Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/0220(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0349/2008

Forhandlinger :

PV 18/11/2008 - 14
CRE 18/11/2008 - 14

Afstemninger :

PV 19/11/2008 - 5.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0548

Forhandlinger
Onsdag den 19. november 2008 - Strasbourg EUT-udgave

8. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

– Betænkning: Piia-Noora Kauppi (A6-0400/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Kauppi for hendes betænkning om det elektroniske selskabsregister, som jeg støtter fuldt ud. Det er en strålende idé og en fremragende betænkning, og Parlamentet står samlet om at støtte gennemførelsen.

Forhåbentlig får vi elektroniske selskabsregistre i medlemsstaterne så hurtigt som muligt, samtidig med at vi får en elektronisk platform i hele EU, som indeholder alle de oplysninger, selskaber skal videregive. Forslaget vil, hvis det bliver gennemført, betyde mindre bureaukrati, mere gennemsigtighed, en mindre administrativ byrde, lavere omkostninger for selskaberne og som følge heraf forøget konkurrenceevne for europæiske selskaber.

 
  
  

– Betænkning: Andreas Schwab (A6-0349/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE).(LT) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om forordning om europæiske statistikker, der er udarbejdet af Andreas Schwab. Jeg stemte for den, da det er en kendsgerning, at indholdet i den nye forordning virkelig er vigtigt, idet man forbedrer de eksisterende bestemmelser væsentligt. Jeg tænker her på definitionen af Det Europæiske Statistiske System (ESS) og dets funktion i fællesskabsretten. I forordningen er der også bestemmelser om de nationale statistiske kontorers funktion i ESS med hensyn til at løse spørgsmål vedrørende statistisk fortrolighed og statistisk kvalitet. Dette er helt klart et skridt i den rigtige retning i forhold til den nuværende situation og den nugældende forordning.

Kommissionens forslag om at opdele ESS-Udvalget i to organer er faktisk kontroversielt efter min opfattelse, og ordførerens holdning om ikke at adskille funktionerne forekommer mig mere acceptabel og værd at støtte. Jeg regner dog med, at vi i fremtiden, hvis Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen arbejder sammen, kan overvinde disse uoverensstemmelser.

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0402/2008)

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring om betænkningen om graduering. Med den seneste landbrugsreform blev der truffet afgørelse om, at landbrugerne skulle have vished med hensyn til deres planlægning indtil 2013. Af den grund var jeg imod gennemførelse af graduering i et omfang, der ville resultere i, at landbrugerne gik glip af store beløb. Jeg glæder mig over resultatet og vil gerne takke alle mine kolleger, der stemte for at hæve frigrænsen fra 5 000 EUR til 10 000 EUR, hvilket vil sige, at der tages færre gradueringsmidler fra småbrugene.

Hvis vi i politik taler om vished med hensyn til planlægning, er dette noget, vi også bør give landbrugerne. Jeg glæder mig derfor over resultatet i betænkningen i dag om graduering og håber, at Rådet accepterer vores resultater.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE).(PL) Hr. formand! Med afstemningen i dag har vi afsluttet næsten 12 måneders arbejde med at udarbejde vores udtalelse om, hvordan den fælles landbrugspolitik fungerer. Det er vigtigt, at vi med de foretagne ændringer kan bidrage til at forenkle denne politik. Samtidig skal vi bevare dens fællesskabskarakter og sikre os lige konkurrencebetingelser. Jeg håber, at EU's landbrugsministre vil læse udtalelsen og acceptere vores forslag.

Det, jeg navnlig tænker på, er forslag om forenkling af kravene om krydsoverensstemmelse, herunder udsættelse indtil 2013 af gennemførelsen af krav om dyrevelfærd, område C, i de nye medlemsstater. Mange løsninger er desværre blevet udarbejdet på en måde, hvor man ikke tager hensyn til den situation eller landbrugsmodel, der findes i de nye medlemsstater. Vi begynder nu at drøfte fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013 og at revidere de finansielle overslag. Der ligger fortsat meget arbejde foran os.

 
  
MPphoto
 
 

  Seán Ó Neachtain (UEN). (GA) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse af den meget positive stemmeafgivning, der fandt sted her i dag i relation til den fælles landbrugspolitik, og jeg glæder mig også over de politikker, der blev præsenteret, som f.eks. frugt og grøntsager til skoler.

I forbindelse med selve politikken vil jeg dog gerne endnu en gang gøre opmærksom på den obligatoriske graduering, der anbefales af Kommissionen, og tilkendegive, at jeg er helt imod den. Politikken skal være fleksibel, og medlemsstaterne skal have lov til at hæve eller sænke gradueringssatsen, som de måtte ønske.

Efter min mening er frigrænsen på 5 000 EUR for lav. Den bør hæves til 10 000 EUR for at beskytte og støtte landbrugere med lave indtægter, som i forvejen er hårdt presset – jeg mener ikke, at der skal gå penge fra dem til obligatorisk graduering.

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0402/2008), (A6-0401/2008)

 
  
MPphoto
 

  Giovanni Robusti (UEN).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ville blot gerne have ordet for offentligt at give årsagerne til min endelige stemmeafgivning imod Santos-betænkningerne 0401 og 0202 til kende. Betænkningen beror blot på sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, hvor der ikke tages højde for de ændrede vilkår i verden. Vi drøfter detaljerne uden at se hovedproblemet.

Den fælles landbrugspolitik, som vi bruger sundhedstjekket til at efterprøve, blev udarbejdet for at reducere landbrugsproduktionen med henblik på at fremme miljøbeskyttelsen, fordi det var de betingelser, hvorunder den blev etableret. I dag ved vi alle, at de økonomiske betingelser har ændret sig dramatisk, men den fælles landbrugspolitik er fortsat mere eller mindre den samme, og det eneste, vi drøfter, er, om den første eller den anden valgmulighed er den bedste, om vi har brug for mindre eller mere, denne eller hin foranstaltning, når mulighederne ikke længere er tilstrækkelige til at imødegå de fremtidige udfordringer.

Jeg kan ikke acceptere, at det bliver ved med at handle om små særinteresser, mens vi lader hånt om almenvellet. Det er min klare holdning, at det primære offer for dette manglende mod er landbruget selv. For at fremprovokere en dialog og en debat stemte jeg imod den foreliggende betænkning. På mit websted vil man kunne læse de tekniske detaljer, der ikke er plads til i et indlæg på et minut, og mine specifikke årsager vil fremgå deraf.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). (FR) Hr. formand! De ungarske medlemmer af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe stemte for hr. Capoulas Santos' betænkninger, da disse betænkninger er til langt større fordel for nye medlemsstater og for Ungarn. Forslagene om obligatorisk graduering og progressiv graduering er langt mindre barske end Kommissionens forslag. Jeg beklager, at ændringsforslaget fra ALDE om obligatorisk graduering ikke blev vedtaget. Det er beklageligt, men det er alligevel en god betænkning.

Ændringsforslag 67 til den anden betænkning blev indgivet af Den Socialdemokratiske Gruppe. Med hensyn til interventionsordningen er det meget vigtigt ikke at intervenere på grundlag af licitationer. Det er meget positivt, at den gældende ordning fastholdes. Derfor stemte vi for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – Hr. formand! Jeg vil gerne komplimentere hr. Capoulas Santos for hans meget komplekse betænkninger. Fine Gael-delegationen støttede disse betænkninger med visse forbehold. Med hensyn til mælkekvoter stemte vi for større fleksibilitet og en større procentuel forhøjelse af kvoterne, således at landbrugerne får mulighed for at producere mælk, såfremt de ønsker det. Vi beklager, at dette forslag ikke blev vedtaget på plenarmødet, og at vi nu står tilbage med Kommissionens forslag.

Med hensyn til graduering er vi derudover bekymret over overførslen af midler fra første søjle til anden søjle, da landbrugerne fratages midler, der overføres til ordninger, der skal medfinansieres af medlemsstaterne, hvilket muligvis ikke kan garanteres fremover. Forslaget om forhøjelse af fribeløbet til 10 000 EUR, som Parlamentet har vedtaget, hilses velkommen. Jeg vil gerne præcisere, at vi har stemt for ændringsforslag 190 og 226 vedrørende betragtning 6, hvilket bør fremgå af afstemningsresultaterne. Jeg håber, at Rådet vil støtte den skrantende fåresektor under sine drøftelser i morgen og i dag.

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0401/2008)

 
  
MPphoto
 

  Dimitar Stoyanov (NI).(BG) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på ændringsforslag 54 indgivet af hr. Deß og en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvis dette ændringsforslag var blevet vedtaget, ville det have skabt forfærdelige dobbeltstandarder mellem de gamle og nye medlemsstater, idet de nye medlemsstater kun kunne få forhøjet kvoterne, hvis det var muligt inden for det pågældende produktionsår. Jeg kan se, at hr. Deß stadig er i mødesalen – så han kan måske fortælle mig, om det er muligt at forhøje kvoterne for de nye medlemsstater dette produktionsår. Parlamentet forkastede heldigvis dette ændringsforslag, hvilket har givet mig mulighed for at stemme for betænkningen som helhed, og det glæder mig meget, at Parlamentet ikke har accepteret, at der blev skabt to kategorier af medlemsstater i forbindelse med forhøjelse af mælkekvoterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Deß (PPE-DE). (DE) Hr. formand! I betænkningen om mælkekvoter slås der til lyd for en forhøjelse af mælkekvoterne. Jeg stemte sammen med mine kolleger fra CSU imod alle ændringsforslagene om en forhøjelse af kvoterne. Mælkekvoterne, der efter planen skal udløbe den 31. marts 2015, blev fastsat med henblik på at stabilisere det europæiske mælkemarked. Der er i øjeblikket en overproduktion på det europæiske mælkemarked.

Det har lagt et alvorligt pres på mælkepriserne. Såfremt kvoterne forhøjes yderligere, vil mælkeproducenterne opleve yderligere prisfald. Mange landbrugeres levebrød ville således være i fare. Vi har ikke brug for en forhøjelse af kvoterne, men snarere en fleksibel ordning, der kan tilpasses markedssituationen. Hvis et flertal her i Parlamentet og i Rådet imidlertid beslutter at udfase mælkekvoterne senest i 2015, er det imidlertid nødvendigt at oprette en mælkefond for at sikre en fortsat mælkeproduktion i ugunstigt stillede områder og græsarealer.

 
  
  

– Betænkninger: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0402/2008), (A6-0401/2008), (A6-0390/2008) og (A6-0377/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Hr. formand! Hvis jeg fik til opgave at udtænke den dyreste, mest ødsle, korrupte, umoralske og bureaukratiske landbrugsstøtteordning, jeg kunne, er jeg ikke sikker på, at jeg kunne have udtænkt en ordning, der er så snedig som den fælles landbrugspolitik, en politik, der straffer os skatteborgere gennem støtte til produktion af fødevarer, der ikke kan afsættes, og som herefter straffer os igen som forbrugere gennem prisstøtteforanstaltninger. Vi straffes ofte en tredje gang som skatteborgere, fordi de fødevarer, der ikke kunne sælges, skal destrueres.

I mellemtiden ødelægger denne politik miljøet, idet outputbaserede subsidier fremmer skovning af levende hegn og anvendelsen af pesticider og miljøskadelige gødningsstoffer, og den forårsager naturligvis hungersnød i Afrika. Jeg vil gerne understrege, at det navnlig er skadeligt for lande som Deres og mit, der som fødevareimportører med en forholdsvis effektiv landbrugssektor straffes både positivt og negativt, idet de betaler mere til ordningen, end de får ud af den i forhold til andre EU-medlemsstater.

Næsten alt andet ville være bedre end den fælles landbrugspolitik, det være sig direkte støtte eller enhver anden ordning. Og hvis De troede, at jeg havde glemt at sige det, kommer det her – det er på høje tid, at vi sætter Lissabontraktaten til folkeafstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0402/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Christa Klaß (PPE-DE). (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for Capoulas Santos-betænkningen og ændringsforslag 186, hvori det foreslås, at de første 10 000 EUR fritages for graduering.

Dette vedrører små landbrugere i Europa. Gradueringen skal anvendes mådeholdent. Små landbrugere i Europa har brug for EU's støtte, således at de fortsat har en plads i EU's lønstruktur. Vi ønsker, at der produceres sunde fødevarer i Europa, der sælges til rimelige priser. Vi ønsker ligeledes en forvaltning af landdistrikterne. Hvis vi virkelig ønsker alt dette, er vi nødt til at støtte vores landbrugere, således at vi også fremover kan producere sunde fødevarer i Europa, der har nogle af de bedste klimaforhold i verden. Derfor stemte jeg for Capoulas Santos-betænkningen.

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0390/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Hynek Fajmon (PPE-DE). (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte imod Capoulas Santos-betænkningen om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Vi fastlagde dette program for blot to år siden, og det blev rent faktisk først operativt sidste år. Ansøgerne er gået i gang med at udarbejde deres projekter og sætte sig ind i fondens regler. Nu ændrer vi allerede disse regler efter et år. Jeg kan ikke støtte dette tiltag, da det kun vil medføre tab og forsinkelser i finansieringen af nødvendige projekter i landdistrikterne. En så hyppig ændring af reglerne kan ikke være nogen fordel, og jeg har derfor stemt imod betænkningen.

 
  
  

– Betænkninger: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0402/2008), (A6-0401/2008), (A6-0390/2008), (A6-0377/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). (PL) Hr. formand! Dette er et meget vigtigt spørgsmål. På baggrund af evalueringen af den fælles landbrugspolitik kan det udledes, at det vil være hensigtsmæssigt at basere den på retfærdige principper fremover. Den fælles landbrugspolitik bør først og fremmest sikre fødevaresikkerheden i Europa, fødevareselvforsyning og produktion af fødevarer til eksport, økonomisk sikkerhed for landmandsfamilier, en rentabel landbrugsproduktion, samme vilkår for støtte til landbrugere fra gamle og nye medlemsstater, beskyttelse af miljøet, bevarelse af biodiversiteten, bekæmpelse af dyrkning af genetisk modificerede organismer i hele EU, udvikling af landdistrikterne, herunder udvikling af de mest ugunstigt stillede områder, beskyttelse af kulturarv og bevarelse af traditionelle kulturer og lige adgang for indbyggerne i landdistrikter til uddannelse, kultur og den tekniske udvikling. Vi kan kun nå disse mål, hvis vi drager den rigtige lære af vores erfaringer og vælger modige løsninger.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Karin Scheele (A6-0425/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. ? (LT) I handlingsplanen for miljø og sundhed 2004-2010 erkendes nødvendigheden af at forbedre kvaliteten, sammenligneligheden og tilgængeligheden af oplysninger om sundhedstilstanden vedrørende miljørelaterede sygdomme og lidelser under anvendelse af Fællesskabets statistiske program. Det er efter min opfattelse en meget vigtig forordning. Vi er nødt til at få klarhed over samfundets holdning til sundhed, dets sårbarhed over for forskellige sygdomme. Med denne forordning indføres et fælles system til organisering af fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø.

Det er meget vigtigt, at der indsamles data i EU om borgernes holdning til sundhed, fysiske og mentale aktiviteter og handicap, om sygdomme, hvis hyppighed er tiltagende eller aftagende, om skader, herunder alkohol- og narkorelaterede skader, og adgangen til sundhedsplejeinstitutioner.

Statistikkerne skal omfatte oplysninger, der er af væsentlig betydning for Fællesskabets aktioner på folkesundhedsområdet med sigte på at understøtte nationale strategier, der har til formål at udvikle en alment tilgængelig bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I denne forordning fastlægges fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker inden for folkesundhed og arbejdsmiljø. I øjeblikket indsamles statistiske oplysninger om folkesundhed og arbejdsmiljø hovedsageligt på frivillig basis. Vedtagelsen af denne forordning vil formalisere den nuværende "gentlemanaftale" og sikre fortsat dataindsamling samt dataenes kvalitet og mulighed for sammenligning.

Ved førstebehandlingen i 2007 vedtog Europa-Parlamentet 12 ændringsforslag til Kommissionens forslag. De fleste ændringsforslag omhandlede horisontale emner som inkludering af køn og alder i niveauvariablerne og anvendelse af yderligere og supplerende finansiering fra bestemte fællesskabsprogrammer på de to områder, der er omfattet af forordningen. Der blev vedtaget en række ændringsforslag til de bilag, der udelukkende omhandler enten folkesundhed eller arbejdsmiljø, såsom indsamling af data om beskyttelse mod pandemier og smitsomme sygdomme.

I efterfølgende forhandlinger med det slovenske formandskab blev der indgået aftale om, at næsten alle de ændringsforslag, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet, skulle medtages i den fælles holdning. Rådet foretog også andre ændringer i teksten, men disse ændringer kunne generelt godtages.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) I denne forordning fastlægges fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker inden for folkesundhed og arbejdsmiljø.

Statistikkerne bør udformes som et harmoniseret og fælles datasæt og udarbejdes af Eurostat sammen med de nationale statistiske institutter og andre nationale myndigheder, der har ansvaret for udarbejdelsen af officielle statistikker.

I øjeblikket indsamles statistiske oplysninger om folkesundhed og arbejdsmiljø hovedsageligt på frivillig basis.

Jeg støtter forslaget til forordning, da det har til formål at styrke forbedringen af dataindsamlingen på de pågældende to områder ved at formalisere den nuværende uformelle aftale mellem medlemsstaterne og sikre fortsat dataindsamling og ved at indføre en lovramme til forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af data på grundlag af en fælles metodologi. Forordningen vil helt sikkert sikre en bedre planlægning af og kontinuitet og stabilitet i EU-kravene til statistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Der er i øjeblikket ingen harmoniserede standarder for fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø. Harmoniseringen af disse statistikker vil i væsentlig grad forbedre sammenligneligheden og styrke politikudformningen. De ændringsforslag, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen, er i det store og hele blevet indarbejdet i den fælles holdning, og jeg var således i stand til at stemme for Scheele-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det stressende arbejdsliv i dag med nye former for ansættelseskontrakter, jobusikkerhed og manglende balance mellem arbejde og privatliv sætter sine spor. Ifølge statistikkerne er mentale sundhedsproblemer i øjeblikket en af hovedårsagerne til, at folk forlader arbejdsmarkedet tidligt. Mobning bliver naturligvis et stadig mere udbredt problem som følge af jobusikkerhed. Vi ser flere og flere tilfælde af sundhedsproblemer som f.eks. ondt i ryggen. I de seneste år er flere og flere arbejdstagere desuden blevet fyret, mens de var på sygeorlov eller efter en ulykke. Vi har mange problemer, som vi skal løse, og vi har brug for statistiske oplysninger for at holde os ajour med den seneste udvikling. Derfor stemte jeg for Scheele-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Vi har helt klart brug for fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø for at understøtte strategier, der har til formål at udvikle en alment tilgængelig bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet.

Foranstaltninger på arbejdsmiljøområdet har til formål at øge beskyttelsen af arbejdstagernes liv, integritet og sundhed og skabe arbejdsvilkår, der sikrer deres fysiske, psykologiske og sociale velvære. Vi har i denne forbindelse brug for et sammenhængende og bæredygtigt program, der beskytter arbejdstagere mod ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme.

Jeg støtter dette beslutningsforslag, da vi i øjeblikket ikke har et harmoniseret og fælles datasæt, der kan sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de statistiske oplysninger i de enkelte medlemsstater. Fællesskabsstatistikker over sundhed bør tilpasses de fremskridt, der er sket, og resultaterne af gennemførte fællesskabsforanstaltninger på folkesundhedsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. (PL) Ved afstemningen i dag stemte jeg for indstillingen ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø.

Der bør efter min opfattelse lægges særlig vægt på sygdomsforebyggelse og tidlig opdagelse i vores sundhedsfremmende strategi. Denne strategi vil være effektiv, hvis vi sikrer borgerne adgang til ordentlige sundhedspleje- og behandlingsfaciliteter, og hvis vi mindsker forskellene med hensyn til adgang til sundhedspleje mellem EU-medlemsstaterne.

Vi vil ikke kunne udvikle en fælles sundhedsplejestrategi, hvis de relevante statistiske institutioner ikke har de relevante oplysninger. Vedtagelsen af forordningen vil således være et skridt hen imod en bedre samordning af tilvejebringelsen af statistikker om sundhedspleje på fællesskabsplan. Indsamling af data om pandemier og smitsomme sygdomme vil uden tvivl bidrage til en bedre kontrol.

Det bør ligeledes bemærkes, at statistiske oplysninger om folkesundhed og sundhedspleje i øjeblikket indsamles på frivillig basis. I lyset heraf er formålet med forordningen at formalisere eksisterende aftaler og sikre fortsat dataindsamling.

Den enstemmige vedtagelse i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vidner om betænkningens betydning og berigtigelse.

 
  
  

– Betænkning: Piia-Noora Kauppi (A6-0400/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Kauppi-betænkningen. Selskaber i hele Europa bør kunne operere i et miljø, hvor de ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at fastlægge deres egne krav, og subsidiaritetsprincippet bør overholdes. Det glæder mig, at Kauppi-betænkningen sikrer den rette balance.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. (PL) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om krav til offentliggørelse og oversættelse, der har til formål at reducere de administrative byrder, der pålægges visse typer selskaber.

Formålet med forslaget er at fjerne alle supplerende krav om offentliggørelse i national ret, som medfører yderligere omkostninger for selskaberne.

I henhold til de eksisterende bestemmelser skal bestemte oplysninger indføres i medlemsstaternes selskabs- eller handelsregistre og offentliggøres i nationale offentlige tidender.

I de fleste tilfælde medfører offentliggørelsen i den nationale offentlige tidende ekstra omkostninger for selskaberne uden at bibringe nogen reel merværdi, da selskabsregistrene i dag stiller deres informationer til rådighed online.

De foreslåede ændringer giver medlemsstaterne fleksibilitet til at fastlægge de supplerende krav om offentliggørelse og sikrer, at selskaberne ikke længere pålægges ekstra omkostninger, der ofte er unødvendige.

 
  
  

– Betænkning: Andreas Schwab (A6-0349/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. (LT) Statistikkens opgave er at levere objektive og kvantificerbare data som grundlag for politiske meningsdannelses- og beslutningsprocesser. Statistikker fungerer som hjælpemidler for EU og medlemsstaterne i forbindelse med politiske og administrative afgørelser. I forbindelse med harmoniseringen af de statistiske systemer i EU skal der derfor tages behørigt hensyn til disses betydning.

Den videnskabelige uafhængighed af den statistiske forskning i EU må sikres. Lovgivningen skal endvidere være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Jeg støtter Kommissionens forslag til forordning om europæiske statistikker, som udgør retsgrundlaget for indsamling af statistiske oplysninger på EU-plan og er en revision af det eksisterende retsgrundlag for udarbejdelse af statistikker på EU-plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. (FR) Det virker måske absurd at stemme imod en betænkning, der ved første øjekast tilsyneladende er teknisk, idet den vedrører udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker. Det er ganske rigtigt ikke uinteressant at have rådighed over sådanne oplysninger, når der skal træffes beslutninger.

På trods af de erklærede mål fører denne nye forordning imidlertid til udarbejdelsen af nye indviklede statistikker og en øget statistisk byrde for nationale statistiske institutter og virksomheder i form af administrative formaliteter og finansielle omkostninger, hvilket er i strid med de tilsagn, der er blevet afgivet ved adskillige lejligheder om at forenkle og reducere denne byrde.

Desuden viser Kommissionen dagligt, hvad den mener om de tal, den formodes at gøre brug af. Jeg vil blot komme med to eksempler. For det første fremsættes der moderate forslag til støtte for realøkonomien, der er på vej ind i en recession, en støtte, der under alle omstændigheder vil blive underlagt den hellige og ukrænkelige konkurrence, den globale frihandel og den tåbelige stabilitets- og vækstpagt, der altid har forrang. For det andet ignoreres den inflation, der påvirker husholdningerne efter indførelsen af euromønter og -sedler. Priserne på en række basale produkter er rent faktisk blevet fordoblet eller endog tredoblet på seks år, samtidig med at ECB fokuserer på aggregerede og vildledende data og stiller krav om løntilbageholdenhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Dataindsamling er af afgørende betydning for politikudformningen og beslutningstagningen. Kommissionens forslag desangående sikrer et solidt retsgrundlag for dataindsamling, og jeg stemte for hr. Schwabs betænkning.

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0402/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. (FR) I forbindelse med afstemningen om betænkningen udarbejdet af det portugisiske medlem, Luis Manuel Capoulas Santos stemte jeg for den lovgivningsmæssige beslutning om ændring af forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. Det er af afgørende betydning at sætte fokus på fødevaresikkerheden for at forhindre enhver trussel mod fødevareforsyningen inden for rammerne af en afbalanceret og bæredygtig arealforvaltning. Jeg glæder mig over og støtter kravene om en forenkling af procedurerne. Jeg støtter Fællesskabets krisestyringsinstrumenter. Denne afstemning bekræfter den positive udvikling, der er sket med hensyn til tilgangen til landbruget i fællesskabspolitikker. Spørgsmålet om landbrugets fremtid er imidlertid ikke blevet løst. Dette spørgsmål vil blive taget op i debatten forud for valget i 2009 og under de politiske forhandlinger, der vil blive indledt lige efter valget.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. (IT) Jeg bekræfter, at jeg stemte for Capoulas Santos-betænkningen, men jeg vil gerne understrege to aspekter, som kan vise sig at være uholdbare for landbrugerne i mit hjemland. Det første aspekt vedrører mælkekvoter. Forhøjelsen på 1 %, resultatet af det kompromis, som parterne indgik, er i realiteten utilstrækkelig og kan ikke opfylde landbrugernes legitime krav.

Det andet utilfredsstillende område er støtte til tobaksproducenter. Selv om jeg går imod min politiske gruppes holdning til dette spørgsmål, er jeg helt overbevist om, at støtten bør forlænges. En nedsættelse af støtten ville i realiteten ikke bekæmpe rygning, men ville være til skade for beskyttelsen af arbejdspladser i en sektor med over 500 000 arbejdstagere i 27 medlemsstater. Jeg håber, at forslaget vil blive forbedret i de næste faser efter vedtagelsen i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. (NL) Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik har vidtgående og afgørende betydning. Uanset om vi bryder os om det eller ej, udstikker vi retningslinjerne for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Jeg vil i denne forbindelse gerne nævne to aspekter.

Afkobling af støtten sikrer et mere markedsorienteret og således mere konkurrencebaseret og mere innovativt landbrug, men vi bør ikke gå i den modsatte retning og skabe et fuldstændigt liberaliseret landbrugsmarked. Vi bør ikke smide paraplyen væk, så snart solen skinner. Interventionsordninger, forsikringsdækning osv. bør organiseres på en sådan måde, at der ikke sker en markedsforvridning, og bør samtidig være et reelt sikkerhedsnet.

Jeg støtter ikke forslagene om at overføre betydelige beløb til anden søjle via graduering. Midlerne under første søjle bruges tilsyneladende mere hensigtsmæssigt end midlerne til udvikling af landdistrikterne. Jeg tror endvidere, at det vil blive meget vanskeligt at sikre lige vilkår for samfinansieringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hanne Dahl (IND/DEM), skriftlig. (DA) JuniBevægelsen har stemt imod ændringsforslag 208 i betænkningen, da udbrud af smitsomme dyresygdomme skyldes manglende veterinær opdeling af dyrene. Problemerne opstår ved den erhvervsmæssige brug af dyrene. Det er altså landmændene og deres erhverv, der har ansvaret og risikoen for en ordentlig behandling af dyrene, så de undgår sygdomme.

Derfor er et lovforslag om fælles økonomisk omkostningsfordeling en dårlig idé, da det i sidste ende vil betyde, at borgerne skal betale for noget, som de ikke har ansvaret for.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL), skriftlig. (GA) Formålet med reformen af den fælles landbrugspolitik bør være at forbedre politikken for at sikre social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i landdistrikterne i hele Europa.

Sundhedstjekket sikrer en række forbedringer på nogle områder, men der tages ikke fat på fremtidige udfordringer på andre områder. Livet i landdistrikterne, herunder landbruget, står over for mange trusler i dag. Unge landbrugere tvinges til at opgive jorden, og samtidig belønnes store jordbesiddere for braklægning af værdifuld landbrugsjord. Biodiversiteten er også truet.

Jeg er enig i, at det bør være muligt at anvende reservefondene til nye landbrugere og unge landbrugere og til andre sektorer i de mest ugunstigt stillede områder, f.eks. fåresektoren, der spiller en vigtig rolle for bevarelsen af biodiversiteten. Jeg støtter desuden forslaget om at fremrykke betalinger til landbrugere til tidligere på året for at sikre landbrugerne større stabilitet. Landbrugerne har brug for stabilitet, således at de kan planlægge den fremtidige udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) Selv om jeg støttede Santos-betænkningen (A6-0402/2008) om forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, støtter jeg ikke det vedtagne ændringsforslag om forhøjelse af gradueringen. Det vil betyde, at der vil blive overført yderligere midler fra første søjle til anden søjle, hvilket reducerer de direkte betalinger til landbrugere (navnlig små landbrugere), f.eks. i Irland. Midlerne vil blive overført til ordninger, der skal medfinansieres af medlemsstaterne – en usikker og upålidelig finansieringskilde.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. (SV) Jeg valgte at stemme imod betænkningen, da den helt klart var et skridt i den forkerte retning i forhold til Kommissionens forslag på en række områder. Et eksempel er udvandingen af ændringerne af den direkte støtte til udvikling af landdistrikterne. Et flertal nåede til enighed om at nedsætte de direkte betalinger med blot 6 % i 2009 og i 2010. Kommissionen havde foreslået at nedsætte de direkte betalinger med 7 % i 2009 og 9 % i 2010. Jeg havde personligt gerne set endnu større nedsættelser.

Parlamentet hævede endvidere tærsklen for konvertering af direkte støtte til støtte til udvikling af landdistrikterne. I henhold til det oprindelige forslag skulle overgangen ske fra støttebeløb på 5 000 EUR og derover pr. år. Flertallet har nu vedtaget et forslag om at hæve denne tærskel til 10 000 EUR. Dette indebærer en reduktion af andelen af passiv landbrugsstøtte, der konverteres til aktiv støtte til udvikling af landdistrikterne. Det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende midlerne til etablering af virksomheder i landdistrikterne end til dyrkning af afgrøder, der allerede giver landbrugerne gode indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) På trods af forbedringerne af denne betænkning, som vi bidrog til, ikke mindst med vedtagelsen af vores ændringsforslag om forhøjelse af tærsklen for fritagelse for graduering fra 5 000 EUR til 10 000 EUR med henblik på at gøre udbetalingen af støtte til landbrugerne mere retfærdig, beklager vi, at andre forslag blev forkastet, selv om over 200 medlemmer stemte for nogle af disse forslag, f.eks. forslaget om støtte til sukkerproduktion på Azorerne.

Vi beklager ligeledes, at ændringsforslaget om forenklet støtte til landbrugere, der modtager op til 1 000 EUR, ikke blev vedtaget, selv om 175 medlemmer stemte for. Med dette forslag kunne vi have rådet bod på det manglende sociale engagement i Kommissionens forslag ved at forenkle proceduren og mindske bureaukratiet, hvilket Kommissionen rent faktisk brugte som påskud for forslaget om indførelse af en minimumstærskel for støtte på 250 EUR om året. Dette kan komme til at berøre omkring 90 000 portugisere landbrugere.

Selv om vi stemte imod betænkningen ved den endelige afstemning, forsvarer vi således fortsat vores forslag, da vi mener, at denne tilgang er den bedste, hvis vi skal støtte portugisiske landbrugere og vores familiebaserede landbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-Partiet er alvorlig bekymret over denne betænkning, der vil cementere og øge forvridningerne i landbrugsproduktionen i EU og globalt. I lyset af afstemningen i dag, hvor der blev vedtaget en række ændringsforslag, der forværrer denne situation, kunne jeg hverken stemme for det ændrede forslag eller forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed, selv om jeg støtter en række andre detaljerede elementer i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Selv om jeg er enig i, at støtteordningerne for landbrugere bør ændres, er Kommissionens forslag efter min mening alt for vidtgående, og de har således en alvorlig negativ indvirkning på indkomsterne for landbrugerne, der er landskabets vogtere og af afgørende betydning for vores fødevaresuverænitet.

Capoulas-betænkningen forbedrer på mange områder Kommissionens forslag, navnlig ved at give medlemsstaterne større fleksibilitet med hensyn til fastsættelsen af minimumstærskler for direkte betalinger.

Jeg stemte således for ændringsforslagene om, at de første 10 000 EUR fritages for graduering, hvilket vil være til fordel for mange landbrugere med små og mellemstore bedrifter, og om, at de højere gradueringssatser ikke finder anvendelse på kooperativer og andre retlige enheder bestående af adskillige landbrugere, der hver især ikke modtager over 100 000 EUR, for ikke at straffe landbrugerne i urimelig grad.

Selv om betænkningen ikke er ideel – den sikrer f.eks. ikke en omfordeling af den yderligere graduering – glæder jeg mig over resultatet af den endelige afstemning på plenarmødet, og jeg stemte således for den lovgivningsmæssige beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har som sædvanlig valgt at gå i en anden retning end Kommissionen. I stedet for at ændre den fælles landbrugspolitik ønsker udvalget at øge tilskuddene på skatteydernes bekostning.

Det ligger Junilisten meget på sinde at afskaffe eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter, og den har stemt for de pågældende forslag. Vi mener, at EU gør stor skade i tredjelande ved at dumpe landbrugsprodukter i fattige lande uden hensyntagen til de sociale følger.

Junilisten ønsker at afskaffe den fælles landbrugspolitik, og det er heldigt, at Europa-Parlamentet ikke har medbestemmelsesret i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Hvis dette var tilfældet, ville EU gå i fælden og føre en protektionistisk politik og give massive tilskud til forskellige grupper inden for landbruget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. (FR) Inden det store budgetmæssige vendepunkt i 2013, der kan betyde enden på den fælles landbrugspolitik gennem snigende renationalisering, forsøger medlemsstaterne at nå til enighed om en ny reform af den fælles landbrugspolitik som opfølgning på den fordækte reform i 2003.

Kommissionens erklærede mål er at foretage en yderligere tilpasning til markedet ved at reducere den direkte støtte til miljøpolitikker og politikker for udvikling af landdistrikterne.

Reformen er desværre utilstrækkelig i lyset af de udfordringer, som Europa står over for på landbrugsområdet. Vi skal bl.a. brødføde 9 mia. mennesker i 2050 på et begrænset landbrugsområde, og vi er afhængige af priser, der påvirkes af spekulation i landbrugsråvarer.

I denne omskiftelige og usikre situation er vi nødt til at forsvare undtagelserne i WTO-aftalen om landbrug, idet landbruget og fødevareforarbejdningsindustrien ikke kan sammenlignes med andre sektorer, da der er tale om en produktion baseret på generationer af landbrugeres viden og dygtighed, der ikke kan flyttes.

Og hvad hvis sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik kun var det første skridt hen imod fuldstændig liberalisering af den fælles landbrugspolitik uden regulering og uden sikkerhedsnet?

Vi må være på vagt og fordømme enhver liberalisering på dette område, hvilket ikke betyder, at vi ikke skal gribe ind.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg er ikke begejstret for resultatet af det kompromis, som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nåede frem til, men jeg er rimelig tilfreds. Vi har været i stand til at forhindre de meget alvorlige negative konsekvenser, som Kommissionens katastrofale forslag ville have haft for vores landbrugere, ved at sikre, at de direkte betalinger ikke nedsættes med 13 % mellem 2009 og 2013. Disse direkte betalinger, der er af afgørende betydning for vores landbrugere, bør kun nedsættes med højst 1 % i 2009 og 2010 og 2 % i 2011 og 2012.

Hvis disse midler overføres til mælkefonden, som vi har foreslået, f.eks. med henblik på at betale præmier for græsarealer til mælkeproducenter, vil nedsættelsen af de direkte betalinger blive mindre smertefuld. Mælkeprisen er igen faldende, men det er produktionsomkostningerne ikke. Prisen på gødning er f.eks. steget med 40 %. Kommissærerne langer desværre endnu engang ud efter mælkefonden.

Selv om vi ikke reducerer disse direkte betalinger til landbrugere på op til 5 000 EUR eller endog op til 10 000 EUR om året som foreslået i ændringsforslagene, der er mere vidtrækkende end kompromisforslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, vil dette ikke få stor betydning for landbrugerne i Luxembourg, da det kun er deltidslandbrug, der falder under tærsklen på 10 000 EUR. Det vigtigste må være at sikre, at nedsættelserne bliver så små som mulige. I modsat fald vil fuldtidslandbrugere ikke have en fremtid i Luxembourg, hvilket er uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. (EN) Jeg støtter forhøjelsen af mælkekvoterne på 2 % over fire år, da jeg mener, at en forhøjelse på 2 % vil sikre den mest gnidningsløse afvikling af mælkekvoteordningen i 2015.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Jeg stemte imod Capoulas Santos-betænkningen om den nye støtteordning for landbrugere under den fælles landbrugspolitik, da jeg mener, at landbrugets bæredygtighed ikke kan sikres på europæisk plan. Landbrugssektoren skal helt bestemt støttes, hvis vi skal sikre sektorens bæredygtighed og fødevareforsyningssikkerheden i Europa. Midlerne skal imidlertid komme fra fællesskabsbudgettet, og de små og mellemstore producenter bør ikke straffes, f.eks. gennem vedtagelse af minimumstærskler for støtte. Tværtimod bør kravet om en personlig indsats være af afgørende betydning for udbetalingen af støtte, og der bør fastsættes en øvre grænse for støtte pr. landejendom.

De krisestyringsforanstaltninger, som Kommissionen foreslår, er imidlertid utilstrækkelige. Det ville være mere hensigtsmæssigt at oprette en offentlig sikkerhedsfond finansieret via fællesskabsbudgettet, der skal forebygge kriser og plantesygdomme og sikre landbrugerne en minimumsindkomst. Endelig indeholder betænkningen ingen forslag om indførelse af mekanismer til imødegåelse af klimaforandringer, der har en direkte indvirkning på de europæiske landbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish (PPE-DE), skriftlig. (EN) De konservative medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod denne betænkning, der er et skridt i den forkerte retning. Vi mener, at det er af afgørende betydning, at den afkoblingsproces, der blev indledt i forbindelse med reformen i 2003, udvides til at omfatte alle sektorer, således at landbrugerne får mulighed for at producere det, som markedet efterspørger, og for at sikre lige konkurrencevilkår. I denne betænkning modsætter Parlamentet sig afkobling og forsøger endog at omstøde tidligere afgørelser, herunder navnlig gennem forslaget om at integrere tobaksordningen i enkeltbetalingsordningen. Det foreslås at forlænge den produktionsrelaterede tobaksstøtte til 2012, og det kan vi helt klart ikke acceptere.

Medlemsstaterne indrømmes endvidere en for stor fleksibilitet i anvendelsen af artikel 68, og vi frygter, at dette vil skabe markedsforvridninger, give adgang for koblede betalinger ad bagvejen og muligvis skabe problemer i forhold til WTO. Endelig vil fritagelsen for graduering for de første 10 000 EUR kombineret med de meget lave obligatoriske gradueringssatser på EU-plan ganske enkelt ikke generere tilstrækkelige midler til en stærk politik for udvikling af landdistrikter, og de britiske landbrugere vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. (PT) Forhandlingen om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik var en fremragende lejlighed til at indlede en indgående drøftelse af reformen af denne politik, der skal gennemføres i 2013. Hvis dette skal lykkes, skal vi gå forsigtigt frem og fokusere på såvel konkurrenceevne som de miljømæssige og sociale dimensioner, udvikling af landdistrikterne og fødevaresikkerhed.

Den aftale, som de største politiske grupper nåede til enighed om takket være ordføreren hr. Capoulas Santos' beslutsomhed, omfatter allerede en række forslag til løsninger og tilgange, som Rådet forhåbentlig vil indarbejde. Selv om dette område ikke er omfattet af den fælles beslutningsprocedure, har Parlamentet arbejdet i denne ånd, og det bør regeringerne tage hensyn til.

Jeg stemte for pakken på grund af det vigtige resultat, der blev opnået med hensyn til Fællesskabets bidrag til forsikringspræmier og fastholdelsen af mindre støttebeløb, der er af stor betydning i lande som f.eks. Portugal, og på grund af det afbalancerede forslag vedrørende graduering og støtte til udvikling af landdistrikterne. Med hensyn til mælkekvoter har vi desværre ikke skabt en balance og således ikke forhindret mulige negative følger for producenter i regioner som f.eks. det nordlige og centrale Portugal og Azorerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. (SV) Jeg stemmer imod denne betænkning og for en henvisning til fornyet udvalgsbehandling, da den indebærer en yderligere svækkelse af Kommissionens forslag til reformer, der i forvejen var for uambitiøse og for langsomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. (SV) Den omfattende tildeling af fællesskabsmidler til landbruget i EU er umoralsk og direkte skadelig. Denne støtte er til skade for den globale konkurrence, der, som vi ved, er en forudsætning for velstand, den begrunder de nødvendige reformer i landbrugssektoren og den begrænser vores, forbrugernes, valgmuligheder.

Kommissionens forslag er vigtigt, hvis vi skal træffe yderligere liberaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med reformerne i 2003. Jeg kan derfor ikke stemme for hr. Santos' betænkninger, der i vidt omfang vil udvande Kommissionens forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. (EN) Afstemningen i dag var vigtig. Den var vigtig for alle landbrugere i EU. Nogle landbrugere er imidlertid ikke helt så stærke som andre, da de endnu ikke har haft tid til at tilpasse sig EU's landbrugsstruktur. De udnyttede alle muligheder for at opbygge bæredygtige landbrugsbedrifter, da de fik muligheden herfor efter 1989.

Disse landbrugere kan ikke sammenlignes med de store producenter, som vi ser i Frankrig og Tyskland. Der er stadig tale om små producenter. De er imidlertid yderst vigtige for mit land, Polen. Vi har brug for dem, hvis vi ønsker, at det fremover skal være attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne. De har derfor brug for særlig støtte fra EU. Jeg stemte således i dag ja til at støtte de små producenter, f.eks. i Polen, for at vise, at de kan regne med vores og med min støtte i dag og fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om støtteordninger for landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Jeg støtter den fælles landbrugspolitik.

EU skal støtte landbrugerne gennem direkte betalinger og udvikling af infrastrukturen i landdistrikterne. EU skal investere i landbruget, navnlig i lyset af udsigten til en global fødevarekrise. Jeg støttede ændringsforslag 23, hvori det understreges, at der er brug for foranstaltninger til støtte for fåresektoren, som er i alvorlig tilbagegang.

Jeg mener ligeledes, at medlemsstaterne bør have tilladelse til at anvende op til yderligere 5 % af deres loft til at yde støtte til landbrugere eller til producentgrupperinger i form af finansielle bidrag til forsikringspræmier. Der bør navnlig være fokus på små landbrugere, og jeg støttede derfor ændringsforslag 211 om indførelse af en undtagelse fra den yderligere nedsættelse af de direkte betalinger for kooperativer eller grupper af landbrugere, der modtager direkte støtte, og som kanaliserer støtten med henblik på at uddele den blandt medlemmerne. Jeg stemte for ændringsforslag 114 og 118, der giver medlemsstaterne lov til at udnytte op til 15 % af deres nationale lofter til at yde støtte til landbrugerne for at kompensere for de særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, samt producenter af oksekød, fårekød og gedekød.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Bestemmelserne om gennemførelsen af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er et afgørende skridt i de monopolistiske virksomhedsgruppers kontrol af landbrugsproduktionen, der har til formål at øge deres indtjening. De baner samtidig vejen for et endeligt angreb i 2013 på små og mellemstore virksomheder, der allerede er blevet svækket.

De store selskaber presser på for at sikre en mere omfattende og hurtigere reform af den fælles landbrugspolitik og en tilpasning til WTO-reglerne, således at de multinationale selskaber kan tilrane sig endnu større jordarealer, styrke deres monopol på produktion og markedsføring af fødevarer og deres internationale konkurrencestilling.

De små og mellemstore producenter kan allerede mærke følgerne af den fælles landbrugspolitik, navnlig efter afkoblingen af støtten fra produktionen i forbindelse med reformen i 2003 i form af nedlæggelsen af bedrifter, faldende befolkningstal i landdistrikterne, rydning, affolkning i landdistrikterne og negative miljømæssige følger.

De er også synlige for arbejdstagerne i form af de uoverkommelige højere fødevarepriser, og farlige stoffer og tvivlsomme råmaterialer og produktionsmetoder udgør en øget risiko for folkesundheden.

Vi er helt og holdent imod de foreslåede bestemmelser, der viser, at den fælles landbrugspolitik er til skade for landdistrikterne. Vi opfordrer landbrugere med små og mellemstore bedrifter til at slutte sig til arbejderne i den fælles kamp mod EU's og kapitalens landbrugsfjendtlige politik.

(Den skriftlige stemmeforklaring forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0401/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (NI), skriftlig. (PL) Jeg stemte i dag imod betænkningen om Rådets forordning om ændring af den fælles landbrugspolitik. Efter min opfattelse lever forordningen ikke op til forventningerne hos en lang række producentgrupper, og den mindsker ikke kløften mellem landbrugere i de nye og de gamle EU-medlemsstater. Det er meget beklageligt, at de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet ikke har forståelse for de problemer, som det europæiske og polske landbrug står over for, og som kræver ændringer. Jeg kan imidlertid ikke acceptere de ændringer, som Kommissionen foreslår.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. (EN) I forbindelse med Santos-betænkningen (A6-0401/2008) om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik er jeg nødt til at præcisere, at selv om jeg stemte for betænkningen, er der et aspekt i den fælles landbrugspolitik, nemlig støtte til tobaksdyrkning, som jeg ikke kan støtte og aldrig har støttet. Tobaksstøtten i EU ligger i den tungeste ende pr. ha set i forhold til andre afgrøder.

Siden starten af 1990'erne har EU brugt over 1 mia. EUR pr. år til støtte til tobaksproducenter. På trods af bestræbelserne på at reducere denne støtte tildeles tobaksproducenterne fortsat flere hundrede millioner euro (963 mio. EUR i 2002) i tobaksstøtte. Dette er langt den største støtte sammenlignet med andre landbrugssektorer, og den skaber forvrængede incitamenter og stor ineffektivitet. Den har kostet mange penge, politikken har ikke virket ud fra et handelsmæssigt synspunkt, og den har svækket EU's omdømme ved at afsløre den underlige dobbelttydighed i EU's sundhedsmål. Tobaksstøtten bør fjernes fuldstændigt (dog ikke fra tobaksproducenterne), og der bør i stedet ydes støtte til et sundt landbrug langt hurtigere end planlagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. (SV) Kommissionens forslag om udfasning af mælkekvoterne er blevet udvandet gennem et krav om en vurdering allerede i 2010. Derudover pressede flertallet et forslag om oprettelse af en mælkefond igennem. Denne betænkning ville efter min opfattelse have været bedre, hvis vi havde vedtaget en række ændringsforslag med sigte på en større markedstilpasning som f.eks. en større forhøjelse af mælkekvoterne. Ingen af disse ændringsforslag blev desværre vedtaget, og jeg stemte derfor imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi beklager, at vores ændringsforslag blev forkastet. Vi slog i disse ændringsforslag til lyd for en anderledes fælles landbrugspolitik baseret på støtte til producerende landbrugere med sigte på at imødegå den manglende stabilitet i de produktive sektorer som følge af prisudsving og på markedsreguleringsmekanismer, der sikrer landbrugere med små og mellemstore bedrifter en anstændig indkomst, med sigte på at stoppe tilbagegangen i landdistrikterne og ørkendannelsen i mange regioner.

Vi beklager ligeledes, at vores forslag om en EU-finansieret offentlig forsikringsordning i medlemsstaterne blev forkastet. Formålet var at sikre landbrugere en minimumsindkomst, f.eks. i tilfælde af naturkatastrofer såsom tørke, storm, hagl, skovbrande eller epizootiske sygdomme.

Vi er imod den bebudede afvikling af mælkekvoteordningen, renationaliseringen af den fælles landbrugspolitik og fortsat uretfærdig tildeling af støtte.

Parlamentet kan ikke anmode Rådet om at ændre holdning ved blot at insistere på at forsvare Kommissionens forslag, om end med visse ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner (PPE-DE), skriftlig. (SV) Kommissionen tager i sit forslag en lang række vigtige skridt i den rigtige retning ved at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt gennem en yderligere afkobling af støtten og afskaffelsen af den obligatoriske jordudtagning, eksportsubsidier, mælkekvoter, produktionsstøtte og markedsstøtte. Formålet med forslaget er desuden at overføre flere midler fra direkte støtte til landbrugsproduktion til udvikling af landdistrikterne med fokus på de fire prioriterede områder klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Da Europa-Parlamentet ønskede færre reformer og en langsommere gennemførelse af ændringerne, valgte vi at støtte Kommissionens oprindelige forslag og at stemme imod Parlamentets ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. (PT) Selv om jeg er enig i, at Kommissionens forslag til ændringer af den fælles landbrugspolitik er nødvendige, mener jeg, at Kommissionens forslag om mælkekvoter er meget skadelige for mindre konkurrencedygtige europæiske regioner, der er stærkt afhængige af mælkesektoren.

Jeg mener derfor, at afviklingen af mælkekvoterne i henhold til forordning (EF) nr. 248/2008 ikke burde have været igangsat, og at denne afvikling ikke bør fortsætte, hvilket Kommissionen har foreslået og ordføreren har accepteret.

Capoulas Santos-betænkningen indeholder et positivt forslag, idet der stilles krav om udarbejdelse af en rapport i 2010 om situationen på mælkemarkedet.

Jeg stemte derfor ikke imod denne betænkning, da jeg støtter ændringsforslagene vedrørende sukkerraffinering på Azorerne, der vil sikre, at denne aktivitet kan fortsætte i en region uden væsentlige økonomiske alternativer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE), skriftlig. (DE) Jeg stemte imod betænkningen om mælkesektoren ved afstemningen i dag om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Mælkekvoterne bør efter min opfattelse ikke forhøjes yderligere, før der er blevet foretaget en markedsanalyse. Parlamentets krav om en yderligere forhøjelse af kvoterne i forhold til forhøjelsen på 1 % i fem faser som foreslået af Kommissionen vil efter min opfattelse sende et helt forkert signal.

Jeg glæder mig meget over, at Parlamentet på ny har slået til lyd for mælkefonden. Midlerne, der hidrører fra besparelser på landbrugsbudgettet og navnlig i mælkesektoren, vil være et effektivt redskab til at lette de byrder, der pålægges denne sektor, og til at omstrukturere sektoren. Jeg støtter desuden opfordringen til Kommissionen om at forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om situationen på mælkemarkedet inden den 31. december 2010, der skal danne grundlag for drøftelsen af yderligere foranstaltninger til kontrol af mælkekvoter. Jeg glæder mig ligeledes over, at tærsklen for fritagelse for graduering er blevet hævet fra 5 000 EUR til 10 000 EUR pr. år. Parlamentet ønsker således at støtte små bedrifter, der navnlig findes i stort antal i Baden-Württemberg og Bayern.

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish (PPE-DE), skriftlig. (EN) De konservative medlemmer af Europa-Parlamentet støttede ændringsforslagene om en forhøjelse af mælkekvoterne på mindst 2 % pr. år inden afvikling af kvoteordningen i 2015 med henblik på at lette overgangen til en liberaliseret markedsorienteret mejerisektor. Vi støttede ikke ændringsforslagene om en begrænsning af kvoteforhøjelserne. I sidste ende blev der ikke vedtaget nogen væsentlige ændringsforslag for eller imod en forhøjelse, og Kommissionens forslag blev således i realiteten ikke ændret.

Selv om den årlige forhøjelse på 1 %, som Kommissionen har foreslået, er bedre end ingen forhøjelse, mener vi stadig, at forslaget er for uambitiøst. Vi er heller ikke enige i den uvilje, der gives udtryk for i betænkningen, til at afskaffe en række koblede betalinger og markedsstøtteforanstaltninger. Vi stemte derfor imod betænkningen som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik. Jeg støttede ændringsforslag 4 om en forhøjelse af mælkekvoterne med 2 % for 2008/2009 og med 1 % for produktionsårene 2009/2010 og 2010/2011. Dette vil sikre det nødvendige grundlag for en korrekt vurdering af markedet for mælkesektoren. Jeg støttede også forslaget om at gøre det muligt at forhøje mælkekvoterne for de 12 nye medlemsstater, såfremt situationen på mælkemarkedet i det pågældende produktionsår gør det muligt. Vi er således nødt til at sikre, at afgørelsen om at ændre mælkekvoterne træffes i tide inden begyndelsen af det pågældende produktionsår (den 1. april det pågældende år).

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0390/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Formålet med tildelingen af støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne er at støtte landbrugerne for at sikre, at landdistrikterne fortsat er i god landbrugs- og miljømæssig stand. Fødevarer produceret i EU er omfattet af strenge bestemmelser, samtidig med at der importeres fødevarer til foræringspriser, der ikke er omfattet af disse bestemmelser. Mælkekvoterne er desuden blevet forhøjet og vil udløbe helt i 2015, hvilket vil føre til faldende mælkepriser og stille små landbrugere i en fortvivlet situation. Endelig modtager supermarkedskæder som f.eks. Hofer tilskud og øger presset på indenlandske landbrugere, f.eks. ved at anvende mælk som en lokkevare.

Det går værst ud over de små landbrugere i landdistrikterne, der er afhængige af mælkeproduktion, men som ikke har mulighed for at masseproducere mælk. Forbrugerne tvinges til at betale højere priser for mælk og fødevarer, men ingen af disse ekstra midler tilfalder de små producenter. Når priserne falder, er det imidlertid landbrugerne, der bliver ramt. Hvis ikke vi ændrer på denne situation, vil vi blive afhængige af fødevareimport, da et meget stort antal landbrugere vil opgive jorden. Vores landbrugere er afhængige af støtte, og derfor har jeg stemt for Capoulas Santos-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Jeg stemte for ændringsforslag 24 om etableringsstøtte til unge landbrugere på 75 000 EUR. Denne støtte kan gives i form af en enkeltpræmie, der ikke kan overstige 50 000 EUR, eller i form af et rentetilskud, hvis kapitaliserede værdi ikke overstiger 50 000 EUR. Når de to støtteformer kombineres, må det samlede beløb ikke overstige 75 000 EUR.

Jeg stemte også for ændringsforslag 12, hvori det fastslås, at der bør indføres en større grad af fleksibilitet, således at der gives mulighed for inden for samme medlemsstat at bruge ikke anvendte midler fra strukturfondene til dette formål, med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering til programmerne til udvikling af landdistrikter.

 
  
  

– Betænkning: Luis Manuel Capoulas Santos (A6-0377/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det er naturligvis vigtigt, at forskellige politikområder samordnes, men samordning bør ikke begrænses til finansieringsmæssige aspekter. I EU har man en fornemmelse af, at den højre hånd ikke ved, hvad den venstre gør. Vi fremmer transporten af varer i hele Europa, og efterfølgende fremmer vi miljøbeskyttelsesforanstaltninger for at imødegå de negative følger af transporten. Et andet eksempel er tildeling af støtte til tobaksproduktion og samtidig iværksættelse af foranstaltninger til nedsættelse af tobaksforbruget.

Det samme princip gør sig gældende i landdistrikterne. På den ene side råder vi over supplerende støttemidler, og på den anden side afvikles infrastrukturen uden for de tættest befolkede områder, og landdistrikterne isoleres i stigende grad som følge af kravene i Maastrichttraktaten og den endeløse begejstring for privatisering. Hvis det østrigske postvæsen privatiseres som forventet i løbet af de næste 10 år, vil postkontorerne uden for byerne blive spredt over en afstand på mindst 20 km. Landdistrikterne bliver i stigende grad et sted, hvor de ældre bor. Nedlæggelsen af dette vigtige kontaktpunkt for de ældre vil gøre dem mere og mere isolerede. Ikke blot de ældre, men også socialt dårligt stillede og bevægelseshæmmede personer berøres i særlig grad af disse infrastrukturmæssige nedskæringer. Jeg har stemt for denne betænkning i håb om, at den vil danne grundlag for en bedre samordning af strategier og bidrage til imødegåelsen af denne negative udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Capoulas Santos-betænkningen. Det gjorde jeg bl.a., fordi landbruget er et af de områder, der bør være særlig fokus på i krisetider.

Forbruget falder generelt i krisetider. Investeringer i landbruget skal derfor have til formål at reducere driftsomkostningerne, men uden at dette forringer landbrugsprodukternes kvalitet. Jeg mener desuden, at vi i den kommende periode bør genoverveje og fastsætte den faktiske værdi af landbrugsprodukter, idet flere og flere landbrugere i modsat fald vil opgive at drive landbrug på vilkår, der ikke længere giver dem mulighed for at sælge deres produkter til en realistisk pris. Ofte dækker omkostningerne ved landbrugsproduktionen ikke engang investeringen. Vi må på den anden side ikke glemme, at vi er nødt til at identificere og anvende alternative brændstoffer inden for landbruget, hvilket er et globalt strategisk spørgsmål.

Denne betænkning er relevant på baggrund af de spørgsmål, der rejses. Landbruget skal være et af EU's prioriterede områder.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik