Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2129(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0461/2008

Indgivne tekster :

A6-0461/2008

Forhandlinger :

PV 15/12/2008 - 21
CRE 15/12/2008 - 21

Afstemninger :

PV 16/12/2008 - 3.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0598

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Mandag den 15. december 2008 - Strasbourg EUT-udgave

21. Mediekendskab i en digital verden (kortfattet forelæggelse)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. Næste punkt på dagsordenen er en kort forelæggelse af betænkning (A6-0461/2008) af Prets for Kultur- og Uddannelsesudvalget om mediekendskab i en digital verden (2008/2129(INI)).

 
  
MPphoto
 

  Christa Prets, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! På dette sene tidspunkt er medierne ikke længere til stede, men mediekendskab er stadig nødvendigt!

Hvad er mediekendskab, og hvorfor er det så vigtigt, at vi fokuserer mere på det? Den digitale udvikling, de nye teknologier og informationsteknologier har faktisk allerede overhalet os rent udviklingsmæssigt, og vi sakker faktisk bagud i forhold til vores håndtering af dem og den måde, som vi lærer og underviser på. Mediekendskab er ensbetydende med at være i stand til at udnytte medierne, at forstå og foretage en kritisk vurdering af de forskellige aspekter ved medier og medieindhold samt selv at kommunikere i forskellig sammenhæng.

Ud over de pædagogiske elementer spiller også udstyringen med og adgangen til ny teknologi en helt afgørende rolle, og i den henseende er der store forskelle, f.eks. mellem de forskellige medlemsstater i EU og mellem land og by. Der skal stadig foretages mange investeringer på dette område. Derfor kan mediekendskab også i bredere forstand forstås som adgang til nye informationsteknologier og kritisk håndtering af disses indhold. Alle mediebrugere er målgrupper – uanset om de er unge eller gamle. Målsætningen er at sikre, at vi er i stand til at foretage en kritisk analyse. På den baggrund fastsætter vi tre målsætninger, nemlig sikring af adgang til informations- og kommunikationsteknologier, analyse og kritisk håndtering af medieindhold og mediekultur samt selvstændig vurdering og egen produktion af medietekster og sikker omgang med teknologierne.

Mediekendskab skal blive en nøglekompetence – hvilket vil sige, at det skal blive en del af både læreruddannelsen og undervisningen i skolerne. Mediekendskab bør indgå som en del af læreruddannelsen, så lærerne selv kan lære det og kan undervise i det. Vi anbefaler i den forbindelse også, at de mediepædagogiske moduler konstant opdateres for dermed at sikre løbende uddannelse på dette område.

I skolerne skal mediekendskab indgå som en integreret del af skoleskemaet på alle undervisningstrin. Vi befinder os nu på det stadie, hvor de fleste børn lærer hinanden, hvordan man interagerer med medierne og de nye teknologier, men der mangler desværre stadig viden om oplyst interaktion og frem for alt om konsekvenserne af at udnytte medierne.

Der skal også træffes foranstaltninger for de ældre, og mediekendskab skal blive en indarbejdet og integreret del af "livslang læring", da det er vigtigt for særligt de ældre at kunne følge med teknologien for at forblive uafhængige og for at kunne fortsætte med at tage del i samfundslivet i længere tid.

Men alle de fremskridt, der følger med denne teknologi, har naturligvis bivirkninger ligesom alt andet i livet. Derfor mener jeg, at det også er oversete farer lige nu, særligt i forhold til de konsekvenser, der følger af at børn kommunikerer med andre på denne nye måde – uanset om det er via blogs eller andet. Når de gør dette, skal de – ligesom enhver voksen – være klar over, at alt på internettet kan hentes på et hvilket som helst tidspunkt. Når jeg lægger mine personlige oplysninger ud på internettet, gør jeg dem tilgængelige for alle, og det betyder, at en hvilken som helst person derude kan bruge mine eller en anden persons oplysninger til at danne sig et billede af min personlighed, hvilket kan have betydning for de CV'er eller ansøgninger, som jeg måtte lave, og det kunne have helt afgørende indvirkning på mit fremtidige arbejdsliv.

Den situation, som vi burde have, og som vi sigter efter at opnå, er en situation, hvor vi udnytter medierne på en kompetent måde, men hvor vi ikke selv bliver udnyttet, og det er det, vi skal arbejde frem imod.

 
  
MPphoto
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Kommissionen glæder sig meget over Parlamentets betænkning om mediekendskab i en digital verden.

Lad mig allerførst lykønske ordføreren, fru Prets, og Kultur- og Uddannelsesudvalget med deres arbejde.

Kommissionen mener, at medieuddannelse er et vigtigt element i europæernes aktive deltagelse i den innovation og det informationssamfund, som vi har i dag.

Et højere niveau inden for medieuddannelse kan i betydelig grad bidrage til at opnå Lissabonmålsætningerne.

Rådet deler også denne opfattelse. Det udtrykte dette på Rådsmødet for ministrene med ansvar for audiovisuelle spørgsmål den 21. maj 2008 ved at vedtage konklusioner om digital kompetence.

Parlamentets betænkning fremhæver med rette vigtigheden af medieuddannelse i forhold til at mobilisere europæerne og sikre deres demokratiske deltagelse, men også i forhold til at fremme interkulturel dialog og inden for forbrugerbeskyttelse.

Kommissionen er enig med Parlamentet i, at medieuddannelse angår alle medier, herunder fjernsyn, film, radio, musikindspilninger, den trykte presse, internettet og alle nye digitale kommunikationsteknologier.

Medieuddannelse er en grundlæggende kompetence, som de unge, men også deres forældre, lærere, professionelle mediefolk og ældre mennesker bør opnå.

I 2009 vil Kommissionen fortsætte med at fremme udvekslingen af bedste praksis ved bl.a. at støtte eksisterende aktiviteter såsom Media 2007, den forberedende foranstaltning Media International og direktivet om tv-spredningsvirksomhed samt direktivet om audiovisuelle medietjenester. Særligt og i forhold til de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i direktivet om audiovisuelle medietjenester, er der blevet indledt en undersøgelse for at udvikle kriterierne for bedømmelse af de forskellige mediekendskabsniveauer. Medlemsstaterne bliver informeret om status for denne undersøgelse i morgen på mødet i kontaktudvalget for direktivet om audiovisuelle medietjenester. Den endelige rapport offentliggøres i juli 2009.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er glad for, at Kommissionen og Parlamentet anerkender behovet for at vedtage en henstilling om medieuddannelse i løbet af 2009.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 16. december 2008.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik