Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 21. oktober 2008 - Strasbourg

13. Demokrati, menneskerettigheder og den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om:

– mundtlig forespørgsel af Marco Cappato for ALDE-Gruppen til Rådet om demokrati, menneskerettigheder og den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam (O-0095/2008 – B6-0473/2008) og

– mundtlig forespørgsel af Marco Pannella for ALDE-Gruppen til Kommissionen om demokrati, menneskerettigheder og den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam (O-0096/2008 – B6-0474/2008).

  Marco Cappato, spørger. − (IT) Hr. formand, fru kommissær, ærede repræsentanter for Rådet, mine damer og herrer! Der forhandles i øjeblikket om en ny samarbejdsaftale med Vietnam, og det er efter min mening vigtigt, at Parlamentet informeres om indholdet af forhandlingerne, navnlig med hensyn til respekt for menneskerettigheder og demokrati.

Vi påstår ikke, at vi ved hjælp af samarbejdsaftaler med et knips med fingrene mirakuløst kan opnå respekt for demokrati og menneskerettigheder i Vietnam eller noget andet sted. Vores europæiske lovgivning kræver dog, at vi afviser at acceptere alvorlige, systematiske krænkelser af menneskerettighederne og demokratiet. Vi erkender, at vi ikke har enorme ressourcer, som vi kan bruge til at håndhæve denne respekt. Vi ved dog, at genforhandling af samarbejdsaftaler kan være en god anledning til at opnå i det mindste et vist fremskridt, hvad angår de alvorligste og mest systematiske krænkelser.

Jeg håber, at Parlamentet i den beslutning, der vedtages i morgen, til Kommissionen og Rådet kan formidle nogle væsentlige punkter, som også blev bragt på banen under den høring, der blev afholdt af Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder med bl.a. Kok Ksor, Vo Van Ai og medlemmer af det ikkevoldelige radikale parti som deltagere.

For det første er der Degarminoriteten, som er de kristne i Vietnams centrale højland: De arresteres stadig i hundredvis, og internationale observatører, herunder FN-observatører, har stadig ikke fri adgang til det centrale højland i Vietnam. Nu hvor Vietnam er med i FN's Sikkerhedsråd, bør dette ikke længere finde sted. De hundredvis af politiske fanger, der i øjeblikket tilbageholdes, skal frigives omgående.

Det er et enormt problem med religionsfrihed, og Vietnam skal komme med en løsning på dette, inden der kan indgås en ny aftale, navnlig den manglende anerkendelse af den forenede buddhistiske kirke. Thich Quang Do, kirkens leder, holdes i arrest, og ejendom, der tilhører katolikkerne, konfiskeres. Det er på tide, at Vietnam ophæver alle love, der forbyder systemkritiske og religiøse aktiviteter.

Vi har derfor en specifik anmodning til Kommissionen og formanden for Rådet: Kan vi sikre, at disse problemer, i det mindste disse alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, løses, inden vi indgår en ny samarbejdsaftale?

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hr. Cappato! Det glæder mig at være tilbage her i dag.

Vi føler menneskerettighedssituationen i Vietnam meget nøje, og formandskabet har for nylig haft mulighed for igen at udtrykke dets bekymring efter dommene mod navnlig to journalister, der skriftligt havde rapporteret om korruption. Rådet og Kommissionen opretholder en regelmæssig dialog med Vietnam om menneskerettigheder i samtaler, der afholdes to gange om året. På det sidste møde, som blev afholdt i Hanoi den 10. juni 2008, havde vi lejlighed til at drøfte den generelle menneskerettighedssituation i Vietnam og i særdeleshed ytringsfriheden, situationen for minoriteter og anvendelsen af dødsstraf samt en række sager om enkeltpersoner.

Ud over denne dialog gennemføres der en række mere selektive foranstaltninger med hensyn til enkelte sager, hvor vi finder, at arrestationer eller domme underminerer respekten for de borgerlige friheder og internationale forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam har ratificeret.

I anledningen af den europæiske dag mod dødsstraf den 10. oktober forklarede vi endvidere igen vores meget klare holdning til dette spørgsmål over for de vietnamesiske myndigheder. De var tilsyneladende modtagelige over for vores budskab og nævnte den kommende reform af straffeloven, en reform, der forventes at reducere antallet af forbrydelser, der giver dødsstraf. Det er det mindste, de kan gøre.

Som De tydeligt kan se, er spørgsmålet om menneskerettigheder et vigtigt element i vores forbindelser med Vietnam. Det er et følsomt problem. Hr. Cappato nævnte de kristnes situation i det centrale Vietnam, et forhold, som vi er særlig opmærksomme på. Jeg er glad for, at det blev bragt på banen. Jeg vil påpege, at EU er den eneste magt, der fører en så global og målrettet politik på dette område, og det får til tider vores partner til at kritisere os. Jeg vil dog udtrykke det klart: Vi fører denne politik med beslutsomhed.

Jeg vil nu vende tilbage til den kommende partnerskabs- og samarbejdsaftale, som vi snart skal forhandle om. Ny drøftelser er undervejs i Hanoi, og de fortsætter indtil den 22. oktober. Ligesom enhver anden aftale, som EU indgår med et tredjeland, skal denne aftale indeholde en meget central bestemmelse om menneskerettigheder. Denne bestemmelse vil udgøre et grundlæggende element i den kommende aftale, som kan suspenderes eller endda ophæves, hvis en af parterne ikke overholder den – det vil jeg insistere på. I denne fase i forhandlingerne har Vietnam ikke sat spørgsmålstegn ved en sådan bestemmelse. Det er endnu engang det mindste, de kan gøre. Dette er et positivt tegn fra Vietnam og i praksis en forpligtelse fra deres side om at respektere menneskerettighederne. EU vil dermed få et effektivt retligt instrument til sin rådighed for at garantere respekten for menneskerettigheder, så snart aftalen er blevet ratificeret.

Vi er enige med hr. Marco Cappato i, at menneskerettighedssituationen i Vietnam skal forbedres. Vi mener, at de foranstaltninger, vi har gennemført i adskillige år nu, hjælper med at forbedre den. Vi mener desuden, at indgåelsen af en kommende partnerskabs- og samarbejdsaftale i dette tilfælde som i andre vil sætte os i stand til at bruge bestemmelsen om menneskerettigheder til at sikre den bedst mulige ramme for at tage fat om dette problem sammen med Vietnam. Parlamentet vil naturligvis blive informeret fuldt ud om forløbet af forhandlingerne, der – som jeg vil understrege – er undervejs.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (ES) Hr. formand! Undskyld, at jeg afbrød forhandlingen ved i et øjeblik at lytte til nogle af Deres medlemmer.

  Formanden. – Fru kommissær! De kan ikke bebrejdes, hvis medlemmer kommer og forstyrrer Dem med irrelevante sager i klar mangel på solidaritet med det medlem, der er i gang med at tale. De tilgives, og det er medlemmerne, der skal huske, at de ikke må forstyrre formanden for Rådet eller den, der taler på Kommissionens vegne, når en af os taler. Fortsæt venligst.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, ærede repræsentanter for Rådet, mine damer og herrer, hr. Marco Cappato! Kommissionen glæder sig i høj grad over den opmærksomhed, som Parlamentet udviser over for forhandlingen af en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Vietnam samt menneskerettighedssituationen i det land.

Vores forhandling er særdeles aktuel, da drøftelser om denne aftale, som formanden for Rådet sagde, netop gennemføres i Hanoi i dag. Jeg kan oplyse Dem, at menneskerettighedssituationen er et absolut centralt spørgsmål i EU's forbindelser med Vietnam. Det er korrekt, at landet trods alt gør et vist fremskridt på området. Jeg tænker navnlig på den nylige indsats for at mindske anvendelsesområdet for dødsstraf, for f.eks. at etablere en lovgivningsramme for udøvelsen af religionsfrihed og for bedre at forvalte spørgsmålet om etniske minoriteter, der havde flygtet til Cambodja, og som nu vender tilbage til Vietnam.

Alligevel, og De har helt ret i denne henseende, er det klart, at vi i de senere måneder har set nogle foruroligende tendenser, navnlig hvad angår religionsfrihed og ytringsfrihed. Disse tendenser illustreres specifikt af chikanen mod det katolske samfund i Hanoi og af sidste uges idømmelse af straf til journalister for deres undersøgelse af korruption.

Som jeg sagde til den vietnamesiske vicepremierminister, hr. Khiêm, da han besøgte Bruxelles den 17. september, vil det være katastrofalt for Vietnams langsigtede stabilitet og internationale troværdighed, hvis de aktuelle økonomiske og sociale problemer i landet instinktivt får det til at vende tilbage til autoritarisme og repression.

Nu skal Vietnam mere end nogensinde før i stedet etablere systemer, der kan give fredeligt afløb for de spændinger og sociale frustrationer, der findes i landet. Dette er et budskab, som formand Barroso vil gentage i denne uge, når han mødes med premierminister Dung i forbindelse med ASEM-topmødet i Beijing. Dette vil også være EU's budskab på det næste møde i dialogen om menneskerettigheder mellem EU og Vietnam, som afholdes i Hanoi i december. Udkastet til en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som EU har forelagt Vietnam, bekræfter og styrker den betydning, som vi tillægger menneskerettigheder i vores forbindelser med dette land.

Det nuværende aftaleudkast omfatter, som formanden for Rådet sagde, en central, suspensiv bestemmelse om menneskerettigheder, konsoliderer den regelmæssige dialog mellem EU og Vietnam om menneskerettigheder ved at tildele den en retlig status og giver Vietnam mulighed for selv at fastlægge en national handlingsplan for menneskerettigheder. Det omfatter en lang række detaljerede bestemmelser om overholdelse af arbejdsmarkedslovgivningen, god forvaltning og fremme af retsstatsprincippet. Det indeholder også en bestemmelse om Den Internationale Straffedomstol. Denne aftale er dermed et retligt instrument og en løftestang for politisk indsats, som vi efter min mening har brug for med henblik på at øge vores engagement på områderne for menneskerettigheder og demokratisering.

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg må – desværre – sige, at jeg stadig ikke er sikker på, at bestemmelsen om menneskerettigheder i samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam i realiteten er det papir værd, som den er skrevet på.

De noble intentioner i den afspejler forståeligt nok vores fælles europæiske værdier, men det er efter min mening ikke andet end spil for galleriet og en forståelig indrømmelse over for den magtfulde menneskerettighedslobby i EU. Kina er trods alt EU's andenstørste handelspartner i dag, og alligevel er det kommunistiske diktatur i Beijing ligeglad med vores bekymringer om menneskerettighederne. Jeg overvejer endda nogle gange, om det overhovedet kan betale sig at nævne problemet længere.

Den politiske undertrykkelse og krænkelserne af menneskerettigheder i Kina afleder ofte vores opmærksomhed fra det, der foregår i nabolandet Vietnam, hvor forholdene på alle måder er lige så brutale. Prodemokratiske systemkritikere og religiøse minoriteter fængsles, journaliser intimideres til tavshed, og de friheder, vi tager for givet her i Europa, f.eks. et ucensureret internet, findes simpelthen ikke.

Derfor foreslog jeg sidste år sammen med hr. Marco Cappato m.fl., at Thich Quang Do skulle indstilles til Nobels fredspris. Denne tapre buddhistiske munk har i årevis lidt under krænkelser og været fængslet for sin kamp for religionsfrihed og menneskerettigheder.

Vietnam viser det dilemma, som EU står overfor. Hvor meget skal menneskerettigheder betyde i vores kommercielle forbindelser med tredjelande, når de formelt indgår i handelsaftaler og partnerskabsaftaler? Og kan stærkere økonomiske bånd alene være en positiv drivkraft for politiske rettigheder, menneskerettigheder og demokratiske reformer?

Det er vanskelige spørgsmål, som den nye kommissær for handel fra Storbritannien, Baroness Ashton, skal tage livtag med. Vores fælles værdier er efter min mening ikke til forhandling. Jeg opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til enten at være ærlige og skrotte denne forstillelse ved at lade disse bestemmelser om menneskerettigheder og demokrati udgå eller reelt at holde tredjelande ansvarlige for deres uansvarlige krænkelse af værdier, som er hellige for os. Jeg lykønsker navnlig hr. Marco Cappato med den fremragende indsats, han har ydet i denne henseende.

  Barbara Weiler, for PSE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi har i Europa dyb forståelse for, en ægte interesse i og stor hengivenhed for Vietnams befolkning. Min gruppe husker kun alt for godt de frygtelige lidelser og ødelæggelser, der blev forårsaget under krigene i og besættelserne af Vietnam – ikke kun af USA, men også af europæiske lande.

Vietnam er ved at udvikle sig til en særlig dynamisk og spændende region i det sydøstlige Asien. De 10 ASEAN-lande er ikke demokratier, som vi opfatter termen i Europa, men tingene er ved at ændre sig. Det nye ASEAN-charter viser specifikt, at krænkelser af menneskerettighederne ikke kan ignoreres, hr. Charles Tannock, og forhandlingerne om det viser, at krænkelserne af menneskerettigheder står højt på dagsordenen.

Det er nu et særlig godt tidspunkt, fordi forhandlingerne er blevet genåbnet. Samarbejdsaftalen fra 1995 genforhandles. Det er korrekt, at EU efter Kina er Vietnams andenstørste handelspartner, og det er netop grunden til, at vi kan opnå fremskridt. Partnerskabsaftaler er bestemt ikke formålsløse.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet opfordrer Kommissionen til at arbejde for at sikre, at pressefrihed, frihed for minoriteter og forkæmpere for demokrati, religionsfrihed og naturligvis frihed for FN-observatører til at operere i landet garanteres. Så kan vi udvikle et endnu tættere venskab med dette smukke land.

  Athanasios Pafilis, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Vi er fuldstændig klar over, at imperialismen og dens repræsentanter, EU og USA og alle, der støtter dem, næppe vil glemme Vietnam, fordi det er et globalt symbol: Dets befolkning slog både den franske og amerikanske imperialisme og vandt sin uafhængighed.

De identiske beslutninger, der foreslås i dag, er uacceptable og opfordrer Vietnam til at imødekomme EU's forslag. Hvad De ikke har kunnet opnå med våben, forsøger De nu at opnå med økonomisk afpresning. Det er pointen i alle de bestemmelser, De har vedtaget om såkaldt respekt for menneskerettigheder og demokrati.

Da De har rejst spørgsmålet om menneskerettigheder, vil jeg bede Dem alle, herunder hr. Marco Cappato, svare os: Der er titusinder af mennesker i Vietnam, der lider under virkningerne af Agent Orange, et umenneskeligt kemisk og biologisk våben, som blev anvendt af USA. Der fødes tusinder af børn med mutationer, tusinder dør af kræft, og hele områder er lagt øde som følge af brugen af dette våben, som blev fremstillet af det velkendte selskab Monsanto.

Har disse mennesker, som stadig lider og dør, ingen menneskerettigheder, herunder den vigtigste menneskerettighed, retten til livet? Hvorfor støtter De så ikke den vietnamesiske regerings og ofrenes krav om erstatning og om, at der tages fat om konsekvenserne af denne forbudte biokemiske krig, når De nu angivelig støtter menneskerettighederne i forbindelse med returneringen af kirkelig ejendom, som tilhører folket?

Derfor er det hyklerisk at tale om menneskerettigheder. Kun befolkningen i Vietnam har ret til at løse deres problemer, ikke de mennesker, der, når alt kommer til alt, burde have undskyldt over for dem for at have myrdet en million mennesker i den krig, de slap løs mod dem. Det, der er behov for, er et afbalanceret, gensidigt og fordelagtigt økonomisk samarbejde uden politisk og økonomisk afpresning.

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! På trods af de seneste løfter fra den vietnamesiske regering om, at de garanterer religionsfrihed, og trods den forrige talers ihærdige indsats for at hvidvaske regimet i Vietnam, er virkeligheden en helt anden, især for de isolerede kristne grupper. Der er sket omfattende konfiskering af kirkelig ejendom, og også ejendomme tilhørende ikkeregistrerede evangeliske hjemmekirker har været mål for statslig forfølgelse. For få måneder siden døde et ungt stammemedlem, der nægtede at give afkald på sin kristne tro, af kvæstelser, som han blev påført under officiel afhøring. Tusinder sidder i fængsel for deres tro, hvor dårlig behandling er udbredt. Jeg hylder deres mod, fordømmer deres forfølgere, men først og fremmest opfordrer jeg EU til ikke at vægte forbedring af forbindelserne med Vietnam og handelen højere end forsvaret for og kravet om grundlæggende menneskerettigheder til disse mennesker, der tror så meget. Vi må dog ikke af hensyn til handel eller kortsigtet gevinst nedtone Hanois uhyrlige handlinger på menneskerettighedsområdet.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Vietnam er et land, der i stigende grad åbner op for EU, men der er én alvorlig hindring, og det er menneskerettigheder og grundlæggende friheder. I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på navnlig religionsfrihed, ligesom det gudskelov gøres i denne beslutning. Kristne i Vietnam forfølges, og biskoppen af Augsburg, der især beskæftiger sig med forfulgte kristne, er her i dag for at drøfte dette emne med os. Buddhister og andre religiøse grupper hindres og forfølges også, når de dyrker deres religion.

Vi kan tydeligt sige, at vi har pligt til at arbejde for at sikre, at Vietnam bliver en lige partner, at det åbner op, og at det nærmer sig os. Det må dog ikke ske på bekostning af grundlæggende menneskerettigheder, men skal være baseret på et retfærdigt partnerskab baseret på grundlæggende menneskerettigheder.

  Richard Howitt (PSE). – (EN) Hr. formand! Vores beslutning i dag giver ikke kun udtryk for vores bekymringer over ytringsfrihed, undertrykkelse af systemkritikere og religiøs forskelsbehandling i Vietnam. Den opfordrer også EU til at gøre rede for, hvad der opnås gennem vores dialog om menneskerettigheder og fastlægge klare benchmarks for fremskridtet hen imod en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Vietnam.

Vi må aldrig acceptere, at en journalist fængsles, fordi han afdækker beviser for underslæb for 750 000 USD i transportministeriet, som til dels er blevet brugt til væddemål om fodboldkampe i den engelske Premier League.

Vi må aldrig acceptere anvendelsen af dødsstraf for 29 forskellige lovovertrædelser – ikke én eneste overtrædelse for os. Henrettelser finder angiveligt sted kl. 4 om morgen uden varsel, hvilket betyder, at fangerne aldrig sover før kl. 6 af frygt for, at deres tid er kommet.

Og vi må aldrig acceptere trusler og chikane mod den katolske kirke, som vi så det efter de fredelige masseprotester i Hanoi i sidste måned. Amnesty International registrerede, at en kvinde, som gik ud af kirken, hørte en bande, der råbte "Dræb ærkebiskoppen", og "Dræb præsterne".

Vietnam tiltrådte den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder i 1982. Der foreligger aktuelt bevis for klare overtrædelser af artikel 2 og 18. I juli overtog Vietnam desuden formandskabet for FN's Sikkerhedsråd. Vi opfordrer de europæiske forhandlere til tydeligt at markere over for den vietnamesiske regering, at enhver indsats for at opretholde international lovgivning i internationale institutioner skal følges op for respekt for den derhjemme.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Fra listen over krænkelser af menneskerettighederne i Vietnam er det efter min mening nødvendigt at fremhæve den statslige vold mod katolikkerne. Regeringen i Hanoi kontrollerer ensidigt den katolske kirkes aktiver i strid med tidligere løfter. Katolikker, der modsætter sig konfiskationen af bygninger i Hanoi, som tilhører den apostolske nuntius, angribes af kampgrupper. Antallet af samvittighedsfanger stiger. For nylig blev der foretaget yderligere arrestationer inden for redemptoristernes kloster i Thai Ha. Ærkebiskoppen af Hanoi, Quang Kiêt, er under husarrest og overvågning og lever i frygt for sit liv. Selv om Vietnam allerede relativt set har åbnet op med hensyn til økonomiske og sociale forhold, er det blevet et land, hvor kristne i stigende grad forfølges. Den nye aftale mellem EU og Vietnam skal omhandle spørgsmålet om religionsfrihed i landet. Ellers bør vi ikke underskrive den.

  Marco Cappato (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige til hr. Athanasios Pafilis, at krigen i Vietnam i dag er den krig, som det vietnamesiske regime fører mod sit eget folk, det vietnamesiske folk, Khmer Krom-folket og Degardfolket.

Der indsættes en bestemmelse om menneskerettigheder i den nye aftale. Det er godt, men der er allerede en bestemmelse i den nuværende aftale, og det lykkes ikke for os, at sikre, at den overholdes. Så vores ønske, som efter min mening er meget vigtigt, er derfor, at vi opnår indrømmelse vedrørende grundlæggende aspekter, hvor menneskerettighederne systematisk krænkes, inden vi undertegner en aftale: adgang til Vietnams centrale højland, løsladelse af politiske fanger og anerkendelse af den buddhistiske kirke og den katolske kirkes ejendom. Hvis vi ikke opnår det, inden aftalen underskrives, vil det efterfølgende være umuligt at kræve respekt for europæisk og international lovgivning, når først aftalen er underskrevet.

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Marco Cappato! Vi må efter min mening ikke forveksle betydningen af, at have været offer for imperialisme, med den viden, vi i dag har om, hvad det betyder at respektere menneskerettigheder. Jeg vil f.eks. ikke sammenligne ofre for biokemiske våben med ofre for angreb på deres religionsfrihed. Alt dette udgør et samlet, absolut udeleligt hele.

For at svare hr. Charles Tannock, men til dels også hr. Marco Cappato, vil jeg sige, at vi ikke bør undervurdere værdien af den suspensive bestemmelse vedrørende menneskerettigheder. Vi skal blot tænke på problemerne med at indgå andre aftaler, der forhandles for næsten 20 år med andre grupper af stater – jeg tænker her på Golfstaterne. Vi skal også blot tænke på den rolle, som denne bestemmelse spiller i forbindelse med visse lande inden for rammerne af Cotonouaftalen. Det viser, at EU tages alvorligt i sin indsats for at fremme menneskerettigheder i disse aftaler.

Hvad angår de yderligere indrømmelser, som hr. Marco Cappato ønsker, er det netop Kommissionens forhandlinger, der skal gøre det muligt at registrere – og det har kommissæren understreget – om de vietnamesiske myndigheder gør fremskridt på dette område. Et sådant fremskridt vil blive vurderes i dets helhed. Endnu engang er det efter min mening gennem dialog, at vi vil kunne se, om der sker fremskridt i disse landes forbindelser med EU, og det er gennem sådanne aftaler, at EU bedst kan fremme de værdier, som De og vi, hr. Marco Cappato og andre i Parlamentet, sætter så stor pris på.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg mener, det er særdeles tydeligt, at vi alle ønsker at tage fat om menneskerettighedsspørgsmålet, når og hvor det er muligt. Som jeg sagde, gjorde jeg det for et par uger siden, og jeg gjorde det også, da jeg besøgte landet for to år siden. Jeg kan huske, at det dengang lykkedes mig at få frigivet enkelte fanger, så der er bestemt en mulighed. Vi udleverer også lister til dem og siger, her, her, her, noget skal gøres.

Dette var derfor en vigtig forhandling, fordi den har fornyet vores syn på de religiøse gruppers særlige problemer og i dette særlige tilfælde de kristne og katolske grupper problemer. Vi skal fokusere meget klart på disse spørgsmål, men samtidig vil jeg også sige, at vi ved, at Vietnam i øjeblikket befinder sig i en vanskelig økonomisk og social situation, som betyder, at der ikke vil komme investeringer fra udlandet, navnlig de europæiske lande, hvis Vietnam ikke passer på. Det er også et godt instrument, som vi har ud over ren dialog.

Vi vil f.eks. anmode om benådning fra de vietnamesiske myndigheders side af de to journalister, der for nylig blev fængslet og dømt i Hanoi for at have udnyttet deres ytringsfrihed. Det vil vi bestemt nævne igen.

Endelig vil jeg sige, at Vietnam næste gang underkastes en regelmæssig, universel gennemgang af landets menneskerettighedssituation i Genève, og at det vil være endnu en fremragende anledning til klart at markere spørgsmålene og se, hvad der er gjort indtil videre.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Jeg har modtaget fire beslutningsforslag⁽¹⁾, der er fremsat i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag.

(1) Se protokollen.