Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 20. november 2008 - Strasbourg

4. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0394/2008) ved fru Ingeborg Gräßle, for Budgetkontroludvalget, om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (KOM(2006)0244 – C6–0228/2006 – 2006/0084(COD)).

  Ingeborg Gräßle, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Den, der venter, venter ikke forgæves. Som ordfører forelægger jeg 92 ændringsforslag for Dem i dag til ændring af OLAF-forordningen, med anmodning om, at De godkender dem. Dette er den første reform af Kontoret for Bekæmpelse af Svig, siden det blev oprettet, og den berører det, der er kontorets kerne, med andre ord den forordning, der regulerer OLAF's væsentligste aktiviteter.

Parlamentet har givet sig selv to år til at revidere denne forordning, fordi OLAF-spørgsmål altid udgør et farligt område for os. Jeg er stolt af, at vi i Parlamentet og i Budgetkontroludvalget virkelig kunne blive enige, og at vi stadig er enige. Vi er ikke blevet uenige om detaljer og har ikke forkludret tingene, som Rådet ofte gør. Vi er enige om målet med reformen, nemlig at skabe et mere effektivt kontor, der kan udføre sine vigtige opgaver mere effektivt.

Vi står ved kontorets side. Vi ønsker, at det skal være der, og vi ønsker også, at det skal kunne udføre sine opgaver. Jeg vil gerne takke alle OLAF's medarbejdere, herunder generaldirektøren, for deres arbejde, og jeg forsikrer dem om, at vi har brug for deres arbejde. Jeg vil også gerne takke alle mine medlemskolleger, skyggeordførerne, konsulenterne og udvalgssekretariatet og selvfølgelig også mine egne medarbejdere, som har været så engagerede i dette spørgsmål. Jeg vil gerne takke Dem alle for Deres brede støtte til dette arbejde, for denne støtte er en succes for Parlamentet, og den er også nødvendig for at få succes.

Vi har arbejdet sammen for at skabe en logisk udvikling af det allerede forældede tekstudkast, Kommissionen har udarbejdet, og for at udbygge det med nogle virkelig innovative elementer som f.eks. en høringskonsulent i forbindelse med klager. Det vil bevirke, at vi kan undgå, at OLAF går i stå og bliver ukampdygtigt på grund af interne uenigheder. Vi har gjort det til et prioriteringsområde at forbedre medlemsstaternes bekæmpelse af svig.

Til medlemmerne af Rådet, som glimrer ved deres fravær igen i dag: Vi ønsker at tvinge Dem til at lytte, og vi vil tvinge Dem til at lytte. Vi ønsker, at bekæmpelse af svig skal være noget, vi er fælles om. Vi ønsker ikke at fremsige en monolog. Vi ønsker en dialog. En gang om året ønsker vi et fælles møde, hvor vi kan drøfte de væsentligste spørgsmål i forbindelse med bekæmpelse af svig og med problemerne i medlemsstaterne.

Vi ønsker at forbedre den retslige beskyttelse af dem, der involveres i undersøgelsesprocedurer, og at garantere denne beskyttelse under hele OLAF-undersøgelsen. Af den grund har vi overdraget hele ansvaret til OLAF, dets dommere og dets anklagere. Vi ønsker at sikre, at resultater af OLAF-undersøgelser kan holde i retten. Vi ønsker at sikre, at national lovgivning tages i betragtning fra det øjeblik, undersøgelser begynder, og at beviser opnås i overensstemmelse med national lovgivning.

Vi finder det højst beklageligt, at nogle medlemsstater, som f.eks. Luxembourg, aldrig har bragt en OLAF-undersøgelse for retten. Alle borgere i Luxembourg, som bruger EU-midler på uærlig vis, har en god chance for at slippe ustraffet fra det. Det har en katastrofal indvirkning på respekten for loven, og det er derfor, vi lægger så stor vægt på, at alle, der involveres i en OLAF-undersøgelse, behandles ens. EU-embedsmænd skal ikke behandles anderledes end andre borgere, og almindelige borgere skal ikke behandles anderledes end EU-embedsmænd.

Kommissionen gør klogest i end ikke at tænke på at gøre dette. Hr. kommissær, jeg er på krigsstien, hvad det angår. Jeg ved, at De vil afvise dette punkt senere som uacceptabelt, og at De vil insistere på det. Jeg synes, det er en skam! Parlamentet vil afgjort ikke udsætte Dem for den fristelse at feje undersøgelsesresultater, der omfatter EU-medarbejdere, ind under Kommissionens gulvtæppe.

Vi skal nu overbevise Rådet, som ikke er parat til at forhandle med os om denne forordning, men i stedet ønsker at konsolidere OLAF's tre retlige fundamenter. Det betyder, at vi spilder en masse tid på et usikkert resultat, og vi går glip af muligheden for at gøre det, der er muligt nu for at forbedre kontorets arbejdsbetingelser og beskytte kontoret mod kritik vedrørende dem, der er involveret i undersøgelsesprocedurerne.

Vi ønsker, at Rådet lader os tage de skridt, vi kan tage sammen nu. I stedet for at tage det tredje skridt før det første skridt bør vi begynde ved begyndelsen. Som ordfører er jeg parat til at træffe aftale med det tjekkiske formandskab om en hurtig andenbehandling. Hvor der er en vilje, er der også en vej, og jeg er sikker på, at vi kan finde en fælles løsning.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indlede med at takke fru Gräßle for hendes energiske indsats i denne sag og Budgetkontroludvalget for på overbevisende måde at gennemføre forhandlingen. Kommissionen værdsætter ordførerens betydelige arbejde. Hun var medvirkende til at tage dette forslag op, der har været under sagsbehandling siden 2006. Det første forslag blev stillet allerede i 2004.

Tiderne har ændret sig siden 2004 og 2006. Den største del af OLAF's arbejde foregår nu ikke hos institutionerne, men hos eksterne parter, hvor der foretages undersøgelser til bekæmpelse af svig i hele Europa og faktisk overalt i verden, hvor der bruges EU-midler. Kontoret har stor succes i sit arbejde, hvilket anerkendes i brede kredse.

Hvis jeg må tillade mig en analytisk betegnelse, så er det, der bliver tilbage, en skizofren situation. På den ene side er OLAF et "normalt" generaldirektorat under Kommissionen, som Kommissionen har fuldt ansvar for, på den anden side har det en undersøgelsesfunktion og er fuldstændig uafhængig i sit virke, som Kommissionen dog også holdes ansvarlig for. Hvor er begrænsningerne, og hvor er grænserne for uafhængighed og ansvarlighed i et sådant arrangement?

Det er vores opfattelse, at der med en nødvendig uafhængighed i forhold til udefrakommende indblanding i en troværdig tjeneste til bekæmpelse af svig er behov for en tydelig og stærk forvaltningsstruktur. Klare regler for undersøgelser og stærke ordninger med hensyn til ansvarlighed afspejler operationel uafhængighed.

Grundlæggende er der kun to muligheder: OLAF som en del af Kommissionen, men med klar fordeling og adskillelse af ansvarlighed, eller at gøre OLAF helt uafhængigt af nogen som helst EU-institution og sikre et separat og stærkt overblik og ansvarlighed.

De bærende principper for Kommissionens forslag i 2006 var at styrke de eksisterende juridiske rammer for OLAF via en klarere forvaltningsstruktur for OLAF, styrkelse af ansvarlighed og opsyn, øget beskyttelse af implicerede personer og styrkelse af rammerne for undersøgelser og opfølgning herpå.

På den baggrund kan Kommissionen fuldt ud støtte de ændringsforslag, der er stillet i det udkast til betænkning, De skal stemme om i dag, og som er på linje med reformens brede målsætninger, og takke Dem for dem, der er udviklet yderligere.

På den anden side gjorde Kommissionen det under udkastproceduren meget klart, at nogle ændringsforslag i den aktuelle situation ikke kan blive taget i betragtning, simpelthen fordi det med OLAF's nuværende status som et generaldirektorat under Kommissionen ikke er juridisk muligt at foretage sådanne ændringer.

Dette omfatter f.eks. OLAF's indgåelse af uafhængige samarbejdsaftaler, OLAF's uafhængige møde for EF-Domstolen samt Parlamentets og Rådets afgørelse vedrørende udnævnelser i OLAF's generaldirektorat.

Kommissionen gjorde det også klart, at den ikke kan acceptere et begrænset antal forslag, som med deres aktuelle ordlyd ville fravige de forudsete forbedringer i forvaltningen eller fjerne beskyttelsesforanstaltninger i den gældende forordning.

Dette omfatter f.eks. rækkevidden af forvaltningsrammerne, implicerede personers retssikkerhed samt en mere effektiv opfølgning på mindre sager.

Kommissionen har imidlertid omhyggeligt noteret sig, at både Parlamentet og Rådet parallelt med drøftelsen af det aktuelle reformforslag gentagne gange og særdeles vedholdende har understreget, at de foretrækker en yderligere forenkling og konsolidering af hele lovgivningskomplekset for bekæmpelse af svig. Det forestående tjekkiske formandskab har bedt Kommissionen udarbejde et konceptdokument herom inden en arbejdsdrøftelse, der er planlagt for den sidste del af dets periode.

Kommissionen bestræber sig derfor på at fremlægge det ønskede, bredt anlagte dokument først på året i 2009. Grundlaget vil være tidligere erfaringer med det nuværende system til bekæmpelse af svig, bidrag fra den aktuelle reformdrøftelse og andet nyttigt, som skitseret ovenfor. Parlamentet vil blive inddraget fuldt ud heri.

Lad mig afslutte med igen at understrege, at Kommissionen er taknemmelig for Parlamentets støtte. Kommissionen viger ikke tilbage fra at sige åbent, hvor grænserne efter vores mening er, men Kommissionen har været og vil fortsat være parat til under fuld gennemsigtighed og i samarbejdets ånd at drøfte alle de spørgsmål, der er nødvendige for at skabe stærke og troværdige rammer for OLAF's fremtid og en vellykket bekæmpelse af svig.

  Paul Rübig, for PPE-DE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først gerne udtrykke min store tak til hr. Bösch. Han var en af dem, der gjorde det muligt at oprette OLAF, og han var meget fremsynet i sin opfattelse af, at et organ af denne art naturligvis er en garanti for EU-institutionernes omdømme. Det er, hvad vi har brug for på den internationale scene. Vi har brug for en klar og gennemsigtig institution, som er tilgængelig for EU-borgerne, som afklarer de misinformationer, der sædvanligvis kommer fra lande uden for EU og er imod EU's interesser, og som på den anden side griber ind i tilfælde af misbrug og sikrer, at misbrug undgås.

Af den grund er det også vigtigt, at Overvågningsudvalget sikrer OLAF's uafhængighed, og især at generaldirektoratets eksistens fremover kan garanteres af EF-Domstolen. Det vil betyde, at OLAF kan udføre sit arbejde uafhængigt og med objektivitet. Det er også vigtigt, at rettighederne for de personer, der bliver indkaldt eller tiltalt af OLAF, klart demonstreres, og det gælder også Parlamentet. Det er også nødvendigt, at disse personers rettigheder garanteres i Parlamentet. Det er naturligvis også vigtigt at samarbejde med tredjelande og med andre institutioner i medlemsstaterne, især med revisionsretter på nationalt og regionalt niveau, således at EU-midlerne anvendes til deres planlagte formål og på bedst mulig måde.

Jeg vil også gerne lykønske fru Gräßle med den kompetence og viljestyrke, hvormed hun sikrer, at dette yderst komplekse dokument bliver en succes. Jeg ønsker hende held og lykke og håber, at det snart bliver gennemført.

  Herbert Bösch, for PSE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Tak for Deres ros, hr. Rübig. Vi bør faktisk være ret stolte. Det var dette udvalg – og jeg vil gerne minde Dem om en anden person også – det var Parlamentets Budgetkontroludvalg under formandskab af vores agtede medlem Diemut Theato, som i foråret 1999 gjorde brug af en kortvarig mulighed for at oprette kontoret til bekæmpelse af svig. Vi bør også huske de grundlæggende principper, som selvfølgelig omfattede uafhængige undersøgelser, og at OLAF altid blev betragtet som en midlertidig løsning. Vi venter, indtil vi får en EU-anklager, og så er OLAF ikke længere, hvad det er i dag. Af den grund har vi altid understreget vigtigheden af et magtfuldt kontroludvalg og en høj grad af uafhængighed. For nogen tid siden holdt vi et seminar om dette emne, hvor det blev bekræftet, at OLAF's uafhængighed rent faktisk ikke var på spil.

Dette er også en ros til Kommissionen. Jeg har stor forståelse for det, hr. Kallas har sagt. Med denne hybridfunktion, som er dels uafhængig, dels afhængig, er det ikke let at gennemføre sådan noget som dette, og jeg er derfor meget nysgerrig efter at se, hvad en høringsskrivelse vil komme til at indeholde. Det er naturligvis uacceptabelt, at nogle af garanterne for OLAF's uafhængighed, med andre ord Rådet, ikke deltager i denne forhandling. Systemet kan ikke fungere på den måde. Hvis man ikke kan skabe et uafhængigt organ, kan man kun garantere uafhængighed ved at sikre, at så mange mennesker som muligt strammer nettet, ved at alle trækker lidt fra forskellige sider. Ellers kommer OLAF pludselig til at hænge i blot én tråd, så det ikke længere er uafhængigt. De tre organer, som skal trække i nettet og bevare en kritisk distance til OLAF, for ikke alt, hvad OLAF gør, er vidunderligt, er Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Hvis vi ignorerer disse principper, vil OLAF's succes blive sat på spil. Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde og håber, at vi skaber fremskridt hurtigt, som den foregående taler sagde.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, kommissær Kallas! Jeg vil gerne indlede med at lykønske ordføreren hjerteligt. Hun har lagt et umådeligt stort og hårdt arbejde i det, hvilket er sjældent nu til dags.

OLAF er et meget særligt organ i EU, et uafhængigt agentur til bekæmpelse af svig, som er genstand for andre internationale organisationers misundelse. Det var Parlamentet – som hr. Bösch og hr. Rübig har forklaret – der efter dårlige erfaringer med OLAF's forgænger insisterede på uafhængighed for det nye kontor til bekæmpelse af svig. Vi bør huske, at OLAF på daværende tidspunkt kun af praktiske grunde blev tildelt eller forbundet til Kommissionen.

Desværre er der mange, der ikke længere husker skandalerne i 1999, og som heller ikke længere respekterer, at en myndighed, der skal bekæmpe korruption, nødvendigvis må være uafhængig. Når man ser på det i dag, er de nuværende beskyttelsesforanstaltninger ikke længere tilstrækkelige til at beskytte OLAF mod udøvelse af indflydelse og frem for alt mod et stigende antal blokeringer. Lad os slå én ting fast fra begyndelsen, OLAF er til for at bekæmpe svig. Det er et organ, som sikrer, at skatteydernes penge anvendes hensigtsmæssigt. Der er derfor fem punkter, som vi med denne betænkning støtter for at fremme OLAF's uafhængighed.

For det første generaldirektørens ret til at gribe ind i sager, der skal for EF-Domstolen. Denne ret sikrer, at OLAF konsekvent kan forsvare sine undersøgelsesresultater. Den anden vigtige garanti er kontroludvalgets, Kommissionens eller et andet organs ret til at indbringe en sag for EF-Domstolen, hvis OLAF's uafhængighed er truet. Dette skarpe sværd er nødvendigt, fordi advarsler fra kontroludvalget tidligere simpelthen er blevet overhørt.

For det tredje garanteres OLAF's uafhængighed også af dets forpligtelse til at indbringe sager for domstolene, hvis fakta i sådanne sager kunne tyde på en forbrydelse.

Det fjerde punkt er vigtigheden af de ansvarlige personers færdigheder og karakterstyrke. For det femte er jeg glad for, at OLAF's generaldirektør bliver genudnævnt. Både erfaring og resultater er vigtigt her.

Vi bør prøve at undgå at nedgøre OLAF. Erfaringer hos andre myndigheder, der bekæmper korruption, viser, at det ikke hjælper nogen. Jeg er dog helt enig med hr. Bösch i, at Rådet skal inddrages. Der er ikke nogen fransk eller tjekkisk forklaring på vej herpå. De er ikke engang til stede, og i sidste ende kan systemet ganske enkelt ikke fungere på denne måde.

  Ryszard Czarnecki, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Vores forhandling finder sted aftenen før 10-års-dagen for OLAF's oprettelse. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig opstod fra asken af Jacques Santerres kompromitterede Kommission, der blev beskyldt for korruption og nepotisme. Virkeligheden har vist, at OLAF er afgørende for, at EU's administration kan fungere effektivt. Samtidig sender dets eksistens og virke et signal til EU-medlemsstaterne om, at EU-organerne konstant bliver overvåget, kontrolleret og undersøgt. OLAF's arbejde i sig selv højner EU-institutionernes anseelse.

Det aktuelle projekt, der er skredet godt frem, skal styrke OLAF's rolle ved for det første at strømline dets arbejdsbetingelser, for det andet at forbedre kvaliteten af dets virksomhed og for det tredje, som tidligere talere har bemærket, at styrke dets uafhængighed – og her vil jeg gerne takke ordføreren. Arbejdet har været i gang i næsten fire år. Det blev igangsat af Kommissionen, som huskede de uheldige erfaringer for ni år siden, da den blev tvunget til at gå af. Det dokument, hvori de nye rammer for OLAF specificeres, var emne for samråd med Rådet, Revisionsretten og ombudsmanden for databeskyttelse. Desuden, og nok så vigtigt, var der en offentlig høring – med andre ord blev den offentlige mening hørt. Forslagene fra den offentlige høring og Rettens særlige rapport resulterede i markante ændringer af de oprindelige forslag for fire år siden. F.eks. viste det sig nødvendigt med en tydelig forklaring af detaljerne i samarbejdet mellem OLAF og EU-medlemsstaterne og med EU's institutioner, organer og organisationer.

Et afgørende punkt er at opnå en reel styrkelse af OLAF's uafhængighed. Dets personale skal kunne fungere under total uafhængighed. Når OLAF har behov for at undersøge tildeling af EU-midler, uanset om de er bestemt for medlemsstater eller for ekstern bistand, skal det sikres, at interesserede tredjelande og internationale organisationer inddrages. For at strømline sin virksomhed skal OLAF garanteres øjeblikkelig og automatisk adgang til EU's databaser over forvaltning af midler, såvel som alle databaser og vigtige oplysninger, af de relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer i EU. Dette ville modvirke den tidligere rodfæstede praksis, hvor de samme institutioner lukkede grundigt af for enhver form for kontrol.

Medlemsstaterne kan ikke betragte OLAF som en fjende eller en overflødig institution. Hver EU-stat bør udnævne et organ, der skal samarbejde med OLAF på daglig basis. Som man ved, har ikke alle vores 27 medlemsstater oprettet særlige tjenester på nationalt niveau til koordinering af bekæmpelsen af økonomisk misbrug, der omfatter EU-midler. Vi har brug for et tæt samarbejde mellem OLAF og Europol såvel som mellem OLAF og Eurojust.

OLAF skal også være gennemsigtig med hensyn til sine undersøgelsesprocedurer og -garantier, efterprøvning af lovligheden af sine undersøgelser og klagemuligheder for dem, der allerede er under mistanke, eller som snart kommer under mistanke. Hvad angår procedurer, der involverer medlemsstater, kunne revisioner udføres af repræsentanter fra de pågældende medlemsstater. Repræsentanter fra de retslige myndigheder, og også dem, der er engageret i OLAF-strukturer, kunne deltage. Det er hovedidéen med ændringsforslagene.

Samtidig er jeg imod, at man overdriver foranstaltningerne mod embedsmænd i EU-institutionerne, som har gjort sig skyldige i uberettiget at afsløre oplysninger om specifikke kontorer og potentielt korrupt adfærd. Sagen med en kollega, hr. van Buitenen, der i dag er parlamentsmedlem, men tidligere var embedsmand i Kommissionen, viser, at tidligere var de, der blev gjort til ofre, ikke dem, der var skyldige i misbrug, men dem, der gjorde opmærksom på misbrugsforhold, gik videre med det og afslørede det. Denne erfaring bør tjene som advarsel, også når vi når til de specifikke bestemmelser, der vedrører den straf og de foranstaltninger, der skal pålægges personer, som råber vagt i gevær.

Endelig identificerer medlemsstaternes borgere ofte og overivrigt korruption og misbrug med EU-institutionerne. For at modvirke denne tendens har vi brug for større gennemsigtighed i EU-organernes virksomhed og helt bestemt bedre information om undersøgelser og de metoder, EU anvender for at bekæmpe korruption. Det er en stor fejltagelse at skjule sådanne oplysninger under det påskud, at en afsløring vil skade EU's omdømme. Tværtimod skal vi offentliggøre sådanne sager for at gøre det klart for borgerne og skatteyderne i EU's medlemsstater, at vi ikke på skammelig vis fejer tyveri ind under gulvtæppet.

FORSÆDE: LUISA MORGANTINI
Næstformand

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Dette er en øvelse i at lave lovgivning inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure. Det betyder samarbejde mellem Parlamentet og Rådet, hvoraf det sandelig ser ud til, at sidstnævnte er fraværende. Lad os være ærlige. Det franske formandskab er ikke det mindste interesseret. Det forklarer også deres fravær. Jeg håber virkelig, at fru Gräßle vil opnå en aftale ved førstebehandlingen med det tjekkiske formandskab, men af en eller grund tror jeg ikke, det vil ske. Tjekkerne kommer heller ikke til at opvise meget med hensyn til beslutsomhed.

Ud over de fem punkter, som hr. Chatzimarkakis nævnede, og som jeg støtter fuldt ud, vil jeg gerne nævne 10 andre punkter, som vi i Budgetkontroludvalget finder vigtige i samarbejdet med fru Gräßle, og som vi faktisk betragter som absolut væsentlige.

Først og fremmest går vi ind for et forbedret samarbejde mellem OLAF og Eurojust, når det drejer sig om at udveksle oplysninger om grænseoverskridende kriminalitet mellem mere end to medlemsstater. Samarbejdet mellem OLAF, Eurojust og Europol er af enorm betydning.

For det andet vil vi gerne se en bedre beskrivelse af rolle og pligter for generaldirektøren for OLAF, kontoret til bekæmpelse af svig. På den måde kan vi også drage ham til ansvar.

For det tredje vil vi gerne se en bedre beskrivelse af opgaverne for OLAF's personale. Der bør indføres et krav om, at undersøgelser skal vare mindre end 12 måneder, og at de må forlænges med maksimalt seks måneder. Hvis en undersøgelse varer over 18 måneder, skal der ske tilbagemelding til kontroludvalget.

For det fjerde skal forsvarets rettigheder styrkes klart. For det femte skal journalisters kilder nyde en specifik garanti for beskyttelse. For det sjette har vi brug for klarere aftaler om rollefordelingen og forholdet mellem OLAF og Parlamentet og Budgetkontroludvalget.

For det syvende har vi brug for klare regler for åbenhed i informationer til den brede offentlighed. For det ottende skal der ske en styrkelse af kontroludvalgets rolle, både med hensyn til personale og sammensætning af selve udvalget. De bør være eksperter, der udnævnes for fem år, og have erfaring med undersøgelser inden for den juridiske verden.

For det niende har vi brug for en bedre procedure for udnævnelse af generaldirektøren. For det tiende skal der være en bedre beskyttelse af personer, der råber vagt i gevær, eller som undersøges.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Fru formand! EU's pengestrømme udsættes let for svig. Eftersom en enorm bid af dens udgifter går til den fælles landbrugspolitik og de regionale fonde, er Unionen ved at blive en blot og bar mellemmand. Resultatet er, at ansvaret deles med andre, som betragter de afsatte midler som deres egne. At indsamle midler centralt for så at fordele dem til interesserede parter eller projekter i kommuner eller provinser besværliggør kontrollen.

I denne uge opfordrede vi Rådet til at blive enig med os i, at der skulle gives flere midler til skolefrugt. En ordning af denne art er god for børns sundhed, men det organiseres bedre i mindre skala lokalt end i større skala, som vi kender mest til i EU. Vi kan måske mindske risikoen for svig betydeligt ved at lade pengestrømmene gå til budgetstøtte eller ved at udjævne bidragene til de fattigste regioner, med det eneste kriterium, at beboerne i disse områder skal få de bedste muligheder for at blive boende i deres oprindelige regioner for at arbejde dér. Hvis vi fjerner uligheder i indkomster, skaber job og sørger for gode faciliteter, vil meget af arbejdsvandringen blive unødvendig. Det vil også mindske de problemer, der følger deraf.

Vi har ikke nået det trin endnu. Så længe udgifterne er udsat for svig, er man nødt til at bibeholde omfattende kontroller og kontrol for svig. Det er ikke nok med et højt finansierings- og bemandingsniveau. Kontoret til bekæmpelse af svig, OLAF, kan kun fungere ordentligt, hvis det kan være fuldstændig uafhængigt og kritisk i forhold til Kommissionen og Rådet. Da den nuværende direktør blev udnævnt, tilsidesatte man den anbefaling, der blev givet af et uafhængigt udvælgelsespanel, som foreslog de syv mest egnede kandidater. Fra første færd betragtede Kommissionen den nuværende direktør som sin favoritkandidat. Det siges også, at han ønsker at udøve for stor indflydelse på udvælgelsen af sit personale, så de gøres for afhængige af ham. Intet af dette bidrager på nogen måde til at øge tilliden til seriøsiteten af bekæmpelsen af svig. Mange vælgere betragter dette kaotiske EU som et paradis for svig.

Desuden ser det ud til, at folk, der råber vagt i gevær, ikke trygt kan videregive deres mistanke om svig til OLAF. Hvis der slipper noget ud om deres rolle, kan de som straf blive afskediget for at bryde tavshedspligten. Herudover venter vi alt for ofte, til pressen trækker en skandale ind på den offentlige arena, og forældelsesfristen for lovovertrædelser er udløbet. Man drager heller ikke tilstrækkelig omsorg for at høre begge sider af sagen. For mange undersøgelser forsinkes eller indstilles, før der er nået et tilfredsstillende resultat.

Med Gräßle-betænkningen tages de første små skridt i den rigtige retning. Den kunne medføre mere selvbestemmelse for OLAF, mindre kontrol af arbejdsmetoderne fra Kommissionens side og bedre beskyttelse af de involverede personer. Min gruppe støtter disse første skridt, men vi arbejder ikke i den illusion, at de vil løse problemet. Der er behov for en yderligere styrkelse af kontroludvalget, og den fælles beslutningsprocedure for ændring af denne forordning nr. 1073/1999 må ikke forsinkes eller indstilles.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Fru formand! Der har været utallige skandaler som følge af korruption, svig og uregelmæssigheder i hele EU's historie. Den offentlige tillid til EU er lav. I Sverige måler vi det svenske folks tillid til forskellige institutioner hvert år. I toppen finder vi f.eks. sundhedsvæsenet, politiet og den kongelige familie, og længere nede finder vi politikere, fagforeninger og eftermiddagsaviser. Helt i bunden ligger Kommissionen og Parlamentet. Mønstret er konstant.

EU har således brug for en effektiv myndighed til bekæmpelse af svig. Men vi har haft dårlige erfaringer med OLAF, herunder manglende uafhængighed, manglende gennemsigtighed, hemmelig lobbyvirksomhed i forbindelse med udnævnelsen af generaldirektøren og kontroludvalget.

Vores ordfører, fru Gräßle, har lagt et stort arbejde i at garantere uafhængighed, gennemsigtighed og streng overholdelse af reglerne. Jeg opfordrer Parlamentet til at give sin fulde støtte til fru Gräßles forslag. Det er et vigtigt, første skridt på EU's lange vej mod om muligt at vinde sine borgeres tillid.

Lad mig slutte med at fremføre en særlig stærk opfordring til fordel for et ændringsforslag, jeg selv har stillet. Heri kræves det, at alle EU-organer respekterer journalisters kilder.

Efter den skandaløse Tillack-affære, hvor OLAF-ledelsens handlinger berettiger til skarp kritik, er denne reform absolut nødvendig. I sidste ende var det Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol her i Strasbourg, som fuldstændig frifandt Tillack sidste år. Hverken OLAF, Parlamentet eller EF-Domstolen vedkendte sig deres ansvar.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Det er meget vigtigt for EU at have et effektivt og veludviklet kontor til bekæmpelse af svig, særlig når man tager i betragtning, hvor meget budgetterne stiger, og udlandsbistanden vokser, uden at det altid er muligt at kontrollere effektivt, om de tildelte midler bruges fornuftigt. Jeg tror, at den offentlige mening, altså skatteyderne, ofte og med god grund betvivler dette.

Denne betænkning indeholder en lang række fornuftige forslag, og jeg vil i hvert fald støtte det, selv om jeg mener, at der bør lægges mere vægt på OLAF's uafhængighed. OLAF er et generaldirektorat under Kommissionen, og det politiske ansvar ligger hos Kommissionens næstformand. Hvad virksomhed og efterforskning angår, er kontoret uafhængigt, men denne hybridstatus kan være problematisk, for at sige det mildt. Jeg er overbevist om, at en uafhængig status kun ville kunne styrke kontorets slagkraft.

  Antonio De Blasio (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske Dr. Gräßle. Vores ordfører har forsøgt at forlige alle parter og har således kunnet se aktuelle problemer, finde praktiske løsninger og finde kompromiser.

I øjeblikket er tingene ikke ret tilfredsstillende. Vi ser, at Revisionsretten nægter at underskrive EU's regnskab for 14. gang i træk på grund af antallet af uregelmæssigheder og tilfælde af svig med EU-midler. Det er på høje tid at bakke op om en hårdere linje i behandlingen af misbrug af EU-midler. Eftersom oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed er blevet udsat, er det på høje tid at bevæge sig fremad i bekæmpelsen af svig ved at styrke uafhængigheden for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og ved at styrke OLAF's undersøgelseskompetence.

Der er et vigtigt punkt i Gräßle-betænkningen, nemlig styrkelse af samarbejdet med medlemsstaterne. Selv om der står i forordningen, at alle nationale og internationale partnere skal samarbejde i nødvendigt omfang, findes der ikke noget detaljeret retsgrundlag for et sådant samarbejde. Antallet af forhindringer stiger endda, når det gælder grænseoverskridende samarbejde om bekæmpelse af svig. Der er derfor et stort behov for en ændret forordning, som omfatter en bedre forvaltning af samarbejdet mellem OLAF og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Den eneste institution, som virkelig har midlerne til at beskytte EU's økonomiske interesser, er Parlamentet. Hvis ikke vi går i brechen for kampen mod korruption og svig, er der ingen, der træder i stedet for os.

Endelig vil jeg gerne rejse et interessant punkt. Mens de europæiske lande er blandt de såkaldt reneste lande i det globale korruptionsindeks for 2008, har disse velhavende lande ifølge nye undersøgelser en forkærlighed for at bruge ulovlige midler, f.eks. bestikkelse, i deres eksterne, oversøiske forretninger. Jeg er enig med dem, der finder denne dobbeltmoral uacceptabel.

  Inés Ayala Sender (PSE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at lykønske fru Gräßle og især takke hende for hendes åbenhed over for forslag. Jeg kan sige, at De – og det lykønsker jeg Dem med, fru Gräßle – har ledet et dynamisk arbejdshold med succes for at opnå de bedst mulige resultater. Tillykke, fru Gräßle!

Jeg mener, at det vigtigste element i denne tekst, som i hvert fald min gruppe også kæmpede for, og som fru Gräßle fokuserede på, er garantien for beskyttelse af implicerede borgeres rettigheder.

Principperne om uskyldighed, indtil det modsatte er bevist, hemmeligholdelse og fortrolig behandling, retssikkerhedsgarantierne og også EU's charter om grundlæggende rettigheder vil fra nu af være nøglepunkterne i denne forskriftsprocedure for OLAF-undersøgelser. Vi ønsker dette offentliggjort hurtigst muligt, og at det sendes – faktisk skal det sendes – til den høringskonsulent, der er udpeget til dette formål, så der kan svares på borgernes klager inden for 30 arbejdsdage.

Overvågningsudvalgets rolle er også blevet styrket. Det skal beskytte OLAF's uafhængighed via jævnlig kontrol af, hvordan kontorets undersøgelsesfunktion gennemføres. I lighed med generaldirektøren kan kontoret desuden, hvilket jeg må fremhæve, og jeg antager, at fru Gräßle også vil fremhæve det, møde for EF-Domstolen, der også kan indbringe institutionerne for EF-Domstolen. Det var noget, ordføreren var ivrig efter at sikre. På den måde vil OLAF-generaldirektørens rolle også blive mere beskyttet og bedre sikret.

Parlamentets rolle i den institutionelle samrådsprocedure styrkes også. Jeg mener, at det er et vigtigt og nyskabende element. Selv om vi ville have foretrukket, at forlængelsesperioderne ikke blev øget, for vi synes stadig, at to år er for lang tid, forstår vi, at undersøgelser kan være vanskelige og komplekse. Vi håber dog, at Kommissionen – og her må jeg også takke hr. Kallas for hans åbenhed og den opbakning, han har givet os – efter fireårsperioden, når rapporten om forordningens gennemførelse bør fremlægges for os, vil være i stand til at fortælle os, hvordan vi kan forbedre dette punkt med hensyn til at gøre undersøgelsesperioderne så korte som muligt.

Vi håber stadig på at få en offentlig anklager i EU, et ønske som vi deler med ordføreren.

  Paul van Buitenen (Verts/ALE). – (NL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg er ganske bedrøvet. Med fru Gräßles betænkning får OLAF uforvarende tildelt yderligere beføjelser, mens OLAF selv ikke underkastes tilstrækkelig kontrol. I 1999 forudsagde det daværende Vismandsudvalg, at OLAF som internt kontor under Kommissionen ville nægte at arbejde sammen med et overvågningsudvalg uden beføjelser. Virkningen er tydelig for enhver. Uhindret af ansvar og kontrol har OLAF's ledelse, og især dets generaldirektør, lavet fadæser den ene gang efter den anden. Iscenesat personaleudvælgelse, krænkelse af retten til at forsvare sig, hemmeligholdelse af beviser og forelæggelse af sagsakter i forbindelse med straffesager, hvor frister for retsforfølgelse er overskredet. Hovednummeret er OLAF'S egen udtænkte anklage for bestikkelse mod en journalist, som vidste mere, end OLAF brød sig om. Faktisk lykkedes det endog OLAF at få foretaget en ransagning hos journalisten, hvorunder hans ejendele blev konfiskeret. Efterfølgende løj OLAF i årevis om de fulde kendsgerninger over for Kommissionen, Parlamentet, domstolene, ombudsmanden og de offentlige anklagere i Belgien og Tyskland. Faktisk har OLAF sendt sine egne undersøgere af sted med forkerte oplysninger. Hvor langt vil de gå?

Kommissionen er klar over det og siger, at det skal stoppes, men hævder, at den ikke er bemyndiget til at gøre noget. Netop derfor har Kommissionen trukket dette forslag tilbage. Som De allerede har anført, blev det gjort i den bedste hensigt. Efterhånden som vi får større indsigt i aktuelle tilfælde af misbrug, bliver det dog nødvendigt med et andet overvågningsorgan til at kontrollere OLAF, og én af de muligheder, De selv har peget på, er ved at blive afsluttet. Løsningen er et uafhængigt OLAF, der fungerer uafhængigt af Kommissionen og under kompetent overvågning, dvs. ikke udpeget af politikere, men af offentlige anklagere i medlemsstaterne, indtil der etableres en offentlig anklager i EU.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Når EU's image i offentligheden er så ringe, har det desværre en hel del at gøre med OLAF. Jeg er enig med den foregående taler i, at OLAF hverken er fugl eller fisk, og det indtager en ejendommeligt egenrådig holdning. Medarbejdere hos OLAF er kommet til mig og har fortalt, hvor deprimerende det hele er, at der bruges to slags målinger, og at der ikke findes nogen klare standarder. En af OLAF's medarbejdere sammenlignede endog OLAF's praksis med den, man ser hos et hemmeligt politi, med andre ord en udemokratisk institution. Anledningen var selvfølgelig endnu en gang den såkaldte Galvin-rapport, den interne rapport, hvori mange fremgangsmåder hos parlamentsmedlemmer blotlægges, som, hvis OLAF brugte de samme standarder, ville have ført til undersøgelser i stor stil, herunder af Herbert Bösch, som kalder sig selv OLAF's fader.

Hvad sker der i dette tilfælde med bl.a. de tyske medlemmer? Hvad sker det med mange andre medlemmer? I stedet for at indtage den rigtige holdning og gøre det, der blev gjort i mit tilfælde, med andre ord sige, at vi handler på eget initiativ, når der er klar mistanke om svig, f.eks. momssvig eller ulovlig partifinansiering, læner OLAF sig tilbage og gør ingenting. Dette har naturligvis også meget at gøre med den nuværende generaldirektørs personlige holdning. Dette er en udfordring til Dem, hr. kommissær. Det, der sker her, er ikke et demokrati værdigt. I mit tilfælde opdigtede de tekniske fejl og søgte og søgte. I sidste ende var der intet sandt i anklagerne, hvilket var pinligt for OLAF.

I tilfælde, hvor der måske er noget sandt i mistanken om svig, gør de ingenting og kigger blot den anden vej. Af den grund mener jeg, at mange EU-embedsmænd arbejder på samme måde som OLAF, at der ikke længere kan bakkes op om en EU-embedsstand af denne art, at mange EU-embedsmænd burde indbringes for retten, og at vi har brug for et ægte demokrati på EU-niveau langt om længe, med adskillelse af magtbeføjelser, og ikke et OLAF som det, vi har nu!

  Herbert Bösch (PSE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne præcisere, at hr. Martin, som kommer ind lige nu, bl.a. har fremført, at OLAF burde have undersøgt hr. Bösch. Det bør ikke tillades. Det ville betyde, at der er mistanke om svig i dette tilfælde, for jeg ved, at OLAF kun kan gennemføre undersøgelser i tilfælde af mistanke om svig.

Jeg vil bede Præsidiet løse dette problem. Jeg afviser anklagen. Den slags burde simpelthen ikke tillades! Jeg håber, at der bliver truffet passende foranstaltninger i forhold til hr. Martin. Uden nogen form for bevis har han fremført, at OLAF burde have indledt en sag mod hr. Bösch og andre tyske medlemskolleger. Dette burde ikke forekomme, og jeg forventer, at der træffes foranstaltninger i denne sag.

(Bifald)

  Markus Pieper (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Medlemsstaterne, Europol og Eurojust vil nu regelmæssigt skulle tage sig af OLAF's undersøgelsesresultater.

Oplysninger fra Det Europæiske Kontor til Bekæmpelse af Svig vil gå direkte til politiet og retsvæsenet og vil være bindende. Som medlem af Regionaludviklingsudvalget bifalder jeg varmt denne reform. OLAF skal gøre brug af sine nye beføjelser, for strukturfondene er et stort problem for os. Antallet af uregelmæssigheder er steget dramatisk, og skadeserstatningerne steg fra 43 mio. EUR i 1998 til 828 mio. EUR i 2007. Denne stigning er ikke acceptabel. Det er derfor godt, at vi forbedrer kontrollerne og retsforfølgningsproceduren. Vi skal imidlertid også presse hårdere på for at få medlemsstaterne til at offentliggøre navnene på deres støttemodtagere.

Vi bør også forklare én af grundene til misbruget. Jeg mener, at vi lægger for lidt vægt på regionernes ansvar, når vi tildeler midlerne. Af den grund skal vi øge den obligatoriske fælles finansiering mellem regionerne og dem, der fremmer projekter, og vi skal tilbyde flere programmer baseret på lån. Hvis modtagerne af midler i højere grad kan identificere sig med deres projekters potentielle, vedvarende succes, vil der være færre tilfælde af misbrug og mindre arbejde for OLAF.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Før jeg fremfører mit punkt, vil jeg gerne komme med en kommentar til min kollega, hr. Martin. Han har nogle velbegrundede meninger, men han bør ikke skyde med spredehagl og prøve at ramme en ærlig, anstændig og god mand som hr. Bösch, der ifølge min opfattelse af hans formandskab for Budgetkontroludvalget – selv om vi måske er uenige på mange punkter – er netop, som jeg har beskrevet ham.

Min bekymring over OLAF's problem går på, at det står med enorme interessekonflikter. Det er ikke nødvendigvis OLAF selv, men det mærkelige forhold, at det er en del af Kommissionen, selv om det af og til hidkaldes for at undersøge dette organ. Derfor er jeg bekymret over, at OLAF, der blev født efter Vismands-rapporten i 1999 – og i den rapport krævedes det, at kontoret skulle være uafhængigt af Kommissionen – bruger mindre og mindre tid på at undersøge interne forhold i Kommissionen. Nogle af dets andre undersøgelser er skam meget sexede og spændende, men jeg er ikke overbevist om, at fru Gräßle i sin betænkning tackler problemerne med OLAF's uafhængighed på denne måde.

Endelig er jeg bekymret over, at der er et andet plan, hvor der er en interessekonflikt. Bør det være tilladt, at OLAF-medarbejdere har slægtninge, der arbejder i dele af de EU-institutioner, som de måske skal undersøge? Bør vi ikke også – dette Parlament, der har forbudt ægtefæller at arbejde for parlamentsmedlemmer – udvide dette krav og sige, at kun ét familiemedlem bør arbejde i nogen af EU's institutioner for at forhindre sådanne fremtidige interessekonflikter?

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg mener, at det er særlig vigtigt, at OLAF skelner mellem urigtige oplysninger, der i nogle tilfælde kontrolleres fra lande uden for EU, og de bureaukratiske traktater, som ofte er 50-60 sider lange, og manualerne på over 600 sider, hvor de fleste fejl naturligvis findes.

Vi bør forklare her, at klare og enkle forordninger er meget lettere at følge end komplekse og omfattende forordninger. Af den grund opfordrer jeg specifikt Rådet til at forbedre de grundlæggende forhold hurtigst muligt. Vi har brug for OLAF til at skabe gennemsigtighed og retfærdighed i EU.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg er taknemmelig for alle bemærkningerne, som meget tydeligt afspejler det kontroversielle i dette emne.

Som fru Gräßle nævnede, begyndte dette forslag i 2004, da tiden var en helt anden.

Jeg kan godt lide det udtryk, at der er en interessekonflikt. Der er en tydelig, institutionel interessekonflikt mellem uafhængighed og ansvarlighed. Vi skal fortsætte vores arbejde og denne forhandling. Hvad der end skal ske, kan det ikke ske uden et samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, hvordan denne interessekonflikt skal løses. Som jeg har sagt, er der ikke mange, men nogle muligheder. De fleste af Dem støtter klart idéen om større uafhængighed, hvilket også betyder større ansvarlighed. Lad os finde ud af, hvad der er muligt. Der er visse klare begrænsninger i Kommissionen. Det er meget klart, at generaldirektoratet ikke uafhængigt kan gå til domstolene, det er ikke muligt inden for de juridiske rammer.

Et meget vigtigt punkt, mange af Dem har nævnt, var retten til at gå til medlemsstaterne. Og igen, det er Kommissionen, der skal tage affære i medlemsstaterne, og der er klare grænser for, hvor meget medlemsstaterne kan acceptere, at Kommissionen involverer sig. Kommissionen er ansvarlig her og over for offentligheden for OLAF's aktiviteter, så vi ville være meget glade for at få et mere uafhængigt OLAF, der kunne gå til domstolene i uafhængighed og være ansvarligt i uafhængighed, med separat decharge. Vi ville bifalde alle disse ting og også en meget klar overvågning af både undersøgelser og indholdet af disse undersøgelser.

I øjeblikket har vi ikke nogen offentlig anklager. Det er, hvad vi venter på, men mens vi venter, er vi nødt til at finde andre løsninger. Lad os fortsætte dette arbejde. Som nævnt vil vi udarbejde et konceptdokument på baggrund af denne drøftelse. Jeg ser frem til frugtbare forhandlinger med de ærede medlemmer og ordførerne om dette spørgsmål.

  Ingeborg Gräßle, ordfører. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg takker for forhandlingen. Jeg tror, at kommissæren nu har indset, hvor vigtig OLAF's uafhængighed er for Parlamentet. Jeg ser også gerne, at denne forhandling inkluderes i de drøftelser, vi nu skal føre. Jeg vil gerne anmode om, at vi påbegynder disse drøftelser gradvist, at vi udveksler idéer om ændringsforslagene, og at vi ikke når dertil, at vi siger, at "det er ikke muligt". Dette er Parlamentets vilje. Vi er en del af den fælles beslutningsprocedure, og vi vil forlange af Kommissionen, at den også deltager i proceduren. Vi støtter Dem. Vi ønsker, at De bevarer Deres indflydelse på OLAF, men De skal udøve Deres indflydelse på det rigtige sted og yde OLAF større støtte, end det hidtil har været tilfældet.

Vi er kun delvist tilfredse, og det er også et resultat af arbejdet i Kommissionen. Der er mange emner på bordet, som kræver en meget indgående drøftelse. Det er jeg parat til, og jeg ser frem til forhandlingen. Jeg ser dog gerne, at der i starten af forhandlingen bliver en slags øvelse i at løsne op for Kommissionen, for der er ingen idé i, at vi overhovedet sætter os sammen, hvis alt det, De har fremlagt i dag, allerede er støbt i beton og mejslet i sten. Vi er nødt til at tale meget alvorligt sammen om, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt.

Jeg ønsker at afvise to punkter. Det ene er det forvrængede billede af OLAF, som nogle medlemskolleger maler på grundlag af deres egne, snæversynede interesser. Det er et forvrænget billede, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Jeg vil gerne sikre mig, at OLAF er klar over, at dette billede ikke er repræsentativt for den fremherskende holdning i Parlamentet. Vi mener, at OLAF gør et vigtigt stykke arbejde, og det gælder også hr. Martin. Det var ikke tilfældet, at der ikke var noget sandt i historien. Det var imidlertid sandt, at den østrigske statsanklagers kontor ikke ønskede at følge op på resultaterne af OLAF's undersøgelser. Det sker ofte.

De, hr. Martin, skal også tale sandt i Parlamentet. Det gælder også for Dem. Til hr. van Buitenen vil jeg gerne sige, at jeg meget beklager, at De ikke tog imod tilbuddene om et samarbejde. Vi har talt sammen to gange, men jeg mener ikke, De kan se på OLAF på baggrund af individuelle sager. Der er altid noget, der går galt i organisationer, men at se på hele organisationen på basis af disse individuelle sager giver ikke det rigtige billede. Jeg har tilstræbt ikke at gøre dette, det ønsker jeg at gøre meget klart. Personligt har jeg høje tanker om Dem, og jeg har læst alle Deres bøger. Jeg mener imidlertid, at der er forskellige måder at arbejde på, og i politik løber vi altid en risiko for at drage den forkerte konklusion, når vi fokuserer på individuelle sager.

Jeg mener, at den foreliggende betænkning er en god betænkning.

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Fru formand! Jeg henviser til artikel 145 og 149 om personlige erklæringer, hvilket giver mig tre minutter. Det, der sker her, er simpelthen oprørende. OLAF gør noget ud af ingenting og fremsætter en beskyldning mod mig på baggrund af sine egne undersøgelser. Det havde en enorm indvirkning på vores valgresultat i 2006. Et år senere besluttede statsanklageren, at der måske havde været nogle få tekniske fejl af mindre betydning, men at de under ingen omstændigheder berettigede til en undersøgelse af nogen art. Der blev ikke anlagt sag, og det hele blev opgivet. Der skete ikke noget som helst.

Hvad fru Gräßle her har sagt, er ærekrænkende. Det er et fortsat forsøg på at ødelægge mit rygte. Det er netop på den måde, OLAF udnytter situationen. Hvis OLAF når til en konklusion, men medlemsstaterne ikke gør noget, så er personen stadig skyldig. Det er fuldstændig skandaløst! Hvor er dobbeltmoralen i denne skandale, fru Gräßle? Dobbeltmoralen ligger i, at når der foreligger virkelig mistænkelige forhold i relation til medlemmer af Parlamentet, til andre medlemmer, udføres der ikke nogen undersøgelse, og der sker slet ingenting. Det er en underminering af demokratiet i EU. Det er, fordi et hemmeligt værktøj, der er under politisk kontrol, bruges til at tale højt og reagere over for besværlige modstandere, og så gøres der forsøg på at gøre noget ud af det, og der fremføres virkelig urigtige erklæringer, på trods af at regeringsinstitutioner – og jeg har høje tanker om det relativt uafhængige retssystem i Østrig – siger, at der ikke er noget sandt i det. Det er en lussing i ansigtet på alle vælgere og en lussing i ansigtet på EU's troværdighed. Hvis man vælges med 14 % af stemmerne, og man så bliver ydmyget på denne måde, og der bliver videregivet ukorrekte oplysninger hele tiden, ødelægger det det, der tidligere blev anset som et fair og integrativt system. De skader EU og ødelægger demokratiet, fru Gräßle!

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted i dag kl. 12.00.