Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 15. december 2008 - Strasbourg

20. Turismens indvirkning på kystområder (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er en kort forelæggelse af betænkning (A6-0442/2008) af Madeira for Regionaludviklingsudvalget om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder (2008/2132(INI)).

  Jamila Madeira , ordfører. – (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er meget glad for at stå her, så jeg kan redegøre for det bidrag, som alle har ydet til denne initiativbetænkning. Jeg og alle dem, der har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning, mener, at det er tydeligt, at vi har gjort vores fodarbejde. Jeg vil gerne takke alle, særligt skyggeordførerne fra de forskellige politiske grupper, som har gjort en ihærdig indsats for at opnå bæredygtige kompromiser, regionaludviklingspersonalet, der altid er parat til at hjælpe, ikke mindst Miguel Tell Cremades og Elisa Daffarra, personalet i Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, Lila og Petrus, samt Kommissionen. Sidstnævnte, der som altid er repræsenteret af de forskellige generaldirektorater, som sådan en omfattende betænkning involverer, overvågede hele tiden vores arbejde nøje og har gjort en ihærdig indsats for at sikre et vellykket resultat. Jeg vil også gerne rette min oprigtige tak til hele mit kontor, særligt Joana Benzinho, for at bidrage til en mere harmonisk og struktureret udvikling af kystområderne og af turismen i EU.

I EU's 27 medlemsstater er der over 89 000 km kystlinje. Dette giver en lang række meget specifikke kendetegn, som afhængigt af lokaliteten er præget af kosmopolitisme, såsom i storbyerne Lissabon, København eller Stockholm, eller af vanskelighederne ved at være et perifert eller afsidesliggende område, såsom Algarve, Liguria, De Kanariske Øer eller Madeira, som kæmper for at bevare forbindelsen med de store byer eller lider under øget ørkendannelse. På den ene eller anden måde identificerer de sig alle med begreberne kystlinje og kystområder og oplever på daglig basis de fordele og ulemper, der er forbundet hermed.

Ifølge tilgængelige data vil ca. 75 % af verdens befolkning i 2010 være bosat i kystområder. I betragtning af forbindelserne og relationerne mellem disse definerer vi disse områder som de første 50 km i en lige linje fra kystlinjen og ind i landet. Dette er områder og ikke smalle kyststrækninger. Det er tvingende nødvendigt at anvende en integreret tilgang til disse områder i lighed med vores forfædre. Det er her, en hel befolkning synker ned i jagten på muligheder og økonomiske synergier og i mange tilfælde med den ene forventning, at disse vil have turisme som omdrejningspunkt. Derfor blev vi optaget af det klare behov for en pragmatisk integreret tilgang til turismens indvirkning på kystområder, og det fik os til at påbegynde arbejdet.

I den nuværende finanskrise, hvor det bliver stadig sværere at få bugt med den afsmittende virkning på realøkonomien, forekommer turismen at være en sektor med et meget stort potentiale, der kan blive alvorlig påvirket, enten direkte eller indirekte. I disse områder, hvor udviklingen er helt eller stærkt afhængig af turisme, er virksomhederne truede, og disse områder står over for en usikker fremtid, særligt eftersom turisme ikke er et af EU's kompetenceområder. Der kan og skal imidlertid vedtages integrerede foranstaltninger, og den ånd, der præger Lissabontraktaten, afspejler denne idé. Men at vente indtil traktaten træder i kraft, før vi handler, ville være det samme som at vente på, hvornår vi kan græde over spildt mælk.

Turismen, som den ser ud for øjeblikket, og disse områders skrøbelige situation fordrer, at vi handler straks og effektivt. Det, at disse områder er strukturelt afhængige af turisme som jobskaber, om end det ofte drejer sig om sæsonarbejde, og at der ofte er tale om intensivt arbejde, kan ikke forglemmes i forbindelse med presset på byområderne og arbejdsløsheden. Denne betænkning, som vi nu fremlægger for Dem, var allerede meget relevant og presserende, da Regionaludviklingsudvalget besluttede sig for at udarbejde den. Nu er den blevet en prioritet for Kommissionen og Rådet. Vi må prioritere de utallige initiativer, som er indeholdt i denne betænkning, sammen med dem, som allerede er udarbejdet af andre institutioner, som den udtrykkeligt støtter, på linje med de foranstaltninger, der er indeholdt i Kommissionens nødplan. Blandt disse vil jeg gerne fremhæve gennemgangen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, hvor der helt klart skal tages fat på spørgsmål af interesse for denne sektor, og de konsekvenser, den lider under i øjeblikket.

Det er afgørende at sikre udviklingen af nye segmenter af økonomien i disse kystområder for derigennem at sikre social og miljømæssig bæredygtighed og fremme reel integration af de forskellige sektorpolitikker såsom for havene, transport, energi, allerede eksisterende samhørighedsinstrumenter, den nye politik om kvalitetsprodukter, der indgår i revisionen af den fælles landbrugspolitik som beskrevet i betænkningen om sundhedstjekket, og nye turistprodukter i disse kystområder, idet der tages højde for deres afgørende bidrag til den europæiske økonomi. Der skal så hurtigt som muligt anlægges et holistisk syn på denne politik i EU.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi kun kan sikre, at vi får en bæredygtig turisme med en reel fremtid i kystområderne i EU, gennem tydelig integration af disse instrumenter samt hurtig og effektiv handling, der omfatter alle interessenter på stedet.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Madeira, for betænkningen og lykønske hende med kvaliteten og betydningen af hendes arbejde. Kystområderne er nemlig meget vigtige for EU, da en væsentlig del af de økonomiske aktiviteter er koncentreret i disse områder.

Betænkningen kommer derudover hele vejen rundt om turisme i kystområderne, da den omfatter emner såsom hav- og kystmiljø, skibstransport, beskæftigelse i kystområderne, støtte til små og mellemstore virksomheder og støtte til fiskeri. Den bekræfter behovet for en stærk og integreret havpolitik for EU, hvilket Kommissionen har arbejdet på siden 2005, som understreger forbindelserne mellem regionalpolitik, territorial samhørighed og havpolitik.

For at give denne politik en konkret form vedtog Kommissionen i oktober 2007 handlingsplanen for en integreret havpolitik, som gradvist finder anvendelse. Nogle af de skridt, som Kommissionen for øjeblikket er ved at tage, er en direkte reaktion på de problemer og krav, der udtrykkes i betænkningen, særligt:

1) På baggrund af kravene om fuld gennemsigtighed i finansieringen til kystområderne vil der senest i efteråret 2009 blive oprettet en database over de projekter, som støttes med forskellige fællesskabsmidler. I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at denne databases kvalitet og fuldstændighed vil afhænge af, hvor parate områderne er til at give de relevante oplysninger.

2) Styrkelse af det tværregionale samarbejde inden for turisme i kystområderne. Programmet INTERREG IVC muliggør oprettelsen af et regionsnetværk i forbindelse med de 30 prioriterede emner, hvoraf to angår maritime anliggender, herunder turisme. Jeg kan oplyse Dem om, at der er blevet udsendt endnu en opfordring til at fremlægge forslag inden for rammerne af IVC-programmet frem til midten af januar 2009. Jeg opfordrer kystområderne til at indsende projekter med henblik på oprettelse af netværk, som har til formål at sikre indsendelse og gennemførelse af veldokumenterede procedurer inden for rammerne af kystområderne.

Jeg er glad for at kunne sige, at den gunstige virkning af EU's samhørighedspolitik på udviklingen i kystområderne tydeligt anerkendes i betænkningen. Programperioden 2007-2013 giver disse områder mange reelle muligheder og sikrer en ramme for den tekniske og økonomiske støtte fra EU til deres udviklingsplaner. Takket være den aktuelle definition af samhørighedspolitikken kan kystområderne investere i udviklingen af deres kystlinjer og øer, da politikken prioriterer investeringer i havne, maritim forskning, energi, der er opnået fra kystnære kilder, maritim kultur- og naturarv og naturligvis kystturisme. Uden for højsæsonen kan særligt turisme bidrage til at kompensere for de lavere niveauer lokalt for fiskeri, landbrug, industri og transport.

Jeg vil imidlertid gerne nævne, at det er op til kystområderne at vælge de bedste projekter for derigennem at forbedre konkurrenceevnen i deres økonomi og støtte bæredygtig turisme på lokalt niveau. Jeg vil gerne nævne, at Kommissionen tager yderst konkrete skridt med det formål at mindske aktiviteternes sæsonbetonede karakter inden for turisme, såsom pilotprojektet "fremtrædende europæiske rejsemål" (EDEN). Et af formålene med dette initiativ er at bidrage til at skabe en mere regelmæssig strøm af turister og lede dem hen til utraditionelle destinationer med det formål at støtte alle europæiske lande og områder.

Lad mig afslutningsvis takke ordføreren for det gode arbejde, hun har udført med betænkningen, samt bemærke, at turisme har en positiv indvirkning på kystområder, forudsat at den kontrolleres ordentligt ud fra et bæredygtighedsperspektiv.

I den sammenhæng er jeg glad for at kunne fortælle Dem, at Kommissionen på grundlag af den interesse, der er udtrykt i fru Madeiras betænkning, vil kunne arrangere drøftelser om emner vedrørende turisme i kystområder inden for rammerne af konferencen til markering af den europæiske havdag, som vil finde sted den 19. og 20. maj 2009. Lad mig benytte denne lejlighed til at opfordre parlamentsmedlemmerne til at deltage i spredningen af aktiviteter i forbindelse med den europæiske havdag 2009, som Kommissionen fuldt ud støtter.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 16. december 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) En betydelig del af den europæiske befolkning bor i de kystnære områder. De fleste gør sig ikke klart, at det europæiske fastland har en kyststrækning på næsten 90 000 km. Udviklingen af bæredygtig turisme modsat sæsonbetinget turisme skal opmuntres. Det er kun via produktdiversificering og alternative former for turisme såsom sprog-, erhvervs- og konferencerejser, kulturel og medicinsk turisme, sports- og landbrugsturisme samt turisme relateret til havet, at dette kan opnås.

Det er imidlertid stadig en prioritet at fremme traditionel kystturisme. I mit land forsøger vi at øge størrelsen og antallet af sandstrande. Desværre er det til dato blevet grebet an på en amatøragtig måde. Det at hælde sand ud på eksisterende strande eller lave nye sandstrande uden at påtage sig de nødvendige infrastrukturarbejder er bare spild af ressourcer. Der er blevet udvidet og lavet sandstrande i mange andre lande og områder i årevis. Forskellen er, at det blev grebet an ved først at sørge for de nødvendige infrastrukturarbejder til at ophobe sand naturligt og forhindre det i at erodere. Og i denne sammenhæng er et yderligere vigtigt aspekt, som virker til at mangle i forhold til de nuværende forslag vedrørende Maltas største sandstrand l-Ghadira, respekt og hensyntagen til nærmiljøet.

  Rumiana Jeleva (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Det er et velkendt faktum, at økonomien i mange af EU's kystområder er yderst afhængig af turisme. For at sikre, at de fremtidige generationer også kan nyde vores smukke strande og kystegne, skal vi imidlertid skride til handling. Vores kystområders bæredygtighed og fremtid giver ikke sig selv, og miljøforringelser og forkert planlægning forårsager alvorlig skade i kystområderne. Vi skal undgå overdrevent byggeri af huse og hoteller og sikre, at den slags byggeri går hånd i hånd med en forbedring af infrastrukturen, særligt hvad angår kloak- og affaldshåndteringssystemer. Vi skal ganske enkelt gøre vores yderste for at bevare og beskytte kystområderne. En mulighed er at fremme programmer med fokus på økoturisme og indføre et bedre system for udveksling af bedste praksis mellem kystområderne. En ting, der står klart, er, at vi skal forhindre miljøforurening. Jeg er særlig bekymret for olieraffinaderier og lignende faciliteter, som udgør en alvorlig risiko for vores kystområder. Jeg opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at sikre, at sådanne faciliteter er udstyret med de nyeste teknologier og ikke udgør en miljømæssig fare for de skrøbelige økosystemer i vores kystområder.

  Maria Petre (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Turismens indvirkning på kystområder er vigtig set ud fra et territorialt og økonomisk perspektiv samt i forhold til social samhørighed, et faktum, som midtvejsrevisionen af budgettet for 2007-2013 vil tage højde for.

Rumænien har et betydeligt kystområde mod Sortehavet ligesom Bulgarien, Ukraine og Tyrkiet.

Med denne virkelighed som udgangspunkt samt det faktum, at de floder, der munder ud i havet også bør tages i betragtning, har vi behov for en integreret national turismeplan, som er udformet specielt til denne type område, for at opfylde målsætningerne om både bæredygtig turisme og bedre livskvalitet på lokalt niveau.

De rumænske myndigheder vil sammen med de regionale og lokale myndigheder prioritere anvendelsen af strukturfondene til udvikling af bæredygtig turisme i kystområdet ved Sortehavet. Samarbejde og synergi på regionalt niveau er fuldstændig afgørende for dette, og dette samarbejde omfatter anvendelse af EU's politiske instrumenter.

Det er nødvendigt med en integreret tilgang som en del af Fællesskabets politikker om samhørighed, transport, energi, social velfærd, sundhed, landbrug, hav og fiskeri, men frem for alt om miljø for derigennem at skabe synergi og undgå modstridende foranstaltninger.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE), skriftlig. – (RO) Turisme udgør et stort potentiale for social og økonomisk udvikling samt for social og territorial samhørighed. Vi skal tænke på de særlige geografiske træk i kystområderne. Deres udvikling afhænger i betydelig grad af de indtægter, der opnås ved de aktiviteter, som er forbundet med at være tæt på hav, flodmunding eller delta, samt fra turisme, fiskeri og transport.

Generelt er kystområderne kun tilgængelige, hvis der findes en effektiv, moderne infrastruktur. Jeg mener, at det er vigtigt for medlemsstaterne at udarbejde specifikke strategier og iværksætte konkrete initiativer for at udvikle turismen i kystområderne, samtidig med at der tages højde for det omgivende miljøs særlige karakter med henblik på at beskytte det.

Medlemsstaterne skal diversificere deres turistmæssige tjenesteydelser i forhold til hvert enkelt områdes særlige træk (kultur, sport, badested, historie) for at mindske den sæsonbetonede turismes negative konsekvenser.

Jeg vil anbefale, at medlemsstaterne for at udvikle turismen ikke kun anvender strukturfondene til regional udvikling, men også til at opnå en bedre økonomisk konkurrenceevne samt fornyelse.