Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 22. oktober 2008 - Strasbourg

5. Højtideligt møde – FN's Alliance af Civilisationer

  Formanden. – Hr. Sampaio, FN's høje repræsentant for Alliancen af Civilisationer, mine damer og herrer! Det er mig en stor ære og glæde at byde hr. Sampaio velkommen til Europa-Parlamentet.

De besøgte Parlamentet tilbage i 1998 som Portugals præsident. Siden da er det ikke kun antallet af medlemmer af EU, der er vokset, det samme er EU's ambitioner og ansvar.

Jeg hilser især Deres tilstedeværelse her i dag som høj repræsentant for FN-initiativet Alliancen af Civilisationer velkommen, for det igangværende europæiske år for interkulturel dialog betyder, at Deres besøg er meget vigtigt for os alle.

I kraft af Deres arbejde med FN's Alliance af Civilisationer leverer De et værdifuldt bidrag til at styrke den gensidige respekt og forståelse mellem nationer. Jeg er overbevist om, at Deres entusiasme og lange erfaring vil være til gavn for de utallige initiativer, som Deres organisation støtter inden for områder som ungdom, uddannelse, medier og migration. Uddannelse samt medie- og underholdningsområdet er særlig vigtige for interkulturel dialog.

Den endelige rapport fra gruppen af højtstående embedsmænd om Alliancen af Civilisationer indeholder detaljerede, brugbare forslag om begge emner. Den opfordrer f.eks. til udvikling af yderligere, nye undervisningsmaterialer såsom skolebøger, der er bedre egnet til at fremme gensidig forståelse.

Den vellykkede udvikling af interkulturel dialog bør trods alt ikke begrænses til højt profilerede, individuelle foranstaltninger såsom symposier, fælles erklæringer eller symbolske handlinger. Som led i det europæiske år for interkulturel dialog har EU og Parlamentet bestræbt sig på at nå længere end blot hensigtserklæringer og at bidrage til bedre forståelse mellem forskellige kulturer ved hjælp af meget specifikke initiativer.

Mange fremtrædende personer har været inviteret til plenarmøder, og De er en af disse fremtrædende personer.

Nu er det vigtigt, at vi ikke begrænser den interkulturelle dialog til 2008, men fortsætter den i de kommende par år og endnu længere.

Hr. Sampaio! Vi er taknemmelige for, at De i dag kunne besøge Parlamentet, som repræsenterer 27 lande og næsten 500 mio. borgere. Det er med stor glæde, at jeg giver Dem ordet. Mine damer og herrer, hr. Sampaio.

  Jorge Sampaio, FN's høje repræsentant for Alliancen af Civilisationer. – (PT) Hr. formand, hr. generalsekretær, medlemmer af Parlamentet, mine damer og herrer! Jeg ville helst have talt til Dem på mit modersmål, portugisisk, men jeg håber, De vil forstå, at jeg i min nuværende egenskab må benytte et andet sprog.

(EN) Lad mig starte med at udtrykke min dybfølte tak over for hr. Pöttering for hans venlige velkomstord. Og lad mig tilføje, at det er en ære og en stor glæde at tale til dette fremtrædende publikum både på vegne af De Forenede Nationers generalsekretær og i min egenskab af høj repræsentant for Alliancen af Civilisationer.

Generalsekretæren var inviteret til at tale til denne parlamentssession, men kunne ikke være her i dag. Han bad mig videregive følgende besked om det europæiske år for interkulturel dialog til Europa-Parlamentet, og jeg citerer:

"Det er med stor glæde, at jeg hilser alle de fremtrædende deltagere i denne vigtige session i Europa-Parlamentet om interkulturel dialog.

Gennem hele sin historie har Europa oplevet forfærdelige væbnede konflikter, ofte med rod i fordomme og had. Men kontinentet har også været grobund for nogle af verdens mest bemærkelsesværdige opfindelser, kunstneriske værker og videnskabelige fremskridt. Europas kolossale mangfoldighed og strategiske geografiske position midt i de gamle og nye migrationsruter har gjort det til et betydningsfuldt omdrejningspunkt for tværkulturel interaktion og tværreligiøs dialog. Ikke mindst de tætte forbindelser med sine naboer omkring Middelhavet gør Europa til en vigtig bro mellem civilisationer.

Ligesom mange andre områder i verden står Europa over for en lang række udfordringer i bestræbelserne på at fremme interkulturel dialog. Migration, økonomisk usikkerhed og politiske spændinger belaster forholdet mellem forskellige kulturelle, etniske og religiøse grupper. Men det er netop i Deres region, hvor konstruktive kontakter gennem århundrederne har sat menneskeheden i stand til at tage store skridt fremad, at mulighederne for forsoning og samarbejde findes.

Dagens særlige samling lover særdeles godt. Jeg opfordrer Dem indtrængende til at udnytte denne lejlighed bedst muligt og til at forfølge fælles økonomiske projekter, uddannelsesmæssig udveksling og andre initiativer, der vil forbedre folks liv og skabe et værn mod intolerance, religiøs fundamentalisme og ekstremisme.

De Forenede Nationer vil gøre, hvad vi kan for at støtte og supplere Deres indsats, både i og uden for Europa.

Alliancen af Civilisationer er et af vores vigtigste midler i den forbindelse. Den har til formål at gøre noget ved den voksende splittelse mellem samfund ved at bekræfte et paradigme om gensidig respekt mellem folkeslag. Den tilstræber at mobilisere fælles handling med dette formål. Blandt alliancens væsentligste initiativer er en ungdomssolidaritetsfond, der skal fremme dialog, og en global ekspertfinder, der kan udgøre en kilde til kommentatorer, som kan kaste lys over emner, der har potentialet til at skabe splittelse.

"Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg starte med kulturen." Disse berømte ord, der ofte tilskrives Jean Monnet, som arbejdede utrætteligt for europæisk sammenhold, er stadig påfaldende relevante den dag i dag.

Tværkulturel tolerance, dialog, respekt og forståelse skal være fundamentet for den bedre verden, vi forsøger at bygge. Det er meget opmuntrende at vide, hvor engageret De er i denne opgave.

Lad os af hensyn til utallige mennesker, der lever mellem ekstremerne og længes efter værdighed og fred, arbejde sammen, så denne interkulturelle dialog kan bære frugt. I denne ånd beder jeg Dem modtage mine bedste ønsker for, at Deres drøftelser vil blive vellykkede."

Hermed slutter generalsekretærens budskab.

(Bifald)

Som tidligere parlamentsmedlem ved jeg, at parlamentet er og altid vil være demokratiets hjemsted. Dets medlemmer har den nogle gange utaknemmelige opgave at sikre et bæredygtigt syn på fremtiden for de mennesker, de repræsenterer.

Hvad Europa angår, ved vi alle, hvor langsom evolutionen af den parlamentariske institution har været, og hvor store udfordringerne er i forhold til at gennemtvinge en særlig europæisk model for demokratiet.

Jeg kan kun rose det arbejde, der allerede er udført, og dets bidrag til at opbygge et mere samarbejdsbaseret, pluralistisk Europa, der er tættere på borgerne, tættere, trods alt, på alle borgerne. Det er resultaterne af Deres arbejde, og derfor vil jeg gerne gratulere alle medlemmer af Parlamentet, de retmæssige repræsentanter for et fællesskab af nationer, der er engageret i at gennemføre et originalt og enestående projekt, som sidste århundrede havde så store håb til, og som i dette står over for så mange forventninger.

Jeg kommer i dag for at tale til Dem om Alliancen af Civilisationer, et emne, der måske kan virke, som om det ligger langt fra vores dagligdag, men som faktisk er dybt rodfæstet her. Faktisk startede det med en akademisk strid mellem lærde, der forudsagde verdens undergang og civilisationernes sammenstød, men striden blev til en større ophedet samfundsdebat, en udfordring for demokratiet og et centralt spørgsmål for international politik på grund af globaliseringen, voksende migration og 11. september. Et spørgsmål, som det til sidst lykkedes for FN at få øverst på den globale dagsorden.

Hvad taler jeg om? Jeg taler om vores samfunds enorme – etniske, kulturelle og religiøse – mangfoldighed og om, at vi finder det mere og mere vanskeligt at leve sammen. Jeg taler om splittelser af alle slags, der bliver værre og værre, om nedbrydningen af den sociale samhørighed og de stadig bredere kløfter mellem samfund. Jeg taler også om en udbredt, lurende utilfredshed, der er kommet til udtryk ved voksende spændinger i og mellem samfund, ved gensidig mistillid, ved polariserede opfattelser og verdensanskuelser, ved næsten uløselige identitetsbaserede konflikter og naturligvis ved den voksende ekstremisme.

Endvidere taler jeg om, at religion anvendes som instrument af alle og enhver og bruges og misbruges i forskellige øjemed og med forskellige resultater. Jeg taler også om en vis desorientering blandt politiske magthavere, når de står over for utilstrækkeligheden ved en udelukkende sikkerhedsbaseret og/eller undertrykkende tilgang og manglen på politikker og instrumenter, der er velegnede til at styre den kulturelle mangfoldighed.

Alt dette understreger det, jeg anser for et uigendriveligt bevis: Kulturel mangfoldighed er blevet et væsentligt politisk emne, der udfordrer moderne demokratier, pluralismen, medborgerskabet og den sociale samhørighed foruden fred og stabilitet blandt nationer.

Det står lysende klart for mig, og selv om alvorlige problemer som den aktuelle finansielle og økonomiske uro kræver al vores opmærksomhed, kan vi efter min mening ganske enkelt ikke tillade, at de eksisterende krisesituationer afleder os fra at tage hånd om de alvorlige problemer af i dag og beskytte os mod morgendagens kriser.

For at sige det ligeud, hvad betyder det så for os, for EU, hvis vi skærer ind til sagens kerne? Det betyder: Hvordan integrerer vi minoriteter, alle minoriteter, men især Europas muslimer? Hvordan udvikler vi vores forhold til Middelhavsområdet? Hvor trækker vi linjen for det europæiske projekt? Hvordan fremmer vi Europas udenrigspolitik, så den præsenterer det, vi betragter som universelle værdier, for verden?

Efter min mening handler alt dette om grundlæggende spørgsmål om værdier, overbevisninger, holdninger og adfærd. Det handler om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og respekt for kulturel mangfoldighed, om retfærdighed, social samhørighed og samfund med plads til alle, om stater, sekularisering og sekularisme eller laïcité-begrebet, om det offentlige rum, private handlinger og religiøs vækkelse. Det handler i høj grad om europæisk identitet og europæiske værdier. Sådan ser jeg på det.

(Bifald)

Jeg har naturligvis ikke særlig meget tid, så jeg kan ikke nå at komme ind på alle disse ting. Derfor vil jeg fokusere på de muslimske minoriteter i Europa.

Hvorfor er der voksende uro over integrationen af muslimer i Europa? Fordi det er et spørgsmål om demografi? Ja, naturligvis! Fordi det er et spørgsmål om integration? Uden tvivl! Som jeg ser det, er tilstedeværelsen af muslimer i Europa ikke et spørgsmål om islam og Vesten, men et akut integrationsproblem.

Efter min mening er der imidlertid også noget andet i spil, nemlig et spørgsmål om identitet. Uanset hvilket samfund der tager imod immigranter, vil det utvivlsomt påvirke værtslandets selvopfattelse. Men pointen er, som nogen har udtrykt det, at dæmningen mellem det kristne Europa og det muslimske Østen er sprunget læk, hvilket ændrer kulturen i Europa.

Hvorfor førte de forgangne diskussioner om præamblen til den tidligere forfatning for Europa f.eks. til så åbenlys bitterhed ? Hvorfor udløser Tyrkiets optagelse i EU så heftige og aggressive debatter? Alle disse spørgsmål hænger sammen, og de peger alle i retning af de såkaldte europæiske værdier og europæisk identitet.

For at den europæiske identitet kan styrkes, må den indbefatte personligt troskab og kulturarv.

(Bifald)

Europa som et sted, hvor vi kan leve sammen på lige fod, kræver et stadig mere rummeligt medborgerskab og bedre styring af den kulturelle mangfoldighed.

For at kunne håndtere integrationen af muslimer i Europa og i vores europæiske samfund er der behov for nye politikker på alle planer. Der er brug for handling på europæisk plan, men også for nationale regeringsinitiativer og lokale tiltag. Vi har brug for demokratisk styring af den kulturelle mangfoldighed. Vi har brug for integrerede perspektiver og politikker for uddannelse, ungdom og integration af indvandrere.

For at kunne udvikle passende kulturpolitikker er vi nødt til at opbygge kulturstatistikker og indikatorer, der kan oplyse beslutningstagerne og understøtte beslutningsprocessen, og overvåge og evaluere gennemførelsen af disse politikker. Vi er nødt til at udvikle det demokratiske medborgerskab og demokratisk deltagelse.

Vi har behov for uddannelse, der fremmer menneskerettigheder, uddannelse, der fremmer medborgerskab og respekt for andre, uddannelse, der fremmer interkulturel forståelse og dialog, uddannelse i mediekundskab, uddannelse om religioner og tro og både intra- og interreligiøs dialog. Vi er nødt til at lære om og undervise vores borgere i interkulturelle kompetencer.

Vi er nødt til at udvikle byudviklingsstrategier og politikker for interkulturel dialog. Vi har brug for ungdomspolitikker, der bygger på lige muligheder. Vi er nødt til at inddrage hele civilsamfundet, de unge, religiøse ledere og medierne. Men vi er også nødt til at udvide og udvikle dagsordenen for interkulturel dialog i vores internationale relationer og naturligvis prioritere den højt.

Hvordan kan vi leve sammen i vores globaliserende verden, hvor enhver lokal konflikt er en global konflikt, og hvor kulturelle og religiøse brudlinjer splitter vores samfund? Det er den globale udfordring, som Alliancen af Civilisationer står over for og er nødt til at gøre noget ved på et meget konkret plan.

Derfor er Alliancens vigtigste opgave at forvandle denne globale udfordring til "glokale", gennemførlige mål. Med "glokal" mener jeg, at målene skal være solidt understøttet af en global tilgang, men gennemføres på lokalt plan.

Det betyder, at Alliancen i høj grad er afhængig af EU's hjælp til at gennemføre en dagsorden om god styring af den kulturelle mangfoldighed i det europæiske område, hvorved ikke kun menes medlemmerne af EU, men også dets nabolande, især omkring Middelhavet.

Derfor er jeg så glad for, at der er indgået en handlingsplan om samarbejde mellem EU og Alliancen af Civilisationer, som vil udgøre et solidt fundament for forfølgelsen af konkrete mål og gennemførelsen af praktiske projekter.

Lad mig i denne forbindelse understrege, hvor vigtigt og betydningsfuldt det vil være, hvis det europæiske år for interkulturel dialog kunne udvides til en langsigtet, bæredygtig ramme til fremme af god styring af den interkulturelle mangfoldighed, og jeg roser formandens ord i denne anledning.

Det er jeg sikker på, i høj grad ville styrke de nationale strategier for interkulturel dialog bestående af tiltag og programmer inden for uddannelse, medier, migration og ungdom, som jeg har bedt lande om at udvikle og gennemføre. Det er et forslag, som jeg fremsatte i april, og som jeg gerne vil henlede Deres opmærksomhed på og venligst opfordre medlemmerne af Parlamentet til at støtte.

Et andet område, hvor Alliancen er ivrig efter at samarbejde, er Middelhavsunionen med henblik på at hjælpe med at forbedre og administrere interkulturel mangfoldighed og dialog, herunder tværreligiøse spørgsmål, inden for og blandt europæiske og muslimske samfund og grupper.

For at sige det lige ud: De nuværende internationale vanskeligheder og den voksende bekymring, vi alle føler, når vi bor sammen i gensidig respekt, har fremmet den misforståelse, at kulturer befinder sig på en uundgåelig kollisionskurs, der vil føre til civilisationernes sammenstød.

Vi står over for stærkere polariseringer, der opstår på baggrund af voksende spændinger over en række politiske spørgsmål og voksende kulturelle klichéer. Det siger sig selv, at politiske konflikter kun kan løses gennem politiske forhandlinger. En langsigtet løsning af spændingerne mellem muslimske og vestlige samfund kan f.eks. ikke opnås, så længe der ikke tages effektivt hånd om nogle af de kendte kilder til fjendtlighed.

Men lige så sandt er det, at fredsaftaler sjældent holder, hvis de ikke nyder stærk opbakning i de involverede samfund. Mange fredsaftaler er gået i vasken gennem tiden på grund af dyb, uløst mistro og fjendtlighed, der splitter folk langs kulturelle og religiøse linjer.

Nu er pointen lige præcis, at alle resultater er enstemmige og afslører en stor splittelse i den måde, vesterlændinge og muslimer betragter hinanden på, hvor muslimer anser vesterlændinge for nedladende og dominerende, mens vesterlændinge anser muslimer for at være fanatiske og intolerante. Desuden skaber socioøkonomisk marginalisering og diskrimination misstemning og intolerance og forværrer kløften mellem muslimske og vestlige befolkningsgrupper.

Denne såkaldte splittelse, der sætter to fiktive, monolitiske blokke, islam og vesten, op mod hinanden, giver yderligere næring til klichéerne og polariseringen og afføder ekstremisme. Men lad mig understrege, at det overvældende flertal af folkeslag er imod ekstremisme i ethvert samfund og støtter respekt for religiøs og kulturel mangfoldighed. Såvel muslimer som ikkemuslimer er optaget af udfordringer som sikkerhed og truslen om social polarisering. Millioner af muslimske familier er bekymrede over muligheden for at miste de unge til religiøs og politisk ekstremisme.

For at kunne tackle problemet skal vi udvikle nye strategier til at administrere og fremme tværreligiøs dialog som led i den kulturelle mangfoldighed, baseret på universelle menneskerettigheder. Med andre ord, for at skabe de nødvendige forudsætninger for bæredygtig fred kræves der en anden form for indsats, der sigter mod at ændre tankegangen i splittede samfund. Det er min første afsluttende pointe.

Min anden pointe vedrører behovet for at rykke udviklingen af demokratisk styring af den kulturelle mangfoldighed højt op på den politiske dagsorden.

I EU indebærer det at skabe en kollektiv identitet blandt borgerne – uanset deres herkomst og etnicitet, sprog, filosofiske overbevisninger, politiske og religiøse tilhørsforhold – om at dele værdier, holdninger og projekter og give plads til en fælles fremtid, som de kan bygge på i fællesskab. Derfor skal kulturel mangfoldighed gå hånd i hånd med beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheder, lige muligheder for alle, økonomisk solidaritet og social samhørighed.

Disse spørgsmål bliver ikke ordnet på kort sigt – desværre – og der er behov for en langsigtet indsats. Vi vil sandsynligvis mærke fristelsen til at give op hele tiden, men vi må aldrig overgive os til den, for små ændringer i omstændighederne kan trods alt medføre store omvæltninger i adfærden. Det er præcis, hvad vi behøver for at skabe viljen til at leve sammen i gensidig respekt og værdsættelse af vores etniske, sproglige, kulturelle og religiøse forskelle.

Det kan ikke undervurderes, hvor meget opgaven haster. Men jeg er sikker på, at i kraft af Deres arbejde og Deres engagement vil det lykkes for os at leve sammen i integrerede samfund.

(Stående bifald)

  Formanden. − Præsident Sampaio! På Europa-Parlamentets vegne takker jeg Dem for denne storslåede tale, og jeg takker Dem for Deres store engagement som FN's høje repræsentant i Alliancen af Civilisationer og i interkulturel dialog.

Eftersom De nævnede Middelhavsunionen, vil jeg benytte lejligheden til at oplyse Dem om, at Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet – med deltagelse af repræsentanter fra Israel, Palæstina, de arabiske lande, Europa-Parlamentet og EU's nationale parlamenter – på sit ekstraordinære plenarmøde den 12. og 13. oktober i Jordan vedtog en erklæring om fredsprocessen i Mellemøsten.

Til november vil flere hundrede unge fra alle de lande, der udgør Middelhavsunionen, mødes her, i Europa-Parlamentets mødesal i Strasbourg, og tage del i en dialog mellem civilisationer – en dialog mellem kulturer. Hr. præsident! Vi er engagerede i Deres mål, og vi ønsker Dem alt godt i Deres engagement i Alliancen af Civilisationer. Europa-Parlamentet står bag Dem. Deres ambition er vores ambition.

Præsident Sampaio! Tak, fordi De besøgte Europa-Parlamentet. Obrigado.

(Bifald)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS
Næstformand