Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2085(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0370/2008

Forhandlinger :

PV 21/10/2008 - 6
CRE 21/10/2008 - 6

Afstemninger :

PV 22/10/2008 - 6.2
CRE 22/10/2008 - 6.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0513

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 22. oktober 2008 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Forslag til afgørelse: Godkendelse af Catherine Ashtons udnævnelse til medlem af Kommissionen (B6-0575/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg hilser med tilfredshed udnævnelsen af fru Ashton til medlem af Kommissionen velkommen, og jeg vil gerne påpege, at hendes udnævnelse til livsvarigt medlem af Overhuset er bevis for hendes fortræffelige arbejde for Det Forenede Kongerige. Jeg er ganske overbevist om, at hun vil vise sig lige så værdig til at være kommissær som et andet medlem af Overhuset før hende. Lord Cockfield blev udnævnt som Det Forenede Kongeriges kommissær i 1984 af Margaret Thatchers regering. Han havde en fremragende karriere i Bruxelles, hvor han lagde grunden til det indre marked.

Catherine Ashton kunne sikre sig en plads i EU's annaler ved at give Dohaforhandlingerne et skub fremad. Det er en stor udfordring, men en vellykket afslutning på forhandlingerne ville være til enorm hjælp for udviklingslandene.

 
  
  

Forslag til beslutning: Det Europæiske Råd (B6-0543/2008)

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI).(EN) Hr. formand! Jeg stemte imod det fælles beslutningsforslag om Det Europæiske Råds topmøde på grund af dets dobbeltspil om den irske folkeafstemning og dets tåbelige klamren sig til økonomisk skadelige klimamål. Erklæringen indeholder en hyklerisk forsikring om respekt for den irske forkastelse af Lissabon for umiddelbart derefter i disse dokumenters kodesprog at insistere på, at irlænderne makker ret. Den såkaldte respekt for vælgernes demokratiske beslutning er åbenlyst usand.

Her befinder vi os alle midt i en alvorlig økonomisk krise, den værste, de fleste af os kan huske, men mens skibet er ved at gå ned, bekymrer EU sig kun om at holde facaden i form af klimamålene. Industrien og vores økonomier har ikke råd til evigt voksende grønne skatter nu. Det eneste, vi får ud af det, er at fordrive stadig mere af vores produktionsindustri til Fjernøsten.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne nævne ændringsforslag 3, hvor vi kritiserede flere kommissærer for at have bagatelliseret anmodninger fra Parlamentet, som går langt tilbage i tiden, om at foreslå lovgivning om bedre overvågning af finansmarkederne. Sådan er virkeligheden, men jeg synes, det er vigtigt også at sige, at medlemsstaterne må tage deres del af skylden. Selv om Kommissionen havde forsøgt at gøre noget, tror jeg, den ville have fået en hel del modstand. Men Kommissionen har nu engang et ansvar, og selv om vi har principbaseret regulering i modsætning til regelbaseret, skal den stadig være streng, for let regulering har ikke virket.

Jeg vil også gerne nævne punkt 20, hvor Parlamentet gentager sin respekt for resultatet af den irske folkeafstemning og for resultaterne af ratifikationsprocessen i de andre medlemsstater. Under debatten om den irske folkeafstemning blev det hævdet gang på gang, at Parlamentet ikke ville respektere resultatet. Helt bortset fra alt andet har Parlamentet ingen kompetence her og ingen magt til at gøre noget hverken for eller imod. Jeg hilser dog udtalelsen velkommen i modsætning til min kollega hr. Allister.

Og endelig i punkt 20 tror jeg, at det er muligt at komme det irske folks bekymringer i møde før valget til Parlamentet, men vi må ikke undervurdere, hvad der er behov for her. Der står også, at Parlamentet er klar til at hjælpe med at skabe en bredere og mere informeret konsensus. Jeg synes, det skulle have været formuleret: "skabe en bedre informeret konsensus."

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Den farligste sætning i moderne politik er: "Der må gøres noget." Politikere har en urimelig og uforholdsmæssig stor frygt for at fremstå passive, og derfor betyder det mindre, hvad dette "noget" er, som vi har set under finanskrisen. Det betyder intet, hvad dette "noget" er – 500 mia. GBP i Storbritannien, 500 mia. EUR i Europa, 850 mia. USD i USA – ok, det er "noget," lad os gøre det. Pyt med, hvad de praktiske konsekvenser er.

Sandheden er, at man ikke kan lovgive mod recessioner lige så lidt, som man kan lovgive om solens eller månens baner. Det, vi oplever nu, er en ubarmhjertig korrektion af årene med billig kredit, skabt af de samme regeringer, der holdt renterne på et for lavt niveau i for lang tid. Det var en politisk beslutning, ikke en markedsbeslutning, og den luft, der blev pustet ind i ballonen, strømmer nu ud. Den eneste praktiske ændring, der sker ved at nationalisere vores banker og indføre disse kæmpestore hjælpepakker, er, at i stedet for at sænke skatterne for at hjælpe folk igennem hårde tider, læsser vi en enorm ekstra byrde over på dem. Vores skatteydere vil komme til at betale en høj pris for vores indbildskhed.

 
  
MPphoto
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Vedrørende ændringsforslag 9, som min gruppe stemte imod, var det afgørende for PPE-DE-Gruppen, at den demokratiske proces blev gennemført uden genveje, der skaber et demokratisk underskud, især nu i forbindelse med emissionshandel, hvor der ikke er noget pænt at sige om den parlamentariske proces. Vi har set vildledende tricks, manipulation og til sidst, at ordføreren ignorerede sin egen gruppes politiske vilje.

Det er blevet endnu mere relevant i lyset af den fastlåste situation i Rådet sidste uge. PPE-DE-Gruppen har tilbudt en løsning på problemet med, at industrien skades, når klimaforandringerne afbødes. Derfor støtter ikke kun EU's industri, men også fagforeningerne vores forslag om benchmarking som erstatning for det dyre auktionssystem. Vi står sammen i forsøget på at reducere skadelige udledninger. Det er der ingen tvivl om.

Spørgsmålet er, hvordan det skal gøres. Vores primære bekymring må være vores planet, men jeg vil påstå, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at stoppe klimaforandringerne, ikke fremmes af den arbejdsløshed i EU, der følger af de førende klimavenlige økonomiers nedtur.

 
  
MPphoto
 

  Peter Skinner (PSE).(EN) Hr. formand! EPLP hilser med tilfredshed indholdet af denne fælles beslutning og dette beslutningsforslag om det finansielle klima og økonomien i almindelighed. I forhold til, hvad vi kan gøre nu, er det sandt, at Parlamentet har udstukket en række krav – som til en vis grad har været en form for ønskeseddel – og konkrete forslag om, hvad der skal gøres. Til tider er vi gået længere end Kommissionen. Faktisk har vi til tider – måske af nationale hensyn eller ud fra politiske interesser – både set Parlamentet udvande tekster og foreslå gode tekster.

Men de opfordringer er ganske relevante i dag og har relevans for de omstændigheder, vi befinder os i. Der er mere end nogensinde behov for at styrke tilsynsmekanismerne, men på globalt plan, ikke kun på europæisk plan. Vi må se uden for EU. Derfor er vi også nødt til at tænke på, hvad der sker i forhold til udviklingsbistand rundt om i verden. Vi må styrke vores reserver i forhold til udviklingsspørgsmål, ikke vende ryggen til dem, og man må håbe, at ved at gøre det vil vi opnå den form for økonomisk balance, der er brug for i hele verden. Det er vores opgave at henlede opmærksomheden på disse ting. Det er også vores opgave at gøre mere ved det, og jeg vil fremlægge mere herom skriftligt.

 
  
MPphoto
 

  Ivo Strejček (PPE-DE). (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne opsummere årsagerne til, at jeg stemte imod denne beslutning. For det første er en styrkelse af statens rolle den forkerte løsning i forhold til at komme ud af den finansielle krise. For det andet vil øget regulering og oprettelsen af en ny paneuropæisk tilsynsmyndighed uden klart definerede beføjelser heller ikke være en vej ud af krisen. For det tredje kan Lissabontraktaten, som blev forkastet af den irske befolkning, ikke træde i kraft. Rådet bør således respektere resultatet af den irske folkeafstemning. For det fjerde er Rådet ikke villig til at revidere sine egne urealistiske og ekstremt dyre klimamål. Det vil i sidste ende gå ud over almindelige menneskers levestandard.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). (EN) Hr. formand! Lad mig starte med at sige, at det er korrekt, at Lissabontraktaten ikke kan træde i kraft, før alle 27 medlemsstater har godkendt den, men det betyder ikke, at EU ikke kan gå videre. Personligt ønsker jeg dog ikke, at EU går videre uden Irland. Som Fine Gaels valgkampagneleder i forbindelse med den nylige folkeafstemning vil jeg gerne gøre det fuldstændig klart, at den irske holdning er og bør være, at vi skal være med, hvor det sker i EU. Vi ønsker ikke længere at være en ø bag en ø og domineres af britiske interesser. Vi respekterer, at Storbritannien har sine interesser – det er helt legitimt. Vores interesser ligger et andet sted, og jeg ønsker ikke, at britiske parlamentsmedlemmer leger talsmand for mine vælgere eller for irske interesser her i Parlamentet.

Jeg vil gerne sige, at Fine Gaels parlamentsmedlemmer i PPE-DE-Gruppen støtter beslutningen om Det Europæiske Råds møde som helhed, men kan ikke acceptere, at Parlamentet skulle mene, "at det er muligt at imødekomme de bekymringer, som er blevet fremsat af den irske befolkning for at sikre en løsning, som er acceptabel for alle inden valget til Europa-Parlamentet", da det er op til den irske befolkning at afgøre – op til den at vurdere, hvornår tiden er inde. Det er det synspunkt, som vi skal have frem.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg er ikke særlig tilfreds med indholdet i vores fælles beslutning, og jeg er heller ikke særlig tilfreds med rådsformandens, hr. Sarkozys, indsats. På trods heraf betragter jeg en aftale eller i det mindste evnen til at blive enige om en form for fælles tilgang som et yderst vigtigt skridt, da det værste budskab, som vi kunne sende til den europæiske befolkning, ville være, at vi ikke var i stand til at blive enige om noget. Ikke desto mindre vil jeg gerne bede om lidt sund fornuft. Der er tre faktorer her. Den første er naturligvis finanskrisen, den anden er recessionen, og den tredje vedrører i bund og grund globaliseringens indvirkning på det indre marked. Jeg har talt om dette i mange, mange måneder, ja endog i flere år. Vi synes ikke at være i stand til at standse den voksende strøm af krav, der stilles til europæisk erhvervsliv, og vi er ikke engang i stand til at drøfte disse stigende krav i WTO. Dette misforhold er et kæmpe problem for os.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Désir (A6-0373/2008)

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). (DE) Hr. formand! Som vi alle ved, oplever vikarbranchen en kæmpe fremgang i EU. Det er på den ene side en god ting, da det skaber mange arbejdspladser, men de vidt forskellige nationale regler har generelt betydet, at virkningerne foreløbig har haft tendens til at være negative, især for arbejdstagerne, da det medfører løndumping som følge af lave lønninger og dermed også fører til, at lokale arbejdstagere fordrives. I sidste ende resulterer det også i konkurrenceforvridning, især for små og mellemstore virksomheder, og er til fordel for de virksomheder, der ansætter flest mulige billige vikarer.

Vores formål med direktivet skal derfor være at regulere vikararbejde i EU som helhed og i særdeleshed kræve, at vikaransatte behandles på lige fod med de øvrige ansatte i brugervirksomhederne, hvad angår arbejds- og ansættelsesvilkår. Det ville være i Europas interesse som et økonomisk kraftcenter, og særligt i arbejdstagernes interesse, og det ville forhindre konkurrenceforvridning mellem virksomhederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ewa Tomaszewska (UEN). (PL) Hr. formand! Ethvert ændringsforslag til dette direktiv, uanset hvor relevant det måtte være, ville indebære en betydelig forlængelse af lovgivningsprocessen og efterlade vikaransatte uden retsbeskyttelse i lang tid endnu. Der er tale om et direktiv, som kommer mange år for sent. Det er også udtryk for enighed mellem arbejdsmarkedets parter. Det var årsagen til, at jeg stemte imod alle ændringsforslag.

 
  
  

– Betænkning: Angelilli (A6-0404/2008)

 
  
MPphoto
 

  Neena Gill (PSE). (EN) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi beskyttelsen af børn, der bruger internettet, bekymrer mig oprigtigt. Det er også et spørgsmål, som optager mange af mine vælgere i West Midlands. Jeg ved, at mange forældre og lærere i stigende grad frygter, at børn får adgang til upassende eller potentielt farligt materiale.

Internettet er blevet et magtfuldt, verdensomspændende medie, og denne udvikling har medført flere farer for børn i hele verden. Ny forskning i Det Forenede Kongerige har afsløret, at så mange som hvert tiende barn, der anvender chatrum, har prøvet at blive kontaktet af pædofile på internettet. I erkendelse af, at internettet tilbyder børn en verden af underholdning, muligheder og viden, er vi imidlertid nødt til samtidig at indføre foranstaltninger, der kan beskytte børn på internettet. Jeg mener, at det er vores ansvar at beskytte børn mod skadeligt materiale og mod visse personer, som står bag onlinetjenester.

Parlamentet har en vigtig rolle i forhold til at begrænse adgangen til upassende og ulovligt materiale og øge offentlighedens bevidsthed om farerne på internettet. Jeg bifalder derfor denne betænkning og EU's indsats for at beskytte vores børn. Børn skal kunne drage fordel af alle de muligheder, som denne teknologi giver, uden at frygte for, at nogen vil forvolde dem skade.

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). (DE) Hr. formand! Internettet er i sig selv en positiv opfindelse, men det anvendes i stigende grad af kriminelle, og det har ført til en eksponentiel stigning i en af de mest afskyelige forbrydelser af alle, nemlig handel med børnepornografi.

Hvis De tænker på, at der alene sidste år var en stigning på 16 % i handlen med sådant materiale via internettet – og dertil kommer, at over 20 000 børn i løbet af et enkelt år misbruges, for at disse billeder kan produceres – vil De få en fornemmelse af problemets omfang. Vores mål skal være følgende: nultolerance over for tilfælde af misbrug af børn, strenge straffe til gerningsmændene og maksimal beskyttelse af børn, der bruger internettet.

Jeg glæder mig over den pakke af foranstaltninger, som bakkes op af Parlamentet, og som spænder fra hotlines, installation af blokeringssystemer og oplysning til en styrkelse af politiindsatsen og sporing af finansielle transaktioner.

Parlamentets betænkning er yderst vigtig, da den sender et meget stærkt signal vedrørende beskyttelsen af de svageste medlemmer i vores samfund, vores børn.

 
  
MPphoto
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). (SK) Hr. formand! Internettet er en stor hjælp, men udgør samtidig en stor fare, særligt for vores børn. Børn har langt bedre forstand på computere end deres forældre, og derfor er voksne ofte ikke klar over de utrolig mange fælder, som navnlig børn kan støde på under nogle timers surfing på internettet. Jeg bifalder denne betænkning, og jeg har stemt for den.

Jeg mener, at programmet for et sikrere internet vil være med til at fjerne den kæmpe generationskløft i forhold til vores viden om internettet. Vi har behov for en oplysningskampagne, der er rettet mod forældre og lærere. Jeg støtter oprettelsen af kontaktpunkter i de enkelte EU-lande, hvortil det vil være muligt at anmelde ulovlige aktiviteter vedrørende internetsikkerheden.

Matti Juhani Saari fra Finland lagde videoer ud på internettet, bl.a. på webstedet YouTube, der viste ham selv affyre en pistol på en skydebane. Ti unge mennesker blev senere myrdet af denne bevæbnede galning på en skole i den finske by Kauhajoki. Jeg tror, at vi gennem dette program vil kunne reducere risikoniveauet og sikre, at unge ikke får adgang til sådanne videoer på internettet.

 
  
MPphoto
 

  Jan Březina (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg støttede Angelilli-betænkningen, fordi jeg mener, at den kan bidrage til bekæmpelsen af misbrug af børn på internettet. Jeg så gerne, at vægten blev lagt på at forbedre de instrumenter, som politiet har til rådighed. Det drejer sig nærmere bestemt om at oprette en europæisk database over børnepornografi og hotlines til politiet. Databasen vil være et meget nyttigt redskab i sager om køb af billeder via peer-grupper, da den vil gøre det muligt at kontrollere, om et givet billede allerede har været vist på internettet eller ej, og hvorvidt der allerede er foretaget en efterforskning i forbindelse med det pågældende billede, så unødigt dobbeltarbejde dermed kan undgås. Det ville også være en effektiv foranstaltning at indføre overvågning af betalinger, der foretages på websteder, som indeholder børnepornografi – under fuld overholdelse af reglerne om beskyttelse af privatlivets fred og bankhemmeligheden.

Foreløbig viser erfaringen, at børns sikkerhed på internettet kun kan beskyttes gennem en tilgang på flere niveauer, som involverer barnet, hjemmet, skolen, alle teleoperatører, internetudbydere og offentlige institutioner. Der er et behov for at øge folks bevidsthed og forebyggelsen, hvilket ud fra et teknisk synspunkt ville bidrage til og fremme anmeldelsen af sager og forbedre chancerne for, at politiet efterforsker dem. Jeg er helt overbevist om, at programmet for et sikrere internet kan være en hjælp i den henseende.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne tilføje noget til mandagens forhandling om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier. Jeg støttede naturligvis betænkningen, og jeg hilser den varmt velkommen. I det program, som vi godkendte, er der imidlertid ikke lagt vægt på standardisering af terminologi i forbindelse med farligt indhold. Medlemsstaterne ser også forskelligt på, hvad der blot ikke er tilladt, og hvad der i forvejen betragtes som en kriminel handling. Det vanskeliggør naturligvis bekæmpelsen af internetkriminalitet, som ikke kender nogen grænser, hverken statslige eller kontinentale. Af hensyn til vores børn bør vi prioritere en harmonisering på området, om vi bryder os om det eller ej.

 
  
MPphoto
 

  Koenraad Dillen (NI). (NL) Hr. formand! Jeg stemte eftertrykkeligt for denne betænkning. Det er positivt, at EU ønsker at gøre noget for at beskytte børn mod de mange farer, som hver dag lurer på internettet. Unge bliver vant til internettet fra en meget tidlig alder, men stifter naturligvis samtidig bekendtskab med dets farer.

Det anslås, at ni ud af ti børn i alderen otte til 16 år har været i kontakt med pornografisk materiale på internettet. De, der handler med porno på internettet, bliver stadig mere hensynsløse. Ser vi helt bort fra risikoen for pædofile på internettet og personer, der sælger porno, er der også onlinekasinoerne med deres aggressive markedsføringsteknikker, og i særdeleshed unge er ikke altid opmærksom på farerne.

Det er derfor op til forældre, skoler og lærere, men også politikerne, at beskytte børn mod alt dette. De skal både overvåge og oplyse, særligt blandt samfundets yngste medlemmer, fordi de er lettest at påvirke og er de mest sårbare.

 
  
MPphoto
 
 

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE). (BG) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at den er yderst vigtig. Det er vanskeligt at løse de mange forskellige problemer, der opstår, når børn bruger kommunikationsteknologier, i et enkelt dokument. Dette program er imidlertid nødvendigt af organisatoriske grunde. Når vi drøfter konsekvenserne af de nye teknologier, har vi tendens til at tale om f.eks. de sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle fordele, men bliver for sent opmærksomme på de negativer konsekvenser. De nuværende mekanismer, der skal begrænse produkter, som har en negativ indvirkning, er meget vigtige i forhold til at mindske risikoen, men sideløbende hermed har vi behov for forebyggende programmer. Nu hvor vi har et fælles europæisk program, er det meningen, at den enkelte medlemsstat skal have sit eget nationale program på området. Vi er nødt til at øge offentlighedens kendskab til problemet og lære børn at bruge informations- og kommunikationsteknologier på en fornuftig måde. Noget andet er, at vi er nødt til at tage hånd om faren ved "computerafhængighed". Der er behov for en helhedsindsats, og det er en anden opgave, som de nationale regeringer skal tage sig af.

 
  
  

– Betænkning: Grossetête (A6-0346/2008)

 
  
MPphoto
 

  Milan Gaľa (PPE-DE). (SK) Hr. formand! Tak for ordet og tak til fru Grossetête for betænkningen om forslaget til direktiv om ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for lægemidler. Jeg stemte for betænkningen. Den er et fremskridt i forhold til en harmonisering af lovgivningen, i forhold til forbrugerbeskyttelse og i forhold til at mindske bureaukratiet, øge fleksibiliteten og forbedre patienternes sikkerhed og viden. Samtidig sikrer den en forenkling af arbejdsprocesserne og nedbringer omkostningerne for mellemstore medicinalvirksomheder.

Jeg glæder mig over kommissær Verheugens klare holdning til forfalskede lægemidler, generiske lægemidler af dårlig kvalitet, der ofte ikke har større virkning end placebo, og ulovlige lægemidler og vacciner, som finder deres vej til de europæiske borgere via det sorte marked. Sådanne aktiviteter er strafbare. I en nær fremtid udvikler Kommissionen foranstaltninger, der skal styrke den gældende lovgivning på området, således at ingen af disse lægemidler kan udbredes. Kommissionen vil også indføre sanktioner mod personer, der opererer på dette område. Kommissæren har desuden sikret, at effektive lægemidler produceres i henhold til anerkendte, europæiske standarder og fremstillingsprocesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg er nødt til at kommentere dagens forhandling, hvor jeg naturligvis hilste denne betænkning varmt velkommen. Der blev imidlertid indføjet et krav om, at alle lægemidler, der indeholder det samme aktive stof, skal bære det samme virksomhedsnavn for at undgå, at patienterne bliver forvirrede og tager alt for store doser. Det kan lyde fornuftigt i lægfolks ører, men lægemidler fornys hele tiden, og desuden kan lægemidler, der indeholder det samme eller et tilsvarende aktivt stof, være forskellige i forhold til, hvad de ellers indeholder. Uanset hvilke beføjelser EU generelt måtte have, ville det være absurd og antyde en manglende forståelse for, hvordan systemet fungerer, at bebrejde Kommissionen for ikke at kræve en standardisering af virksomhedsnavne.

 
  
  

– Betænkning: Manders (A6-0195/2008)

 
  
MPphoto
 

  Neena Gill (PSE). (EN) Hr. formand! Det glæder mig meget, at Parlamentet omsider gør noget ved hullerne i timesharedirektivet fra 1994, så forbrugerne kan se frem til en bedre beskyttelse af deres investeringer. I det lange løb vil op til 40 000 europæiske arbejdspladser samtidig blive bevaret. Jeg har en særlig interesse i denne betænkning, for den vedrører et emne, som påvirker mange af mine vælgere direkte. Der er flere timeshareejere i Det Forenede Kongerige end i noget andet europæisk land. Derfor vil dette initiativ forsikre mange af dem om, at EU gør noget for at beskytte dem mod svindlere. Den britiske timeshareindustri har en årlig værdi af ca. 157 mio. EUR, og dette direktiv er et vigtigt skridt fremad i forhold til at gøre op med skruppelløse agenter, som skaber problemer for forbrugerne og giver de "rigtige" sælgere et dårligt ry. Disse nye forenklede regler vil sikre, at forbrugerne nyder samme beskyttelse i hele EU, og samtidig sikrer det lige konkurrencevilkår på markedet for timeshare og andre populære ferierelaterede produkter.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Det glæder mig, at der trods det politiske spøgelse blev opnået enighed om en harmonisering af lovgivningen, som beskytter alle europæere, der planlægger en ferie i udlandet og ønske at leje en bolig uden risiko. Revisionen af timesharedirektivet udelukker utroværdige tjenesteydere fra at blive registreret og øger dermed chancerne for, at folk ikke bliver ofre for bedrageri, hvilket alt for ofte er tilfældet i dag.

Forbrugerne sikres også en fortrydelsesret på 14 dage uden at skulle betale nogen godtgørelse, og de vil endda få kontrakten på et sprog, som de kan forstå, hvilket også er godt nyt for de tjekkiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Gary Titley (PSE). (EN) Hr. formand! Jeg glæder mig ligesom min ven og kollega fru Gills over, at vi får lukket nogle af smuthullerne i dette direktiv.

Timeshare er en stor industri, men timeshare kan også være en stor fidus. Jeg har eksempelvis beskæftiget mig med virksomheden European Timeshare Owners Organisation, som opererer i Spanien – men meget belejligt fra en adresse i Gibraltar – og mine vælgere har fortalt mig, at de blev kontaktet af denne virksomhed, som tilbød at videresælge deres timesharelejlighed. Da de ankom til Spanien efter at have betalt en dyr rejse, fandt de ud af, at der ikke var nogen køber til deres timesharelejlighed, men at virksomheden ønskede at sælge dem andre timeshares.

Jeg har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden i flere uger, og først i denne uge lykkedes det mig omsider, fordi der pudsigt nok ikke er nogen til at besvare opkaldene til de telefonnumre, som virksomheden oplyser – og den lader heller ikke til at besvare sine breve.

Jeg håber, at vi nu vil gå i gang med at slå ned på virksomheder som European Timeshare Owners Organisation, fordi de giver timeshare et dårligt ry, og de ødelægger ærligt talt den spanske ferieindustris image, som jeg ved, at De bekymrer Dem rigtig meget om.

 
  
  

– Betænkning: Andersson (A6-0370/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg kunne ikke stemme for Andersson-betænkningen. Jeg bryder mig ikke om, at de, som ikke var tilfredse med Domstolens afgørelse, nu forsøger at undergrave rettens dom i Laval-sagen fra Sverige med denne betænkning. Tjenesteydelsernes frie bevægelighed er en af fordelene ved EU, og medlemsstaterne skal lægge langt større vægt på at sikre, at både ansatte og arbejdsgivere får bedre kendskab til principperne i direktivet om udstationerede arbejdstagere i dets nuværende form. Det er den rette måde at bekæmpe ulovlig beskæftigelse og også dumping på det europæiske arbejdsmarked på, ikke ved at undergrave domstolens kompetencer. I et demokratisk samfund skal vi højlydt og uforbeholdent kræve vores rettigheder, ikke undergrave dem.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). (EN) Hr. formand! I første del af ændringsforslag 24 anerkendes det, at social dumping var en medvirkende årsag til det irske "nej" til Lissabontraktaten. Det er jeg enig i, og jeg er også enig i, at Rådet bør opfordres til at gribe ind og sikre lige løn for lige arbejde. Ændringsforslaget opfordrer alle medlemsstater til at respektere resultatet af folkeafstemningen i Irland. Det siger sig selv, og desuden er det under alle omstændigheder et lovmæssigt krav, som alle medlemsstater er underlagt.

Der stilles imidlertid også krav om, at vi går i gang med en gennemgribende reform af de eksisterende traktater for at åbne vejen mod et socialt Europa. Tal om at skyde spurve med kanoner! En gennemgribende reform af de eksisterende traktater lyder for mig som at splitte hele regelsættet ad. Vi har i forvejen en glimrende lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling, og vi er i øjeblikket i gang med at forbedre denne lovgivning. Vi er nået frem til en fælles holdning om direktivet om vikaransatte. Dette direktiv vil understøtte arbejdstagernes rettigheder og viser, at Europas sociale hjerte stadig banker.

I ændringsforslag 16 opfordres medlemsstaterne til at anfægte afgørelser afsagt af EF-Domstolen. Det er ikke måden at gøre tingene på. Vi er nødt til at se grundigt på direktivet om udstationerede arbejdstagere og sørge for, at det gennemføres korrekt i alle medlemsstaterne, og såfremt det er nødvendigt at ændre direktivet, må vi gøre det, men det er ikke nødvendigt at foretage en gennemgribende reform af traktaterne.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). (EN) Hr. formand! Med hensyn til afstemningen vil jeg gerne sige, at vi, medlemmerne af Fine Gael, stemte for Andersson-betænkningen, fordi den tager fat på de vigtige spørgsmål, der blev rejst i Domstolens afgørelser i Viking-, Laval- og Rüffert-sagerne, og værner om det grundlæggende princip om ligebehandling og lige løn for lige arbejde.

Betænkningen gør det meget klart, at lovgivningen ikke er fyldestgørende, og vi er nødt til at skabe en bedre balance mellem arbejdstagernes rettigheder og retten til at levere tjenesteydelser, men løsningen er ikke en gennemgribende reform af de nuværende EU-traktater, sådan som der opfordres til i ændringsforslag 24. Løsningen er at forbedre lovgivningen, og derfor stemte vi imod ændringsforslag 24 og ændringsforslag 16, som begge var unyttige og unødvendige, eftersom de ikke vedrører kravene i lovgivningen.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI). (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod Andersson-betænkningen, ikke kun fordi teksten vedrører arbejdsretten – et område, som falder ind under medlemsstaternes kompetence – men også fordi den igen og igen henviser til charter om grundlæggende rettigheder og Lissabontraktaten.

Det er naturligvis ikke første gang, at den fejl begås i en betænkning, men det viser en dyb foragt for de irske vælgere, som har ugyldiggjort traktaten, ja faktisk en foragt for alle vælgere i Europa, som ikke har haft mulighed for at udtrykke deres holdning til Lissabontraktaten på demokratisk vis.

Gang på gang får vi løfter om, at EU vil tage hensyn til befolkningens vilje, at der vil blive gjort noget for at fjerne det demokratiske underskud, og gang på gang viser det sig her i Parlamentet, at EU ikke kan leve op til sine løfter. EU har et troværdighedsproblem, som er mindst lige så stort som problemet med det demokratiske underskud.

 
  
MPphoto
 

  Ewa Tomaszewska (UEN).(PL) Hr. formand! Jeg arbejdede sammen med hr. Andersson som skyggeordfører for Gruppen Union for Nationernes Europa og er fuldt opmærksom på betydningen af de spørgsmål, der behandles i betænkningen, for min egen fagforening, Solidaritet, og andre fagforeninger og også for min politiske gruppe, som er meget optaget af sociale spørgsmål. Jeg har her i min hånd et brev om sagen fra Janusz Śniadek, formanden for fagforeningen Solidaritet.

Betænkningen retter fokus på behovet for at respektere fagforeningers rettigheder og vigtigheden af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, resultatet af denne dialog, særligt kollektive overenskomster, og respekten for princippet om "lige løn for lige arbejde". Derfor stemte jeg for betænkningen, på trods af at henvisningerne til Lissabontraktaten, der, som flere kolleger har sagt tidligere, for nuværende er uberettigede.

 
  
MPphoto
 

  Katrin Saks (PSE). (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg ikke stemte for Andersson-betænkningen.

Selv om denne betænkning er langt mere afbalanceret end den oprindelige version, har jeg og mange af mine gruppemedlemmer fra Østeuropa undladt at stemme. Vi støtter naturligvis princippet om ligebehandling, men vi fornemmede en fare for, at dette slagord ville blive brugt i et forsøg på at forhindre gennemførelsen af en af de grundlæggende frihedsrettigheder i EU – arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette er særlig vigtigt for Østeuropa. Vores arbejdsstyrke ønsker nemlig adgang til det vesteuropæiske arbejdsmarked for – måske blot for en tid – at tjene mere, men jeg tror også, at det er vigtigt af hensyn til den økonomiske udvikling i EU som helhed.

Det er min holdning, at vi i stedet for at ændre lovgivningen på EU-plan, sådan som det er blevet foreslået, bør lægge større vægt på gennemførelsen af direktivet og på bestemmelserne i medlemsstaterne.

 
  
  

Skriftlige Stemmeforklaringer

 
  
  

– Forslag til afgørelse: godkendelse af udnævnelsen af Baroness Catherine Ashton til medlem af Kommissionen (B6-0575/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Med forbehold af ændringsforslagene stemte jeg for den lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordningen fra 2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager. Der er tale om en beslutning, som bygger på en betænkning af min tyske kollega fru Gebhardt. I lyset af borgernes større mobilitet inden for EU, som har medført et øget antal "internationale" ægteskaber, hvor ægtefællerne med andre ord har forskellig nationalitet, bor i forskellige medlemsstater eller bor i en medlemsstat, hvor mindst en af dem ikke er statsborger, og på grund af den stigende skilsmissefrekvens i EU var det nødvendigt at ændre gældende lov og de gældende lovvalgsregler i ægteskabssager, som hvert år berører et stigende antal borgere. Vi bør hele tiden minde om, at traktaterne fastlægger den gradvise indførelse af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem foranstaltninger, der er rettet mod at fremme "foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence".

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg bakker op om Catherine Ashton som ny handelskommissær. Det glæder mig meget, at vi omsider får en kvindelig handelskommissær og for første gang en kvindelig britisk kommissær. Jeg tror, at hun vil være en meget modtagelig og åben kommissær, som vil arbejde tæt sammen med Parlamentet.

 
  
  

– Forslag til beslutning: Det Europæiske Råd (B6-0543/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Colm Burke, Avril Doyle, Jim Higgins og Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Vi vil gerne tilkendegive, at Fine Gaels parlamentsmedlemmer i PPE-DE-Gruppen støtter forslaget til beslutning om Det Europæiske Råds møde i sin helhed, men kan ikke acceptere, at Parlamentet skulle mene, "at det er muligt at imødekomme de bekymringer, som er blevet fremsat af den irske befolkning for at sikre en løsning, som er acceptabel for alle inden valget til Europa-Parlamentet", da det er op til den irske befolkning at afgøre – op til den at vurdere, hvornår tiden er inde.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative Parti bakker op om de dele af beslutningen, som vedrører landenes samarbejde om den aktuelle finanskrise og den støtte til SMV'er, der gives udtryk for i den forbindelse. Vi er også enige i, at EU skal fastholde sine klimamål. Vi bifalder beslutningens klare støtte til Georgien efter den nylige russiske intervention af landet.

Da vi er kraftige modstandere af Lissabontraktaten, kan vi imidlertid ikke støtte teksten på det punkt. Vi er også imod en fælles europæisk indvandringspolitik.

Af disse grunde undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. − (PL) I dag stemte vi imod beslutningen om Det Europæiske Råds møde i Bruxelles, fordi vi ikke er enige med flertallet af medlemmerne i de to sidste spørgsmål, der blev drøftet på EU-topmødet. Efter min opfattelse sluttede ratificeringen af Lissabontraktaten definitivt, da resultatet af den irske folkeafstemning forelå. Det betyder, at ethvert forsøg på at presse på med forfatningsprocessen i EU er formålsløst. Jeg er også uenig i flertallets holdning til energi- og klimaspørgsmålet. Jeg vil gerne påpege, at kunstige løsninger er en trussel mod erhvervslivet og forbrugerne i mange lande, inklusive Polen.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg og mine kolleger fra det irske, politiske parti Fine Gael stemte for beslutningen og ønsker hurtigst muligt, at den irske regering klart og entydigt ratificerer Lissabontraktaten. Vi skal dog passe på med at behandle de irske vælgere som uforstandige. Der er behov for politisk klarhed, når det gælder resultatet af folkeafstemningen den 12. juni og enhver beslutning om et nyt forsøg på at få traktaten ratificeret.

Vi ville hurtigere nå til det punkt og have en bedre chance for et "ja", hvis vi var fri for diktater fra kolleger vedrørende tidsplanen for vores ratificeringsproces, f.eks. "inden valget til Europa-Parlamentet" i punkt 20, som jeg stemte imod i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om konklusionerne fra Det Europæiske Råd (den 15. og 16. oktober 2008), fordi jeg er enig i, at der måtte gribes ind på finansmarkederne. Det var forståeligt i lyset af det presserende behov for at reagere på de europæiske borgeres frygt og forsyne markedet med likviditet og sikkerhed, med alle de dermed forbundne fordele for familierne og SMV'erne.

Vi må imidlertid ikke glemme, at der i denne beslutning også slås til lyd for at indføre gennemgribende foranstaltninger, som er rettet mod en omstrukturering af det internationale finansielle system, navnlig ved at styrke samarbejdet og koordineringen mellem reguleringsmyndighederne på fællesskabsplan og sikre EU et retfærdigt og effektivt tilsynssystem. En øget regulering af finansmarkedet er vigtig, men vi har først og fremmest behov for bedre regulering. Denne beslutning går i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Jeg glædede mig over Parlamentets opbakning til den europæiske pagt om indvandring og asyl under afstemningen om beslutningen om Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008, som jeg stemte for.

Medlemmerne bifaldt initiativet fra det franske EU-formandskab, som foreslår en afbalanceret helhedstilgang til indvandring, og som fastholder EU's ansvarlige beslutning om at fremme lovlig indvandring og for alvor sætte ind over for ulovlig indvandring.

Helhedsindsatsens succes er blevet styrket af det franske formandskabs indsats for at sikre en hurtig vedtagelse af de forslag til direktiver, der i øjeblikket er til forhandling, og dermed forvandle disse ambitiøse erklæringer til konkrete tiltag. Der er bl.a. direktivet om en kombineret ansøgningsprocedure og et sæt fælles rettigheder, der er direktivet om opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det "blå kort"), og så er der direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Denne pagt udgør en integreret del af vejen mod en egentlig fælles indvandrings- og asylpolitik, som værner om grundlæggende rettigheder og menneskelig værdighed – værdier, som Parlamentet forsvarer.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Med hensyn til ændringsforslag 7, som blev fremsat af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, vil vi gerne påpege, at vi ønsker, at medlemsstaterne skal kunne følge deres egen strategi i arbejdet med at reformere Bretton Woods-institutionerne.

Da dokumenterne vedrørende det fælles beslutningsforslag og ændringsforslagene hertil kom sent, undlod vi at deltage i afstemningerne fra punkt 19 (ingen af disse var imidlertid afstemninger ved navneopråb).

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det fælles beslutningsforslag fra PPE/PSE/ALDE/UEN afslører begrænsningerne i og de reelle hensigter med de foranstaltninger, som EU indtil nu har vedtaget.

Ved at lukke øjnene for de reelle årsager til den aktuelle finanskrise – som skal findes i den stigende akkumulering og koncentration af kapital, i finansindustriens stigende dominans i økonomien, i spekulation og i kapitalens frie og uhindrede bevægelighed – og ved at reducere disse problemer til et spørgsmål om "manglende gennemsigtighed" og "utilstrækkeligt tilsyn" med finansmarkederne forsøger flertallet i Parlamentet at gøre det umulige. De ønsker med andre ord at redde systemet fra en krise, som er en iboende krise, ved (hvert øjeblik) at genskabe "tilliden til markederne" og tilføre offentlige midler uden nogen egentlig sikkerhed, sådan som det er tilfældet i Portugal, hvor der netop er blevet udskrevet en ægte "blankocheck" på et beløb svarende til alle de strukturfondsmidler, som landet kan anvende inden for Fællesskabets nuværende finansielle ramme.

Alle disse foranstaltninger, som Parlamentet finder så prisværdige, er blot en undvigemanøvre i forhold til at gøre noget ved de grundlæggende aspekter såsom at skabe en stærk, effektiv offentlig bank i hvert land, som kan tage hånd om dets udviklingsbehov, afskaffe "skattely", indføre krav til kapitalbevægelser og gøre op med finansiel spekulation, ændre EU's pengepolitik og stabilitetspagten, stoppe privatiseringen og liberaliseringen af økonomien osv.

I stedet ønsker flertallet i Parlamentet at fastholde den nyliberale dagsorden.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. − (EN) I beslutningen om Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008 behandles en række vigtige spørgsmål, bl.a. den internationale finanskrises konsekvenser for økonomien, strategier til bekæmpelse af den finansielle krise, bedre regulering, der kan styrke EU's lovgivnings- og tilsynsramme, energi og klimaændringer og energiforsyningssikkerhed. Jeg mener imidlertid ikke, at vi har formået for alvor at tage hånd om problemerne med energiforsyningssikkerheden i lyset af de seneste løfter fra Kommissionen og det franske formandskabs konklusioner. Kommissionen har påtaget sig at udforme sammenkoblingsplanen for Østersølandene og forelægge den for EU's energiministre i december. Rådet betragter det som en prioritet at koble Estland, Letland og Litauen til det europæiske elnet og sprede gaskilderne for at mindske afhængigheden af russisk gas. Jeg foreslog at indføje disse forslag i beslutningen, men de blev ikke taget med under forhandlingerne mellem de politiske grupper, og det gjorde mit mundtlige ændringsforslag heller ikke. Jeg mener ikke, at Parlamentet har formået at vise solidaritet med de baltiske lande, som i forvejen udgør det mest isolerede område i Fællesskabet energimæssigt og er i Ruslands magt med hensyn til gas. Af ovennævnte årsager undlod jeg at stemme om det fælles beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I Kosovokonflikten har EU taget parti for regeringen i Priština, men fastholder Georgiens territoriale integritet i konflikten i Kaukasus. EU må én gang for alle gøre det klart, om EU er for eller imod befolkningers ret til selvbestemmelse. Hvis EU tager de ambitiøse løfter, der altid gives udtryk for, alvorligt, må EU holde op med at anvende dobbelte standarder og indtage en neutral rolle som mægler i stedet for altid kun at repræsentere USA's interesser.

Finanskrisen rejser imidlertid også tvivl om EU's opfattelse af sig selv. I de seneste årtier har EU trods alt vist sig at være et redskab til fremme af ubehersket liberalisme. Det er ikke borgerne, men den nådesløse gennemførelse af en nyliberal holdning, der har været i centrum. Nu skal vi ikke blot se at få indført strenge minimumsstandarder for finanstilsyn i hele EU, men også pålægge dem, som nyder godt af det internationale finanssystem, at bidrage solidarisk. Det kunne eksempelvis danne grundlag for en sikkerhedsfond, der støtter banker under en krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Mens medlemsstaternes centrumvenstre- og centrumhøjreregeringer afviser at efterkomme selv de mindste lønkrav eller andre krav fra arbejdstagerne med den begrundelse, at økonomien ikke kan bære det, pumper Rådet på det skammeligste billioner af euro ind i bankerne og monopolerne og tvinger endnu engang arbejdstagerne til at bære krisens omkostninger.

Hurtige kapitalistiske omstruktureringer, afskaffelse af arbejdsmarkedsrelationerne, ødelæggelse af socialsikrings- og forsikringsordninger, akkordløn og arbejdsløshed er kendetegnende for det nye uvejr, som beslutningerne på EU-topmødet varsler. Dette hensynsløse angreb suppleres af den europæiske aftale om indvandring og asyl, som sætter umenneskelige barrierer op for indvandrere i EU, mens der samtidig sørges for, at monopolerne kan få opfyldt deres behov for billig arbejdskraft.

Samtidig skjuler Rådets beslutninger EU's skinhellige interesse i klimaet, eftersom prisen på energi nu skal baseres på fondsbørsernes luner, uanset produktionsomkostningerne, hvorved monopolernes indtjening vil stige på bekostning af miljøet.

Der findes ingen løsninger, som gavner befolkningen, når fokus er rettet mod at styrke konkurrenceevnen og sikre kapitalen frit spil, hvilket i endnu større udstrækning er tilfældet i EU's og regeringernes foranstaltninger, som skal forsyne monopoler med statsstøtte, samtidig med at angrebene på befolkningen intensiveres for at redde det kapitalistiske system ud af dets krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Råd den 15. og 16. oktober var vigtigt på grund af dets reaktion på finanskrisen. Selv om andre spørgsmål fortjener opmærksomhed og kunne drøftes, er det finanskrisen, som vores opmærksomhed nødvendigvis er rettet mod. Over for finanskrisen, hvor den manglende kredit i ordets sande, etymologiske forstand dag efter dag resulterede i nye problemer og nye trusler, var den europæiske reaktion effektiv og genskabte den fornødne tillid til markederne.

Uanset hvad De måtte mene om årsagerne til krisen og om de bedste muligheder for at løse den, bekræfter omstændighederne denne fortolkning. I den forstand bør de europæiske institutioners reaktion hilses velkommen. Analyserer man den europæiske reaktion, er der én ting, som skiller sig ud. Der er ikke taget højde for de afgørende møder, der skal til for at genskabe tilliden til markederne, i de nuværende traktater eller i Lissabontraktaten. Det beviser, at EU, som den union af stater den er i dag og forhåbentlig fortsat vil være i fremtiden, har behov for institutionel fleksibilitet og frem for alt et stærkt og målrettet politisk lederskab. Det var det, vi oplevede, og det har tydeligvis gjort mere for at bringe europæerne tættere på EU end nogen pr-strategi eller institutionel forhandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Forkastelsen af ændringsforslag 4 er en skuffelse. Finanskrisen burde ikke indebære, at vi løber fra vores internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaændringer og fattigdom.

 
  
  

– Indstilling ved andenbehandling: Désir (A6-0373/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg bifalder betænkningen af hr. Désir fra Den Socialdemokratiske Gruppe, som har gjort Parlamentet i stand til at vedtage et direktiv, der beskytter vikaransatte ved at fastslå deres ret til de samme arbejdsvilkår som fuldtidsansatte. Medlemsstaterne skal nu vedtage de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser, så direktivet er gennemført i national ret senest tre år efter dets offentliggørelse i EU-Tidende. Direktivet har også til formål at etablere passende rammer for anvendelse af vikararbejde med henblik på at bidrage effektivt til jobskabelsen og udviklingen af fleksible arbejdsformer, hvilket, jeg mener, er en særlig vigtig løsningsmodel i denne krisetid.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af direktivet om vikararbejde, som omsider vil sikre ligebehandling på arbejdspladsen for nogle af vores mest udsatte arbejdstagere.

Dette direktiv har været lang tid undervejs. Der er gået seks år, siden Kommissionen første gang fremsatte forslag til et direktiv om vikaransatte, og i den tid er antallet af vikaransatte i den offentlige og private sektor steget kraftigt. Vikararbejde bidrager til en dynamisk og fleksibel moderne økonomi og kan ofte være en vej ud af langtidsledighed og tilbage på arbejdsmarkedet. Vikaransatte bør imidlertid ikke behandles som andenklasses arbejdstagere, og vikarbureauerne bør ikke kunne skævvride arbejdsmarkedet ved at forringe andre arbejdstageres løn- og arbejdsvilkår.

Det glæder mig derfor, at Parlamentet ved at godkende den kompromisaftale, som de europæiske beskæftigelsesministre nåede frem til i Ministerrådet i juni, nu har sikret, at dette direktiv vil træde i kraft. Det er fantastisk nyt for de ca. 1,3 mio. britiske arbejdstagere, som vil blive beskyttet af denne lovgivning, og det tjener som et fremragende eksempel på, at EU's indre marked er et socialt marked, som kombinerer beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder med et fleksibelt arbejdsmarked.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) Resultatet af dagens afstemning i Parlamentet om direktivet om vikararbejde, som indfører princippet om lige løn for lige arbejde og dermed beskytter såvel vikaransattes som fastansattes løn- og arbejdsvilkår, er meget kærkomment.

Den irske og den britiske regering har i mange år stået i vejen for at sikre vikaransatte en bedre beskyttelse på EU-plan. Vikaransatte er blevet forskelsbehandlet i forhold til deres arbejdsvilkår og deres ret til at organisere sig i en fagforening. Resultatet af dagens afstemning i Parlamentet om sidste etape mod et nyt direktiv er en kæmpe sejr i kampen mod det igangværende kapløb mod bunden. Vikarbureauer har alt for længe fået lov til at underminere fastansattes løn- og arbejdsvilkår, hvilket går ud over alle arbejdstagere.

For at sikre en hurtig indførelse af lovgivningen vedtages Rådets fælles holdning i denne betænkning uden ændringsforslag. Rådet sendte forslaget til direktiv til andenbehandling i Parlamentet efter at have godkendt Parlamentets ændringsforslag fra førstebehandlingen. At fremsætte ændringsforslag på dette tidspunkt i processen er ganske enkelt uansvarligt, og balladen blev skabt af dem, som hellere vil dyrke partipolitik end sikre vores borgere bedre arbejds- og levevilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi erkender, at vedtagelsen af Rådets fælles holdning om vikararbejde og vikarbureauer har en vis betydning for arbejdstagere i de forskellige EU-lande, hvor lovgivningen er meget ringe, og hvor den største og alvorligste udnyttelse finder sted i forbindelse med anvendelse af denne arbejdsform.

Det er derfor afgørende, at ansatte, der udsendes af vikarbureauer, sikres ligebehandling i brugervirksomheden, selv i forhold til løn. Det er også afgørende, at denne ligebehandling anerkendes fra dag ét, og at enhver undtagelse fra princippet skal godkendes af arbejdsmarkedets parter gennem en kollektiv overenskomst, som parterne indgår på nationalt plan.

Det bedste havde imidlertid været at undgå sådanne undtagelser, sådan som vi også foreslog. Det havde også været hensigtsmæssigt med en klarere definition af konceptet vikararbejde, så brugen heraf kunne begrænses til alene ekstraordinære tilfælde eller med andre ord til perioder med stor travlhed og perioder, hvor den fastansatte ikke kan arbejde. Vi beklager, at flertallet, herunder PSE-Gruppen, forkastede vores forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Mange af de ændringsforslag, som Parlamentet tager stilling til i denne betænkning, er meget prisværdige. Ændringsforslagene vedrører imidlertid spørgsmål, som bør håndteres på nationalt plan og ikke af EU-institutionerne. Vi har derfor stemt imod disse ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Efter seks års forhandlinger har Parlamentet omsider godkendt direktivet om vikaransatte. Der er i dag store forskelle mellem mellemstaternes nationale lovgivning om vikararbejde. Vikararbejde får imidlertid større og større betydning i alle EU-landene, og arbejdsmarkedet udvikler sig på dynamisk vis. Det anslås, at i EU som helhed er ca. 3 mio. mennesker ansat som vikarer i omkring 20 000 virksomheder. Af den grund har vi behov for en mere præcis definition af, hvad denne arbejdsform dækker.

Disse regler er særlig vigtige for de ansatte selv. Vikaransatte vil nu få en garanti for, at når de arbejder for en arbejdsgiver, vil det være under de samme vilkår, som arbejdsgiveren ville tilbyde personer, der ansættes direkte med henblik på midlertidig ansættelse. Desuden vil disse vilkår skulle gælde fra den dag, som vikaransættelsen starter.

Endvidere vil vikarbureauerne også drage fordel af direktivet om vikaransatte. Vikararbejde giver nemlig virksomhederne mulighed for at forvalte deres medarbejderstab på fleksibel vis, særligt i forhold til sæsonbetonet arbejde, dvs. hvor en virksomhed i en periode har behov for flere ansatte for at efterkomme efterspørgslen på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. − (LT) Der er i øjeblikket store forskelle mellem de nationale love, som regulerer vikararbejde. Den uklare koordinering af vikarbureauernes aktiviteter skaber situationer, hvor vikaransatte udnyttes. Under møder med litauere, der arbejder i udlandet, har jeg flere gange hørt, hvordan de får mindre i løn, ofte slet ikke får løn for det udførte arbejde eller ulovligt får fratrukket transport- og leveomkostninger i deres løn.

Desuden er vikaransattes arbejde mere barsk og ofte sundhedsskadeligt. Samtidig pålægges de at arbejde hårdere og hurtigere end de øvrige ansatte. Folk, der udfører vikararbejde, mangler også social sikring. Vikararbejde bliver stadig mere udbredt i alle EU-landene, om end denne gruppe arbejdstagere er meget forskellig fra land til land. Jeg er enig i Parlamentets og Rådets generelle holdning og tror, at dette direktiv vil være med til at forbedre arbejdsvilkårene for flertallet og sikre vikaransatte social sikring. Vikarbureauer vil blive behandlet som arbejdsgivere og vil skulle sørge for, at de ansatte tildeles alle de rettigheder, som de har krav på.

Den almindelige ansættelsesret vil finde anvendelse på vikaransatte. De vil skulle betales den samme løn som de øvrige ansatte og omfattes af de samme socialsikringsordninger. Efter initiativ fra Parlamentet vil disse rettigheder være gældende fra den første arbejdsdag. Under afstemningen stemte jeg imod GUE-Gruppens ændringsforslag, som var rettet mod, at medlemsstaterne skulle forbyde eller begrænse jobmuligheder gennem vikarbureauer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter direktivet om vikararbejde. Storbritanniens 1,3 mio. vikaransatte vil nu få tildelt rettigheder, der svarer til deres fastansatte kollegers. Jeg støtter fuldt ud, at vikaransatte får de samme rettigheder på områder som sygedage, pensionsbidrag, ligeløn og adgang til erhvervsfaglig uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning ved andenbehandlingen. Medlemsstaterne skal nu indføre den forbedrede beskyttelse for personer, som udfører vikararbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Vikarbureauer beskæftiger ca. 3 mio. mennesker i EU. De anslås at levere tjenesteydelser til en værdi af 75 mia. EUR.

Forslaget til direktiv om vikaransattes vilkår har til formål at sikre vikaransatte en minimumsbeskyttelse og samtidig støtte vikarbranchen. Det er blevet et eksempel for social lovgivning på et tidspunkt, hvor der er udbredte forventninger om et socialt Europa.

Hovedformålet med dette direktiv er at forhindre forskelsbehandling af vikaransatte med hensyn til løn, sociale og ansættelsesmæssige rettigheder og gældende lovgivning.

Der vil heller ikke være forskelsbehandling med hensyn til arbejdstid, overarbejde, ferie og beskyttelse af gravide.

Et meget vigtigt aspekt af direktivet er, at vikaransatte nu er dækket lige fra dag ét. Enhver fravigelse af dette princip skal altid drøftes med arbejdsmarkedets parter.

Der er ingen tvivl om, at der er kæmpe forskelle i vikaransattes arbejds- og lønvilkår. Disse forskelle skal udlignes snarest muligt.

Af ovennævnte grunde valgte jeg under afstemningen at stemme for forslaget for hurtigst muligt at kunne beskytte denne gruppe arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Det direktiv, som Parlamentet har godkendt under påskud af at sikre arbejdstagere såkaldte "lige rettigheder", giver slavehandlere, som misvisende kaldes "vikarbureauer", mulighed for at starte og drive virksomhed. Medlemsstaterne pålægges at forbyde enhver hindring af deres anerkendelse og virksomhed og beskytte deres ret til et vederlag for deres "tjenesteydelser", med andre ord løsepenge fra deres slavehandel.

I virkeligheden fritager det den reelle arbejdsgiver fra enhver forpligtelse over for de ansatte, som regnes for at være ansat hos disse slavehandlere, der kun på papiret ansætter personale. Arbejdsgiverne behøver således ikke længere at overholde de forpligtelser, som de er pålagt i henhold til arbejds- og socialsikringslovgivningen (f.eks. kravet om at betale forsikringsbidrag), og de fritages for ethvert ansvar, eksempelvis erstatningsansvar i tilfælde af en arbejdsulykke.

Reelt set beskytter direktivet ikke de ansattes/slavernes rettigheder. Tværtimod fratages de samtlige rettigheder.

Den påståede beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder viser sig at være en beskyttelse af slavehandlere, en legitimering af kapitalens ansvarsforflygtigelse og en rå udnyttelse af arbejderklassen.

Tilfredsstillelsen af den almindelige, moderne befolknings behov og sikringen af borgernes rettigheder forudsætter, at der gøres op med EU's politik mod folket, og at der kommer et modangreb fra arbejdstagerne, hvor de gør deres betingelser klart, så folket kan gøre krav på sin magt.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) EU's direktiv om vikararbejde øger den store mængde EU-lovgivning og britisk lovgivning, som gør livet for arbejdsgivere og forretningsfolk mere kompliceret, dyrere, mere restriktivt, mindre fleksibelt og generelt mere problematisk. I en tid med international konkurrence er det endnu vigtigere, at Det Forenede Kongerige og andre europæiske lande fastholder alle de konkurrencefordele, som de måtte have i deres økonomier. Beskæftigelseslovgivning bør derfor være et anliggende, som de nationale myndigheder og ikke EU tager sig af. Direktivet tager sigte på at skabe en fælles ramme for hele Europa, der skal regulere løn- og arbejdsvilkårene for vikaransatte, som udsendes af vikarbureauer. Det ville få en meget negativ indvirkning på det britiske arbejdsmarked med dets ca. 1,4 mio. vikaransatte. Det ville også være et incitament for vandrende arbejdstagere, som kan drage fordel af direktivet. Da vi går ind i en periode med recession, er det endnu vigtigere, at der bliver flere fleksible beskæftigelsesmuligheder for vores egne borgere, og at navnlig små virksomheder hjælpes og ikke belastes.

 
  
  

– Betænkning: Angelilli (A6-0404/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg vil gerne give udtryk for min opbakning til Kommissionens og Rådets forslag vedrørende brugen af internettet og kommunikationsteknologier. Mens onlineteknologier som mobiltelefoner på den ene side giver en række muligheder, er der fortsat en risiko i forhold til børn og i forhold til, at disse teknologier bliver misbrugt. Blandt de risici, som børn står over for, er risikoen for at komme i nærheden af børnepornografisk materiale eller blive kontaktet af personer, som vil være venner med dem for senere at udnytte dem seksuelt (grooming), eller blive offer for mobning på internettet (cybermobning).

I lyset af at problemerne på området er blevet yderligere forværret med fremkomsten af nye teknologier og tjenesteydelser, er Kommissionens foreslåede nye program, som skal beskytte børn bedre mod de nye risici, de er udsat for, afgørende, og jeg er helt enig i de foreslåede tiltag og foranstaltninger.

Jeg er fuldt opmærksom på alvoren og faren, når børn oplever krænkende adfærd, eftersom min egen datter – der knap nok er teenager – har været udsat for det. De fleste unge er nysgerrige og tror, at når de er kommet i puberteten, er de voksne. Det er et meget følsomt tidspunkt i deres liv, og vi skal gøre vores yderste for at sikre en form for sikkerhed og beskyttelse, der er i deres egen interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Kommissionens forslag til et program for et sikrere internet, som fra den 1. januar og fem år frem, takket være 55 mio. EUR i støtte, skal beskytte børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier såsom mobiltelefoner. Programmet vil støtte offentlige oplysningsaktiviteter og bekæmpelsen af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd med henblik på at fremme et sikrere internetmiljø. Jeg vil gerne rose ordføreren, fru Angelilli, for den omhyggelighed, hvormed hun har håndteret alvorlige emner som børnepornografi og grooming, og for de forskellige forslag til, hvordan vores "små surfere" kan beskyttes mod de potentielle farer.

Det forholder sig sådan, at i takt med at nye teknologier udbredes, og computerkendskabet bliver større, øges risikoen for, at børn bliver udsat for ulovligt indhold og skadevoldende adfærd. Af den grund er vi forpligtet til at garantere dem sikker adgang til de nye medier.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE), skriftlig. − (SV) Initiativer og foranstaltninger, der skal forhindre børn i at blive udsat for ulovligheder, når de bruger internettet, er ekstremt vigtige og nødvendige. Af den grund stemte vi for fru Angelillis betænkning om indførelse af et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier. Vi vil imidlertid gerne understrege, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis medlemsstaterne selv tog initiativ til og finansierede en række af de foranstaltninger, der foreslås i betænkningen. Andre foranstaltninger, som har til formål at bekæmpe eksempelvis børnepornografi, bør imidlertid udvikles gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne på grund af problemets internationale karakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, Nigel Farage og John Whittaker (IND/DEM), skriftlig. − (EN) Vi er enige i, at børn bør beskyttes mod sexforbrydere, cybermobning og andre farer, som lurer på internettet. Vi har imidlertid to indvendinger mod denne lovgivning. For det første giver den EU mulighed for at få større kontrol over internettet, og vi føler, at EU allerede nærmest har monopol på mediekanalerne. For det andet føler vi ikke, at den skyggeagtige Europol-enhed bør inddrages i nogen form for retshåndhævelse. Vi føler, at den relevante måde at beskytte børnene på er gennem de nationale parlamenter og de nationale retshåndhævende myndigheder, som vil kunne udvikle en relevant internetbeskyttelse for børn. Det vil garantere den demokratiske legitimitet, som kun nationale parlamenter kan sikre, og garantere den praktiske effektivitet, som kun national retshåndhævelse kan levere.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over udviklingen af et flerårigt fællesskabsprogram (2009-2013), som skal øge offentlighedens bevidsthed og lære børn om sikker brug af internettet, især hvordan de undgår ulovligt indhold, grooming og cybermobning.

Ifølge de nyeste statistikker fra Eurobarometer bruger knap 74 % af unge (mellem 12 og 15) internettet i mindst tre timer hver dag. Langt de fleste af disse børn indrømmede, at de ved et tilfælde havde fået adgang til pornografiske billeder.

Det er afgørende, at vi hurtigst muligt vedtager alle de foranstaltninger, som synes at være nødvendige for at beskytte vores børn mod de voksende farer, som de udsættes for på det stigende antal websider, der viser indhold, som er skadeligt for børn, navnlig børnepornografi.

Vi skal standse stigningen – ca. 16 % det seneste år – i antallet af sager om misbrug af børn på internettet, et problem, som forværres af en bekymrende tendens mod, at stadig yngre børn involveres.

Af den grund støtter jeg indførelsen af dette program og oprettelsen af kontaktpunkter og hotlines, hvortil denne form for indhold kan anmeldes, og jeg støtter også udviklingen af en "børnesikkert"-mærkning til websider.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Filip (PPE-DE), skriftlig. − (RO) Betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn mod det hav af websteder, som viser pornografi og vold, og mod andre kommunikationsteknologier er mere end velkommen, selv om der er alt for høje forventninger til den.

Var det virkelig nødvendigt at vente på, at børn dræbte børn, eller at børn overfaldt børn, før vi tog dette skridt? Det ville være vanskeligt at forestille sig denne situation i det europæiske samfund for få år siden. Alt dette er sket på grund af globaliseringen, som bl.a. indebærer kommunikation på tværs af grænser, og det har skabt en situation, hvor information er blevet en vare, hvis eneste og klare mål er at skabe profit for enhver pris, i stedet for at være et redskab til udbredelse af sandhed, lærdom og skønhed.

Derfor er Rådet og Kommissionen nødt til at tage betænkningen helt alvorligt, da vi ikke ønsker at komme ud i en situation, hvor vores egne børn leder det fremtidige samfund mod kriminalitet, vold og pornografi. Jeg stemte for denne betænkning i håbet om, at den kunne sætte gang i udarbejdelsen af et direktiv, som ville forhindre børn i at få adgang til upassende indhold, men samtidig respekterede borgernes ret til information.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Der findes i dag hundredvis af simple, lettilgængelige og billige computerprogrammer, som effektivt forhindrer børn i tilfældigt at komme ind på upassende internetsider. Desuden er der i de fleste standardbrowsere installeret forskellige "børnefunktioner" – hvilket gør det let for forældre at overvåge de sider, som deres børn besøger. Ordføreren foreslår på et meget uklart grundlag, at der afsættes hele 55 mio. EUR af de europæiske skatteyderes penge til et europæisk propagandaprogram, som efter vores opfattelse er unødvendigt, dyrt og ineffektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Evnen til at bruge computere og adgangen til internettet vokser i takt med udbredelsen af nye teknologier. En af de største grupper af internetbrugere er børn og unge. Selv om internettet giver adgang til information, er der desværre også mange farer. Børn og unge er en af de mest udsatte grupper. Undersøgelser viser, at næsten alle børn er stødt på pornografiske billeder. Det yderst bekymrende er, at der er en tendens til, at de børn, som bliver ofre herfor, er yngre og yngre.

Efter min opfattelse skal bekæmpelsen af dette fænomen gøres til en prioritet. Det betyder, at der skal sættes ind på flere plan ved at involvere forældre, skoler, teleoperatører, internetudbydere, ngo'er og selvejende institutioner. Der er i særdeleshed behov for et øget kendskab til, hvordan skadevoldende adfærd undgås, et effektivt system til anmeldelse af misbrug og en forbedring af politiets og undersøgelsesmyndighedernes ressourcer. Jeg mener desuden, at en bred oplysningskampagne ville øge børns bevidsthed om risiciene ved at bruge de nye teknologier.

Derfor er det mig en glæde at stemme for en bevilling på i alt 55 mio. EUR for perioden 2009-2013 til programmet for et sikrere internet, som indgik i det forslag, der var til afstemning. Jeg mener, at disse ressourcer vil gøre det muligt at nå programmets målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. − (LT) Med den hastige udbredelse af nye teknologier og det voksende kendskab til it bruger stadig flere børn og unge internettet. Mindreårige udsættes ofte for websteder på internettet, der tilskynder til skadevoldende adfærd og børnepornografi, fremmer prostitution af mindreårige, reklamerer for diæter, der fører til anoreksi, eller ansporer til selvmord. Ifølge Interpol vokser antallet af nye børnepornografiske billeder på internettet hvert år. Vi skal løse problemerne med børns sikkerhed på internettet på alle niveauer og involvere børn, deres familier, skoler og hele samfundet. Vi skal oplyse børnene om de farer, de står over for som følge af brugen af nye teknologier. Vi skal hjælpe børnene med at genkende tilfælde af mulig misbrug, chikane, vold eller andre risici samt de former, de optræder i, og vi skal lære børnene, hvordan de beskytter sig selv. I Kommissionens nye "program for et sikrere internet" foreslås det, at der tildeles 55 mio. EUR til kampen mod adfærd på internettet, der er skadevoldende for børn og unge. Programmet skal skabe et sikkert internetmiljø og fremme forebyggelsen af kriminalitet. Det indeholder planer om oprettelse af en fælles database og udveksling af god praksis på internationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Roger Knapman og Thomas Wise (NI), skriftlig. – (EN) Misbrug og udnyttelse af børn via internettet, mobiltelefoner og andre teknologier er afskyeligt og uacceptabelt, men foranstaltninger til at beskytte børnene – og straffe dem, der skader eller forsøger at skade børnene – skal træffes på internationalt plan og i et samarbejde mellem de nationale regeringer. Som altid mener vi ikke, at en indsats på EU-plan er svaret.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (FI) Jeg stemte for fru Angelillis betænkning, fordi en de mest grundlæggende og varige strukturer i de europæiske værdier er vores pligt til at beskytte de uskyldige sjæle, dvs. børnene. Børns rettigheder og beskyttelse er helt centrale menneskelige værdier. Internettet udgør adskillige trusler, som børn skal beskyttes mere effektivt imod, end det er tilfældet i dag. Det er berettiget med foranstaltninger på fællesskabsplan på dette område. Vi skal fortsat minde hinanden om "møllestenen" og "havets dyb".

Vi skal også være opmærksomme på vores eget ansvar som forældre. Jeg støttede alle de ændringsforslag, der understregede betydningen af oplysning og uddannelse af forældre, lærere og andre, der har med børn at gøre. Det er meget vigtigt at oplyse forældrene på denne måde og dermed fremme brugen af ansvarlige kommunikationsteknologier.

Ændringsforslag 23, der også omhandler problemerne med "grooming", elektronisk chikane og forskellige former for voldeligt indhold, er vigtigt. Forslagene i ændringsforslag 26 om at indføre forskellige tekniske redskaber og stramme op på udbydernes ansvar, er helt rimelige og passende.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) Ifølge Internet Watch Foundation, der er en engelsk organisation, som bekæmper besiddelse og udbredelse af børnepornografiske billeder, er det kommercielle seksuelle misbrug af børn på internettet en voksende sektor med beskedne risici og stor profit. Salget af disse billeder på internettet er en modbydelig handel til en værdi af flere mia. EUR.

Vi tilslutter os holdningen fra Kommissionen og vores kolleger om at standse denne aktivitet – specielt ved at indføre en spærremekanisme for kreditkortsbetalinger eller elektroniske betalinger, når der købes børnepornografiske billeder på internettet.

Desværre er der i øjeblikket en alvorlig teknisk begrænsning på alle de nationale og europæiske beskyttelsesmekanismer, der er under udvikling. Faktisk findes de fleste kommercielle servere, der tilbyder disse billeder ikke i Europa, men i USA, Rusland og Asien. Derfor kan deres ulovlige indhold let uploades i et land og ses i et andet. Det er derfor forståeligt, at det er vanskeligt at bekæmpe udviklingen af internetpædofili på effektiv vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Vi glæder os over betænkningen, der skal være med til at skabe sikrere forhold for børn i onlineverdenen. Det er vores ansvar at beskytte vores børn mod farligt materiale, der indeholder børnepornografi og vold. Betænkningen bør imidlertid ikke bruges som et påskud til at harmonisere EU's kriminalret. Vi har først og fremmest brug for en bedre koordinering mellem de nationale retssystemer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg er helt enig i, at der er brug for et budget på 55 mio. EUR til at sikre børn – hvoraf mange bruger mindst tre timer om dagen på internettet – en bedre beskyttelse mod usikkert brugerindhold. Jeg er også enig i, at forældre og omsorgspersoner skal informeres bedre via informationsmapper om internettets farer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Internettet er ikke overvåget, og alligevel er børn og unge sjældent opmærksomme på de farer, der lurer på dem der. Det er alarmerende, at tre fjerdedele af alle børn ifølge en britisk undersøgelse er faldet over pornografiske eller voldelige billeder på internettet. Vi skal beskytte vores unge mennesker mod dette samt mod dyre internetfiduser såsom cybermobning og -grooming.

Sidstnævnte er særlig vigtigt for at undgå, at internettet bliver et paradis for kriminelle pædofile i kraft af dets anonymitet. Det kan vi kun sikre ved at kombinere forskellige foranstaltninger, der også omfatter internetcaféer. Efter min mening er denne betænkning et skridt i den rigtige retning, skønt den ikke er tilstrækkelig vidtgående, og jeg stemte derfor ja til den.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Børns sikkerhed i forhold til onlinekommunikationssystemer er grundlæggende, da børn med udbredelsen af de nye teknologier og det voksende kendskab til it i stigende grad risikerer at blive udsat for ulovligt indhold og skadevoldende adfærd såsom misbrug, børnepornografi, onlinevenskaber, der indledes med det formål at misbruge børnene, mobning og tilskyndelse til selvskadende adfærd, anoreksi og selvmord.

Foranstaltningerne skal omfatte børn, familier, skoler og alle andre interessenter. Det er nødvendigt med en fælles indsats, som tager sigte på at øge kendskabet og forebyggelsen for at bevidstgøre børnene. Det er derfor nødvendigt at gennemføre en kampagne for at øge forældres og skolelæreres kendskab til it og begrænse den teknologiske generationskløft. Man skal fremme foranstaltninger vedrørende information, udvikling af nye teknologiske instrumenter og udveksling af god praksis.

Disse forslag gælder også for Portugal, hvor regeringen udleverer Magalhães-computere til børn, der er fyldt seks år. Jeg spekulerer på, om den portugisiske regering i sine handlinger tager hensyn til alle de bekymringer, der kommer til udtryk i denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Internettet er en integreret del af vores børns hverdag. De bruger internettet mere, i takt med at de bliver ældre. Fra 11-årsalderen surfer de dagligt på internettet, og som 15-årige er de online og interagerer på nettet flere gange om dagen.

Det er imidlertid ikke risikofrit at bruge dette formidable værktøj, der er en vej til viden og et springbræt til det kognitive samfund.

Utallige børn udsættes således uforvarende for skadelige billeder eller skadeligt indhold i form af kommercielle fiduser, chikanerier, pornografi og tilskyndelse til racisme og selvmord.

Disse krænkelser skyldes især manglende regulering og samarbejde på internationalt plan.

Det europæiske program for et sikrere internet med et budget på 55 mio. EUR skal øge kendskabet til internettets farer ikke blot blandt børn, men også blandt deres forældre og lærere. Programmet skal også fremme udviklingen af filtreringssystemer samt mærkning af børnesikre internetsider.

Derfor stemte jeg naturligvis for betænkningen af det italienske medlem, fru Roberta Angelilli, der advokerer brugen af internettet i et sikkert miljø, der fuldt ud beskytter børns fysiske og moralske integritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fru Angelillis betænkning om beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier. Med den voldsomme ekspansion af nye teknologier, der gradvist bliver mere tilgængelige, udsættes børn i stadig højere grad for risikoen for ulovligt indhold såsom chikane, børnepornografi, mobning, tilskyndelse til anoreksi etc. Der er derfor brug for fælles foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe et sådant misbrug. Jeg støtter fuldt ud denne betænkning, fordi den sætter fokus på et emne, der ofte undervurderes af Fællesskabets institutioner. Endelig støtter jeg fuldt ud forslaget om at oprette en europæisk database med børnepornografiske billeder, der er umiddelbart forbundet med de hotlineanmeldelser, som står til rådighed for politiet, så de får de bedst mulige redskaber til at bekæmpe en så afvigende opførsel.

 
  
  

– Betænkning: Dan Jørgensen (A6-0291/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. − (EN) I denne betænkning foreslås der nye foranstaltninger til fremme af CO2-bevidst kørsel. Med en forpligtelse til at reducere drivhusgasudledningerne med 18 % står Irland over for en enorm udfordring. Med hensyn til transport skal vi fokusere på denne sektor for at skaffe reduktionen og for at øge bevidstgørelsen af offentligheden.

Med dette EU-forslag påbegyndes udviklingen af en ny metodologi, der skal bruges til at beregne omkostningerne til energiforbrug og køretøjers emissioner, hvilket vil tilskynde folk til at købe energieffektive biler. En sådan metodologi vedrører al vejtransport bortset fra beredskabskøretøjer, redningskøretøjer og militære køretøjer.

Vi støtter indførelsen af en integreret tilgang, der omfatter bilfabrikanter, brændstofleverandører, reparatører, kunder, bilister og myndigheder. Initiativet om at stimulere markedet for mere energivenlige biler til konkurrencedygtige priser vil give de irske borgere både et redskab til at reducere emissionerne og økonomiske fordele. Det er gavnligt på alle niveauer: private omkostninger såvel som nationale omkostninger. Det vil fremme udviklingen af energieffektiv køretøjsteknologi på globalt plan, hvilket er et yderst positivt skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) En bred markedsintroduktion af teknologier med bedre præstationer hæmmes ofte af høje startomkostninger og dermed en utilstrækkelig forbrugerefterspørgsel. Der er derfor brug for en indsats på fællesskabsplan for at fremme de nødvendige investeringer til fremstilling af mere energieffektive og mindre forurenende køretøjer – ikke mindst fordi omkostningerne til denne form for alternativ på lang sigt bliver mindre.

Jeg er enig i målsætningen med dette direktiv: at fremme markedsførelsen af rene og energieffektive køretøjer og dermed bidrage til en mere energieffektiv transport ved at reducere brændstofforbruget, til klimabeskyttelse ved at reducere CO2-emissionerne og til en forbedret luftkvalitet ved at reducere forurenende emissioner.

Europa-Parlamentet skal være et godt eksempel ved at vedtage bæredygtighedskriterier – specielt i forbindelse med offentlige indkøb.

Jeg støtter det kompromis, der er indgået med denne betænkning. Den er mere fleksibel og mindre bureaukratisk end det oprindelige forslag, der blev præsenteret af Kommissionen og ordføreren. Jeg er først og fremmest enig i kompromiset, fordi det respekterer subsidiaritetsprincippet og er mindre besværligt for de lokale myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Fremme af "renere og mere energieffektive vejtransportkøretøjer" er fra en teknisk synsvinkel en væsentlig miljøbeskyttelsesforanstaltning, fordi emissioner fra konventionelle køretøjer bidrager til klimaforandringer og luftforurening i bykerner med alvorlige følger for folkesundheden.

Trods demonstrationer fra arbejdstagere, der forlanger en indsats for at tackle disse alvorlige problemer, nægter industrien på konkurrencemæssige vilkår at fremstille "rene køretøjer", medmindre den på forhånd garanteres større lønsomhed. Industrien kræver, at den offentlige sektor finansierer udgifterne til forskning og udvikling af rene køretøjer såvel som dens øgede profit.

Det er netop det, som det foreslåede direktiv gør ved at kræve, at driftsomkostningerne ved energiforbrug, CO2-emissioner og forurenende stoffer i hele køretøjets levetid medtages i kriterierne for offentlige indkøb af køretøjer, hvorved man på fornærmende vis bruger offentlige midler til at subsidiere automobilsektorens produktion af renere køretøjer.

