Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 16. december 2008 - Strasbourg

19. Retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0371/2008) af Ayala Sender for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet (KOM(2008)0151 – C6-0149/2008 – 2008/0062(COD)).

  Inés Ayala Sender, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg vil begynde med en lang takkeliste. Jeg må først og fremmest takke Kommissionen for at have forelagt et dokument, der sikrer os et yderst tiltrængt instrument. Jeg må derfor takke Kommissionen, som i dag er repræsenteret ved næstformand Tajani, for at have gjort os den tjeneste at give os et instrument, som i dag, i 2008, er absolut nødvendigt efter et rigtig skidt 2007 i forhold til de forbedringer af trafiksikkerheden, der var opnået forinden. Det er særlig nødvendigt, fordi vi nu er meget tæt på fristen – blot to år – for indfrielsen af løftet og opfyldelsen af målet om at halvere antallet af trafikdræbte, et mål, som alle EU-medlemsstaterne satte sig. Det takker jeg derfor Kommissionen for.

Jeg takker også det franske formandskab (selv om dets repræsentanter netop har forladt salen), for jeg mener, at det gennem sin indsats og vedholdenhed overbeviste os om, at det var muligt at skabe fremskridt med dette dokument. Det viste sig at være vanskeligt i starten på grund af dokumentets konsekvenser, men formandskabet overbeviste os om, at det var umagen værd.

Jeg må imidlertid sige, at vi efterfølgende, fordi der var andre og vigtigere sager, havde nogle problemer med at forstå Juridisk Tjenestes motiver. Vi troede, at tjenesten altid skulle hjælpe formandskaberne med at fremme deres prioriteter og mål, men vi oplevede i dette tilfælde, at den var af meget lille nytte for os.

Rådet (retlige og indre anliggender) fremlagde på et tidspunkt – med de bedste hensigter – nogle konklusioner, men det hjalp os ikke med at fastholde det strenge mål om, at det dokument eller instrument, som vi arbejdede på, alene skulle være et trafiksikkerhedsinstrument til forebyggelse af trafikproblemer og -ulykker og hindring af bilisters straffrihed.

Jeg vil til sidst gerne sende en varm tak til skyggeordførerne, især fru Fouré, som arbejdede sammen med mig i den forstand, at vi udgjorde et godt team i forhold til at forbedre teksten, og det gælder også resten af mine kolleger i udvalget, hr. Cocilovo, fru Lichtenberger, og mine andre kolleger. Jeg mener, at det i sidste ende lykkedes os at udforme en bedre tekst.

Jeg mener, at det er lykkedes os at afslutte proceduren eller fuldende systemet på de steder, hvor der manglede visse ting, bl.a. at få gentagne administrative forseelser med, når oplysningerne én gang er blevet udvekslet og tilkendegivelsen udarbejdet. I de EU-medlemsstater, hvor forseelserne har administrativ karakter, manglende der en alternativ procedure, og jeg tror, at vi i det mindste har foreslået en mulig løsning.

Det er også væsentligt, at vi har styrket kontrollerne. Vi er klar over, at vi normalt ikke har en chance for at styrke kontrollen i spørgsmål om trafiksikkerhed, og i dette tilfælde hjalp Kommissionen os.

Det var også nødvendigt at garantere beskyttelsen af personoplysninger, at anerkende arbejdet i støttegrupper for trafikofre og forklare, hvordan systemet bør påvirke bilisterne.

Vi kan derfor ikke forstå, hvorfor Rådet har besluttet at stå fast på en holdning og et retsgrundlag, der på ingen måde hjælper os. Det blokerer i stedet for ethvert muligt fremskridt. Jeg må i den forbindelse påpege, at vi i Parlamentet og Kommissionen er overbeviste om, at det rette grundlag er trafiksikkerhed, og at det er et vigtigt første skridt mod at forbedre netop dette område, som, alle europæiske borgere håber på, vil blive forbedret. Det skal derfor forblive under tredje søjle. Det er imidlertid ved at være slut med tredje søjle, da Lissabontraktaten (som er blevet ratificeret af de medlemsstater, som nu trækker tiden ud i Rådet) tager sigte på at afskaffe tredje søjle. Nogle af dem ser det nu som deres opgave at forhindre denne tekst i at udvikle sig.

Vi håber og tror, at de problemer, som retsgrundlaget har medført, vil blive løst. (Befolkningen vil ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke kan give dem et grundlæggende instrument til forbedring af trafiksikkerheden og hindring af, at udenlandske bilister, som kører gennem vores lande, overtræder loven, fordi de føler, at de ikke kan blive straffet.) Vi kan vitterlig ikke forstå, hvordan disse problemer kan fortsætte. Vi opfordrer derfor det kommende tjekkiske formandskab til at droppe sin forbeholdenhed og tage et skridt fremad for trafiksikkerhedens skyld.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at takke fru Ayala Sender for det engagement, som hun har lagt i dette arbejde, der er udført med ægte entusiasme, ihærdighed og stor objektivitet.

Der er ét væsentligt mål for Kommissionens indsats – og det er jeg nødt til at gentage – nemlig trafiksikkerhed. Vi har behandlet fru Ayala Senders tekst, og vi har med hensyn til indholdet i de ændringsforslag, som hun har fremsat, ingen indvendinger. Kommissionen føler tvært imod, at denne betænkning peger i præcis samme retning som det forslag, vi fremsatte, og endda er med til at forbedre tekstens kvalitet i visse henseender.

Parlamentet betragter eksempelvis det elektroniske net, der er oprettet med henblik på udveksling af oplysninger, som et værktøj, der skal forvaltes på fællesskabsplan for at kunne garantere beskyttelsen af de europæiske borgeres personoplysninger. Jeg kan kun sige, at jeg støtter disse ændringsforslag, som kortlægger og præciserer forslagets anvendelsesområde. Jeg mener også, at flere af ændringsforslagene reelt styrker det forslag, som vi fremsatte.

Jeg henviser til de ændringsforslag, der garanterer en opfølgning på trafikforseelser, der falder ind under de administrative myndigheders kompetenceområde, og de ændringsforslag, der vedrører udarbejdelsen af retningslinjer for medlemsstaternes overvågningsmetoder og praksis. Det er alt sammen væsentlige elementer i forhold til at garantere trafiksikkerheden og opnå vores mål om minimum at halvere antallet af trafikdræbte i Europa. Jeg vil gerne minde Dem om, at der hvert år omkommer over 40 000 mennesker på de europæiske veje. I 2007 var tallet 42 500. Hvis vi tænker på, at det mere eller mindre svarer til, at et fly styrter ned hver dag, er det tydeligt, at der er tale om en ofte undervurderet tragedie. Vi er tydeligvis ikke vant til at tænke på, hvor udbredt problemet er.

Vi burde naturligvis gøre mere, langt mere. Jeg hilser derfor Parlamentets hurtige indsats på området velkommen, og jeg vil endnu engang gerne takke fru Ayala Sender og Transport- og Turismeudvalget for deres arbejde og for at have forstået, hvad der står på spil her, nemlig alle europæiske borgeres sikkerhed. Parlamentet og Kommissionen er helt enige i denne sag og fastholder begge, at der er et presserende behov for at indføre lovgivning, der kan gøre en reel forskel i forhold til at nedbringe antallet af trafikulykker.

Vi formåede på det seneste ministerrådsmøde desværre ikke at opnå enighed blandt medlemsstaterne. Det franske formandskab forsøgte at mægle, men den 9. december måtte vi erkende, at mange medlemsstater trods en aftale om den overordnede strategi for at nedbringe antallet af dræbte stod fast i spørgsmålet om tredje søjle. Mens Kommissionen og Parlamentet deler de samme synspunkter med hensyn til første søjle, taler mange medlemsstater stadig om behovet for at regulere spørgsmålet i henhold til tredje søjle.

Det forekommer mig at være fuldstændig selvmodsigende, og jeg vil gerne i alles påsyn her i Parlamentet gentage, hvad jeg sagde på ministerrådsmødet. Vi kan ikke forstå, hvordan Rådet kan beslutte at forsøge at finde en aftale om vedtagelsen af Lissabontraktaten via en ny folkeafstemning i Irland – med Lissabontraktaten afskaffes som bekendt den tredje søjle – samtidig med, at medlemsstaterne siger, at vi er nødt til at regulere alle tiltag om grænseoverskridende retshåndhævelse på grundlag af tredje søjle. Det forekommer mig at være en kæmpe selvmodsigelse, som ikke kan føre til noget positivt resultat, og vi spilder tiden med juridisk tovtrækkeri og er ude af stand til at tage konkrete skridt til at yde praktisk hjælp til borgerne.

Trafikulykker er ikke en teoretisk sag. Det er en virkelighed, der når som helst kan ramme enhver europæisk familie, inklusive vores egen. Det er vores børn, som er på vejene, når de kommer hjem fra klubber lørdag aften eller tager til fodbold eller går til fest. Det bør vi huske på. Det er ikke et spørgsmål om juridisk tovtrækkeri, og vi har ingen tid at spilde.

Jeg finder det beklageligt, at der ikke er en repræsentant for Rådet til stede her i aften, da jeg gerne ville fremsætte endnu en inderlig appel – og jeg også tror, at jeg kan gøre det på vegne af Parlamentet – og bede Rådet om at ændre holdning og Rådet (transport) om at anlægge samme linje som Det Europæiske Råd. Vi må se fremad, vi må se frem mod Lissabontraktaten. Vi håber alle, at den kan træde i kraft snart, for jeg mener ikke, at vi kan tillade os at blive ved med at se tilbage, når det drejer sig om at beskytte vores alles liv.

  Brigitte Fouré, for PPE-DE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Jeg må allerførst takke fru Ayala Sender for hendes betænkning, for vi har haft et meget konstruktivt samarbejde. Hun tog hensyn til de fleste af de ændringsforslag, som de forskellige medlemmer af Transport- og Turismeudvalget fremsatte, for at sikre at vi nåede frem til et forslag til direktiv, som kunne vedtages om ikke enstemmigt, så i det mindste med et meget stort flertal i Transportudvalget.

Jeg vil gerne minde Dem om, at formålet med dette direktiv som bekendt er trafiksikkerhed. Hensigten er først og fremmest at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne på de europæiske veje, for det er en sand katastrofe og tragedie, der hvert år udspiller sig for vores øjne. De 27 medlemsstater og alle medlemmerne af Europa-Parlamentet er naturligvis enige i dette formål, og det giver mening at gentage det. Formålet er således at redde liv og samtidig gøre op med den forskelsbehandling, der indtil nu har været mellem nationale bilister og bilister fra andre medlemsstater. Det er uacceptabelt, at to forskellige bilister behandles forskelligt på vejene i det samme land. Det er helt uacceptabelt og kan ikke fortsætte, særlig ikke – og det vil jeg gerne gentage – når det handler om liv eller død.

De forseelser, der er omfattet, er udvalgt korrekt, da der er tale om dem, som forårsager de fleste ulykker, dvs. hastighedsoverskridelser, spirituskørsel, fremkørsel mod rødt lyssignal og endelig manglende brug af sikkerhedssele. Det er derfor helt afgørende, at vi får gennemført dette direktiv.

Jeg vil, ligesom kommissæren gjorde for lidt siden, til sidst gerne minde Dem om, at Ministerrådet havde forbehold med hensyn til den tredje søjle osv. Jeg mener imidlertid, at vi af hensyn til at redde menneskeliv må finde juridiske løsninger, og jeg har i den forbindelse nogle gange det indtryk, at de juridiske tovtrækkerier blot er en undskyldning. Jeg mener, at udfordringen er at blive af med disse sande tragedier på vores veje, da de ikke passer ind i vores Europa. EU er helt bestemt nødt til at hjælpe os med at beskytte de menneskeliv, som hvert år går tabt.

Det er udfordringen for dette direktiv, og jeg håber, at Parlamentet vil sikre et meget stort flertal, om ikke en enstemmig vedtagelse, så vi kan sørge for, at der sker fremskridt på området under det tjekkiske formandskab.

  Silvia-Adriana Ţicău, for PSE-Gruppen. – (RO) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke fru Ayala Sender for hendes betænkning om et emne, som er yderst vigtigt. Omkring 43 000 borgere mister livet på de europæiske veje, og ca. 1 300 000 borgere bliver involveret i ulykker. De 43 000 dødsulykker på de europæiske veje svarer til, at et mellemstort fly hver uge styrter ned. Jeg føler ikke, at vi længere kan acceptere denne situation.

Jeg vil gerne nævne, at det foreslåede direktiv ikke vedrører strafferetlige sanktioner eller de klippekortordninger, der allerede findes i visse medlemsstater. Jeg vil gerne opfordre til, at oplysninger udveksles mellem medlemsstater på en måde, der garanterer oplysningernes fortrolighed og sikkerhed. Medlemsstaterne bør også oplyse hinanden om de tilgængelige betalingsmetoder og den valuta, som betalingen skal foretages i.

Hvis de centrale myndigheder i bopælsmedlemsstaten beslutter ikke at gå videre og ikke opkræver de bøder, som den medlemsstat, hvori forseelsen blev begået, har udstedt, skal dette helt afgjort indberettes til Kommissionen. Jeg mener, at dette direktiv er yderst vigtigt. Jeg håber derfor, at Parlamentets afstemning om emnet vil være med til at få Rådet til at tage et skridt i den rigtige retning, med andre ord godkende dette direktiv. Det er en absolut nødvendighed.

  Bilyana Ilieva Raeva, for ALDE-Gruppen. – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takke fru Ayala Sender for at have gjort et af de mest tragiske samfundsproblemer til vores fælles politiske prioritet. Som kommissæren sagde, ligger tabet af menneskeliv i dag langt over det tal, som vi ønsker at se i Europa generelt.

Vi har næsten 70 standarder for forskellige reservedele til biler, men vi har i øjeblikket ikke noget direktiv, der kan reducere antallet af personer, der mister livet på vejene i EU. Det er absurd. Den personlige sikkerhed på vores veje er ikke mindre vigtig end de miljøstandarder, som vi pålægger medlemsstaterne. Vi er ved afstemningen i morgen i den forbindelse nødt til at støtte fru Ayala Senders betænkning, hvori det foreslås at indføre obligatoriske grænseoverskridende sanktioner for fire udbredte forseelser, som er skyld i over 75 % af alle dødsulykker på vejene.

Indførelsen af grænseoverskridende foranstaltninger mod disse forseelser vil begrænse antallet af alvorlige og fatale ulykker og bringe os tættere på målet om 50 % færre trafikofre inden 2010. Den generelle trafikpolitik bygger på EU's generelle trafiklovgivning og på generelle standarder, men der anvendes ikke nødvendigvis de samme benchmarks. Vi taler om at køre over for rødt lys og køre for stærkt, men vi taler ikke om driften af trafiklys eller om rundkørsler eller om ikke at bruge mobiltelefoner eller ryge under kørslen eller om kørekurser i EU eller om generelle bøder, som ville chokere selv de mest forhærdede lovovertrædere.

Mens en ungarsk bilist i dag kan overtræde færdselsloven i Tyskland uden på nogen måde at blive straffet, vil indførelsen af dette direktiv og Deres ændringsforslag sikre, at vedkommende bliver straffet i sit eget land. EU har behov for en generel europæisk trafiksikkerhedspolitik, som vil skabe et sikkerhedsniveau, der kan beskytte menneskeliv på vores veje, og som medlemsstaterne ikke har mulighed for at fravige.

Vi kan naturligvis sætte vores lid til, at Kommissionen vil straffe de lande, som ikke har håndteret deres affald korrekt, som ikke har overholdt arbejdstidsdirektivet, eller som har skadet miljøet. Har vi da ikke behov for mekanismer, der vil garantere, at antallet af trafikdræbte på nationalt plan ikke overstiger europæiske gennemsnitsniveauer?

Jeg vil i den forbindelse endnu engang gerne understrege, hvor vigtigt det er, at vi indfører almindeligt accepterede europæiske ulykkesindikatorer som vores målestok. Jeg mener, at fru Ayala Senders betænkning er et fremskridt i forhold til at skabe en integreret paneuropæisk trafiksikkerhedspolitik. Dette direktiv vil skabe grundlag for et Europa uden trafikforseelser, uden grænser og uden mulighed for at overtræde reglerne.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest takke vores ordfører. Hun har gjort en stor indsats på dette område, som uventet forvandlede sig til et meget kontroversielt emne, for at nå til enighed, også med Rådet. Rådet tager et meget ulogisk og meget ueuropæisk standpunkt i dette spørgsmål, da det primære mål for en række regeringer åbenbart er at beskytte deres egne bilister, som overtræder hastighedsgrænserne, kører for tæt på forankørende eller er spirituspåvirket, uanset hvis liv de bringer i fare.

Som situationen er i dag, overholder folk restriktionerne i deres eget land, men så snart de krydser grænsen, får de bly i foden og bliver ude af stand til at slippe speederen, netop fordi de ikke behøver at bekymre sig om at skulle betale en bøde. En ting skal slås fast: Små lande eller lande med stor turisme har særlig vanskeligt ved at opnå forståelse fra deres egne borgere med hensyn til bøder og med hensyn til, at det drejer sig om retshåndhævelse, hvis borgerne er helt overbeviste om, at andre i praksis ikke risikerer at få en bøde.

Når jeg har en bil bag mig, der kører helt tæt på og har en nummerplade fra en anden EU-medlemsstat, skal jeg så spørge mig selv, om det er fordi, at mit liv er mindre værd end et liv i vedkommendes eget land, at denne person kun holder sikkerhedsmæssig afstand til bilister i sit eget land? Det kan ikke være rigtigt, det er ueuropæisk, og det forringer trafiksikkerheden.

Vi er nået frem til en god tekst. Der mangler naturligvis stadig noget, for bl.a. er spørgsmålet om databeskyttelse ikke blevet helt afklaret. Jeg beder Dem imidlertid afslutningsvis om at støtte mit ændringsforslag om grænsen på 70 EUR, for så vil vi få klaring på en stor del af debatten om skævheder. Det primære her er ganske enkelt, at et velovervejet bødeniveau vil sikre en fornuftig grænse.

  Sebastiano (Nello) Musumeci, for UEN-Gruppen. – (IT) Hr. formand, hr. Tajani, mine damer og herrer! 40 000 dræbte om året er en skræmmende statistik.

Antallet af trafikofre er om ikke en katastrofe endnu så i hvert fald et yderst alvorligt samfundsfænomen, og medlemsstaterne kan ofte ikke gøre andet end at foretage nedslående registreringer og udarbejde alarmerende statistikker. Nogle vil sige, at det er resultatet af den større personlige mobilitet. Andre vil sige, at det er resultatet af den øgede automatisering. Uden tvivl, men det er også konsekvensen af på den ene side en langsommelig forebyggelsespolitik og på den anden side forsømmelse fra medlemsstaternes og ikke mindst EU's side, som indtil nu ikke har været i stand til at få indført en fælles trafiksikkerhedspolitik.

Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af det italienske statistiske kontor tegnede ulykker ved nattetid mellem fredag nat og søndag morgen sig i 2007 for 44 % af alle trafikulykker i Italien. Den uansvarlige adfærd hos dem, som sætter sig bag rattet, er imidlertid desværre ikke begrænset til et bestemt land, så det er afgørende, at vi ser på dette direktivforslag, som er et forsøg på at afholde bilister fra at begå trafikforseelser, uanset hvor de måtte befinde sig, med det formål at halvere antallet af trafikdræbte inden 2010.

Det er en god ting, men der er dog i nogle tilfælde behov for flere forbedringer. Lad mig give Dem blot et enkelt eksempel: opfølgning på forseelser. Det er min opfattelse, hr. Tajani, at vi bør følge Schweiz' eksempel. I Schweiz bliver enhver, som begår en trafikforseelse, standset nogle få kilometer senere af færdselspolitiet, og der sker en af to ting. Enten betaler føreren en bøde på stedet, eller også konfiskeres bilen, indtil bøden er betalt.

Jeg er fuldstændig klar over, at det ikke er let at gennemføre en sådan politik, og at den kan virke drastisk, men den er uden tvivl effektiv, og desuden ved vi alle, at man ikke kurerer kræft med en aspirin, og det er metastaser, som vi står over for her. Fru Ayala Senders betænkning er ikke desto mindre en god betænkning, og den vil naturligvis få min opbakning.

  Luís Queiró (PPE-DE). – (PT) Hr. formand! Min kollega Ari Vatanen, som er en kendt motorkører, siger ofte, at vi alle skal dø en dag, men han tilføjer, at det ikke behøver at ske bag rattet i en bil. Siden 2005 er antallet af dødsulykker på vejene imidlertid ikke faldet, som det burde. Tallene for 2007 bekræfter vores bekymring. Det er disse udsving, som bedst demonstrerer, hvor meget der stadig er at gøre.

Vi ved alle, at de bøder, som udstedes for mange af de forseelser, der begås i en anden medlemsstat end førerens bopælsland, oftest ikke håndhæves. Det forslag til direktiv, som vi behandler nu, skitserer et elektronisk informationsudvekslingssystem, som skal fremme den grænseoverskridende håndhævelse af færdselsbøder, med fokus på de fire alvorligste forseelser i forhold til trafikdræbte i Europa. Systemet er helt på sin plads. Borgernes rettigheder med hensyn til beskyttelse af deres personoplysninger skal imidlertid sikres.

Kommissionens evaluering af direktivets gennemførelse er derfor vigtig og bør være meget grundig. Der er stadig problemet med den forskellige juridiske kategorisering af forseelser alt efter, hvilken medlemsstat de er begået i. Forseelserne er i visse tilfælde kun administrative, mens de i andre tilfælde henhører under strafferetten. Der idømmes i nogle tilfælde en ekstra straf oven i bøden, f.eks. et kørselsforbud, mens det andre gange ikke er tilfældet. Tiden er ikke inde til at gå i tekniske detaljer, men tiden er inde til at kræve de bedste løsninger med hensyn til gennemførelsen af direktivet, som skal evalueres senere.

Ordføreren, som jeg må rose, foreslår faktisk mulige løsninger, som omfatter en harmoniseret, fast bødestraf og en harmonisering af praksis og udstyr inden for trafiksikkerhedskontrol. Der er efter vores opfattelse tvivl om bilisternes reelle klageadgang, hvis de er uenige i den tilkendte bøde. Vil denne klageadgang reelt være garanteret i det tilfælde, hvor klageren skal anke i en udenlandsk retskreds og efter bestemmelser, som ikke gælder i hans bopælsland? Det er et spørgsmål, som jeg vil overlade til kommissær Tajani at besvare.

Endelig skal bilisterne behørigt informeres om deres nye rettigheder og pligter. Kun på den måde vil de undgå at opfatte dette initiativ som et repressivt instrument og i stedet se det som et tiltag til fremme af en sikrere trafikadfærd, der tager større hensyn til andre mennesker og deres eget liv.

  Formanden. − Tak hr. Queiró! Jeg kan forsikre Dem om, at jeg personligt er helt enig. Jeg bruger oftere en scooter end en bil, men jeg ønsker hverken at dø i min bil, eller når jeg sidder på min scooter.

  Robert Evans (PSE). – (EN) Hr. formand! Det er en vigtig sag, og jeg er skuffet over, at Rådet ikke er her, for det spiller en afgørende rolle nu, eftersom jeg kan forstå, at dets synspunkter er noget anderledes end Parlamentets.

Fru Ayala Sender henviste til bekymringerne om retsgrundlaget. Selv om jeg støtter princippet om retshåndhævelse på tværs af grænserne, skal det være juridisk forsvarligt og mere solidt, end det er nu.

De forseelser, der er omfattet af forslaget, er begrænset til hastighedsoverskridelser, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt lyssignal. Fru Fouré sagde, at disse forseelser ikke kan accepteres, og fru Ayala Sender talte om, at folk slipper ustraffet. Jeg håber, at vi i takt med, at vi nærmer os næste forhandlingsfase, vil tage fat på dette aspekt med at slippe uden straf. Folk, som slipper ustraffet fra at køre spirituskørsel, køre for hurtigt eller køre over for rødt lys, er til fare for andre borgere, men der er, vil jeg hævde, ofte tale om de selvsamme mennesker, som tror, at der gælder andre færdselsregler for dem, uanset om det drejer sig om parkeringsrestriktioner, trængselsafgifter eller, som fru Raeva sagde, brug af mobiltelefon under kørslen. Der er også dem, som ignorerer nye foranstaltninger som lavemissionszoner. Der er tale om meget vigtige tiltag, og ingen bør ignorere dem. Vi har behov for grænseoverskridende, paneuropæisk retshåndhævelse for at komme alle forseelser til livs.

Alle, som overtræder loven, er medskyldige i disse 42 000 dødsfald, som kommissæren talte om tidligere. Hvis der skete 42 000 dødsfald inden for et hvilket som helst andet europæisk aktivitetsområde end trafik, ville vi konstant være oprørte over det, dag ud og dag ind, uge efter uge og måned efter måned.

Vi må stå sammen for at styrke denne lovgivning i anden omgang af hensyn til alle indbyggerne i de 27 EU-medlemsstater.

  Formanden. − Jeg vil gerne oplyse Dem om, at Rådssekretariatet er til stede og lytter nøje til, hvad der bliver sagt. Jeg siger dette af hensyn til dem, som har haft ordet, og i lyset af de bemærkninger, der er fremkommet. Hr. Rack! De har ordet i to minutter.

  Reinhard Rack (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Det er godt, at vi i det mindste er enige om i fællesskab at retsforfølge fire almindelige forseelser, men hvad, der i virkeligheden er vigtigt, er, at disse trafikforseelser reelt bliver straffet, og vi ikke blot siger, at vi er enige i, at talrige forseelser bør retsforfølges.

Det største problem er faktisk, at mange medlemsstater ikke retsforfølger de forseelser, der skal retsforfølges. Jeg synes i lyset heraf, at det er ubegribeligt – og det er vi nødt til at sige højt og tydeligt – at visse medlemsstater – og det er primært dem, som ikke ønsker at straffe trafikforseelser begået i andre medlemsstater – gemmer sig bag det juridiske spørgsmål og kompetencekonflikten. Det, der er vigtigt her, er, at vi står ved den grundlæggende holdning i Lissabontraktaten.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at medlemsstaterne ikke beskytter deres borgere mod, hvad de foretager sig i en anden medlemsstat. Når det er sagt, er jeg virkelig ked af at måtte bebrejde Kommissionen – men jeg er nødt til det – og spørge den, hvorfor ingen på noget tidspunkt har overvejet at indlede eller i det mindske true med at indlede overtrædelsesproceduren mod de medlemsstater, som systematisk undlader at straffe visse forseelser.

Jeg tror, at det ville være en fornuftig tilgang og et meget klart signal om, at dette vitterlig er en ægte bekymring i Europa og i Det Europæiske Fællesskab, og jeg vil derfor gerne specifikt anbefale det.

En anden ting, som efter min mening skal fremhæves, er den manglende inddragelse af kandidatlandene i denne ordning. Jeg kommer fra et land, hvor der er utrolig mange bilister fra nabolande, som endnu ikke eller knap nok er blevet medlem af EU, og jeg mener, at deres carte blanche i vores land er helt uberettiget.

  Bogusław Liberadzki (PSE). – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke fru Ayala Sender for hendes fremragende betænkning. Den er den seneste i rækken af mange rigtig gode betænkninger, som er udarbejdet af en af de bedste kolleger i dette udvalg.

Der er blevet udpeget fire ulykkesårsager og fire reguleringsområder på europæisk plan, nemlig hastighedsoverskridelser, manglende brug af sikkerhedssele, spirituskørsel og fremkørsel mod rødt lyssignal. Der er tale om særdeles vigtige faktorer i forbindelse med ulykker.

Hr. kommissær! Deres holdning til Rådet lød meget drastisk. Det er aldeles uheldigt, at vores ministre griber et så vigtigt spørgsmål som trafiksikkerhed an på denne måde. Spørgsmålet vedrører det europæiske rum, som er et åbent rum. Straffrihed eller en fornemmelse af straffrihed er den egentlige kilde til uansvarlig adfærd.

Jeg vil gerne henvise til en anden meget vigtig faktor. EU-borgerne bliver behandlet forskelligt afhængigt af, hvilket land de befinder sig i. Der stilles krav om et effektivt system. Det skal stå klart, at bøderne vil blive håndhævet, uanset hvilket geografisk område af EU der er tale om. Hvis det direktiv, der er til forhandling, kan være med til at sikre det, vil vi kunne regne det blandt vores succeser. Det glæder mig særlig meget at have haft ordet, da jeg kender situationen i mit eget land, Polen, hvor 5 600 mennesker hvert år mister livet på vejene.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). – (LT) Hr. formand! Den triste opgørelse over antallet af trafikdræbte på de europæiske veje ændrer sig stadig faretruende. Antallet af dræbte har været konstant faldende, men har inden for de senere år stabiliseret sig. Der er behov for nye tiltag for at opfylde EU's mål. Kommissionen har lavet udkast til og forberedt forslag, ordføreren har tilføjet sine egne, og vi har her en betænkning, som er vigtig for alle, og som vedrører retshåndhævelse af forseelser begået af bilister fra andre medlemsstater. Antallet af dræbte svinger meget fra EU-land til EU-land. Fem gange så mange mennesker mister livet på vejene i Litauen sammenlignet med i de gamle EU-medlemsstater. Jeg har ikke noget ønske om at overføre størstedelen af byrden til Bruxelles og vil gerne understrege medlemsstaternes ansvar, men jeg er alligevel ikke i tvivl om, at EU gradvist bør finde frem til en fælles eller i det mindste en koordineret politik om trafikadfærd og fælles eller koordinerede regler. Det har allerede været drøftet, og jeg er fuldstændig enig.

Dette er så meget vigtigere, som udvidelsen af Schengenområdet vil medføre et stigende antal biler med nummerplader fra forskellige medlemsstater i både de gamle og de nye EU-medlemsstater. Vi er alle interesseret i en fornuftig trafikkultur i hele EU og i at få fjernet følelsen af straffrihed: "Jeg kører og parkerer, som jeg vil i udlandet, for ingen vil alligevel finde mig". De medlemsstater, som er imod dette forslag til direktiv, vil forværre de triste tal, om de vil det eller ej.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Forslaget om at finde og straffe udenlandske bilister, som begår trafikforseelser i EU, er muligvis upopulært, men det er særdeles fornuftigt og praktisk gennemførligt. Det er ufatteligt, at medlemsstaterne kan blive enige om en harmonisering af nye sikkerhedsfunktioner i biler, der fremstilles til brug på de europæiske veje, for at begrænse skader som følge af trafikulykker, men ikke ønsker at nå til enighed om at forebygge ulykkerne. Et forslag om et computersystem, der giver medlemsstaterne mulighed for at dele oplysninger om trafikforseelser, burde være en selvfølge i et område, hvor folk reelt set har bevæget sig frit i årevis.

Det ville imidlertid også være hensigtsmæssigt at harmonisere trafikforseelsessystemerne. Jeg er klar over, at det vil være vanskeligt at anvende den samme målestok i Syditalien som i Nordeuropa, og det er også muligt, at visse regler ikke altid vil føre til de samme eller lige alvorlige trafikforseelser. EU-landene burde dog efter min mening kunne nå til enighed med hensyn til de vigtigste forseelser, som, man ved, år efter år er skyld i de fleste trafikulykker. Jeg støtter naturligvis Kommissionens og ordførerens forslag.

  Marios Matsakis (ALDE). – (EN) Hr. formand! Det er utroligt, at forsøget på at få gennemført lovgivning, der gør det muligt at håndhæve færdselsloven på tværs af EU-medlemsstaternes grænser og redde liv, har taget så lang tid. Det er endnu mere utroligt, at Rådet står i vejen for det. Det er også utroligt, at vi fastsætter hastighedsgrænser for vores biler og efterfølgende fremstiller biler, der kan køre to eller tre gange så stærkt. Det er også utroligt, at vi har regler for, hvor meget alkohol bilister må have i blodet, mens vi samtidig bombarderer borgerne med alkoholreklamer – særlig ved juletid. Vi forbinder i visse tilfælde indtag af alkohol med sexappeal og manddom.

Kast ikke håndklædet i ringen, hr. kommissær! Kæmp sammen med os imod Rådet, som ikke er til stede i dag, for at redde liv og gøre vores veje mere sikre.

  Antonio Tajani, næstformand i Kommissionen. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg må først takke alle dem, som har deltaget i forhandlingen. De har understreget vigtigheden af den beslutning, som, jeg håber, at Parlamentet vil vedtage i morgen, og også vigtigheden af Kommissionens arbejde i Rådet. Det bliver ikke let, men jeg tror på, at vi sammen vil nå målet i sidste ende.

Jeg må understrege alvoren af de trafikforseelser, som vi drøfter, og som er skyld i de fleste dødsulykker. Tillad mig at gennemgå nogle få statistikker sammen med Dem. Ifølge konsekvensanalysen fra 2007, som indeholder evalueringer af de seneste tre år, var hastighedsoverskridelser skyld i 30 % af alle trafikdrab, og spirituskørsel, herunder kørsel under påvirkning af narkotika må jeg hellere tilføje, var skyld i 25 %. Jeg støtter derfor ændringsforslag 38 af fru Lichtenberger, som sikrer visse forbedringer af Kommissionens tekst. Jeg har min tvivl med hensyn til spørgsmålet om de 70 EUR, for det ville medføre en ulige behandling.

70 % af alle ulykker skyldes manglende brug af sikkerhedssele, og ca. 4 % skyldes fremkørsel mod rødt lyssignal. I alt er 75 % af alle dødsulykker på vejene forårsaget af en eller flere af disse fire overtrædelser af færdselsloven. Jeg tror, det var alt, jeg havde at sige. Jeg vil for klarhedens skyld gerne henvende mig til Rådet, til dem, der repræsenterer Rådet, Rådets Generalsekretariat, og gentage, hvad jeg sagde for nogle få dage siden på transportministrenes møde. Det er ikke Kommissionens hensigt at begrænse medlemsstaternes beføjelser. Vi er kun interesseret i at begrænse antallet af trafikdræbte i EU. Vi kunne i den forbindelse aldrig finde på – og dette er samtidig et svar til hr. Rack – at gemme os bag lovenes anvendelse.

Hvad forseelserne angår, har vi stået fast over for medlemsstaterne, men kun i spørgsmål vedrørende andre transportmidler end biler, for dette er første gang, at vi har truffet foranstaltninger i bilsektoren. Vi har lovgivning om kørsel med tunge lastbiler, men ikke personbiler. Jeg tror derfor, at vi i Kommissionen takket være den opmuntring, som vi har fået fra Parlamentet i dag – det kan jeg forsikre Dem alle og hr. Matsakis om – vil blive ved med at presse på. Vi agter ikke at stoppe, for jeg vil gerne gentage, at når det drejer sig om at redde menneskeliv, kan ingen juridisk forhindring stå i vejen for tiltag fra dem, som har et politisk ansvar over for en halv mia. europæiske borgere.

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg håber, at julen og nyåret vil være en tænkepause for alle de ministre, som har været betænkelige ved den tekst, som Kommissionen med opbakning fra Parlamentet har forelagt Rådet. Da dette er den sidste tale, som jeg holder inden juleferien, vil jeg på vegne af Kommissionen gerne ønske glædelig jul til alle medlemmer, til formandskabet og til hele Parlamentet.

  Formanden. − Tak hr. Tajani! Vi ønsker naturligvis også Dem en glædelig jul, og hvad Rådet angår, vil vi stå klar med en stor sæk kul på helligtrekongersaften, hvis ministrene er frække!

  Inés Ayala Sender, ordfører. – (ES) Hr. formand! Jeg ville netop klage over, at Rådet ikke er til stede, men jeg kan se, at der faktisk er én person til stede, som repræsenterer Rådet, selv om jeg naturligvis havde foretrukket, at her var en direkte repræsentant for formandskabet. Det forholder sig imidlertid sådan, at hr. Borloo var meget træt.

Jeg vil gerne takke mine kolleger for deres bemærkninger. Jeg kan forsikre nogle af dem om, at vi har talt med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse for at sørge for, at personoplysningerne forbliver fuldstændig fortrolige. Vi har specifikt med hensyn til de proceduremæssige garantier forsøgt – med uvurderlig hjælp fra Kommissionens og Parlamentets juridiske tjenester – at se på alle de garantier, der kan blive tale om, som direktivet ser ud nu.

Jeg kan med hensyn til det schweiziske system forsikre Dem om, at problemet i øjeblikket er, at vores politi normalt ikke kan udveksle oplysninger om udenlandske statsborgere eller anmelde dem. I de tilfælde, hvor de pågriber dem, opkræver de betaling, og sådan er det i alle medlemsstater. Politiet kan imidlertid ikke få adgang til oplysninger, når der anvendes radar eller kameraer – dvs. mekaniske midler – og det er det, som vi er ved at sikre lige nu.

Jeg vil gerne kort takke alle for deres tålmodighed, for på nogle områder var vi ikke i stand til at komme videre med det arbejde, som eksempelvis hr. Evans, fru Lichtenberger og fru Ticău har udført. Der er ikke desto mindre revisionsklausulen. Kommissionen har forsikret os om, at den vil give mulighed for, at der kan foretages en evaluering to år efter direktivets gennemførelse, og at der til den tid kan indføres nye aspekter, hvis det måtte være relevant.

For at det kan ske, kræver det naturligvis, at direktivet bliver vedtaget. Vi har i den henseende behov for politiske løsninger, ikke smålige juridiske spidsfindigheder. Jeg takker derfor både Kommissionen og det franske formandskab og frem for alt mine kolleger ikke kun for deres tålmodighed og støtte, men også, håber jeg, for afstemningsresultatet i morgen. Afstemningen skal være så enstemmig som mulig, så vi sammen med Kommissionen kan stå stærkt over for det nye tjekkiske formandskab og understrege behovet for at komme videre med vedtagelsen af dette direktiv.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 17. december.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Hastighedsoverskridelser, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt lyssignal er de primære årsager til de hyppige dødsulykker på de europæiske veje, og EU forsøger derfor som et første skridt at harmonisere reglerne i forbindelse med disse fire forseelser.

Jeg mener, at direktivet bidrager til at sikre en fælles europæisk tilgang til inddrivelse af bøder og fastsættelse af bødeniveauer og til anvendelse af et computernetværk med henblik på informationsudveksling. På minussiden mangler der oplysning til bilisterne om ændringerne af reglerne for inddrivelse af bøder inden for EU.

Jeg mener, at det er vigtigt, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne iværksætter en informationskampagne med henblik på at forsyne borgere, der krydser grænsen til andre medlemsstater, med forhåndsoplysninger om de juridiske konsekvenser af at overtræde loven med hensyn til idømmelse af eventuelle bøder og bødernes størrelse. Bilisterne skal have ret til at modtage bødekrav på et sprog, som de kan forstå, især i de tilfælde, hvor udstedelsen af et bødekrav vil få juridiske konsekvenser. De skal gøres bekendt med afgørelsernes gyldighed, klagemulighederne og konsekvenserne af ikke at reagere.

Jeg mener, at dette direktiv vil få bilisterne til at køre mere forsigtigt og mere forsvarligt, og direktivet vil være med til at nedbringe antallet af trafikulykker med dødelig udgang på de europæiske veje, hvor 40 000 mennesker omkom i 2007. Jeg støtter vedtagelsen af direktivet om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet, og jeg bifalder derfor ordførerens, fru Ayala Senders, betænkning.