsekvenser, men en omgående indsats er nødvendig for at gennemføre planen for genopretning af torskebestandene.

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne indsats for at løse problemerne i forbindelse med torskegenopretningsplanen fra 2004, som tydeligt har vist sig at være ineffektiv. Trods forskellige foranstaltninger er der ringe tegn på genopretning af torskebestandene.

Det vigtigste i dette forslag vedrører reduktionen af udsmid. I den aktuelle situation med fødevaremangel og ekstremt udfordrende tider for fiskere kan dette kun beskrives som en fuldstændig ulogisk og ødsel praksis.

Kvoterne for de tilladte fangstmængder er så lav, og fiskerne tvinges til at smide store mængder af fisk tilbage i havet, selv om denne fremgangsmåde ikke bidrager til genopretningen af bestandene.

Vi skal naturligvis stadig iværksætte foranstaltninger med henblik på at beskytte torskebestandene. Vi skal dog også være opmærksomme på det større billede. Klimaændringer og indvirkningen af den globale opvarmning kan have gjort mere for at reducere bestandene end fiskerne, der blot forsøger at tjene til føden i denne industri.

Betænkning af Kyösti Virrankoski (A6-0412/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) På grundlag af betænkningen fra min finske kollega, hr. Kyösti Virrankoski, stemte jeg for beslutningen om uændret at godkende forslag til EU's ændringsbudget nr. 7/2008 vedrørende anvendelsen af et beløb på 12,8 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond. Dette beløb er øremærket til at hjælpe befolkningerne i de oversøiske franske departementer Guadeloupe og Martinique, som oplevede betydelige skader efter orkanen "Dean" i august 2007. Dette forslag til ændringsbudget er fuldstændig neutralt fra et budgetmæssigt synspunkt, da det omhandler en tilsvarende reduktion af betalingsbevillingerne under budgetpost 13 04 02 vedrørende Samhørighedsfonden. Det skal bemærkes, at dette budgetforslag efter anmodning fra Parlamentet er det første ændringsbudget, der udelukkende vedrører EU's Solidaritetsfond.

Betænkning af Reimer Böge (A6-0399/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) På grundlag af betænkningen af min ærede tyske kollega, hr. Reimer Böge, stemte jeg for beslutningen om godkendelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) med henblik på at hjælpe Frankrig, hvis oversøiske departementer Martinique og Guadeloupe blev ramt af orkanen "Dean" i 2007. Beløbet på 12,8 mio. EUR i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger vil dermed blive mobiliseret under Solidaritetsfonden for Frankrig, hvilket vil ske via et ændringsbudget for 2008, der vedtages parallelt. Dette beløb repræsenterer 2,5 % af beløbet for direkte skader, som anslås at beløbe sig til 511,2 mio. EUR.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Solidaritetsfonden og andre specifikke foranstaltninger beløber sig ikke til store summer sammenlignet med EU's budget. Deres formål er at hjælpe katastrofeområder og deres indbyggere efter naturkatastrofer. Jeg støtter beslutningen om at tildele støtte fra Solidaritetsfonden til Frankrig til Martinique og Guadeloupe, som blev ramt af orkanen Dean i august 2007. I sådanne tilfælde skal vi vise solidaritet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Frankrig har anmodet om bistand fra fonden på grund af orkanen Dean, der ramte Martinique og Guadeloupe i august 2007. Kommissionen foreslår derfor, at Solidaritetsfonden bringes i anvendelse for et samlet beløb på 12 780 000 EUR for at hjælpe Frankrig.

Junilisten støtter både nationale og internationale solidaritets- og nødhjælpsaktioner, når et land rammes af katastrofe.

Vi mener dog for det første, at tidligere erfaringer har vist, at EU ikke kan forvalte nødhjælp effektivt med fællesskabsmidler. Vi taler for det andet om et bidrag på brøkdele af en procent af Frankrigs BNP. Det er urimeligt, at EU skal gribe ind og i fællesskab finansiere projekter, som en rig medlemsstat selv skulle kunne klare.

Vi har derfor valgt at stemme imod betænkningen som helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond mobiliseres til fordel for Frankrig.

Den interinstitutionelle aftale giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR. I 2008 blev et samlet beløb på 260 411 197 EUR mobiliseret til fordel for Det Forenede Kongerige (162 387 985 EUR), Grækenland (89 769 009 EUR) og Slovenien (8 254 203 EUR).

Frankrig har fremsendt en anmodning om anvendelse af fonden i forbindelse med katastrofen forårsaget af orkanen Dean i august 2007. Kommissionen foreslår, at Solidaritetsfonden bringes i anvendelse for et samlet beløb på 12 780 000 EUR, der tildeles fra ikkeanvendte bevillinger i Samhørighedsfonden.

Som i tidligere tilfælde er der dog mindst ét oplagt spørgsmål, der skal stilles: Hvorfor er det først nu mere end ét år efter, at katastrofen ramte befolkningerne, at EU's finansiering stilles til rådighed? Det er tydeligt, at noget ikke er helt rigtigt …

Det skal bemærkes, at vi fremsatte forslag med henblik på at sætte skub i procedurerne for mobilisering af denne fond og sikre, at de regionale katastrofer stadig var berettigede. Disse forslag havde også til formål at anerkende den særlige karakter af naturkatastrofer i Middelhavsområdet, f.eks. tørke og brand, inden for denne fond.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Ændringsforslag 134

Vi er stærke modstandere af tvangsabort, tvangssterilisering og barnemord og betragter dette som krænkelser af menneskerettighederne.

Vi undlod at stemme om ændringsforslaget, da EU's midler aldrig er blevet anvendt på denne måde, og da ændringsforslaget ikke tydeliggør vigtigheden af det internationale udviklingsarbejde, som troværdige organisationer udfører for at støtte kvinder med hensyn til fertilitetsplanlægning og specifikt reproduktiv uddannelse, reproduktive sundhedstjenester og familieplanlægning og i kampagner for at sikre kvinder ret til sundhedspleje.

Ændringsforslag 130, 131, 132, 133

Vi stemmer for disse ændringsforslag på grund af spørgsmålets vigtighed, men det ville efter vores mening være mere passende at oprette en separat budgetpost for børns rettigheder, der skulle omfatte de spørgsmål, der er omhandlet i disse ændringsforslag.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Virkningerne af naturkatastrofer er forskelligartede og generelt ødelæggende. Ud over de menneskelige lidelser, de forårsager, er det frem for alt de økonomiske virkninger, der har sat disse landes udvikling mange år tilbage, som vi ser det i dette tilfælde. Vigtig infrastruktur er ødelagt og kan kun genopbygges med stor vanskelighed med landenes egne midler.

Etableringen af Solidaritetsfonden, der er blevet slået til lyd for, skulle sætte skub i denne form for genopbygningsarbejde ved at yde selektiv finansiel støtte, som også kræver nøje overvågning i hvert område. Det er rigtigt, at de ramte område har brug for hurtig hjælp, men pålidelig overvågning af investeringerne i disse projekter er også vigtig. Vi skal efter min mening være mere opmærksomme på dette område, og derfor har jeg undladt at stemme om denne betænkning.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Reimer Böges betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond efter anmodning fra Frankrig om anvendelse af fonden i forbindelse med katastrofen forårsaget af orkanen Dean på Martinique og Guadeloupe i august 2007. Jeg er enig med ordføreren, og jeg er enig med Regionaludviklingsudvalget i, at anvendelsen af fonden i dette tilfælde er i overensstemmelse med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Som foreslået af Kommissionen har Parlamentet lige godkendt, at der ydes et beløb på 12,78 mio. EUR til at støtte Martinique og Guadeloupe. Beløbet skal dække en del af udgifterne efter orkanen Dean sidste sommer.

Denne finansielle støtte vil være velkommen, navnlig fordi Martinique og Guadeloupe stadig mærker virkningerne af de skader, som orkanen Dean forårsagede, navnlig hvad angår boliger samt banan- og sukkerrørsindustrierne.

Solidaritetsfonden, der i dette tilfælde anvendes som en undtagelse fra de generelle bestemmelser, er især vigtig for regionerne i den yderste periferi i betragtning af de mange trusler, deres befolkninger jævnligt udsættes for. De caribiske øer blev f.eks. igen ramt af en orkan i sidste uge, denne gang orkanen Omar.

Siden denne fond blev oprettet i 2002, har jeg arbejdet for at sikre, at de oversøiske departementer kan få gavn af denne type støtte. Den franske regerings erfaring i forbindelse med anmodninger og den forståelse, som Kommissionen, Parlamentet og Rådet har udvist, giver os tillid til Europas kapacitet til at være solidarisk med oversøiske befolkninger, der rammes af alvorlige kriser.

Betænkning af Reimer Böge (A6-0405/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) På grundlag af hr. Reimer Böges betænkning stemte jeg for beslutningen om godkendelse af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af et beløb på 10,8 mio. EUR inden for rammerne af EU's almindelige budget for 2008 i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med henblik på at hjælpe automobilsektoren i Spanien og tekstilsektoren i Litauen. Hvad angår Spanien (som i henhold til forslaget modtager 10,5 mio. EUR), vedrører anmodningen 1 589 afskedigelser i automobilsektoren, hvoraf 1 521 fandt sted hos Delphi Automotive Systems España i Puerto Real, en provins i Cádiz, Andalusien. Dette er en producent af komponenter til bilindustrien, som er ejet af det amerikanske Delphi Automotive Systems Holding Inc. med hovedkvarter i Troy, Michigan, USA. Hvad angår Litauen (som i henhold til forslaget modtager 0,3 mio. EUR), vedrører anmodningen 1 089 afskedigelser i forbindelse med lukningen af virksomheden Alytaus Tekstile, en tekstilfabrikant, i løbet af en firemåneders referenceperiode.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Spanien har fremsendt en ansøgning, som vedrører 1 589 afskedigelser i automobilsektoren, hvoraf 1 521 fandt sted hos Delphi Automotive Systems España, og 68 afskedigelser fandt sted hos deres underleverandører. Spanien har anmodet om et beløb på 10 471 778 EUR til dækning af en del af udgifterne til støtteforanstaltningerne, der skønnes til omkring 20,94 mio. EUR.

Litauen har fremsendt en ansøgning, der omhandler 1 089 afskedigelser i forbindelse med lukningen af virksomheden Alytaus Tekstile, en tekstilfabrikant. Litauen har anmodet om 298 994 EUR ud af samlede omkostninger på ca. 0,06 mio. EUR.

Som vi tidligere har sagt, kan denne fond ikke anvendes som midlertidig "stødpude" mod uacceptable socioøkonomiske omkostninger som følge af flytningen af virksomheder og deres afskedigelser eller mod en manglende indsats for at tilpasse politikker, der giver anledning til udnyttelse af arbejdssager, usikkerhed og arbejdsløshed. Det er vigtigt, at vi forhindrer og straffer virksomhedsflytninger og sætter en stopper for liberaliseringen af verdenshandelen, som EU har startet.

Statsstøtte skal ydes med forbehold af langsigtede forpligtelser, hvad angår beskæftigelse og regional udvikling. Støtte må ikke ydes, hvis den bruges til at opmuntre til flytninger.

Vi skal styrke den rolle, som arbejdstagernes repræsentanter spiller i virksomhedernes bestyrelser og i de strukturelle ledelsesbeslutninger.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Reimer Böges betænkning om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som svar på anmodninger fra Spanien og Litauen i februar og maj 2008. Anvendelsen af fonden er efter min mening korrekt, da disse lande har pådraget sig betydelige udgifter i form af hjælp til arbejdstagere Da fonden er etableret netop for at yde yderligere støtte til arbejdstagere, der trues af nye konkurrenceforhold og kommercielle fremgangsmåder i den moderne verdenshandel, kan vi i dette tilfælde efter min mening uden tvivl godkende anvendelsen af fonden.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for beslutningsforslaget, som forhindrer indførelse af passagerscreening som en metode til at stramme sikkerheden inden for civil luftfart. Passagersikkerhed er af afgørende betydning, men de foranstaltninger, der iværksættes, må ikke krænke borgernes grundlæggende rettigheder. Hvis kropsscanning indføres i den foreslåede form, er der ingen garanti for, at retten til beskyttelse af privatlivets fred vil blive respekteret.

Jeg mener, at det skal undersøges, hvilke virkninger indførelsen af denne foranstaltning vil have på sundheden, og der skal gennemføres en konsekvensanalyse for at afgøre gennemførligheden af disse foranstaltninger. De procedurer, der skal indføres for håndteringen af de scannede billeder, er også særdeles vigtige. På den baggrund skal den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse formulere og formidle et synspunkt, så alle foranstaltninger vedrørende passagersikkerhed gennemføres i overensstemmelse med reglerne om personoplysninger.

Vi afventer med interesse yderligere oplysninger fra Kommissionen om de planlagte foranstaltninger vedrørende forbedring af sikkerheden inden for civil luftfart. Jeg stemte for vedtagelsen af denne beslutning i dag, fordi EU-borgernes grundlæggende rettigheder skal beskyttes.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Globaliseringen har positive indvirkninger på den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Den kan også have negative konsekvenser for de mest udsatte og mindst kvalificerede arbejdstagere i visse sektorer. Disse negative konsekvenser kan ramme alle medlemsstater, uanset om de er store eller små, gamle eller nye medlemmer.

EU's strukturfonde støtter planlagte ændringer og deres forvaltning inden for rammerne af foranstaltninger, som f.eks. livslang læring på langt sigt. I modsætning dertil yder Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen tilpasset engangsstøtte i en begrænset periode. Den har til formål at støtte arbejdstagere, der afskediges som følge af markedsændringer. EU skal være særlig opmærksom på denne fond.

Betænkning af Anders Wijkman (A6-0366/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen vedrørende Kommissionens meddelelse om en global klimaalliance mellem EU og de fattige udviklingslande, der er mest udsatte som følge af klimaændringen, på grundlag af om initiativbetænkningen af min svenske kollega, hr. Anders Wijkman. Det er nu slået fast, at udviklingslandene, især de mindst udviklede lande og små østater, er hurtigst og hårdest ramt af indvirkningen af klimaændringen. Disse lande har de færreste ressourcer til at forberede sig på disse omvæltninger og til at ændre deres levevis. Der er derfor risiko for, at klimaændringen yderligere vil forsinke opfyldelsen af millenniummålsætningerne i mange af disse lande, og jeg glæder mig over den globale klimaalliance, som Kommissionen ønsker at opbygge mellem EU og de fattige udviklingslande, der er mest udsatte som følge af klimaændringen, navnlig de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater samt AVS-landene. Ligesom langt de fleste af mine kolleger mener jeg, at det budget på 60 mio. EUR, der er tildelt dette initiativ, slet ikke er tilstrækkeligt.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Anders Wijkmans betænkning om en global klimaalliance mellem EU og de mindst udviklede lande og små østater. Vi kan efter min mening ikke udskyde iværksættelsen af foranstaltninger uden for EU, hvad angår de fælles udfordringer i forbindelse med klimaændring og bekæmpelse af fattigdom. Sådanne foranstaltninger vil være et skridt hen imod gennemførelsen af EU's handlingsplan for klimaændringer og udvikling (2004), der tager udgangspunkt i, at vi i højere grad har indset, at klimaændring kræver en ny tilgang til udviklingsbistand.

Som medlem af Udviklingsudvalget er jeg særlig opmærksom på denne beslutning, som kan kombineres med de internationale forhandlinger om klimaændringer i Poznań i 2008 og i København i 2009. Vi skal overvinde mistilliden mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene, som har udgjort en af de største hindringer for en klimaaftale for perioden efter 2012.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Udviklingslandene har bidraget mindst til klimaændringen, men vil lide mest under dens konsekvenser og vil have den mindste kapacitet til at håndtere disse konsekvenser. De industrialiserede lande har et historisk betinget ansvar for klimaændringen og er moralsk forpligtet til at bistå udviklingslandene i deres forsøg på at tilpasse sig konsekvenserne heraf.

Revision af EU's handlingsplan for klimaændring og udvikling fra 2007 viser, at fremskridtene i integreringen af tilpasningen til klimaændringen i EU's udviklingspolitik har været alt for langsomme. Jeg støtter Kommissionens plan om at opbygge en global klimaalliance. De 60 mio. EUR, der er afsat til den globale klimaalliance, er dog generelt utilstrækkelige, og det er derfor vigtigt, at Kommissionen sikrer langsigtet finansiering og tildeler mindst 2 mia. EUR indtil 2010 og 5 mia. EUR indtil 2020. I øjeblikket mangler udviklingslandene desperat penge til at tilpasse sig klimaændringen. Ved at hjælpe udviklingslandene hjælper vi også os selv.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. – (FR) Ja, vi har en forpligtelse til at hjælpe udviklingslandene og især de mindst udviklede lande og små østater for at begrænse indvirkningen af global opvarmning, da disse lande vil blive de første ofre for den globale opvarmning, uden at de er ansvarlige for den.

I øjeblikket er Afrika klimaforhandlingernes "glemte kontinent".

Denne ambition skal dog afspejles i en finansiering, der svarer til dét, der er på spil.

Deri ligger problemet.

Kommissionens budget på 60 mio. EUR er ikke nok.

Det langsigtede finansieringsmål skal være på mindst 2 mia. EUR fra nu og indtil 2010 og på 5-10 mia. EUR fra nu og indtil 2020.

For at finansiere denne stigning skal Kommissionen og medlemsstaterne bruge mindst 25 % af indtægterne fra Fællesskabets ordning for handel med emissioner.

Vi ønsker også foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, teknisk bistand og teknologioverførsel med henblik på at fremme brugen af teknologier med lave drivhusgasemissioner.

Endelig skal der åbnes op for nye finansieringsmetoder.

Hvis det endnu engang er udviklingskreditter og Den Europæiske Udviklingsfond, der mobiliseres, vil alliancen ikke være andet end en hul skal.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) EU overdriver de aktuelle farer i forbindelse med den klimaændring, der er skabt af de store virksomheders uansvarlige udnyttelse af naturressourcerne, ikke til at iværksætte væsentlige foranstaltninger for at bekæmpe dem, men til at skræmme mennesker, til at forbedre sin position i konkurrencen mod andre imperialister og til at finde en løsning med hensyn til overakkumuleringen af kapital ved at sikre endnu større profitter for monopolerne.

Parlamentets betænkning om en global klimaalliance mellem EU og udviklingslandene er en åben intervention i disse landes indre anliggender med hensyn til tilrettelæggelsen af deres økonomi, samfund og administrative systemer og tilbyder mangelfuld finansiel belønning til plutokratiet i disse lande eller truer med militær indgriben under den forebyggende politik for håndtering af sikkerhedstrusler og klimarelaterede konflikter, hvorved Solanas rapport om disse emner godkendes.

Den foreslår en mere aktiv rolle til virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber, navnlig på områder som vand, folkesundhed og energiforsyning, og indførelse af grønne afgifter, og den tilslutter sig emissionshandelsordningen, som gavner virksomheder, men betales af arbejdstagerne, miljøet, og udviklingslandenes tilpasning til den kapitalistiske omstrukturering af handel, landbrug og sikkerhed.

Folket vil forkaste EU's imperialistiske planer og kræve et bedre og sundere miljø.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Betænkningen omhandler Kommissionens forslag om at opbygge en global klimaalliance. De grundlæggende intentioner i betænkningen er dog blevet krydret med erklæringer, som Junilisten ikke kan støtte, herunder opfordringen til at kæde EU's miljøforpligtelse sammen med en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og detaljerede forslag om, hvordan EU skal iværksætte miljøinvesteringer i tredjelande.

Ud fra nogle af erklæringerne i betænkningen kan den globale klimaalliance også ses som et forsøg fra EU's side på at udvide sin magt på områderne for skovbrug og havmiljø. Denne metode med at bruge problemer til at opbygge EU-staten er vi stærke modstandere af.

Junilisten er stærk tilhænger af et EU-samarbejde om grænseoverskridende miljøproblemer. Bekæmpelse af fattigdom og miljøproblemer på globalt plan skal dog iværksættes inden for rammerne af FN. Efter nøje overvejelse valgte Juniliste derfor at stemme imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Klimaændringen på jorden skyldes ikke kun den naturlige udvikling, men også de industrialiserede landes praksis med hele tiden at intensivere udnyttelsen af naturressourcer. Dette har forstærket klimaændringen til et niveau, der nu skaber alvorlige problemer for menneskeheden.

En ansvarlig indsats for at håndtere konsekvenserne af den alvorlige formøbling af naturressourcerne kræver et brud med de grundlæggende kapitalistiske politikker.

Den foretrukne tilgang med EU ved roret er baseret på et fælles ansvar for alle lande. Det betyder, at man forsøger at fastlægge grænser for "udviklingslandene" med hensyn til deres suveræne udnyttelse af deres egne naturressourcer, hvilket tydeligvis er i overensstemmelse med de store multinationale selskabers ønsker om at udnytte disse ressourcer.

Ud over andre aspekter indeholder den tekst, som Parlamentet har vedtaget, ikke kun selvmodsigelser, men ignorerer disse centrale problemstillinger fuldstændig. I stedet fremmer den en "præventiv sikkerhedspolitik eller til at modvirke klimarelaterede sikkerhedstrusler eller -konflikter", brug af "klimaændringen" til at sikre og militarisere internationale forhold.

Betænkningen, som er baseret på princippet om, at forbrugeren betaler, fremmer også "grønne" afgifter (i modsætning til et skattesystem baseret på indkomst), som åbner op for en privatisering af de offentlige tjenester og privat udnyttelse af så grundlæggende ressourcer som vand.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Klimaændringen er en kendsgerning, som er interessant at drøfte, når det drejer sig om at finde svar. I den forbindelse skal vi tage afstand fra dogmer og tankeløshed.

I modsætning til en fatalistisk tilgang, der forbinder verdens befolkningstilvækst, øget forbrug og uundgåeligt forbedrede levevilkår for millioner af mennesker med en potentiel miljøkatastrofe, skal vi bruge vores moderne videnskabelige kompetencer og det enorme fremskridt, som vi alle nyder godt af, til at finde svar, så der ikke opstår uønskede bivirkninger (hvilket ofte sker, når beslutninger hastes igennem i et forsøg på at handle hurtigt, men uden tilstrækkelig forståelse af den situation, de skal modvirke).

Uanset hvilken tilgang – eller hvilke tilgange, idet der må være flere svar – der benyttes, skal vi anerkende, at visse lande har mindre kapacitet til at reagere. Disse lande er i en udviklingsfase, der betyder, at de ikke har de nødvendige ressourcer, og som bringer dem i en særdeles udsat situation. Hensynet til disse lande og deres befolkninger med henblik på at mindske den negative indvirkning af klimaændringen og hjælpe dem med at tilpasse sig skal være et kerneelement i vores politik.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Anders Wijkmans betænkning om en global klimaalliance. Spørgsmålet om klimaændring har været på dagsordenen i mange år: Der er gjort meget, men endnu ikke nok. Målet er at intensivere indsatsen mod klimaændring uden for EU. Vi skal derfor styrke den politiske dialog mellem EU og udviklingslandene for at fremme medtagelsen af faktorer vedrørende klimaændring i planerne for fattigdomsbekæmpelse på lokalt og nationalt plan.

Jeg støtter dette initiativ. Inden det kan få fodfæste, står det over for en række udfordringer, f.eks. manglen på koordinering på verdensplan, manglen på finansiering osv. Jeg er også enig i ordførerens bemærkninger om investering i udvikling af offentlig-private partnerskabsmodeller, som Europa har stor tillid til. De repræsenterer fremtiden for EU på nationalt, regionalt og lokalt plan.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Det har længere været tydeligt, at de mindst udviklede lande er hårdest ramt af den globale opvarmning og samtidig har den mindste kapacitet til at håndtere den. Deres sårbarhed vil trække dem længere ned i fattigdommens dynd, og jeg glæder mig over hr. Anders Wijkman tydelige understregning af dette.

Idéen er at opbygge en alliance for at overvinde klimaændringen, men Kommissionen afsætter ikke midler nok til dette. Omkostninger i forbindelse med klimaændringen kan være så høje som 80 mia. EUR. Det budget, som Kommissionen har afsat til dette, er dog på 60 mio. EUR, som kun lige er nok til, at de mindst udviklede lande kan forberede sig på klimaændringen. Det er nu op til alliancen at finde eller frigøre flere midler. Det betyder, at EU's enkelte medlemsstater skal leve op til deres ansvar. De skal afsætte flere midler, end de gør i øjeblikket.

Parlamentet foreslår også, at der afsættes mindst 25 % af indtægterne fra EU's emissionshandelsordning til alliancen.

EU har på baggrund af klimaændringen tilsyneladende fået et nyt syn på udviklingssamarbejde, hvilket er glædeligt. Derfor støtter jeg denne betænkning.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for betænkningen om en global klimaalliance mellem EU og de fattige udviklingslande, da de er de mest udsatte som følge af klimaændringen.

Ovennævnte revision af EU's handlingsplan for klimaændring og udvikling fra 2007 viser, at fremskridtene i integreringen af tilpasningen til klimaændringen i udviklingspolitikken har været utilstrækkelige og alt for langsomme.

Selv om EU har sat sig det mål at blive førende inden for bekæmpelse af klimaændringen, afspejler EU-budgettet ikke den prioritet, som disse politikker har fået. Mekanismen for bæredygtig udvikling har indtil videre ikke været tilstrækkelig tilpasset de fattigste landes behov for investeringer i renere teknologi.

Betænkningen opfordrer EU til at sætte klimaændringen i fokus i sin politik for udviklingssamarbejde og opfordrer Kommissionen til at fremlægge detaljerede oplysninger om eksisterende finansielle mekanismer for klimaændring og udvikling på nationalt og internationalt plan. Kommissionen skal hurtigst muligt foreslå, hvilke foranstaltninger der skal bruges til at optrappe EU's finansielle støtte til klimaændring og -udvikling og således sikre den bedst mulige koordinering og komplementaritet med eksisterende initiativer.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Beskyttelsen af det naturlige miljø skal uden tvivl være en prioritet for den enkelte medlemsstat og for EU som helhed. Hvad angår initiativet om opbygningen af en global klimaalliance, kan man dog højst sige, at det er formålsløst. Brug af skatteydernes penge på endnu et dyrt politisk organ vil bestemt ikke hjælpe med at forbedre miljøet. Det vil blot sikre yderligere lukrative stillinger til Bruxellesbureaukraterne. Udviklingslandene producerer langt mindre forurening, og deres CO2-emissioner er ubetydelige i forhold til de økonomiske giganters.

Jeg vil påpege, at USA i mange år har ligget næsten øverst på listen over lande, der producerer giftige stoffer. Det har stadig ikke ratificeret Kyotoprotokollen. Jeg er overbevist om, at indgåelsen af en alliance mellem EU og udviklingslandene ikke vil bidrage det mindste til at reducere niveauet af forurening. En indsats, som f.eks. samtaler med de politiske ledere i sådanne lande, kan på den anden side være afgørende. Det skyldes, at det er dem, der gør mest for at forringe miljøet.

Betænkning af Jean Marie Beaupuy (A6-0356/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik fremlagt på grundlag af initiativbetænkningen af min franske kollega, hr. Jean Marie Beaupuy. Jeg er helt enig i opfordringen til af forenklings- og effektiviseringsgrunde at undersøge muligheden for at sammenlægge de forskellige fællesskabsfonde inden for den fremtidige samhørighedspolitik for perioden efter 2013.

  Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg glæder mig over initiativet til at udforme en betænkning om god lokal og regional forvaltning og betydningen af partnerskab mellem fire eller flere myndighedsniveauer: lokale, regionale, nationale og europæiske. Ethvert møde med repræsentanter for lokale myndigheder, som er valgt direkte af befolkningen, fremhæver i de fleste tilfælde, hvordan de europæiske politikker håndteres forskelligt på disse myndighedsniveauer.

Hvis der ikke fastlægges en politik baseret på reelt partnerskab mellem disse myndighedsorganer uden påvirkning fra politiske tilhørsforhold, der ikke har nogen relation til subsidiaritet, vil indsatsen fra både Parlamentet og de øvrige europæiske institutioner ikke have de ønskede resultater og den ønskede effektivitet. Vi har tilstrækkeligt kendskab til konflikterne og den dårligt forståede rivaliseren mellem repræsentanter for politiske partier, der har indflydelse på de forskellige forvaltningsniveauer, som ved de fleste lejligheder betyder, at europæiske borgere ikke opnår fordelene ved de europæiske projekter, der vedtages her i Parlamentet. Derfor stemte jeg for betænkningen i forventning om, at de regionale politikker tillægges den betydning, de fortjener.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hr. Jean Marie Beaupuys betænkning er særdeles oplysende. Den taler om forvaltningen af strukturpolitik, og vi erfarer, at en ændring i balancen mellem udviklingsniveauerne for alle regioner i EU, det sande mål for den regionale politik, der føres i Bruxelles, radikalt vil ændre den territoriale opbygning af medlemsstaterne og dermed deres administrative og politiske strukturer.

Dette er egentlig ikke nogen overraskelse. Der gøres i dag alt i Europa for at omgå eller ødelægge de nationale stater: fra toppen ved at overdrage kompetencerne til den europæiske overstat og fra bunden ved at fremme "regionen" som det foretrukne niveau af infranational organisation eller sammensætningen af grænseoverskridende infranationale områder, hvilket er i strid med visse medlemsstaters traditioner og imod de naturlige grænser eller identitetsgrænser for områder til en pris på milliarder af euro. Den "integrerede tilgang" til europæisk lovgivning, som ordføreren priser, og som bevirker, at dette niveau inddrages i alle europæiske politikker med territorial, økonomisk og social indvirkning, bidrager til denne udvikling.

Frem for manipulation af vælgerne er det bestemt inden for denne analyseramme, at den administrative reform, som hr. Sarkozy har foreslået, skal analyseres.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) I betænkningen slås der til lyd for øget samarbejde mellem nationale forvaltninger. Det er dog vigtigt at huske, at de bedste former for forvaltning bedst testes og skelnes fra de mindre egnede former gennem institutionel konkurrence. Europas forskelligartede forvaltningsformer og udvekslingen af erfaringer mellem disse forvaltninger er sandsynligvis et godt eksempel.

Betænkningen er fuld af velmenende erklæringer, men mangler grundlæggende konkrete forslag til, hvordan forvaltningen af strukturpolitikker kan forbedres med henblik på at udbedre de enorme mangler, der findes med hensyn til administrationen af de økonomiske aspekter af strukturpolitikkerne. Det er værd at huske, at EU's strukturpolitikker udgør den næststørste del af EU-budgettet i perioden 2007-2013, og at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2006 fandt, at mindst 12 % af det samlede beløb, der er godtgjort i forbindelse med strukturprojekter, ikke skulle have været godtgjort.

Betænkningen henviser også til Lissabontraktaten. Denne traktat er dog blevet forkastet gennem demokratiske processer. Enhver henvisning til Lissabontraktaten er derfor et udtryk for uacceptabel arrogance. Traktatens fremtid er på nuværende tidspunkt så usikker, at henvisning til dens indhold bør undgås. Derfor har Junilisten valgt at stemme imod betænkningen som helhed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der er naturligvis ingen tvivl om vores støtte til den afgørende inddragelse af lokale eller regionale myndigheder eller af andre offentlige myndigheder, sociale og økonomiske organisationer og offentligheden i definitionen af målsætninger og programmer og i gennemførelsen og kontrollen af anvendelsen af Fællesskabets strukturfonde i hver medlemsstat, idet vi altid har talt for dette.

Vi godtager dog ikke, at andre målsætninger forfølges under dække af dette legitime mål, herunder f.eks. sammenlægningen inden for "den fremtidige samhørighedspolitik for perioden efter 2013" af de forskellige fællesskabsfonde (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne). Dette forslag kan have negativ indflydelse på det, der burde være det centrale mål for Fællesskabets budget, nemlig at omfordele velstanden mellem "samhørighedslandene" og de "velstående" lande, navnlig da det vil afskaffe fonde, der kun er beregnet til de førstnævnte, og det vil også have negativ indflydelse få Fællesskabets finansiering af "fælles politikker", som f.eks. landbrugs- og fiskeripolitikkerne.

Vi er heller ikke enige i forslagets opfordring til "offentligt-private partnerskaber", der er et instrument, som anvendes til at privatisere offentlige tjenester, som er vigtige og strategiske for befolkningerne og for hver medlemsstats socioøkonomiske udvikling.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. − (RO) Hr. Jean Marie Beaupuys betænkning identificerer god forvaltning på to gensidigt supplerende niveauer: for det første via det institutionelle system, som muliggør fordelingen af kompetencer og budgetmidler mellem staten og de regionale og lokale myndigheder, og for det andet via det system af partnerskaber, som samler de forskellige offentlige og private aktører, der er involverede i det samme politikområde i et bestemt geografisk område.

Partnerskab kan bringe merværdi til samhørighedspolitikkens gennemførelse gennem øget legitimitet, større samordning, garanteret gennemsigtighed og bedre absorption af midler. Inddragelse af de forskellige partnere kan bidrage til at udvikle et institutionelt system på sektorniveau og territorialt niveau. Vi må ikke ignorere, at partnere har de nødvendige kompetencer og ressourcer, som kan styrke programmets effektivitet gennem en effektivisering af processen for udvælgelse af projekter.

For at legitimere beslutningsprocessen og modvirke enhver politisk indflydelse som en del af de offentlige høringer i de operationelle programmers forberedelsesfase er det afgørende, at de lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet inddrages. Det fremmer brugen af omfattende ekspertise og hjælper med at forbedre programmets udvikling, overvågning og evaluering.

Vi skal erkende, at de nye medlemsstater endnu ikke er parate til partnerskabsprincippet, og at det derfor skal styrkes gradvis som resultat af et overnationalt og subnationalt pres.

Ud fra de argumenter, der allerede er givet udtryk for gennem de ændringsforslag, vi har fremsat, og som er blevet godkendt og medtaget af hr. Jean Marie Beaupuy i den endelige tekst, støtter jeg denne betænkning.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Jean Marie Beaupuys betænkning om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik. Det er klart, at den vellykkede gennemførelse af et regionalt projekt ikke afhænger af de opnåede resultater alene, men af den måde, hvorpå disse resultater opnås, dvs. forvaltningen. Vi skal derfor udvikle systemer, der forbedrer forvaltningssystemerne uden at blive hindret af forskellige politikker.

Jeg er enig i ordførerens begejstring for partnerskabsprincippet: Nye forvaltningsmetoder skal ikke erstatte offentlige institutioner. De skal i stedet gå hånd i hånd. Jeg er også enig i planen om at omorganisere den måde, forvaltninger hænger sammen med Fællesskabets fonde, de forskellige territoriale dimensioner og naturligvis EU på. Projektstyringskompetencer fra erhvervslivet kan være fremragende værktøjer til at virkeliggøre nye former for forvaltning for at fremme den særlige udvikling af det europæiske system.

Betænkning: Manuel Medina Ortega (A6-0355/2008)

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. − (DA) De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt for initiativbetænkningen om bedre regulering, men ønsker at understrege, at fjernelse af administrative byrder kan være en meget politisk proces. Vi støtter målet om at fjerne de unødvendige administrative byrder. Men visse administrative byrder kan være af stor nødvendighed for samfundet, selv om de kan opleves som hæmmende for virksomheders vækst og innovation. Vi mener, det er nødvendigt med en balanceret tilgang til reduktionen af administrative byrder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Hvis vi skal drøfte behovet for "bedre lovgivning", inden vi drøfter indholdet af europæisk lovgivning, skal vi overveje, hvor meget af denne lovgivning vi faktisk behøver. Det er rigtigt, at etableringen af et indre marked og opnåelsen af ensartethed mellem lande med forskellige historier og traditioner, der ofte ses af detaljerne i deres lovgivning, skaber et behov for harmonisering, som måske kræver mere proaktiv lovgivning.

At sige dette er dog ikke det samme som at anerkende, at vi først og fremmest skal lovgive, og at dette skal ske på europæisk plan. Selv om jeg er overbevist om, at EU ofte er det rigtige sted at handle, vil jeg dog bemærke, at subsidiaritetsprincippet er grundlæggende og ofte tilsidesættes med en falsk begrundelse om effektivitet og et unødvendigt resultat.

Hvis vi ønsker, at EU skal kunne opfylde de behov, hvor et europæisk beslutningstagningsniveau er begrundet, skal vi vedvarende og på klog vis undgå at oversvømme Europa med lovgivningsprojekter og -beføjelser, der effektivt kan sikres på nationalt plan. Denne bekymring, der ofte fremgår af traktaterne, er desværre mindre synlig i Bruxelles, hvilket har uundgåelige konsekvenser, ikke mindst med hensyn til bureaukratisk fristelse.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Manuel Medina Ortegas betænkning om protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. EU skal sigte mod lovgivningsmæssige rammer baseret på klarheds- og effektivitetskriterier. Da en forbedring af lovgivningsprocedurerne kan bidrage til opfyldelsen af disse mål, og da nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er to af de hjørnesten, som Fællesskabets bygger på, især på de områder, hvor det ikke er i besiddelse af eksklusiv lovgivningskompetence, vil jeg rose Retsudvalget for dets utrættelige arbejde for gennem forenkling af Fællesskabets regelværk at sikre, at lovgivningen er baseret på kvalitet og ikke kvantitet.

Jeg tager desuden forbehold med hensyn til selv- og samregulering. Den aktuelle finansielle krise på markederne kan til dels tilskrives dem. Regulering er stadig den simpleste metode til at forfølge EU's mål og skabe retssikkerhed for virksomheder og borgere.

Betænkning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (A6-0363/2008)

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Kommissionen har lige offentliggjort sin 24. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i medlemsstaterne. Det helt legitime spørgsmål, man kan stille, er: Er der sket forandringer eller fremskrift i forhold til den forrige rapport? Tilsyneladende ikke. Som altid er de uartige elever i Europa medlemsstaterne. Hvilken løsning foreslår ordføreren? Mere strenghed over for medlemsstaterne, flere indbringelser for Domstolen om nødvendigt og mere strenghed i gennemførelsen af Domstolens afgørelser. Sagt helt enkelt: flere beføjelser til tvang og undertrykkelse til de europæiske institutioner over for medlemsstaterne.

Fællesskabets retsorden, som allerede er blevet fastlagt ved traktater, der prioriteres højere end nationale rettigheder, tilstræber nu at blive mere og mere undertrykkende og destruktiv i forhold til medlemsstaternes rettigheder. Vi er indædte modstandere af dette, da svækkelsen af nationale rettigheder og juridiske specificiteter helt sikkert vil resultere i svækkelse af selve medlemsstaterne i et Europabegejstret og føderalistisk projekt.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Lidia Joanna Geringer de Oedenbergs betænkning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten. Tallene er objektive. De kan fortolkes, men ikke bestrides: Den bemærkelsesværdige stigning i antallet af overtrædelsessager og manglende overholdelse af Domstolens domme eller gennemførelse af direktiver inden for de angivne tidsrammer viser, at der er behov for øget kontrol med de enkelte medlemsstater fra Kommissionens side.

Jeg er desuden overbevist om, at samarbejdet skal øges mellem Parlamentet og de nationale parlamenter med henblik på at fremme og netop tilføre styrke til anvendelsen af Fællesskabets lovgivning på nationalt, regionalt og lokalt plan. Jeg tilslutter mig også medtagelsen af spørgsmålet om forvaltningen af strukturfondene i teksten: Medlemsstaterne skal mindes om, at de skal tilpasse deres lovgivning til de europæiske normer, navnlig på miljøområdet, hvis de ønsker at modtage støtte fra strukturfondene i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013, med henblik på at fremme den samfundsmæssige og økonomiske udvikling på regionalt plan.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Under dagens møde i Parlamentet stemte jeg for Retsudvalgets betænkning om årsrapporten om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2006.

Det dokument, som ordføreren, fru Geringer de Oedenberg, har udformet, indeholder henvisninger til manglende overholdelse af fristen for gennemførelse af direktiver, utilfredsstillende samarbejde mellem de nationale domstole og Domstolen og kritik af metoderne til håndtering af klager.

Et meget bekymrende fænomen er de nationale domstoles tilbageholdenhed med hensyn til at anerkende princippet om fællesskabsrettens forrang og benytte proceduren for forelæggelse af præjudicielle spørgsmål.

Betænkningen påpeger også det stigende antal overtrædelsessager som følge af medlemsstaternes manglende overholdelse af Domstolens domme og manglende overholdelse af tidsfristerne for gennemførelse af direktiver.

I lyset af ovennævnte er der et påtrængende behov for at forbedre samarbejdet mellem Parlamentet og de nationale parlamenter og for at øge kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten på nationalt og regionalt niveau. Sådanne foranstaltninger vil bringe EU tættere på borgerne og styrke EU's demokratiske legitimitet.

Betænkning: Georgios Papastamkos (A6-0354/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om en strategi for den fremtidige regulering af de institutionelle aspekter ved reguleringsagenturer, og det gjorde jeg på grundlag af initiativbetænkningen af min fremragende kollega og ven, hr. Georgios Papastamkos, tidligere græsk minister. Det er beklageligt, at Parlamentets og Kommissionens indsats for at fastlægge et retligt begrænsende tilsyn med de europæiske reguleringsagenturer ikke har haft nævneværdige resultater. Jeg er enig med langt de fleste af mine kolleger, der tager afstand fra den manglende generelle strategi for oprettelsen af agenturer i EU. Det er påtrængende og nødvendigt, at Rådet og Kommissionen samarbejder med Parlamentet om at fastlægge en klar, fælles og sammenhængende ramme for den rolle, som agenturer i fremtiden skal spille inden for rammerne af europæisk forvaltning, idet det er nødvendigt at sikre parlamentarisk kontrol med sammensætningen og driften af reguleringsagenturerne.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Der er på det seneste sket en bemærkelsesværdig stigning i antallet af reguleringsagenturer på både europæisk og nationalt niveau. Der er ligheder og forskelle mellem disse to niveauer. Disse agenturers forskellighed med hensyn til struktur og funktion på europæisk og nationalt niveau rejser spørgsmål med hensyn til regulering, god administration og nærheden af institutioner, hvad angår centralisering og decentralisering.

De europæiske reguleringsagenturer udgør i vid udstrækning decentrale eller uafhængige tjenester, og derfor skal der lægges særlig vægt på gennemsigtighed og demokratisk kontrol, når det gælder deres oprettelse og drift. Uden gennemsigtighed og demokratisk kontrol risikerer de mange regulerings- og forvaltningsagenturer, der har eneret på reguleringen af vigtige områder af samfundets aktiviteter, at reducere værdien af EU's repræsentative institutioner, trænge ind på disse institutioners enemærker og skabe et urimelig stort bureaukrati.

Anvendelsen af parlamentarisk kontrol med reguleringsagenturernes struktur og drift skal være i overensstemmelse med det klassiske demokratiske princip, der kræver øget politisk ansvar for alle institutioner med forvaltningsbeføjelser.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) EU omfatter 29 agenturer, som er ægte europæiske mikroinstitutioner, hvis omkostninger beløber sig til mere end 1 mia. EUR, og hvis nytte er behæftet med usikkerhed. Det er derfor med rette, at ordføreren kræver mere gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af disse mange agenturer, ægte politisk kontrol med deres aktiviteter, evaluering af de agenturer, der allerede findes, et moratorium mod oprettelse af nye agenturer og cost-benefit-analyser som grundlag for enhver beslutning.

Det egentlige problem er dog selve eksistensen af disse agenturer, et yderligere lag af europæisk bureaukrati, hvoraf nogle har regulerende beføjelser, og andre har forvaltningsbeføjelser, der griber ind i de nationale myndigheders arbejde, hvis de ikke komplicerer det. Det egentlige problem er deres udbredelse og den kendsgerning, at de spredes i hele Europa, hvor deres hovedsæder tilbydes som gaver til gengæld for stemmer. Det egentlige problem er, at 40 % af dem er oprettet i henhold til traktatens artikel 308, den berømte artikel, som gør det muligt at øge Bruxelles' kompetencer, når de ikke er udtrykkelig omhandlet i lovene og bestemmelserne.

Da denne betænkning ikke løser noget, kan vi ikke godkende den. Men da den alligevel er et forsøg på at bringe en smule orden i dette rod, kan vi heller ikke forkaste den. Vi undlader derfor at stemme.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Der er interessant, at manglen på en generel strategi for oprettelse af EU-agenturer nu bemærkes i beslutningsforslagets punkt 5. Nye agenturer oprettes ad hoc, hvilket skaber et uigennemskueligt net af reguleringsagenturer, forvaltningsagenturer og andre fællesskabsorganer.

Det er endnu mere interessant, at flertallet i Parlamentet altid har talt for oprettelsen af nye agenturer og først nu indser, at det overordnede billede er gået tabt.

Junilisten støtter de mange idéer i betænkningen, men vi stiller os kritiske over for den måde, som Parlamentet nu forsøger at vinde nyt territorium på ved at kræve forelæggelse for Parlamentet af agenturernes årsberetning og mulighed for at indbyde hvert enkelt agenturs direktør til at give møde for Parlamentets ansvarlige udvalg ved dennes udpegelse. Vi er skeptiske over for disse forslag. Kommissionen bør for det første var ansvarlig for forvaltningen af disse agenturer, og partipolitisk tovtrækkeri kan for det andet påvirke udpegelsen af direktører for agenturer, der som sådanne blot bør være embedsmænd.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for hr. Georgios Papastamkos' betænkning om en strategi for den fremtidige regulering af de institutionelle aspekter ved reguleringsagenturer. Jeg glæder mig over Kommissionens plan om at oprette en interinstitutionel arbejdsgruppe, som skal have til opgave at fastlægge en fælles ramme for reguleringsagenturerne og de enkelte EU-institutioners respektive kompetencer i forhold til disse agenturer.

Dette forslag skal dog være udgangspunktet og ikke målet, da målsætningerne går langt videre end oprettelsen af en interinstitutionel gruppe. Den foreslåede tilgang – der så vidt muligt skal være en fælles tilgang – for de pågældende agenturers struktur og drift tager sigte på at begrænse bureaukratiet for at gøre det muligt for agenturerne at spille deres lovgivningsmæssige rolle på en korrekt og effektiv måde. Det vil dermed blive muligt at overvåge dem og opfylde – selv om det måske kun bliver delvist – det behov for kontrol (revision) og ansvarliggørelse, der eksisterer i øjeblikket.

Beslutningsforslag: Tiltalen og retssagen mod Joseph Kony ved Den Internationale Straffedomstol (B6-0536/2008)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Joseph Kony og Lord's Resistance Army har begået forfærdelige forbrydelser i de sidste 20 år, og derfor ønsker Den Internationale Straffedomstol nu at stille ham for retten.

Konflikten i De Store Søers Område, Uganda og Sudan, raser stadig og kræver konstant nye civile ofre. Det internationale samfund har en klar forpligtelse til at standse denne frygtelige tragedie.

Junilisten er generelt skeptisk over for udenrigspolitiske beslutninger. Denne vedrører dog en organisation og dens leder, som anklages for forbrydelser mod menneskeheden af Den Internationale Straffedomstol. Vi har derfor valgt at støtte denne beslutning.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg vil oplyse Parlamentet, at jeg stemte for beslutningsforslaget om tiltalen og retssagen mod Joseph Kony ved Den Internationale Straffedomstol. Det er fuldstændig uacceptabelt, at det nu er mere end tre år, siden man forsøgte at arrestere en international forbryder som Joseph Kony, gerningsmand bag og anstifter af forbrydelser som mord, folkemord, voldtægt, plyndringer og opfordring til voldtægt. Alle disse forsøg er mislykkedes på grund af den ugandiske regerings manglende samarbejde i indsatsen for at fange denne forbryder, som Den Internationale Straffedomstol har udstedt en international arrestordre på.

Jeg vil understrege, at Uganda har underskrevet Romstatutten, hvori hvert medlem forpligter sig til at gøre en ende på straffriheden for de alvorligste forbrydelser, der vedrører det internationale samfund, og bidrage til at forebygge sådanne forbrydelser. Jeg er også foruroliget over den totale mangel på indsats for at forhindre, at international støtte (først og fremmest fra Sudans regering) falder i hænderne på LRA, Konys hær, som nemt kan bruge midlerne til at finansiere sig selv.

Betænkning: Marielle De Sarnez (A6-0294/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af et program, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2009-2013), på grundlag af fru Marielle De Sarnez' betænkning. Jeg støtter kompromisændringsforslagene vedrørende akademisk ekspertise, ligestilling sammenkædet med geografisk repræsentation, information af offentligheden om programmet og nødvendigheden af at fjerne alle retlige og administrative forhindringer for udvekslingsprogrammer mellem europæiske lande og tredjelande (problemer med visa). Jeg mener også, at der skal iværksættes foranstaltninger inden for rammerne af programmet for at sikre, at studerende, ph.d.-studerende og universitetsforskere fra de mindst udviklede tredjelande (navnlig AVS-landene) vender tilbage til deres oprindelsesland, når deres ophold er udløbet, med henblik på at undgå fænomenet "hjerneflugt". Endelig glæder jeg mig over kravene om at lære mindst to europæiske sprog, bekæmpe forskelsbehandling og fremme respekten for ligestilling mellem kønnene.

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Poul Nyrup Rasmussen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (PSE), skriftlig. − (DA) De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod betænkningen om Erasmus Mundus II-programmet. Det skyldes ikke, at vi er imod programmet, men at formuleringerne omkring finansiering risikerer at åbne op for brugerbetaling for danske studerende. Overordnet støtter vi formålet med Erasmus Mundus-programmerne.

De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt for initiativbetænkningen om bedre regulering, men ønsker at understrege, at fjernelse af administrative byrder kan være en meget politisk proces. Vi støtter målet om at fjerne de unødvendige administrative byrder. Men visse administrative byrder kan være af stor nødvendighed for samfundet, selv om de kan opleves som hæmmende for virksomheders vækst og innovation. Vi mener, det er nødvendigt med en balanceret tilgang til reduktionen af administrative byrder.

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Som en del af Lissabonstrategiens antigræsrodspolitik bruger EU Erasmus Mundus-programmet (2009-2013) til en borgerlig modernisering af universiteterne i medlemsstaterne i overensstemmelse med kapitalens krav for at skabe en "hjerneflugt" fra tredjelande og forstærke udnyttelsen af arbejdstagere og derved øge de europæiske monopolers overskudsdygtighed.

Det forstærker private økonomiske kriterier for evaluering af universiteter og forskningscentre og ligestiller statslige og private uddannelsesinstitutioner. Det skaber et "uddannelseskonsortium" på grundlag af "strategien for ekspertise" og pålægger de studerende studieafgifter, hvorved børn fra arbejderklassefamilier udelukkes fra videregående uddannelse og ph.d.-studier.

EU's demagogiske erklæringer om hindring af en hjerneflugt fra de mindst udviklede lande kan ikke sløre det reelle mål, som er intet mindre end ynkelig udnyttelse af arbejdskraften fra disse lande og drastiske begrænsninger i unge menneskers ret til gratis statslig uddannelse af en høj standard til alle børn fra arbejderklassefamilier.

Medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti stemte derfor imod dette lovgivningsinitiativ.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for De Sarnez-betænkningen om Erasmus Mundus-programmet (2009-2013), da dette nye program efter min mening er en forudsætning for at gøre EU til et globalt ekspertisecenter for uddannelse.

Gennem samarbejde mellem de forskellige uddannelsessteder i EU vil Erasmus Mundus II forbedre imødekommelsen af det stigende behov for mobilitet for de studerende og fremme kvaliteten af videregående uddannelse i EU og dialogen mellem forskellige kulturer. Jeg vil også fremhæve de vigtige nyskabelser i betænkningen, herunder f.eks. udvidelsen af ph.d.-studieprogrammer, indførelsen af en stipendieordning og styrkelse af virksomheders og forskningscentres aktive deltagelse.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er et vigtigt program, der har til formål at støtte studerende fra tredjelande, som ønsker at komme til EU for at studere, selv om dets begrænsede finansiering kan skabe vanskeligheder for de studerende, der skal betale studieafgift, som ikke kan gøre det. Selv om vi stemte for betænkningen, beklager vi derfor, at de ændringsforslag, som vores gruppe havde fremlagt, blev forkastet, da de søgte at løse dette problem.

Vi glæder os dog over vedtagelsen af ændringsforslagene om forbedring af mobiliteten for studerende og understregning af, at programmet ikke må bruges til at tiltrække personer med særlige kompetencer fra tredjelande til EU på bekostning af deres oprindelseslande. Vi insisterede på behovet for, at Kommissionen i forbindelse med evalueringen af programmet tager højde for de potentielle konsekvenser af "hjerneflugten" og de berørtes socioøkonomiske situation.

Vi skal sikre, at masterstuderende, ph.d.-kandidater, forskere og akademikere fra mindre udviklede tredjelande kan vende tilbage til deres oprindelseslande, når deres studietid er ovre, hvorved vi undgår enhver "hjerneflugt".

  Neena Gill (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for betænkningen, og jeg håber, at forlængelsen af Erasmus Mundus-programmet til 2013 fortsat vil bygge en vigtig bro mellem forskellige kulturer.

Fordelene ved dette uddannelsesprogram er indlysende. EU vil ikke kun opnå gevinst ved at tiltrække intelligente, kreative studerende fra tredjelande, som vil forbedre forskning og innovation i EU – vores egne studerende vil også få mulighed for at forbedre deres sprogkundskaber og øge deres beskæftigelsesmuligheder i hjemlandet og i udlandet.

Jeg mener frem for alt, at dette program er særlig relevant, da dette er året for interkulturel dialog. Opbygningen af forbindelser til tredjelande gennem uddannelse skaber forståelse og kommunikation mellem forskellige kulturer, sprog og trosretninger. Det er netop den type program, som Parlamentet skal støtte, og jeg støtter det helhjertet.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi har valgt at stemme imod betænkningen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. Vi stemmer ikke imod idéen om Erasmus Mundus-programmet som sådan, men som et resultat af nogle af de detaljerede forslag, som udvalget har fremsat, og nogle af forslagene fra Kommissionen.

Vi støtter ikke et særligt Erasmus Mundus-visum, som det er defineret i de korte beskrivelser i forslaget. Hver medlemsstat har ret til at udstede visa, og vi håber, de vil have en generøs holdning, når det drejer sig om at udstede visum til studerende, der deltager i Erasmus Mundus-programmet. Vi mener, at denne form for visum ikke kan reguleres på EU-niveau.

Vi afviser også idéen om, at EU skal yde finansiel støtte til en sammenslutning af alle tidligere studerende, som tager en afgangseksamen gennem forskellige Erasmus Mundus-programmer. Studentersammenslutninger skal udvikles ud fra enkeltpersoners behov og personlige indsats. De kan ikke oprettes ovenfra af EU-institutioner.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Erasmus Mundus-programmet omhandler samarbejde og mobilitet i sektoren for videregående uddannelse med det formål at fremme globalt ekspertisecenter for uddannelse. Det udvider de muligheder, der indtil nu har været tilgængelige inden for rammerne af Erasmusprogrammet, og åbner op for samarbejde på uddannelsesområdet med lande, der ikke er medlemmer af EU.

Uddannelse spiller en vigtig rolle i unge menneskers liv. De studerende selv og kommende arbejdsgivere sætter i stigende grad pris på international erfaring. Viden om sprog, kulturer, den specifikke karakter af hvert land og evnen til at samarbejde i et internationalt miljø er kun nogle af de mange fordele ved at deltage i programmet. Styrkelsen af mobilitet er en anden vigtig del af programmets mål. Sidstnævnte er især vigtig i globaliseringens tidsalder, hvor kontakter med tredjelande får stadig større betydning. Vi skal glæde os over, at europæiske studerende og studerende fra tredjelande fortsat vil have mulighed for at erhverve sig sådanne erfaringer.

Det glæder mig, at det vedtagne program også indeholder forslag om løsning af visumproblemer. Sidstnævnte komplicerer rejsearrangementerne unødigt. Den foreslåede ordning vil også påvirke omfanget af tilgængelige informationer. De studerende vil få adgang til alle de oplysninger, de har brug for, så de nemmere kan forberede deres ophold i god tid. I den sammenhæng kan støtte fra Kommissionens repræsentationer i tredjelande være særlig nyttig.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) I dag stemte vi om den nye generation af Erasmus Mundus-programmet (2009-2013). Det nuværende Erasmus Mundus-program blev gennemført i 2004, og mere end 4 000 borgere fra EU og tredjelande har benyttet dette program. Erasmus Mundus har vist sig at være en pålidelig foranstaltning på området for videregående uddannelse, navnlig på området for masteruddannelser. Målet for det nye program er at fremme videregående uddannelse i Europa, hjælpe med at tilbyde flere og bedre karrieremuligheder til unge mennesker og gennemføre mere struktureret international samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, så der sikres øget mobilitet for studerende fra EU og tredjelande. I de næste fem år vil universiteter i Europa og tredjelande få tildelt mere end 950 mio. EUR, så de kan deltage i programmet og yde stipendier. Et ekstra program for ph.d.-studier vil blive tilføjet, og de studerende vil få mere finansiel støtte. Under afstemningen støttede jeg ændringsforslagene fra det ansvarlige udvalg, som tilfører dokumentet klarere regulering, sikrer de studerendes valgmuligheder og rettigheder og støtter stærkere samarbejde mellem universiteter.

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Målet om i vid udstrækning at fremme økonomisk immigration, som Kommissionen fastlagde allerede den 11. januar 2005 i sin grønbog om en EU-metode til at styre europæisk migration, er med denne betænkning mere aktuelt end nogensinde før.

Der er afsat ikke færre end 950 mio. EUR til Erasmus Mundus II-programmet for perioden 2009-2013. Dette program tilsigter at tiltrække udenlandske studerende og undervisere til EU's geografiske område. Dette er omkring 654 mio. EUR mere end det beløb, der blev afsat til den første version af programmet.

Med en undskyldning – prisværdig i sig selv – om at ville opmuntre studerende fra tredjelande til at komme til Europa for at studere ved at tilbyde dem mastersprogrammer og ph.d.-studieprogrammer på højt niveau åbnes i virkeligheden sluserne for en ny kanal for lovlig immigration. Der vil faktisk blive givet nemmere adgang til Europa til udlændinge fra tredjelande gennem navnlig forenklede procedurer for ansøgning om visa og stipendier og tilpassede studieafgifter.

I stedet for at favorisere sine egne statsborgere og fremme den europæiske forskning og ekspertise, vi har brug for, favoriserer EU endnu en gang borgere fra lande uden for EU og blotlægger sin forkærlighed for immigration.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Erasmus Mundus II-programmet svarer til Erasmusudvekslingsprogrammet for europæiske studerende, men er primært rettet mod udvekslinger med tredjelande. Dets formål er at tiltrække kvalificerede udenlandske studerende til Europa.

Jeg går grundlæggende ind for tværkulturel udveksling, navnlig på videnskabeligt plan. Jeg er dog i tvivl om effektiviteten og frem for alt anvendeligheden af dette program for medlemsstaterne. På et tidspunkt, hvor der i nogle medlemsstater er et begrænset antal pladser på universiteterne til landenes egne studerende inden for mange fag, skal vi være forsigtige med højere kvalifikationer.

Overgangen til Bolognamodellen i hele universitetssystemet i Europa har gjort det vanskeligt nok for studerende med en magistergrad at finde en ph.d.-studieplads. En forøgelse af konkurrencen for de hjemlige studerende vil efter min mening virke mod hensigten. Det vil også være vanskeligt at kontrollere overtrædelser af immigrationsbestemmelserne i forbindelse med programmet. Jeg har derfor stemt imod denne betænkning.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. − (PL) Erasmus Mundus-programmet har allerede spillet en vigtig rolle for den moderne uddannelse af unge og voksne. De høstede erfaringer viser dog, at udfordringer skal håndteres med en vis forsigtighed. Urimelige radikale ændringer, som f.eks. nye betingelser for studieafgifter, skal forskubbe balancen i uddannelsessystemet, som har vist sit værd på markedet. Sådanne ændringer kan også være i strid visse principper om de akademiske institutioners autonomi. Det skal derfor overvejes, om det ville være bedst at overlade beslutninger til Erasmus Mundus-sammenslutningen eller fastlægge ledelsesprincipperne ovenfra.

Hvis der findes fastlagt praksis, og hvis der er mulighed for, at lokale organer kan træffe beslutninger, skal dette overholdes, og der skal ikke pålægges andet ved lov. Dette er særlig vigtigt i betragtning af, at vi lever i meget forskellige regioner. Nogle er angivelig mere udviklede, andre mindre, og de har alle forskellige traditioner og økonomiske forhold.

Jeg vil benytte lejligheden til at påpege, at Parlamentet benytter en urimelig praksis med at henvise til dokumenter, der endnu ikke er bindende, f.eks. den europæiske forfatning, der blev afvist ved folkeafstemning, Lissabontraktaten og det tilhørende charter om grundlæggende rettigheder. Lovgivning kan ikke baseres på noget, som ikke er indført ved lov.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for fru Marielle De Sarnez' betænkning om Erasmus Mundus-programmet (2009-2013). Unge mennesker er vores fremtid, og det siger jeg ikke kun, fordi det er et passende udtryk: Erasmus Mundus-programmet er baseret på en etos om ekspertise og fremme af tværkulturel integration gennem samarbejde med tredjelande, så nye generationer kan arbejde mod en bedre verden. Det nye Erasmus Mundus-program lægger netop vægt på muligheden for at deltage i mastersprogrammer og ph.d.-studieprogrammer, etableringen af partnerskaber med uddannelsesinstitutioner i tredjelande og gennemførelsen af særlige kommunikations- og informationsaktiviteter.

Jeg glæder mig over dette initiativ, og jeg vil også pege på fru Marielle De Sarnez' forslag om, at anvendelse af mindst to udenlandske sprog skal prioriteres: Sprog er faktisk den primære drivkraft bag kulturel integration.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Erasmus Mundus II svarer generelt til dets forgænger, selv om der er foretaget betydelige justeringer. Vigtige ændringer omfatter en mere afbalanceret og garanteret geografisk repræsentation i de Erasmus Mundus-programmer, som sammenslutninger af universiteter fra mindst tre europæiske lande kan tilbyde, sammen med øget opmærksomhed over for udsatte befolkningsgrupper.

Kriterierne for optagelse på kurserne skal være baseret på kvalitet. Samtidig skal princippet om ligestilling mellem kønnene overholdes, og adgangsmulighederne for handicappede skal forbedres.

Når stipendier ydes til europæiske studerende og studerende fra tredjelande, skal de institutioner, der udbyder kurserne, respektere princippet om lige muligheder og ikkediskrimination.

Samtidig skal Erasmus Mundus II bidrage til den bæredygtige udvikling af videregående uddannelse i Europa og tredjelande, og i den forbindelse skal Kommissionen gøre, hvad der er muligt for at forhindre hjerneflugt.

De Grønne vil sikre, at disse justeringer faktisk gennemføres. Vurderingen af Erasmus Mundus skal også vise, at adgangen til Erasmus Mundus-kurserne er blevet forbedret for udsatte grupper.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance i Parlamentet har tilsluttet sig denne betænkning med forbehold af disse betingelser.

Betænkning: József Szájer (A6-0300/2008)

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (omarbejdning) (KOM(2007)0737 – C6-0442/2007 – 2007/0257(COD)).

Ligesom hr. József Szájer kan jeg tilslutte mig de principper og retningslinjer, som Formandskonferencen har udformet. De er i fuld overensstemmelse med loven. Jeg tilslutter mig også fuldt ud udtalelsen om, at Formandskonferencens beslutning kræver tekniske justeringer.

Betænkning: József Szájer (A6-0297/2008)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om genetisk modificerede mikroorganismer (omarbejdning) på grundlag af betænkningen af hr. József Szajer. Jeg beklager, at Kommissionen i lyset af udviklingen og teksternes kompleksitet ikke har revideret sin holdning, som går tilbage til den 1. april 1987, hvor den anmoder sine tjenestegrene om at fortsætte og kodificere alle retsakter senest efter deres 10. ændring, samtidig med at det understreges, at dette er en minimumsregel, og at tjenestegrenene skal søge at kodificere de tekster, som de er ansvarlige for, med stadig kortere intervaller. I dette tilfælde behandler vi en revision af direktivet fra 1990 og af love og bestemmelser, som er ændret fire gange, dvs. i 1994, 1998, 2001 og 2003. Direktiv 90/219/EØF, som oprindelig skulle kodificeres, omarbejdes i sidste ende for at indføre de ændringer, der er nødvendige for at sikre tilpasning til proceduren for bestemmelser med kontrol, der blev indført i 2006. Jeg mener, at politikken om konsolidering af Fællesskabets lovgivning skal være et af Kommissionens prioriterede områder, og at den aktuelle situation ikke er acceptabel, især ikke for medlemsstaterne og europæerne.

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Selv om de fremskridt, der er opnået inden for landbruget, dvs. afgrøde- og dyreproduktion, næppe havde været mulige uden de væsentlige opdagelser på det genetiske område, skal vi udforme optimale biosikkerhedsforanstaltninger for indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, da vi skal overholde forsigtighedsprincippet, så vi kan beskytte menneskers sundhed og miljøet.

I dag ville menneskeheden bestemt have stået ringere og mere hærget uden de opdagelser, som blev gjort af Mendel efterfulgt af Morgan, Crick og Watson. Det er dog klart, at procedurerne for fremskaffelse, test, anvendelse og kommercialisering af genetisk modificerede organismer, uanset om det drejer sig om planter, dyr eller mikroorganismer, i hvert land skal underkastes en særlig ordning for regulering, godkendelse og administration, som fastlægger en retlig og institutionel ramme, der skal eliminere eller reducere risiciene for frembringelse af negative virkninger.

Betænkning: Eoin Ryan (A6-0348/2008)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Eoin Ryans betænkning om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne. Formålet med fællesskabslovgivningen er at reducere unødvendigt og urimeligt bureaukrati, og derfor kan offentliggørelsen af statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne ikke forblive uberørt.

Eurostat har nedsat en arbejdsgruppe, som skal overveje, hvorledes indberetningen af handelsstatistikker inden for Fællesskabet kan moderniseres og forenkles. Endvidere vil der blive gennemført en undersøgelse af et envejsrapporteringssystem for udviklingen og katalogiseringen af handelen med varer på det indre marked. Jeg tilslutter mig dette initiativ, men jeg håber, ligesom hr. Eoin Ryan, at Kommissionen vil forbedre dette forslag ved i tilstrækkelige detaljer at angive, hvilke foranstaltninger der vil blive iværksat for at indføre et envejsrapporteringssystem af denne type. Pilotprojekter kan bruges til det formål, så værdien og gennemførligheden af systemet kan undersøges til bunds.

  Eoin Ryan (UEN), skriftlig. − (GA) 90 % af virksomhederne i Irland er ligesom i resten af EU små og mellemstore virksomheder. I Irland – da jeg har bedre kendskab til situationen der – er ca. 250 000 virksomheder små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger mere end 800 000 mennesker. De fleste af disse virksomheder (ca. 90 %) beskæftiger færre end 10 mennesker, og halvdelen beskæftiger kun én person. Tid er derfor en meget værdifuld ressource, men disse virksomheder bruger meget tid på blot at udfylde formularer.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at jeg støtter denne betænkning (som jo er min egen betænkning), som Rådet og mine kolleger i Økonomi- og Valutaudvalget indgik en kompromisaftale om. Jeg ville dog benytte denne stemmeforklaring til at understrege dens vigtighed. Bestemmelserne i betænkningen vil nu frigøre mere end 200 000 små og mellemstore virksomheder fra opgaven med at udfylde formularer vedrørende handelen med varer, hvilket vil spare tid og gavne virksomhederne og erhvervslivet generelt.

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) Intrastat er et fælles system for de europæiske lande. Det har til formål at reducere unødvendigt bureaukrati og unødvendig lovgivning. Det er et fleksibelt system, og det betyder, at der kan tages hensyn til de særlige behov og løsninger i hver enkelt EU-medlemsstat.

Et andet vigtigt punkt er, at både Intrastatsystemet og det internationale statistiske system for varehandel er baseret på systemer for varestatistikker, der er udviklet af FN's statistiske afdeling. Det gør det muligt at få komplette og fuldt sammenlignelige oplysninger om den internationale varehandel.

Løbende indsamling af statistiske data om vigtige økonomiske forhold er særdeles nødvendig. Medlemsstaterne skal på enhver måde søge at modernisere og forbedre dette system.

Betænkning: Evelyne Gebhardt (A6-0361/2008)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Malta er det eneste land i EU, hvor skilsmisse ikke er mulig. I Europa er der kun tre lande, hvor skilsmisse ikke kan opnås: Vatikanstaten, Andorra og Malta.

Malta tillader dog registrering af en skilsmisse, der er opnået et andet sted, hvis personen er statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i det land, hvor skilsmissen blev bevilget.

I medfør af Bruxelles II (Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003) kan en person nu opnå skilsmisse, hvis han er statsborger i en medlemsstat og har haft sit sædvanlige opholdssted der i seks måneder. Enhver anden person kan indgive begæring om skilsmisse, hvis den pågældende har haft sit sædvanlige opholdssted i medlemsstaten i mindst et år uden afbrydelse umiddelbart inden begæringen om skilsmisse.

