Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 3. december 2008 - Bruxelles

17. Våbeneksport (adfærdskodeksen) (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet om Våbeneksport (adfærdskodeksen).

  Jean-Pierre Jouyet, formand for Rådet. – (FR) Hr. formand! Som De har sagt, løber tiden fra os, og det vil jeg gerne beklage over for medlemmerne.

Jeg skal indlede denne forhandling, men jeg har desværre andre forpligtelser, og som følge af den uventede forsinkelse kan jeg desværre ikke aflyse dem. Jeg vil derfor anmode Generalsekretariatet for Rådet om at overtage min plads under forhandlingen og naturligvis udførligt rapportere om dens konklusioner til formandskabet.

Jeg vil henlede Deres opmærksomhed på den kendsgerning, at omdannelsen af adfærdskodeksen til en fælles holdning er et vigtigt mål for det franske formandskab, og at det er nødvendigt at etablere et retligt grundlag for den ansvarlige tilgang, som medlemsstaterne har vedtaget med hensyn til våbeneksport, og at øge konvergenspunkterne mellem landene.

Deres beslutning fra den 13. marts viser, at De deler vores mening om dette spørgsmål. Drøftelserne er blevet genoptaget i de seneste uger. Vi gør vores yderste for at opnå fremskridt på dette område inden udløbet af det franske formandskab. Vedtagelsen af en fælles holdning vil skabe et instrument, der kan gøre det muligt at gennemføre en ansvarlig politik, der især skal have til formål at undgå, at sådanne eksporter bruges til intern undertrykkelse eller international aggression, og forhindre, at de giver næring til regional ustabilitet.

Vi er overbeviste om, at EU's initiativ inden for rammerne af FN om at etablere en traktat om våbenhandel vil blive mere troværdigt, når vores eget system til kontrol med våbenmægling bliver juridisk bindende, og vi støtter Parlamentets holdning, som understreger vigtigheden af at omdanne kodeksen til et juridisk bindende instrument.

Vi støtter også Deres holdning med hensyn til behovet for at etablere effektiv kontrol med våbenmægling. Medlemsstaterne er blevet enige om, at forpligtelserne vedrørende udveksling af information, som er fastlagt i Rådets holdning fra 2003, skal gennemføres ved hjælp af en mekanisme, der etableres inden for rammerne af adfærdskodeksen.

Selv om visse medlemsstater endnu ikke har vedtaget den lovgivning, der er nødvendig for at gennemføre disse forpligtelser i den nationale lovgivning, kan jeg forsikre Dem, at alle medlemsstaterne har bestemmelser på dette område. Opgaven er nu at opdatere disse bestemmelser, så de er i fuld overensstemmelse med Rådets fælles holdning.

Vedtagelse af fælles bestemmelser om eksportkontrol i form af en fælles holdning vil også sætte medlemsstaterne i stand til at styrke deres egen kontrol med våbenmægling. Den ulovlige våbenoverførsel er et andet problem, som bekymrer os, og EU-strategien for håndvåben og lette våben viser tydeligt behovet for en indsats for at standse eller hindre ulovlige våbenoverførsler. Denne indsats blev styrket i Wien den 6. december 2007 på mødet mellem de 40 lande, der deltager i Wassenaararrangementet om kontrol med eksport af konventionelle våben og varer og teknologi med dobbelt anvendelsesformål.

Formandskabet støtter idéen om at undersøge muligheden for at udvide disse eksempler på bedste praksis til den destabiliserende transport af håndvåben og lette våben, især ad søvejen. Trods forsinkelsen med hensyn til vedtagelsen af en fælles holdning vil jeg understrege, at adfærdskodeksen er et særdeles effektivt instrument, der har ydet et betydeligt bidrag til harmoniseringen af medlemsstaternes nationale politikker på området for kontrol med våbeneksport, og i den henseende vil jeg også understrege, at harmonisering fremmes af brugervejledningen, som indeholder de retningslinjer, der skal følges af de officielle embedsmænd med ansvar for dette område. Denne vejledning opdateres jævnligt og yder dermed et stort og praktisk bidrag til indsatsen for at harmonisere de nationale politikker på området.

Endelig vil jeg sige, at vi sammen arbejder hen imod opbygningen af en ansvarlig tilgang til våbeneksport, og jeg vil takke Parlamentet for dets hjælp i denne forbindelse.

Det kan regne med både Rådets og formandskabets tilsagn.

  Stefano Zappalà, for PPE-DE-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! De terrorangreb, vi har oplevet siden 2001, senest i Indien i de sidste par dage, og de forskellige vedvarende konflikter i mange dele af verden gør desværre dette spørgsmål om våbenhandel særlig relevant for nutiden og fremtiden i den bredest mulige forstand. Det sker alt for ofte, at der udtrykkes store intentioner i form af principerklæringer, der efterfølgende ikke følges op af konkret handling. Det er soleklart for alle, at dette er et ømtåleligt emne, som involverer vigtige industrielle og kommercielle processer. Det er derfor forståeligt, at det er så vanskeligt for alle lande, især medlemsstaterne, at ratificere et kontrol- og reguleringssystem. Presset fra begivenheder og erkendelsen af, at der foregår ulovlig våbenhandel både internt og eksternt, betyder, at det er presserende at regulere dette område på en juridisk effektiv måde. Det ville også give reel betydning til direktivforslaget om overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet, hvis adfærdskodeksen hurtigt ratificeres.

Jeg beklager, at formanden for Rådet har forladt os, selv om alt tilsyneladende er i orden ud fra det, han sagde. Jeg vil derfor udelade nogle andre punkter, jeg havde forberedt. Jeg mener faktisk ikke, at alt er i orden. Det tilsagn, ministeren har givet her i aften, skal ligesom så mange andre tilsagn, andre har givet under andre omstændigheder, omdannes, da vi nærmer os afslutningen på det franske formandskab, til en vidtrækkende stimulerende foranstaltning, især i næste uge, så adfærdskodeksen i det mindste kan ratificeres af alle medlemsstater. Det ville være vigtigt, hvis Frankrig opnåede dette og ikke kun annoncerede det her i Parlamentet uden derefter at kunne fremlægge konkrete beviser for det.

  Formanden. – Hr. Zappalà! Hr. Jouyet var nødt til at tage af sted. Jeg vil gerne undskylde på hans vegne, fordi problemet er, at han skal nå et tog. Det skyldes faktisk, at denne forhandling har trukket ud, at han ikke kan være her nu. Vi ved alle, hvor samvittighedsfuldt hr. Jouyet har arbejdet i disse seks måneder, men det er et faktum, at det er Parlamentet, som er bagefter. De kan være forvisset om, at Rådets tjenestemænd, som er til stede, vil viderebringe alle bemærkninger fra Dem og andre til formandskabet.

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Den beslutning, vi drøfter i dag, viser, at medlemmerne af Parlamentet er enige med hensyn til udformningen medlemsstaternes våbeneksportpolitik. De seks største politiske grupper går ind for én liste over juridisk bindende kriterier for europæisk våbeneksport: de otte kriterier i adfærdskodeksen.

Alle er enige om at opfordre det franske formandskab til at bringe os ud af det dødvande, hvor vi nu har befundet os i tre år, og at kun Frankrig kan gøre det. Vi hørte for kort siden hr. Jouyet sige, at Frankrig går ind for en juridisk bindende adfærdskodeks. Vi hørte i går i Udenrigsudvalget fra den franske forsvarsminister, at et nyligt forslag fra Frankrig om at omdanne adfærdskodeksen til en fælles holdning var blevet forkastet som følge af manglende konsensus i Rådet. Ministeren nævnte ikke, at det franske forslag hang sammen med en ophævelse af våbenembargoen mod Kina, og at det var den kendsgerning, der fik flere medlemsstater til at forkaste det franske forslag. Hvis denne strategi bekræftes, vil den repræsentere en plet på sikkerheds- og forsvarsdagsordenen fra det franske formandskab, som ellers har været kendetegnet ved sine EU-ambitioner og sin dynamik.

Med den stigende europæiske integration på det udenrigspolitiske område bliver det stadig vanskeligere at begrunde politikken baseret på "hver mand for sig selv", når det gælder våbeneksport. Det er korrekt, at adfærdskodeksen allerede tages alvorligt i mange hovedstæder, men vi skal sætte en stopper for en situation, hvor de europæiske lande, der systematisk bruger kriterier for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og regional stabilitet som rettesnor i deres eksport, sættes i en ufordelagtig position af deres partnere, som anvender disse kriterier selektivt.

Europæiske formandskaber afsluttes, men behovet for, at Europa indfører fælles kriterier for våbeneksport består. Enigheden i Parlamentet om en fælles holdning består også.

  Renate Weber, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I år fejrer vi tiårsdagen for EU's adfærdskodeks om våbeneksport. Selv om den var en succes på daværende tidspunkt, må vi nu give udtryk for vores frustration og bitterhed over, at den ikke er blevet omdannet til et juridisk bindende instrument.

Der er gået tre år, siden Rådets arbejdsgruppe vedrørende konventionelle våben nåede frem til en teknisk aftale om en fælles holdning. Hvor mange år skal Rådet bruge til at vedtage den? Hvordan kan vi som EU beskytte vores egen troværdighed, når vi taler imod ulovlig våbenhandel, hvis vi ikke kan bringe orden i vores eget hus?

Adfærdskodeksen skal være juridisk bindende, hvis vi vil undgå nemme våbenoverførsler inden for Fællesskabet, som kan friste mæglere til at lede efter det svageste led i Europa. Når vi taler om våbeneksport, skal vi samtidig tænke på de menneskeliv, der står på spil i ustabile lande. I stedet for at bevare freden kan vi kan nemt blive beskyldt for at give næring til lokale konflikter i udsatte dele af verden.

Jeg glæder mig over den franske forsvarsministers erklæring om, at Frankrig har trukket sit forbehold vedrørende den fælles holdning tilbage. Vil det franske formandskab kunne overbevise de andre medlemsstater, der stadig er imod den? Det kan jeg kun håbe, og jeg håber, at det franske formandskab vil få vedtaget den fælles holdning i løbet af de næste to uger, så det bliver endnu et godt resultat af dets periode.

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Sandheden er, at jeg er indigneret, fordi jeg ville meget hellere have givet en begejstret tale, hvor jeg lykønskede det franske formandskab med endelig at få gennemført noget, som vi har hørt om under ni formandskaber, nemlig vedtagelsen af en fælles holdning vedrørende våbeneksport. Jeg siger, at vi har hørt om det samme under ni formandskaber, fordi vi er blevet lovet, at dette arbejde vil blive gjort, siden det nederlandske formandskab i 2004.

Vi ved, at COARM har udført arbejdet vedrørende den tekniske holdning (adfærdskodeks om våbeneksport). Jeg ville i dag gerne have hørt, at afgørelsen allerede er truffet og klar til ministrenes underskrivelse.

Jeg er derfor ked af at høre, at vi endnu ikke er nået til den fase, og jeg er endnu mere ked af at høre, at årsagen til denne situation er, at afgørelsen kædes sammen med en anden, der giver anledning til bekymring: ophævelsen af våbenembargoen mod Kina. De to spørgsmål er, som vi har sagt mange gange, adskilte og hænger slet ikke sammen. Det gavner ikke det, som vi drøfter, nemlig fred og kontrol med våbeneksport, at det ene spørgsmål gøres betinget af det andet.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Våben bruges til at dræbe. Våbeneksport, som vi drøfter, sker for at dræbe mennesker – modstandere. Det udelades altid i sådanne drøftelser.

I 10 år har vi drøftet, om denne adfærdskodeks er juridisk bindende. Ligesom mine kolleger havde jeg håbet at høre, at vi i dag endelig var nået til det punkt. Det er vi dog tilsyneladende ikke endnu. I mellemtiden har jeg fået oplyst, at direktivet tilsyneladende indeholder en undtagelse med henblik på at forenkle overførslen af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet, så der er tydeligvis et ønske om at have smuthuller i den juridiske bindende karakter af adfærdskodeksen om våbeneksport. Det kan vi ikke tillade. Varer med dobbelt anvendelse skal også medtages.

Jeg vil igen klart understrege, at det handler om, at EU leverer våben – EU er nu blevet verdens største våbeneksportør – og hvis disse våben leveres, vil de også blive brugt på et tidspunkt. Og når de bruges, vil der blive grædt krokodilletårer. Vi har endelig brug for denne juridisk bindende adfærdskodeks. Jeg håber, det vil være muligt inden udløbet af det franske formandskab.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). – (LT) Hr. formand! For 10 år siden indgik EU en aftale om en adfærdskodeks for våbeneksport. Den er desværre ikke blevet gennemført. Rådet, som mødes bag lukkede døre, kan ikke vedtage en fælles holdning. Det ville være meget vigtigt at vide, hvilke lande der blokerer den, som samtidig tillader sig at tjene store penge fra menneskers blod og tårer.

I marts vedtog Parlamentet en beslutning om dette spørgsmål. Mens vi taler, flyder flere og flere våben, som er fremstillet i EU, ad en voksende ulovlig strøm til konfliktområder og falder i hænderne på kriminelle. Det er et paradoks, at disse våben også havner i lande, som EU yder enorm udviklingsstøtte til.

Formandskaberne i Rådet – Frankrig og måske også Tjekkiet for at afslutte den – skal gøre deres yderste for at godkende adfærdskodeksen for våbeneksport for at forhindre uansvarlig overførsel af EU-våben til kriminelle. Hvis det ikke lykkes, skal de parter, der hindrer godkendelsen, udpeges.

  Jan Cremers (PSE). – (NL) Hr. formand, mine damer og herrer! Da vi markerede tiårsdagen for EU's adfærdskodeks for våbeneksport, bemærkede vi, at der desværre ikke er sket fremskridt med hensyn til at gøre denne frivillig kodeks til et juridisk bindende instrument. I årevis har Parlamentet talt for at omdanne denne adfærdskodeks til lovgivning, som er bindende for medlemsstaterne, på baggrund af den stigende internationalisering af våbenindustrien.

Parlamentet drøfter i øjeblikket et direktivforslag med henblik på at skabe et indre marked for forsvarsprodukter. I disse drøftelser har De Europæiske Socialdemokraters Gruppe argumenteret for øget gennemsigtighed og effektive sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne. I den forbindelse henviste vores gruppe igen til adfærdskodeksen, men på grund af den manglende retlige ramme kan vi i øjeblikket kun opfordre medlemsstaterne til at handle i adfærdskodeksens ånd.

Vi har brug for strengere regler om dele vedrørende våbeneksport, overførsel af produkter via joint ventures og reeksport af europæiske militære varer til tredjelande. Sidste år alene solgte de vestlige lande våben til udviklingslandene til et anslået beløb på 42 mia. USD, hvoraf halvdelen var europæiske. Det skal ændres. EU skal foregå med et godt eksempel på især dette område.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). – (EN) Hr. formand! Tiårsdagen for vedtagelsen af adfærdskodeksen er både en anledning til at feste og en motivation til at fortsætte indsatsen for at gøre den obligatorisk. Men netop den kendsgerning, at adfærdskodeksen 10 år efter dens vedtagelse, stadig er frivillig, viser det komplekse spindelvæv af økonomiske, kommercielle og politiske interesser, vi er oppe imod. Selv om vi moralsk er overlegne, når vi anmoder om, at anvendelsen af kodeksen gøres obligatorisk, er det ikke nok. Vi har brug for en grundig og professionel analyse af disse interesser for at finde frem til, hvordan vi i praksis kan overtale våbenproducenterne, eksportørerne og politikerne til at skifte mening. Som jeg allerede har sagt, er simple appeller baseret på moral alene ikke nok, selv om de er tydelige.

  Formanden. – Jeg har, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2, modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾fremsat som afslutning på forhandlingen.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 4. december kl. 12.

(1) Se protokollen.