Arbejdstagerne kæmper for offentlige transportvirksomheder, der opfylder deres behov med en høj standard af miljøvenlige tjenester. De er imod enhver form for regulering, der skal berige automobilsektoren, der med sin uansvarlige sociale og miljømæssige indstilling agtede at øge sit overskud, og som bidrager til klimaændringer, til overforbruget af energiressourcer og til luftforureningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Dan Jørgensens betænkning om fremme af renere og mere energieffektive vejtransportkøretøjer, fordi industrien efter min mening skal tilskyndes til at investere i udviklingen af køretøjer med et lavt energiforbrug og lave drivhusgasemissioner.

De offentlige myndigheder skal hjælpe med at stimulere dette marked og forbedre transportsektorens bidrag til EU-politikken på miljø-, klima- og energiområdet ved at tage hensyn til energi- og miljømæssige virkninger ved indkøb af vejtransportkøretøjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. − (PL) Miljøvenlige offentlige køretøjer med et lavt energiforbrug er en selvindlysende fordel. De er nødvendige for vores storbyer og for miljøet. Vi skal også huske at inkorporere brugen af "rene" køretøjer i vores aktiviteter vedrørende klimapakken. Som medlem af miljøudvalget støtter jeg derfor størstedelen af de aktioner, som ordføreren har foreslået (og i særdeleshed de tekniske og organisatoriske foranstaltninger), der alle vil bidrage til opfyldelsen af den grundlæggende målsætning om at nedbringe forureningen ved at investere i miljøvenlige teknologier med lavere CO2-emissioner. Det drejer sig i særdeleshed om arbejdsvogne (specialudviklede lastbiler og busser til operationel støtte, vedligeholdelse af infrastruktur, fejemaskiner etc.).

Forslaget om at indføre obligatoriske kriterier for CO2-emissionsniveauer i forbindelse med udbud for offentlige indkøb af offentlige transportmidler forekommer mig at være temmelig tvivlsomt. Jeg ville foretrække – i det mindste i forordningens initialfase – at give de indkøbende organisationer i de enkelte medlemsstater (der oftest er lokale myndigheder) ret til at vælge deres egne miljøkriterier ved indkøbet af vognpark. Jeg er enig i vurderingen om, at offentlige indkøb som en meget vigtig del af det europæiske marked skal forblive et redskab til fremme af miljøvenlige køretøjer, men det skal ikke gøres på en mekanisk måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte for at fremme miljøvenlige og energieffektive køretøjer i offentlige licitationer.

Det er glædeligt, at myndighederne og visse selskaber ved indkøb af vejtransportkøretøjer ikke kun skal tage hensyn til indkøbsprisen, men også til de energi- og miljømæssige følgevirkninger gennem hele levetiden – dvs. inklusive energiforbrug, CO2-emissioner og yderligere forurenende emissioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. − (EN) Her midt i finanskrisen er det let for os som beslutningstagere at koncentrere os fuldt ud om det aktuelle problem og glemme eller ignorere EU's målsætninger og øvrige initiativer. Jeg glæder mig derfor over denne betænkning, der understreger behovet for fremskridt med hensyn til rene og effektive køretøjer.

Efter min mening er det vigtigste aspekt af denne betænkning, at den ikke kun fokuserer på selve køretøjerne og forbrugertransport, men at den også handler om at støtte og anspore den offentlige sektor. Det er passende for den offentlige sektor at vise et eksempel for Europas befolkning ved at fremme rene køretøjer.

Det er prisværdigt, at ordføreren forsøger at kæde offentlige indkøb sammen med at pleje og fremme rene og effektive køretøjer, og jeg håber, at det vil øge investeringerne og forskningen i køretøjer med lave CO2-emissioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. − (RO) Dette direktiv introducerer en harmoniseret metodologi for indkøb af rene og energieffektive køretøjer til en bæredygtig offentlig transporttjeneste. Det vil også medvirke til at gennemføre de prioriteter, der blev opstillet som en del af Lissabonstrategien.

Det uforbeholdne krav handler om, at der skal tages hensyn til energiforbruget, CO2-emissioner og forurenende emissioner, når der indkøbes vejtransportkøretøjer af offentlige myndigheder og af operatører, der leverer tjenester som en del af en kontrakt med en offentlig myndighed, såvel som ved indkøb af vejtransportkøretøjer til offentlig personbefordring.

Man ville have høstet den største økonomiske fordel ved at kræve medtagelse af eksterne omkostninger som tildelingskriterier ved alle indkøbsbeslutninger. På den måde ville køretøjsejerne nyde direkte gavn af energibesparelserne i det lange løb, hvilket langt ville overstige køretøjets eventuelle højere pris.

Dette initiativs tilskyndelse til at fremme rene og energieffektive køretøjer gennem offentlige indkøb til offentlige transporttjenester vil fremme udviklingen af disse teknologier på markedet og bidrage til energibesparelser såvel som til beskyttelse af miljøet og folkesundheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. − (RO) Jeg stemte for Jørgensen-betænkningen om at fremme brugen af grønne køretøjer til offentlig transport. Kommissionens oprindelige forslag fra 2005 blev forkastet af Parlamentet, da det indeholdt en del bureaukrati uden at reducere forureningsniveauet. Ifølge det gamle forslag skulle 25 % af motorkøretøjerne være grønne. Det nye forslag nævner kun motorkøretøjer til offentlig transport og de offentlige myndigheder, der har ansvaret for disse tjenester. Efter min mening vil det nye forslag medvirke til i højere grad at bevidstgøre de lokale beslutningstagere og få dem til at yde en mere håndfast indsats for at beskytte miljøet. På europæisk plan skønnes omkostningerne ved vejtrafiktrængsel i store byområder at svare til 1 % af Europas BNP.

Det er også muligt at nedbringe forureningen i storbyerne ved at fremme offentlig transport og i særdeleshed ved at have et rent offentligt transportsystem. Ud over at fremme metrosystemer, sporvogne, trolleybusser og toge på regionalt plan eller skibstransport kan forureningen i de europæiske storbyer også reduceres ved at indføre grønne busser. Ifølge det nye direktiv er de lokale myndigheder forpligtet til at beregne og tage hensyn til omkostningen ved at bruge en bus eller en minibus i hele dens driftstid. Jeg vil gerne lykønske de lokale myndigheder i Prag for deres statsstøttede indkøb af en vognpark af grønne busser, hvilket er et eksempel til efterfølgelse.

 
  
  

– Betænkning: Françoise Grossetête (A6-0346/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. − (EN) Dette direktiv omhandler bestemmelser om markedsføringstilladelser for lægemidler. Vi glæder os over EU's initiativ til at forenkle og harmonisere de aktuelle bestemmelser. Det vil både spare tid og penge og tilfredsstille producenter såvel som forbrugere i Irland.

De foreslåede revisioner bliver til gavn for det irske lægemiddelmarked, der har en stor tilstedeværelse i Europa. Vi er taknemmelige for, at 13 af verdens 15 største virksomheder i øjeblikket opererer i Irland. Aktuelt er der over 140 medtek-virksomheder i Irland, der tegner sig for 26 000 job. Endvidere beløber den årlige eksport af medicinsk udstyr sig til ca. 6,2 mia. EUR, hvilket svarer til 10 % af Irlands samlede eksport.

Vi støtter indførelsen af fælles kriterier for vurdering, godkendelse og administrering af lægemidler, der gennemgår forandringer, som f.eks. fremstillingsmetoder, produktmærkning eller patientinformationsbrochurer. Vi erkender også behovet for en yderligere harmonisering af medlemsstaternes nationale bestemmelser og de europæiske bestemmelser med henblik på at reducere den administrative byrde og forenkle det system, der regulerer forandringer, ved f.eks. at tillade en enkelt ansøgning til en eller flere identiske ændringer. Vi er enige i revisionen af Kommissionens kontrol med "oversigter over stoffer", "fortrydelsesfrister" samt "principper og retningslinjer".

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Den nuværende administration af ændringerne er mere og mere ineffektiv, og den er ikke længere tilfredsstillende for hverken myndighederne eller lægemiddelindustrien overordnet set.

Den samme ændring vedrørende produkter, der er tilladt gennem nationale procedurer i forskellige medlemsstater, behandles forskelligt, hvad angår den ansøgning, der skal indgives, og vurderingsproceduren. Denne situation giver problemer på forskellige områder såsom folkesundheden, det indre marked samt juridiske og praktiske applikationer.

I betænkningen foreslås der visse forbedringer. Med henblik på en harmonisering og forenkling er det vigtigt, at ændringerne af markedsføringstilladelserne underkastes de samme lovkrav, uanset hvilken registreringsprocedure der oprindeligt er anvendt. Dette giver fordele for alle: patienter, myndigheder og medicinalfirmaer.

Jeg er enig i de ændringsforslag, der er foreslået i kompromisforslaget, da de understreger behovet for at forenkle og forene de administrative procedurer og tillade muligheden for at indsende en enkelt ansøgning til en eller flere identiske ændringer, samtidig med at de fremhæver behovet for at anvende subsidiaritetsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Françoise Grossetêtes betænkning om ændringer i betingelserne for markedsføringstilladelser for lægemidler, fordi jeg går ind for en fælles registreringsprocedure for markedsføring af lægemidler på fællesskabsmarkedet, da det vil garantere EU-borgernes sikkerhed.

Jeg vil særligt fremhæve forslaget fra Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet om anvendelse af subsidiaritetsprincippet i forbindelse med brugen af det europæiske ændringssystem for lægemidler, der udelukkende sælges på det nationale marked, hvorved man beskytter de små og mellemstore virksomheder, der producerer plantelægemidler og homøopatiske lægemidler.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Wojciechowski (IND/DEM), skriftlig. − (PL) På grund af den manglende harmonisering på fællesskabsplan er ændringer i rent indenlandske markedsføringstilladelser underlagt den nationale lovgivning. I nogle medlemsstater svarer kravene vedrørende nationale markedsføringstilladelser til kravene vedrørende ændringer i markedsføringstilladelser. I de fleste lande er der imidlertid ingen sådan koordinering, hvilket betyder, at der er lovgivningsmæssige forskelle i medlemsstaterne.

Denne situation har en negativ indvirkning på folkesundheden, den administrative byrde og den generelle drift af det indre marked for lægemidler.

Alle lægemidler bør uden hensyn til kriterierne for markedsføringstilladelser være underlagt de samme vurderingskriterier og samme administrative foranstaltninger, når deres markedsføringstilladelser er forskellige.

 
  
  

– Betænkning: Toine Manders (A6-0195/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley (UEN), skriftlig. − (EN) Helt centralt for denne betænkning er det afgørende spørgsmål om forbrugerbeskyttelse. Der er tydeligvis en efterspørgsel efter timeshare og lignende produkter, og vi kan ikke forhindre ansvarlige selskaber i at besvare denne efterspørgsel. Jeg tror ikke, at nogen på nogen måde antyder, at alle selskaber, der arbejder på dette område, er involveret i dårlig praksis eller udnyttelse. Vi er ikke desto mindre opmærksomme på, at visse selskaber skruppelløst har udnyttet de europæiske forbrugere, og at de europæiske forbrugere har lidt under deres kontakt med dårligt ledede virksomheder, der har klaret frisag som følge af en utilstrækkelig lovgivning på dette område. En række irske feriegæster har haft betydelige økonomiske og juridiske problemer efter at have indgået aftaler med et dårligt ledet timeshareselskab på det europæiske fastland.

Det nye direktiv omfatter nogle vigtige forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger vedrørende områder som reklamer og kontrakter. Jeg er særlig glad for bestemmelsen om fortrydelsesret eller betænkningstid, som giver forbrugere, der har ladet sig rive med af et smart reklametrick eller en feriestemning, tid til moden overvejelse, så de kan væres sikre på, at de er tilfredse med de mellem- og langsigtede konsekvenser af en timeshareaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Droutsas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Arbejdstagernes ret til hvile og ferie er blevet gjort til en vare for at berige kapitalen. Formålet med timeshareaftaler og de nye produkter, der fremmes inden for disse rammer, er at udnytte endeløse nedskæringer i ferietiden, vigende lønninger og arbejdstagernes indsats for at sikre sig billigere ferier på lang sigt, hvilket skaber en omsætning på over 11 mia. EUR.

Diverse bedrageriske og aggressive metoder, der bruges af noget, der ofte er fantomselskaber, til at overtale og narre køberne, varierer fra i bedste fald passager med småt i kontrakterne til vildledende reklamer, kedelige præsentationer, løfter om gaver etc., og de resulterer næsten altid i, at køberne under pres straks underskriver bindende dokumenter.

Der indgives utallige klager til forbrugerorganisationer om svig, overdrevent store vedligeholdelsesgebyrer, tilhørende kreditkort, enorme prisfald ved gensalg på grund af markedsføringsomkostninger mv.

Medtagelsen af andre produkter i timesharedirektivet – f.eks. ferier på skibe, i klubber eller i campingvogne – sikrer juridisk dækning og nye indtægtskilder til kapitalen.

Betænkningstiden, der er begrænset til 10 dage og omfatter en bøde på 3 % af det samlede beløb, løser ikke problemet. Tværtimod flytter EU ansvarsbyrden over på arbejdstagerne på samme måde, som det gør med alle forbrugerprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Meanders-betænkningen om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med timeshare, da kompromiset med Rådet om dette emne giver større beskyttelse af de europæiske forbrugeres rettigheder og interesser.

Efter min mening vil en bedre regulering af sektoren ikke kun gavne forbrugerne, men også den europæiske turisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning indeholder en række forslag, som vi i hovedsagen accepterer, idet vi tager hensyn til behovet for at styrke forbrugernes ret til information om ferieprodukter. Den fastsætter, at operatørerne har en forpligtelse til at give en lang række vigtige oplysninger, så forbrugerne kan foretage beslutninger om indgåelse af kontrakter på et mere oplyst grundlag.

Endvidere udvides den periode, i hvilken forbrugerne kan opsige kontrakter uden nogen form for gebyr, og i særdeleshed i tilfælde, hvor de ikke har fået de nødvendige oplysninger. Det er helt afgørende at forebygge misbrug og gentagne tilfælde af svindel. Vi håber, at forbuddet mod forudbetaling af penge inden for fortrydelsesfristen og indførelsen af ratebetaling ved aftaler om varige ferieprodukter bliver positive bidrag.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter fuldt ud betænkningen om øget forbrugerbeskyttelse på dette område. Da britiske forbrugere udgør en tredjedel af det samlede antal europæiske timeshareejere, er dette en lov, der har besvaret de britiske forbrugeres bekymringer. Jeg støtter fuldt ud behovet for, at timeshareforhandlere skal forlænge betænkningstiden for købere og være pligtige til at give fuldstændige oplysninger om købet inden kontraktens underskrivelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Mange forbrugerklager har bekræftet de alvorlige problemer i forbindelse med timeshareaftaler, hvilket skaber ubalancer på markedet. Markedets udvikling med hensyn til efterspørgslen og den betydelige udvikling af nye produkter, der markedsføres på en lignende måde, har skabt betydelige problemer for forbrugerne og virksomhederne.

Den tekst, der stemmes om i dag, ændrer dybest set direktivets definitioner og anvendelsesområde, så det nu omfatter nye ferieprodukter. I direktivet præciseres og opdateres bestemmelserne om krav til indholdet af og sprogbrugen i oplysninger og kontrakter til forbrugerne.

De erhvervsaktiviteter, der er påvirket af direktivet, er af grundlæggende betydning for den europæiske turistsektor inklusive den portugisiske sektor og i særdeleshed for operatører og forbrugere. Den grundlæggende idé er derfor at styrke forbrugerens position under alle former for forhandlinger om at købe brugsrettigheder. På denne måde kan man bedre bekæmpe de eksisterende usikkerheder på markedet og skabe et mere stabilt og gennemsigtigt miljø, så forbrugerne får flere og bedre oplysninger.

 
  
  

– Betænkning: Sophia in 't Veld (A6-0403/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om indgåelse af aftalen mellem EU og Australien om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger med oprindelse i EU til det australske toldvæsen. Jeg besøgte Australien for nylig, og da jeg her talte med regeringsrepræsentanter, forstod jeg, at denne afstemning bliver et betydningsfuldt skridt, der vil styrke det eksisterende samarbejde mellem Europa og Australien inden for passager- og godstransportsikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Skønt det er et tilbageskridt, har Europa-Parlamentets holdning den fordel, at det gør opmærksom på de uacceptable aftaler mellem EU og tredjelande med hensyn til behandling og overførsel af data i luftfartsselskabernes passagerliste (PNR)-oplysninger under påskud af "kampen imod terrorismen".

Forslaget tjener bl.a. de vigtige formål, at det:

– fordømmer den hyppige mangel på parlamentarisk kontrol med forhandlingen og godkendelsen af disse aftaler, idet en national parlamentarisk godkendelse kun er påkrævet i syv medlemsstater;

– advarer om, at aftalen måske ikke overholder internationale databeskyttelseslove;

– beklager mængden af krævede data, der er den samme som i USA-aftalen, og som ud over hotel- og køretøjsreservationer omfatter telefonnumre, e-mail-adresser, personlige adresser og forretningsadresser, kostmæssige præferencer, kreditkortnumre, personlige data om racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøse eller filosofiske overbevisninger og fagforeningsmedlemsskaber samt andre data om sundhed eller seksuel aktivitet.

Det er endnu en uacceptabel situation, der er en følge af den aktuelle sikkerhedsmæssige tendens, som truer borgernes rettigheder, friheder og garantier.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Når man ser på aftalen med USA om passagerlisteoplysninger, bliver en bekymrende udvikling tydelig i terrorbekæmpelsens navn. Under denne aftale overføres persondata såsom de flyrejsendes telefonnumre og e-mail-adresser, hvorefter de opbevares i årevis. Databeskyttelsen er på ingen måde sikret i processen. Man skal forhindre flere af disse databeskyttelseskrænkelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Denne betænkning afslører Europa-Parlamentets hykleri vedrørende befolkningens personlige rettigheder og demokratiske friheder. Enhver kritik fra Europa-Parlamentet begrænses til procedurespørgsmål og til det faktum, at EU-borgerne ikke ydes den beskyttelse, som de angiveligt blev ydet under EU-lovgivningen. Det er imidlertid netop denne lovgivning, der groft krænker alle former for persondatabeskyttelse og introducerer generelle personlige oplysninger og indsamlingen og udvekslingen af de mest følsomme personoplysninger mellem medlemsstaternes repressive mekanismer og selv tredjelandes efterretningstjenester.

Det faktum, at man i betænkningen ikke vover at kræve en tilbagekaldelse af aftalen eller dens reciprocitet, er et bevis på, at enhver overfladisk protest kun gøres for et syns skyld. På samme måde som ved den lignende uacceptable aftale mellem EU og USA forhindrer de diskrete forbehold fra Europa-Parlamentets side ikke EU-arbejdstagernes persondata i at blive gjort tilgængelige for enhver efterretningstjeneste og enhver repressiv mekanisme inden for rammerne af deres "antiterrorsamarbejde".

Det er endnu en gang klart, at Europa-Parlamentet og EU ikke blot ikke formår at forsvare de demokratiske rettigheder og den folkelige frihed, men at disse tværtimod begrænses grænsende til udslettelse gennem et net af reaktionære lovgivningsforanstaltninger og -aftaler.

 
  
  

– Betænkning: Jan Andersson (A6-0370/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) EF-Domstolens domme i Laval-, Ruffert- og Luxembourgsagerne har vist, at det er nødvendigt at præcisere, at økonomiske friheder som fastlagt i traktaterne bør fortolkes på en sådan måde, at de ikke begrænser udøvelsen af grundlæggende sociale rettigheder som anerkendt i medlemsstaternes lovgivning og fællesskabslovgivningen. Det omfatter retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og til at gennemføre kollektive aktioner, og det må ikke begrænse arbejdsmarkedets parters frihed til at udøve disse grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre arbejdstagernes interesser på arbejdsmarkedet samt beskyttelsen af arbejdstagerne.

Der er bestemt behov for en revision af den aktuelle lovgivning. Situationen kan føre til, at arbejdstagere i værtslandene føler sig presset af lavindkomstkonkurrence. Jeg kan tilslutte mig mine kollegers initiativ til at sikre en ensartet anvendelse af udstationeringsdirektivet i alle medlemsstater.

Jeg er helt enig i, at Kommissionen og medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug, navnlig hvad angår aktiviteterne i selskaber, som ikke er involveret i nogen virkelig og effektiv virksomhed i etableringslandet.

Etableringen af en retlig ramme for tværnationale kollektive forhandlinger bliver bestemt et vigtigt skridt fremad, som det selvfølgelig er vigtigt at tage.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Medlemmerne af det britiske Konservative Parti støtter arbejdstagernes ret til at strejke, men de støtter også deres ret til ikke at strejke, hvis de vælger det. Vi støtter Domstolens domme, og vi mener ikke, at de har stillet spørgsmålstegn ved arbejdstagernes rettigheder. Det er unødvendigt at revidere direktivet om udstationering af arbejdstagere eller at udvide dets retsgrundlag på grund af de problemer, som visse medlemsstater har oplevet på grund af organiseringen af deres individuelle arbejdsmarkeder. Hvert år foretages en vellykket udstationering af en million arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE), skriftlig. − (SV) I dag har jeg valgt at afstå fra at stemme om hr. Anderssons betænkning om udfordringerne for kollektive aftaler i EU (A6-0370/2008). Kollektive aftaler, fagforeningsrettigheder og retten til faglige aktioner er indskrevet i Lissabontraktaten, som efter min mening gerne må blive retligt bindende. Traktaten indeholder også retten til arbejde, retten til at drive forretning og retten til at bevæge sig på tværs af EU's grænser. Der kan ikke – sådan som forslaget ville have gjort – gives undtagelser for fagforeningsrepræsentanter med hensyn til respekten for EU's grundlæggende retsprincipper som f.eks. proportionalitetsprincippet. Det gælder og skal selvfølgelig gælde for alle EU's borgere.

EU-lovgivningen og traktaterne skal have deres stærkeste repræsentanter i Europa-Parlamentet. Den holdning, som Parlamentet har vedtaget vedrørende retsgrundlaget, risikerer at blive en trussel mod den fremtidige bevægelsesfrihed. Jeg er imidlertid meget glad for, at Europa-Parlamentet har vedtaget en holdning til fordel for den svenske model og vores kollektive aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den beslutning, der er vedtaget af et flertal i Europa-Parlamentet om EF-Domstolens uacceptable domme i Rüffert-, Laval- og Viking-sagerne, slår slet ikke til. Det er ikke nok at anerkende, at frihed til at udveksle tjenesteydelser ikke er overordnet grundlæggende rettigheder, specielt fagforeningernes ret til at gennemføre faglige aktioner, navnlig da denne er grundlovssikret i en række medlemsstater.

Selv om det med beslutningen understreges, at økonomiske friheder som fastlagt i traktaterne bør fortolkes på en sådan måde, at de ikke begrænser udøvelsen af grundlæggende sociale rettigheder, herunder retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og til at gennemføre kollektive aktioner, er sandheden den, at så længe de af EF-Domstolen anvendte principper fortsat indgår i de europæiske traktater og også i udkastet til Lissabontraktaten, er der ingen garanti for, at de samme domme ikke afsiges igen.

Derfor stemte vi imod betænkningen, fordi den ikke tager fat på sagens kerne og i stedet insisterer på at støtte udkastet til Lissabontraktaten på trods af, at det allerede er blevet forkastet af det irske folk.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. Jeg støttede Andersson-betænkningen om truslen mod kollektive aftaler i EU i form af en række domme i EF-Domstolen i den senere tid. Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved dommenes gyldighed, men derimod ved, at de skulle afspejle Parlamentets, Kommissionens og Rådets hensigt, da udstationeringsdirektivet blev vedtaget.

Konklusionen er klar, nemlig at direktivet skal underkastes en fornyet gennemgang, så bestemmelserne igen kan blive bragt på linje med den oprindelige hensigt. Det skal være en prioritet for Kommissionen. Det haster med at behandle sagen. Hvis den nuværende Kommission ikke får rettet op på situationen, skal den følgende Kommission gøre det efter valget til Europa-Parlamentet i 2009. Personlig vil jeg ikke stemme for at godkende en ny Kommission, som ikke har spørgsmålet på arbejdsprogrammet for de første 12 måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Hr. Andersson påstår i sin betænkning at have draget lære af EF-Domstolens skandaløse domme, især i Laval- og Viking-sagerne. Disse domme skaber præcedens for at give forrang for fri udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret på bekostning af forsvaret af nationale arbejdstageres interesser og rettigheder mod social dumping. De underkaster i uacceptabel grad udøvelsen af sociale rettigheder et "proportionalitetsprincip", som rækker langt ud over lovlige restriktioner (eksempelvis den offentlige orden og sundhed) som anerkendt i national lovgivning og ILO-konventioner.

De udgør en genindførelse ad bagvejen af den første udgave af Bolkensteindirektivet, hvor loven i oprindelseslandet (social- og arbejdsmarkedslovgivning, lønninger osv.) gjaldt for arbejdstagere, der skulle levere tjenesteydelser i et andet medlemsland uanset gældende lovgivning eller kollektive aftaler i sidstnævnte land. Denne udgave blev forkastet af den europæiske lovgiver, og det er forkasteligt, at dommerne kan opkaste sig til lovgivere under påskud af at fortolke loven.

Selv om hr. Andersson indimellem gør det godt, går han alt for stærkt ind for de ultraliberale principper, der forårsagede denne situation, til at sikre sig vores støtte. Derfor vil vi afholde os fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet og partierne til højre for midten har givet deres uforbeholdne støtte til alle EU’s traktatændringer. De har bidraget til at give EU's institutioner, herunder EF-Domstolen, stadig større magt over det svenske arbejdsmarked. På denne måde er EU blevet en trussel mod de arbejdsmarkedsbestemmelser, der er udviklet gennem forhandlinger og lovgivning, som er solidt forankret i det svenske samfund.

Betænkningen anbefaler hovedsagelig ændringer i udstationeringsdirektivet. Det kan således ikke forhindre Domstolen i fortsat at blande sig i de bestemmelser, der gælder for det svenske arbejdsmarked. Resultatet er for det første et kompromis mellem konservative og socialister, en situation, som har medført svage og modsætningsfyldte formuleringer. For det andet at EU’s primære lovgivning om det indre marked (artikel 49) ikke har forrang frem for bestemmelserne i udstationeringsdirektivet. EF-Domstolen kan derfor stadig nå frem til samme konklusion som i Laval-sagen.

EU må ikke overdrages opgaver, som medlemsstaterne selv kan klare, og arbejdsmarkedet bør virkelig overlades til dem. Junilisten anbefaler derfor en svensk undtagelse fra EU's arbejdsmarkedslovgivning som garanti for, at Domstolen i fremtiden ikke kan styre det svenske arbejdsmarked.

Vi har ikke desto mindre stemt for betænkningen, fordi dens målsætning fortsat er velbegrundet, nemlig i videst muligt omfang at forhindre Domstolen i at blande sig i svenske kollektive aftaler i fremtiden.

Vi har også støttet de ændringsforslag, der anbefaler større national selvbestemmelse i arbejdsmarkedsspørgsmål, men har naturligvis stemt imod ordførerens lovprisning af Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. (PL) Jeg har besluttet at stemme imod hr. Anderssons betænkning om truslen mod kollektive aftaler i EU.

Ordføreren retter kritik mod EF-Domstolens domme vedrørende udstationeringsdirektivet og kræver, at direktivet revideres.

Jeg er afgjort imod ordførerens tilgang og mener desuden, at det er et urimeligt skridt i politisk øjemed at kræve en ændring af direktivet uden den fornødne analyse på medlemsstatsniveau, specielt i de medlemslande, der påvirkes af EF-domstolens dom. Ordførerens formulering er især et angreb på den frie udveksling af tjenesteydelser, en af EU's grundlæggende friheder, og en trussel mod tjenesteydelsesdirektivets liberalisering af udvekslingen af tjenesteydelser og mod oprindelseslandsprincippet.

Efter min opfattelse ville en ordentlig gennemførelse af udstationeringsdirektivet i alle medlemsstater og øget administrativt samarbejde mellem disse give tilstrækkelig garanti for såvel beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Jeg beklager dybt, at Parlamentet har forkastet de ændringsforslag, der tilsigtede at skabe en vis balance i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. (LT) Direktivet om vikaransattes arbejdsforhold er vigtigt i vores bestræbelser på at lovliggøre fri udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed i hele Fællesskabet. Direktivets bestemmelser følges ikke i alle medlemsstater. Undertiden stilles der større krav til tjenesteydelsesleverandørerne end angivet i direktivet. Ved at fordreje direktivets bestemmelser blokerer man for tjenesteydelser mellem medlemsstaterne og skjuler på denne måde protektionistiske politikker. EF-Domstolen undersøgte sagen om den lettiske anlægsvirksomhed "Laval", som fik forbud mod at tilvejebringe anlægstjenester i Sverige. Ifølge svensk lov krævedes der en kollektiv aftale, selv om kontrakten var underskrevet i Letland. EF-Domstolen fastslog, at det er forbudt at stille krav i tillæg til eller større end dem, der er fastlagt i direktivet. EF-Domstolens domme i Laval-sagen og andre sager kritiseres og drages sågar i tvivl i betænkningen og ændringsforslagene.

Jeg stemte imod, da Europa-Parlamentet efter min mening overskrider sit mandat ved at fortolke eller drage EF-Domstolens domme i tvivl. Jeg er ikke enig i de erklæringer, som drager EF-Domstolens retfærdighed i tvivl, og foreslår, at man undlader at anvende Domstolens afgørelser i visse EU-lande. Med den slags erklæringer drager vi ikke blot EF-Domstolens kompetence, men også dens upartiskhed i tvivl, risikerer at forvride EU's institutionelle system og tilskynder folk til at miste tiltroen til det. Jeg er også uenig i hensigten om at evaluere og revidere direktivet. Hvis direktivet i visse lande ikke fungerer efter hensigten, ligger ansvaret herfor hos Fællesskabets medlemmer, idet de forsømmer at omsætte direktivets bestemmelser til praksis eller ikke anvender dem rigtigt i national lovgivning. Europa-Kommissionen skal holde øje med, om EU's direktiver omsættes korrekt til national lovgivning, og om nationale love efterlever hovedindholdet og ånden i direktiverne.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. (FR) EU's fastsatte målsætning om et socialt Europa er en illusion, Lissabonstrategien er en fiasko, og de forskellige trylledrikke, som tilhængerne af Europa har opfundet til forbedring af leve- og arbejdsforholdene, gøres virkningsløse af den enkle kendsgerning, at Bruxelles' sande vision er ultraliberal og tjener globaliseringens sag. På den ene side ønsker vi at forebygge social dumping for at beskytte arbejdstagerne, uanset om de er udstationeret eller ej, og dermed opnå et afbalanceret indre marked, mens vi på den anden side ønsker at gøre alt, vi kan, for at åbne vores økonomiske grænser en tand til gennem massiv indvandring af jobsøgende og mennesker.

Dette er bare en endeløs illustration af sand proeuropæisk skizofreni. Se for eksempel blot de gentagne henvisninger til den døde Lissabontraktat i dette sammensurium af en betænkning. Derfor kan vi ikke se, hvordan det kunne udgøre en klar vision for en balance mellem fri udveksling af tjenesteydelser og arbejdstagernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. (PL) Det Europæiske Fællesskabs målsætning er at sikre grundlæggende rettigheder for alle borgere, både i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet.. Vores ideal er at fjerne diskrimination og usikkerhed om fremtiden.

Ordføreren Jan Andersson påpeger, at visse domme i EF-domstolen kan støde nogle borgeres opfattelse af ligeret og respekt for arbejdsmarkedet. For at hindre sådanne situationer i at opstå i fremtiden fremfører hr. Andersson, at der er behov for snarest muligt at ændre lovgivningen for at hindre, at EF-Domstolens afgørelser potentielt får negative sociale, økonomiske og politiske følger. Hertil hører en fornyet gennemgang af udstationeringsdirektivet og umiddelbar vedtagelse af direktivet om vikaransattes arbejdsforhold.

Sammenfattende mener jeg, at vi bør vedtage betænkningen af hensyn til en vision om et forenet Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. (NL) Det er for mange iværksættere fristende at betale deres ansatte så lidt som muligt for det ydede arbejde. Andre omkostninger i forbindelse med arbejdet såsom sikkerhed og faciliteter er også på vippen. Imidlertid kan de ansatte kun beskytte sig selv ved at sikre, at deres løn er baseret på en almengyldig, bindende kollektiv arbejdsaftale og gennem passende retlig beskyttelse i det land, hvor de arbejder og bor.

Men tjenesteydelsesdirektivets målsætninger påvirker sammen med de nylige domme i EF-Domstolen denne beskyttelse. Hvis disse åbner mulighed for anvendelse af mindre gunstige fremmede kollektive arbejdsaftaler, vil et stigende antal arbejdsgivere begynde at vælge disse omkostningsbesparende muligheder, og arbejdstagernes indkomst falde drastisk.

Nogle mennesker mener fejlagtigt, at udkastet til EU-forfatning eller Lissabontraktaten yder tilstrækkelig garanti mod dette. For at opnå det ville disse dokumenter skulle modificeres forud for godkendelsen. Der var også en forventning om, at Andersson-betænkningen ville indebære disse garantier. Med de kompromisser, der er indgået om denne tekst, er det imidlertid endnu mindre sandsynligt end før. Derfor kan vi ikke stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det er uacceptabelt, at offentlige kontrakter på den ene side skal udbydes i hele EU, mens pligten til at betale de aftalte minimumslønninger, som er forbundet med kontrakttildelingen, er blevet annulleret af EF-Domstolen ud fra, at det ikke er kompatibelt med udstationeringsdirektivet og tjenesteydelsesdirektivet. EU bekender her i sandhed kulør som et rent økonomisk fællesskab, som spiser de socialt svage af med håndører og tomme ord. Det er på høje tid, EU reagerede på de råb om hjælp fra borgerne, det har ignoreret alt for længe, og forsøgte at lukke smuthuller og gøre en ende på manglende konsekvens. Denne betænkning burde i det mindste gøre et forsøg i den retning, men den giver stadig for stort spillerum for misbrug. Derfor afholdt jeg mig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg støtter ligesom den europæiske venstrefløj fuld anerkendelse af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder. Jeg nægtede at stemme for Andersson-betænkningen, fordi den på trods af enkelte positive elementer stadig er utilstrækkelig. Jeg føler, at denne betænkning forpasser muligheden for virkelig at tage fat på spørgsmålet om arbejdstagernes rettigheder i den primære europæiske lovgivning. Udøvelsen af grundlæggende rettigheder som anerkendt af medlemsstaterne i ILO-konventionerne og i den europæiske socialpagt, herunder forhandlingsretten, kan ikke afhænge af en dommers forgodtbefindende, som ikke er underlagt nogen kontrol, og altid komme i anden række, fordi den bygger på en lovgivningskilde, der rangerer lavere i hierarkiet. Retten til faglige aktioner må ikke bringes i fare. Det bliver nødvendigt at indbygge en "social beskyttelsesbestemmelse" i traktaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. (SV) I løbet af dagen vedtog Parlamentet hr. Anderssons betænkning om de kollektive aftalers fremtid i Europa eksempelvis efter Laval-dommen. De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet krævede, at den nuværende EU-lovgivning, kendt under navnet udstationeringsdirektivet, blev revet itu for at garantere, at Sverige kan bevare sine kollektive aftaler.

Jeg har på den anden side gjort en indsats både i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og før plenum for at sikre, at spørgsmålet for det første behandles på det rigtige niveau, nemlig på nationalt plan. Grunden er min overbevisning om, at De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har udtænkt en fejlagtig strategi. Ved igen og igen at bringe Laval-dommen op på europæisk niveau i stedet for at løse den ved hjælp af svensk lovgivning, skabes der pres for mere fælles arbejdsmarkedslovgivning, som lige fra starten af var årsagen til de nuværende problemer. Når 27 medlemsstater skal nå til enighed, siger det sig selv, at det ville være utroligt, hvis netop Sverige skulle få en lovgivning igennem, som lige passer os bedst. Eftersom hr. Andersson og Parlamentet accepterede mit forslag om ikke at rive udstationeringsdirektivet i stykker, før nationale undersøgelser havde klarlagt, om det virkelig var nødvendigt, mente jeg alligevel, at jeg kunne stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. (EN) Jeg takker ordføreren, Jan Andersson, for hans betænkning om dette meget vigtige emne.

Nylige sager for EF-Domstolen og ikke mindst Domstolens afgørelser betyder, at arbejdstagernes rettigheder og solidariteten mellem arbejdstagerne trues af selskaber, hvis eneste prioritet er profit, uanset om det betyder en underminering af arbejdstagernes rettigheder. Dem er de parat til at ignorere.

Den europæiske sociale model, som vi med rette er stolte af, er under angreb og alvorlig truet af profitmagere.

Der eksisterer en reel trussel fra importeret billig arbejdskraft, som er bragt ind ad bagvejen af hensynsløse arbejdsgivere under den fri bevægeligheds maske.

Det har aldrig været tanken, at princippet om fri bevægelighed skulle tjene som redskab for billig arbejdskraft eller bruges til udvanding af arbejdstagernes sociale forhold. Det ville have været uhyre interessant at høre Jacques Delors' mening om dette.

Viking- og Laval-dommene er et angreb på fagforeninger og arbejdstagernes rettigheder. Derfor er der så stort behov for hr. Anderssons betænkning, og derfor vil jeg støtte den. Den genopretter den balance, som EF-Domstolen klart har opgivet med sine seneste domme.

 
  
MPphoto
 
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. (DA) EF-domstolens afgørelser i Vaxholm/Viking Line/Rüffert/Luxemburg-sagerne har entydigt taget parti for det indre marked og den frie etableringsret på bekostning af lønmodtagernes rettigheder, herunder retten til at konflikte for at undgå social dumping.

Men EF-domstolens afgørelser kommer ikke ud af det blå. De bygger på EU's grundlæggende traktater suppleret med et uklart udstationeringsdirektiv.

Hvis et flertal i Europa-Parlamentet virkelige ønskede at forsvare lønmodtagernes interesser, ville det kræve EU's traktatgrundlag ændret, f.eks. i form af en juridisk bindende social protokol, som satte lønmodtagernes grundlæggende rettigheder over det indre marked og den frie etableringsret.

Den endelige udgave af Andersson-betænkningen, som er et resultat af et samarbejde mellem den socialdemokratiske ordfører og de konservative, stiller ikke dette afgørende krav. Betænkningen formår end ikke at kræve en revision af udstationeringsdirektivet. Dermed bliver betænkningen en pose varm luft omgivet af en masse pæne ord og ønsker.

Folkebevægelsen har fremlagt en række ændringsforslag, f.eks. at regulering af aktionsretten skal forblive et nationalt anliggende. Alle disse ændringsforslag er blevet stemt ned af den socialdemokratisk-konservative alliance.

På den baggrund kunne Folkebevægelsen ikke støtte Andersson-betænkningen ved den endelige afstemning. Til gengæld vil vi fortsat arbejde for at forsvare lønmodtagerne mod forringede løn- og arbejdsforhold, som EF-domstolens kendelser har åbnet op for.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL) , skriftlig. (SV) Betænkningen om kollektive aftaler i EU er et udtryk for en meningsytring uden nogen retlig værdi. Hensigten er at styrke arbejdstagernes stilling efter Laval-dommen, men desværre lever indholdet i betænkningen slet ikke op til hensigten.

Det ville være forkert at genforhandle EU's udstationeringsdirektiv, som det foreslås i betænkningen. Gør man det, risikerer man at gøre tingene værre for arbejdstagerne. Den risiko er vi ikke parat til at tage, fordi de konservative kræfter dominerer hele EU-systemet.

Betænkningen indeholder ingen formuleringer om, at strejkeretten har forret for det frie marked, og om behovet for at indføje det i en socialt bindende protokol til Lissabontraktaten. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre stillede en række ændringsforslag herom, men de blev forkastet af et stort flertal.

Det er op til Sverige at inkludere en undtagelse i Lissabontraktaten, hvori det fastslås, at Laval-dommen ingen betydning får for Sverige. Imidlertid blev GUE/NGL-Gruppens ændringsforslag herom også forkastet. I stedet roser betænkningen Lissabontraktaten på trods af, at traktaten på ingen måde ænder Laval-dommen, men blot bekræfter den.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Betænkningen forsøger at behandle arbejderklassens og de almindelige arbejdstageres reaktioner på de uacceptable domme i EF-Domstolen, som erklærer arbejdernes strejker for ulovlige, fordi arbejderne kæmper inden for en ramme og på en måde, der er i strid med Maastrichttraktaten og Lissabontraktaten, der sikrer konkurrenceevnen, den frie bevægelighed og kapitalens handlefrihed i EU's medlemsstater som et grundlæggende, ubestrideligt princip. Den forsvarer EU's græsrodspolitik og reaktionære natur. Den forsøger at overbevise arbejderne om, at der takket være EU angiveligt kan eksistere en "balance" mellem arbejdernes rettigheder og retten til fri bevægelighed for kapitalen, så den kan udnytte enhver mulighed for større udbytning af arbejder- og græsrodsklasserne og dermed sikre og øge monopolernes profit.

Det er på basis af denne tankegang, at de europæiske partier, der kun ser én vej frem, udbreder den farlige illusion blandt arbejderne, at EU også kan få et "socialt ansigt", og at EU og kapitalen kan opnå social bevidsthed gennem "sociale beskyttelsesbestemmelser".

EU's græsrodsfjendtlige angreb på arbejdernes mest grundlæggende rettigheder viser, at EU ikke kan ændre sig. Det blev skabt og eksisterer for loyalt at tjene de monopolistiske erhvervsgruppers interesser og sikre udbytningen af arbejderklassen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. (SV) Jeg stemte imod betænkningen. Yderligere regulering på EU-plan ville sandsynligvis styrke EF-Domstolens magt. Efter min opfattelse skal spørgsmål på det arbejdsmarkedspolitiske område ikke afgøres af EF-Domstolen, men af den svenske Rigsdag og/eller arbejdsmarkedets parter.

Jeg stemte imod de positive formuleringer om Lissabontraktaten og mener ikke, at EU's charter om grundlæggende rettigheder skal være retligt bindende, da det i praksis ville medføre risiko for at flytte lovgivende magt fra Rigsdagen til EF-Domstolen.

 
  
  

- Forslag til beslutning: Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam (RC-B6-0538/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam, som vil indbefatte en klar bestemmelse om menneskerettigheder. Jeg vil dog gerne fremhæve behovet i denne sammenhæng for faste betingelser, som den vietnamesiske regering skal opfylde. Den skal forpligte sig til at sikre samarbejde, større respekt for menneskerettigheder og religionsfrihed ved at annullere de bestemmelser i lovgivningen, som kriminaliserer afvigende holdninger, og ved at afskaffe censur.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún, Jens Holm, Kartika Tamara Liotard, Mary Lou McDonald, Erik Meijer og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. − Vi støtter fuldt ud overholdelsen af menneskerettighederne og respekt for de demokratiske principper som skitseret i partnerskabsaftalen mellem EU og Vietnam og mener, at Vietnam har behov for at forbedre forholdene i så henseende.

Den slags principper er universelle og bør anvendes på samme vis over for alle lande, inden og uden for EU.

Derfor stemmer vi for beslutningen på trods af, at den ikke fremstår specielt afbalanceret.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Hvad angår anden runde af forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam, som blev afholdt i går og i forgårs i Hanoi, har et flertal i Parlamentet vedtaget en beslutning, som snarere ligner et forsøg på hykleri og en instrumentalisering af menneskerettigheder.

Ved gennemlæsningen af indholdet måtte vi spørge os selv, hvorfor dette flertal i Parlamentet ikke også foreslog at gøre den fremtidige aftale afhængig af en bestemmelse til sikring af respekten for demokrati og menneskerettigheder fra EU's side.

Hvor ville det være nyttigt og lærerigt for Europa-Parlamentet eksempelvis at "bede" medlemsstaterne og EU om at afholde sig fra at deltage i et samarbejde om og/eller hvidvaskning af de kriminelle CIA-flyvninger, om at overholde immigranters menneskerettigheder, som er overtrådt på det groveste i "hjemsendelsesdirektivet", at respektere det franske, nederlandske og irske folks demokratisk og suverænt udtrykte vilje, som kom til udtryk i forkastelsen af den foreslåede "forfatnings-"/"Lissabon"-traktat, om at overholde international lov, især med hensyn til Kosovo, og at ophøre med at foregive, at de kan lære verden noget...

Hvad ville der ske, hvis det var Vietnam, der gjorde alt dette? Ville Europa-Parlamentet indvilge i at forhandle under de omstændigheder? Ville det erklære sig indforstået med at anvende denne bestemmelse? Tydeligvis ikke, fordi "dialog" og "bestemmelsen" kun gælder for andre...

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om demokrati, menneskerettigheder og den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Vietnam. En dialog mellem EU og Vietnam skal faktisk udmøntes i konkrete forbedringer af menneskerettighederne, som alt for ofte krænkes på det groveste. Jeg støtter kraftigt dette forslag, da Vietnam skal bringe censuren af medierne til ophør og ophæve retlige bestemmelser, der begrænser retten til at udøve sin religion, politisk overbevisning og trosfrihed, hvis landet ønsker at deltage aktivt i det internationale samfund. Desuden skal Vietnam samarbejde med FN i spørgsmålet om disse rettigheder og friheder.

Jeg støtter derfor dette forslag til beslutning og gentager opfordringen til Kommissionen om at fastlægge klare standarder for evalueringen af de igangværende udviklingsprojekter i Vietnam for at sikre, at de overholder menneskerettigheds- og demokratibestemmelsen.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik