Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 22. oktober 2008 - Strasbourg EUT-udgave

Stemmeforklaringer
MPphoto
 
 

Indgiven tekst : A6-0370/2008

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) EF-Domstolens domme i Laval-, Ruffert- og Luxembourgsagerne har vist, at det er nødvendigt at præcisere, at økonomiske friheder som fastlagt i traktaterne bør fortolkes på en sådan måde, at de ikke begrænser udøvelsen af grundlæggende sociale rettigheder som anerkendt i medlemsstaternes lovgivning og fællesskabslovgivningen. Det omfatter retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og til at gennemføre kollektive aktioner, og det må ikke begrænse arbejdsmarkedets parters frihed til at udøve disse grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre arbejdstagernes interesser på arbejdsmarkedet samt beskyttelsen af arbejdstagerne.

Der er bestemt behov for en revision af den aktuelle lovgivning. Situationen kan føre til, at arbejdstagere i værtslandene føler sig presset af lavindkomstkonkurrence. Jeg kan tilslutte mig mine kollegers initiativ til at sikre en ensartet anvendelse af udstationeringsdirektivet i alle medlemsstater.

Jeg er helt enig i, at Kommissionen og medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug, navnlig hvad angår aktiviteterne i selskaber, som ikke er involveret i nogen virkelig og effektiv virksomhed i etableringslandet.

Etableringen af en retlig ramme for tværnationale kollektive forhandlinger bliver bestemt et vigtigt skridt fremad, som det selvfølgelig er vigtigt at tage.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik