Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 17. november 2008 - Strasbourg EUT-udgave

27. Bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (kortfattet forelæggelse)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0418/2008) af Christian Ehler for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (2008/2140(INI)).

 
  
MPphoto
 

  Christian Ehler, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Som brandenburger vil jeg naturligvis især gerne sige velkommen til fru Hübner. Jeg vil gerne give en kort oversigt over Udvalget om Industri, Forskning og Energis betænkning om Kommissionens meddelelse om CO2-opsamling og -deponering. Hvis vi skal nå EU's mål for energi og klimaændringer, er det klart, at en af de mest afgørende faktorer er en reduktion af CO2-emissionerne, hvor kul som et fossilt brændstof spiller en vigtig rolle. På den anden side står vi i Europa i øjeblikket over for et dilemma. Vi har tre mål inden for miljø- og energipolitikken: Det første er miljøbeskyttelse, det andet er forsyningssikkerhed, og det tredje er prisstabilitet, som går hånd i hånd med forsyningssikkerhed, som er særligt vigtig i økonomisk vanskelige tider som disse.

Det er klart for os alle i Europa, at kul er det eneste fossile brændsel, Europas eneste fossile energikilde, og at det derfor er af strategisk betydning for disse tre mål. Uden teknologi til CO2-opsamling og -deponering, med andre ord uden ren kulteknologi, har dette brændstof ikke nogen fremtid. Kommissionens forslag om at støtte de stærkt tiltrængte demonstrationsprojekter hilses derfor velkommen af et flertal i udvalget. Kommissionen har fremsat et meget fornuftigt forslag. Vi skal – og flertallet i udvalget er enige i dette – så hurtigt som muligt skabe incitamenter til at anvende kulteknologi CO2-opsamling og -deponering i industriel skala. Imidlertid mener et flertal i Parlamentet – og det har vi sagt ligeud – at økonomisk støtte til ren kulteknologi er en absolut nødvendighed for at nå Europas mål vedrørende energi og klimaændringer.

Forslaget fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi er derfor meget specifikt med finansiering fra det syvende rammeprogram for forskning og ligeledes fra fremrykkede emissionshandelstilladelser som støtte til opførelsen af mindst 12 demonstrationsanlæg. Disse anlæg skal kombinere forskellige teknologier med de forskellige oplagrings- og transportmuligheder, og de skal udbredes så bredt som muligt over hele Europa.

Vi er forsigtigt optimistiske og forventer at se de første tegn på bevægelse fra Kommissionens side i de igangværende trilogforhandlinger om direktiverne om CO2-opsamling og -deponering og emissionshandelsordningen. Med den samme forsigtige optimisme anlægger vi den holdning, at vi skal forvalte inden for trilogforhandlingerne, ikke bare præcisere de fremtidige rammebetingelser for CO2-opsamling og -deponering, men også skabe et solidt grundlag for finansiering af de vigtige foreløbige forsøgsanlæg.

 
  
MPphoto
 

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Ehler mange gang for hans betænkning om Kommissionens meddelelse om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer. Vi sætter pris på den generelle opbakning i betænkningen til vores politiske mål og for anerkendelsen af den vigtige rolle, som CO2-opsamling og -deponering kan spille for bekæmpelsen af klimaændringerne på verdensplan.

I betænkningen anerkender man også helt klart det påtrængende behov for, at op til 12 demonstrationsprojekter i fuld skala kan gøre CO2-opsamling og -deponering kommercielt levedygtig i 2020. Vores meddelelse skal ses som en del af en omfattende og samlet klima- og energipakke, der omfatter direktivet om CO2-opsamling og -deponering, som indeholder de juridiske rammer for tilladelse til anvendelse af CO2-opsamlings- og -deponeringsteknologier i Europa, emissionshandelssystemet, der skaber de økonomiske og kommercielle rammer for CO2-opsamling og -deponering, og Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal øremærke 20 % af auktionsindtægterne til investering i teknologier med lav kulstofudledning såsom CO2-opsamling og -deponering. Uanset hvad den endelige beslutning bliver, vil auktionsindtægterne blive en af de vigtigste finansieringskilder til demonstrationsprojekter for CO2-opsamling og -deponering.

Endelig foreslår vi også i vores meddelelse, at der oprettes en europæisk koordinationsstruktur i 2009 til støtte af demonstrationsprojekter inden for CO2-opsamling og -deponering gennem videndeling, fælles kommunikationsaktiviteter og andre fælles foranstaltninger.

Jeg sætter pris på Deres generelle støtte til klima- og energipakken og navnlig til meddelelsen. Imidlertid hedder det også i betænkningen, at Kommissionens indsats måske ikke er tilstrækkelig til at nå det mål, som Rådet har opstillet med op til 12 demonstrationsprojekter. Jeg forstår denne bekymring.

Med hensyn til finansieringsspørgsmålet er der blevet vedtaget et ændringsforslag til forslaget om emissionshandelsordningen i Miljøudvalget, hvor det hedder, at der skal bruges 500 mio. EUR i tilladelser fra reserven for nye markedsdeltagere til finansiering af demonstrationsprojekter for CO2-opsamling og -deponering.

Kommissionen har sendt en politisk udtalelse til Parlamentet for at bidrage til at skabe enighed i Rådet om tilstrækkelig finansiering til teknologier med lav kulstofudledning.

I betænkningen tages der også to andre spørgsmål op, som Kommissionen ikke er helt enig i på nuværende tidspunkt. For det første opfordrer man i betænkningen Kommissionen til at fremlægge en detaljeret vurdering af omkostningerne og andelen af privat og offentlig finansiering for hvert af de 12 demonstrationsanlæg. Lad mig i denne forbindelse sige, at demonstrationsprojekterne først vil blive udvalgt, når der er afholdt udvælgelseskonkurrencer på enten europæisk niveau eller på medlemsstatsniveau. Omkostningsvurderingerne er undervejs i øjeblikket, men der kan kun blive tale om overordnede omkostningsvurderinger, da de enkelte projekter er enestående.

For det andet foreslår man også at bruge ressourcer fra finansieringsfaciliteten for risikodeling som støtte til CO2-opsamling og -deponering. Eftersom ressourcerne her er forpligtet fuldt ud, vil enhver ændring kræve ændringer af det syvende rammeprogram.

Så jeg vil gerne slutte med at takke Dem for det fremragende arbejde med betænkningen, og jeg håber også, at Parlamentet vil fastholde den overordnede retning og målsætningerne i betænkningen ved afstemningen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Punktet er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (PSE), skriftlig. – (PL) Et af EU's mål er en ambitiøs klimabeskyttelsesplan frem til 2020, kendt under betegnelsen 3 x 20-målet. Instrumenterne for dens gennemførelse omfatter indførelse af auktioner i emissionshandelsordningen og af CO2-opsamlings- og -deponeringsteknologier efter 2015. Emissionsgrænsen på 500 g CO2/kWh, der indføres efter 2015, er imidlertid teknisk umulig at nå, selv for moderne kulfyrede kraftværker. Det vil derfor udgøre en slags moratorium for opførelsen af kulfyrede kraftværker og dermed skade energiforsyningssikkerheden.

CO2-opsamlings og -deponeringsteknologier kan også bruges i industrier, der genererer store CO2-strømme som et affaldsprodukt, f.eks. smeltning af råjern. Derfor skal de medlemsstater, der er mest afhængige af kul, allerede nu begynde at opføre demonstrationsanlæg for at indhøste relevante erfaringer. Dette vil kræve øjeblikkelig økonomisk støtte, eftersom midler, der genereres gennem emissionshandel efter 2013, vil komme for sent. I Polen bør vi nu opføre to til tre sådanne anlæg, der anvender forskellige CO2-opsamlings- og -deponeringsteknologier. Det, jeg tænker på, er moderne stenkuls- eller brunkulsfyrede kraftværker, der benytter forskellige metoder til CO2-oplagring i porøse geologiske formationer eller underjordiske reservoirer.

 
  
MPphoto
 
 

  András Gyürk (PPE-DE) , skriftlig. – (HU) Spørgsmålet om CO2-opsamling og -oplagring er i dag en nødvendig del af diskussionerne om klimaændringer. Vi taler om en meget lovende kulteknologi, som dog stadig skal vise sit færd for samfundet. Dens fremtidige anvendelse kan fungere som en slags realistisk kompromis mellem den uundgåelige brug af fossile brændstoffer og målene for klimabeskyttelsen.

Da CO2-opsamling kræver store, langsigtede investeringer, er det afgørende for EU at indføre nogle sammenhængende, stabile retlige rammer. Jeg synes, at klimapakken som ændret af Parlamentet peger i den helt rigtige retning i den henseende.

Det er prisværdigt, at der i den relevante betænkning fra Parlamentet stilles forslag om at udstede gratis emissionskvoter til 10-12 forsøgsanlæg i stedet for at give dem direkte økonomisk støtte. For mig er det af afgørende betydning, at kraftværker med ret til gratis kvoter udpeges af Kommissionen i henhold til princippet om regional ligevægt. Jeg er enig med ordføreren i, at vi for at fremme ny teknologi, skal yde omfattende støtte til kilder til ny forskning og udvikling, både i medlemsstaterne og på EU-plan.

EU-støtte kan ikke træde i stedet for den private sektors indsats. Hvis CO2-opsamling og -oplagring virkelig er en bæredygtig løsning, vil nogle selskaber være rede til at påtage sig en aktiv rolle og foretage de nødvendige investeringer. Desuden er det vigtigt at bemærke, at støtte til CO2-oplagring ikke bør ske på bekostning af midlerne til bæredygtige energikilder. Den kulteknologi, vi drøfter her i dag, er ganske vist gennemførlig, men på ingen måde den eneste metode til begrænsning af klimaændringernes virkninger.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik