Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2651(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0562/2008

Indgivne tekster :

B6-0562/2008

Forhandlinger :

PV 21/10/2008 - 18
CRE 21/10/2008 - 18

Afstemninger :

PV 23/10/2008 - 8.5
CRE 23/10/2008 - 8.5
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0521

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 23. oktober 2008 - Strasbourg EUT-udgave

8.5. Indvirkning af luftfartssikkerhedsforanstaltninger og bodyscannere på menneskerettighederne, privatlivets fred, den personlige værdighed og databeskyttelse (B6-0562/2008) (afstemning)
Protokol
  

– Før afstemningen

 
  
MPphoto
 

  Manfred Weber, for PPE-DE-Gruppen.(DE) Hr. formand! På vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne fremsætte et forslag. I Parlamentet er vi helt enige om to ting. På den ene side vil vi gerne være involveret i proceduren for disse nye tekniske varianter, og dette kan ikke besluttes uden Parlamentet. Jeg vil gerne takke kommissær Tajani, som har sørget for, at dette er tilfældet.

På den anden side står det klart for os alle, at denne nye tekniske foranstaltning skal omgås med stor følsomhed. Vi har en række bekymringer. Kriterierne for dens eventuelle anvendelse skal kontrolleres nøje, hvilket alle i Parlamentet er enige om. Jeg vil gerne på vegne af PPE-DE-Gruppen foreslå, at vi giver os selv fire ekstra uger og udsætter afstemningen til november, da kommissær Tajani har anført, at der vil finde en større høring sted om emnet i november. PPE-DE-Gruppen er af den mening, at vi bør høre alle kendsgerningerne, før vi træffer en afgørelse. Jeg håber, at der er flertal for dette. Derfor foreslår vi, at afstemningen udsættes til november.

 
  
MPphoto
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne modsætte mig dette forslag af følgende årsag. Det er sandt, at hr. Tajanis høring vil give os mulighed for at få yderligere oplysninger og fastlægge vores standpunkt. Det, som vi gør med denne beslutning, er imidlertid at fortælle Rådet, der allerede har fundet en løsning i løbet af det seneste møde i Rådet (retlige og indre anliggender), at sikkerhed og sikkerhedsforanstaltninger efter vores mening, og det gælder i hvert fald min gruppe, er absolut nødvendige. Det er dog totalt uacceptabelt at anvende scannere eller skærme, som viser folk fuldstændig nøgne. Det er en krænkelse af den menneskelige værdighed, og det medfører ikke en øget sikkerhed.

(Bifald fra venstre og fra midten)

Dette er et perfekt eksempel på den sikkerhedsmani, der hersker her. Med vores beslutning ønsker vi at sende et klart signal om, at vi er imod foranstaltninger af denne art, som også er ekstremt kontroversielle af lægelige årsager. Vi anmoder Dem derfor om at forkaste hr. Webers forslag.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Mange tak. ALDE-Gruppen har anmodet om en afstemning ved navneopråb om dette forslag.

(Parlamentet forkastede forslaget om udsættelse af afstemningen)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik