Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 17. november 2008 - Strasbourg EUT-udgave

EMU10: Resultater og udfordringer efter 10 år med Den Økonomiske og Monetære Union (forhandling)
MPphoto
 

  Manuel António dos Santos (PSE).(PT) Hr. formand! Jeg vil starte med at gratulere ordførerne med denne fremragende betænkning. Kun de få, der er fuldstændig uvidende, eller de mange, som overhovedet ikke har nogen forståelse for forholdene, vil kunne påstå, at euroen og den dertil knyttede monetære politik ikke har været en kæmpesucces for menneskeheden og en stor succes for den europæiske økonomi. Man behøver bare se på det store antal arbejdspladser, der er blevet skabt under euroens styre, for at forstå dens betydning. Det er også helt klart af betydning, at de lande, som for kort tid siden udtrykte skepsis til den fælles monetære politik og euroen, nu i denne krisesituation, hvor den europæiske økonomi takket være sine instrumenter reagerer bedre end andre regionale økonomier, hurtigt ønsker at samarbejde med og endog komme med i euroområdet.

Men det er ikke alt, og det betyder ikke, at jeg personligt er tilfreds med den måde, hvorpå EU har tacklet spørgsmålene om finansiel konsolidering og finansiel stabilitet. Jeg har allerede ved adskillige lejligheder sagt her i Parlamentet, at jeg går ind for finansiel stabilitet og stabilitets- og vækstpagten, men at det er min opfattelse, at denne pagt ikke altid har været en ven for realøkonomien. Hverken denne pagt eller eller den monetære politik har været en virkelig ven for realøkonomien. Realøkonomien har ofte haft meget store problemer på grund af en alt for konventionel anvendelse af stabilitets- og vækstpagtens regler.

Jeg har aldrig mødt en økonom eller læst en økonomisk lærebog, som fortalte mig, at to, tre og tres, de magiske tal i stabilitets- og vækstpagten (inflation, underskud og gældsrate) er blevet videnskabeligt bevist. Jeg har aldrig mødt nogen, og jeg har især aldrig mødt en økonom eller en økonomisk teoretiker, som på noget som helst tidspunkt har sagt, at det er absolut afgørende stædigt at holde fast ved en sådan struktur. En idé, der forsvares heftigt af Kommissionen og af de mere konservative kræfter i Europa, er, at vi skal have budgetter, der balancerer eller er nulvækstbudgetter. Det er en helt absurd idé. På alle vækstniveauer betyder et budget, der balancerer, at man fuldstændig fjerner al gæld i fremtiden. Det er ikke retfærdigt socialt set, og det er heller ikke retfærdigt i forholdet mellem generationerne. Det er ude af trit med virkeligheden og realøkonomien.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik