Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 17. december 2008 - Strasbourg

13. Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder – Fransk initiativ i FN til afkriminalisering af homoseksualitet (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder og det franske initiativ i FN til afkriminalisering af homoseksualitet.

Vi har et lille problem: Rådets repræsentant, fru Yade, er endnu ikke kommet. Hun befinder sig i et fly i nærheden af Strasbourg, men kan ikke lande. Jeg foreslår, at vi begynder med Kommissionen og derefter går videre til forhandlingen, og at fru Yade får ordet, når den tid kommer.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. – (DE) Tak, fru formand! (FR) Mine damer og herrer! Så er vi her igen ved årets udgang i anledningen af offentliggørelsen af årsberetningen om menneskerettigheder.

Dette møde har en særlig betydning i år, hvor vi fejrer 60-årsdagen for den universelle erklæring om menneskerettighederne. Denne erklæring er med sine 30 artiklers perfekte enkelhed og sin universelle vision ikke blevet ældre. Desuden er den lige så relevant som altid i en verden, hvor alt for mange mennesker stadig udsættes for krænkelser af deres grundlæggende rettigheder hver eneste dag. Hvert eneste af disse tilfælde minder os om, at der stadig er meget gøre for at gøre de rettigheder, der fastlægges ved erklæringen, til en håndgribelig realitet.

Ligesom hele Parlamentet blev også jeg i dag meget berørt over tilstedeværelsen af de fleste modtagere af Sakharovprisen, og jeg blev meget berørt af fru Bonners ord. Jeg nærer den største beundring for alle menneskerettighedsforkæmpere.

Årsberetningen om menneskerettigheder fastlægger nu de foranstaltninger, som EU gennemfører for at opfylde dette mål. Jeg vil gerne fremhæve to væsentlige tendenser og to udfordringer.

Den første tendens, jeg vil nævne, er, at EU har gjort godt fremskridt i 2008 med hensyn til at konsolidere de politiske instrumenter til bekæmpelse af forskelsbehandling af og vold mod kvinder. Ud over symbolske situationer, f.eks. situationen i det østlige Congo, er vold mod kvinder stadig en skændsel på verdensplan.

Gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed og resolution 1820 om vold mod kvinder er stadig utilstrækkelig.

FN's generalsekretær, hr. Ban Ki-moon, har netop givet et positivt svar på min opfordring til ham, som støttes af 40 kvindelige ledere, om at afholde en ministerkonference om gennemførelsen af resolution 1325 i 2010, og det glæder jeg mig over.

Fra dette perspektiv vil vi styrke koordineringen af de europæiske instrumenter. Rådet har netop vedtaget en ny overordnet tilgang til gennemførelsen af resolution 1325 og 1820, som gælder for både operationer vedrørende den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og fællesskabsinstrumenter. Det vil hjælpe os med at forbedre integrationen af kønsperspektivet, fra forebyggelse og krisestyring til fredsbevaring og genopbygning.

I samme ånd har EU netop under det franske formandskab vedtaget retningslinjer for bekæmpelsen af vold mod og forskelsbehandling af kvinder.

Den anden tendens, som ligger mig stærkt på sinde, vedrører vores dialoger om menneskerettigheder. I 2008 indledte vi nye dialoger med Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan og Tadsjikistan, hvilket betyder, at vi har nået vores mål om at dække alle centralasiatiske lande. I år har vi ligeledes afholdt to lovende forhandlingsrunder inden for rammerne af vores dialog med Den Afrikanske Union.

Endelig har vi truffet en beslutning om de praktiske detaljer vedrørende fem nye dialoger i Latinamerika. Vi er endvidere fast besluttet på at inddrage civilsamfundet i forberedelserne af og opfølgningen på dialogerne. Disse dialoger er ikke simple – hvilket den nylige dialog med Kina viste – og derfor er det vigtigt, at vi vurderer indvirkningen af indsatsen. Vi skal finde frem til, hvordan vi kan forbedre sammenhængen mellem det politiske budskab og de håndgribelige foranstaltninger blandt borgerne.

Det bringer mig videre til de to udfordringer, jeg nævnte tidligere. Jeg vil først tale om de multilaterale udfordringer. FN's arbejde er absolut afgørende som en garanti for menneskerettighedernes universalitet. Hvordan kan vi forbedre FN's effektivitet og vores bidrag til arbejdet? EU's engagement giver bestemt resultater, f.eks. støtten fra et stigende antal lande til resolutionen om dødsstraf eller vedtagelsen af resolutioner om Iran, Nordkorea og Burma, initiativer, som EU har lanceret eller har været med til at lancere i New York.

I forbindelse med den aktuelle fælles redegørelse fra Rådet og Kommissionen vil jeg gerne bekræfte vores støtte til det franske imitativ om seksuel orientering. Kommissionen er parat til at rejse disse spørgsmål, herunder afkriminalisering af homoseksualitet, i sine kontakter med tredjelande inden for en ramme af gensidig respekt, hensyn og respektive sædvaner.

I Genève indledes den universelle periodiske gennemgang. Disse resultater må dog ikke gøre os blinde over for de stigende problemer, som EU har, når det drejer sig om at udfylde sin rolle som brobygger i et FN-miljø, der bliver mere og mere polariseret, hvor lande handler sammen i blokke. Anbefalingerne fra fru Andrikienės betænkning, som Parlamentet vil blive bedt om at vedtage i januar, vil bidrage til at bringe os videre i denne forbindelse.

Endelig er den sidste udfordring selve effektiviteten. EU intensiverer sin indsats for menneskerettighederne i flere og flere lande. Hvordan kan vi forbedre vores effektivitet? Vi skal efter min mening sikre, at vi forbedrer sammenhængen mellem vores forskellige instrumenter til støtte for vores prioriteter, uanset om der er tale om vores politiske dialog, vores diplomatiske indsats og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, valgobservation eller endda integration af menneskerettighedsaspektet i vores øvrige eksterne politikker.

Målet om sammenhæng og dermed øget effektivitet bør være en prioritet for alle institutioner.

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-DE-Gruppen. – (LT) Fru formand! Det ville være utænkeligt, at Parlamentet drøftede menneskerettigheder i verden i dag uden at nævne Hu Jia. For få timer siden deltog vi alle i en bevægende ceremoni, som Hu Jia ikke selv kunne deltage i, men i dag vil mennesker i hele verden høre om hans arbejde og indsats for at forsvare aids-ramtes rettigheder og miljøet i Kina. Jeg var i Kina for et par uger siden og blev overbevist om, hvor berettiget Hu Jias kamp for miljøbeskyttelse er. Det er frygteligt, når man ikke kan se solen på himmelen på grund af den enorme forurening. I dag skal vi også nævne tidligere modtagere af Sakharovprisen: San Suu Kyi fra Burma, Oswaldo Paya og Damas de Blanco. I dag savner vi dem alle her i Parlamentet, og endnu en gang må vi drøfte de utilfredsstillende menneskerettighedssituationer i Burma og Cuba.

For en uge siden nævnte vi 60-årsdagen for den universelle erklæring om menneskerettighederne, men i dag må vi også erkende, at mange lande ikke kun undlader at respektere menneskerettighederne, de krænker dem også åbenlyst. Vi drøfter årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2008. Den afspejler fuldt ud menneskerettighedsproblemerne. Vi bør lykønske Rådet og Kommissionen med udformningen af dette fremragende dokument. Jeg vil understrege flere ting. For det første, som fru Ferrero-Waldner nævnte, FN's Menneskerettighedsråd og EU's rolle i dette råd samt FN's generelle rolle i kampen for menneskerettigheder i hele verden. For det andet EU's politiske milepæle med hensyn til dødsstraf og deres gennemførelse. For det tredje menneskerettighedsdialoger og -samråd.

Det er efter min mening især vigtigt, at vi får FN's Menneskerettighedsråd til at bruge det mandat, det ensidigt har fået til dette formål, til at forsvare menneskerettighederne og sikre maksimal gennemsigtighed i institutioner og civilsamfundets deltagelse i dets arbejde. På vegne af os alle vil jeg opfordre alle EU-institutioner til at samarbejde i harmoni for at forsvare menneskerettighederne i verden.

  Raimon Obiols i Germà, for PSE-Gruppen. – (ES) Fru formand! De har helt ret i alt, hvad De har forklaret, fru kommissær. Vi er helt enige. Vi er også enige i Deres konklusioner: Vi skal sikre mere overensstemmelse.

Der er ét punkt, som jeg dog vil fremhæve i den begrænsede taletid, vi har, om spørgsmålet om overensstemmelse. Der kræves meget fra Europa på menneskerettighedsområdet fra hele verden, og hele verden retter skarp kritik på menneskerettighedsområdet mod Europa. Det siges, at Europa kun anvender sine principper, når det er belejligt eller er til gavn for de europæiske borgere. Det eneste svar på disse krav og denne kritik er, at der skal være overensstemmelse mellem EU's eksterne og interne politikker på menneskerettighedsområdet.

Vi kan ikke opnå troværdighed i verden, hvis de foranstaltninger, som vi vedtager navnlig på området for indvandringskontrol og i vores politikker som svar på de tragiske terrorbegivenheder, ikke er eksemplariske med hensyn til menneskerettigheder.

Det er det grundlæggende, fundamentale spørgsmål: overensstemmelse på menneskerettighedsområdet mellem EU's eksterne og interne politikker.

Når det er sagt, skal to prioriteter understreges, og det vil jeg gøre i den begrænsede taletid, jeg har tilbage. Kampen mod dødsstraf er noget, som vi måske vil vinde i vores livstid. Det er et muligt mål, og vi skal fokusere på det. Dernæst glæder det mig, at feminiseringen af EU's menneskerettighedspolitik er blevet forbedret under det franske formandskab med en specifik politik, hvad angår kvinders menneskerettigheder.

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil også takke ordføreren, fru Andrikienė, for hendes arbejde med spørgsmålet om EU's rolle i FN.

Der er ikke tid til at gå i detaljer med hele den beretning, Rådet har fremlagt om menneskerettigheder. Et centralt spørgsmål er efter min mening respekt for vores egne regler og navnlig medtagelsen af menneskerettighedsklausulen i samarbejdsaftaler, men vi får tid til at drøfte og uddybe dette emne, når vi kommer til hr. Obiols i Germàs betænkning.

På den korte tid, jeg har tilbage, vil jeg komplimentere og lykønske det franske formandskab og fru Yade, fordi de i FN-regi har taget initiativ til den universelle afkriminalisering af homoseksualitet. Dette er efter min mening et særdeles betydningsfuldt politisk initiativ, der skal roses så meget desto mere, fordi det allerede har opnået støtte fra 60 lande.

Vi har hørt fru Ferrero-Waldner, og vi glæder os over hendes ord og engagement. EU skal både stå sammen om dette og skal spille en rolle svarende til den, vi har spillet for at inddrage lande på andre kontinenter i indsatsen for et opnå et universelt moratorium mod dødsstraf. Det har været den centrale strategi.

I den forbindelse skal det bemærkes, at Den Hellige Stol, Vatikanstaten, der ikke har handlet som den religiøse enhed, vi har en kulturel dialog med, men som en stat med observatørstatus i FN, har lanceret en hård, kritisk offensiv mod det franske initiativ. Med den åbenhed, der kræves i internationale forbindelser, skal vi efter min mening minde Vatikanstaten om, at afkriminalisering af homoseksualitet er vigtig for os, at det er et spørgsmål om menneskerettigheder, og at den udfordring, de iværksætter, afvises klart.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Det er en skam, at vi afholder denne forhandling i Rådets fravær, ligesom det er særdeles beklageligt – da det ikke er 15 minutter forsinket, men tre timer og et kvarter forsinket – at vi måtte uddele Sakharovprisen, uden at Rådet var her i dag sammen med Kommissionen.

Jeg vil rejse et aktuelt spørgsmål. I går nægtede Israel FN's særlige rapportør adgang til de palæstinensiske områder. Det er efter min mening en meget aggressiv handling, der kræver en omgående reaktion fra Rådet, og budskabet skal, navnlig hvad angår styrkelsen af forbindelserne mellem EU og Israel, være absolut klart og omgående.

Denne beretning er – ligesom alle de andre år, vil jeg sige – et godt dokument, da den er en opgørelse af aktiviteter, som er særdeles nyttig som et arbejdsdokument, men samtidig indeholder den ikke alle de elementer fra kritiske analyser, konsekvensanalyser og strategier, som Rådet har vedtaget med henblik på fuldt ud at integrere menneskerettigheder i rammen for f.eks. vores energipolitikker, handelspolitikker og sikkerhedspolitikker.

Parlamentet påtog sig denne opgave. Det er en delikat opgave, og det, man hører, er ikke altid behageligt. Jeg må dog sige, at idéen om Sakharovnetværket f.eks. blev udviklet i denne beretning og ud fra denne undersøgelse. I dag er dette netværk blevet oprettet i forbindelse med 20-årsdagen for Sakharovprisen, og der er nu fremsat mange forslag, herunder et Sakharovkontor, Sakharovpas og en Sakharovfond, der skal støtte vores prismodtagere og menneskerettighedsforkæmpere i hele verden. Det skorter ikke på idéer.

Det glæder mig, at denne fremlæggelse skete samtidig med den efterfølgende betænkning om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Hr. Obiols i Germà har ret. Det er vigtigt, at EU kæder sine interne resultater sammen med sine eksterne mål. Der er endda en afgørende garanti for EU's troværdighed.

Jeg vil gerne sige, at vi skal reagere over for den overvældende kritik, der kommer fra alle kontinenter og internationale organisationer vedrørende EU's asyl- og indvandringspolitik. Vi skal også reagere over for EU-medlemsstaternes medvirken i kampen mod terrorisme, som har tilladt udlevering og tortur af en række formodede terrorister.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har lyttet nøje til kommissærens redegørelse. Det er sandt, at der er opnået adskillige fremskridt, men igen vil jeg minde Dem om, at den demokratiske klausul, som Parlamentet vedtog for tre år siden, endnu ikke er blevet indført i handelsaftaler med alle lande, som Parlamentet ønskede det.

Der bruges stadig dobbeltmoral – hård over for de svage og ærbødig over for de stærke, alt efter hvad der er mest belejligt for Europa i disse handelsaftaler, men denne dobbeltmoral bruges også i andre situationer. Jeg tænker her på et emne, der allerede er blevet nævnt: Vatikanstatens holdning imod forslaget om afkriminalisering af homoseksualitet er efter min mening skamfuld og uacceptabel. Det er uacceptabelt, at de europæiske institutioner næsten hver måned lancerer appeller mod lande, der fortsat forfølger mennesker, hvis eneste forbrydelse er at være homoseksuel, men at der samtidig er stilhed, når Vatikanet og dets repræsentant ved FN giver udtryk for en så alvorlig og fordomsfuld holdning til menneskerettighederne.

Det er en holdning, der er i strid med den universelle erklæring om menneskerettighederne, hvis 60-årsdag vi fejrer i år. Vatikanets erklæring er i strid med selve grundlaget, nemlig at menneskerettigheder er udelelige, universelle og skal beskyttes uanset seksuel orientering, race, hudfarve osv.

Jeg har anmodet formanden for Underudvalget om Menneskerettigheder om at anmode Vatikanstatens repræsentant ved EU om at deltage i et af underudvalgets møder for at forklare denne adfærd og drøfte spørgsmålet med dem. Det er, hvad vi normalt gør med alle stater, der har en diplomatisk repræsentation i EU. Jeg vil også gøre det klart, at forsøget på at trække i land ved blot at sige, at Frankrig ikke havde fremsendt dokumentet, var en reel brøler, fordi det ikke ændrer kendsgerningerne: Vatikanstaten har ikke trukket de alvorlige erklæringer, den har udsendt, tilbage.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Lad os et øjeblik overveje følgende: Menneskerettigheder, som udledes af skrevne eller uskrevne sociale aftaler, og som nogle gange henviser til naturlove, udgør grundlaget for social sameksistens. Der er ingen tvivl om, at virkeligheden er anderledes.

Begrebet menneskerettigheder er nu blevet udvidet til at omfatte nye aspekter, og dets definition er blevet semantisk mere omfattende, og det er vores opgave at forsvare disse rettigheder. Man skulle tro, at der globalt var blevet gjort fremskridt på dette område, men det er en kedelig kendsgerning, at der stadig findes totalitære regimer i dag. Vi skal kæmpe for hver person, hvert individ, hver modig aktivist, der repræsenterer millioner af menneskers samvittighed, når millioner af mennesker er for bange til at sige deres mening, selv om de lider. Det ser i det mindste ud til, at visse regimer reagerer over for vores beslutninger ved at protestere mod vores resolutioner og erklæringer, som fordømmer deres handlinger. Vi kan ikke tillade os at blive intimideret af disse reaktioner. Sådan øges bevidstheden om menneskerettigheder. Jeg vil understrege, at jo større bevidstheden er omkring disse spørgsmål, jo større chance har vi for at skabe en fælles front med henblik på at opbygge et retfærdigt samfund.

Investering i menneskerettigheder er en prioritet for min gruppe, og det bør være en prioritet for hele Parlamentet. Lad Sakharovprisen være vores flag, der symboliserer den vægt, vi lægger på den grundlæggende ret til et normalt og lykkeligt liv for hvert eneste menneske på jorden.

  Richard Howitt (PSE). – (EN) Fru formand! Parlamentet bør hilse EU's årlige beretning om menneskerettigheder velkommen. Endnu en gang bør vi dog kræve, at der lægges mere vægt på opnåelsen af konkrete resultater i praksis og integrationen af menneskerettigheder i hele EU-systemet. Jeg glæder mig over dette års store resultat – resolutionen om moratoriet mod dødsstraf, som EU har støttet, og som er fremsat af vores kolleger under det portugisiske formandskab – men alligevel blev mere end 1 200 mennesker henrettet i 24 lande i verden, og derfor skal denne kampagne fortsættes.

Der skal stadig gøres meget med hensyn til mainstreaming. Jeg beklager, at Kommissionen i sidste uge godkendte præferencehandelsstatussen GSP+ for 16 lande, selv om Kommissionen havde modtaget dokumentation for krænkelser af menneskerettighederne, overtrædelser af arbejdsmarkedslovgivningen og endda drab i lande som Colombia og Sri Lanka.

Hvis vi vender os mod fremtiden, bør EU nu i en tidlig fase begynde at drøfte USA's fornyede engagement i FN's Menneskerettighedsråd med den nye amerikanske regering. Vi skal blive enige om klare målsætninger for Rådet for perioden fra i dag og indtil Generalforsamlingens opfølgning i 2011.

  Sarah Ludford (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil først tilslutte mig det, som min kollega, Marco Cappato, sagde, og bifalde FN's indsats for at forsøge at afkriminalisere homoseksualitet i hele verden. Jeg er stærk tilhænger af dette.

Jeg vil sige et par ord – og jeg er her enig med Hélène Flautre – om Rådets og formandskabets absolut skandaløse fravær under Sakharovprisoverrækkelsen i morges. Det var en skam, at formandskabet ikke var til stede for at høre den bevægende og modige meddelelse fra Hu Jias kone. Det kunne efter min mening have ført til visse tankeprovokerende revurderinger af vores forhold til Kina.

Jeg vil dog også sige lidt om tortur. I juni understregede EU på den internationale støttedag for torturofre den prioritet, som EU tillægger global afskaffelse af tortur, og opfordrede alle lande til at undertegne og ratificere den valgfrie protokol til konventionen om tortur. Hvorfor er så kun ni EU-lande blevet fulde parter, mens yderligere 12 er i gang med ratificeringsprocessen? Hvad med de sidste seks? Er der en fælles holdning? Hvis ikke, hvorfor ikke det?

I den samme erklæring fra juni fordømte EU enhver handling, der havde til formål at godkende tortur og andre former for dårlig behandling. Hvorfor har vi næsten to år efter stadig ikke modtaget tilstrækkeligt og omfattende svar på Parlamentets betænkning om europæisk samarbejde i forbindelse med ekstraordinære overførsler? Det er fra Washington, vi nu vil høre sandheden, ligesom vi hører den fra senatsudvalget for de væbnede styrker. Hvis EU-landene ikke bekender kulør, vil deres beskidte hemmeligheder blive afsløret fra den anden side af Atlanterhavet.

Hvorfor besvarer vi ikke anmodningen fra USA og fra den portugisiske udenrigsminister om at hjælpe med at genbosætte fanger fra Guantánamo? Vi bør hjælpe den kommende præsident Obama med at lukke dette afskyelige kapitel i USA's og Europas historie.

  Gay Mitchell (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Den betænkning, vi drøfter i dag, omhandler en række emner, der direkte vedrører den israelsk-palæstinensiske situation. Af de 12 nævnte handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik vedrører to Israel og det besatte palæstinensiske område.

Det anføres specifikt i forbindelse med disse, at der er sket en betydelig forværring af menneskerettighedssituationen, navnlig hvad angår retten til liv og personlig tryghed og retten til personlig frihed og sikkerhed (især i forbindelse med arrestation, tilbageholdelse, ransagning, tortur og dårlig behandling under forhør). Både de palæstinensiske og israelske myndigheder er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne.

Jeg er blevet dybt berørt af den velbegrundede og velovervejede karakter af mange af de breve, jeg har modtaget fra mennesker, som tydeligvis er meget oprørte og bevægede over den foruroligende situation i regionen. Disse forhold rejses generelt over for Israel på de regelmæssige møder med politisk dialog og navnlig på møder i EU's uformelle arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder med Israel.

Det er årsagen til, at jeg bredt støtter en fortsættelse af dialogen med Israel, mens jeg dog på det kraftigste fordømmer krænkelser af menneskerettighederne på begge sider. Lad os i mellemtiden fortsætte med at støtte de mennesker, som lider i Gaza og på Vestbredden, med effektiv hjælp.

Vi har en køreplan, som EU og USA er involveret i. Med valget af en ny amerikansk præsident er tiden inde til at sætte dette spørgsmål øverst på dagsordenen for eksterne anliggender. Vi skal omgående nå frem til en tostatsløsning med fuld respekt for menneskerettighederne og alle FN-resolutioner.

  Ana Maria Gomes (PSE). – (EN) Fru formand! Sakharovprisen, som Parlamentet tildelte Hu Jia på vegne af alle forkæmpere for befolkningerne i Kina og Tibet, sætter menneskerettighederne i centrum for forbindelserne mellem EU og Kina, uanset hvad magthaverne i Europa eller Beijing ønsker.

Som andre kolleger har sagt, kan EU ikke fremme retsstatsprincippet og menneskerettighederne i verden, hvis vi ikke konsekvent opretholder dem i Europa og i Europas eksterne forbindelser. Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2008 viser desværre, at de europæiske regeringer og institutioner stadig ønsker at skjule sandheden om den europæiske medvirken i Bushregeringens afskyelige handlinger, hvor tusinder af mænd og endda børn blev nægtet retfærdighed og underkastet tortur i årevis i Guantánamo og hemmelige fængsler. Henvisningen til dette i kapitlet om samrådene mellem EU-trojkaen og USA er skammeligt nok begrænset til EU's betænkeligheder ved visse fremgangsmåder og politikker fra amerikansk side i forbindelse med kampen mod terrorisme. Det siger alt om dobbeltmoral, hykleri og mørklægning. Europa vil først få sin moralske autoritet, politiske troværdighed eller effektivitet i indsatsen for at fremme menneskerettigheder tilbage, når vi påtager os vores fulde ansvar og samarbejder med den kommende præsident Obama med det formål at blotlægge sandheden, lukke Guantánamo og de hemmelige fængsler og kompensere ofrene.

  Eoin Ryan (UEN). – (EN) Fru formand! Vi fejrer med rette 20-årsdagen for Sakharovprisen, som fremhæver modet hos så mange mennesker, der har sat livet på spil for ytringsfriheden og for menneskerettighederne.

Men dette handler ikke kun om taler. Som en berømt irer sagde, kan det onde sejre, hvis blot de gode mennesker ikke gør noget. Jeg talte i går med en af prismodtagerne, hr. Salih Osman, som fortalte mig, at luftangrebene mod civile fortsætter i Darfur, og at uskyldige mennesker kun beskyttes i ringe grad. Ja, der er sket fremskridt, idet Den Internationale Straffedomstol handler, men der skal gøres meget mere, og Europa skal gøre meget mere.

Jeg håber, at den nye drivkraft, som indsættelsen af Barack Obama som USA's præsident vil skabe, vil forny indsatsen, samarbejdet og handlingerne på internationalt plan – reelle handlinger, som f.eks. støtte til etableringen af en flyveforbudszone over Darfur – og at vi i det nye år endelig vil begynde at leve op til vores fine ord og vores moralske forpligtelse. Vi har allerede stået på sidelinjen og set Zimbabwe, som engang var Afrikas brødkurv, blive et af kontinentets hårdest ramte lande. Hvor mange gange mere skal vi sige "aldrig mere"?

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Jeg har mange gange talt om menneskerettigheder, især kvinders og børns rettigheder, og om at gøre de europæiske borgere mere bevidste om forhold vedrørende deres rettigheder eller bekæmpelsen af forskelsbehandling. Vi skal også insistere på, at lande, der ønsker at blive optaget i EU, respekterer grundlæggende menneskerettigheder i overensstemmelse med Københavnskriterierne, som ville have en positiv indvirkning på millioner af menneskers liv i Europa og i hele verden. Medlemsstaterne skal føre an med et godt eksempel.

Dette spørgsmål hænger uløseligt sammen med det efterfølgende problem – jeg vil gerne udtrykke mine bekymringer over den måde, som den tyske ungdomstjeneste, det såkaldte "Jugendamt", arbejder på. I Polen dukkede der for nylig en sag op, hvor en mor sammen med sin søn var blevet tvunget til at skjule sig for barnets far, da hun frygtede, at han, en tysk statsborger, ville fjerne barnet fra hende. Kommissionen bør undersøge disse tjenesters aktiviteter for at vurdere, om de overholder de standarder, som EU har fastlagt.

  Marek Aleksander Czarnecki (ALDE). – (PL) Fru formand! Demokratiet i Europa er baseret på effektiv beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder. Indsatsen for det spiller en vigtig rolle for opbygningen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Behovet for at sikre, at grundlæggende rettigheder beskyttes, har grund i medlemsstaterne fælles forfatningsmæssige traditioner, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og anden lovgivning på området for international lovgivning.

Alle europæiske politiske målsætninger skal efter min mening have til formål at opretholde de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Lissabontraktatens bestemmelser. Jeg vil også gerne understrege, at vi ikke kan begrænse vores politiske aktiviteter på området for grundlæggende rettigheder til de tilfælde, der har størst offentlig bevågenhed. For at opretholde EU's troværdighed i verden er det vigtigt, at vi undgår dobbeltmoral i vores eksterne og interne politikker.

  Milan Horáček (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Denne omfattende beretning viser, hvor mange krænkelser af menneskerettighederne der finder sted i verden hver dag. Dette er særlig alarmerende 60 år efter proklamationen af den universelle erklæring om menneskerettighederne og en opfordring til os om at fordoble vores indsats. Jeg tilslutter mig derfor kravet om at give det nuværende Underudvalg om Menneskerettigheder status som et fuldt udvalg.

I dag tildelte vi Sakharovprisen til Hu Jia, som kæmper for menneskerettighederne og miljøet i Kina. Da han er i fængsel, kunne han dog ikke modtage den personligt. Det bringer skam over Kina. I morgen vil Parlamentet endvidere drøfte krænkelser af menneskerettighederne i Rusland. I vores forbindelser med begge disse lande skal vi lægge større vægt på ikke kun økonomiske interesser, men også menneskerettigheder i særdeleshed.

Vi kræver løsladelse af Hu Jia i Kina og Mikhail Khodorkovsky i Rusland.

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! I forbindelse med homoseksuelles rettigheder må jeg sige, at krænkelsen af manges ytringsfrihed og navnlig friheden til at udtrykke en religiøs holdning til spørgsmålet efter min mening ignoreres fuldstændig.

Religiøse mennesker, som accepterer Bibelens budskab om emnet homoseksualitet, skældes ud, nej, forfølges, fordi de tør udtrykke deres samvittighed og overbevisning. I Sverige har vi oplevet en præst, der blev forfulgt, fordi han citerede Bibelen. I mit land er en kirkeannonce, der citerer den hellige skrift, blevet forbudt.

Alligevel blev en plakat med teksten "Jesus er bøsse" ført rundt under Gay Pride-paraden i Belfast sidste år, og der blev ikke gjort noget for at standse denne provokerende "hate crime". Hvorfor? Fordi denne forkælede gruppes rettigheder tilsyneladende er hævet over alle andres, og det er forkert.

  Marios Matsakis (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil rejse et spørgsmål, som tilsyneladende er tabu i EU-institutionerne, og det er spørgsmålet om kolonisering. Jeg taler om de kolonier, som EU-medlemsstater har, f.eks. Det Forenede Kongerige og Frankrig, som sammen har dusinvis af kolonier i verden, heraf to i mit eget land, Cypern, hvor befolkningerne ikke har demokratiske rettigheder til at vælge en regering til at lede dem. De fleste af kolonierne ledes af guvernører, der f.eks. er udnævnt af dronningen af England. Hver gang jeg spørger fru Ferrero-Waldner eller en anden i Kommissionen, lukker de øjnene, munden og ørerne og giver ikke et konkret svar.

Fru kommissær! Jeg opfordrer Dem til at svare her i dag: Accepterer De, at EU-medlemsstater har kolonier i verden i det 21. århundrede?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Lad mig først sige, at jeg kan forstå, at vores kollega, Rama Yade, har haft problemer med at komme her. I går måtte jeg selv vente fem timer på mit fly til Strasbourg. Måske har hun de samme problemer, så bær over med hende – dette er trods alt force majeure.

(Indvendinger fra salen: "Rejsecirkus!")

OK, fem timer er ikke normalt. Jeg siger blot, at jeg ikke ved præcis, hvad der er sket med hende, men at det var, hvad der skete for mig, og jeg var meget glad for, at jeg ikke havde en aftale i går, fordi det samme kunne være sket for mig også. Jeg ville blot udtrykke min solidaritet på dette punkt.

Dernæst vil jeg sige, at denne dialog om menneskerettigheder og beretningen om menneskerettigheder udgør en af vores grundlæggende største bekymringer. Jeg vil vise Dem den nye EU-beretning. Da jeg blev udnævnt til kommissær, havde vi forskellige beretninger fra Rådet og Kommissionen, og det glæder mig nu meget at kunne vise Dem, at Rådet og Kommissionen har udformet denne beretning sammen. Forordet er skrevet af Bernard Kouchner, Javier Solana og undertegnede. Det er efter min mening meget vigtigt, at vi viser, at vi virkelig arbejder sammen.

Som jeg sagde under mine indledende bemærkninger, forsøger vi ihærdigt at fremme menneskerettigheder yderligere. Vi ved dog også, at glasset kan være halv fuldt eller halv tomt. Der er stadig meget, som skal gøres, og det var meget bevægende at se så mange menneskerettighedsforkæmpere her i morges. Jeg talte om Elena Bonner, men jeg kunne have talt om ethvert af disse mennesker, og videoen med Hu Jias kone var naturligvis meget bevægende: Hun har udvist stort mod.

Jeg vil besvare nogle af spørgsmålene. Jeg kan ikke besvare hver eneste spørgsmål på Kommissionens vegne, men jeg vil gå så meget i dybden som muligt.

For det første vil jeg med hensyn til dødsstraf sige, at jeg i høj grad har bragt dette spørgsmål på banen. Jeg er fuldstændig imod dødsstraf, og i løbet af hele året har vi ydet massiv støtte i FN til resolutionen om et moratorium i flere lande. Men, ja, problemet er der stadig: Der foretages stadig mange henrettelser i et lille antal lande – Iran på den ene side, desværre Kina og mange andre. Vi skal blive ved med at bekæmpe det ved at rejse spørgsmålet i enhver dialog. Det er vigtigt, at vi gør det: Hvert menneske, der henrettes, er ét for mange.

Jeg vil i den forbindelse sige, at vi alle arbejdede imod henrettelsen af Wo Weihan. Han blev desværre henrettet på dagen for EU's menneskerettighedsdialog med Kina. Det var et frygteligt eksempel på ikke at lytte til hinanden.

For det andet vil jeg til hr. Agnoletto sige, at menneskerettighedsklausuler bestemt har stor betydning. I netop dette øjeblik gennemfører medlemsstaterne og Kommissionen en vidtrækkende gennemgang af EU's politik om politiske standardklausuler i eksterne aftaler generelt med henblik på at finde den rigtige balance mellem EU's centrale, "urørlige" principper på den ene side og behovet for en vis fleksibilitet til at forhandle om visse dele på den anden side, fordi vi skal forsøge at nå til enighed.

Denne gennemgang gennemføres i øjeblikket. Det er lidt for tidligt for mig at kommentere resultatet af denne fase, fordi vi endnu ikke er ved vejs ende, men anvendelsen af menneskerettighedsklausulen er et spørgsmål, der overvejes nøje. Men politiske klausuler i alle politiske aftaler og i handels- og sektoraftaler er der, og det skal de være.

Mit næste punkt vedrører Menneskerettighedsrådet. Jeg er enig med fru Andrikienė i, at der kunne være mange forbedringer, og at vi derfor skal insistere på at have særlige rapportører og måske også landeresolutioner. Jeg tror, det kunne hjælpe. Det er også positivt, at alle lande undersøges hvert fjerde år, og at civilsamfundet inddrages. Jeg må sige, at vi indtil nu har oplevet, at lande har forberedt sig seriøst. Det er noget positivt, og drøftelserne i dybden er der og skal fortsættes. Vi ved alle, at tingene ikke er perfekte, men vi kan gå videre og skabe yderligere forbedringer.

Nu vil jeg sige et par ord om Kina og menneskerettigheder. Jeg er som kommissær med ansvar for forbindelserne med Kina blandt andre lande altid meget åben, når det drejer sig om at opbygge et stærkt forhold til Kina baseret på gensidig respekt. Jeg må dog også sige, at jeg er bekymret over det, jeg oplever som en vis skærpelse af den kinesiske holdning til menneskerettigheder, som blev bevist af henrettelsen af Wo Weihan på dagen for menneskerettighedsdialogen.

Dette er blevet bekræftet af det, som vi har hørt i dag og i de seneste dage, f.eks. undertrykkelsen af demonstrationer i Beijing på 60-årsdagen for den universelle erklæring om menneskerettighederne – præsidenten udsendte en erklæring om dette – blokeringen af udenlandske websteder, f.eks. BBC's websted, og en meget negativ rapport fra FN's Komité mod Tortur for tre uger siden.

Jeg vil dog fremhæve ordene fra Zeng Jinyan, Hu Jias kone, i morges, idet hun sagde, at Kina bevæger sig mod et åbent og demokratisk samfund med store skridt. Denne bevægelse er i gang. Der er mange andre ting. Kina har f.eks. gjort meget i de senere år med hensyn til arbejdstagerrettigheder. Det er vigtigt, at der er sket fremskridt, men der er stadig mange andre problemer, navnlig med hensyn til gennemførelse. Mange gange er tingene, selv om de er skrevet ned, endnu ikke gennemført, som vi har hørt i dag.

Jeg gentager derfor, at vi er parate til f.eks. at yde ekspertbistand i forbindelse med yderligere lovgivningsreformer. Som formand Pöttering sagde, er Kina et fantastisk land. Vi har mange fælles interesser, og vi skal arbejde sammen, men vi, EU, må dog ikke træffe forhastede beslutninger. Vi skal overveje de nylige negative signaler, Kina har udsendt med hensyn til menneskerettigheder, som skader den gensidige tillid. Det er nu op til Kina at udsende nogle positive signaler for at genopbygge denne tillid.

Hvad angår Guantánamo, har vi i de mange forhandlinger, der er afholdt her, og som jeg har deltaget i, opfordret til en lukning af Guantánamo. Vi glæder os naturligvis også over den kommende præsident Barack Obamas erklæring om, at han vil træffe foranstaltninger med henblik på at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i en fart.

Vi vil samarbejde med den amerikanske regering om at finde frem til, hvordan vi løser de praktiske problemer, der opstår, når Guantánamo lukkes, f.eks. genbosættelsen af fanger i tredjelande. EU har f.eks. for nylig udtrykt bekymring over hemmelig tilbageholdelse, og vi håber, at den kommende præsident til sin tid vil tage fat om dette spørgsmål, og at medlemsstaterne vil kunne svare. Jeg kan ikke tale for medlemsstaterne som sådan.

Hvad angår situationen i Mellemøsten, navnlig i Gaza, beklager jeg dybt de senere dages tilbagevenden til voldelige handlinger. Den fem måneder lange periode med ro, der blev opnået gennem våbenhvile, var desværre for kort, men den var meget velkommen. Det har været vanskeligt at se de voldelige handlingers tilbagevenden. Vi har fordømt de nylige raketangreb fra Gaza, men vi har samtidig fordømt lukningen af grænseovergangene.

Jeg anmodede selv den israelske ambassadør om at komme til mit kontor. Jeg udtrykte tydeligt mine bekymringer over Gazaspørgsmålet. Vi har ikke kunnet levere det brændstof, vi normalt finansierer, vi har ikke kunnet sætte UNRWA i stand til at løse de opgaver, de normalt løser. I forgårs var jeg i New York, hvor jeg talte med Ban Ki-moon, FN's generalsekretær, om dette emne. Formanden for Rådet, hr. Kouchner, og jeg skrev et brev til de israelske myndigheder for at få finansieringen i gang. Vi overvåger situationen meget nøje. Det er desværre slet ikke nemt, og i alle vores dialoger og samråd nævner vi altid disse forhold.

Jeg vil nu sige noget om den overensstemmelse mellem eksterne og interne politikker, der er blevet nævnt. Ja, jeg mener, det er sandt. Det er noget, vi skal tage op. Vi har taget det op med Jacques Barrot. Han har forsøgt at gå videre med spørgsmålet om migration på en måde, som lægger mere vægt på menneskerettighederne. Det styrker efter min mening vores troværdighed, men en stor del hører under medlemsstaternes kompetence, hvilket betyder, at det ikke er særlig nemt.

Jeg hilser statssekretær Rama Yade.

Jeg kan kun sige, at menneskerettighedsdialoger er gensidige: Det betyder, at vi også skal tage fat om menneskerettighedsproblemer i EU, og vi har JLS-eksperter i de forskellige medlemsstater.

Der er også en FN-kommissær for menneskerettigheder, som planlægger at oprette et kontor i Bruxelles, så vi forsøger at forbedre overensstemmelsen mellem vores interne og eksterne politikker.

Jeg vil stoppe her. Jeg beklager, at jeg ikke kan sige noget om kolonisering. Det hører ind under medlemsstaterne. Det ved De godt.

(Indvending fra Marios Matsakis)

Jeg beklager, men Kommissionen har ikke kompetence til at udtale sig om dette spørgsmål.

  Rama Yade, formand for Rådet. – (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Det glæder mig at repræsentere det franske formandskab og Rådet og at fortælle Dem om de fremskridt, der er opnået inden for de seneste måneder på menneskerettighedsområdet.

Da De har påpeget det, vil jeg specifikt fokusere på retningslinjernes vigtige rolle som en rettesnor for EU's praktiske indsats.

Mens vi i år har fejret 20-årsdagen for FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, skal vi huske, at EU specifikt har mobiliseret sig og intensiveret aktiviteterne til fordel for menneskerettighedsforkæmperne, både gennem handling og offentlige erklæringer. EU har også opdateret sine egne retningslinjer på dette område med henblik på at styrke sin støtte til mænd og kvinder, der i det daglige kæmper, for at menneskerettighedernes universalitet kan sejre.

Ud over eksisterende spørgsmål har vi i år udformet udkast til retningslinjer om vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem.

Det glæder mig, at Parlamentet er tilfreds med dem. Disse retningslinjer blev vedtaget på Rådets møde den 8. december. Det var én af det franske formandskabs prioriteter.

I samme ånd glæder jeg mig også over Rådets vedtagelse af de nye dokumenter om gennemførelsen af resolution 1325 og 1820 fra FN's Sikkerhedsråd, som vil sætte udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske operationer i stand til håndfast at bekæmpe problemet med seksuel vold under væbnede konflikter, men også til at styrke kvinders aktive deltagelse i genopbygningen af samfundene efter en konflikt.

Beretningen for 2008, som EU har udformet, og som nævner EU's indsats og resultater, omhandler også kampen mod dødsstraf. En resolution, som var tværregional, men som blev forelagt på EU's initiativ, med opfordring til et universelt moratorium mod dødsstraf, blev vedtaget af FN's Generalforsamling i december 2007. Dette resultat er netop blevet forstærket med vedtagelsen med et solidt flertal af en ny resolution, der grundlæggende følger op på dette spørgsmål, på den 63. samling i FN's Generalforsamling, som afholdes i øjeblikket.

EU gennemfører også omkring 30 dialoger og samråd om menneskerettigheder med tredjelande, herunder Kina, centralasiatiske lande og Den Afrikanske Union, og nye dialoger er lanceret inden for de sidste seks måneder.

EU's beretning omhandler også den særlig aktive rolle, som EU spiller i de kompetente internationale fora vedrørende menneskerettigheder, dvs. FN’s Generalforsamlings 3. Komité og Menneskerettighedsrådet.

Og hvad angår problemerne med Darfur, Burma og fødevarekrisen, har Menneskerettighedsrådet vist, at det er imødekommende, selv om det stadig skal gøre meget for at styrke dets troværdighed og effektivitet.

Jeg er bekendt med, at Parlamentets Udenrigsudvalg i begyndelsen af december vedtog fru Andrikienės betænkning, som går ind for en styrkelse af Menneskerettighedsrådet og navnlig EU's rolle i det. Jeg kan forsikre Dem om, at Rådet deler denne vision.

Vi skal ligeledes passe på, at Menneskerettighedsrådet og andre multilaterale fora ikke bliver begrebsmæssige trojanske heste, der underminerer menneskerettighedernes universalitet. På den måde vil EU, som indledte overvågningsprocessen af Durbankonferencen om racisme i 2001, omhyggeligt sikre, at denne proces ikke fører til revision af tekster, som allerede er blevet forhandlet og vedtaget, eller til anerkendelse af begreber, f.eks. ærekrænkelser af religioner, til skade for ytringsfriheden. Vær forvisset om, at EU ikke giver sig på dette punkt.

Der er et andet punkt, jeg vil rejse, nemlig kampen mod straffrihed. Vi fejrer som bekendt i år 10-årsdagen for vedtagelsen af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. Det er derfor vigtigt, at vi i de europæiske værdiers navn igen bekræfter vores ønske om at bekæmpe straffrihed, da der ikke kan opnås fred uden retfærdighed. Det er, hvad EU uden tøven bekræfter, ved at yde politisk og finansiel støtte til international strafferetspleje, ad hoc-tribunaler og Den Internationale Straffedomstol. EU har i den forbindelse gennemført oplysningskampagner i tredjelande, så de overholder Romstatutten, forhandlet om medtagelse af bestemmelser i aftaler med tredjelande, som kræver undertegnelse af Romstatutten, og vedtaget erklæringer, som gentager den sudanske regerings forpligtelse til fuldt ud at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol.

Til sidst vil jeg tale om spørgsmålet om afkriminalisering af homoseksualitet. I morgen rejser jeg til New York med dette forslag, som støttes af mange europæiske lande, der kræver universel afkriminalisering af homoseksualitet.

Jeg minder Dem om, at homoseksualitet stadig er en forbrydelse i 90 lande i verden og medfører dødsstraf i seks af disse lande. Det betyder, at mænd og kvinder ikke frit kan udtrykke deres seksuelle identitet uden at risikere fængsel eller at blive bragt for en dommer. Derfor kan vi være stolte af dette initiativ, som Norge tidligere rejste i 2006. I morgen rejser jeg derfor til New York for at repræsentere os med henblik på at få færdiggjort denne tekst og måle vores tilslutning i håb om, at vi vil opnå mere end få to år siden. På det punkt vil vi se, om så mange lande som muligt støtter dette initiativ.

Inden vi fortsætter forhandlingen, vil jeg gerne undskylde for min forsinkede ankomst. Mit fly afgik senere end planlagt, og derfor blev jeg forsinket. Jeg beklager det dybt, men jeg tror, at de fortsatte forhandlinger vil give os mulighed for mere intenst at udveksle holdninger.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Mainstreaming af menneskerettigheder har været et centralt spørgsmål i de senere år. Jeg glæder mig over, at også ESDP inkluderes i denne proces. Det er bestemt afgørende, at hensynet til menneskerettigheder inddrages i enhver EU-aktion.

Det skal dog understreges, at mainstreaming af menneskerettigheder i forholdet til tredjelande skal gælde for alle EU-partnere uden undtagelse. Jeg kan nævne et af de seneste tilfælde, hvor menneskerettigheder blev medtaget i handelsaftalen med Montenegro. Samtidig understreges det i beretningen, at systematiske og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne daglig finder sted i Kina, Rusland, Iran og andre lande, men alligevel tages der ikke reelt hensyn til disse under udviklingen af økonomiske forbindelser med disse lande. Det er uacceptabelt, at de samme regler anvendes forskelligt i forskellige tilfælde.

Jeg opfordrer derfor på det kraftigste Rådet og Kommissionen til at mainstreame menneskerettigheder i alle spørgsmål, der forhandles med Kina, Rusland, Iran og andre. Vi må desværre konkludere, at menneskerettighedsdialogen ikke tages alvorligt af f.eks. Rusland. Jeg opfordrer EU-institutionerne til at kræve, repræsentere og forsvare EU's kerneværdier overalt.

  Katalin Lévai (PSE), skriftlig. – (HU) Jeg hilser Kommissionens seneste beretning om menneskerettigheder velkommen. For det første, fordi den del, der omhandler beskyttelsen af mindretal, også gør opmærksom på Europas største transnationale mindretal, romaerne. Det er dog interessant, at beretningen primært fokuserer på Balkan, dvs. det sydøstlige Europa, selv om antallet af racistiske angreb og andre etnisk begrundede forbrydelser stiger i det vestlige og centrale Europa. Det er ikke kun i lande, der ønsker at komme med i EU, at der er meget at gøre, men også i vores egen baghave. Jeg mener endvidere, at vi stadig ikke har et grænseoverskridende initiativ, der samlet afhjælper de transnationale mindretals problemer. En undersøgelse af rettighederne for en befolkning på 10 mio. fortjente efter min menig et separat kapitel i beretningen for at understrege, at vi ikke taler om en enkelt homogen etnisk gruppe. Jeg beklager også, at der ikke er medtaget en undersøgelse af den sociale indvirkning af den økonomiske krise, da det i sådanne situationer altid er de udsatte sociale grupper, der er i fare. Jeg mener dog, at udviklingen af handicapspørgsmål i Europa fortjener opmærksomhed. Det er prisværdigt, at Kommissionen nu arbejder på forslaget til Rådets beslutninger om vedtagelsen af FN's konvention af 8. august 2008 om handicappedes rettigheder og den valgfrie protokol. Hvad angår konventionens indhold, repræsenterer den en betydelig ændring, da den behandler handicap ikke kun som et socialt og sundhedsmæssigt spørgsmål, men også som et juridisk spørgsmål og et menneskerettighedsspørgsmål. Dette dokument vil gøre livet lettere for 650 mio. handicappede i verden, hvoraf 50 mio. er europæere. Det er efter min mening vigtigt, at vi fremmer, beskytter og garanterer fuld og lige respekt for menneskerettigheder og frihedsrettigheder for vores handicappede medborgere.

  Sirpa Pietikäinen (PPE-DE), skriftlig. – (FI) EU er en af de vigtigste internationale menneskerettighedsaktører. EU's arbejde er betydeligt, idet EU taler på vegne af menneskerettigheder, yder udviklingsstøtte og forsvarer de demokratiske værdier. EU's årsberetning om menneskerettighederne, som netop er offentliggjort, undersøger EU's flerfunktionelle arbejde på menneskerettighedsområdet.

EU's årsberetning om menneskerettighederne for 2008 nævner de mange positive foranstaltninger, der er iværksat for at sikre menneskerettighederne globalt. Disse foranstaltninger er desværre stadig små i forhold til situationen generelt, og der skal stadig ydes en stor indsats for at sikre, at grundlæggende menneskerettigheder bliver til virkelighed i hele verden.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, mindede os i sidste uge, hvor han talte i anledningen af 60-årsdagen for FN's universelle erklæring om menneskerettighederne, om, at der er mindst lige så stort behov for erklæringen om menneskerettighederne i dag som i 1948, da den blev skrevet. Han sagde, at de udfordringer, vi står overfor i dag, er lige så forfærdelige som dem, erklæringens forfattere stod overfor.

Trods EU's vigtige arbejde, burde vi stoppe op og grundigt undersøge vores indsats på menneskerettighedsområdet. EU's menneskerettighedspolitik mangler desværre den beslutsomhed, overensstemmelse og vedholdenhed, der forventes af en stærk menneskerettighedsaktør.

Den gradvise udviskning af menneskerettigheder, der sker internationalt, burde stoppes. Som en værdibaseret union af stater har EU en særlig pligt til at sørge for, at menneskerettighederne sikres i hele verden. Erklæringer alene uden konkrete handlinger er kun hule ord.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand