Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0070(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0424/2008

Forhandlinger :

PV 17/12/2008 - 17
CRE 17/12/2008 - 17

Afstemninger :

PV 18/12/2008 - 6.13
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0628

Forhandlinger
Onsdag den 17. december 2008 - Strasbourg EUT-udgave

17. Europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse - Det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Jan Andersson for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (KOM(2008)0179 – C6-0163/2008 – 2008/0069(COD)) (A6-0438/2008), og

- betænkning af Thomas Mann for Udvalget om forslag til Europa Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) (KOM(2008)0180 – C6-0162/2008 – 2008/0070(COD)) (A6-0424/2008).

 
  
MPphoto
 

  Jan Andersson, ordfører.(SV) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne sige lidt om værdien af erhvervsuddannelse. Det er vigtigt, at erhvervsuddannelse udvikles i alle EU's medlemsstater. Det er vigtigt for EU selv, for konkurrenceevnen og for, hvordan vi klarer os i verden, men det er også vigtigt for den enkelte, at vi har erhvervsuddannelse af høj kvalitet i EU. Det er den generelle baggrund her.

Vi ved, at erhvervsuddannelse tilrettelægges meget forskelligt i de forskellige medlemsstater. Dette forslag til en referenceramme er ikke en trussel mod den måde, hvorpå medlemsstaterne tilrettelægger erhvervsuddannelserne rundt om i Europa, men vi kan bygge videre på den tradition, vi har, uanset om den tilrettelægges på lokalt, regionalt eller nationalt niveau. Der har naturligvis været en fælles ramme for kvalitetssikring og erhvervsuddannelse tidligere, men medlemsstaterne ønsker nu at udvikle disse rammer, navnlig set i lyset af den øgede globalisering og behovet for uddannelse af bedre kvalitet.

Med hensyn til det arbejde, vi har udført vedrørende kvalitetsrammerne, vil jeg gerne takke Kommissionen og Rådet for deres fremragende samarbejde, som har gjort det muligt at nå frem til fælles løsninger.

Hvad drejer det sig så om? Medlemsstaterne har naturligvis været meget opmærksomme på, at vi ikke skal belære dem, men at der skal være tale om noget, som tydeligvis giver medlemsstaterne merværdi. Vi skal deles om erfaringer. Jeg har personligt besøgt pilotprojekter vedrørende kvalitetssikring inden for kurser i mekaniske køretøjer for unge i mit eget land, hvor der er tale om et igangværende samarbejde, der har vist sig at være fantastisk frugtbart.

Vi har et fælles arbejdsmarked, vi har fælles mål, og derfor er det vigtigt, at vi får denne form for erfaringsdeling og fælles rammer for denne erfaringsdeling. Sammen med medlemsstaterne har vi også været omhyggelige med at sige, at indikatorerne her ikke skal opfattes som et kontrolinstrument, men som en ressource for medlemsstaterne. Det skal være muligt at bruge dem, når de udvikler deres systemer, og når de foretager kvalitetssikring af disse systemer. Jeg håber og tror, at dette skridt med at nå frem til en aftale vil føre til udvikling inden for erhvervsuddannelser på det indre marked. Jeg er helt sikker på, at det vil ske, og jeg er også helt sikker på, at erfaringsdeling og de redskaber, der nu stilles til rådighed for medlemsstaterne, vil gavne medlemsstaterne selv, EU og den enkelte.

 
  
MPphoto
 

  Thomas Mann, ordfører. – (DE) Hr. formand, kommissær Figel’, mine damer og herrer!, Når emnet er uddannelse i Europa, taler alle om Bologna – med god grund. Siden EU's medlemsstater i 1999 besluttede at oprette et fælles europæisk område for videregående uddannelse inden 2010, har man fjernet mange hindringer for bevægelighed. Når man tænker i bachelor- og mastergrader og anerkender uddannelsesresultaterne ved hjælp af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), skaber man bevidsthed om behovet for en fælles indsats.

Det er tanken, at erhvervsuddannelse (EUD) skal udvikle sig i henhold til det selv samme princip. Barcelonatopmødet i 2002 var en milepæl, hvor man opfordrede til tværnational anerkendelse af uddannelsesresultater. Samme år iværksatte man Københavnprocessen om et styrket europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse. I 2006 opstillede vi nye betingelser, nemlig den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Jeg var ordfører for Europa-Parlamentets initiativbetænkning på daværende tidspunkt.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer har tre funktioner: for det første sammenkædning af nationale og sektormæssige referencerammer for kvalifikationer, for det andet at sikre sammenlignelighed for erhvervsuddannelser og almene uddannelser og for det tredje at sikre gennemsigtighed og åbenhed.

For at give mulighed for overførsel og anerkendelse af disse uddannelsesresultater har man nu oprettet det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse. Først når man har indført gennemsigtighed for kvalifikationer og færdigheder, vil man have fjernet alle hindringer for overførsel og anerkendelse af disse, både inden for medlemsstaterne og på tværnationalt plan. Derved bidrager ECVET til udbygningen af det europæiske samarbejde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

ECVET vil skabe øget åbenhed over for bevægelighed og gøre det lettere at gennemføre karriereplanerne og bør også øge den sociale integration af arbejdstagere og studerende. Det seriøse engagement i at overholde kvalitetskriterierne inden for EUD betyder, at der skal tages hensyn til de specifikke nationale kendetegn. Ikke alle er fortrolige med, hvordan det tætte samarbejde mellem skoler og erhvervsliv fungerer – dvs. det dobbelte system – og det er ikke alle, der er klar over de betydelige investeringer i færdigheder, tid og penge, der skal til for at få et svendebrev eller en anerkendelse som "Fachwirt" (en ikkeakademisk faglig kvalifikation). Medlemsstaternes aktiviteter bør suppleres og deres samarbejde styrkes. Med hensyn til meritoverførsel skal der være garantier for, at moduler til vurdering af viden og kompetencer kan tilføjes i nogle tilfælde, mens der fortsat kan være behov for en endelig undersøgelse i andre tilfælde. Denne frihed er yderst vigtig.

Det forhold, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vedtog min betænkning næsten enstemmigt, gav mig en styrke, jeg kunne bruge i forhandlingerne med Kommissionen og Rådet. Vi mødtes i Bordeaux i udkanten af en uddannelseskonference, der blev afholdt af det franske formandskab. Jeg vil gerne takke alle skyggeordførerne for deres støtte til dette kompromis.

Jeg håber, at det arbejde, vi har udført sammen, vil blive anset for et meget kompetent bidrag til at gøre EUD effektive, gennemsigtige og mobile. Måtte ECVET blive en vigtig byggesten for det europæiske indlæringsområde.

 
  
MPphoto
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne starte med at udtrykke min taknemmelighed og følelser, der svarer til dem, Jan Andersson udtrykte i sine indledende bemærkninger om EQARF-henstillingen vedrørende det særdeles fremragende arbejde og samarbejde mellem institutionerne. Udvalgene og Kommissionen håber på at komme meget tæt på en aftale ved førstebehandlingen om de to vigtige instrumenter.

For det første vil jeg gerne udtrykke min værdsættelse af det arbejde, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har udført. Jeg vil også gerne nævne bidraget fra Ramona Mănescu og Kultur- og Uddannelsesudvalget og vedrørende det andet punkt – fordi vi kædede to punkter sammen – bidraget fra de samme udvalg: Kultur og Uddannelse samt Beskæftigelse. Jeg vil også gerne nævne Dumitru Oprea, som har bidraget med mange interessante punkter, som både Jan Andersson og Thomas Mann allerede har fremhævet.

Befolkningen og medlemsstaterne har talt meget om Bolognaprocessen, men nu siges der mere og mere om betydningen af kvalifikationer, erhvervsuddannelse og Københavnprocessen. I år afholdt vi den første EuroSkills-konkurrence, som vil bidrage til at styrke populariteten, tiltrækningsevnen, kvaliteten og udveksling af bedste praksis inden for det meget vigtige område EUD. Jeg vil gerne komme med nogle bemærkninger om betydningen af de instrumenter, som vil blive vedtaget på plenum i morgen i kraft af Deres betænkninger.

Med hensyn til EQARF-henstillingen: Erhvervsuddannelse blev overskygget af reformprocesserne i Europa, men hvis vi virkelig ønsker at gøre vores Union mere konkurrencedygtig og styrke den sociale samhørighed i henhold til Lissabonstrategien, skal den dreje sig om betydningen og kvaliteten af både almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Den ret tekniske karakter af den første henstilling bør ikke fjerne noget af dette instruments betydning. Kvalitetssikring er grundlaget for alle politiske initiativer vedrørende EUD. Det bidrager til at opbygge gensidig tillid og til at modernisere EUD-systemer gennem forbedring af uddannelsens effektivitet.

Kvalitetssikringsrammerne er beregnet til en løbende forbedring af erhvervsuddannelserne. De er baseret på en kvalitetscyklus, der sikrer sammenhængen mellem de fire faser: planlægning, implementering, evaluering og revision. De omfatter metoder til overvågning af resultaterne med EUD, og de sikrer forbedringer af EUD på både system- og udbyderniveau. Tilgangen til kvalitetssikring afspejles i de generelle principper, der findes i bilaget til henstillingen fra 2007 om oprettelse af den europæiske kvalifikationsramme, så den er allerede en del af den etablerede EQARF.

Kvalitet, metoden med uddannelsesresultater og kvalifikationsrammerne går hånd i hånd. Vi har brug for disse instrumenter i en mosaik. Kvalitetssikring er en forudsætning for tillid mellem systemer og lande med henblik på at overføre undervisningsresultaterne. Jeg mener, at det kompromis, vi har opnået i denne proces, er meget vigtigt. Kommissionen støtter den foreslåede tekst. Deres bidrag forbedrer teksten, f.eks. den nye frist for udformning af en national metode, en direkte henvisning til inddragelsen af lokale og regionale myndigheder. Deres bidrag forklarer, at rammerne er at betragte som en såkaldt værktøjskasse, og De bidrog dermed også til at præcisere betydningen af den oprindelige tekst.

Med hensyn til det andet instrument vil jeg blot gerne sige, at det også er nødvendigt, hvis vi virkelig ønsker at fremme livslang uddannelse og lette den reelle bevægelighed. Jeg plejer at sige, at vi er borgere, ikke turister, i en europæisk Union. Vi har brug for denne bevægelighed for både undervisere og arbejdstagere, så man kan udnytte rigdommen i de forskellige europæiske systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse på nationalt eller endda regionalt plan. Dette er kun muligt, hvis den enkeltes uddannelsesresultater vurderes korrekt, når man går fra den ene undervisningssammenhæng til den næste.

Dette skal nu åbnes langt mere gennem ECVET, det europæiske meritoverførselssystem for EUD. ECVET har to formål: for det første at støtte og fremme tværnational bevægelighed og for det andet at give adgang til livslang uddannelse for at reagere på de reelle behov hos den enkelte, arbejdsmarkedet og vores samfund.

Jeg vil ikke sige mere, men blot forsikre Dem for, at dette instrument er og fortsat vil være foreneligt med det andet, det europæiske meritoverførselssystem for almene videregående uddannelser (ECTS), og med de forskellige kvalifikationssystemer, som allerede findes i Europa. Det vil blive gennemført i henhold til regler og juridiske instrumenter i de enkelte deltagerlande.

Hr. Mann understregede, at medlemsstaterne deltager frivilligt. Dette er tegn på mangfoldigheden i vores systemer, men også modenheden med hensyn til at finde fælles instrumenter som følge af vores samarbejde og vilje til at skabe forudsætninger og mulighed for overførsel mellem forskellige systemer. Under denne proces kan vi se, hvordan en ikkehierarkisk fremgangsmåde har hjulpet med til at analysere og forme instrumenterne i begge tilfælde.

I denne forbindelse vil jeg også gerne sige, at det opnåede kompromis er acceptabelt og meget vigtigt, ikke kun for konklusionen, men også for at kunne imødekomme alle ønsker og behov. Jeg mener, at det endda forbedrer teksten. Jeg sætter navnlig pris på bidraget om en styrket rolle for de nationale og regionale myndigheder og ligeledes fremhævelsen af betydningen af en prøveperiode under gennemførelsesprocessen. Så Kommissionen støtter forslaget og det opnåede kompromis.

 
  
MPphoto
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen.(EL) Hr. formand! Jeg er særlig stolt over at være den første efter ordførerne til at fremhæve den store betydning af at styrke erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelsessystemernes store betydning for alle Europas borgere hvad angår de særlige kendetegn ved uddannelsessystemerne i de enkelte medlemsstater og gennem koordinering, så de kan tilbydes inden for en fælles ramme og anvendes som værktøjer, hvilket Kommissionen helt korrekt understregede, og ordførerne gjorde os opmærksom på i udvalget gennem deres meget fine arbejde.

Vi har kunnet give unge europæere en start, så de har to muligheder for at komme videre: videregående uddannelse, teoretisk uddannelse, og praktisk uddannelse, som udelukkende drejer sig om praktisk og kreativt arbejde. Erhvervsuddannelse på alle niveauer er Europas fremtid, det er fremtiden for de enkelte medlemsstater, det er forværelset til kreativitet og produktivitet, der fører til fremgang og innovation. Jeg tror på, at disse to direktiver, som snart bliver vedtaget og omsat i praksis, kan bruges af myndighederne i de enkelte medlemsstater og af uddannelsesinstitutionerne, så vi får resultater til næste år, som er året for kreativitet og innovation.

 
  
MPphoto
 

  Corina Creţu, for PSE-Gruppen.(RO) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne byde kommissær Figel velkommen til denne forhandling og udtrykke min glæde over hans interesse for disse betænkninger. Jeg vil naturligvis også gerne lykønske vores kolleger, hr. Andersson og hr. Mann.

I min egenskab af skyggeordfører for PSE-Gruppen for denne betænkning og som medlem af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at man har besluttet at iværksætte det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse. Dette er et vigtigt skridt i retning af harmoniseringen af uddannelseslovgivningen i EU-landene og fjernelse af de forhindringer, der stod i vejen for erhvervsuddannelse ved flytning fra en erhvervsuddannelse og et erhvervsuddannelsessystem til et andet.

Højt kvalificerede arbejdstagere bliver den økonomiske drivkraft for EU i henhold til Lissabonstrategien og de seneste møder vedrørende erhvervsuddannelse. I den moderne økonomi betyder dette arbejdstagere, der taler flere sprog, og som har erfaring med at arbejde i multikulturelle miljøer. I lyset af de nuværende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til definition af kvalifikationer og eksamensbeviser er det kolossalt vigtigt at skabe forudsætningerne for grænseoverskridende bevægelighed inden for uddannelsessektoren. Dette vil lette uddannelsen af højt kvalificerede arbejdstagere, der er i stand til at opfylde de nye krav i den europæiske økonomi.

En anden konsekvens af denne lovgivningsramme vil være større bevægelighed for studerende og elever fra vores lande, de nye medlemsstater, hvis erhvervsuddannelsessystemer kun er delvis integreret på europæisk niveau. Det europæiske meritsystem vil gavne studerende og elever, der ikke tidligere har været lige så heldige med at kunne arbejde og modtage uddannelse i flersprogede og tværkulturelle miljøer som elever og studerende fra de gamle EU-lande.

Gennem mine ændringsforslag opfordrer jeg til, at man indfører dette system hurtigst mulig, idet det har til hensigt at lette samling, overførsel og anerkendelse af resultaterne for personer, der ønsker at opnå en erhvervskvalifikation, uanset hvilken EU-medlemsstat de kommer fra eller bor i. Vi er nødt til at oprette levedygtige netværk på europæisk plan mellem nationale og regionale udbydere af erhvervsuddannelse baseret på de eksisterende strukturer. For at sikre, at disse netværk og partnerskaber er så effektive som mulig, skal vi sikre et højt kvalitetsniveau overalt. I denne forbindelse glæder jeg mig over hr. Anderssons betænkning om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse.

Jeg vil også gerne understrege behovet for, at de instrumenter, der er tilgængelige inden for disse rammer, også anvendes hurtigst mulig af medlemsstaterne, så vi kan opnå de bedst mulige fælles kvalitetsstandarder på uddannelsesområdet. Vi er nødt til klart at definere betingelserne for at opnå fuldstændige kvalifikationer med udgangspunkt i delvise kvalifikationer. Det er på høje tid, at vi giver bevægeligheden for EU's arbejdsstyrke et skub fremad.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula, for ALDE-Gruppen.(FI) Hr. formand! Jeg vil også gerne sige et par ord om denne fremragende betænkning. Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Andersson, og de øvrige, der har taget ordet her i dag, navnlig kommissær Figeľ.

Det er vigtigt for os at tale om erhvervsuddannelse, fordi vi i fællesskab har besluttet, at Europa skal have et indre marked. Hvis vi ønsker et fungerende indre marked, betyder det, at vi også skal have en levedygtig og veluddannet arbejdsstyrke, således at vi sikrer, at når vi opbygger Europa, tager vi ikke kun højde for de økonomiske aspekter, men også for aspekter vedrørende arbejde og kvalifikationer.

Denne betænkning drejer sig ikke bare om almen og faglig uddannelse, men også om kultur og beskæftigelse, og vi træffer også beslutninger om faglige kvalifikationer som led i Bologna- og Københavnprocesserne, som også er værd at tage hensyn til i denne forbindelse.

Jeg har én bemærkning. Selv om jeg ved, at uddannelse og erhvervsuddannelse i meget vid udstrækning falder ind under medlemsstaternes kompetence, kan vi ikke desto mindre tilskynde dem til på europæisk plan at arbejde for en reel sikring af erhvervsuddannelsernes kvalitet, uddannelsens standard og resultaterne af uddannelsen. Dette er meget vigtigt for bevægeligheden.

Stillet over for truslen om økonomiske nedgangstider skal vi huske på, at investeringer i uddannelse fører til en arbejdsstyrke, der er pålidelig, af god kvalitet og kvalificeret. Det er vigtigt, hvis vi ønsker at skabe fornyelse og opnå nye færdigheder og kompetencer, og hvis vi ønsker at styrke vores økonomiske grundlag og dermed øge vores BNP.

Dagens beslutningstagere glemmer ofte, at almen uddannelse og erhvervsuddannelse er selve nøglen til at skabe en bedre fremtid og styrke vores økonomisk fundament. Det er det budskab, vi skal sende til medlemsstaterne og deres beslutningstagere, og som repræsentanter for EU bør vi tilskynde dem til dette. Vi har brug for et levedygtigt og kvalitetsbetonet arbejdsmarked og en kvalificeret arbejdsstyrke.

 
  
MPphoto
 

  Sepp Kusstatscher, for Verts/ALE-Gruppen. (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Disse to henstillinger fra Europa-Parlamentet og Rådet burde være en effektfuld drivkraft, der kan sikre løbende forbedringer af erhvervsuddannelserne (EUD) over hele Europa gennem koordineret planlægning, energisk gennemførelse, evaluering og revision. Dette kræver større gennemsigtighed i de mange forskellige EUD-systemer for at sikre sammenlignelighed og gensidig anerkendelse af EUD-kvalifikationer og sikring af større åbenhed.

Vi taler om en kultur med løbende kvalitetsforbedringer. En bedre uddannelse er mere end blot et spørgsmål om kvalifikationer, mere end en åben dør til arbejdsmarkedet og også mere end blot et bidrag til at forbedre konkurrenceevnen for virksomheder og arbejdstagere. I denne henseende generer det mig at høre de hyppige henvisninger til "menneskelig kapital", som om mennesker bare er en produktionsfaktor.

EUD's status varierer kraftigt blandt de 27 medlemsstater. Det er korrekt, at vi ikke har brug for en bureaukratisk harmonisering af bestemmelserne med kontrol fra Bruxelles, som hr. Takkula netop var inde på. Men vi burde lægge et pres, i det mindste et blidt pres, for at sikre, at de bedste modeller og standarder gradvis vinder indpas i alle EU's medlemsstater, og hellere i dag end på et tidspunkt langt ude i fremtiden.

Vi kan og bør tage ved lære af hinanden. Under alle omstændigheder bør EUD nyde samme status som almen uddannelse rundt om i Europa.

Jeg vil gerne takke både hr. Andersson og hr. Mann for deres betænkninger.

 
  
MPphoto
 

  Jiří Maštálka, for GUE/NGL-Gruppen.(CS) Hr. formand! Jeg vil også gerne starte med at takke ordførerne, hr. Mann og hr. Andersson, for deres arbejde og navnlig for den tålmodighed, de har udvist under forhandlingerne om dette kompromis. Efter min mening fastslår hr. Andersson i sit forslag helt korrekt behovet for at overholde bestemmelserne om subsidiaritet, og på den anden side beskriver man på udmærket vis de mekanismer og frister, som gælder for, hvornår systemet for vurdering af referenceindikatorerne skal være i gang i medlemsstaterne. Efter min mening støtter det også en højere grad af aktivitet fra alle de involverede i erhvervsuddannelsestilbuddene, herunder støtten til selvevaluering som et supplerende værktøj til at højne kvaliteten.

Jeg glæder mig over, at kompromiset også indeholder det, jeg anser for et særdeles vigtigt forslag, som blev vedtaget af Beskæftigelsesudvalget, og som især indeholder en opfordring til medlemsstaterne om at gennemføre mere effektive foranstaltninger på dette område, en understregning af de studerendes rolle i forbindelse med vurdering af tilfredsheden med uddannelsesresultaterne og støtte til dem, der leverer uddannelsen. Jeg anser det for vigtigt at støtte punkt 1 i udkastet til betænkning af hr. Mann, hvori han fremhæver den grundlæggende betydning af den enkeltes personlige og faglige udvikling. Sammenfattende vil jeg gerne understrege, at det foreslåede kompromis indeholder udtrykket "livslang uddannelse" og dermed helt korrekt udvider kredsen af borgere, der deltager i uddannelsesprocessen, og derfor støtter jeg det.

 
  
MPphoto
 

  Joel Hasse Ferreira (PSE). (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kvalitetssikring af erhvervsuddannelser er vigtigt, ikke kun for at certificere den livslange uddannelsesproces for den enkelte europæiske arbejdstager, men også for at lette bevægeligheden over hele EU. Et vigtigt element i denne proces er vurderingen af selve erhvervsuddannelsen. I denne forbindelse er det vigtigt at fremme udvekslingen af bedste praksis på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan.

Den indførte referenceramme respekterer subsidiariteten, fastlægger fælles principper, kvalitetskriterier og indikatorer, der kan anvendes til at vurdere og forbedre de udbudte tjenester. Disse indikatorer kan fungere ikke som et kontrolinstrument, men hovedsagelig som en værktøjskasse, der bidrager til at nå målene i Lissabonstrategien med hensyn til almen og faglig uddannelse.

Kommissær Figel’, efter at have lykønsket Jan Andersson med hans fremragende betænkning vil jeg gerne nævne et par ting i Thomas Manns betænkning, og her vil jeg også gerne lykønske ordføreren. Jeg skal understrege det vigtige i at kæde denne certificeringsproces sammen med meritoverførsel inden for de videregående uddannelser. På denne måde kan vi sikre, at certificeringsprocesserne supplerer hinanden, og at betingelserne for de europæiske arbejdstageres og unges bevægelighed på arbejdsmarkedet forbedres. Det er også vigtigt ikke blot at fremme, men også at tilskynde til lokale og regionale myndigheders deltagelse i sammenkoblingen af de regionale og nationale kvalifikationsrammer med det europæiske meritsystem for erhvervsuddannelse.

Kun på denne måde kan vi øge bevægeligheden og overførslen af kvalifikationer mellem forskellige sektorer af økonomien og mellem forskellige arbejdsmarkeder, således at vi yder et afgørende bidrag til social samhørighed og til mere lige muligheder over hele EU.

Endelig vil jeg vende tilbage til Andersson-betænkningen, og her vil jeg gerne understrege betydningen af at støtte strategien for livslang uddannelse og fremme en kultur med kvalitetsforbedring på alle niveauer ved at udbygge forbindelserne mellem formel uddannelse og praktisk uddannelse samt af at udvikle valideringen af de indhøstede erfaringer. På denne måde kan vi forbedre de unges uddannelsesniveau og ligeledes den faglige uddannelse af arbejdstagere, som af hensyn til den økonomiske og sociale udvikling er vigtig for at opnå en europæisk social model.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske hr. Andersson og hr. Mann med deres fremragende arbejde og det flotte resultat. De fleste af os her i aften er enige i, at en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse vil være et meget nyttigt instrument, der kan hjælpe medlemsstaterne med at fremme og overvåge de løbende forbedringer af deres erhvervsuddannelsessystemer.

Disse rammer vil være baseret på fælles europæiske referencer og vil bygge på den begrænsede anvendelse og den begrænsede succes med de tidligere rammer, der kaldtes for de fælles kvalitetssikringsrammer.

Vi har udnyttet vores erfaring med de tidligere rammer ved udformningen af det nuværende forslag, og jeg mener, at vi har forbedret det eksisterende betydeligt.

De foreslåede rammer vil bidrage til kvalitet og effektivitet gennem investering i menneskelig kapital på forskellige måder, og jeg vil blot nævne tre: ved at tilbyde bedre uddannelse og kvalifikationer, ved at forbedre standarderne og ved at fremme bevægeligheden. Det er frivilligt at indføre disse rammer, og jeg håber, at kommissær Figeľ har ret, når han siger, at det ikke kun er udtryk for vores mangfoldighed, men også for vores modenhed. Det giver os en fælles ramme med fælles kvalitetskriterier, og det resultat kan kun opnås gennem en indsats på fællesskabsplan. Ved at gøre dette har vi undgået et minefelt af forskellige bilaterale aftaler, og ved at minimalisere de administrative standarder skaber vi en god mekanisme, som kan bruges til at benchmarke kvalitetsstandarder.

Dette er en god og praktisk lovgivning, der vil skabe gode resultater. Hver gang det lykkes Parlamentet at udforme lovgivning af denne art, udfører det et godt stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Marusya Ivanova Lyubcheva (PSE).(BG) Hr. formand, hr. kommissær! Processen med at udforme henstillinger vedrørende forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelserne har været en uomtvistelig succes.

Eftersom politikken på dette område er et nationalt anliggende, er der store forskelle i kvaliteten af erhvervsuddannelser medlemsstaterne imellem, og det bidrager ikke til graden af bevægelighed på arbejdsmarkedet eller dynamikken i den økonomiske og teknologiske udvikling. Det gør det vanskeligt at nå Lissabonmålene. Det bidrager heller ikke til at skabe lige vilkår for udviklingen af en videnbaseret økonomi.

Baseret på den nye fremgangsmåde med referencerammerne kan medlemsstaterne få hjælp til at overholde de generelle kriterier, sammenlignelighed og forenelighed i deres uddannelsestilbud. Graden af koordinering i henhold til henstillingerne, herunder i forhold til partnere og faglige organisationer, skaber flere muligheder. De vil helt sikkert bidrage til at forbedre uddannelsesmarkedet, som skal følge eksemplet fra arbejdsmarkedet.

Dette vil bestemt hjælpe især de lande, hvor denne proces er i problemer på grund af de forandringer, der foregår inden for deres økonomier. Hvis man kan indføre en standardiseret basislinje, vil det garantere gennemsigtighed, konsekvens og portabilitet blandt de mange udviklingstendenser inden for EU's grænser.

Dette bør være opnåeligt uden at gribe ind i medlemsstaternes ansvar for deres egne erhvervsuddannelsessystemer. Samtidig vil det imidlertid skabe et fælles miljø og en forudsætning for et fælles grundlag af høj kvalitet og en effektiv tilgang til uddannelse af specialister.

Vi bør også alvorligt overveje behovet for at synkronisere virksomhedernes behov med økonomien og den teknologiske udvikling for at gøre systemerne til uddannelse af kvalificerede medarbejdere endnu mere effektive. Dette vil bidrage til at løse en række af de problemer, der har givet anledning til migrationsstrømme af forskelligt omfang.

Desuden kan en målrettet fremgangsmåde benyttes til at løse problemerne med forskellige erhvervstendenser. Gennemsigtighed, samarbejde og høje standarder for tilrettelæggelse af processer til sikring af kvaliteten af erhvervsuddannelser gennem deltagelse i det europæiske kvalitetsnet skal være de grundlæggende nationale retningslinjer i denne proces.

 
  
MPphoto
 

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE).(CS) Hr. formand! Jeg vil gerne ganske kort nævne, at erhvervsuddannelse i EU fungerer selvstændigt på nationalt og regionalt plan i henhold til forskellige standarder og dermed skaber et bredt spektrum af forskellige videnområder og forskellige kvalifikationer. Europa har derfor behov for fælles kriterier til at sikre gennemsigtighed og overførselsmuligheder mellem de mange uddannelsestendenser i Europa. Derfor skal de almene uddannelsessystemer og erhvervsuddannelsessystemerne være tilstrækkeligt fleksible til at reagere effektivt, især på arbejdsmarkedets behov. Effektiviteten af de tilbudte uddannelser med hensyn til opfyldelsen af disse behov skal vurderes regelmæssigt, overvåges og udvikles i henhold til kendsgerningerne. Det er et positivt tegn, at principperne for at sikre en høj kvalitet inden for erhvervsuddannelserne rent faktisk omfatter henstillinger om indførelse af en europæisk kvalifikationsramme. Jeg anser personligt de europæiske referencerammer for et redskab, der kan sikre kvalitetsforbedringer inden for erhvervsuddannelsessystemerne i de forskellige medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE).(PL) Hr. formand, hr. kommissær! Forslaget drejer sig om erhvervsuddannelse på forskellige niveauer, der afhænger af intelligens, motivation, interesser og markedsbehov. Fælles arbejdsmarkedsstandarder kræver harmonisering af uddannelsesmodeller fra Spanien til Rumænien.

Jeg vil gerne understrege, at vi, når vi fremmer universitetsuddannelser, ikke må undergrave erhvervsuddannelserne på et lavere niveau – på det lave trin eller det øvre sekundærtrin. Man behøver ikke nogen universitetsgrad for at være tjener. Undertiden er det nok med et kort kursus. På det seneste har man skåret ned på denne type af uddannelser i lande som Polen. Som lærer vil jeg gerne sige, at jeg så vidt mulig vil støtte fleksible uddannelsesprogrammer, der er skræddersyet til de studerendes behov med hovedvægten lagt på kunnen inden for fremmedsprog, således at alle kan klare sig i et fremmed land.

Endelig, hr. kommissær, vil jeg gerne sige, at investering i uddannelse er en af de bedste investeringer i Europa. Vi må ikke begrænse uddannelserne. Vi må ikke forholde de kommende generationer denne finansiering.

 
  
MPphoto
 

  Dragoş Florin David (PPE-DE).(RO) Hr. formand! Erhvervsuddannelse er et vigtigt værktøj, der sikrer Europas borgere evner, viden og færdigheder til at blive integreret på arbejdsmarkedet og i det videnbaserede samfund. Denne henstilling er overordnet set fremragende. Men jeg føler, at den burde dække flere områder, som jeg har fremhævet: oprettelsen af et rådgivningssystem for de europæiske borgere, som kan hjælpe dem til at vælge den rette type studium og specialisering, der passer til deres personlige færdigheder, og eventuelt oprettelse af en platform for kvalitet i uddannelserne.

Jeg vil gerne understrege, at vi skal anvende en supplerende fremgangsmåde på uddannelsesområdet, således at vi letter en mere hensigtsmæssig tilpasning af uddannelsesprocessen til arbejdsmarkedets reelle behov. Strategierne for livslang uddannelse og bevægelighed er af central betydning med henblik på at øge muligheden for at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Jeg vil også gerne takke begge ordførerne og ønske Dem en glædelig jul.

 
  
MPphoto
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE).(RO) Hr. formand. I EU står de personer, der gerne vil bruge erhvervsuddannelseskvalifikationer eller -moduler, som de har erhvervet i et andet land, i deres eget land stadig over for en række forhindringer. Dette afskrækker mange mennesker og forårsager tilbagegang i den grænseoverskridende bevægelighed. Derfor kan oprettelsen af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) fremme bevægeligheden hos studerende og arbejdstagere. Jeg mener også, at Thomas Mann i sin betænkning på udmærket vis har identificeret de forbedringer, som dette system vil medføre, samt de problemer, der kan opstå, når det er indført.

Heldigvis kan vi henvise til de erfaringer, vi har indhentet som led i meritoverførselssystemet (CTS). Jeg er selv lærer og har skullet forholde mig til meritsystemet, og jeg er enig i ordførerens henstillinger. Vi har brug for et kvantitativt standardniveau på europæisk plan i forbindelse med tildeling af meritter, og der skal indføres klare kriterier for at sikre, at de europæiske lande anser systemet for gensidigt relevant, gennemsigtigt, sammenligneligt og tillidvækkende. Jeg er også enig i, at man bør indføre en prøveperiode, før systemet indføres, da de europæiske lande har forskellige uddannelsessystemer, og jeg tror, at der er behov for mere tid til at harmonisere de 27 erhvervsuddannelsessystemer.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg er her for at støtte min nabo, Thomas Mann, og jeg vil gerne lykønske både ham og den anden ordfører med deres arbejde. Men der er opstået et særligt problem, i hvert tilfælde i mit land og måske også i Deres, hr. formand. Byggeboomet har efter min mening skabt et kolossalt problem, navnlig for unge mænd, der ikke blev tilskyndet til at satse på almen eller faglig uddannelse, fordi de var tiltrukket af høje lønninger inden for byggesektoren.

Det er desværre fortid nu, og mange mennesker i denne kategori står uden uddannelse og dermed uden adgang til andre jobs, der måtte dukke op. Så jeg mener, at de enkelte medlemsstater og helt sikkert Irland er nødt til at gå målrettet efter netop disse grupper, således at de vil være uddannet til andre jobs, når de gode tider kommer (og vi håber, at de snart vender tilbage). Det er klart, at princippet om kvalitetssikring og kontrol er af central betydning. Jeg er bekymret over, at uddannelse nu er en forretning uden det element af kvalitetskontrol, og idéen om arbejdstagernes grænseoverskridende bevægelighed kræver, at vi har en EU-dækkende og koordineret fremgangsmåde for erhvervsuddannelse.

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). (PL) Hr. formand! Det foreslåede system for meritoverførsel inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse burde bidrage til bevægelighed for arbejdstagerne inden for EU's grænser. Hvis EU skal konkurrere med tredjelande, hvis vores økonomi skal vokse, hvis vi skal have en højere beskæftigelsesgrad og færre forskelle mellem regionerne, er vi nødt til at fremme livslang uddannelse. Vi har brug for ældre mennesker. EU har brug for deres erfaring, kvalifikationer og viden.

Hvis vi ønsker en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund, bør vi investere i uddannelse. Vi skal forhindre, at nogen forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer. Det er også vigtigt at fremme adgangen til uddannelse og kvalifikationer, navnlig for mennesker med økonomiske problemer, herunder indbyggere i småbyer og landsbyer, som stadig ikke har nem adgang til uddannelse.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE-DE).(DE) Hr. formand, kommissær Figeľ! Jeg vil gerne lykønske Dem af hele mit hjerte! Jeg synes, at dette er en af de største udfordringer inden jul. Når vi kigger på det kommende år, på finanskrisen, er der meget, vi nu skal videre med, og almen og faglig uddannelse spiller virkelig en nøglerolle.

Vi har tre indikatorer, der vil hjælpe os med at klare krisen: forskning og udvikling, infrastruktur samt almen og faglig uddannelse. Jeg mener, at vi nu skal indføre nye standarder for at vise befolkningen, at livslang uddannelse spiller en helt central rolle, navnlig for små og mellemstore virksomheder, at vi ønsker bevare beskæftigelsen i disse virksomheder, og at vi ønsker at uddanne dem bedre for at sikre dem fremtidsmuligheder på markedet.

EU spiller en meget central og vigtig rolle på dette område, og jeg vil blive meget glad, hvis vi vedtager Small Business Act i morgen. Det vil give os ekstra finansiering på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. (EN) Hr. formand! Jeg skal gøre det ganske kort, fordi jeg talte ganske længe i begyndelsen af forhandlingen. Jeg vil fortsætte, hvor den seneste taler slap, nemlig med krisen.

Vi er nødt til at investere bedre og mere i almen og faglig uddannelse. Ikke mindre, men bedre og mere, hvilket betyder effektivitet, kompatibilitet, relevans osv., og så mere endnu. Det er Kommissionens holdning, og jeg mener naturligvis, at den også gælder her.

Budskaberne i aften om bevægeligheden for en kvalificeret arbejdsstyrke, livslang uddannelse, akkumulering og overførsel af viden samt en kvalitetskultur er meget vigtige for vores nationale almene og faglige uddannelsessystemer, og de bør virkeliggøres.

Jeg vil blot gerne bekræfte, at de instrumenter, vi vedtager – i morgen skal De forhåbentlig stemme om kompromisteksten eller de fremsatte ændringsforslag, som jeg bekræfter og hilser velkommen – gør Europa mere kvalifikationsvenligt. Det betyder mere menneskevenligt eller borgervenligt, og det er noget, vi virkelig skal være fælles om, måske mere end tidligere. Gennem sådanne instrumenter kan vi skabe bedre betingelser for motivation, mobilisere i retning af innovation og alle disse vigtige mål.

Under det tjekkiske formandskab vil Kommissionen forsøge at hjælpe med til at afholde konferencer: den store startkonference for begge instrumenter og herefter mere specifikke konferencer om den videre gennemførelse. Måske kan de to ordførere hjælpe os eller være med ved disse begivenheder. Gennemførelsen er naturligvis den vigtigste del, vi har foran os.

Jeg vil også gerne slutte mig til de mange andre, der har ønsket glædelig jul og godt nytår – det europæiske år for kreativitet og innovation – 2009.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Tak, i lige måde til Dem og hele kollegiet og Deres medarbejdere.

 
  
MPphoto
 

  Jan Andersson, ordfører.(SV) Hr. formand! Hr. Takkula er gået, men han stillede et spørgsmål om, hvorvidt der er en konflikt mellem at have mål på EU-niveau og det forhold, at uddannelsessystemet i hovedsagen stadig vil være et nationalt system. Jeg ser ikke noget modsætningsforhold her. Jeg mener, at denne referenceramme bygger på mål på EU-plan, mens vi samtidig har tillid til medlemsstaterne. Vi giver dem muligheder og det, vi kalder for en værktøjskasse. Jeg mener ikke, at der er tale om nogen konflikt.

Jeg vil gerne understrege det, hr. Figeľ sagde om, at det er vigtigere end nogensinde at investere i uddannelse med den krise, vi nu befinder os i inden for økonomi og beskæftigelse. Det er det, der vil fremme EU's konkurrenceevne, men det vil også give den enkelte redskaberne til at skabe fremgang i sit liv og til at benytte sig af videreuddannelse i løbet af sin levetid.

Jeg vil gerne slutte med endnu en gang at takke Kommissionen og ligeledes alle skyggeordførerne. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde gennem hele processen, og jeg vil gerne ønske Dem alle glædelig jul og godt nytår.

 
  
MPphoto
 

  Thomas Mann, ordfører. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige kommissær Figel’ mange tak for hans og hans medarbejderes fremragende samarbejde. Vi slog så at sige virkelig pjalterne samme denne gang. Jeg mener, at vi på den måde opnåede et godt resultat.

Hr. Kusstatscher har fuldkommen ret – EU er yderst ambitiøst inden for erhvervsuddannelse. I sidste ende ønsker vi hverken mere eller mindre, at erhvervsuddannelserne emanciperes fra de videregående uddannelser. Fru Panayotopoulos-Cassiotou har helt ret, vi skal skabe konkrete resultater. Vi ønsker realiteter, ikke de sædvanlige hensigtserklæringer, ikke de sædvanlige smukke taler. Så vil fasen med et overvejende tilfældigt samarbejde give plads for en periode med mere intensiv koordinering.

I øjeblikket er der betydelige forskelle mellem uddannelsesresultaterne i medlemsstaterne. Derfor har vi brug for aftaler mellem virksomhederne og de nationale myndigheder om uddannelsesinstitutionerne. Hr. Takkula har fuldkommen ret: Vi ønsker ikke mere, at EU skal fungere som babysitter, og det er der absolut ingen planer om. "Blød" lovgivning eller at fange andre menneskers interesse og involvere dem – det er, hvad vi virkelig har brug for.

Vi ønsker at samle eksperterne – ved høringer, i arbejdsgrupper og ligeledes til udarbejdelse af undersøgelser. Dernæst har vi brug for uddannelsesinstitutionerne. Hr. Maštálka har fuldkommen ret. Vi kan også gøre brug af de eksisterende netværk og arbejdsmarkedets parter til dette. Først da vil fordelene blive synlige for arbejdsgivere og arbejdstagere og for de private og offentlige uddannelsesinstitutioner: en klassisk situation, hvor alle er vindere. Både hr. Ferreira og hr. Rübig henviste til betydningen af livslang uddannelse, og det med rette, eftersom det er her, vi virkelig kan gøre en forskel.

Fru Harkin, i lighed med Dem kan jeg se det vigtige i, at disse rammer bliver frivillige, fordi de omfatter alle aktører. På grundlag af en stadig større tillid vil vi se de første medlemsstater samarbejde fra 2012. Det er nødvendigt med en prøvetid, det er klart. Vi vil indarbejde evalueringen af niveau 1 til 8 i EQR, og min fremragende nabo har naturligvis helt ret i, at dette skal gøres. De unge har ret til at se, at de kan bruges, at de er nødvendige, og at de kan fremme deres personlige udvikling, altid i overensstemmelse med bestemmelserne i den nationale lovgivning. De andre lande har så mulighed for at komme ombord på et senere tidspunkt og gå med i ECVET-systemet, når de er klar. Jeg mener, at chancerne for dette er usædvanligt gode. Hvis vi bliver ved med at drøfte tingene i denne samarbejdets ånd, vil det lykkes os at gøre flere fremskridt. Jeg mener, at vi har været i stand til at sætte noget i bevægelse her.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen, torsdag den 18. december 2008.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Dumitru Oprea (PPE-DE), skriftlig.(RO) I min egenskab af ordfører for udtalelsen om det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse vil jeg gerne endnu en gang understrege betydningen af at oprette og indføre dette system, der har til formål at forbedre kvaliteten og det attraktive ved erhvervsuddannelse.

Behovet for at indføre ECVET skyldes ønsket om at mindske variationerne i uddannelsesresultaterne, fordi der findes forskellige erhvervsuddannelsessystemer. Vi er nødt til at skabe større gennemsigtighed med hensyn til erhvervskvalifikationer og livslang uddannelse.

Gennemførelsen af ECVET skal være baseret på et fælles engagement i at overholde principperne om at sikre erhvervsuddannelser af god kvalitet. Et centralt element skal være at tilskynde til partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og nationale myndigheder med henblik på at udvikle et miljø med gensidig tillid.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne nævne, at ECVET lægger hovedvægten på resultaterne af uddannelsen og ikke på, hvor lang tid man bruger på at erhverve viden, færdigheder og ekspertise.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik