Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 19. november 2008 - Strasbourg EUT-udgave

17. Socialsikringssystemer og pensioner (kortfattet forelæggelse)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0409/2008) af fru Stauner for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om fremtiden for sociale sikringsordninger og pensioner: finansiering og tendens til individualisering (2007/2290(INI)).

 
  
MPphoto
 

  Gabriele Stauner, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Forberedelsen af en initiativbetænkning om fremtiden for sociale sikringsordninger og pensioner har været en fascinerende opgave, fordi området er så aktuelt og komplekst. Det betyder dog, at der er en stor risiko for, at betænkningen bliver en lang ønskeliste og fortegnelse over krav for alle rettænkende personer.

Vi faldt dog ikke for denne fristelse, hvilket straks fremgår af den relativt kortfattede og højst tekniske tekst, der omhyggeligt er barberet for blomstrende vendinger. Jeg vil derfor gerne takke alle mine kolleger, særligt skyggeordførerne og fru Lulling som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, for deres selvdisciplin.

Mit mål var at udarbejde en betænkning, der giver alle beslutningstagere og interesserede parter en beskrivelse af udviklingen i de næste 30 til 40 år, og som giver stof til eftertanke og anbefalinger om handling inden for de enkelte socialpolitiske områder. Medlemsstaternes socialsikrings- og pensionsordninger er traditionelt blevet udformet, udviklet og finansieret på meget forskellig vis, og det vil derfor ikke være muligt at harmonisere dem på EU-plan.

Alle ordningerne er dog plaget af problemer pga. den demografiske udvikling og de ændrede arbejdsmarkedsforhold som følge af globaliseringen. Det betyder, at der er behov for reformer over hele linien. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det ikke er muligt at fortsætte som hidtil for nogen af de eksisterende ordninger. Det er det første vigtige resultat.

Den type reformer, der er brug for i de enkelte medlemsstater, varierer naturligvis alt efter ordningernes struktur. Efter vores opfattelse har alle ordningerne bl.a. brug for flere og bedre foranstaltninger, der kan sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, som kan medvirke til at forhindre, at beskæftigelsesfrekvensen falder, og som kan sikre, at de sociale problemer ikke forværres af en omfattende indvandring af arbejdstagere.

For det andet må vi trods indførelsen af de såkaldt atypiske ansættelsesformer bevare den traditionelle model med kontinuerlig fuldtidsbeskæftigelse, da det er den eneste måde, hvorpå vi kan garantere stabile levevilkår og socialsikringsordninger.

For det tredje bør vi ud over at sikre, at de sociale udgifter er finansielt bæredygtige gennem anvendelsen af fælles bidrag og hybride fondsbaserede løsninger, også fokusere på sociale investeringer.

For det fjerde må vi forbedre produktiviteten og øge vores evne til at forny, da vi i Europa er afhængige af vores menneskelige kapital.

For det femte må vi sikre, at alle kan få adgang til sundhedspleje af høj kvalitet, og at de medicinske fremskridt og faldende bidrag sikrer alle borgere en grundlæggende sundhedspleje.

For det sjette må vi indføre særlige foranstaltninger, der kan beskytte kvinder mod de risici, som de specifikt udsættes for, herunder især fattigdom i alderdommen, ved at medregne den tid, der går til pasning af børn og familie, i pensionsordningerne.

En følelse af solidaritet mellem generationer og sociale grupper bør ligge til grund for vores indsats i fremtiden. Det er navnlig nødvendigt i en verden præget af forandringer som følge af globaliseringen, der bliver stadigt mere upersonlig og anonym. Solidaritet og subsidiaritet er de grundlæggende principper i den europæiske sociale model. I den forbindelse må vi sikre, at globaliseringen har en social side, så velkvalificerede og fleksible arbejdstagere kan forsørge sig selv og deres familier med værdighed, modtage sundhedspleje af høj kvalitet, hvis de bliver syge, og have økonomisk sikkerhed i deres alderdom.

 
  
MPphoto
 

  Janez Potočnik, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Selv om betænkningen blev udarbejdet, før den nuværende krise opstod på vores finansmarkeder, og den økonomiske nedgang blev åbenbar, er den usædvanlig aktuel og også relevant. Jeg vil gerne lykønske ordføreren for hendes solide arbejde.

I betænkningen understreges de langsigtede sociale, demografiske og økonomiske forandringer, der styrer moderniseringen og reformen af vores socialbeskyttelsesordninger. Betydningen af vores fælles værdier på socialbeskyttelsesområdet bliver fremhævet. Det gøres også klart, hvordan de kan bidrage til at gøre vores pensions- og sundhedsplejeordninger bæredygtige.

Flere personer, der arbejder mere og i længere tid, er nøglen til socialbeskyttelsesordningernes tilstrækkelighed og bæredygtighed på lang sigt. Det er også en win-win-strategi. I betænkningen drages en parallel mellem en bæredygtig og tilstrækkelig social beskyttelse og Lissabonstrategien og vores forpligtelse til at sikre bæredygtige offentlige finanser. Den nye sociale dagsorden, som Kommissionen har foreslået, konkretiserer denne parallel ved at slå til lyd for en bred holistisk tilgang til de sociale politikker og prioriteter i fremtiden.

Jeg bifalder den vægt, der lægges på at fremme kvinders fulde integrering på arbejdsmarkedet og bekæmpe alle former for forskelsbehandling for at sikre, at alle kan opnå tilstrækkelige sociale sikrings- og især pensionsrettigheder

I betænkningen understreges behovet for at kombinere et skift hen imod finansierede pensionsordninger i mange medlemsstater med fornuftige nationale og europæiske lovrammer, så der sikres en effektiv kontrol og omhyggelig overvågning af konsekvenserne for borgerne.

Det er et meget aktuelt budskab. Adgangen til medicinsk behandling og forebyggende pleje af høj kvalitet er en hjørnesten i EU's sociale modeller. Det er både et mål i sig selv og en nødvendig forudsætning for, at en produktiv arbejdsstyrke kan eksistere i en periode med en hurtigt aldrende befolkning.

Kommissionen deler Deres bekymring med hensyn til sundhedsmæssige uligheder og behovet for at sikre sundhedspleje af høj kvalitet for alle og en solidarisk finansiering, der dækker hele befolkningen. Disse punkter vil blive taget op i en meddelelse fra Kommissionen om sundhedsmæssige uligheder til næste år.

Betænkningen er en kraftig opfordring til os alle om ikke bare at fortsætte vores bestræbelser på at opnå vores grundlæggende målsætninger om adgang for alle, solidaritet, tilstrækkelighed og bæredygtighed, men også at bestræbe os på at styrke dem gennem modernisering.

Kommissionen fremlægger sin fulde reaktion på finanskrisen og nedgangen i realøkonomien i en meddelelse, der forventes offentliggjort den 26. november.

Den vil også uddybe socialbeskyttelsesordningernes konstruktive sociale og økonomiske rolle i en fælles rapport om social beskyttelse og integrering i 2009.

Jeg kan forsikre Dem om Kommissionens vilje til igen at se nærmere på de forskellige punkter i betænkningen i tæt samarbejde med Parlamentet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 20. november 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. – (PL) Desværre er den aldrende befolkning og det faldende befolkningstal den uundgåelige fremtid for Europa. Demografer siger, at fødselsraten ikke vil sikre generationsskiftet, mens den gennemsnitlige forventede levetid vil stige. Den lave fødselsrate skyldes vanskeligheden ved at kombinere erhvervsarbejde med familieliv. Vi mangler det nødvendige antal vuggestuer og børnehaver og også den økonomiske støtte til familierne. I 2030 vil forholdet mellem den arbejdende befolkning og den ikkearbejdende befolkning sandsynligvis være 2:1.

Det er blot en af de mulige løsninger at ty til indvandring for at afbøde følgerne af den faldende arbejdsstyrke. Det vil også føre til øget etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed. Vi må derfor øge beskæftigelsesniveauet blandt handicappede og ældre gennem efteruddannelse og faglig videreuddannelse. Pensionssystemet skal også gøres mere fleksibelt gennem indførelsen af frivillig pension, jobskifte og anvendelsen af ny teknologi.

Medlemsstaterne må også føre en afbalanceret finanspolitik, der fordeler skattebyrden ligeligt mellem arbejdstagere, forbrugere og virksomheder.

Den demografiske udvikling får en stor indvirkning på de offentlige udgifter til alderspensioner, hvilket kan afbødes gennem en delvis privat finansiering. Udgifterne til sundhedspleje vil også stige.

Under de forhåndenværende omstændigheder er ydelsen af sundhedspleje og tilsvarende fordele på et passende niveau til medlemsstaternes befolkninger en opgave, der kræver omgående handling på mange sociale niveauer og regeringsplaner.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik