Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 15. december 2008 - Strasbourg

19. Indtægtsskabende projekter for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0477/2008) af Arnaoutakis for Regionaludviklingsudvalget om forslag til Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, for så vist angår visse indtægtsskabende projekter (13874/2008 – C6-0387/2008 – 2008/0186(AVC)).

  Stavros Arnaoutakis, ordfører. − (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! De nye regler om økonomisk forvaltning i den generelle forordning (EF) nr. 1083/2006 omfatter bestemmelser om fondenes finansielle bidrag og om indtægtsskabende projekter (artikel 55), projekter, som på grund af risikoen for overfinansiering følger særlige regler for at tage højde for indtægter, når maksimumssatsen for fællesskabsstøtte beregnes. Der skal derfor defineres en metode til beregning af indtægterne fra sådanne projekter. I den foregående periode 2000-2006 blev dette princip håndhævet i praksis under anvendelse af en fast procentsats. I den nye programperiode anvendes der en mere nøjagtig og mere stringent metode på forslag fra Kommissionen, som Rådet har accepteret, når fællesskabsstøtten til indtægtsskabende projekter beregnes. Denne nye metode er baseret på en beregning af de maksimale støtteberettigede udgifter i stedet for en fast nedsættelse af medfinansieringssatsen. I perioden 2007-2013 forstås ved et indtægtsskabende projekt i henhold til artikel 55 enhver operation, som omfatter investering i infrastruktur, hvis anvendelse indebærer afgifter, der betales direkte af brugerne, eller enhver operation, der omfatter salg eller leje af jord eller bygninger eller nogen anden levering af tjenesteydelser mod betaling. En væsentlig forskel består derfor i den nye periode i, at bestemmelserne i artikel 55 ifølge definitionen i stk. [...] finder anvendelse på en lang række projekter, der opfylder betingelserne for indtægtsskabende projekter, og ikke kun på infrastrukturinvesteringer, som skaber store nettoindtægter, som det var tilfældet i perioden 2000-2006.

Det fremgår af Kommissionens uformelle høring af medlemsstaterne, at bestemmelserne i artikel 55 helt klart er uegnede til projekter, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, som primært støtter immaterielle operationer i stedet for infrastrukturprojekter. Det samme gælder mindre projekter, som gennemføres via medfinansiering fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. I forhold til disse projekter er de opfølgningsregler, der skal overholdes, såsom det faktum at indtægterne kan tages i betragtning indtil tre år efter afslutningen af det operationelle program, en uforholdsmæssig stor administrativ byrde set i sammenhæng med de forventede beløb, og de udgør en alvorlig risiko i forbindelse med gennemførelsen af programmet. Derfor har Kommissionen efter høring af medlemsstaterne fundet det nødvendigt at få godkendt en ændring af forordning (EF) nr. 1083/2006, som begrænser sig til artikel 55, stk. 5, og som udelukkende angår de to følgende punkter, nemlig at bestemmelserne i artikel 55 ikke længere skal omfatte operationer, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, og at der defineres en beløbstærskel på 1 mio. EUR for projekter, der finansieres af EFRU eller Samhørighedsfonden, således at projekter under tærsklen ikke skal være omfattet af bestemmelserne i artikel 55, hverken for så vidt angår beregningen af de maksimale støtteberettigede udgifter og opfølgningen af disse. De øvrige bestemmelser i artikel 55 ændres ikke.

Endvidere skal der, eftersom det er vigtigt at sikre fælles gennemførelsesbestemmelser for de pågældende projekter under hele programperioden, medtages en retroaktiv klausul, således at den ændrede bestemmelse træder i kraft fra den 1. august 2006. Denne tekniske ændring vil forenkle forvaltningen af indtægtsskabende projekter mest muligt ved at mindske den administrative byrde i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen vedtog den 15. november udkastet til revision af artikel 55 i den generelle forordning om strukturfondene, som gælder betingelserne for at tage højde for indtægtsskabende projekter inden for rammerne af programmet for samhørighedspolitikken. Årsagen til ændringen var at forenkle de administrative procedurer. Den første rigtige operation, der blev udført i henhold til artikel 55, viste, at der var alvorlige vanskeligheder med en effektiv gennemførelse. De vanskeligheder, som medlemsstaterne indrapporterede, viste, at der manglede proportionalitet i håndhævelsen af procedurerne til fastsættelse af det maksimale støtteberettigede beløb i den såkaldte finansieringskløft og i forbindelse med opfølgning af projekterne.

Målet med ændringen af den pågældende forordning er at fritage alle operationer, som medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, samt små projekter med samlede omkostninger på mindre end 1 mio. EUR, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, fra bestemmelserne i artikel 55. Beslutningen om at indføre et loft på 1 mio. EUR opstod på baggrund af indledende undersøgelser og havde til formål at bevare den generelle karakter i artikel 55.

Vi håber, at vi takket være denne forenkling, som udgør en form for de minimis-klausul, vil kunne fremme forvaltningen af fondene til gavn for medlemsstaterne og deres regioner, særligt i forhold til de mest innovative operationer på områder såsom forskning og støtte til vedvarende energikilder osv.

Det var ikke desto mindre vigtigt at undgå retsusikkerhed, hvilket i urimelig grad ville have forsinket finansieringsprocessen. Usikkerheden kunne have fået projektledere til at afbryde igangværende operationelle programmer, hvilket for enhver pris måtte undgås.

I lyset af dette besluttede Kommissionen sig for kun at foreslå én ændring af teknisk karakter. Det var en god beslutning, for vi gennemførte revisionsprocessen på kun tre måneder, takket være indsatsen fra Rådet og Parlamentets Regionaludviklingsudvalg og Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. På vegne af Kommissionen vil jeg gerne udtrykke min oprigtige tak til Deres ordfører, hr. Arnaoutakis. Takket være vores produktive samarbejde håber jeg på at opnå enighed med Parlamentet, så det bliver muligt at afslutte revisionen inden årets udgang. Dette ville gøre det muligt for forvaltningsmyndighederne at fortsætte deres arbejde, hvilket er et presserende aspekt i forbindelse med forenklingen.

Revisionen af artikel 55 har også dokumenteret kvaliteten af det arbejde, der foretages i samarbejde med Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, hvilket styrker den politiske samhørighed. Dette samarbejde er aldrig blevet svækket. Beviset på dette er, at vi inden for rammerne af planen om at bidrage til europæisk økonomisk genopretning er gået sammen med kommissær Hübner om en forslag om tre nye grundlæggende ændringer af forordningerne om strukturfondene. Disse ændringer vil også blive drøftet.

  Jan Olbrycht, for PPE-DE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Denne forordning er i det væsentlige meget kort og præcis. Den er imidlertid af stor betydning. Dens betydning hænger sammen med ændringens kontekst.

For det første viser de europæiske institutioner gennem denne ændring, at de er i stand til at reagere fleksibelt på de vanskeligheder, som opstår i gennemførelsen af en bestemt politik. En villighed til virkelig at forenkle og fremme procedurerne for støttemodtagerne viser, at Kommissionen sammen med Parlamentet og Rådet virkelig er klar til at tilpasse bestemmelser til de gældende forhold.

For det andet er denne forordning også vigtig, idet den indebærer ændring af en forordning i programperioden. Det er særlig vigtigt, fordi det ikke er den sidste ændring, og forløbet af forhandlingerne om ændring af denne forordning vil have meget stor betydning for udarbejdelsen af en ændringspakke i forbindelse med krisen.

For det tredje er Kommissionen gentagne gange blevet kritiseret for den måde, hvorpå den overvåger fordelingen af ressourcer. Revisionsrettens kritik angik primært alt for komplicerede procedurer.

Denne forordning viser, at der er behov for modig og resolut handling for at forbedre effektiviteten og vise, at det er muligt at fordele europæiske midler på en hurtig og effektiv måde.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær! Som min kollega, hr. Olbrycht, lige har sagt, er dette først og fremmest en forenkling – det håber vi i hvert fald. Det er uden tvivl optakten til jul, som inspirerer os til at gøre disse fremskridt, at give europæerne denne gave.

Som hr. Olbrycht lige sagde, håber vi imidlertid frem for alt, at denne gave ikke er den eneste af sin slags, og at vi næste år i marts skal afsige vores dom over genopretningsplanen, så vi i lyset af finanskrisen har flere produktive initiativer, når vi skal se frem mod en europæisk genopretning.

I de forslag, som vi skal stemme om i marts, er vi overbevist om, at Kommissionen vil foreslå os nye forenklingsværktøjer, særligt i forhold til vores "mindre spillere", i forhold til vores SMV'er. Det er absolut afgørende, for hvis de politikker, som vi drøfter, og som vi har arbejdet på i måneder og år, virkelig skal være effektive, må afskrækkende administrative aspekter ikke komme på tværs af denne vilje, denne dynamik, vi ønsker.

Hr. kommissær! De fremhævede netop nu det gode arbejde, som særligt Parlamentets Regionaludviklingsudvalg har udført. De ved, at vi, de andre parlamentsmedlemmer, er meget ivrige efter at samarbejde med Kommissionen. Derfor vil jeg gerne endnu engang understrege, at vi håber på at opnå afgørende fremskridt i retning af nye forenklinger i det kommende år.

Men bortset fra det arbejde, som vi udfører, er det vores ønske, at medlemsstaterne på europæisk niveau – særligt gennem Dem, i Kommissionen – tager deres del af ansvaret. Vi ved alle, at det bl.a. i forhold til fondene EFRU og ESF og fondene under den fælles landbrugspolitik er medlemsstaterne, som tilføjer ekstra kompleksitet til vores egen europæiske administrative kompleksitet.

Gennem vores handling og vores forhandling her i aften håber vi ikke alene, at EU's initiativ vil føre til handling på EU-niveau, men også at vi bliver hørt af medlemsstaterne, og at de også gør en klar indsats for at opnå en forenkling.

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! I det væsentlige er Parlamentets forslag til beslutning, som vi drøfter i dag, af formel og teknisk karakter. Ikke desto mindre angår det vigtige emner i forhold til anvendelsen af EU-støtte. Forslaget til forordning omhandler artikel 55 i Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Den nuværende formulering af stk. 5, som omtaler et beløb på 200 000 EUR som de maksimale omkostninger til opfølgningsproceduren, erstattes med en tekst, hvorved bestemmelserne vedrørende indtægtsskabende projekter kun skal gælde for operationer, som finansieres af Den Europæiske Regionaludviklingsfond eller Samhørighedsfonden, hvis deres omkostninger ikke overstiger 1 mio. EUR.

Med dette in mente vil jeg gerne stille følgende spørgsmål. Er det beløb, der nævnes, tilstrækkeligt? Er det ikke for højt eller for lavt? Jeg er sikker på, at dette kan være en måde, hvorpå man kan undgå unødvendige bureaukratiske byrder i forhold til en stor gruppe mindre operationer. Det burde føre til en mere operationel forvaltning af projekterne, der ofte involverer lokale myndigheder og omhandler f.eks. miljøbeskyttelse, innovation og energi. Jeg kan eksempelvis nævne, at vi i Polen har over hundrede forskellige typer institutioner, der forvalter anvendelsen af EU-midler. Effektiv anvendelse af denne støtte afhænger af, at sådanne institutioner fungerer effektivt.

Jeg regner også med, at gennemførelsen af dette initiativ vil føre til yderligere forenklinger i fremtiden, sådan som kommissæren så venligt antydede. På vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa vil jeg gerne udtrykke vores påskønnelse af denne kreative tilgang til bestemmelserne, som gør det muligt for EU-ressourcerne at blive brugt så rationelt som muligt.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). – (NL) Hr. formand, hr. kommissær! Hr. Arnaoutakis forslag illustrerer tydeligt, at forenkling er mulig, og det er noget, som Parlamentet har efterspurgt ved mange lejligheder. Det tager også i en række tilfælde meget lang tid at få projekter afsluttet i medlemsstaterne, og for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er dette et godt eksempel på effektiv forenkling.

Denne gang kom ønsket om ændringer fra medlemsstaterne og fra Kommissionen, men der kan gøres mere. Jeg ved tilfældigvis, at der er blevet oprettet en arbejdsgruppe af regioner og byer i Regionsudvalget, der har til opgave at identificere og tackle disse flaskehalse, og som sigter mod at stille forslag med dette formål. Jeg synes, at vi bør udnytte disse erfaringer og samle op på yderligere ændringer i 2009.

Endvidere har Kommissionen fremlagt hele pakken, herunder den økonomiske genopretningsplan, og i den forbindelse kan midlerne bl.a. bruges hurtigere. I denne uge har vi her i Parlamentet drøftet Haug-betænkningen inden for rammerne af budgettet, og heri udtrykkes der ønske om at fortsætte med at arbejde på denne måde samt at fremskynde arbejdet, mens andre kontrol- og forvaltningsmæssige aspekter undersøges.

Endelig vil jeg gerne kort nævne et emne, som også blev bragt på bane af hr. Beaupuy. Medlemsstaterne kan gøre en forfærdelig masse ved f.eks. at udfærdige den økonomiske forvaltningserklæring eller tage politisk ansvar for anvendelsen af midlerne. Vi ville således kunne forenkle procedurerne yderligere i vores beslutninger. Der er et stort ønske om forandring lokalt. I lyset af næste års valg bør vi bestemt kunne sige, at Europa faktisk udretter gode ting, men det bør også gøre dem ordentligt. Medlemsstaternes erklæringer er et skridt i den retning.

  Gábor Harangozó (PSE). – (HU) Hr. formand! Formålet med forordningerne om anvendelsen af EU-støtte er at sikre, at disse midler anvendes på den bedst mulige måde og tildeles på de mest relevante steder. Midlerne skal med andre ord ikke bare bruges, men skal bruges på reelle indtægtsskabende investeringer. Vi indfører imidlertid ofte et system af forordninger til dette formål, der er så bureaukratisk, at det i højere grad er en hindring for effektiv anvendelse og repræsenterer en unødvendig byrde for såvel virksomhederne som administrationen.

Strømliningen af indtægtsskabende forordninger slår to fluer med ét smæk. Et større antal små og mellemstore virksomheder kan få lettere adgang til EU-midler med henblik på økonomisk stimulering, mens administrationen hurtigere og enklere kan fastslå, om disse midler bliver anvendt ordentligt. Vi må stole på vores iværksættere, dem, der holder hjulene i gang. Vi kan kun komme gennem denne krise, hvis vi går sammen og hjælper hinanden. Jeg støtter forslaget, og samtidig beder jeg Kommissionen om at fortsætte den samme kurs med at luge ud i unødvendige administrative hindringer i hjælpeprogrammet. Jeg håber inderligt, at dette indledende program vil blive fulgt af andre lige så fornuftige initiativer.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne sætte fokus på fire emner i forhandlingen om ændringer af Rådets forordninger om strukturfondene.

For det første er de retlige bestemmelser, der gælder for at opnå økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond, ofte så komplicerede, at de afholder potentielle støttemodtagere fra at ansøge om disse ressourcer. Ovennævnte retlige bestemmelser kan også hindre projektgennemførelse og -bogføring.

For det andet er det derfor helt relevant, at Kommissionen har stillet forslag om at ændre artikel 55 i forordningen. En af konsekvenserne af denne ændring vil være at fritage indtægtsskabende projekter, som finansieres af Samhørighedsfonden, fra anvendelsesområdet for artikel 55. Denne ændring skal fremme gennemførelsen af foranstaltninger såsom projekter, der er rettet mod f.eks. social integration eller levering af plejeydelser.

For det tredje vil anvendelsesområdet for artikel 5 i forordningen også blive begrænset i forhold til små projekter, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, hvad angår beregning af den maksimale støtteberettigede udgift samt opfølgningen af disse projekter. Derudover vil alle disse foranstaltninger gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. august 2006.

For det fjerde er alle disse forslag et positivt eksempel på, hvordan bestemmelser vedrørende strukturfondene kan forenkles effektivt, således at de kan anvendes mere formålstjenligt. Efter min opfattelse tjener dette ikke alene støttemodtagernes interesser, men det gavner også alle EU's borgere.

  Jan Březina (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Den lov, vi drøfter, behandler problemet med indtægtsskabende projekter. Dette problem har direkte indflydelse på mange ansøgere, der modtager midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond. Den nuværende lovgivning har indført en betydelig administrativ byrde og har også skabt en situation med retsusikkerhed, da den tillader, at indtægter kan tages i betragtning indtil tre år efter afslutningen af et operationelt program. Hvis indtægterne overstiger et angivet minimumsniveau, er der risiko for, at ansøgeren og i den sidste ende staten også skal tilbagebetale midlerne.

Jeg mener bestemt ikke, at sådan en ufleksibel tilgang hører hjemme her, særligt ikke i forbindelse med små projekter og projekter, som finansieres af Den Europæiske Socialfond. Særligt hvad angår den anden projektkategori, er der ingen indtægter af kommerciel karakter, kun de lokale myndigheders og ngo'ers indtægter i form af administrative gebyrer eller lignende. Da disse indtægter efterfølgende tjener til at gennemføre målsætninger, som er i offentlighedens interesse, giver det ikke mening at tilbagebetale dem til EU.

Efter min mening er det vores opgave at forenkle proceduren for tildeling af midler under strukturfondene, samtidig med at vi naturligvis opretholder den kontrol, der er afgørende for at føre tilsyn med, at EU's finanser håndteres på en gennemskuelig måde. Jeg glæder mig derfor over beslutningen om at fritage projekter, som finansieres af Den Europæiske Socialfond, fra mekanismen til opfølgning på indtægter og beslutningen om at hæve omkostningsgrænsen fra 200 000 EUR til 1 mio. EUR i forbindelse med projekter fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Dette skridt vil uden tvivl forenkle administrationen og sikre en mere effektiv gennemførelse af disse projekter.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Hr. formand! Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden er instrumenter, som medlemsstaterne har fået stillet til rådighed med det formål at støtte den økonomiske udvikling af forskellige europæiske regioner. Der er imidlertid en opfattelse af, at anvendelsen af disse finansielle instrumenter indebærer en masse bureaukrati.

I perioden 2007–2013 anvendes der en metode, der er baseret på at beregne de maksimalt støtteberettigede udgifter i stedet for en tvungen nedsættelse af medfinansieringssatsen. Formålet med forslaget om ændring af forordningen er at erstatte den ordning, som er baseret på forholdsmæssighed ved opfølgningen af operationer på under 200 000 EUR, således at bestemmelserne i artikel 55 ikke finder anvendelse på operationer, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, og operationer, som medfinansieres Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden, hvis samlede omkostninger beløber sig til mindre end 1 000 000 EUR. Håndhævelsen af denne ændring med tilbagevirkende kraft forenkler forvaltningen af medfinansierede operationer fra strukturfondene, både i forhold til beregningen af de maksimale støtteberettigede udgifter og i forhold til opfølgning.

En reduktion af den uforholdsmæssigt store administrative byrde vil særligt gavne SMV'er, som forvalter projekter inden for områderne miljø, social integration, forskning, innovation eller energi.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). – (PL) Hr. formand! Hvad angår små projekter, som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, samt operationer, der medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, udgør de nuværende opfølgningsmekanismer uden tvivl en unødvendig administrativ byrde, som er uforholdsmæssig i forhold til de beløb, der er involveret, samt en betydelig risikofaktor i forhold til gennemførelsen af disse programmer. I henhold til opfølgningsmekanismerne kan indtægter tages i betragtning helt op til tre år efter afslutningen af programmet.

Kommissionen har derfor ganske korrekt anerkendt, at det er nødvendigt og vigtigt at vedtage ændringer af artikel 55, stk. 5, i forordning 1083/2006. Formålet med disse ændringer er at opnå en effektiv forenkling af de eksisterende bestemmelser vedrørende strukturfondene, hvilket er i borgernes interesse. Ændringerne vil gælde på vigtige områder såsom miljø, social inddragelse, forskning, konkurrenceevne og energi.

Jeg vil gerne sige, at der også bliver gjort en stor indsats i Polen i forbindelse med den nuværende finansielle og økonomiske krise for at sikre, at strukturfondene kan udnyttes så tidligt som muligt. Målet er at sikre, at midlerne kan tildeles så hurtigt som muligt. Særligt for de nye medlemsstater er det én potentiel måde at imødegå den økonomiske krise på. Strukturfondene skal udnyttes hurtigt og effektivt.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Jeg og mange små iværksættere vil gerne udtrykke vores påskønnelse af den måde, hvorpå Kommissionen har reageret med uventet hurtighed, energi og målbevidsthed på forslagene fra både medlemsstater og parlamentsmedlemmer ved at forelægge denne ekstra bestemmelse til forordning 1083. Forenklingen af denne lov og dens anvendelse med tilbagevirkende kraft er frem for alt godt nyt for det store flertal af små firmaer med projekter til en værdi af op til 1 mio. EUR, som kan bidrage med en betydelig merværdi i forhold til den europæiske konkurrenceevne og specielt i forhold til beskæftigelsen. Jeg opfatter Kommissionens fleksible tilgang som et varsel om mere godt nyt vedrørende afbureaukratiseringen af de komplekse processer, der gælder for opfølgning på små projekter.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Dem for denne forhandling. Jeg synes, at argumenterne til støtte for forslaget er kommet fra mange sider. Jeg har ikke noget at tilføje dertil. Der blev imidlertid stillet et spørgsmål vedrørende metoden til fastsættelse af beløbet på 1 mio. Lad mig derfor meget kort kommentere dette. For det første havde vi erfaringerne fra den foregående periode, og for det andet var det en relativt stor udfordring at skulle forenkle systemet uden at forstyrre dets overordnede balance. Derfor blev idéen om en bestemt grænse bragt på bane, og samtidig foretog Kommissionen en undersøgelse af disse spørgsmål. På grundlag af disse idéer samt henstillingerne af 3. juli 2008 fra arbejdsgruppen om strukturelle aktiviteter angav Kommissionen i forslaget et beløb, der, som jeg har opfattet det i forhandlingen, generelt opfattes som acceptabelt.

  Stavros Arnaoutakis, ordfører. − (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Forenkling af procedurer og sikring af, at mekanismerne er fleksible, er ekstremt vigtigt i denne alvorlige finanskrise. Samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle. Ændringen af artikel 55 er et godt eksempel på et fremragende samarbejde mellem EU's institutioner. Derfor vil jeg gerne rette en særlig tak til kommissær Hübner og formanden for Parlamentet for at godkende forslaget, så det kan stemmes igennem inden udgangen af året. Som et parlamentsmedlem sagde, er denne beslutning en julegave.

Forenkling vil virke positivt på de europæiske borgere, og i aften sender vi et signal om, at vi kan ændre nogle forordninger til gavn for de europæiske borgere. Denne direkte ændringsmetode skal benyttes igen i fremtiden, da det har vist sig, at bureaukratiske procedurer gør det vanskeligt at gennemføre projekter. Jeg er sikker på, at de nye bestemmelser vil bidrage til at forbedre håndhævelsen af prioriteterne i samhørighedspolitikken.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 16. december 2008.