Det er prisværdigt, at der nu er indført en ny artikel for tilfælde, hvor landene ikke har skilsmisselovgivning, som f.eks. Malta.

På Malta anerkender vi allerede skilsmisse gennem registreringssystemet i de tilfælde, hvor de relevante bestemmelser finder anvendelse. Det er ikke et spørgsmål om at indføre princippet om skilsmisse, da det allerede er i kraft under visse omstændigheder. Spørgsmålet er, om skilsmisse skal udgøre en specifik del af vores retlige system, selv om disse særlige omstændigheder ikke gør sig gældende.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den lovgivningsmæssige beslutning med ændringsforslag om forslag til Rådets forordning om ændring af forordningen fra 2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager på grundlag af betænkning af fru Evelyne Gebhardt. I betragtning af borgernes øgede mobilitet i EU, som har skabt en stigning i antallet af "internationale" par, dvs. par, hvor ægtefællerne har forskellige nationaliteter eller har opholdssted i forskellige medlemsstater eller i en medlemsstat, hvor mindst den ene ikke er statsborger, og som følge af den høje skilsmisseprocent i EU er det blevet nødvendigt at lovgive om lovvalg og kompetence i ægteskabssager, som berører flere og flere borgere hvert år. Det skal stadig påpeges, at traktaterne omhandler gradvis oprettelse af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed samt foranstaltninger, der tager sigte på at fremme foreneligheden af gældende regler i medlemsstaterne på områder, hvor der er uoverensstemmelser mellem love og kompetence.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. − (SV) Fru Evelyne Gebhardts betænkning afklarer de nationale domstoles kompetence i forbindelse med ægteskabssager inden for EU og det passende lovvalg. Målet er at undgå risikoen for, at en af ægtefællerne forsøger at komme først med en skilsmissebegæring, så sagen kan blive underlagt lovgivningen i et bestemt land, der ville beskytte den pågældende ægtefælles interesser. Dette mål er i sig selv naturligvis prisværdigt. Efter min mening opvejer ulemperne ved forordningen dog fordelene.

Sverige har en af verdens mest liberale ægteskabslove, og det bør vi være stolte af. Risikoen ved det oprindelige forslag er, at det ville betyde, at de svenske domstole i en række sager ville være tvunget til at træffe afgørelser i henhold til maltesisk, irsk, tysk eller iransk lov, når en part indgiver begæring om skilsmisse. På lang sigt ville dette begrænse den ubetingede ret for en person i Sverige til at indgive skilsmissebegæring og få den bevilget – et område, jeg aldrig kan gå på kompromis med. Min første tanke var derfor at stemme imod betænkningen. Under afstemningen blev der dog godkendt et mundtligt ændringsforslag, som grundlæggende vedrører det retlige princip om offentlig orden. Jeg mener stadig, at den svenske model skal bevares, men for at tilskynde til forbedring har jeg undladt at stemme.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Gebhardt-betænkningen om lovvalgsregler i ægteskabssager. I betragtning af borgernes øgede mobilitet i EU og forskelligartetheden af den gældende lovgivning i de forskellige medlemsstater i tilfælde af skilsmisse støtter jeg muligheden for, at ægtefæller af forskellige nationaliteter eller med opholdssted i forskellige medlemsstater kan vælge, hvilken lovgivning der skal være gældende for deres skilsmisse.

Det er dog vigtigt at sikre, at begge ægtefæller informeres, så de har fuldt kendskab til de juridiske og sociale konsekvenser af deres lovvalg.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Den nye lovgivning, der foreslås, vedrører skilsmisse for "internationale par", dvs. par, hvor ægtefællerne har forskellige nationaliteter eller har opholdssted i forskellige medlemsstater.

Det drejer sig her om fastsættelse af regler om den kompetente domstol og lovvalg for at fjerne evt. retlig usikkerhed på dette område. I øjeblikket afgøres lovvalget af de nationale lovvalgsregler, som i sig selv er både komplekse og meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. De fleste medlemsstater afgør lovvalget i overensstemmelse med kriterier for tilknytning eller opholdssted (lex loci). Andre medlemsstater anvender systematisk deres nationale lovgivning (lex fori), hvilket naturligvis kan resultere i anvendelsen af lovgivning, som ægtefællerne kun har et begrænset forhold til, og kan give et resultat, der ikke tager hensyn til retssikkerheden.

Den nye forordning foreslår, at vi harmoniserer disse lovvalgsregler. Det er vi tilhængere af, da det bør tilføre mere forudsigelighed til det, der stadig er en dramatisk situation, hvilket vil være til gavn for sikkerheden, som de børn, der alt for ofte er ofre for forældrenes separation, har krav på.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Vi er i Junilisten meget skuffede over den iver, hvormed ordføreren forfølger et spørgsmål, som for nylig er blevet forkastet af Rådet. Faktum er, at den nuværende Bruxelles IIa-forordning, trods dens mangler, er en meget bedre retsakt end den, som ordføreren foreslår. At fjerne ægtefællers frihed til at vælge domstol og værneting er et tegn på Kommissionens og navnlig ordførerens arrogante holdning til den gældende praksis i alle medlemsstater.

Vi afviser ikke kun denne uigennemtænkte betænkning. Vi opfordrer også alle medlemmer til at forsvare valgfriheden for ægtefæller, der gennemgår en skilsmisse. Komplicerede EU-regler er det sidste, som mennesker har brug for i en vanskelig situation.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. − (EN) Irland har undladt at gennemføre og anvende denne forordning, da vi ikke ønsker at udvide de irske domstoles jurisdiktion til at bevilge skilsmisse til en EU-borger baseret på en væsentlig anderledes lovgivning i den stat, hvorfra han eller hun kom.

Hvis Irland skulle gennemføre denne foranstaltning, ville alle EU-borgere med opholdssted i Irland kunne opnå skilsmisse ved vores domstole på væsentlig anderledes og mindre bebyrdende grunde, end vores forfatning tillader i overensstemmelse med folkeafstemningen om skilsmisse i 1995, dvs. fire års separation af parterne. Det ville også betyde, at det nuværende forfatningsmæssige krav til de irske domstole om i skilsmissesager kun at bevilge skilsmisse, hvis der er taget behørigt hensyn til de involverede parter og mindreårige børn, ikke ville gælde i sådanne tilfælde. Selv om der er positive aspekter i denne betænkning, har jeg undladt at stemme på grund af Irlands undtagelse.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. − (FI) Jeg stemte imod betænkningen om ægteskab af fru Evelyne Gebhardt, da det efter min mening er vigtigt, at finske love gælder i finske domstole i fremtidige tilfælde, hvor anvendelsen af et andet lands love ville være i strid med de grundlæggende principper i finsk lovgivning.

Jeg er også meget betænkelig ved de foreslåede vurderinger af skyld i skilsmissesager. I Finland holdt vi op med at undersøge utroskab eller andre sådanne forhold i skilsmissesager for omkring 20 år siden. Det ville være et gigantisk skridt bagud og et levn fra gamle dage, hvis dette blev indført.

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) Det udvidede EU oplever en stigning i antallet af internationale familier, dvs. ægtefæller af forskellige nationaliteter. I EU ender mange ægteskaber mellem forskellige nationaliteter med skilsmisse, og ofte er skilsmisseprocessen kompliceret og langvarig. Det skyldes, at borgerne indtil nu har haft begrænsede muligheder for at vælge, hvilken domstol der skulle behandle deres skilsmissesag. Når et par havde besluttet sig for separation, kunne de kun gå til en domstol i deres opholdsland. Det betød, at de ikke kunne vælge lovene i et andet EU-land og anvende dem i forbindelse med deres skilsmisse. For at blive skilt fra sin mand skulle en litauisk kvinde, der var gift med en tysk mand og havde familie i Tyskland, gå til en domstol på deres opholdssted. Skilsmissesagen skulle høres under tysk lov. Når forordningen træder i kraft den 1. marts 2009, gælder disse begrænsninger ikke længere. Familier, der gennemgår skilsmisse, kan vælge domstol efter opholdssted, eller de kan vælge den lov, der gælder i det land, de er statsborgere i. Ved afstemningen støttede jeg ændringsforslagene om, at den lovgivning, der anvendes i skilsmissesager, ikke må være i strid med hovedprincipperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette er især vigtigt, når vi søger at undgå forskelsbehandling mellem kønnene i behandling og afgørelser af skilsmissesager.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (FI) Jeg stemte for fru Evelyne Gebhardts betænkning, fordi Kommissionens forslag om at standardisere reglerne om lovvalg i skilsmisser mellem internationale par efter min mening er vigtigt. Skilsmisse er en menneskelig tragedie for parterne og deres børn. Derfor skal parterne være så afklarede som muligt med hensyn til den anvendte procedure og indholdet af lovgivningen.

Den nuværende situation, hvor ægtefæller i henhold til Bruxelles IIa-forordningen kan vælge mellem en række forskellige kompetente domsmyndigheder, og værnetinget fastsættes med henvisning til lovvalgsreglerne i den medlemsstat, hvor domstolen er placeret, sikrer ikke den nødvendige retssikkerhed. Domstolsshopping og "kapløb til retten", for at den ene part kan opnå et gunstigt resultat, er alvorlige bivirkninger ved dette.

Ægtefællers mulighed for i fællesskab at udpege den kompetente domsmyndighed og værnetinget i deres skilsmissesag vil efter min mening hjælpe dem med at forstå indholdet i begge tilfælde. Derfor er det afgørende, at adgangen til oplysninger om indhold og procedurer gøres lettere, jf. ændringsforslag 2. Ændringsforslag 1, som sikrer børnenes interesser i forbindelse med lovvalg, er også afgørende.

Jeg støtter ændringsforslag 37 fra min gruppe, som anfører, at loven i den medlemsstat, hvor parret blev gift, også skal være den valgte. Det er det logiske og vil gøre det nemmere at forstå indholdet af den anvendte lovgivning.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. – (FR) I Europa er der generelt sagt for mange skilsmisser, navnlig i mit land. Flere og flere skilsmisser påvirker blandede par, dvs. par, hvor ægtefællerne er af forskellig nationalitet.

Da den frie bevægelighed for mennesker er en kendsgerning ved den europæiske integration, er det vigtigt, at vi fastlægger klare retlige rammer.

Jeg er bekendt med, at de nationale regler på skilsmisseområdet er ekstremt forskelligartede, og er derfor opmærksom på risikoen for "skilsmisseturisme", hvis man kan vælge det mest fordelagtige værneting for den ene ægtefælle og det mest begrænsende værneting for den anden.

Jeg ville have stemt for denne betænkning, fordi den foreslåede forordning ville afhjælpe manglerne, så to ægtefæller med opholdssted i forskellige medlemsstater i fællesskab og med fuldt kendskab til kendsgerningerne kunne vælge det kompetente værneting i deres skilsmissesag, som skulle være en af de to EU-medlemsstater, hvori ægtefællerne har opholdssted.

Desværre forårsagede et mundtligt ændringsforslag, som blev vedtaget under afstemningen, så stor forvirring, at hele betænkningen skulle henvises til udvalget igen. Da betænkningen blev henvist tilbage til udvalget, deltager jeg ikke længere i den endelige afstemning.

Emnet er for ømtåleligt til at blive forelagt til afstemning under forvirring.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at stemme om denne betænkning, da Irland valgte ikke at udøve sin ret til at deltage i gennemførelsen og anvendelsen af den foreslåede forordning og ikke har deltaget aktivt i forhandlinger i Rådet.

Irland ønsker ikke at udvide de irske domstoles jurisdiktion til at bevilge skilsmisse til en EU-borger baseret på en væsentlig anderledes lovgivning i den stat, hvorfra han eller hun kom.

Hvis Irland skulle gennemføre denne foranstaltning, ville alle EU-borgere med opholdssted i Irland kunne opnå skilsmisse ved vores domstole på væsentlig anderledes og mindre bebyrdende grunde, end vores forfatning tillader i overensstemmelse med folkeafstemningen om skilsmisse i 1995.

Da Irland ikke deltager i processen med at vedtage og gennemføre denne forordning, undlod jeg at stemme om denne betænkning.

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg glæder mig over betænkningen fra min kollega, fru Evelyne Gebhardt, om kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager. Jeg er overbevist om, at det er vigtigt, at vi skaber en klar, omfattende og fleksibel retlig ramme på dette følsomme område.

I dagens afstemning stemte jeg for indførelsen af retten til at vælge en passende domstol i skilsmissesager. Jeg støttede forslaget om, at et såkaldt internationalt par skal kunne vælge værnetinget på deres sædvanlige opholdssted eller i det land, hvor de blev gift.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig adgang til information for begge ægtefæller uanset deres finansielle situation eller uddannelsesniveau. Begge parter skal informeres præcist og udførligt om konsekvenserne af deres valg af værneting og retten til at vælge i skilsmissesager. Det gælder navnlig i forbindelse med internationale par, da lovene i medlemsstaterne, skilsmisseprocedurerne og betingelserne for behandling af skilsmissesager varierer betragteligt.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I sager vedrørende grænseoverskridende ægteskaber er det vigtigt, at den retlige situation er standardiseret i Europa. Retssikkerhed for borgerne på områder som ægteskab og skilsmisse, som ofte involverer meget følsomme spørgsmål, bliver stadig vigtigere politiske områder.

I en verden, der bliver stadig mindre, er forordninger, som f.eks. de forordninger, der allerede gælder på det civilretlige område, i dette tilfælde frihed til at vælge lovgivning og værneting for parterne, vigtige for borgernes mobilitet. Denne forordning sikrer også "brugervenlig" adgang til et familieretligt område. En anden vigtig faktor i denne sammenhæng er, at parterne er afklarede om de retlige konsekvenser af deres beslutning. Derfor stemte jeg for betænkningen.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for denne betænkning med udgangspunkt i de mere end 150 000 europæiske mænd og kvinder, der hvert år er involveret i grænseoverskridende skilsmissesager. Det omfatter også mange rumænske mænd eller kvinder, der er blevet gift i udlandet. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg er overbevist om, at vi har en pligt til at støtte afskaffelsen af alle disse bureaukratiske hindringer og vanskeligheder, der får folk til at sige, at EU er helvede for borgerne og himlen for advokaterne.

Jeg mener også, at vi over for dem, vi repræsenterer, har en pligt til at løse en række problemer, der skaber problemer for de europæiske borgere. To eksempler på disse er problemerne med lægehjælp til europæiske borgere i et andet land end deres oprindelsesland og ækvivalens af eksamensbeviser.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Gebhardt-betænkningen om lovvalgsregler i ægteskabssager. Den har et prisværdigt formål: at få skabt klare og udtømmende retlige rammer, der omfatter love om kompetencer samt anerkendelse og gennemførelse af afgørelser i ægteskabssager ud over lovvalgsreglerne.

I den aktuelle situation kan der i forbindelse med "international" skilsmisse opstå meget forskelligartede retlige spørgsmål som følge af uoverensstemmelser mellem den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen. Vi skal også overveje risikoen for et "kapløb til retten", som belønner den ægtefælle, der forsøger at komme først for at vælge det værneting, der bedst tjener hans eller hendes interesser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg glæder mig derfor over denne betænkning, som tilsigter at give ægtefællerne et betydeligt ansvar først og fremmest for at træffe et afklaret valg og vælge værneting og lovgivning.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Som tilhænger af EU kan jeg normalt se en merværdi i EU-lovgivningen. Der findes ofte bedre løsninger på problemer, når flere mennesker har tænkt over dem. Denne betænkning er en beklagelig undtagelse til denne regel. Vi har alle grunde til at være stolte af lovgivning, der giver mennesker mulighed for at gå separate veje, hvis de ønsker det, og derfor har vi alle grunde til at værne om det system, vi i øjeblikket har i Sverige. Ligesom regeringen mener jeg derfor, at Kommissionens forslag om harmonisering går i den forkerte retning, når der f.eks. skal tages hensyn til den gældende praksis på Malta. Vi kan ikke tillade, at Vatikanstaten lægger hindringer i vejen for en aktiv ligestillingspolitik i vores land. Parlamentet var af en anden mening. Det var derfor min hensigt at stemme imod betænkningen. Ændringsforslaget er også ført til protokols.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Jeg stemte imod betænkningen, fordi det efter min mening er uansvarligt at lade EU blande sig i forhold, der ikke er inden for dets kompetenceområde. Det omfatter familielovgivning. Rådet skal nøje overveje, om forslag fra Parlamentet eller Kommissionen skal vedtages. Et lille antal problematiske tilfælde bør ikke udnyttes til at tildele EU yderligere beføjelser. Det er ikke, hvad europæisk integration handler om.

Bortset fra det henviser Parlamentet i sin udtalelse til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det udgør uacceptabel manipulation fra Parlamentets side, idet chartret om grundlæggende rettigheder ikke er et retligt bindende dokument, men et politisk kompromis. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder erklærer i artikel 9: "Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie sikres i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret". Da familielovgivning er et nationalt område, hvad skal vi så med et parallelt sæt europæiske skilsmissebestemmelser? Det åbner op for manipulation. Det er derfor ikke helt klart, hvilken retning denne forordning bevæger sig i, og Kommissionen kan ikke udrydde usikkerheden. Jeg foreslår, at Rådet afviser denne foranstaltning.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Der er konstateret en stigning i antallet af gifte par i EU, hvor ægtefællerne er statsborgere i forskellige EU-lande eller lande uden for EU.

Det betyder, at spørgsmålet om valg af lovgivning eller kompetent domstol i forbindelse med en bestemt sag opstår stadig hyppigere.

EU har brug for effektive lovvalgsregler for at sikre retlig sikkerhed.

Antallet af skilsmisser stiger, og det gør antallet af sager om forskelsbehandling i forbindelse med begæringer om skilsmisse eller separation også. Den mest afklarede ægtefælle tager initiativet og vælger det værneting, hvor lovgivningen bedst tjener hans eller hendes interesser. Dermed foregriber den pågældende ægtefælle det pågældende retssystems kompetence.

I tilfælde af ægteskaber, hvor den ene ægtefælle har sit opholdssted i et land uden for EU, kan det være vanskeligt at få en domstol til at anerkende en skilsmisseafgørelse truffet i et land uden for EU.

Den betænkning, vi stemte om i dag, tilsigter at give begge ægtefæller adgang til pålidelig information om skilsmisse- og separationsprocedurer og de centrale områder af den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen. Det anerkendes, at det er afgørende, at der ved lovvalg tages hensyn til evt. børns interesser i hvert enkelt tilfælde.

Betænkning: Pedro Guerreiro (A6-0388/2008)

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. − (SV) EU's fiskeripolitik er ikke og har aldrig været baseret på velgennemtænkte fælles beslutninger. Fiskebestandene i Europa er faldet dramatisk i de senere år, og der gøres meget lidt for at ændre denne situation. I stedet tilbyder EU støtte til gengæld for fiskerirettigheder i lande i den tredje verden og vil dermed også tømme deres have for fisk. Den lokale befolkning ved kysten vil blive frataget sit eksistensgrundlag og vil blive reduceret til at leve af støtte, støtte, som sjældent sikrer tilstrækkelig kompensation eller måler sig med den tabte indkomst.

Den fiskeripolitik, som EU i stedet burde føre, skal være baseret på langsigtet og langsynet planlægning. I en sådan proces er der ikke plads til hjælp til at forbedre og modernisere fiskerflåder, hvis endelige formål er at øge fangstkapaciteten. Jeg ville dog med glæde støtte foranstaltninger, der søger at støtte udsatte lokale befolkninger i fattige kystområder, hvis eneste indkomstkilde er fiskeri, og som lider frygteligt som følge af de faldende fiskebestande, der hovedsagelig skyldes EU's forfejlede fiskeripolitik. Forslagene i hr. Pedro Guerreiros betænkning omfatter dog ikke sådanne foranstaltninger, og jeg har derfor stemt imod den.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Forordning (EF) nr. 639/2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi, omhandler en række dispensationer fra den tilgangs-/afgangsordning, der er etableret ved artikel 13 i forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.

Den forsinkede vedtagelse af Kommissionens retsakt, der sætter de berørte medlemsstater i stand til at tildele statsstøtte, har sammen med begrænset værftskapacitet gjort det umuligt at overholde tidsfristen for tilgangen til fiskerflåder, der kan få gavn af statsstøtte til renovering indtil den 31. december 2008, jf. forordning (EF) nr. 639/2004.

I sin betænkning forsvarede Fiskeriudvalget forlængelsen af tidsfristerne for statsstøtte til fornyelse og registrering af fartøjer, både med hensyn til den gældende forordning og med hensyn til Kommissionens forslag, som ville forlænge tidsfristen med kun ét år, dvs. indtil den 31. december 2009.

Forlængelsen af tidsfristen for fornyelse af flåder, der er registreret i Fællesskabets yderste periferi, indtil den 31. december 2009 og muligheden for at registrere fartøjer indtil den 31. december 2011 udgør en væsentlig hjælp i betragtning af de førnævnte begrænsninger.

Jeg stemte derfor for Guerreiro-betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Støtte til fornyelse og modernisering af fiskerflåderne i Fællesskabets yderste periferi er særdeles vigtig i betragtning af den strategiske betydning af fiskerisektoren i disse regioner. Den betænkning, vi stemte om i dag, tilsigter at forlænge perioden for finansiering af fornyelsen og moderniseringen af fiskerflåderne i den yderste periferi med endnu et år.

Det er rimeligt, at der tages hensyn til den særlige strukturelle, sociale og økonomiske situation i disse regioner, for så vidt angår forvaltning af fiskerflåderne. Bestemmelserne om forvaltning af tilgangs-/afgangsordningerne og obligatorisk kapacitetsnedskæring samt reglerne om adgang til offentlig støtte til modernisering og fornyelse af fiskerfartøjer bør derfor tilpasses behovene i disse regioner.

Støtten til fornyelse og modernisering af fiskerflåderne i den yderste periferi bør derfor fastholdes, navnlig til fordel for den ikkeindustrielle fiskerflåde, i betragtning af at flertallet af fiskerflåderne i disse regioner består af ældre fartøjer, som i visse tilfælde er mere end 30 år gamle. Disse foranstaltninger er absolut nødvendige for at forbedre betingelserne for konservering af fisk samt arbejdsvilkår og sikkerhedsforhold for fiskerne i disse regioner.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi, fremlagt af hr. Pedro Guerreiro. Kommissionen arbejder altid for europæisk integration, uanset hvilket emne der drøftes, og jeg støtter dette. Men i dette tilfælde skal vi eliminere alle tidsfrister, så disse regioner har tilstrækkelig tid til fornyelse og modernisering, så de bedre kan modstå konkurrencen på det indre marked.

Det er absolut nødvendigt at fastholde støtten til denne fornyelse, fordi det ellers vil være umuligt at forbedre betingelserne for konservering af fisk samt arbejdsvilkår og sikkerhedsforhold for fiskerne. Derfor støtter jeg dette initiativ, der stiler mod en komplet omstrukturering af flåderne i den yderste periferi for at imødegå de nye europæiske udfordringer i fiskerisektoren.