Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

O-0111/2008 (B6-0482/2008)

Forhandlinger :

PV 19/11/2008 - 12
CRE 19/11/2008 - 12

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Onsdag den 19. november 2008 - Strasbourg EUT-udgave

12. Europæisk rumpolitik: Hvordan rummet kan bringes ned på jorden (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om:

– mundtlig forespørgsel (B6-0482/2008) af Pierre Pribetich for Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Rådet om den europæiske rumpolitik: Hvordan rummet kan bringes ned på jorden (O-0111/2008) og

– mundtlig forespørgsel (B6-0483/2008) af Pierre Pribetich for Udvalget om Industri, Forskning og Energi til Kommissionen om den europæiske rumpolitik: Hvordan rummet kan bringes ned på jorden (O-0112/2008).

Da jeg stammer fra Toulouse, er jeg glad for at lede denne forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Pierre Pribetich , forespørger. – (FR) Hr. formand, hr. næstformand, hr. minister! "Det er på høje tid at tænde for stjernerne igen".

Jeg ønskede at indlede mit indlæg med denne linje fra et digt af Guillaume Apollinaire for at understrege betydningen af, at Europa-Parlamentet genlancerer rumpolitikken.

I over 30 år har EU og dets medlemsstater samarbejdet om finansiering, udformning og udvikling af rumpolitikken. Desværre har denne politik gradvist mistet sit lysende og strålende aspekt.

Ganske vist blev grundlaget for en europæisk rumpolitik fastlagt i 2003 i rammeaftalen mellem EF og ESA. Det er også rigtigt, at "Rumrådet" den 22. maj 2007 var i tråd med det politiske kontinuum i denne rammeaftale. Det lys, som denne stjerne udsender, er dog fortsat utilstrækkeligt. For Europas uafhængighed, dets rolle på den internationale scene, dets sikkerhed og velstand gør tilsammen denne omfattende politik til et uforligneligt trumfkort for en industripolitik, der både skaber job og fremmer vækst. En ambitiøs politik for kulturel, økonomisk og videnskabelig indflydelse, der styrkes på den internationale scene og er en vigtig vektor for samfundet, når det skal erhverve den viden, vi ønsker.

I EU's institutionelle trekant og for at sikre, at denne ikke bliver til Bermudatrekanten, skal Europa-Parlamentet på vegne af de europæiske borgere spille en vigtig og styrket rolle ved udformningen og fastlæggelsen af denne politik.

Det er på høje tid at tænde for stjernerne igen. Den 26. september 2008 deltog Rådet i denne handling, og vi ønsker at sætte vores præg på denne politik. Dette indlæg her og nu for Udvalget om Industri, Forskning og Energi holdes naturligvis i den samme ånd. Hvis vi skal følge den rigtige vej, forekommer det mig vigtigt, at vi husker på de grundlæggende elementer i fastlæggelsen af denne rumpolitik.

For det første er der spørgsmålet om budgettet. Vi opfordrer til, at der fra nu af oprettes en særlig budgetpost, som afspejler og viser vores engagement i en europæisk rumpolitik.

Rumindustrierne har behov for tilstrækkelig offentlig støtte til at øge deres forsknings- og udviklingskapacitet og helt enkelt for at forblive rentable. Den internationale konkurrence er hård og stærk.

Mens USA, Rusland, Japan og endog Indien øger deres budgetter til rumindustrien betydeligt og indgår mange offentlige kontrakter, søger europæerne fortsat efter passende finansiering, så vi kan nå vores ambitiøse mål, som andre søger efter tabt tid.

Hvilke initiativer kan Kommissionen derfor træffe for at forbedre bidraget til den europæiske rumsektor og ikke blot være en aktør, men en stor aktør, der reagerer på denne voksende, globale efterspørgsel inden for alle aspekter af rumpolitikken fra start til slut?

Det andet punkt er spørgsmålet om strategiske muligheder for applikationer i tilknytning dels til Galileo og EGNOS, dels til GMES via styringsaspektet for at skabe en effektiv struktur, der medfører en klar styring for at opnå en øget effektivitet på tværs af alle de europæiske rumprogrammer.

Det sidste spørgsmål vedrører udforskningen af rummet. Hvad er den langsigtede vision for vores rumpolitik, og hvad er formålet med den? Den langsigtede erobring af rummet er et projekt, som vil vare i årtier, og som kræver både en langsigtet vision og ambitioner.

På nuværende tidspunkt ser jeg et ekko af den tale, som præsident Kennedy holdt, hvori han henledte det amerikanske folks opmærksomhed på nye, ikke tidligere krydsede grænser. Dette skridt, der blev taget den 21. juli 1969, var uden tvivl den mest fantastiske katalysator for fremskridt for alle rumrelaterede og endog almindelige industrier i hele vores civilisations teknologiske historie.

Giv os i denne nationernes enhed denne langsigtede vision. Her befinder vi os ved en milepæl på denne lange rejse. Europa står ved en korsvej i forbindelse med rumpolitikken. Rummet har fra nu af udvidet sine aktions- og anvendelsesområder. Fra videnskab til forsvarsaktioner, rummet dækker aktivitetssektorer så omfattende og varierede som miljøbeskyttelse eller udvikling af SMV'er.

Lad os bevæge os tættere på brugerne og øge de indsamlede datas synlighed og kvalitet. Lad os blive ledere på rummarkedet. Vi har en forpligtelse over for fremtidige generationer til at styrke den europæiske rumpolitik og foretage afgørende valg om at sætte et avantgardistisk og futuristisk Europa i kredsløb, som kommende generationer kan leve i.

Rummet er vores nye europæiske grænse. Den store historiebog ligger åben med dens svimlede mængde af blanke sider. Europa skal ikke blot spille en rolle i den, men skal være hovedrolleindehaveren. Derfor er det på høje tid at tænde for stjernerne igen.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet.(FR) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, hr. Verheugen, mine damer og herrer! Hr. Pribetichs indlæg og spørgsmål er særlig relevante og i lyset af den entusiasme, hvormed de er blevet fremsat og støttet, vil indlægget blive vanskeligt at følge.

De er relevante, fordi rummet, som De påpegede, er blevet et vigtigt redskab for alle de europæiske lande. Disse missioner bidrager til vores erhvervelse af viden, uanset om dette gælder observation af Jorden eller oceanografi eller meteorologi via satellit. Det svarer også til væksten i vores økonomier via satellitbaseret telekommunikation og navigation. Det er blevet et diskret, men dog vigtigt redskab, et instrument, der indgår fuldt ud i det moderne liv.

Rummet er også, som De anførte, et redskab, der gør det muligt for Europa at forenes omkring en fælles ambition og udvikle en europæisk identitet. Det er derfor i denne ånd, at det franske formandskab i juli i samarbejde med Valérie Pécresse tilrettelagde det første uformelle møde mellem europæiske rumministre i Kourou, der, som De ved, er den europæiske rumhavn. Jeg ved, at Europa-Parlamentet var repræsenteret ved hr. Rovsing ved dette arrangement, og jeg takker ham herfor.

Dette møde gjorde det muligt for os at udvikle en fælles vision for Europa i rummet baseret på de tre hovedaktører i den europæiske rumpolitik: EU, Det Europæiske Rumagentur og medlemsstaterne – samtidig med at EU's øgede ansvarsområder anerkendes. Sammen vil disse tre aktører gøre Europa til en af de vigtigste rummagter på den internationale scene, det er vi sikre på.

For at udvikle en europæisk rumpolitik til gavn for alle europæere må vi først og fremmest sikre en åben og ligelig adgang for alle EU's medlemsstater til de fordele, som rumaktiviteter medfører. For det andet må vi styrke de eksisterende koordineringsmekanismer inden for rumsektoren, europæisk ekspertise og investeringer finansieret via både fællesskabsressourcer og tværnationale og nationale ressourcer. Endelig er det nødvendigt at forbedre synergien mellem civile rumprogrammer og forsvarsrumprogrammer.

Derfor vil EU, Det Europæiske Rumagentur og medlemsstaterne sikre, at vi får adgang til rummet, der er selvstændig, bæredygtig og til den bedste pris, hvilket er nødvendigt i forhold til vores største partnere. Dette kræver naturligvis en styrkelse af EU's rolle i den europæiske rumpolitik.

Det er op til EU at harmonisere efterspørgslen efter rumapplikationer, at gøre status over brugernes krav, at fastsætte prioriteter og at sørge for, at tjenesteydelserne er kontinuerlige. På EU-plan har vi ligeledes udviklet instrumenter og fællesskabsfinansieringsordninger for at tage hensyn til rumsektorens karakteristika med hensyn til især de kommende finansielle overslag.

"Rumrådet", der fandt sted den 26. september, gjorde det muligt, om jeg så må sige, at sende de to flagskibsprogrammer, Galileo EGNOS og GMES i kredsløb og bekræfte betydningen af dem. Med hensyn til Galileo EGNOS kan EU lykønske sig selv med at have underskrevet et stort antal samarbejdsaftaler med tredjelande som f.eks. USA, Kina, Israel, Sydkorea, Ukraine og Marokko.

Det samme råd af 26. september understregede betydningen af øget koordinering mellem Kommissionen, Det Europæiske Rumagentur og medlemsstaterne på forsknings- og udviklingsområdet, navnlig for satellitnavigationssystemer.

Med hensyn til GMES-programmet forventes Rådet på møderne den 1. og 2. december at fastsætte retningslinjer og definere vilkårene for partnerskabet mellem EU og medlemsstaterne og at fremlægge lovgivningsforslag om formalisering af programmet inden slutningen af 2009. Jeg kan allerede oplyse om, at Rådet mener, at en strategi baseret på almenvellet skal opretholdes, hvis dette program skal udvikle sig i en vellykket retning. Der skal desuden hurtigt indføres en datapolitik.

Endelig skal der, som hr. Pribetich nævnte, være fire prioriteter: Den første vedrører rummet og klimaændringer, da rumapplikationernes bidrag er enestående på dette område. Den anden er rumaktiviteternes bidrag til Lissabonstrategien. Den tredje omfatter rummet og sikkerhed med hensyn til kontrol og overvågning af europæiske ruminfrastrukturer og rumaffald på europæisk plan. Endelig er den fjerde prioritering fortsat rumudforskning, som er en politisk og global politik, og Europa bør handle inden for rammerne af et globalt program.

I denne henseende skal Europa udvikle en fælles vision og en langsigtet strategisk plan og skal også gennemføre den nødvendige politiske dialog med andre lande inden for de brede rammer af et internationalt samarbejde, og i denne henseende er Rådet meget glad for, at Kommissionen har meddelt, at den vil tilrettelægge en politisk konference på højt plan i 2009 om den langsigtede globale vision for rumudforskning.

Og således viser denne nye vision for den europæiske rumpolitik et nyt engagement fra medlemsstaternes side, et engagement, som jeg i lyset af denne hidtil usete europæiske ambition ikke tvivler på vil give genlyd i hele Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! Jeg er Pierre Pribetich dybt taknemmelig, fordi han har givet mig mulighed for at indlede mit indlæg om et yderst teknisk emne med en linje fra et digt af min yndlingsdigter, franskmanden Guillaume Apollinaire: "Il est grand temps de rallumer les étoiles". Jeg er af den opfattelse, at det franske formandskab allerede har taget betydelige skridt til at tillægge den europæiske rumpolitik den betydning, som den virkelig fortjener.

Vi har gjort store fremskridt de senere år, og for første gang har vi en europæisk rumpolitik, hvilket vi aldrig før har haft. Vi har en ramme for en fælles europæisk politik, inden for hvilken Kommissionen udøver en koordineringsfunktion. Vi har opnået en høj grad af enighed om rumpolitikkens strategiske, miljømæssige og økonomiske betydning for Europa. Ingen er uenig heri. Jeg ønsker navnlig at fremhæve ESA-Rådets møde i slutningen af juli på Kourou-rumfartscentret i Fransk Guyana, hvor det for første gang stod klart, at Europa er klar til denne nye rumudsendelse.

Vi har også formået at vise, at den europæiske rumfartsindustri er yderst konkurrencedygtig. Når vi f.eks. sammenligner de midler, som EU kan bruge på rumfartsaktiviteter, med de midler, som vores amerikanske venner kan bruge, står vi i en gunstig position. Europa fører an inden for satellitteknologi og i teknologien for bemandede rumraketter. Vi har verdens bedste systemer for bemandede rumraketter. I Kourou har vi en infrastruktur, hvis lige ikke findes noget andet sted i verden. Vores bidrag til Den Internationale Rumstation i form af rumlaboratoriet er et bevis på det høje niveau i den europæiske rumfartsteknologi. Jeg glæder mig også meget over, at ESA har gennemført en lang række vellykkede forskningsekspeditioner i vores solsystem, som andre lande ikke har formået at gennemføre.

Vi europæere har absolut ingen grund til at stå i skyggen af andre. Samarbejdet mellem Kommissionen og ESA er fremragende, og arbejdsfordelingen fungerer problemfrit. På baggrund af dette effektive samarbejde er der ikke den mindste grund til at overveje at ændre strukturen på dette område.

