Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 15. december 2008 - Strasbourg

17. Overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0410/2008) af fru Rühle for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet (KOM(2007)0765 – C6-0468/2007 – 2007/0279(COD)).

  Heide Rühle, ordfører. – (DE) Hr. formand! Desværre er der endnu engang tale om enighed ved førstebehandlingen, men jeg forventer, at fru Weiler kommer ind på det senere.

Vi må benytte os af lejligheden til at indgå et kompromis under det franske formandskab. I øjeblikket er forsvarsmateriel ikke omfattet af reglerne på det indre marked, hvilket betyder, at alle sådanne produkter skal tillades hver for sig. Simple produkter som skruer eller uniformsdele hele vejen til yderst komplekse våben kræver alt sammen en individuel licens. 27 forskellige nationale systemer udsteder disse individuelle licenser, og vi forsøger nu at forenkle og harmonisere området, så det bliver klarere, og så det egentlige arbejde, nemlig kontrolarbejdet, kan omhandle de komplekse systemer. Med andre ord så vi, i stedet for at skulle overvåge alt på baggrund af individuelle licenser, kan koncentrere os om, hvad der virkelig er vigtigt.

Det står dog temmelig klart, at en sådan forenkling ikke må svække medlemsstaternes ansvar for våbeneksporter og for kontrollen af dem, bestemt ikke. Dette ansvar er hovedsageligt baseret på licensproceduren. Licenserne indeholder restriktioner for anvendelse og endelig anvendelse, som indgår som en fast del af produktet og forsyningen af det, og som modtageren er forpligtet til at overholde. Den europæiske lovgivning må styrke dette ansvar hos medlemsstaterne og kræve, at de alle følger den samme procedure.

Med en forenkling på et så følsomt område som dette må der absolut tages hensyn til, at restriktionerne for udførsel til tredjelande gentagne gange overtrædes i EU. Våben fra EU anvendes i lande, der er kendt for deres krænkelser af menneskerettighederne, som de 82 pansrede militærkøretøjer, som i september 2006 blev eksporteret via Frankrig og Belgien til Chad i modstrid med EU-lovgivningen. Selv om medlemsstaterne før i tiden skriftligt kunne kræve, at modtageren skulle overholde en slutbrugsklausul, kunne de i praksis ikke gøre krav gældende over for en modtager i en anden medlemsstat, der genudførte varerne i modstrid med restriktionerne.

F.eks. har ngo'en Saferworld med beklagelse bemærket, at Rumænien ikke har effektive sanktionsmidler mod overtrædelser af den nationale ordning til overførsel af våben. Det ønsker vi med dette direktiv at ændre. Med dette direktiv har vi styrket medlemsstaternes ansvar. Det skal dog bemærkes, at direktivet er baseret på lovgivning for det indre marked, på artikel 95 i EF-traktaten, dvs. på traktatens første søjle, hvilket desværre har gjort det umuligt for udenrigspolitiske aftaler at indgå direkte under anden søjle, såsom den europæiske adfærdskodeks for våbeneksport. Alligevel har vi en klart formuleret betragtning, der gør det klart, at det er medlemsstaterne, som bærer ansvaret på området.

Min største bekymring som Parlamentets ordfører var at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol for at forhindre overtrædelser eller straffe dem, hvis de forekommer. Forudsætningen for lettere våbenoverførsler er at styrke ansvaret på alle sider og øge den gensidige tillid.

Vi har især styrket to licensprocedurer, først den globale tilladelse og dernæst den generelle tilladelse, og ved at gøre det har vi fastsat klare forpligtelser for de virksomheder, som søger en generel tilladelse. Fremover vil disse virksomheder skulle godkendes for at opnå en generel tilladelse. Certificeringen indebærer en fortsat ansvarlighed på virksomhedsniveau og op til det øverste ledelsesniveau med hensyn til overholdelse af de pålagte eksportrestriktioner. Det forventes af medlemsstaterne, at de ikke bare inddrager certificeringen fra de virksomheder, der undlader at overholde restriktionerne, men også straffer dem. I fremtiden vil en liste over virksomheder med generelle tilladelser blive offentliggjort i offentligt tilgængelige registre, hvilket giver offentligheden øget gennemsigtighed og overvågningsmuligheder. Generelle tilladelser skal også offentliggøres, med alle de forpligtelser, de indeholder.

Alle medlemsstater skal anvende de samme kriterier for certificeringen af virksomheder. Det er et særlig vigtigt punkt. Direktivet lægger derfor et stort pres på de medlemsstater, som indtil videre har tilladt og forvaltet våbeneksport på uigennemsigtig vis. Det betyder, at et område, der ifølge Transparency International er særlig udsat for korruption, for første gang vil være helt gennemsigtigt.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag tager vi et stort skridt hen imod et indre marked for forsvarsprodukter. Samtidig fratager vi dog ikke medlemsstaterne deres ret til at træffe deres egne beslutninger med hensyn til deres eksportpolitik i denne følsomme sektor. Det er den eneste løsning på et meget vanskeligt problem, og jeg vil især gerne takke ordføreren, fru Rühle, for hendes indsats og effektive arbejde. Jeg lykønsker også skyggeordførerne, som kan tage en stor del af æren for dagens succes.

Jeg vil også gerne rette en tak til det franske og slovenske formandskab, som sikrede, at man i forhandlingerne med Rådet gjorde så store fremskridt. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at vi har formået at vedtage så vanskeligt et forslag på mindre end et år, så tidligt som i dag.

Hvem ville for ti år siden have troet, da Kommissionen for første gang gav udtryk for idéen om et indre marked for forsvarsprodukter, at det faktisk ville lykkes? Jeg tror ikke, at mange personer troede på det, men vores vedholdenhed har givet bonus. Vi står over for et gennembrud. Medlemsstaterne vil ikke længere opfatte andre medlemsstater som tredjelande, når det gælder våbeneksport, men som partnere, hvilket er et klart og politisk vigtigt budskab om europæisk integration.

Den økonomiske betydning af dette skal heller ikke undervurderes. Skatteydernes penge vil for fremtiden blive anvendt mere effektivt, fordi specialisering vil erstatte det nuværende sædvanlige dobbeltarbejde, som er mere omkostningsfuldt. Vores industri bliver mere konkurrencedygtig på internationalt plan. Det gælder især små og mellemstore virksomheder, som får lettere adgang til markedet, takket være klarere og mere forudsigelige regler.

Endelig får medlemsstaternes væbnede styrker også større forsyningssikkerhed og øget mulighed for at vælge kvaliteten af deres våben, hvilket er ret let, hvis de kan købe inden for EU, og det bør være et incitament til at købe europæiske varer i stedet for at søge uden for Europa.

Til allersidst forventer jeg også, at vi alle kan drage fordel af en større sikkerhed. Vi sparer virkelig mange penge på kontrollen mellem medlemsstaterne, hvilket giver medlemsstaterne supplerende ressourcer til at øge kontrollen af eksport til tredjelande. Jeg vil gerne gentage, det, som fru Rühle lige har sagt om den nuværende praksis, og jeg er fuldstændig enig med hende i, at der er behov for mere kontrol i den forbindelse. Mange personer har arbejdet meget hårdt for at opnå dette resultat, og vi har i dag opnået det i fællesskab. Jeg skylder Dem alle en stor tak for dette.

  Hannes Swoboda, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, fru Rühle! Jeg vil gerne sige hjertelig tak til fru Rühle. I lighed med kommissæren mener jeg også på vegne af Udvalget om Industri, Forskning og Energi, at vi har brug for bedre oprindelige betingelser for våbenindustrien. I betragtning af den konkurrence, der især kommer fra USA, har vi brug for ensartede konkurrencebetingelser.

Det betyder ikke, som allerede nævnt, at det ikke er nødvendigt, at de forskellige medlemsstater har deres egne principper for våbeneksport, men vi må have enklere procedurer, der hvor det er nødvendigt og muligt, ikke mindst for at mindske bureaukratiet.

Det er værd at gentage, at vi har brug for gennemsigtighed. Det vil øge følelsen af sikkerhed, forenkle proceduren og også gøre det lettere at afsløre mulige tilfælde af misbrug end under de nuværende forhold.

Der må selvfølgelig jævnligt foretages kontroller for at sikre, at de vedtagne regler og principper overholdes, hvilket naturligvis skal noteres i de forskellige handelsdokumenter.

Endelig vil jeg gerne lige understrege, at vi ikke kan klare os uden sanktioner, ikke nødvendigvis fordi vi ønsker at pålægge sanktioner, men fordi vi ønsker at gøre det helt klart, at hvis vi skal have enklere regler, der passer industrien, er der til gengæld også nødt til at være et øget pres for at sikre, at disse regler overholdes. Jeg synes, at det på den måde er en meget god betænkning, og vi tager virkelig et vigtigt skridt hen imod et indre marked for forsvarsprodukter.

  Jacques Toubon, for PPE-DE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig virkelig over vedtagelsen af dette direktivforslag, da et fællesskabsinstrument nu for første gang kommer til at forenkle overførslen mellem medlemsstaterne inden for et ekstremt følsomt område, nemlig forsvarsprodukter.

Det er et reelt fremskridt for det indre marked for forsvarsudstyr. Det skylder vi både Parlamentets og især vores ordfører, fru Rühles, arbejde og den indsats, Rådet og Kommissionen har gjort siden vores drøftelser for en måned siden, og siden vi stemte i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Teksten har et dobbelt formål, nemlig et industripolitisk formål, og det er fremragende for våbenindustrierne i Europa, og et mål for det indre marked, der skal lette bevægeligheden for disse produkter, samtidig med at der tages hensyn til deres særegne karakter.

Vi har virkelig fundet en balance, som giver os mulighed for at sikre, at medlemsstaternes sikkerhedsinteresser beskyttes, eftersom der konsekvent henvises til artikel 30 og 296 i traktaten, og at medlemsstaterne i henhold til hensigtserklæringen vil kunne fortsætte det mellemstatslige samarbejde, der er undervejs. Med denne tekst gøres der en stor indsats for at øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til overførsler, takket være certificeringen og udviklingen af generelle og globale licenser. Eksporten til tredjelande er helt klart udelukket fra denne tekst, og der skelnes tydeligt mellem den første søjle vedrørende det indre marked og den anden søjle.

Og jeg mener faktisk, at dette direktiv skal godkendes så meget desto mere, fordi Rådet samtidig i sidste uge den 8. december fastlagde en fælles holdning til adfærdskodeksen, og det gjorde denne adfærdskodeks bindende efter at have ligget stille i tre år. Det skete efter anmodning fra Parlamentet, og nu er det en realitet.

På samme måde er denne tekst led i genoplivningen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, som Det Europæiske Råd lige har vedtaget i fredags, og vi skal f.eks. nå dette berømte mål, 60 000 mænd på 60 dage. Det er klart, at vi både sparer mange penge og fører god udenrigspolitik.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg tror, at ordføreren og de tidligere talere har fremhævet de centrale punkter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv.

Det handler om erkendelsen af, at våben og ammunition også falder ind under det indre marked, selv om de naturligvis er underlagt visse restriktioner. Der er ikke tale om normale varer, det er ikke slik eller fritidsgoder, men produkter, der omhyggeligt skal kontrolleres.

Der er selvfølgelig restriktioner i selve traktaten, i artikel 30 og 296, som giver medlemsstaterne et betydeligt ansvar på området. Da vi har et fællesmarked, er medlemsstaterne forpligtede til at overholde sikkerhedsstandarderne, og de har ret til at håndhæve dem, når deres egen sikkerhed trues.

Det arbejde, der blev udført i Retsudvalget og de udvalg, som afgiver udtalelser, og som samarbejdede med Retsudvalget med Rådets godkendelse under ordføreren fru Rühles eksemplariske ledelse, har været højst positivt.

Efter min opfattelse er den tekst, vi i dag fremlægger, velafvejet. Selv om der foreligger en lang række ændringsforslag på papir, koncentrerer vi os i dag grundlæggende om et enkelt, ændringsforslag 63, som opsummerer ånden i kompromisforslaget. Indholdet og formuleringen af dette ændringsforslag er konsekvent og vil give hele markedet mulighed for at fungere mere effektivt.

Hr. Toubon har påpeget, at teksten er i overensstemmelse med andre internationale tekster. Det drejer sig om denne måneds vedtagelse eller snarere undertegnelse af Oslokonventionen om forbud mod fragmentationsammunition og konventionen, der begrænser anvendelsen af personelminer, og en hel række internationale aftaler og endda EU-lovgivning, som skal begrænse anvendelsen af våben. Jeg mener ikke, at vores model er et marked med fri bevægelighed for våben til enhver tid, men et reguleret marked, som både bliver kontrolleret af medlemsstaterne og fremover også af EU-institutionerne selv.

  Leopold Józef Rutowicz, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Udtalelsen om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet er bestemt et nødvendigt dokument. Jeg vil gerne takke fru Rühle for hendes store indsats med at udarbejde det.

Direktivet forenkler det indre markeds funktion. Det øger også dets konkurrencedygtighed, samtidig med at det ikke begrænser de bestemmelser, der hidrører fra de særlige forhold i et specifikt land. Det beskytter EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser med hensyn til at handle med forsvarsprodukter. De vedtagne bestemmelser kan måske hindre SMV'ernes virke på grund af de formelle krav, der medfølger. Det skal derfor tages med i betragtning, når gennemførelsen af direktivet skal revideres. I lyset af de betydelige tekniske fremskridt, der er gjort, og godkendelsen af nye forpligtelser, f.eks. vedrørende personelminer og fragmentationsammunition, bør EU's fælles liste over militært udstyr konstant opdateres.

De fremsatte ændringsforslag er fornuftige. Gentagelse skal undgås.

Vi støtter direktivet.

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Hovedformålet med Kommissionens direktivforslag er at sikre "det indre markeds funktion". Målet er at lette våbeneksporten mellem medlemsstaterne, hvilket naturligvis også påvirker våbeneksporten uden for EU. Grundlæggende betyder det, at våbeneksporten vil stige, og fru Rühles betænkning gør intet for at ændre den retning, som direktivet tager. Der er nogle positive ændringsforslag, såsom udelukkelsen af personelminer og fragmentationsammunition. Det handler klart om – og det fremgår også af Parlamentets pressemeddelelse – at styrke den europæiske våbenindustri over for den udenlandske konkurrence. Det forstærker tendensen hen imod en oligopolisering af EU's våbenindustri, da kun seks medlemsstater har et større militært industrikompleks, nemlig Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Sverige, Italien og Spanien. Frem for alt handler det om at give disse lande eksportstøtte. Våbeneksporten mellem medlemsstaterne betyder også våbeneksport til lande i krig, såsom Det Forenede Kongerige i Irak og Tyskland i Afghanistan.

Hvis man kigger på betragtning 24 i direktivet, er selv adfærdskodeksen, som nu heldigvis er juridisk bindende, blevet underlagt medlemsstaternes kompetence. Det hedder, at "da beslutningen om at tillade eller nægte en eksport er og bør forblive underlagt hver medlemsstats kompetence, bør et sådant samarbejde kun bygge på en frivillig koordinering af eksportpolitikker". Vi har ikke brug for støtte til våben- og militærmarkedet, vi har brug for et direktiv om nedrustning og omstilling af våben.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg er varm tilhænger af EU's indre marked, men forsvarsprodukter er ikke det samme som andre varer og tjenester. Når et land eksporterer forsvarsprodukter, tager det samtidig stilling til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål og bør kunne tage ansvaret for det. Kommissionens forslag til et nyt system for overførslen af forsvarsprodukter motiveres med effektivitet og forsyningssikkerhed, og ordføreren, fru Rühle, støtter i overvejende grad Kommissionen. Det er en vildledende argumentation. Hvis Lissabontraktaten gennemføres af Europas magtelite mod demokratiets regler, hvilket synes sandsynligt, bliver det forslag, som vi i øjeblikket drøfter, et stort skridt hen imod en militær union. Lad det ikke ske. Mellemstatslige løsninger på dette område er den vej, der er forenelig med en selvstændig national udenrigs- og sikkerhedspolitik. De fungerer. De nordiske lande indleder netop nu forhandlinger om disse spørgsmål.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Som koordinator for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse glæder jeg mig meget over dette forslag og takker hr. Toubon og fru Rühle. Disse to personer har især med Rühles lederskab meget behændigt repræsenteret vores gruppes interesser.

Som mange af Dem ved, brænder jeg for det indre marked. Jeg brænder dog også for den kendsgerning, at medlemsstaterne må have fuldstændig kontrol over forsvaret og indkøb af forsvarsudstyr i deres egne nationale interesser. Fordelen ved forslaget er, at vi har formået at kombinere de to ting. Jeg takker ordføreren og også Rådet for at acceptere de ændringsforslag, der forstærker medlemsstaternes fortsatte fulde kontrol over betingelserne for eksportlicens, det pågældende produkt, hvordan produktet anvendes, og hvor det ender henne.

Som tilhænger af det indre marked og især som repræsentant for et område med mange små fremstillingsvirksomheder, der er meget aktive inden for forsvarssektoren – og Det Forenede Kongerige har den største forsvarsindustri i EU – må jeg på den anden side sige, at forslaget vil være en stor fordel for de virksomheder, der stræber efter at opfylde store og komplekse forsvarskontrakter. Der vil ikke være behov for den slags bureaukrati, som Kommissionen med rette påpegede. Ifølge dens statistikker, som De hørte tidligere, udstedes der i øjeblikket omkring 11 000 licenser om året, og ingen er blevet afvist siden 2003. Det, vi i praksis gør, er at forenkle proceduren, så vi faktisk kan foretage en ordentlig kontrol i stedet for at udstede papirer, som virkelig ikke gør nogen forskel for de berørte SMV'er. Så på et tidspunkt, hvor vi også har godkendt en Small Business Act, kan vi gå videre med det indre marked og forbedre det industrielle grundlag.

Det er et meget lødigt forslag, som jeg er sikker på, at Parlamentet vil støtte i morgen.

  Jan Cremers (PSE). – (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne rette en tak til ordføreren, fru Rühle. For De Europæiske Socialdemokraters Gruppe var det afgørende i forhandlingerne, at direktivet ikke bare skaber mere lige konkurrencevilkår for industrien, men også at det sikrer øget gennemsigtighed, kontrol og overholdelse.

Derudover er det af afgørende betydning for min gruppe, at vi, eftersom vi forenkler betingelserne for overførslen af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet, tager behørigt hensyn til den betydning, det kan få for tredjelande, i det her tilfælde med henblik på den mulige overførsel af våben til udviklingslande.

Det er derfor, at vi under forhandlingerne om det nye licenssystem for forsvarsprodukter gik ind for at forbedre kontrollen ved Europas ydre grænser og indføre et system, der ikke på nogen måde kan hindre medlemsstaternes samarbejde inden for rammerne af adfærdskodeksen om våbeneksport.

Under forhandlingerne delte Rådet Parlamentets ønsker om, at det skal gøres klarere, hvem der køber og sælger forsvarsprodukter, og hvilke regler og betingelser, der skal opfyldes, og at der skal fastsættes klare sanktioner, når virksomheder undlader at opfylde en aftale, bl.a. ved at hindre deres adgang til markedet.

Under debatten på det foregående plenarmøde i Bruxelles gik jeg ind for at omsætte den frivillige adfærdskodeks til et juridisk bindende instrument. Det glædede mig at erfare i sidste uge, at Rådet udtalte sig til fordel for dette sammen med strengere regler for eksport af våbendele. På den måde vil Europa snart kunne sætte et eksempel, når det gælder overførsel af forsvarsprodukter, hvilket der er et desperat behov for.

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE). – (SV) Hr. formand! Ved at skabe et bedre marked, hvilket dette vil gøre, fremmer vi forsvarsindustriens muligheder på det europæiske marked. Tidligere licensordninger har, som vi har hørt, været komplicerede og besværlige ud fra et administrativt synspunkt, og de har også gjort det vanskeligt at skelne mellem loyale samarbejdspartnere i vores nabolande og nye spillere fra tredjelande. Dette ændrer sig nu som følge af, at hindringerne for overførsel fjernes, og reglerne harmoniseres og forenkles, noget der naturligvis vil gavne markedsdrevne lande.

Mit land har en yderst konkurrencedygtig forsvarsindustri, og vi nyder stor troværdighed internationalt i forhold til fredsbevarende operationer og vores indsats for at fremme demokrati. Derfor har det også været ekstremt vigtigt for os, for mig samt for min regering, at bevare 100 % svensk kontrol over eksporten til tredjelande. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere en situation, hvor lande, der har en mere tolerant holdning over for udemokratiske og krigsførende stater, køber våben i Sverige for derefter at eksportere dem videre uden for svensk kontrol.

Vi ønsker garantier for, at de forsvarsprodukter, vi sælger, ikke falder i de forkerte hænder, og indførelsen af de såkaldte slutbrugercertifikater giver disse garantier. Derfor støtter jeg og har stor tiltro til det kompromis, der er fremsat på plenarmødet, og jeg vil gerne takke alle de involverede for deres fremragende arbejde.

  Barbara Weiler (PSE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig meget over fru Rühles bestræbelser, og jeg vil formentlig stemme for betænkningen i morgen, men jeg har stadig visse store proceduremæssige betænkeligheder.

Fællesmarkedet for forsvarsprodukter og fremme af konkurrenceevnen er efter min mening ikke et mål i sig selv. Vi i De Europæiske Socialdemokraters Gruppe ønsker ikke en genmilitarisering af EU. Vi prøver at opnå noget andet gennem denne lov. Vi ønsker større gennemsigtighed, og det er, hvad vi får. Vi ønsker et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, hvilket også vil mindske udgifterne på de nationale forsvarsbudgetter. Og det skal ikke undervurderes – her henvender jeg mig særligt til den ene side af Parlamentet – at disse bindende regler frem for alt vil bidrage til at hindre korruption. Vi ved alle, at der i denne sektor kan være en særlig tilbøjelighed til korruption.

Et andet positivt resultat af forhandlingerne var, at de strikse eksportrestriktioner i visse lande såsom Sverige og Tyskland ikke er blevet udvandet.

Der er imidlertid stadig to dråber malurt i bægeret, nemlig at mit forslag om, at der for første gang burde indføres demokratisk kontrol via parlamentarisk tilsyn, desværre blev forkastet i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og dernæst at vi ikke kunne genfremsætte dette forslag, fordi vi ikke har haft en ordentlig parlamentarisk forhandling. Her taler vi ikke om lærredssko, men om farlige, skadelige varer, og jeg synes derfor ikke, at uformelle trepartsforhandlinger – som de så harmløst kaldes, uanset om de angår klimapakken eller legetøj eller andre love – hører hjemme i et moderne parlament.

  Marian Zlotea (PPE-DE). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at lykønske ordføreren, fru Rühle, og skyggeordføreren fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, hr. Toubon, med det fremragende arbejde, de har udført, med tanke på denne betænknings tekniske beskaffenhed.

Vi har for øjeblikket 27 nationale markeder for forsvarsmateriel – vi har andre ord en ineffektiv ressourceanvendelse. En stemme på dette direktivforslag kan repræsentere et betydeligt skridt fremad for medlemsstaterne, hvad angår forsvarsaspekter. Det vil indføre en ny ordning med standardiserede licenser for forsvarsprodukter.

Medlemsstaterne skal træffe beslutning om de vilkår og betingelser, der skal gælde for hver type licens, herunder hvilke typer produkter de hver især regulerer, på grundlag af de virksomheder, der anvender licenserne. Hvis en virksomhed ønsker at købe et produkt på grundlag af en licens, som er udstedt i en anden medlemsstat, skal dette certificeres af den pågældende virksomheds egen medlemsstat. Oprettelsen af forskellige typer licenser til overførsel af forsvarsprodukter og -ydelser inden for EU vil begrænse de hindringer, der i øjeblikket hæmmer den frie bevægelse og udveksling af forsvarsprodukter på det indre marked, samtidig med at konkurrenceforvridningen reduceres.

Gennemførelsen af disse foranstaltninger udgør kun en del af et kæmpe initiativ, der har til formål at øge og fremme den hyppighed, hvormed der foretages offentlige indkøbsprojekter inden for sikkerhed og forsvar, naturligvis i overensstemmelse med internationale konventioner.

Jeg vil gerne afslutningsvis udtrykke min tiltro til, at de kompromisændringsforslag, der efter forhandling er blevet opnået enighed om, er et godt kompromis til gavn for alle.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Selv om mange elementer af et effektivt indre marked kan være velkomne, udgør forsvaret og dermed i udvidet forstand forsvarsindustrien et yderst specielt tilfælde, fordi de har en unik national strategisk betydning.

Som andre har nævnt, står seks ud af 27 EU-lande for mere end 80 % af forsvarsudgifterne og for 98 % af forskningen og udviklingen. Disse seks lande er allerede i gang med at udvikle fælles licensordninger inden for frivillige rammer. Derfor bliver jeg nødt til at spørge Kommissionen, hvorfor den mener, at det er så vigtigt at have et direktiv af denne art.

Jeg må indrømme, at det virker harmløst. Så vidt jeg kan se, skaber det ikke fællesskabskompetence inden for handel med forsvarsprodukter. Industrielle interesser på forsvarsområdet, som jeg har rådført mig med, virker afslappede omkring det, men fru Rühle mener, at det alt sammen handler om sanktioner og eksportkontrol, og kommissær Verheugen har tilsluttet sig dette synspunkt. Hr. Toubon understreger, at eksport ligger uden for tekstens rammer.

Jeg noterer mig, at Kommissionen vil få til opgave at kontrollere gennemførelsen af direktivet og skal vurdere dets indvirkning på udviklingen af et europæisk marked for forsvarsmateriel og det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis. Det ville være usædvanligt for Kommissionen at bruge så meget tid på sådan et projekt, hvis det udelukkende havde til formål at forenkle regler og procedurer.

Det virker mærkeligt på mig, at selv om Det Forenede Kongerige har den største forsvarsindustri af alle EU-landene, er der meget lidt i dette direktiv, som Det Forenede Kongerige kan drage nytte af. Faktisk skaber det yderligere bureaukrati, og der skal indføres et nyt koncept i form af certificerede virksomheder. Jeg er ikke sikker på, at det er tilstrækkelig begrundelse for et direktiv, at det blot kan anses for at være rimelig harmløst.

Det er bestemt et skridt i retning af større inddragelse af EU i forsvarsspørgsmål. Vi skal have sikkerhed for, at de kommercielle og industrielle gevinster er så betydelige, at de berettiger sådan en lovgivning, og at der ikke, samtidig med at hindringerne for handel inden for Fællesskabet begrænses, kommer yderligere skjulte hindringer for handel med forsvarsprodukter med lande uden for EU. Jeg vil gerne have garantier fra Rådet og Kommissionen på dette punkt.

  Ioan Mircea Paşcu (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ser meget positivt på det direktiv, vi drøfter, fordi der med direktivet tages et vigtigt skridt i retning af at forenkle det bureaukrati, der er forbundet med de nationale ordninger for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.

Jeg er sikker på, at direktivet vil nå sit mål, nemlig at mindske usikkerheden forbundet med handelen med denne type produkter i Fællesskabet, samtidig med at beslutninger af denne art fortsat skal træffes nationalt.

Det vil også, om ikke direkte, bidrage til en ensretning og en standardisering af et meget uensartet marked, hvilket i den sidste ende vil bidrage til integrationen inden for forsvars-, sikkerheds- og udenrigsområdet her i EU. Problemet ligger i den praktiske anvendelse i den forstand, at de standarder, der nu indføres, ikke bør ugyldiggøres gennem undtagelser, hvilket igen ikke kan undgås fuldstændigt i betragtning af disse områders følsomhed.

Jeg vil afslutningsvis sige, at det direktiv, vi drøfter, eller rettere direktivet i dets fremtidige forbedrede form, også vil være nyttigt til at angive de grænser for yderligere integration inden for forsvars- og sikkerhedsområdet, som er acceptable for medlemsstaterne på et givent tidspunkt.

  Bogusław Liberadzki (PSE). – (PL) Hr. formand! Jeg er ikke enig i hr. Van Ordens tilgang, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Vi behandler regulering af en bestemt sektor inden for økonomien, harmonisering, forenkling af procedurerne, sammenhængende regler for virksomhederne og også regler for proceduren på de eksterne markeder. Dette er derfor også et vigtigt område for de enkelte medlemsstaters økonomi. Når landene får større frihed, giver det dem mulighed for at udnytte disse potentielle muligheder. Derudover er alt dette også vigtigt i forhold til vores position på de internationale markeder. Jeg vil gerne fremhæve, at hverken Parlamentet, som vi er medlemmer af, eller EU selv er ufølsomme over for den generelle situation i verden som helhed og i de enkelte områder. Vi er heller ikke ufølsomme over for emner, der omhandler fred og konflikter.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne komme med to korte bemærkninger.

Emner vedrørende kontrol med våbeneksport i lande uden for EU, afmilitarisering og våbenkontrol generelt kan ikke behandles i et direktiv om det indre marked. De ville kun kunne behandles, hvis vi havde en ikke bare fælles politik, men en fællesskabspolitik på udenrigs- og sikkerhedsområdet i EU – og det har vi ikke. Derfor må vi holde os til det, vi kan gøre, hvilket er min anden bemærkning.

Så længe vi i medlemsstaterne i EU anser væbnede styrker for at være nødvendige, og så længe vi mener, at vi kun kan garantere vores sikkerhed ved at opretholde – eller måske skulle vi sige ved også at opretholde – væbnede styrker, har de europæiske skatteydere ret til at forvente at få så effektiv en ydelse som muligt for deres penge. Det europæiske marked for forsvarsprodukter er ganske enkelt ineffektivt. Der spildes en ufattelig masse penge, som det ville være bedre at bruge på at købe mere moderne, mere højteknologiske våben, der ville være bedre for de væbnede styrker, og som det ville være bedre at bruge på at forbedre Europas sikkerhed. Hvis De spørger Dem selv om, hvordan det kan være, at udgifterne til det europæiske forsvar samlet set beløber sig til næsten 40 % af USA's forsvarsbudget, og at de europæiske væbnede styrkers effektivitet og ydeevne alligevel kun udgør mindre end 10 % af den amerikanske styrkes, så ser De, hvor problemet ligger. Det skyldes bl.a., at vi har dette unødvendigt komplekse og dyre system med licensudstedelse på Fællesskabets indre våbenmarked.

Ved ganske enkelt at fjerne de licenser, vi for øjeblikket stadig har, vil vi kunne spare 450 mio. EUR om året bare ved den ene handling. For den medlemsstat, som hr. Van Orden nævnte, og som i fremtiden ville kunne bruge en betydelig del af besparelserne på sit eget forsvarsbudget, var det under alle omstændigheder grund nok til at støtte Kommissionens forslag. Vi skal gøre opmærksomhed på forbedringerne på det europæiske marked for forsvarsprodukter, med andre ord på den øgede effektivitet af vores forsvar og sikkerhed – for det er det, det reelt handler om – og på begrænsningen af vores afhængighed af våben fra lande uden for Europa. Der er et direktiv, som er parallelt med dette, nemlig direktivet om offentlige forsvarskontrakter, som endnu ikke er blevet drøftet i Parlamentet. Kommissionen forelagde bevidst disse to direktiver som en pakke, fordi de to tiltag kun bliver fuldt ud effektive, hvis begge dele bliver vedtaget. Jeg beder Dem derfor afslutningsvis vedtage ikke bare det foreliggende forslag, men også det kommende forslag om offentlige forsvarskontrakter i Europa.

  Heide Rühle, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg vil også gerne gentage, at dette er et direktiv om det indre marked og ikke et direktiv om udenrigspolitik. Jeg mener, at det er en meget vigtig pointe. På det udenrigspolitiske område ville vi ganske enkelt ikke have mulighed for at vedtage et direktiv, for i sådanne sager bliver Parlamentet kun hørt, og det kan ikke deltage i en fælles beslutningstagning. Når det drejer sig om et direktiv om det indre marked, har vi fulde medbestemmelsesbeføjelser, og vi har derfor kunnet sikre gennemsigtighed i en sektor, der tidligere har været alt for mørkelagt.

Jeg vil gerne lige svare hr. Pflüger, som bragte truslen om oligopolisering på bane – for hvad er det, vi har i øjeblikket? Vi har ILO, hvor de større stater allerede arbejder sammen og har gjort overførsler mellem sig lettere. Det, vi nu gør, er at åbne op for hele det indre marked med gennemsigtige regler og med forpligtelser i forhold til medlemsstaterne og virksomhederne, og ved at gøre det modvirker vi faktisk denne oligopolisering, så Deres argument holder ikke vand.

Jeg vil også besvare det andet spørgsmål, nemlig hvad vi vil gøre for at sikre, at dette direktiv bliver gennemført, med andre ord hvordan det skal håndhæves, samt hvad vi vil gøre i forhold til undtagelser. Hvad angår gennemførelsen, skal Kommissionen regelmæssigt afgive rapport til Parlamentet, da det er tydeligt for os alle, at vi er på vej ind på ukendt territorium, og dette skridt skal også understøttes af regelmæssig kontrol og ved opbygning af tillid mellem medlemsstaterne.

Alt dette er fastlagt i direktivet. Hvad angår ændringer, insisterede udvalget på – og det er meget vigtigt, mener jeg – at der kun kan foretages ændringer med samtykke fra Kommissionen og Parlamentet, så der vil kun være undtagelser, hvis Parlamentet accepterer dem. Det giver os en forskriftsprocedure med kontrolforanstaltninger, og jeg mener, at det også er et vigtigt skridt fremad, fordi det lige nøjagtigt er det, vi ønsker at opnå, nemlig standardisering af denne sektor, tydelige, gennemsigtige regler og bedre kontrolforanstaltninger.

Som jeg ser det, kan vi opnå alt dette på grundlag af det indre marked, og vi kunne ikke opnå det på noget andet grundlag, og derfor kan jeg virkelig slet ikke forstå hr. Pflügers grundlæggende kritik.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 16. december 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Bogdan Golik (PSE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet (KOM (2007)0765).

Det skal bemærkes, at EU's medlemsstater konsekvent udelukkede overførsel af forsvarsprodukter fra den europæiske integrationsproces med de nationale lovgivningers forskellighed som begrundelse. Resultatet var, at forsvarsmarkederne ikke blev åbnet op, hvilket havde negativ indflydelse på alle EU-medlemsstaterne. En intensivering af integrations- og reformprocessen inden for våbensektoren øger imidlertid også den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks effektivitet.

Direktivets bestemmelser om forenkling af betingelserne for overførsel af forsvarsprodukter vil have positive konsekvenser, da de vil øge procedurernes gennemsigtighed ved at indføre ensartede og enklere principper for overførslen af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet. Det vil betyde bedre sikkerhed og forsyningssikkerhed, bedre konkurrenceevne for den europæiske forsvarsindustri og større tillid mellem medlemsstaterne i EU.

En overbevisende politik skal have tilstrækkelige ressourcer. Ud fra det økonomiske og operationelle synspunkt er det ønskeligt med en konsolidering af principperne for overførsel af forsvarsprodukter som led i forenklingen af betingelserne og procedurerne for udstedelse af tilladelser. Jeg støtter direktivforslaget, der harmoniserer de nationale bestemmelser på dette område. Det er et skridt i den rigtige retning. Det vil bidrage til at åbne op for medlemsstaternes markeder, styrke handelsrelationerne mellem EU og tredjelande samt gøre SMV'er i stand til at samarbejde på Fællesskabets indre marked.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) En af de primære årsager til, at størstedelen af EU-borgerne er modstandere af den såkaldte Lissabontraktat, er, at den forankrer og samtidig styrker militariseringen af EU i stedet for lade EU udvikle sig som et fuldstændig fredeligt projekt. Det er primært den europæiske venstrefløj, der har reageret kraftigt imod militariseringen af EU. Betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet (A6-0410/2008) er et typisk eksempel på militariseringen af EU. Under dække af indsmigrende og vildledende begreber som "forsvarsmateriel" eller den "europæiske forsvarsindustri" har det til formål radikalt at forenkle og styrke våbenhandel og våbenfremstilling inden for EU's rammer, samtidig med at alt dette bliver fremlagt som en økonomisk fordel for små og mellemstore virksomheder. Sådanne argumenter er uacceptable på et så alvorligt og følsomt område. Militariseringen af EU, herunder våbenfremstillingen, er en vej, som EU helt afgjort burde undgå.