Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0013(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0406/2008

Indgivne tekster :

A6-0406/2008

Forhandlinger :

PV 16/12/2008 - 11
CRE 16/12/2008 - 11

Afstemninger :

PV 17/12/2008 - 5.2
CRE 17/12/2008 - 5.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0610

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 17. december 2008 - Strasbourg EUT-udgave

5.2. Ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (A6-0406/2008, Avril Doyle) (afstemning)
Protokol
  

– Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Markus Pieper (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Min begrundelse er følgende: Der blev desværre ikke afholdt nogen plenarforhandling om emissionshandelsordningen, som vi derefter kunne have afholdt en trilog om. Trilogforhandlinger, der alene har fundet sted på grundlag af udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er ikke repræsentative for Parlamentet. Vi forventes nu at vedtage ændringerne til Kommissionens forslag, men det, vi forventes at beslutte i dag, er fuldstændig magen til Rådets papir. Parlamentet har ikke ændret noget som helst, ikke engang et komma. Hvad er årsagen til dette tidspres? Vi taler trods alt om perioden 2013 og fremefter.

Forslaget om emissionshandelsordningen vil i sin nuværende form betyde, at den manglende konsekvens og de stærkt stigende omkostninger vil indhente os. Spørgsmålet om emissionshandelen er den vigtigste industripolitiske beslutning i mange år, måske endda i årtier. Vi vil ikke aflevere vores demokratiske ret til medbestemmelse i Parlamentets garderobe. Når alt kommer til alt, hvad er det så, at mange medlemmer med stor succes har kæmpet for her i Parlamentet i næsten 30 år? Har de kæmpet blot for at se, at klimapolitikken bliver overladt næsten udelukkende til Rådet via en forenklet procedure? Som et valgt parlament ønsker vi at deltage i den demokratiske forhandling, ikke mindst på grund af konsekvenserne af vores handlinger.

 
  
 

(Parlamentet forkastede forslaget)

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik