Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 18. november 2008 - Strasbourg

5. Skolefrugtordning (ændring af fusionsmarkedsordningen) (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0391/2008) af Busk for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugtordning (KOM(2008)0442 – C6-0315/2008 – 2008/0146(COD)).

  Niels Busk, ordfører. – (DA) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Kommissionen har fremsat et rigtig godt forslag om at indføre en skolefrugtordning for at få vendt den triste tendens til stigende overvægt blandt europæiske skolebørn. Det er et forslag, som jeg hilser meget varmt velkomment! Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at børn spiser 400 g frugt og grønt om dagen. Det er der desværre ikke ret mange børn, der gør. I EU er 22 mio. børn overvægtige, og ca. 5 mio. børn er svært overvægtige. Og det værste er, at tallet stiger med 400 000 børn om året. Et højt indtag af frugt og grønt medfører en lavere risiko for en lang række sygdomme og forebygger overvægt og svær overvægt. Spisevaner grundlægges i barndommen, og det tyder på, at børn, der lærer at spise meget frugt og grønt, fortsætter med at gøre det som voksne. Derfor er det afgørende, at der sættes tidligt ind, hvis det skal lykkes at påvirke vores børns og vores unges spisevaner.

Overvægt medfører en større risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og visse former for kræft. Disse sygdomme udgør en stadig større trussel mod folkesundheden i EU, og omkostningerne til behandling vejer meget tungt på medlemslandenes sundhedsbudgetter. Kommissionen refererer til sit konsekvensanalysesystem, hvor der er lavet to undersøgelser, som belyser sammenhængen mellem sundhedsudgifterne og et for lavt indtag af frugt og grønt. Udgifterne til en skolefrugtordning skal ses i denne sammenhæng – og dermed udgør ordningen faktisk en besparelse for medlemsstaternes sundhedsbudgetter. Ordningen har således sammenlagt en positiv effekt på først og fremmest folkesundheden, men også på den europæiske økonomi. Indtil vi når målet med, at børn indtager 400 g frugt om dagen, så er det sådan, at jo mere frugt børn og unge spiser, desto større vil besparelsen være. Det er dermed billigere at forebygge end at behandle.

Som ordfører har jeg foreslået at firdoble det beløb, der skal afsættes på fællesskabsbudgettet. Kommissionens oprindelige forslag, som lød på 90 mio. EUR, rækker desværre kun til et enkelt stykke frugt én gang om ugen i 30 uger til børn i alderen 6-10 år. Det er langt fra nok, hvis ordningen skal have nogen synlig effekt på børns spisevaner. Et stykke frugt én dag om ugen er ikke tilstrækkeligt til at ændre nogens spisevaner eller til at opnå en effekt på folkesundheden. Det optimale vil være, at alle børn får et stykke frugt dagligt alle årets skoledage. Derfor er det nødvendigt, at der afsættes flere midler på fællesskabsbudgettet.

Et flertal i Landbrugsudvalget vedtog at afsætte 500 mio. EUR og droppe den nationale medfinansiering. Det er jeg uenig i. Det håber jeg derfor, at vi i dag under afstemningen kan få rettet op på, da jeg på min gruppes vegne har genfremsat forslaget om, at der skal afsættes 360 mio. EUR. Det skal så suppleres af medlemsstaternes bidrag og vil således sammenlagt give et langt større beløb end de 500 mio. EUR.

Et flertal i Landbrugsudvalget vedtog ligeledes, at det kun skal være frugt og grønt fra EU-lande, der uddeles under ordningen. Det er for mig alt for protektionistisk, og det vil i øvrigt også gøre ordningen meget bureaukratisk. Derfor er det nødvendigt, at det bliver medlemsstaterne, der ud fra den liste, som er lavet af Kommissionen, bestemmer, hvilke frugter der må uddeles, og hvilke frugter der kommer med under ordningen.

  Michel Barnier, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand! Det glæder formandskabet meget at drøfte denne ordning med Parlamentet, en ordning, som Kommissionen har foreslået, og som personligt blev forelagt af fru Fischer Boel, som jeg gerne vil rose. Det er en vigtig ordning af hensyn til vores yngste borgeres kostvaner, og det er et konkret og effektivt tiltag til bekæmpelse af stigningen i svær overvægt blandt unge.

Hr. Busk har lige nævnt tallene, og jeg kan bekræfte dem. Hvert femte barn i Europa er overvægtigt eller i risiko for svær overvægt. Svær overvægt blandt børn i Europa stiger med 2 % om året. Vi skal derfor opmuntre unge til at indtage en varieret kost og spise mere frugt og grønt.

Jeg mener, at indførelsen af denne ordning, som alle er tilhængere af, er udtryk for den vigtige rolle, som den fælles landbrugspolitik kan spille og reelt spiller i forhold til at fremme indtaget af sunde kvalitetsfødevarer og i det hele taget produktionen heraf. Landbruget er helt naturligt i stand til at imødegå denne dobbelte udfordring, der består af en kvantitetsmæssig udfordring – som også var den første udfordring, idet den første kontrakt med landbrugerne blev indgået i 1960'erne – og en kvalitetsmæssig udfordring, der drejer sig om varernes kvalitet og sikkerhed.

Det viser, at Europa kan reagere og reelt reagerer på specifikke bekymringer hos vores medborgere, og at landbruget tydeligvis spiller en central rolle i forhold til de store udfordringer, som vores samfund står over for. Når vi taler om denne frugtordning, taler vi om et håndgribeligt, samfundsorienteret og menneskeligt Europa, og det er, hvad europæerne forventer.

