Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 20. november 2008 - Strasbourg

5. Mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel (O-0085/2008 – B6-0479/2008) af Miroslav Ouzký til Kommissionen for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om gennemgangen af henstilling 2001/331/EF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne.

  Miroslav Ouzký, spørger. − (EN) Fru formand! Efter denne særdeles livlige forhandling er det svært at rejse sig nu og skifte til et andet emne!

Jeg vil gerne understrege, at en god og konsekvent gennemførelse af miljølovgivningen er afgørende for dens troværdighed, for lige konkurrencevilkår og for at sikre, at de miljømæssige mål nås. Spørgsmålet om miljøinspektioner er derfor meget vigtigt for arbejdet i mit udvalg, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Den 14. november offentliggjorde Kommissionen meddelelsen om miljøinspektioner i medlemsstaterne. Denne meddelelse gennemgik henstilling 2001/331/EF fra Kommissionen om mindstekrav for miljøinspektioner.

Meddelelsen indeholder nogle bekymrende budskaber. Der står i den, at de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt om deres gennemførelse af henstillingen, er ufuldstændige eller vanskeligt sammenlignelige. Der står, at der stadig er stor forskel på den måde, hvorpå miljøinspektionerne udføres i EU. Der står, at anvendelsesområdet for henstillingen er uhensigtsmæssigt, og at den ikke omfatter mange betydelige aktiviteter såsom Natura 2000 og kontrol af ulovlige affaldsoverførsler. Der står, at der ikke er udarbejdet inspektionsplaner, og at de, der er udarbejdet, ofte ikke er offentligt tilgængelige.

Mit udvalg har med bekymring bemærket Kommissionens konklusioner, der går på, at en fuld gennemførelse af miljølovgivningen i Fællesskabet ikke kan garanteres. Dette ville ikke blot være til fortsat skade for miljøet, men også medføre konkurrenceforvridning i og mellem medlemsstaterne.

Mit udvalg har derfor formuleret fire spørgsmål til Kommissionen, som kan opridses som følger. For det første, hvorfor ønsker Kommissionen kun at ændre henstillingen – hvorfor foreslår den ikke et direktiv om miljøinspektioner? For det andet, hvorfor har Kommissionen i stedet valgt at knytte miljøinspektionskrav til eksisterende direktiver enkeltvis? Det er en proces, der vil tage en masse tid. For det tredje, hvorfor er Kommissionen ikke parat til at bruge et direktiv til at definere udtryk som f.eks. "inspektion" og "revision", som fortolkes forskelligt i medlemsstaterne? For det fjerde, hvorfor er Kommissionen ikke parat til at omdanne Impel til en effektiv miljøinspektionsstyrke i EU?

Jeg vil gerne takke Kommissionen på forhånd for dens svar, og jeg vil gerne afslutte med at understrege, at der efter min mening bør være den samme politiske opmærksomhed i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivningen som i forbindelse med vedtagelse af lovgivningen i Kommissionen, i Rådet og i Parlamentet.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Det glæder mig meget at fremvise mine grønne akkreditiver foruden mine akkreditiver for bekæmpelse af svig, så det er også en fornøjelse at skifte emne. Jeg vil gerne takke Parlamentet for denne drøftelse af miljøinspektioner, som er et meget vigtigt emne.

Idet man anerkendte behovet for handling på EU-plan, vedtog Parlamentet og Rådet henstillingen om miljøinspektioner i 2001. Målet var at fastlægge fælles kriterier for miljøinspektioner for at sikre en bedre og mere konsekvent gennemførelse af miljølovgivningen via Fællesskabet.

På det tidspunkt var der en længere diskussion om, hvorvidt disse kriterier skulle være bindende eller ikkebindende. Som kompromis blev en ikkebindende henstilling vedtaget. Medlemsstaterne forpligtede sig til at gennemføre den fuldt ud, og Kommissionen blev bedt om at vurdere denne beslutning på baggrund af medlemsstaternes erfaring med gennemførelse af henstillingen.

Kommissionen igangsatte gennemgangsproceduren med sin meddelelse i november 2007. I denne meddelelse konkluderede Kommissionen, at selv om henstillingen har medført forbedringer i miljøinspektionerne i nogle medlemsstater, er den desværre ikke blevet fuldt gennemført i alle medlemsstater.

Kommissionen fremsatte derfor sit foreløbige syn på, hvordan situationen kunne forbedres. De foranstaltninger, vi finder nødvendige, er for det første at tilpasse henstillingen, så den bliver stærkere og tydeligere, herunder en bedre rapporteringsordning. For det andet om nødvendigt at supplere henstillingen med retsligt bindende inspektionskrav i særskilte direktiver. Og for det tredje fortsat at støtte udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem inspektoraterne inden for Impel.

Kommissionen indsamler i øjeblikket input fra de andre institutioner og fra interessenter om disse første forslag og vil senere fremlægge sine endelige forslag.

Jeg kommer nu til de spørgsmål, der er stillet, og vil gerne komme med følgende bemærkninger.

For det første vil jeg gerne gøre det klart, at synspunkterne i Kommissionens meddelelse fra november 2007 ikke udelukker muligheden af, at Kommissionen fremlægger et direktivforslag om miljøinspektioner senere hen. Som det blev udtrykt i meddelelsen, er det Kommissionens opfattelse, at der er behov for retsligt bindende regler for hele EU for at sikre effektive miljøinspektioner. I den henseende har vi samme holdning som Parlamentet.

Spørgsmålet er imidlertid, om sådanne regler bør være horisontale og dække alle miljøinspektioner, eller om de bør være målrettet sektorer og gælde for specifikke anlæg eller aktiviteter.

Begge disse holdninger har deres fordele og ulemper. En horisontal tilgang ville være enklere og hurtigere at sætte i værk. På den anden side ville en sektorbaseret tilgang gøre os i stand til bedre at tackle de særlige forhold ved de forskellige anlæg eller aktiviteter. F.eks. er kravene til inspektion af affaldsoverførsler helt forskellige fra dem, der gælder for inspektion af industrielle anlæg. Ved at være mere målrettede kunne vi stille mere effektive krav.

I nogen udstrækning er den sektorbaserede tilgang den, vi allerede har praktiseret igennem adskillige år. F.eks. har vi i det andet Seveso-direktiv bestemmelser for inspektion af anlæg til forebyggelse af ulykker. Disse bestemmelser har vist sig at være meget vellykkede. Vi har nu inkluderet inspektionskrav i vores forslag til revision af IPPC-direktivet.

En anden sektor, hvor vi finder, at der er behov for yderligere tiltag, er gennemførelse af EU's forordning om affaldsoverførsler. Det stigende problem med ulovlige affaldsoverførsler udgør en risiko for folkesundheden og miljøet.

Der er klare beviser på ulovlige transporter, som er registreret under fælles EU-inspektioner af affaldsoverførsler. Inspektionerne er koordineret af Impel. De nyeste handelsoplysninger og undersøgelser af eksport af visse affaldsstrømme, især elektrisk og elektronisk affald og udrangerede køretøjer, viser, at betydelige mængder forlader EU.

I mange tilfælde ser det ud til, at disse transporter krænker eksportforbuddene i henhold til EU's forordning om affaldsoverførsler. Problemets alvor understreges af alvorlige hændelser med EU-eksport, hvor affald dumpes i udviklingslande, som f.eks. hændelsen ved Côte d'Ivoire i 2006, såvel som i en ny Greenpeace-rapport om affald, der ulovligt sendes til Vestafrika.

Kommissionen undersøger i øjeblikket behovet for yderligere initiativer, herunder forbedringer af lovkrav, for at fremme og styrke inspektioner og kontrol af affaldsoverførsler.

Som anført i vores meddelelse mener vi også, at der er behov for at fastlægge fælles definitioner af udtryk af relevans for inspektioner. Til dette formål tror vi, at en horisontal henstilling ville være et egnet instrument.

Hvad angår idéen om at omdanne Impel til en EU-miljøinspektionsstyrke, blev Impel oprettet som et uformelt netværk for medlemsstaternes inspektionsmyndigheder. Dets formål er at lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem de mennesker, som faktisk anvender miljølovgivningen i medlemsstaterne. Jeg tror, vi bør bevare denne rolle, som Impel har med hensyn til at sammenbringe inspektørers ekspertviden og give mulighed for uformel udveksling af idéer på EU-niveau.

Fra Kommissionens side vil vi fortsætte vores støtte til Impel og styrke vores vellykkede samarbejde. I år er Impel blevet omdannet fra et uformelt netværk til en international forening. Det vil ikke blot gøre Impel mere synlig, men også give Impel nye muligheder for aktiviteter. At gå længere end det og oprette en EU-miljøinspektionsstyrke med beføjelse til indsejling og til at indbringe medlemsstater for EF-Domstolen er en interessant og ambitiøs idé, som imidlertid ville give anledning til vigtige retslige og institutionelle spørgsmål.

Vi bør også se på de instrumenter til forbedring af gennemførelse af EU-miljølovgivningen, vi har til rådighed i øjeblikket, og overveje, om de kan udvikles yderligere eller anvendes bedre. F.eks. har de sager om horisontal krænkelse, som Kommissionen har indledt mod medlemsstater for systematisk at undlade at håndhæve visse forpligtelser, herunder forekomsten af tusinder af ulovlige lossepladser i nogle medlemsstater, medført indførelse af forbedrede håndhævelsesstrategier i medlemsstaterne.

Et andet eksempel på et initiativ, der har medført bedre håndhævelse, er de fælles inspektioner af affaldsoverførsler i hele Fællesskabet, der organiseres inden for rammerne af Impel med støtte fra Kommissionen. Vi kunne tænke os at overveje, hvordan dette samarbejde kan styrkes, og opfordrer alle medlemsstaterne til at deltage i det.

  Caroline Jackson, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg synes, kommissærens ord er temmelig skuffende. Jeg ved, at han afløser hr. Dimas og ikke kunne andet end at læse det op, han havde fået udleveret, men jeg synes, vi har brug for noget mere end det.

Miljølovgivning er noget, de fleste mennesker – måske alle mennesker – i Parlamentet går ind for – måske endda også UKIP, som åbenbart ikke er her i dag og måske er ved at stryge deres Union Jack-flag.

Problemet er, at vi ikke ved, hvad der sker i medlemsstaterne, og forslagene fra Kommissionen hjælper kun meget lidt på at forbedre den situation. I Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed foretrækker vi stadig et direktiv frem for en henstilling. Selv kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke kan have et generelt direktiv vedrørende miljøinspektioner og specifikke regler i henhold til specifikke direktiver, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Lad mig nu tage fat på spørgsmålet om en EU-miljøinspektionsstyrke. Det er måske lidt besynderligt, at denne idé kommer ud af munden på en britisk konservativ – stem blåt, bliv grøn – men vi har faktisk brug for den, fordi Kommissionen ellers er fuldstændig afhængig af medlemsstaterne, med hensyn til hvilke oplysninger de vælger at give den.

Det er bemærkelsesværdigt, at der nu, ni år efter at Direktivet om Deponering af Affald trådte i kraft, bliver rejst tiltale mod Spanien ved EF-Domstolen for at have 60 000 ulovlige lossepladser, hvor der deponeres mere end en halv mio. ton ulovligt dumpet affald. Vi tror, vi ved, hvad der sker syd for Napoli. Birds-direktivet, der blev vedtaget i 1979, negligeres stadig i vidt omfang.

Kommissionen ser ofte, at det er private borgere, der tager initiativ til dens retsforfølgninger af miljøsager ved EF-Domstolen. Jeg synes ikke, det er godt nok. Vi bør fortælle folk i EU, at vi ikke kan være sikre på, at den miljølovgivning, vi vedtager, bliver overholdt. I betragtning af, at vi nu ser på lovgivning i forbindelse med klimaændringerne, er det meget alvorligt. Vi må og skal vende tilbage til spørgsmålet om en EU-miljøinspektionsstyrke, som jeg bakker fuldt op om.

  Genowefa Grabowska, for PSE-Gruppen. – (PL) Fru formand! På vegne af min gruppe og som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne udtrykke min fulde støtte til spørgsmålene. Jeg deler medlemmernes bekymringer, som er udtrykt i disse spørgsmål.

Kommissionens meddelelse fra november 2007 giver så sandelig anledning til megen polemik og tvivl hos alle, der bekymrer sig om miljøet, og alle, der ønsker, at miljølovgivningen ikke blot laves i Parlamentet, men bliver håndhævet, og at den bliver det i den tiltænkte ånd.

For at opnå det har vi brug for et effektivt system til overvågning af indførelse og håndhævelse af lovgivningen, og et sådant system har vi endnu ikke udviklet. Vi har nationale systemer, der fungerer forskelligt, mens vi på EU-niveau har en henstilling. Som vi alle ved, er henstillinger ikke bindende. Det er fastsat i artikel 249 i Romtraktaten, som specificerer forskellene mellem et direktiv og en henstilling. Jeg vil derfor bede Kommissionen om at behandle sagen med fornøden alvor og fremlægge hele systemet for overvågning af overholdelse, inspektion og de deraf følgende rapporter i form af et bindende instrument – et direktiv om overholdelse af miljølovgivningen i EU.

Vi kan ikke lade sagen ligge, hvor den er nu, og vi kan ikke forvente, at det at ændre en af henstillingerne fra 2001, dvs. at føje nye forpligtelser for medlemsstaterne til henstillingen, vil ændre noget. Hr. kommissær, det vil ikke ændre noget som helst. Det er en kendsgerning, at hvis vi ønsker effektive miljølove, skal vi have et effektivt håndhævelses- og overvågningssystem.

For at gentage det, så har De spurgt, om vi bør indføre sektorbaserede eller globale forordninger om overvågning. Jeg ønsker til gengæld at spørge, om De gerne vil beskytte hele miljøet eller kun enkelte sektorer. Og så har De svaret.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. – (NL) Fru formand! I de seneste år har vi i Parlamentet godkendt en hel del miljølove. Miljøet befinder sig øverst på dagsordenen, og det med rette. Det vigtige er dog ikke blot at producere love, det er også nødvendigt at gennemføre dem, og det er netop her, der ser ud til at være problemer. Ifølge oplysninger fra Kommissionen lader gennemførelsen af miljøpolitikken undertiden noget tilbage at ønske. Den aktuelle politik for miljøinspektioner er omfattet af henstillingen, som fortolkes ganske forskelligt i de forskellige medlemsstater. Det er også rapporteret, at miljøinspektioner er blevet udført på en ufuldstændig måde, hvilket alt sammen betyder, at miljøet trods den eksisterende miljølovgivning ikke altid har gavn af den. Hvis vi ønsker, at miljøets tilstand skal forbedres, er det absolut nødvendigt, at vi opprioriterer etablering af effektive kontroller til sikring af, at denne lovgivning gennemføres.

Hr. kommissær! De hævder, at De fremviser Deres grønne akkreditiver. I den henseende er der dog stadig ikke så lidt, der skal gøres. Jeg var selv ordfører for en forordning om affaldsoverførsel i 2007 og før da, og der er megen plads til forbedringer på dette område. I forbindelse med bedre gennemførelse af miljøpolitikken, ville De være parat til at gøre den eksisterende henstilling bindende?

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Jeg deler Kommissionens synspunkt om, at der er store afvigelser mellem de forskellige metoder, de forskellige medlemsstater anvender til at overvåge overholdelsen af miljølovgivningen, og det gør det umuligt at sikre en konsekvent indførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen.

I mit arbejde som parlamentsmedlem har jeg haft lejlighed til at studere resultaterne af en række Impel-projekter, herunder ét om grænseoverskridende flytning af affald via havne. Jeg har opdaget, at samarbejdet mellem de forskellige Impel-inspektionstjenester ikke blot består i at dele erfaringer, men også, og det er måske endda det vigtigste, i sammen at overvåge aktiviteter og udveksle oplysninger om miljøforbrydelser og -overtrædelser.

Nogle uærlige selskaber flytter med overlæg deres ulovlige aktiviteter til lande, hvor de ved, at kontrolsystemet er svagere, og hvor de ustraffet kan fortsætte deres aktiviteter. Hvis kontrolsystemerne i alle medlemsstaterne var ens, ville dette ikke ske. Det er endnu et argument for, at EU skal have et effektivt og ensartet system til overvågning af anlæg med hensyn til overholdelse af miljøkrav.

Inspektioner er et vigtigt instrument for indførelsen og håndhævelsen af EU's love, men det til trods prioriterer medlemsstaterne dem forskelligt politisk set. Derfor støtter jeg fuldt ud Kommissionens forslag om en ændring af de eksisterende henstillinger, så de bliver mere effektive. Jeg er enig i forslaget om at inkludere retsligt bindende krav vedrørende inspektion af specifikke anlæg og aktiviteter i sektorbaserede forordninger. Når vi har gjort dét, vil vi kunne prioritere inspektionerne højere politisk set og forbedre gennemførelsen af miljølovgivningen i hele Fællesskabet.

  Daciana Octavia Sârbu (PSE). - (RO) Fru formand! Inspektioner udgør et vigtigt element i garantien for, at Fællesskabets miljølovgivning anvendes og overholdes. Hvad det angår, var Kommissionens henstilling om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne et vigtigt skridt fremad, da den blev vedtaget i 2001.

Vurderingen af anvendelsen af denne henstilling har imidlertid sat fokus på flere områder, der kan give anledning til bekymring. I Kommissionens meddelelse slås det fast, at der stadig er stor forskel på, hvordan miljøinspektionerne udføres på lokalt, regionalt og nationalt plan. Derudover har man noteret sig, at de nationale foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til meddelelsens ordlyd, varierer meget, både hvad angår anvendelse og kontrol. Utilstrækkelighederne i denne henstilling synes ikke at være blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis i Kommissionens meddelelse. Også selv om dette foreslås for at imødegå de ovennævnte problemer, mangler der et afgørende element, hvilket har gjort, at henstillingen har fået en moderat succes. Elementet er selve den retslige natur af dette dokuments.

Jeg mener derfor, at hvis man kun reviderer denne henstilling, vil det ikke betyde andet, end at den nuværende usikre situation opretholdes. Kun et direktiv kan bevirke, at der sker en betydelig og effektiv forbedring i miljøinspektionerne.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg ønsker at takke de ærede medlemmer for deres bemærkninger og iagttagelser vedrørende miljøspørgsmålene, som er så følsomme, da vi alle går ind for at forbedre miljøet. To bemærkninger til disse iagttagelser.

Kommissionen deler det synspunkt, at retsligt bindende krav om miljøinspektioner er virkelig påkrævede og værdifulde. Kommissionen arbejder i den retning. Spørgsmålet er, hvor disse bindende krav skal være i relation til omdannelsen af Impel til en EU-inspektionsstyrke. Det er stadig Kommissionens holdning, at det er bedst at bevare Impel, som det er.

  Formanden. − Jeg har modtaget et beslutningsforlag⁽¹⁾i henhold til artikel 108, stk. 5, i forretningsordenen.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen vil finde sted i dag kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 11.55 i afventning af afstemningstiden og genoptaget kl. 12.05)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

(1) Se protokollen