Der er imidlertid problemer, som vi stadig mangler at løse. I Europa har vi ingen uafhængig adgang til rummet. Vi kan ikke sende mennesker ud i rummet eller bringe dem tilbage igen. Vi skal beslutte, hvorvidt vi vil være afhængige af andre på lang sigt eller ej. Jeg vil ikke lægge skjul på min mening. Europa har behov for en uafhængig og sikker adgang til rummet. Vi skal også overveje, hvilken form de næste store missioner med henblik på at udforske solsystemet skal have. Efter min mening kan de næste omfattende missioner kun anses for at være opgaver, der udføres på vegne af hele menneskeheden. Vi bør undgå enhver form for national eller regional konkurrence. Under alle omstændigheder er formålet med vores politik at opnå det bedst mulige samarbejde. Dette vil være emnet for den konference, som Jean-Pierre Jouyet lige har talt om, og som Kommissionen arrangerer næste år.

For at sikre at alle er klar over det, ønsker vi at drøfte målet for den næste store mission, som ligger ud over den rent tekniske anvendelse af rumbaserede teknologier. Hvad skal den næste store mission omhandle? Hvad skal den næste store målsætning, som vil tilfredsstille menneskets trang til at udforske rummet, være? Rumbaseret teknologi er fuldstændig uundværlig for vores civilisation, vores sikkerhed og vores økonomi. Tænk blot på al vores kommunikationsteknologi eller på finansmarkederne, som overhovedet ikke ville kunne fungere uden satellitter.

Det er korrekt, at denne politik burde omfatte et stærkt sikkerhedsaspekt. Vi forsøger ikke at se bort fra dette. Vi har formået at etablere en regelmæssig og struktureret dialog mellem Rådet og Kommissionen, der omfatter Det Europæiske Forsvarsagentur og EU's Satellitcenter. Formålet med denne dialog er at øge samordningen mellem civile, sikkerhedsmæssige og forsvarsrelaterede rumfartsaktiviteter.

Fra et miljøperspektiv er GMES-systemet (global miljø- og sikkerhedsovervågning), der for øjeblikket er under udvikling, det europæiske svar på den globale miljøkrise. Ved hjælp af dette system vil vi modtage de data og oplysninger, som er nødvendige for, at vi kan handle og reagere med forudseenhed, når der indtræffer katastrofer. Selvfølgelig yder vores to flagskibsprojekter, GMES og Galileo, et vigtigt bidrag til gennemførelsen af Lissabonstrategien ved at sikre, at der er et stærkt industri- og teknologigrundlag i Europa for rumbaserede applikationer.

For så vidt angår GMES glæder jeg mig meget over at kunne fortælle, at Kommissionen på mit forslag for blot et par dage siden godkendte en meddelelse, der vedrører tilrettelæggelsen af finansieringen og spørgsmålene om samarbejde med GMES. Rådet (konkurrenceevne) vil se på denne om et par dage. Det er ganske vist, at GMES er på rette spor. De første demonstrationsprojekter er blevet igangsat, og så vidt jeg kan se, vil vi være i stand til at følge planen. Vi er fuldstændig enige med ESA om GMES' rumbaserede infrastruktur. ESA har allerede gjort et stort fremskridt med hensyn til udviklingen af de europæiske satellitter, som vi har behov for til dette system, så der er gode udsigter.

Der mangler imidlertid stadig én ting. Via EU-budgettet ydes der kun forskningsfinansiering til GMES. Vi har ingen driftsmidler. Næste år har vi for første gang behov for et lille beløb til finansiering af driften, og dette er allerede blevet godkendt af budgetmyndigheden. Det er imidlertid nødvendigt, at vi finder en langsigtet løsning, da det er klart, at GMES ikke er et selvfinansierende system. Systemet vil skabe en indtægt, men denne vil aldrig kunne dække udgifterne. GMES er et europæisk infrastrukturprojekt, og det er sådan, vi skal se på det for at sikre, at der stilles langsigtet finansiering til rådighed.

Næste år vil vi udarbejde en nøjagtig tidsplan og handlingsplan for den fremtidige gennemførelse af GMES-initiativet. I 2009 vil Kommissionen kort sagt fremsætte et forslag om finansiering af introduktionen af GMES i 2011 på grundlag af en detaljeret konsekvensanalyse og cost-benefit-analyse.

Galileo er allerede blevet drøftet. Jeg vil ganske enkelt sige, at Galileo- og Egnosprogrammerne som følge af det effektive samarbejde mellem institutionerne nu har et solidt juridisk grundlag og kan blive sat i gang. Gennemførelsen af Galileo og Egnos udgør ligeledes en del af planen, men vi skal selvfølgelig finde ud af, hvorvidt erhvervslivet også kan opfylde kravet i GNSS-forordningen om at have gennemført Galileosystemet inden 2013. Dette vil stå klart i løbet af udbudsproceduren.

Jeg vil kraftigt opfordre den europæiske rumfartsindustri til at udnytte den store mulighed, som Galileo er for at samarbejde så tæt som muligt med os og for at mobilisere alle industriens ressourcer. For os er Galileo et af de væsentligste, hvis ikke det væsentligste, industripolitiske projekt, og vi skal sikre, at det kører problemfrit.

Dette omfatter spørgsmål, der tages op i beslutningen, såsom de konkurrencemæssige spørgsmål, der opstår i forbindelse med international forretningspraksis og markederne for offentlige indkøb. Der er sandt, at forskellige internationale lovbestemmelser regulerer indkøbspraksissen i rumfartsindustrien. Denne praksis er forskellig afhængigt af, hvorvidt det drejer sig om indkøb af tjenesteydelser eller varer, og frem for alt afhængig af, hvilke lande der har undertegnet de relevante aftaler. I forbindelse med indgåelsen af aftaler vedrørende Galileos introduktionsfase har Kommissionen anvendt gensidighedsprincippet fuld ud, og vi håber, at dette har sat skub i forhandlingerne med tredjelande om en gensidig åbning af markederne.

Afslutningsvis er jeg meget taknemmelig over, at Parlamentet har overvejet spørgsmålet om inddragelse af små og mellemstore virksomheder i de europæiske rumfartsaktiviteter. Dette punkt er meget vigtigt for mig, da der kun er få store europæiske aktører i rumfartsindustrien. Der er kun en håndfuld europæiske lande, der faktisk kan være til stede i rummet. Mange andre yder imidlertid bidrag, og jeg glæder mig meget over at se, at specialiseret rumteknologi i stadig højere grad er under udvikling i en række medlemsstater, især de nye medlemsstater, hvor aktørerne er små og mellemstore virksomheder, der leverer ofte ekstremt komplicerede og yderst avancerede produkter og tjenesteydelser. Af denne grund er det vigtigt, at vi sikrer, at små og mellemstore virksomheder tildeles en passende del af de ordrer, der afgives i forbindelse med store projekter. Denne andel er fastsat til 40 %, og Kommissionen vil gøre alt i sin magt for at sikre, at dette sker

Dette er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men også et politisk spørgsmål, da dette vil gøre det muligt for os at sikre, at de europæiske rumrelaterede aktiviteter ikke kun ses som nogle få store europæiske landes privilegium, men derimod som noget, alle 27 lande deltager i og kan drage fordel af.

 
  
MPphoto
 

  Etelka Barsi-Pataky, for PPE-DE-Gruppen.(HU) Hr. formand! Tak, fordi jeg måtte få ordet. Titlen på Parlamentets beslutning er "Hvorledes rummet bringes ned på jorden". Hver dag gør den gennemsnitlige europæer brug af 50 satellitter. Udnyttelsen af rummet er ganske umærkeligt blevet en del af dagligdagen. Spørgsmålet er, om Europa kan samarbejde i denne proces og aktivt forme udnyttelsen af rummet?

Det er på sin plads at komme med et par bemærkninger. Rummet er vores fælles og globale aktiv. Et internationalt samarbejde er derfor af største betydning for Europa. Europa kan imidlertid kun deltage på en meningsfyldt måde, hvis den europæiske autonomi på det politiske, teknologiske og operationelle plan er fastslået. Emnet er følgelig relevant for Parlamentet.

I lyset af den globale finanskrise, der allerede delvist har udviklet sig til en økonomisk krise, ser vi nu tydeligt, at højteknologiske initiativer såsom udnyttelse af rummet skærper vores konkurrenceevne betydeligt.

Som følge af de udfordringer, vi står overfor, og de dertilhørende opgaver, der skal udføres, er vi desuden i stigende grad afhængig af rumteknologi, f.eks. for at kunne forstå og overvåge klimaændringerne eller opnå sikkerhed i form af forsvar, for at kunne forebygge stadig hyppigere katastrofer eller for at kunne levere stadig mere avancerede kommunikations- og navigationstjenester.

Således skal vi i denne forbindelse behandle strategiske spørgsmål. Europa-Parlamentet ønsker at deltage konstruktivt i denne proces ved først og fremmest at fremme en struktureret dialog mellem EU og de statslige institutioner. Efter vores mening vil dette give alle medlemsstaterne mulighed for at deltage og få adgang på åben og retfærdig vis.

Galileo, vores fælleseuropæiske projekt, var i mange henseender banebrydende. Et par få eksempler herpå er, at den operationelle model for Det Interinstitutionelle Galileopanel blev fastlagt med det formål at skabe et tættere samarbejde, og at vi i forbindelse med store projekter er stand til at sikre fælles finansiering, der er indarbejdet i fællesskabsbudgettet. Dette er dog kun en begyndelse. Som kommissær Günter Verheugen nævnte, sikrede Galileoprogrammet deltagelse af SMV'erne, da vi nu er klar over, at spin-off-virksomhederne er de virksomheder, der er bedst til at opnå store resultater i den højteknologiske verden.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har fremsat utallige forslag. Disse forslag har delvist omhandlet industripolitikken, som lader meget tilbage at ønske, før den måske kan anvendes som et solidt grundlag. Vi skal ydermere styrke vores rolle på forsknings- og udviklingsområdet. Disse kompetencer er desuden af afgørende betydning for forsvars- og sikkerhedspolitikken. På denne måde vil den europæiske rumpolitik ende med at blive en del af den europæiske identitet.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău, for PSE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Satellitnavigationssystemer og satellitbaserede telekommunikationsnetværk, -tjenester og -applikationer er nødvendige værktøjer, som EU skal investere i.

Forskning er en af de grundlæggende søjler, som Lissabonstrategien er baseret på. Galileoprogrammet er et af de prioriterede projekter inden for den europæiske forskning i lyset af den potentielle anvendelse af projektet til trafikstyring, overvågning af klimaændringernes virkninger og indsats i situationer, der omfatter nødsituationer og naturkatastrofer.

Sidste år formåede Parlamentet i samarbejde med Kommissionen og Rådet at finde finansieringskilder til Galileoprojektet, der blev anset for et af EU's strategiske projekter. Jeg ønsker at understrege betydningen af, at der udvikles en rumfartsrelateret industripolitik.

Jeg ønsker også at erindre medlemmerne om, at Galileoforordningen er et referencepunkt for inddragelsen af SMV'er i Europas rumfartsrelaterede industripolitik. Det er på tide, at EU udvikler en fælles vision og en strategisk plan for udforskning af rummet.

 
  
MPphoto
 

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen.(FR) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Vi er tilsyneladende alle enige om, at rumpolitikken er blevet en væsentlig del af vores samfunds fremtid.

Vi kunne kort nævne tre vigtige områder, der er knyttet hertil, nemlig sikkerhed og forsvar, beskyttelse mod miljøkriser og levering af nye tjenester til menneskets aktiviteter.

Ja, som europæere skal vi anerkende, at rummet er ved at få en strategisk, defensiv dimension. Jeg ved, at nogle af medlemmerne er uenig i dette. Ja, vi skal sikre, at Jorden observeres på lang sigt, således at der kan foretages analyser af dens langsomme, dynamiske ændringer og især af de ændringer, der skyldes menneskeskabte aktiviteter, som påvirker det globale klima, naturressourcerne og den biologiske mangfoldighed.

Samtidig har en lang række offentlige politikgrupper og økonomiske aktører behov for oplysninger og prognoser fra rumbaserede observationssystemer. Navnlig dette viser betydningen af Europas GMES i den verdensomspændende GEO-proces. Ja, rumpolitikkerne får stadig større indflydelse på videnskabelig forskning, teknologisk innovation og ydermere på stimuleringen af menneskets fantasi. I denne forbindelse spiller programmerne til udforskning af rummet og planeterne en afgørende rolle fra nu af.

Telefoni og tv, GPS, men også vejrprognoser og sågar fjernlægehjælp har ændret vores liv dramatisk. Vi kan ikke længere forestille os, hvad der ville ske, hvis satellitterne ophørte med at virke.

Erfaringerne fra rumteknologien, navnlig som følge af den succes, der blev opnået med Arianeraketten, begrunder i sig selv gennemførelsen af en virkelig europæisk rumpolitik. Hvis EU skal indfri sin ambition om at være uafhængig, er det både nødvendigt med god forvaltningspraksis og naturligvis også god finansiering.

Jeg kan konkludere, at den rumpolitik, som EU fører, vil vise, hvorvidt EU enten skal være en indflydelsesrig aktør på den internationale scene, men en aktør, der mere eller mindre er reduceret til at være en partner, eller et stærkt Europa, der yder et væsentligt bidrag til den globale styring, og som er i stand til at løse de største problemer, som menneskeheden vil stå over for i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Patrick Louis, for IND/DEM-Gruppen.(FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Da jeg i sin tid var ordfører for Transport- og Turismeudvalget, var jeg entusiastisk omkring Galileoprojektet.

I dag kan vi se, at EU-institutionernes almægtige fremfærd og teknokratiske inerti fik dette vigtige projekt til at gå i stå. Hver gang EU afviste et frit og vekslende samarbejde mellem staterne, fortrængte den det private initiativ, øgede omkostningerne og hindrede oprettelsen af konkurrerende, kompetente og sammenhængende konsortier. Dette på trods af, at hver gang stater af egen fri vilje er gået sammen om et projekt, er disse projekter blevet vellykkede.

Således er EU-institutionernes rolle her, som i alle andre tilfælde, at udøve en ganske enkel supplerende funktion, mens de ønsker at styre det hele, selv om EU burde være de smås stemme. Vi skal huske på én ting, og det er, at Europa i forbindelse med behandlingen af rumfartsrelaterede emner først og fremmest skal holde jordforbindelsen.

 
  
MPphoto
 

  Giles Chichester (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Som barn var min ambition at blive en af rumfartspioneerne, og jeg gætter på, at mange andre børn havde samme drøm. Under min opvækst blev jeg i 1969 inspireret af de billeder, der blev sendt tilbage til Jorden fra månelandingsprojektet, dog især tv-billedet af Jorden set fra rummet. I dag går der længere tid mellem, at rummet rydder avisernes forsider, men af alle de årsager, som andre kolleger har anført, er rummet af ekstrem stor betydning, og jeg bifalder EU's engagement i rumpolitikken.

For et år siden besøgte jeg NASAs Goddard Center i Washington, og for nylig Den Europæiske Rumorganisation, ESA, i Rom. De billeder, de kan vise af det arbejde, de udfører, gør rummet mere spændende end nogensinde før. Faktisk forholder det sig måske sådan, at jo flere mennesker, der ser disse billeder, jo mere vil vi bringe rummet ned på jorden. Hvad jeg imidlertid også så igen var den relevans, som udnyttelsen af rummet har for videnskaben, for forskningen og for økonomien, samt betydningen af satellitterne og opsendelsen heraf.

Jeg er af satellitoperatører blevet gjort opmærksom på bekymringer vedrørende kravet om overholdelse af internationale aftaler om spektrumudnyttelse og satellitfodspor. Operatørernes bekymring går på, at hvis der tolereres et brud på de internationale aftaler, vil andre regioner også bryde aftalerne. Efter min opfattelse er overholdelsen af de love og principper, der er fastlagt i fællesskab, af altafgørende betydning for en effektiv udnyttelse af rummet, så jeg håber, at Kommissionen kan forsikre os og operatørerne herom. Vi kan fortælle en god historie om resultater og muligheder i rummet.

 
  
MPphoto
 

  Teresa Riera Madurell (PSE).(ES) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, hr. Pribetich! Efter min mening er forslaget meget omfattende og afbalanceret. Jeg lykønsker Dem derfor med, at det er lykkedes Dem at kaste mere lys over rummet, så vi bedre kan se stjernerne.

Der hersker ingen tvivl om, at EU skal påtage sig ansvaret for at definere Europas politiske mål inden for rumfarten ved at udnytte rummet til fordel for den europæiske befolkning og økonomi og ved at garantere en uafhængig og pålidelig adgang til rummet.

Jeg glæder mig ligeledes over Rådets konklusioner fra september, som jeg anser for at være en effektiv politisk forpligtelse til udvikling af en europæisk rumpolitik.

Prioriteringerne må klart være en snarlig gennemførelse af Galileo- og Egnosprogrammerne og af det globale miljø- og sikkerhedsovervågningsprogram, der vil bidrage til vurderingen og gennemførelsen af de europæiske politikker, som har indvirkning på miljøet.

For så vidt angår finansieringen er det nødvendigt at fremskaffe tilstrækkelige instrumenter til den europæiske rumpolitik, der som supplement til bevillingerne fra det syvende rammeprogram vil gøre det muligt at lægge planer på mellemlang og lang sigt. Den eventuelle oprettelse af et nyt specifikt kapitel i budgettet vil signalere EU's stærke engagement i rumpolitikken og gøre denne politik mere entydig og gennemskuelig, såfremt Lissabontraktatens bestemmelser skulle træde i kraft.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Onyszkiewicz (ALDE).(PL) Hr. formand! Jeg glæder mig meget over, at vi udvikler vores rumprogram i samarbejde med Rusland. Vi skal imidlertid huske på, at der i baggrunden står en anden partner, som vi skal indlede et samarbejde med, nemlig Ukraine. Sovjetunionens bedste raketter blev bygget i Ukraine. Dets potentiale inden for dette område er enormt. Jeg mener, at vi skal anerkende dette og bruge det til fælles nytte.

Min anden bemærkning vedrører Galileoprogrammet. Vi skal huske, at dette program kan og bør være af særdeles stor betydning for vores militære operationer og også for vores militære missioner. Det vigtigste er, at udnyttelsen af dette system til militære formål skal beskyttes behørigt for at sikre, at andre programdeltagere, og her tænker jeg frem for alt på Kina, ikke får viden om, hvordan det kan blokeres, eller mulighed for at blokere det.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Før jeg giver ordet til Rådet, gør jeg medlemmerne opmærksom på, at tre af Parlamentets medlemmer faktisk er født den 5. august, dvs. på Neil Armstrongs fødselsdag. Jeg er tilfældigvis en af dem, hvilket er grunden til, at jeg er opmærksom på det. Jeg vil lade medlemmerne reflektere over dette, mens der lyttes til rådsformandens indlæg.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. (FR) Hr. formand! Det overrasker mig ikke, og jeg glæder mig på Deres vegne, for De fortjener det!

Jeg vil gøre det kort, da der allerede er blevet sagt meget.

For det første har indlæggene og forhandlingerne vist, at Parlamentet lægger vægt på den europæiske rumpolitik. Vi søger et forenende europæisk projekt. Vi søger europæiske projekter, der virkelig stimulerer og sikrer, at nye generationer af europæere kan deltage i dette enestående eventyr.

Som det er blevet understreget, søger vi projekter, der er målrettet en forbedring af det praktiske liv for vores medborgere. Vi søger projekter med det egentlige formål at udvikle konkurrenceevnen, at sammenknytte forskellige europæiske industripartnere og at støtte aktiviteter i denne dybe økonomiske krise. Vi søger projekter, hvis formål er at forbedre forskning, udvikling og innovation. For virkelig at skabe en helhed søger vi projekter, der gør Europa mere synlig, gør Europa til en global aktør og til en indflydelsesrig aktør i forbindelse med håndteringen af de globale udfordringer, der venter os, uanset om disse omfatter bekæmpelsen af klimaændringerne eller udviklingsspørgsmål eller den strategiske balance i forhold til vores øvrige partnere.

Efter min mening er Parlamentets forhandlinger et tydeligt tegn på, at vi absolut ikke skal drosle indsatsen ned. Tværtimod skal vi koncentrere alle vores foranstaltninger og alle vores samarbejdsevner om det mest symbolske europæiske projekt, nemlig den europæiske rumpolitik.

 
  
MPphoto
 

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg takker for den brede opbakning til den europæiske rumpolitik, som disse forhandlinger viser. Jeg vil meget gerne se denne brede opbakning i den procedure, hvor det økonomiske grundlag for en fast og varig europæisk tilstedeværelse i rummet skal skabes. Jeg henleder opmærksomheden på, at vores konkurrenter ikke læner sig tilbage og triller tommelfingre. Andre regioner i verden er allerede langt foran os, hvad angår visionen om, hvad næste skridt bør være. Hvis vi ikke kan finde nye projekter og udvikle nye teknologier, vil vi ikke være i stand til at bevare vores førerposition inden for rumbaserede applikationer, da vi simpelthen ikke vil have et tilstrækkeligt grundlag inden for videnskab og forskning.

Jeg vil derfor gentage, at jeg glæder mig meget over, at alt dette er blevet tydeliggjort i dag. Hvis vi kan samarbejde om at øge bevidstheden, kan vi fortælle alle de europæiske borgere den historie, som Giles Chichester nævnte, nemlig historien om, at europæiske rumprojekter kan blive den sag, der samler os alle.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik