Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om seks beslutningsforslag om Nicaragua(1).
Marios Matsakis, forslagsstiller. − (EN) Fru formand! Udtryksfriheden, et uafhængigt retsvæsen og bevarelsen af de grundlæggende demokratiske principper er tilsyneladende truet i dette latinamerikanske land. Som medlemmer af Parlamentet er det vores opgave og pligt solidarisk at hævde det nicaraguanske folks rettigheder og sende et klart signal til Nicaraguas regering om, at vi ikke vil tolerere nogen form for overtrædelse af disse rettigheder. Samtidig vil vi sikre, at EU og FN udøver det nødvendige pres for at sikre overholdelsen af de nicaraguanske borgeres menneskerettigheder.
Forhåbentlig vil dette budskab, som er indeholdt i beslutningsforslaget, blive hørt klart og tydeligt af de berørte, og de nødvendige skridt taget for at få rettet op på situationen uden forsinkelse.
Manuel Medina Ortega, forslagsstiller. – (ES) Fru formand! Der er i beslutningsforslaget om Nicaragua en række faktorer, som vi skal tage i betragtning. For det første den påståede svindel i hvert fald i kommunerne Nicaragua og León, som er en plet på valgresultatet den 9. november. På den anden side oplever vi en regering, der har forsøgt at løse visse af de problemer, der medfører tab af menneskerettigheder i Latinamerika, nemlig fattigdom, analfabetisme, børnedødelighed, adgang til drikkevand og manglende ejendomsret til de oprindelige folks landområder.
Når vi undersøger sagen, skal vi derfor skelne klart mellem disse to aspekter. På den ene side skal vi styrke og bevare menneskerettighederne i traditionel forstand som politiske rettigheder, mens vi på den anden side skal tilskynde den nicaraguanske regering til fortsat at hjælpe de dårligst stillede sektorer i landet. Vi skal selvfølgelig også sikre, at oppositionen kan udfylde sin rolle, vi skal tage stilling mod svindel, og vi skal støtte ngo'ernes arbejde. Ikke desto mindre skal der findes et afbalanceret resultat.
De Europæiske Socialdemokraters Gruppe i Europa-Parlamentet har stillet en række mundtlige ændringsforslag i et forsøg på at lede den endelige tekst i mere afbalancerede baner med hensyn til påstandene om overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, hvad enten der skal iværksættes strafferetlig efterforskning eller ej, og om antallet af kommuner, hvor der faktisk er foregået en form for uregelmæssigheder.
Kort sagt vil vi fordømme de påståede krænkelser af grundlæggende politiske rettigheder, men uden at gå så vidt som til at sætte den nicaraguanske regering i en vanskelig situation. Den skal nemlig fortsat kunne spille sin rolle som forsvarer for de mest underprivilegerede samfundslag.
Pedro Guerreiro, forslagsstiller. – (PT) Fru formand! Præcis som den har gjort det med andre lande, der har taget skridt til at bekræfte og forsvare deres nationale suverænitet, nemlig retten til at afgøre deres egen nutid og fremtid, og som har udviklet en plan for frigørelse, sociale fremskridt og solidaritet med verdens folkeslag, fører Europa-Parlamentet an i endnu et uacceptabelt og forkasteligt forsøg på indgriben, denne gang i forhold til Nicaragua.
Denne forhandling og dette beslutningsforslag har ganske enkelt til hensigt at give iøjnefaldende opbakning til dem, der støtter og tilskynder til indblanding i og destabilisering af en demokratisk og suveræn stat som Nicaragua. I stedet for at fordreje situationen og kendsgerningerne og forsøge at belære Nicaragua om demokrati skulle Europa-Parlamentet fordømme EU's antidemokratiske forsøg på at gennemtvinge den foreslåede EU-traktat, som allerede er blevet forkastet, idet man lader hånt om de demokratiske afgørelser, som det franske, nederlandske og irske folk har truffet suverænt.
I stedet for at blande sig i noget, som kun det nicaraguanske folk kan afgøre, skulle Europa-Parlamentet have forkastet det umenneskelige tilbagesendelsesdirektiv, som overtræder menneskerettighederne for immigranter, hvoraf mange kommer fra Latinamerika. Man burde også fordømme EU's meddelagtighed i de kriminelle CIA-flyvninger.
I stedet for at efterligne den indblanding, USA slår til lyd for, skulle Europa-Parlamentet fordømme EU's uacceptable afpresning af Nicaragua og kræve indfrielse af de løfter, man har givet landet.
Det, der især plager forslagsstillerne bag dette initiativ, er, at Nicaragua er fast besluttet på at forbedre levevilkårene for sit folk med hensyn til ernæring, sundhed og uddannelse ved at støtte de mest underprivilegerede. Den bedste fordømmelse af dette forsøg på indblanding fra Europa-Parlamentets side er en ægte anerkendelse af og solidaritet med Nicaragua. Lad mig derfor gentage mine ord: Hold op med at foregive, at I kan belære verden.
Leopold Józef Rutowicz, forslagsstiller. – (PL) Fru formand! Nicaragua er et meget lille, fattigt og gældstynget land med en meget lav indkomst pr. indbygger.
Dette land har ikke været særlig heldigt. Det er blevet styret af grupper med en lang række politiske tilhørsforhold, besat af amerikanske tropper og været i klemme mellem Cuba, Sovjetunionen og USA. Derudover har landet været plaget af tørke og hamret løs på af orkaner, hvoraf én, nok var den mest berygtede og voldsomste orkan i verden, krævede 6 000 menneskeliv i 1999. Nicaraguas udvikling er blevet undermineret af politiske ændringer og magtkampe, som det har været tilfældet i mange latinamerikanske og afrikanske lande. Denne situation har forårsaget overtrædelser af menneskerettigheder og gennemførelse af lovgivning i strid med internationale konventioner.
EU mener i forbindelse med ydelsen af hjælp til menneskene i dette land, at det er nødvendigt at indføre demokratiske principper i landets styreform samt at tilpasse dets lovgivning i overensstemmelse med internationale konventioner. Nicaragua kunne med en demokratisk regering blive medlem af Unionen af Sydamerikanske Nationer, som i fremtiden kunne blive EU's allierede i den globale politik. Som led i demokratiseringsprocessen er det vigtigt for den politiske klasse i Nicaragua at tage de skridt, der er nævnt i beslutningen, som jeg støtter.
Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. – (ES) Fru formand! Beskyttelse af menneskerettighedsforkæmperes rettigheder kan efter min mening ikke forårsage nogen form for uenighed på basis af politiske sympatier og antipatier. Her i Parlamentet har vi en tendens til alt for ofte at fælde skarpe domme over dem, som ikke deler alle vores politiske idealer, mens vi alt for energisk forsvarer dem, vi anser for vores allierede.
Jeg må understrege, at i en menneskerettighedssammenhæng skal spørgsmålet behandles ud fra en universel synsvinkel.
Den risiko, vi løber i dag, er også til stede i forslaget til beslutning om Nicaragua, som er fremsat af visse politiske grupper.
Vi skal tænke på sammenhængen. I denne sammenhæng er der klart tale om et land i fattigdom, hvor det haster med at gribe situationen an med drastiske strukturelle foranstaltninger. For mig at se gør den nuværende nicaraguanske regering mange af de ting, der kræves for at tage fat på problemet.
Det er imidlertid vigtigt at huske, at kampen mod fattigdom ikke er forenelig med at forfølge og chikanere mennesker, som af den ene eller anden grund er uenige i den officielle linje.
Et sandt demokrati tillader uenighed, debat og udtryksfrihed.
Der har i den senere tid været situationer i Nicaragua, som bør gøres til genstand for opmærksomhed. Nogle af dem er positive, eksempelvis ophævelsen af straffelovens paragraf 204, som gjorde homoseksualitet til en forbrydelse. Som næstformand for Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om bøssers og lesbiskes rettigheder er jeg henrykt over det.
Andre er imidlertid negative og yderst bekymringsvækkende, såsom de talrige eksempler vi har måttet beklage i forbindelse med forværringen i kvindernes situation. Der er specielt forekommet forfølgelse af kvinder, som har hævdet deres seksuelle og reproduktive rettigheder, bl.a. ved at hjælpe et ungt voldtægtsoffer til at få abort for at redde hendes liv.
Det er noget, vi aldrig må tabe af syne, og som skal tages i betragtning i sammenhæng med de nuværende forhandlinger om indgåelse af en associeringsaftale. Ikke desto mindre opfordrer jeg også Kommissionen til at høre Parlamentet, inden der træffes afgørelse i denne sag.
Fernando Fernández Martín, forslagsstiller. – (ES) Fru formand! Vi forhandler i dag om den situation, der er opstået i Nicaragua som følge af angrebene på et antal menneskerettighedsforkæmpere, på visse grundlæggende frihedsrettigheder og på demokratiet.
Jeg behøver ikke minde de tilstedeværende om Zoilamérica, eller Ernesto Cardenal, eller Carlos Mejía Godoy, eller Jarquín, eller Sergio Ramírez, eller en lang række andre nicaraguanere, som nu føler, at deres håb om et bedre Nicaragua er blevet forrådt.
I november 2006 bad hr. Ortega nicaraguanerne om noget, han kaldte en ny mulighed, og den gav de ham på demokratisk vis. I dag ved vi, hvad han ville bruge den til. Siden da har vilkårlighed, nepotisme og korruption vundet indpas i regeringsinstitutionerne, og det kulminerede i valgsvindelen den 9. november. Forud for det var der blevet truffet nogle yderst alvorlige beslutninger såsom annulleringen af visse oppositionspartiers retlige status eller trusler og intimidering rettet mod medlemmer af civilsamfundet, journalister og medier.
Præsident Ortega sammenlignede EU's regeringer med fluer, der lander i snavset, og anså den udenlandske støtte til Nicaragua for de rene smuler. Han indså snart, at der ikke fandtes nok venezuelansk olie til, at han kunne klare sig uden den udviklingsbistand.
Når vi er parat til at gå ind i en afgørende fase i forhandlingen om en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika, må den nicaraguanske regering forstå, at vi altid er der som forbundsfælle og ven, men at respekten for menneskerettigheder, udtryksfrihed og demokrati for os kort sagt er en betingelse, vi aldrig vil frafalde, fordi den efter vores overbevisning først og fremmest gavner det nicaraguanske folk.
Josu Ortuondo Larrea (ALDE). – (ES) Fru formand! Der blev afholdt kommunalvalg i Nicaragua den 9. november i år. Som ved tidligere lejligheder har valgprocessens demokratiske legitimitet været draget i tvivl. Der er fremsat beskyldninger om svindel, og der har fundet demonstrationer sted med sammenstød mellem tilhængere af forskellige politiske partier. Der har været mange tilskadekomne, og den politiske krise, landet befinder sig i, bliver stadig dybere.
To politiske partier var ikke i stand til at opstille kandidater til kommunalvalgene. Det er uacceptabelt, fordi det indskrænker den grundlæggende ret til deltagelse i det politiske liv, som alle borgere har.
Desuden har vi modtaget direkte erklæringer fra repræsentanter for menneskerettighedsorganisationer, der beretter om stemningen i civilsamfundet med hensyn til at stille spørgsmålstegn ved retsvæsenet, om de administrative undertrykkelsesmekanismer, som har medført, at op mod 17 organisationer inden for socialbevægelsen er stillet for retten, og om forfølgelsen af uafhængige journalister og sågar delegationen fra Europa-Kommissionen.
Disse tilfælde begrunder alle, at vi hæver stemmen og for det første opfordrer de politiske partier til at fordømme de voldshandlinger, deres tilhængere har begået, og for det andet opfordrer regeringen selv til igen at gøre plads for demokratisk deltagelse, til at respektere udtryksfriheden, ophøre med at forbyde marcher og tillade, at alle ngo'er modtager international samarbejdsbistand i modsætning til blot at tillade støtte fra Venezuela til regeringstro sammenslutninger.
Derudover skal de tilbagekalde kriminaliseringen af terapeutisk abort i tilfælde, hvor moderens liv er i fare.
Endelig vil vi inden for rammerne af forhandlingerne om associeringsaftalen mellem Mellemamerika og EU opfordre Kommissionen til at minde Nicaragua om, at det skal respektere retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne. Det må imidlertid ikke forhindre Europa i fortsat at yde hjælp til udvikling og velfærd for Nicaraguas befolkning, fordi vi ønsker den bedst mulige fremtid for dem.
Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. − (FR) Fru formand! Den politiske situation i Nicaragua forværredes i perioden frem til kommunalvalgene den 9. november. De mange aktioner og appeller om ro, der er kommet fra det internationale samfund og især fra EU's og Kommissionens missioner, er blevet ignoreret.
Efter valget fremkaldte omstændighederne omkring stemmeoptællingen og bekendtgørelsen af resultaterne en krise i forhold til det største oppositionsparti. Det konstitutionelle liberale parti forkastede resultaterne og fordømte valget som omfattende svindel. Borgerbevægelser, kirken, arbejdsgiverforeninger og det internationale samfund har alle krævet omtælling af stemmerne eller afholdelse af nyvalg. Desuden er de politiske institutioner og specielt parlamentet handlingslammet i mangel af aftale mellem de to store partier.
Rapporterne fra lederne af vores missioner i Nicaragua og rapporten fra de af Kommissionen udsendte valgeksperter har talt om overtrædelser af valgregler og internationale konventioner. Den 10. december sendte Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne og efter at have hørt andre partnere et brev til de nicaraguanske myndigheder med tilbud om støtte til enhver fælles løsning mellem landets politiske kræfter for at afslutte krisen og genetablere borgernes tillid til de demokratiske institutioner. Brevet indeholdt også meddelelse om indstillingen af udbetalingerne fra budgetstøtteprogrammerne fra den 1. januar 2009 og om indledningen af en høringsperiode med de nicaraguanske myndigheder om den nuværende situation og metoderne til nyorientering af det europæiske samarbejde med landet.
Jeg bør desuden gøre det klart, at Kommissionen ikke har trukket støtten til Nicaragua for 2008 tilbage – der er allerede udbetalt 20 mio. EUR, herunder nødhjælp – og alt det, der er øremærket til dette år, vil blive betalt, for så vidt betingelserne for de enkelte projekter er overholdt.
Hvad 2009 angår, er de 57 mio. EUR, der er øremærket til budgetstøtte, ikke trukket tilbage, men indstillet midlertidigt. Samarbejdet vil blive koncentreret om programmer og aktiviteter, der garanterer, at støtten når direkte frem til støttemodtagerne, det nicaraguanske folk, uden at gå gennem regeringen.
Jeg vil gerne tilføje, at udenrigsministeren, Samuel Santos, gav udtryk for sin uenighed i foranstaltningen i et brev til kommissær Ferrero-Waldner den 12. december. Han bekræftede igen resultaternes gyldighed og udtrykte vilje til at gå i dialog om de samarbejdsbestræbelser, som Kommissionen agter at iværksætte snarest muligt.
Lad mig til sidst sige som reaktion på en af talerne, at Kommissionen naturligvis håber, at den nuværende krise vil blive løst snarest muligt, og at den vægt, parterne tillægger respekten for demokratiske principper og værdier og god regeringsførelse, under alle omstændigheder er nævnt adskillige gange i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika. Forhandlingerne om denne associeringsaftale vil give lejlighed til at styrke debatten om disse principper, herunder deres anvendelse i praksis.
Det er, hvad jeg kan oplyse. Jeg ved, at kommissær Ferrero-Waldner følger situationen meget nøje sammen med Kommissionens tjenestegrene.
Jeg vil gerne takke Dem og alle talerne for at have rejst spørgsmålet om situationen i Nicaragua.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.
Skriftlige erklæringer (artikel 142)
Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Nicaragua har mange presserende problemer, herunder korruption i det politiske liv og i politiet, manglende uafhængighed i retsvæsenet, muligvis svindelramte valg, voksende fattigdom, analfabetisme, dårlig sundhedspleje. Imidlertid hører den kendsgerning, at Nicaragua i modsætning til Europa beskytter sine ufødte børn, ikke til en af forseelserne.
Her i Europa har vi råd til at tage os af vores mødre og spædbørn, men tillader over 1 mio. spædbørn at blive aflivet inden fødselen. Nicaragua er fattigt, og alligevel byder det sine små velkommen. Nicaragua har på trods af alle problemerne en demografisk fremtid, hvorimod vi i Europa, som kritiserer Nicaragua, går en hård demografisk vinter i møde.
Vi skal hjælpe Nicaragua med at etablere et robust demokrati, en stærk og ærlig økonomi og effektive uddannelses- og sundhedssystemer og bistå dem i omsorgen for deres familier, deres kvinder og børn, snarere end at aflive dem med legaliseret abort.