Ministerrådet har taget rigtig godt imod denne ordning, og de forhandlinger, som vi har haft, og som fortsætter i dag og i morgen, viser, at vi alle gør fremskridt på området. Det er min hensigt at opnå politisk enighed i Rådet i denne uge. Jeg er derfor naturligvis meget opmærksom på Parlamentets holdning til spørgsmålet, så jeg under Rådets forhandlinger kan henvise til Deres synspunkter og opbakning.

Jeg vil til sidst oprigtigt takke Deres ordfører, hr. Busk, for hans meget detaljerede og passionerede arbejde med dette emne, og jeg glæder mig nu til at høre Dem og kommissæren.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Det føles for det første godt at have Parlamentet bag mig i forbindelse med forslaget om en skolefrugtordning. Jeg vil, som jeg plejer, takke udvalget og ordføreren, hr. Busk, for det udførte arbejde.

Inden jeg kommenterer nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst – bl.a. i Parlamentet – vil jeg gerne kort sige noget om et aspekt, der for nylig var genstand for en udførlig drøftelse i Rådet. En række medlemsstater har anmodet om i visse tilfælde at kunne bede forældrene om at bidrage til ordningen. Argumenterne for og imod er ikke så enkle endda, men i sidste ende er Kommissionen gået med til, at medlemsstaterne i visse tilfælde frit bør kunne vælge at kræve forældrebetaling.

Jeg ser på den anden side ikke nogen grund til at påtvinge alle medlemsstaterne dette. Vi vil derfor give medlemsstaterne mulighed for at vælge, om de ønsker at benytte denne mulighed eller ej. Når vi siden hen reviderer ordningen i 2012, vil vi se nærmere på, hvad der i sidste ende kan opnås gennem forældrebetaling.

Jeg har fra begyndelsen sagt, at det forslag, som vi nu lægger på bordet, ikke vil løse problemet med svær overvægt blandt unge i Europa, men jeg tror, at det vil være en hjælpende hånd og et klart signal fra Kommissionen om, at det er vigtigt at give vores børn og unge gode spisevaner.

Vi har med hensyn til det samlede budget bevilget 90 mio. EUR. Jeg har set nogle andre tal, hvilket hr. Busk også nævnte – fra 500 mio. EUR ned til 360 mio. EUR. De 90 mio. EUR, som vi har foreslået, er dog på ingen måde hugget i sten og kan tages op til forhandling på et senere tidspunkt. Jeg mener, at vi i forbindelse med gennemgangen af hele ordningen i 2012 bør se på, om der er behov for at forhøje budgettet. Jeg mener, at det har været vigtigt at vise, at vi er parate til at bevilge pengene. Hvis der er ubrugte midler i én medlemsstat, kan de omfordeles. Det vil forhåbentlig betyde, at vi bruger pengene på den bedst mulige måde.

Jeg føler, at det med hensyn til, hvilken type frugt og grønt der skal uddeles, er helt trygt at overlade det spørgsmål til medlemsstaterne. Uanset om de ønsker at uddele forarbejdede fødevarer eller lokalt produceret frugt og grønt – eller måske ønsker at have mulighed for at give børnene AVS-bananer – bør det endelige valg helt klart træffes af medlemsstaterne. Jeg tror, at vi på den måde vil opnå langt det bedste resultat. Jeg ser frem til en frugtbar forhandling om spørgsmålet.

  Maria Petre, for PPE-DE-Gruppen. – (RO) Hr. formand, fru kommissær, hr. Barnier! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren for hans arbejde og hans indsats for at forene de forskellige synspunkter.

Vi er alle enige om, hvor vigtig denne ordning er i forhold til, at få børn til at udvikle sunde vaner og dermed bekæmpe svær overvægt. Den er imidlertid også vigtig i forhold til at hjælpe familier, som ikke har råd til at købe frugt til deres børn.

Jeg støtter Kommissionens forslag, men jeg mener absolut, at det skal forbedres. Det foreslåede årlige tilskud på 90 mio. EUR er ikke nok. En af betingelserne for ordningens succes er, at der bevilges flere penge. Jeg mener desuden, at forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om at udelukke forældrebetaling bør vedtages, i det mindste ved ordningens indførelse.

Jeg vil også gerne opfordre til, at der som led i ordningen indføres en bestemmelse om, at der skal uddeles frisk, traditionel frugt, der er produceret inden for Fællesskabets område. Jeg vil gerne understrege, at medlemsstaterne er nødt til at præcisere, hvilken type frugt de vil uddele, under nøje hensyntagen til årstidens og lokalt produceret frugt og grønt.

Medlemsstaterne bør i henhold til nærhedsprincippet sikres tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med fastlæggelsen af målgruppen, så der kan tages hensyn til dens behov og uddeles skolefrugt til så mange som muligt. Ordningen kan forventes at få unge forbrugere til at sætte pris på frugt og grønt og vil dermed have en yderst positiv virkning på folkesundheden og bekæmpelsen af børnefattigdom, navnlig i de nye medlemsstater.

Der kan også åbnes mulighed for fælles foranstaltninger til fremme af indtaget af visse produkter, som kombineres med øget oplysning om sundhed og ernæring, og fremme af produktionen, især i bjergregioner.

  María Isabel Salinas García, for PSE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Denne ordning har været længe ventet i frugt- og grøntsagssektoren, ikke kun på grund af de vanskeligheder, som sektoren er i, men også på grund af det bekymrende fald i indtaget af frugt og grønt.

Ordningen har til formål at forbedre folkesundheden, og jeg mener derfor, at det skal være en europæisk ordning, der bygger på fuld fællesskabsfinansiering. Jeg er ikke enig i, at forældrene skal bidrage til finansieringen af den, for så vil der ske det, der altid sker: De børn, hvis forældre har råd til at bidrage, vil spise frugt og grønt i skolen, mens de, der ikke har råd, ikke kommer med i ordningen.

Ordningen skal af den grund finansieres af Fællesskabet, så den kan finde anvendelse på ensartet vis. Jeg vil også gerne understrege, at der skal lægges vægt på oplysningsforanstaltninger. Ordningen skal ikke blot dreje sig om at få børn til at spise æbler. De skal vide, hvilken type æble de spiser, og hvad næringsindholdet er, og de skal forstå frugts gavnlige virkning på deres helbred og udvikling.

Der skal naturligvis være fuld garanti for produkternes kvalitet, og årstidens frugt skal prioriteres, hvis det er muligt. Jeg støtter i videst muligt omfang også uddeling af frugt og grønt af fællesskabsoprindelse.

Jeg tror, at de gavnlige virkninger af denne ordning, som jeg bifalder, og som jeg takker kommissæren for, vil kunne ses med det samme. De vil ikke kun kunne ses i forhold til vores børns nuværende og fremtidige helbredstilstand og viden om kost, men også – og det er meget vigtigt – i forhold til udviklingen inden for frugt- og grøntsagssektoren. Det er en produktionssektor, som i sandhed er en del af vores europæiske kulturarv, og som sikrer os en afbalanceret, sund og varieret kost.

Jeg føler, at denne skolefrugtordning er værd at tro på og investere i. Budgettet er efter min mening noget begrænset, og jeg vil gerne gentage, at jeg er tilhænger af fuld fællesskabsfinansiering af en så ambitiøs ordning.

  Donato Tommaso Veraldi, for ALDE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg sætter meget stor pris på hr. Busks positive og intelligente arbejde med dette forslag, der er en del af reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, som har til formål at styrke sektorens konkurrenceevne og markedstilpasning og bekæmpe det faldende forbrug.

Den foreslåede skolefrugtordning vil være med til at få unge til at spise frugt og øge forbruget. Den gratis uddeling af frugt og grøntsager i skolerne bør desuden være rettet mod at bekæmpe problemet med overvægtige skolebørn. Det er desværre et velkendt faktum, at over 22 mio. børn er overvægtige.

For at sikre en effektiv gennemførelse af skolefrugtordningen er det afgørende, at fællesskabsstøtten dækker alle de logistiske omkostninger, der er forbundet med ordningen, f.eks. indkøb af passende salgsautomater, som i modsat fald skulle betales over skolernes budgetter eller af elevernes forældre. National medfinansiering bør derfor have supplerende karakter og begrænses til nye ordninger og udvidelser af eksisterende ordninger.

  Alyn Smith, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Der er intet negativt i dette forslag, og jeg roser vores ordfører for at have fremsat det, særligt i lyset af at et valg venter forude. Jeg tror, at enhver politiker i denne sal, der har blikket rettet mod juni næste år, vil være tilhænger af, at europæiske børn spiser bedre og spiser lokal, europæisk frugt. Det er også godt nyt for de europæiske landbrugere, for ordningen vil skabe et lokalt marked. Det er godt nyt for fremtidens sundhedsbudget, og hvad der er vigtigere endnu, så er det godt nyt for børnene selv.

Hvis vi får børn til at spise sundt fra en tidlig alder, vil de fastholde denne vane. Finland har vist og bevist, at drastiske indgreb i en tidlig alder faktisk gør en forskel, og det er meget positivt. Hvis vi spekulerer lidt i landbrugsbudgettet nu, vil vi spare penge på sundhedsbudget i fremtiden. Jeg kommer fra Skotland og er flov over at sige, at vi har en særlig interesse i dette, eftersom 21 % af vores børn i underskolen er overvægtige, dvs. hvert femte barn. Det er helt uholdbart. Vi ønsker ikke en fremtid med stigende overvægt, så dette forslag er en del af løsningen, og det glæder mig at anbefale det for Parlamentet. Det er godt nyt hele vejen rundt.

  Bairbre de Brún, for GUE/NGL-Gruppen. – (GA) Hr. formand! Dette forslag vil opfylde EU's mål for den fælles landbrugspolitik og sikre en finansieringsramme for initiativer, der har til formål at øge børns indtag af frugt og grøntsager. Forslaget kunne være med til at bekæmpe svær overvægt hos børn, og det vil på længere sigt også gavne vores frugt- og grøntsagsavlere.

Spisevaner og -mønstre udvikles i de første år af livet. Det er derfor vigtigt, at vi er i stand til at fremme sundere spisevaner hos børn. Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge den bedste metode.

Forskning tyder på, at spisevaner har tendens til at være mest usunde i husholdninger med lave indkomster. Uddeling af frugt og grønt i skolerne kunne derfor få stor betydning for børns spisevaner.

Jeg bifalder hr. Busks betænkning og takker ham og kommissæren for deres arbejde.

  Jeffrey Titford, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Dette projekt præsenteres som om, at det alene drejer sig om børns trivsel. Den reelle dagsorden er imidlertid en foruroligende mikstur tilberedt af vores barnepige i Bruxelles og består af kontrolsyge, ren og skær propaganda samt markedsregulering. Vores barnepige i Bruxelles kan godt lide at kontrollere alt, inklusive hvad vi spiser. Det første store skridt i den henseende er at tage ansvaret for, hvad børn spiser i skolen. Propagandaaspektet er, at det enkelte stykke frugt skal være forsynet med et EU-mærke, og at hele projektet vil blive støttet af en massiv reklamekampagne.

Jeg kan med hensyn til frugtmarkedet forstå, at ordningen vil skabe rigtig mange muligheder for unoder, bl.a. faste regler om, at al frugt skal komme fra EU. Det ville med hensyn til bananer udelukke britiske leverandører, som får deres bananer fra britiske Commonwealth-lande i Caribien, og det ville samtidig skabe nye lukrative muligheder for de franske øer Guadeloupe og Martinique.

  Christa Klaß (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, mine damer og herrer! Vi bombarderes med overskrifter. Vi får at vide, at vi er overvægtige, at vores børn er overvægtige, at vi spiser forkert, og at vi spiser for lidt frisk frugt og for få grøntsager.

Det anbefalede daglige indtag, der skal sikre en sund og varieret kost, er fem om dagen eller ca. 400 g frugt og grønt. Det er ikke altid let at overholde. Kosten skal være sund, mættende, smage godt og koste mindst muligt. Den hastighed, hvormed vi i dag lever vores liv, betyder, at det ofte er vanskeligt for os at finde balancen mellem arbejde og familie, og derfor har vi indimellem ikke tid nok til at lave mad og vælger i stedet færdigretter. Det er der intet galt i, når bare vi er opmærksomme på vigtigheden af frisk frugt og grønt.

Personer, som på et tidligt tidspunkt i livet lærer at spise en kost, der er rig på frugt og grønt, vil fastholde en sund kost senere i livet. Jeg støtter derfor udtrykkeligt Kommissionens forslag om at indføre en skolefrugtordning, som finansieres med ikke mindre end 90 mio. EUR. Hvilken fantastisk idé, fru kommissær! Som De imidlertid anerkender i Deres bestemmelser, skal medlemsstaterne have lov til at udforme ordningen i henhold til de nationale forhold. Det skal være muligt at uddele relevante regionale og årstidsbestemte produkter. Medlemsstaterne skal også udvikle en strategi for den bedst mulige gennemførelse af skolefrugtordningen og integrere skolefrugtordningen i læseplanen. Sunde kostvaner er almen viden. Børn skal f.eks. lære, at gulerødder ud over at kunne serveres kogte også kan anvendes i supper, salater, kager og ovnretter. De skal vide, hvordan en kartoffel smager, når den ikke er lavet til chips eller pommes frites. Vi skal stimulere deres interesse for de mange måder, som regionale produkter kan tilberedes på.

Alene oplysning kan danne grundlag for en sund kost. Viden er nøglen til en sund livsstil. Skolefrugtordningen kan være et værdifuldt bidrag i den forbindelse.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). – (HU) Hr. formand, hr. Barnier, fru kommissær! Der er som med ethvert andet initiativ også her for mange, der tager æren for det. Hele syv byer påstod trods alt at være Homers fødeby. Mange tror, at dette var deres initiativ. Jeg er stolt af, at jeg, som det fremgår af forhandlingsreferatet, den 10. maj 2005 i forbindelse med forhandlingen om reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager foreslog denne ordning, og jeg takker kommissæren for, at forslaget nu er en realitet.

De, som har talt før mig, har forklaret, hvorfor forslaget er så vigtigt. Det er ikke kun vigtigt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, men også i forhold til at lære unge om ernæring. Dette er en fransk pære, men jeg vil ikke spise den, fordi det er forbudt at spise den her. Det er meget vigtigt, at børnene, når de får skolefrugt, der bærer EU-logoet, ved – helt fra barndommen – at det er et sikkert produkt, der ikke er fyldt med kemikalier, og, hvor det er muligt, er økologisk.

Lad os lære vores børn om ernæring, da det er en yderst vigtig opgave. Jeg takker hr. Busk. Jeg vil ikke spise [denne pære], for jeg vil ikke bryde reglerne, men jeg mener, at vi alle kan være stolte af denne ordning.

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Hr. formand! Det er indimellem skønt at kunne træde ind i denne sal og støtte et virkelig positivt europæisk forslag, og denne dag er trods hr. Titfords forsøg på at ødelægge vores gode humør sådan en dag. Forslaget har så mange gode formål. Det fremmer sunde kostvaner hos børn og unge. Det forbedrer unge europæeres helbred generelt. Det sikrer, at EU-midler bruges på en type projekt, der allerede har skabt positive resultater i mange medlemsstater, og det er et konkret, jordnært og gennemførligt forslag.

Jeg har stort kendskab til en lignende ordning i Irland, som hedder "Food Dudes" – for mit barnebarn har holdt mig opdateret. Det har vist sig, at denne ordning er effektiv og har langvarige resultater i hele aldersgruppen 4-12 år, og resultaterne er de samme uanset køn, skolens størrelse og socioøkonomiske faktorer. Vi bygger således ordningen på et solidt fundament.

Jeg støtter med glæde forslaget om at øge fællesskabsfinansieringen og lægge særlig vægt på økologisk og lokalt dyrket frugt og grønt. Jeg vil gerne takke kommissæren og ordføreren, hr. Busk, og det glædede mig meget at høre Rådets reaktion. Dette forslag vil bidrage positivt til en forbedring af livskvaliteten og sundhedstilstanden i EU.

  Hélène Goudin (IND/DEM). – (SV) Hr. formand! Den kendsgerning, at mennesker har brug for frugt og grønt, er næppe nogen nyhed, og det samme gælder børns behov for frugt og grønt. Det er godt, at børn får frugt i skolen. Det er godt for sundheden og sikrer en hårdt tiltrængt tilførsel af energi.

Hvad indeholder det forslag, som vi er i gang med at drøfte, imidlertid konkret? Det er faktisk ren og skær propaganda fra EU's side. Initiativet har til formål at vinde billige politiske point og angiveligt samtidig overbevise børn om EU's fremragende kvaliteter. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fremsat nogle absurde forslag, bl.a. påstås det, at europæisk frugt er bedre end alt andet frugt. Der må kun uddeles EU-produceret frugt, f.eks. bananer fra regionerne i den yderste periferi. Det er rendyrket protektionisme. Hensigten er, at børn skal lære, at EU er godt, og at frugt fra EU er endnu bedre. Kommissionen og Parlamentet burde skamme sig.

  James Nicholson (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg spiser et æble til ære for hr. Busk. Han deler æbler ud udenfor, så hvis nogle af medlemmerne ønsker et æble, er jeg sikker på, at hr. Busk med glæde vil give dem et!

Jeg synes, at det er en fremragende betænkning. Vi træder, som fru Harkin sagde, ofte ind i denne sal uden at kunne fremvise samme begejstring og uden at se frem til et så godt initiativ. Vi må imidlertid bevilge flere penge for at sikre, at de unge kan få adgang til, del i og fuldt ud udnytte denne mulighed, for dette er en af de sjældne anledninger, hvor vi kan give noget. Vi beklager os over situationen og læser i pressen og hører i medierne, hvor alvorlige problemerne med svær overvægt og lignende er blandt skolebørn. Dagens unge er ikke desto mindre fortræffelige mennesker, men der hviler et stort pres på dem, som vi nok ikke oplevede førhen. Jeg tror, at dette er en mulighed for at give dem en chance for at udvikle gode, sunde spisevaner. Jeg bifalder, støtter og takker for forslaget.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand, fru kommissær! Kommissionen har foreslået at bevilge 90 mio. EUR fra fællesskabsbudgettet til en ordning, hvor hvert barn mellem seks og ti år modtager et stykke frugt eller grønt om ugen.

Jeg vil på det kraftigste opfordre medlemsstaterne til at udvide ordningen og forhøje dens budget både på europæisk og nationalt plan, så alle børn, inklusive dem i førskolealderen, kan få et stykke frugt hver dag. Jeg håber, at vi alle vil godkende forhøjelsen af budgettet til 500 mio. EUR. Jeg bifalder, at ordningen kun skal omfatte frisk frugt og grønt, der er dyrket i EU. Det bør være årstidsbestemt og komme fra lokale, økologiske landbrug.

Jeg vil gerne fortælle om et lignende initiativ, som den rumænske regering iværksatte tilbage i 2003. Det bestod i, at alle førskolebørn og alle børn i underskolen skulle have et glas mælk og en frisk bolle hver skoledag. Når vi indfører en rigtig kost for skolebørn og børn i førskolealderen, er det et led i den sundhedsoplysning, som vi skal sikre den yngre generation.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Hr. formand! Det er uden tvivl fornuftigt at uddele frugt til børn i folkeskolen, da idéen ikke kun har en økonomisk dimension, men også en langt bredere social dimension. Det skyldes, at den fremmer sunde spisevaner og dermed forbedrer den generelle sundhedstilstand i samfundet. Der er ingen tvivl om, at 90 mio. EUR er for lidt til at sikre, at ordningen kan fungere optimalt. Det vil derfor være fornuftigt at inddrage nationale myndigheder, skoleråd og samfundet generelt. Jeg håber, at skolefrugtordningen vil få stor opbakning, og at hr. Busks indsats ikke har været forgæves.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Vi vil gerne understrege betydningen af, at der oprettes en behørig ordning for uddeling af gratis, daglig årstidsbestemt frisk frugt og grønt i skolerne, primært til førskolebørn og børn i underskolen. Ordningen er afgørende i lyset af dens positive virkninger i forhold til at fremme sund kost, forbedre folkesundheden, bekæmpe børnefattigdom og øge incitamenterne til at spise regionale produkter, der er dyrket lokalt af vores landmænd, herunder produkter fra bjergområder.

Det kræver langt flere midler, end Kommissionen har foreslået. Der bør derfor tages højde for de forslag, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fremsat, og som vi bl.a. har været med til at udforme. Jeg må også takke ordføreren for hans arbejde.

  Neil Parish (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg bifalder kommissærens forslag om skolefrugt. Det er meget vigtigt, at vi får gennemført denne ordning. Jeg er også enig med hende i, at nærhedsprincippet skal respekteres, for vi ønsker en ordning, der ikke er for bureaukratisk, så vi reelt kan få indført den i skolerne. Jeg mener også, at vi har behov for fleksibilitet med hensyn til, hvilken type frugt der kan uddeles, for det vil på visse tidspunkter af året være meget vanskeligt at få fat i frisk frugt, og vi kan derfor af og til være nødt til at ty til forarbejdet frugt. Lad os ikke indføre for mange normgivende regler, men i stedet få godkendt denne ordning.

Jeg mener desuden, at et par af Parlamentets forslag om, hvor mange midler der er behov for, er overdrevne. Hvis Parlamentet havde medbestemmelse, skulle vi stå til ansvar for både budgettet og processen. Hvis vi i dette Parlament skal opnå troværdighed, så lad os foreslå en ordning, der er til at betale, og som sikrer skolefrugt til de børn, der har størst behov for det, for så vil de være på vej mod at spise frugt fremover. Dét er en god ordning.

Jeg vil gerne sige til hr. Titford, at jeg ikke er bekymret for, om EU leverer frugten, om Storbritannien, om Frankrig eller hvem som helst gør det, så længe vi sørger for, at der uddeles frugt i skolerne.

  Christel Schaldemose (PSE). – (DA) Hr. formand, mine damer og herrer! Egentlig er jeg modstander af landbrugsstøtten og enhver udvidelse heraf, men når det handler om at styrke vores børns sundhed, så synes jeg faktisk, at vi skal gå ret langt. Det er sådan, at alle sygdomsbekæmpende organisationer entydigt har anbefalet, at der indføres frugtordninger i skolerne. Selv frugt i små mængder viser sig nemlig at gøre en forskel på sundheden. Derfor støtter jeg varmt Kommissionens forslag. Men jeg synes, at det er vigtigt, at det er frugten og sundheden, der er i fokus. Derfor er jeg imod Landbrugsudvalgets forslag om, at frugten kun skal komme fra EU. Det er helt forkert. Jeg synes, at det er børnenes sundhed og ikke landbrugets økonomi, der skal være i fokus.

  Michel Barnier, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand! Jeg vil blot sige nogle få ord og give udtryk for min fornemmelse af konklusionen på denne debat, som har været yderst livlig og konsensussøgende. Jeg mener, at den i store træk afspejler hr. Busks og fru de Langes meget originale initiativ. Forhandlingen viser, at der praktisk talt er enig opbakning til denne ordning, som Kommissionen har foreslået for at få unge europæere til at spise mere frugt og grønt. Jeg kan fortælle Dem, at Ministerrådet også støtter forslaget, og vi vil bestræbe os på at nå til enighed på baggrund af de generelle linjer i den udtalelse, som De vedtager.

Jeg vil kort vende tilbage til fire ting i Deres bemærkninger, som, jeg mener, er vigtige. Der er for det første spørgsmålet om ordningens budget. Parlamentets proaktive tilgang viser tydeligt, at De har stor interesse i dette forslag, og det glæder mig. Jeg vil underrette Rådet om forslaget, og jeg er enig med fru Fischer Boel i, at de foreslåede 90 mio. EUR ikke er hugget i sten, som hun udtrykte det.

Den anden ting, som jeg gerne vil bemærke, er, at det største ønske, som vi alle har, er at sikre børn og unge sund frugt og tilbyde dem en række sunde produkter uden tilsat sukker.

Den tredje ting vedrører fremme af lokale varer, så vi kan øge bevidstheden om kvaliteten af fællesskabsprodukter. Jeg vil også gerne tilføje, at der med hensyn til hr. Casacas bekymring for regionerne i den yderste periferi er produkter på fællesmarkedet fra disse fjerntliggende regioner – som udgør en integreret del af EU – og at der er tale om kvalitetsprodukter. Dette fremgår også af Deres drøftelser, og Ministerrådet deler denne bekymring.

Endelig gav De udtryk for endnu en holdning, som er i tråd med Rådets, nemlig at der er behov for en fællesskabsramme som den, De er blevet forelagt, for at gennemføre et tiltag som dette, men vi skal også sikre medlemsstaterne de fornødne tilpasningsmuligheder og den fornødne fleksibilitet, så de kan gennemføre ordningen så tæt som muligt på lokalsamfundene, foreningerne og borgerne.

Jeg vil opsummere disse fire punkter og gentage, at dette rettidige initiativ bestemt har et begrænset budget, men at det er et initiativ, der symboliserer et positivt og proaktivt EU, et EU, der anerkender samfundets nye udfordringer, og frem for alt et EU, der vil nå ud til skolerne og blive omtalt positivt blandt unge i Europa.

Jeg mener, at det image, som vi skaber med dette forslag fra Kommissionen, signalerer et positivt EU, der har fokus rettet mod borgerne, og det er, hvad de europæiske borgere forventer.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for den overvældende støtte til dette vigtige forslag.

Jeg vil sige til hr. Titford og fru Goudin, at det er det rene nonsens at kalde dette forslag for propaganda.

(Bifald)

Formålet var – som mange af Dem har nævnt – at give skolebørn gode spisevaner. Jeg er ret sikker på, at hvis det lykkes os på en fornuftig måde, der bygger på de erfaringer, som vi allerede har fra den irske ordning "Food Dudes", kan vi gøre rigtig meget. I 2012 kan vi se på, om vi kan forbedre ordningen yderligere.

Jeg er helt enig med fru Salinas García i, at vi kan bruge ordningen på en oplysende måde og ikke kun lære børnene at spise mere frugt og grønt, men også forsøge at forklare dem, hvor frugten og grøntsagerne kommer fra, hvor vigtigt frugt og grønt er osv.

Jeg ser frem til sammen med hr. Barnier at finde den rette balance også i Rådet og gøre noget til fordel for unges sundhed.

  Niels Busk, ordfører. – (DA) Hr. formand! Jeg vil gerne takke for de mange positive indlæg, og jeg vil i den forbindelse også takke for et særdeles godt samarbejde med Dem, fru kommissær. Det er egentlig en selvfølge, da vi altid arbejder godt sammen med Dem og Deres kabinet! Jeg vil også gerne sige tak til Dem, hr. minister. Det har været en meget stor fornøjelse at samarbejde med Dem og det franske formandskab, navnlig fordi De i usædvanlig høj grad har taget Dem tid til virkelig at drøfte sagerne igennem. Det er ikke altid, at formandskabet har tid til det. Desuden vil jeg minde om, at alle indlæggene her i salen appellerede til, at der skulle sættes flere penge af end de 90 mio. EUR. Det vil jeg minde om ud fra den simple betragtning, at hvis ikke der bliver sat flere penge af, så vil denne ordning blive et kæmpestort administrativt apparat, uden at der bliver særlig meget frugt at dele ud af. Det kan vi ikke være bekendt, hvis vi virkelig vil gøre en indsats for at ændre børns og unges spisevaner, hvilket der desværre er et stort behov for.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 18. november 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Ivo Belet (PPE-DE), skriftlig. – (NL) Vi er overbeviste om, at vi skal kaste alt ind på projekter, der garanterer alle børn op til 12 år et stykke skolefrugt om dagen. Skolerne spiller en afgørende rolle i forhold til at lære børn om en sund livsstil. Sunde fødevarer og tilstrækkelig motion er med til at forhindre svær overvægt. Børn, som lærer at synes om frugt i skolen, vil fortsætte med at spise frugt i deres voksenliv. Mange skoler gør allerede en kæmpe indsats for at tilbyde børn frugt hver dag, men midlerne er for begrænsede. EU-støtte til skolefrugt er derfor vigtigt.

Vi vil således gerne sende en dybtfølt appel til Kommissionen og Rådet om at støtte forhøjelsen af budgettet. Det er trods alt børns og unges sundhed, der er på spil, og ordningen vil tjene sig ind med tiden.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Det er vigtigt, at nærhedsprincippet finder anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af denne ordning, så medlemsstaterne selv afgør, hvilken aldersgruppe skolefrugtordningen skal henvende sig til, og hvilken type frugt og grøntsager der skal uddeles. Jeg mener også, at vi bør prioritere produkter af fællesskabsoprindelse. Vi bør imidlertid ikke afvise produkter, der stammer fra lande uden for Fællesskabet, da det ville være i strid med WTO's konkurrenceregler.

Jeg mener, at forvaltningen af ordningen bør være så enkel som mulig, og jeg foreslår derfor, at bestemmelserne om, at der skal fastlægges en strategi, bør opgives. Det er for meget at forlange, at der skal fastlægges en national strategi for gennemførelsen af en enkelt foranstaltning, der oven i købet har et lille budget. Der bør i stedet stilles krav om udarbejdelse af nationale forvaltningsregler, der omfatter visse af bestemmelserne i Kommissionens foreslåede krav om en gennemførelsesstrategi. Jeg vil gerne opfordre alle til at overveje behovet for en strategi i forbindelse med fastlæggelsen af gennemførelsesbestemmelserne for ordningen (dette punkt er vigtigt for Litauen af hensyn til forvaltningen af ordningen).

Gennemførelsen af skolefrugtordningen bør ske med ekstra midler fra de nationale budgetter, da ordningen delvist bør finansieres af medlemsstaterne. Vi må trods den aktuelle finanskrise se på de langsigtede muligheder for at beskytte børns og unges helbred. Vi må ikke fralægge os ansvaret.

  Magor Imre Csibi (ALDE), skriftlig. – (RO) Forslaget til en forordning om skolefrugt er et af flere initiativer, som Kommissionen har iværksat for at bekæmpe svær overvægt og fremme sund kost.

Kommissionens foreslåede budget på 90 mio. EUR ville have vist sig at være utilstrækkeligt i forhold til at nå målet for ordningen. ALDE-Gruppens forslag om at forhøje fællesskabsfinansieringen til 360 mio. EUR er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Medlemsstaterne vil til gengæld også skulle bidrage, så det samlede budget kommer op på 720 mio. EUR. Jeg er helt overbevist om, at kun med et sådant budget vil ordningen have en effektiv virkning. Vi vil nemlig da være i stand til at uddele et tilfredsstillende antal stykker frugt om ugen til elever i alderen 6-10 år.

Jeg vil samtidig opfordre uddannelsesinstitutionerne til at sætte ernæring på skoleskemaet og forklare teorien bag betydningen af en sund kost. Det er kun gennem en fælles, koordineret indsats, at vi vil kunne ændre de kommende generationers spisevaner.

  Urszula Gacek (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter med glæde denne skolefrugtordning, som skal fremme sundere spisevaner hos børn og unge. Ordningen vil forhåbentlig være med til at ændre EU's yngste borgeres spisemønstre. Langtidsundersøgelser har vist, at de spisevaner, som vi udvikler i barndommen, bliver en model for livet. De vil ikke blot kunne påvirke den nuværende generation af børn, men også deres børn. Hvad der er mere interessant er, at børns fødevarepræferencer efter sigende påvirker deres forældres spisevaner. Lad os håbe, at denne vigtige ordning vil være med til at gøre os alle sundere og få os i bedre form.

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. – (PL) Det glæder mig, at vi etablerer en fællesskabsordning, der skal øge indtaget af frugt i skolerne. Ordningens positive virkninger kan ses på mange plan: det sociale, det økonomiske og det finansielle plan.

Jeg kan som medlem af Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter se, at ordningen vil have klare, positive konsekvenser for europæisk landbrug og frugtavl som følge af den større efterspørgsel efter frugt og fastholdelsen af et højt produktionsniveau i Europa. Jeg er desuden far, og jeg kan som far se et positivt resultat, der er vanskeligt at måle, nemlig en forbedring af den yngste generations sundhed. Det er utrolig vigtigt at øge andelen af frugt og grønt i skolebørns kost, da deres spisevaner udvikles i den alder.

Indtaget af frugt og grønt i Polen er ca. 250 g pr. person om dagen. Dette niveau er blandt de laveste i Fællesskabet. Kun i Tjekkiet, Letland og Slovakiet er indtaget lavere. EU-gennemsnittet ligger på 380 g, mens Verdenssundhedsorganisationen/Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen anbefaler et dagligt indtag af frugt og grønt på mindst 400 g. Lande som Polen har behov for en storstilet reklamekampagne for skolefrugt.

Jeg håber, at skolefrugtordningen snart vil være indført med succes i alle uddannelsesinstitutioner i hele EU og vil forblive en fast del af EU's uddannelsespolitik.

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. – (HU) EU's ønske om at støtte indtaget af frugt i skolerne skal bestemt hilses velkomment. Sund kost i barndommen giver gode udsigter for en sund livsstil senere i livet, og et veloplyst barn vil samtidig udbrede budskabet om sund kost blandt hans eller hendes familie og venner. De ansvarlige for ordningen bør nøje overveje, hvilken type frugt de uddeler til børnene.

Det ville være en alvorlig fejltagelse, hvis skolerne i sidste ende står med frugt, der er fyldt med pesticidrester og af den grund er vanskeligt at sælge. Ordningen skal derfor indrettes således, at skolerne kun får leveret sund frugt med pesticidniveauer, der ligger et godt stykke under de tilladte grænser. Det er af hensyn til den gode ernæring også ønskeligt, at der primært anvendes fællesskabsmidler til uddeling af frugt, som er dyrket lokalt og indeholder mindre sukker og flere fibre sammenlignet med f.eks. bananer.

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE), skriftlig. – (BG) Skolefrugtordningen er et særdeles vigtigt skridt i flere henseender, idet den:

– sikrer børn en sund og varieret kost,

– forebygger sygdomme og

– skaber en ny kostmodel og kostlære for den yngre generation, som gradvist vil erstatte fastfood.

Det er ikke blot et spørgsmål om at spise frugt, men om at opbygge sunde og varierede kostvaner. Der er masser af specialister, som kan udpege egnede typer frugt på grundlag af relevante kriterier.

Skolefrugtordningen vil desuden sikre reel støtte til landbrugsproducenterne og finansielle tilskud til medlemsstaterne. Det er særlig vigtigt i de nye medlemsstater, som trods deres store indsats har vanskeligt ved at levere mad til skolerne. I Bulgarien findes der eksempelvis en statsstøttet ordning for skolemåltider, men den kan ikke dække alle elevers behov, og hjælp fra EU vil derfor være til stor gavn. Vi er naturligvis nødt til at kræve, at der anvendes økologiske produkter i ordningen, og sørge for, at den gennemføres på effektiv vis.

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) De sygdomme, som det moderne menneske lider af, skyldes vores kost, men de kan helbredes ved indtag af den rigtige kost.

Jeg støtter uddeling af frugt i skolerne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der i Rumænien er blevet uddelt et gratis glas mælk og en gratis bolle siden 2002. Selv om vi i begyndelsen var tilfredse med, at denne ordning kun gjaldt børn i underskolen, blev den i 2006 udvidet til førskolebørn og har siden 2007 gjaldt hele folkeskolen. Den europæiske skolefrugtordning vil i Rumænien blive et supplement til denne ordning.

Der er talrige fordele ved skolefrugtordningen, og jeg vil blot nævne nogle få af dem:

– Verdenssundhedsorganisationen anbefaler, at børn op til 11 år indtager mindst 400 g frugt og grønt om dagen. Det får mig i den forbindelse til at tænke på Parlamentets beslutning af 25. september 2008 om hvidbogen om sundhedsproblemer i relation til ernæring. Vi må ikke glemme, at bl.a. mad og kostvaner har en afgørende betydning i forbindelse med beskyttelsen af vores helbred.

– Ulighederne vil blive mindre. Børn kommer fra forskellige socioøkonomiske miljøer, og nogle af dem er utrolig dårligt stillet.

  Siiri Oviir (ALDE) , skriftlig. – (ET) I hvidbogen om ernæring, overvægt og fedme, som Parlamentet vedtog sidste år, fremhævede eksperter, at der i dag er 22 mio. overvægtige børn og 5 mio. svært overvægtige børn i Europa. Eksperterne vurderer, at der vil være yderligere 1,3 mio. nye tilfælde næste år.

Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt er med på listen over syv sundhedsrisici i Verdenssundhedsorganisationens sundhedsrapport. Parlamentet anmodede med hensyn til sund kost på et tidspunkt Kommissionen om at afsætte de nødvendige finansielle ressourcer til dette formål på EU's budget.

Kommissionen har i dag udarbejdet en ledsageforanstaltning, der støtter vores tidligere initiativ. Denne foranstaltning vil efter samme model som skolemælksordningen gøre det muligt at uddele frugt og grønt i europæiske skoler til børn i alderen 6-10 år fra skoleåret 2009/2010.

Det er helt klart en investering i fremtiden, som vil være med til at forebygge eller reducere de sundhedsudgifter, som skyldes usunde spisevaner. Jeg håber, at Kommissionen endnu engang vil være villig til at overveje de forslag, som vi har udarbejdet, og forhøje skolefrugtordningens budget fra 90 mio. EUR til 500 mio. EUR, hvilket ville gøre det muligt at udvide ordningen og uddele frugt på alle skoledage og samtidig nå ud til en større målgruppe af børn.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE), skriftlig. – (RO) Kommissionens forslag om at indføre en frugtordning i skolerne vil forbedre EU-borgernes sundhed og i høj grad bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i den enkelte medlemsstat. Spisevaner udvikles i barndommen og kan fastholdes hele livet.

Skolerne er det mest egnede udgangspunkt for at indføre sunde spisevaner, da skolen er en anden form for autoritet, der efter familien er i direkte kontakt med børnene og har betydelig indflydelse på dem.

Ordningen vil i kombination med indførelsen af undervisning i ernæring i skolerne skabe større resultater i forhold til at udvikle præferencer for sund kost, der indeholder frugt og grøntsager. Børn skal først og fremmest oplyses om og tilskyndes til at spise denne type produkter, som har en større næringsværdi, så formålet med ordningen kan opnås, nemlig at forebygge fedmerelaterede sygdomme, fejlernæring og udvikling af diabetes i voksenlivet.

Parlamentets ændringsforslag vil forbedre Kommissionens tekst betydeligt, idet det foreslås at bevilge 500 mio. EUR om året til indførelse af skolefrugtordningen, hvilket vil fremme landbrugsproduktionen i EU.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand