Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/0132(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0443/2008

Forhandlinger :

PV 12/01/2009 - 14
CRE 12/01/2009 - 14

Afstemninger :

PV 13/01/2009 - 6.10
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0010

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Mandag den 12. januar 2009 - Strasbourg EUT-udgave

14. Ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider – omsætning af plantebeskyttelsesmidler (forhandling)
Video af indlæg
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

A6-0443/2008 af Christa Klass for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (06124/5/2008 – C6-0323/2008 – 2006/0132(COD))

A6-0444/2008 af Hiltrud Breyer for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om omsætning af plantebeskyttelsesmidler (11119/8/2008 – C6-0326/2008 – 2006/0136(COD)).

 
  
MPphoto
 

  Christa Klaß, ordfører. – (DE) Fru formand, kommissær Vassiliou, kommissær Dimas, mine damer og herrer! I dag har vi resultatet af de mange drøftelser og forhandlinger, der har været gennemført til tider med stærke følelser, og vi har muligheden for at stemme om det i morgen. Vi har ikke gjort det nemt for os selv. Vi har kæmpet for at finde de rigtige løsninger i vores forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Vi har konstateret, at videnskaben ikke altid leder os i den rigtige retning med klare resultater. Yderligere videnskabelig støtte vil være nødvendig for at analysere virkningerne af denne nye lovgivning. Derfor vil jeg først og fremmest dybt takke alle, der har bidraget til dette positive resultat med konstruktive forslag, mine kolleger her i Parlamentet, Kommissionen, det franske formandskab for Rådet – det er en skam, at det tjekkiske formandskab for Rådet ikke er til stede i eftermiddag – men også tak til personalet.

Med det aktuelle direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider tager vi et gigantisk skridt mod øget harmonisering, når det gælder miljø- og forbrugerbeskyttelse i Europa. Bæredygtighed som det overordnede begreb for europæisk landbrug vil garantere sunde fødevarer og et sundt miljø. For første gang harmoniseres håndteringen af pesticider på europæisk plan. Det grundlæggende princip "så meget som nødvendigt, så lidt som muligt" forudsætter omfattende og grundlæggende viden. Pesticider er faktisk medicin til planter. De skal bruges korrekt for at være effektive – i den rigtige rækkefølge og dosis og på det rigtige tidspunkt. Det omfatter også overvejelse af, om kemisk plantebeskyttelse er nødvendig, eller om mekaniske metoder ville være bedre. Valget af den bedste teknologi og afprøvet udbringningsudstyr vil beskytte miljøet og brugeren og bidrage til virksomhedens succes gennem gode høstudbytter. Medlemsstaterne fastlægger foranstaltninger i deres nationale handlingsplaner med henblik på at reducere anvendelsen af pesticider.

Risikoreduktion er det primære mål. Gennemførelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere bliver obligatorisk for hele EU fra 2014. Overholdelse af bestemmelserne i rammedirektivet om vand har topprioritet. Medlemsstaterne etablerer randzoner langs vandområder, som skal være tilpasset jordbundsforhold og de geografiske forhold. Lokale myndigheders brug af pesticider og brug af pesticider i beskyttede områder minimeres eller stoppes om nødvendigt. Der er bestemmelser om kontrol af udstyr, og der fastlægges regelmæssige vedligeholdelsesintervaller. Risikoreduktion betyder, at professionelle brugere skal modtage grundlæggende og løbende undervisning i anvendelsen af pesticider. Private brugere, der ikke har speciel uddannelse, og som kan forårsage skade i private haver som følge af forkert brug, skal informeres af veluddannede sælgere om anvendelse og risici, når de køber pesticider.

Dette direktiv vil betyde, at medlemsstaternes tidligere forskellige regler justeres til et overordnet fælles niveau. De foreslåede foranstaltninger vil gavne miljøet, forbrugerne og brugerne. Identiske betingelser i hele EU vil garantere identiske sikkerhedsstandarder og identiske produktionsforhold. Stoffer, der var vist sig at være sundhedsskadelige, vil ikke blive godkendt, det er vi enige om. Et forbud skal dog være baseret på videnskabeligt dokumenterede resultater og ikke politiske dogmer. Eksponering skal også tages i betragtning, fordi det med pesticider, ligesom med mange ting i livet, er doseringen, der skaber giftrisikoen. En hovedpinetablet er en velsignelse, men hvis man tager 20, bliver det farligt, endda livsfarligt.

Vi har nået et godt kompromis. Det vil harmonisere miljø- og økonomipolitikken, og jeg håber vi kan understrege vores krav gennem en enstemmig afgørelse i morgen.

Jeg vil tillade mig at komme med endnu et enkelt teknisk punkt: Der har sneget sig en fejl ind i artikel 14, stk. 4. Der henvises til internetportalen, som er omhandlet i artikel 4, stk. 3, men der findes intet stk. 3 i artikel 4. Dette bør rettes.

 
  
MPphoto
 

  Hiltrud Breyer, ordfører. – (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Denne aftale repræsenterer en milepæl, en milepæl for europæisk sundhedsbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, men også for miljøet og økonomien. Først og fremmest tak til skyggeordførerne for deres fremragende samarbejde. Mange tak også til de involverede medarbejdere og til Kommissionen, til Dem, skyggeordfører, Stavros Dimas og til det franske formandskab for Rådet, men også tak til kollegerne, som ikke blev intimideret af de fuldstændigt overdrevne tal fra industrien.

Vi vedtog 200 ændringsforslag under førstebehandlingen i Parlamentet og forsøgte målrettet at forbedre den fælles holdning med denne aftale. Vi vil afslutte denne uvidenskabelige og evindelige leg med tal, dette hokus-pokus omkring fastsættelse af grænser med de klare afskæringskriterier. Ingen kan kvantificere risikoen. Sikkerhed kan derfor kun opnås gennem et direkte forbud. Pesticider og andre stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, hører slet ikke hjemme i fødevarer. Vi vil sikre effektiv miljøbeskyttelse med afskæringskriteriet for persistente, bioakkumulerende stoffer (PBT). Det glæder mig især, at vi har gennemført og forankret indledende klare kriterier for endokrine stoffer, og jeg har tillid til, at Kommissionen vil opfylde sit ansvar og fremlægge flere kriterier i løbet af de kommende fire år.

Det glæder mig dog også især, at Parlamentet for første gang har fået forankret beskyttelse af bier som et licenskriterium. Førende forskere i Frankrig og Tyskland har anslået den økonomiske værdi af bestøvere til 150 mia. EUR om året og skaden til op til 310 mia. EUR, hvis vi mistede bierne som bestøvere. Jeg opfordrer Dem derfor navnlig til i morgen at afvise ethvert ændringsforslag, der er fremsat. De vil udvande dette kompromis. Det er et kompromis, som Rådet allerede har godkendt. Det var tidligere almindelig praksis, at man ikke forsøgte at angribe et fælles kompromis igen. Jeg er dog glad for, at vi i fællesskab har opnået en forbedring for immunotoksiske og neurotoksiske stoffer, fordi vi i Europa, der påstår at være et videnbaseret samfund, ikke har råd til at tillade af udviklingen af et barns hjerne forringes primært gennem neurotoksiske stoffer på lang sigt. Vi kan dog tydeligt sige ja til harmonisering uden at begrænse medlemsstaternes love, og vi vil give dem fleksibilitet med hensyn til procedurerne i forbindelse med licensgivning.

Det tredobbelte retsgrundlag viser også den høje værdi, vi tillægger sundhed, og vi har formuleret undtagelser fra forbuddet med mange begrænsninger med tilknytning til f.eks. en substitutionsplan, så undtagelsen ikke bliver reglen, men vice versa. Det glæder mig også, at vi har fået medtaget dyrebeskyttelse i denne forordning, og at vi kunne skabe mere gennemsigtighed, selv om jeg havde forventet større mod fra Kommissionens side. Jeg håber, vi vil få udvidet adgang til anvendelsesprotokollerne og kan indføre et elektronisk markpas. Det er ikke kun en milepæl for miljø- og forbrugerbeskyttelsen i Europa. Det er efter min mening også et magisk øjeblik for Europa. Det er et magisk øjeblik for Europa, fordi denne beslutning om at udfase meget giftige pesticider er uden fortilfælde og er unik på verdensplan, og vi kan derfor sætte EU i overhalingsbanen, når det gælder banebrydende sundhedsbeskyttelse. Europa vil blive verdens foregangsmand.

Denne forordning vil sikre merværdi for borgerne, der ved, at EU primært er på forbrugernes og sundhedens side og ikke bøjer sig for industrien. Det er også en win-win-situation for industrien, som får innovationsincitamenter til at fremstille bedre og mere sikre produkter i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. – (EL) Fru formand! Først og fremmest vil jeg takke og lykønske ordføreren, Christa Klass, ordføreren, Hiltrud Breyer, og Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed for deres fremragende arbejde i forbindelse med forslaget til direktivet om en ramme for bæredygtig anvendelse af pesticider og for at revidere og forbedre forordningen.

At der blev opnået enighed under andenbehandlingen, er særligt opmuntrende. Det sikrer miljøintegriteten i Kommissionens indledende forslag og fastsætter endnu mere ambitiøse miljømål på visse vigtige områder.

Vi er klar over, at brugen af pesticider er noget, som bekymrer borgerne. Derfor var det for det første vigtigt at gøre den nuværende retlige ramme strengere ved at ændre direktivet fra 1991 om markedsføring af visse produkter og for det andet at udjævne forskellene på fællesskabsniveau i anvendelsen af disse produkter.

Ved at nå til enighed om direktivet har EU vist, at vi har den politiske vilje til at træffe effektive foranstaltninger med henblik på at beskytte folkesundheden og miljøet.

Parlamentet har hjulpet med at gøre direktivet mere ambitiøst end Rådets fælles holdning på visse vigtige områder. Nu vil medlemsstaterne blive forpligtet til at udforme nationale handlingsplaner med kvantitative mål både for at begrænse risiciene i forbindelse med brugen af pesticider og for at reducere anvendelsen af visse produkter.

Dette var ikke nemt, da ordføreren var nødt til at overbevise medlemsstaterne om, at risikoen under visse omstændigheder bedst kan begrænses ved at begrænse anvendelsen af bestemte pesticider, hvilket lykkedes for hende. Den opnåede aftale repræsenterer et væsentligt fremskridt i beskyttelsen af folkesundheden og miljøet i EU.

Kommissionen kan derfor godkende kompromispakken af ændringsforslag med henblik på at nå til enighed om direktivet under andenbehandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Først og fremmest vil jeg takke ordførerne, Christa Klass og Hiltrud Breyer, og skyggeordførerne for deres konstruktive tilgang til forslaget, det franske formandskab og alle, der har bidraget til den vellykkede gennemførelse af andenbehandlingen af Kommissionens forslag.

Pesticider spiller en vigtig rolle for landbrug, havebrug, skovbrug og gartneri. De kan dog også have indvirkning på menneskesundhed, dyresundhed og miljø. Vi skal derfor sikre, at de reguleres på en effektiv og afbalanceret måde.

Under udarbejdelsen af det indledende forslag afholdt Kommissionen omfattende høringer af berørte parter fra alle de berørte sektorer, og den gennemførte en omfattende konsekvensanalyse. Topprioriteten var – og er stadig – at opnå det højest mulige beskyttelsesniveau for menneskesundhed, dyresundhed og miljø. Det glæder mig at se, at dette også er afspejlet i resultatet af drøftelserne mellem EU-institutionerne.

Det kompromisforslag, vi behandler i dag, vil støtte dette høje beskyttelsesniveau gennem en række bestemmelser. Der vil blive fastlagt klare og strenge kriterier for godkendelsen af aktive stoffer. Producenter, leverandører og professionelle brugere vil blive forpligtet til at føre fortegnelser, som skal fremlægges efter anmodning for tredjemand, f.eks. naboer, andre beboere eller vandværker. Myndighederne i medlemsstaterne skal stramme kontrollen med markedsføring og brug, og Kommissionen skal revidere medlemsstaternes kontroller. Gentagelser af dyreforsøg vil blive undgået fuldstændigt. For at fremme bæredygtighed inden for landbruget vil mere sikre alternativer erstatte de mere farlige produkter.

Med henblik på at sikre udførlige informationer vil Kommissionen muligvis også se på tilgængeligheden af eksisterende alternative produkter til stoffer, der er kendt som hormonforstyrrende stoffer. Det vil selvfølgelig ske uden at foregribe sikkerhedskravene i forordningen.

Som en del af det samlede kompromis vil jeg gerne foreslå følgende tekst i forbindelse med risikovurderingen for bier: "Ved revision af datakravene for aktive stoffer og pesticider, jf. artikel 8, stk. 1, litra b) og c), er Kommissionen navnlig opmærksom på forsøgsprotokoller, der tillader en risikovurdering, der tager højde for biers reelle eksponering for disse produkter, navnlig gennem nektar og pollen".

Kompromisforslaget vil sikre en endnu mere sikker ramme for anvendelsen af pesticider i EU og vil styrke vores miljøsikring og beskyttelse af borgernes sundhed. Det afspejler også Lissabonstrategien, da det vil reducere bureaukratiet. Godkendelsesproceduren vil f.eks. blive kortere og mere effektiv. Medlemsstaterne vil ikke længere komme til at arbejde i isolation, da gensidig anerkendelse af godkendelser bliver normen i stedet for undtagelsen. Det vil reducere fragmenteringen af det indre marked og vil give landmændene bredere adgang til pesticider.

Endelig vil jeg understrege, at det er fuldt ud foreneligt med og supplerer forslaget til et direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider, som min kollega, kommissær Dimas, er ansvarlig for.

 
  
MPphoto
 

  Erna Hennicot-Schoepges, for PPE-DE-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær! Først vil jeg takke ordførerne, Kommissionen og institutionerne, navnlig det franske formandskab. De har arbejdet hårdt for at opnå dette kompromis, der skaber balance mellem menneskesundhed og landbrugsproduktion.

Hvad angår landbrugere, vil harmoniseringen af systemerne i de tre zoner forenkle adgangen til produkterne, og en fond til fremme af anvendelser af mindre betydning, som Kommissionen planlægger og garanterer, vil sikre, at der markedsføres produkter, som er udformet til mindre dyrknings- og gartneriformål. Vi har derfor en garanti for, at alle stoffer med dokumenteret skadelig virkning, f.eks. reproduktionstoksiske stoffer og hormonforstyrrende stoffer, inden 2020 ikke længere vil få markedsføringsgodkendelse.

Det følger, at dette forslag i væsentlig grad vil reducere de sygdomme og de mange typer kræft, hvor en forbindelse til pesticider allerede er dokumenteret videnskabeligt, sammen med de degenerative sygdomme, hvis virkninger også er dokumenteret.

Et meget vigtigt aspekt, der bør påpeges, er, at der nu vil blive gjort alt for at sikre bedre overensstemmelse med foranstaltninger til beskyttelse af bier. Kommissionen har lige fremsæt en erklæring om dette punkt. Jeg vil dog gerne vide, om Kommissionen vil genoverveje direktiv 2007/52 i overensstemmelse med de aspekter, den lige har anført. Der vil også blive lagt vægt på biologiske kontrolmetoder, og på dette område skal denne forskning, som Kommissionen har støttet og finansieret, stadig markedsføres effektivt. Jeg er endvidere sikker på, at denne tekst vil være et velkomment og nødvendigt incitament til øget forskning og innovation blandt de største producenter af konventionelle kemiske pesticider.

Hvad angår Kommissionen, omfatter betænkningen bestemmelser om interimrapporter, hvilket betyder, at vi har en garanti for, at overvågning vil finde sted. Jeg håber, at de nationale organer vil gøre deres bedste for at bevise, at dette er en gyldig tekst.

 
  
MPphoto
 

  Dan Jørgensen, for PSE-Gruppen. – (DA) Fru formand! Da forslaget fra Kommissionen blev offentliggjort, fremprovokerede det en overskrift i en stor dansk avis. På forsiden af avisen stod der: EU truer det danske grundvand. I Danmark er det sådan, at vi er meget stolte af, at vi har en masse rent grundvand, som vi kan drikke fuldstændigt urenset. Altså det vand, der kommer ud af hanen, det er grundvand, og vi kan drikke det urenset. Hvis Kommissionens forslag, som det blev fremstillet oprindeligt, var blevet gennemført, ville det have betydet, at vi i Danmark skulle have cirka fordoblet antallet af de pesticider, der er på markedet. Det ville med meget stor sikkerhed også have betydet, at mange af dem ville sive ned i grundvandet. Pesticider, som vi i dag har sagt nej til, fordi de ville sive ned i grundvandet og føre til, at vi ikke kunne drikke vandet urenset. Det ville selvfølgelig have været en katastrofe! Det er ikke kun for Danmark, at det ville det have været en katastrofe, hvis Kommissionens oprindelig forslag var kommet igennem. Ligesom vi har grundvandet, som vi gerne vil tage os af i mit land, og som jeg vælger som et eksempel her, så er der selvfølgelig andre lande, som har forskellige andre ting, man gerne vil beskytte i forhold til miljø og i forhold til sundhed, og det må jo aldrig være EU, som tvinger et land til at have et lavere beskyttelsesniveau. Derfor er jeg også meget meget glad for, at det lykkedes. Ikke på grund af Kommissionen, ikke på grund af Rådet, men på grund af Parlamentet! At få sikret en fleksibilitet, der gør, at de enkelte lande, når der er særlige hensyn at tage, selvfølgelig kan sige nej til pesticider, som man ikke ønsker.

En anden meget positiv ting, som jeg er ekstremt glad for, at vi har fået igennem, er, at vi nu får udfaset nogle af allerfarligste stoffer, som er indeholdt i pesticider. Det handler om ting, som vi i den regulering, vi lavede for et par år siden, som hedder Reach, allerede har forbudt i andre anvendelser. Det er stoffer, som er så farlige, at vi ikke vil tillade dem i tøj, vi ikke vil tillade dem i elektronik, vi ikke vil tillade dem i legetøj og alle mulige andre anvendelser, men som altså stadigvæk er tilladt i pesticider, som havner i vores mad! Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, og derfor er det en stor glæde, at vi nu kommer af med disse farlige stoffer i pesticider.

En tredje ting, jeg vil nævne, som jeg synes er ekstremt positiv, og som vi kan glæde os over, er, at vi nu får indført reduktionsmål i de enkelte lande. Vi får indført nogle handlingsplaner, igennem hvilke de enkelte lande skal opnå en reduktion af brugen af pesticider, både kvalitativt og kvantitativt. Kvalitativt forstået på den måde, at det er klart, at der nogle stoffer som er farligere end andre, og dem skal vi selvfølgelig være specielt varsomme med, men det er også en god ide at nedbringe brugen kvantitativt, altså den samlede brug af pesticider, fordi dette selvfølgelig også vil føre til mindre brug af disse stoffer, som havner i vores natur og havner på vores mad.

Jeg bliver dog nødt til afslutningsvis også at sige, at der er ting, der kunne være gjort meget bedre. F.eks. de neurotoksiske stoffer. Det her er altså stoffer, som skader udviklingen af børns hjerner. At vi ikke udfaser dem, mener jeg, er uambitiøst, og mener jeg, er trist. Jeg mener også, det er trist, at der er indføjet muligheder for undtagelser for disse farlige stoffer, hvis industrien kan påvise, der er behov for det. Jeg synes, vi skulle have været mere ambitiøse. Men på bundlinjen er jeg glad og tilfreds. Det er en sejr for sundheden og miljøet.

 
  
MPphoto
 

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. – (FR) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær, mine damer og herrer! Her står vi, håber jeg, på nippet til at vedtage denne pesticidpakke. De to kompromistekster, der vil blive fremlagt til afstemning i Parlamentet, er efter min mening afbalancerede og fortjener vores støtte, og det er der flere grunde til.

Fremskridtene for producenter og brugere er betydelige: forenklingen af godkendelsesprocedurerne gennem bl.a. en opdeling i tre zoner og gensidig anerkendelse. Jeg ville gerne have haft kun én zone for at sikre endnu større ensartethed inden for EU's territorium, men medlemsstaterne viste sig at være lidt overforsigtige. Øgede uddannelseskrav til både sælgere og brugere, så de lærer at forstå og bruge pesticider bedre, er garantier ikke kun for bedre sundhedsbeskyttelse, men også for økonomisk gevinst.

Fremskridtene på området for dyrebeskyttelse er også betydelige, ikke mindst gennem indsamlingen af data fra dyreforsøg. Fremskridtene for sundhed og miljøbeskyttelse er meget væsentlige. På kort sigt vil de farligste stoffer blive erstattet af mindre farlige stoffer.

Jeg vil også tale om det særdeles kontroversielle emne: hormonforstyrrende stoffer. Indtil nu har der ikke været nogen definition af disse. Dette emne har ikke været behandlet i nogen lovgivningstekst. Kompromisset giver Kommissionen fire år til at udforme videnskabeligt baserede forslag foranstaltninger, der har til formål at definere hormonforstyrrende egenskaber. Denne videnskabelige definition vil gøre det muligt at klassificere produkter efter deres forstyrrende eller ikkeforstyrrende virkning og vil faktisk give industrien det videnskabelige retsgrundlag, den efterspørger.

Kompromisteksten omhandler også problemet med bier og deres vigtige rolle i økosystemet. Jeg mener faktisk, at ordlyden i kompromisteksten kombineret med Kommissionens erklæring udgør et væsentligt skridt fremad. Effekterne af aktive stoffer ikke kun på biernes udvikling generelt, men også på nektar og pollen, er omhandlet. Jeg vil også gerne berolige visse berørte parter, der har sået tvivl om tilgængeligheden af aktive stoffer og produkter. Dette kompromis tager højde for deres bekymringer. Systemet med tre zoner garanterer medlemsstaterne mulighed for at godkende et større antal produkter. Der er også mulighed for dispensationer.

Hvad angår anvendelser af mindre betydning, har Parlamentet kæmpet for at få Kommissionen til på kort sigt at udforme forslag om etablering af en europæisk fond. Der er også bestemmelsen om revision, som opfordrer Kommissionen til at analysere indvirkningen af denne lovgivning på landbrugets spredning og konkurrencedygtighed.

Sidst, men ikke mindst – og dette har mine kolleger gjort mig opmærksom på – motiverer vi pesticidproducenterne til at udvikle nye og effektive produkter, der tager hensyn til menneskesundhed og miljøbeskyttelse.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at pesticider er medicin til planter og skal derfor kun bruges på en kontrolleret og velovervejet måde. Disse tekster anerkender og vil yderligere understrege betydningen af integreret produktion, når det drejer sig om sundt og bæredygtigt landbrug. De to tekster, vi er nået frem til, skaber en balance mellem sundheds- og miljøbeskyttelse og tilgængeligheden af produkter for landbrugerne.

Endelig vil jeg sige, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Dem om dette meget følsomme emne. Vores arbejde har efter min mening været en øvelse i lydhørhed, gensidig forståelse og samarbejde. Tak og tak for godt arbejde, især til vores to ordførere, Christa Klass og Hiltrud Breyer, som har været fremragende forhandlere i arbejdet for at opnå et kompromis med Rådet.

 
  
MPphoto
 

  Liam Aylward, for UEN-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vi taler her i Parlamentet aftenen umiddelbart inden en afstemning, som er af afgørende betydning for landbruget, sundheden og miljøet. Lad os sige det klart: Enhver af os lovgivere, der har identificeret og rejst problemstillinger under denne lovgivningsproces, har gjort det af bekymring for landbruget og den fremtidige fødevareforsyning.

Jeg er selvfølgelig bekymret over et eventuelt overforbrug af pesticider og deres virkninger. Der er ingen tvivl om, at cancerraterne er steget. Der er flere og flere reststoffer i vores luft, vand og mad, som påvirker vores sundhed og miljø. Bemærk også, at det er landbrugerne, som er i mest direkte kontakt med pesticider. Hensigten med denne lovgivning, som jeg tilslutter mig, er at beskytte borgernes sundhed, miljøet og landbruget.

Som lovgivere skal vi dog altid sikre en balance og fastsætte lovgivningen på et videnskabeligt grundlag. Vi kan og må ikke lovgive på et abstrakt grundlag. Da vi gik væk fra Kommissionens oprindelige videnskabelige, risikobaserede tilgang til en farebaseret tilgang, faldt vi over den første hindring. Uden en relevant konsekvensanalyse, som mange af os gentagne gange har efterspurgt, er der ingen, som kan fortælle, præcis hvor mange stoffer der vil blive forbudt.

Irland har et unikt tempereret, men fugtigt klima. Det betyder, at vores kartofler og vinterafgrøder er udsatte for ukrudt og sygdomme, f.eks. kartoffelsyge. Fjernelsen af de anslåede 22 stoffer, herunder Mancozeb og Opus, vil påvirke tilgængeligheden af produkter.

Hvad er så udsigterne efter indførelsen af denne lovgivning om ca. 18 måneder? Pesticider, som allerede er på markedet under den nuværende lovgivning, forbliver på markedet, indtil deres nuværende godkendelse udløber. Hvis vi i Irland kan dokumentere, at et bestemt stof, der skulle trækkes tilbage, er nødvendigt for at bekæmpe en alvorlig trussel mod plantesundheden, og at der ikke findes et mere sikkert alternativ, kan stoffet gentagne gange blive godkendt i op til fem år trods forbuddet.

Dette fungerer måske i teorien. I praksis skal vi få det til at fungere. I det nuværende klima har vi ikke råd til at reducere fødevareproduktionen i EU og være mindre konkurrencedygtige, når det gælder vores potentiale som markedsførende. Vi skal skubbe på industrien og opfordre den til at investere i alternative, biologisk forsvarlige produkter med samme eller bedre effekt. Vi har et fortilfælde. Vi kender alle tilfældet med brugen af et ikkekemisk, naturligt, billigt og effektivt sprøjtemiddel, der bruges til at beskytte hvide druer i hele verden.

Jeg glæder mig over Parlamentets ændringsforslag, der går langt for at beskytte bierne, som gennem bestøvningen er vigtige for landbrugerne og fødevareforsyningen.

Endelig vil jeg anmode kollegerne om at støtte UEN-Gruppens ændringsforslag 182 og afvise ændringsforslag 169. Kommissionen, eksperterne, vil fremlægge et korrekt videnskabeligt grundlag for hormonforstyrrende stoffer om fire år. Vi må ikke foregribe denne videnskabelige vurdering med en definition uden et videnskabeligt grundlag.

 
  
MPphoto
 

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg ville egentlig tale om Christa Klass' betænkning, men vil nu benytte lejligheden til at svare den foregående taler.

De burde læse teksten! De har lige sagt, at vi har fremlagt et ændringsforslag, så hormonforstyrrende stoffer ikke vil blive markedsført i de næste fire år. Deres ændringsforslag vil resultere i netop den modsatte situation. Prøv at se på teksten igen. Måske De kan trække Deres ændringsforslag tilbage i morgen, fordi det er i strid med det, De lige har sagt.

Hvad pesticidindustrien ønsker, er, at vi ikke fastsætter nogen kriterier. Alle medlemmer af Parlamentet skal selvfølgelig spørge sig selv, om de har gjort knæfald for industrien, eller om de sikrer merværdi for borgerne, sundheden og miljøet. Det er sagens kerne, intet andet. Ellers har vi som altid truffet enhver foranstaltning for at beskytte landbruget. Navnlig det danske eksempel er meget imponerende: Danmark har på 20 år og uden tab for landbruget halveret brugen af pesticider, fordoblet vandkvaliteten og halveret mængden af pesticidrester.

Og nu til Christa Klass: Mange tak for Deres arbejde! Som gruppe ville vi selvfølgelig gerne have haft klare målsætninger og klare tidsplaner. Vi håber selvfølgelig alligevel, at dette vil anspore medlemsstaterne til at skabe konkurrence mellem sig med hensyn til, hvem der er mest klar til virkeligt at tage plantebeskyttelse og bæredygtig forvaltning alvorligt.

Vi ville selvfølgelig gerne have haft flere rettigheder for beboerne i områderne omkring landbrugene. I den forbindelse håber jeg også, at den banebrydende kendelse fra den britiske højesteret om klart at opmuntre og støtte borgerne i deres anmodninger om information vil blive brugt til at sikre tilsvarende adgang for flere borgere i deres medlemsstater i hele Europa. Jeg håber også, at vi har sikret et lille fremskridt mod øget gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 

  Roberto Musacchio, for GUE/NGL-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Dialogen omkring disse foranstaltninger – direktivet og forordningen om pesticider – har været meget vanskelig. Parlamentet insisterede med rette på lovgivning, som ville være effektiv og egnet til opgaven. Der har været forhandling i Parlamentet, men frem for alt stærk modstand i Rådet, og økonomiske kræfter har været mobiliseret for at forsvare hævdvundne interesser.

Vi skulle faktisk tage os af de almene interesser. Forbrugerne burde være i stand til at spise mad, der ikke er forurenet af reststoffer, borgerne burde kunne nyde et miljø, der ikke er ødelagt af pesticider, og landbrugerne burde kunne arbejde sikkert og mod en ny kvalitet af produkter.

Der er et overforbrug af kemikalier i landbruget, som skader alt dette – vores fødevarer, miljøet og landbrugerne, som alle er nødt til at betale en høj pris for disse industrielle produkter. Misbruget af kemikalier hænger sammen med en gammel landbrugsmodel, hvor der lægges vægt på kvantitet i stedet for kvalitet, og hvor produktet bliver fremmedgjort fra jorden, årstiderne og arbejdstagerne. Det er en dyr model for alle, også en skadelig model, på grund af dens indvirkning på drivhuseffekten. Den lovgivning, som vi vedtager, er derfor en del af udviklingen hen imod en mere moderne, sundere model for kvalitetslandbrug, som opfylder borgernes og miljøets behov, og som lægger større vægt på arbejdskraften og øget indtjening.

Jeg må sige, at vores indsats har båret frugt takket være begge ordføreres vedholdenhed og de eksperter, der har arbejdet sammen med deres modparter i Rådet. Målet om at reducere forbruget af pesticider og ikke kun risiciene i forbindelse dermed er blevet føjet til listen over de forpligtelser, der skal opfyldes udelukkende i de respektive nationale planer. Dette vedrører primært højrisikostoffer.

Hvis ikkekemiske metoder, beskyttelse og integritet af jord og vandforsyning, forebyggelse af forurening af fælles ressourcer, f.eks. vand, skal prioriteres, skal de enkelte lande have en fornemmelse af dette enorme ansvar for at reducere anvendelsen af pesticider og skifte til bæredygtig anvendelse. Sprøjtning fra luften er praktisk talt forbudt, og hvis der ikke er andre muligheder, skal lokalbefolkningen på forhånd underrettes om sammensætningen, antallet af gange, intensiteten og tidsplanen for sprøjtningen. Der er således sket fremskridt med hensyn til ret til information og adgang til data via internettet.

Vi ønskede, at opgive idéen om tre faste zoner i forordningen, men Rådet var ikke enigt, så zonerne er blevet fastholdt. Resultatet er alligevel væsentligt. Det omfatter foranstaltninger, som vil blive vedtaget med henblik på at bekæmpe smugleri af ulovlige, forfalskede og farlige stoffer mv. Vi taler om et reelt skridt fremad, og jeg håber, at Parlamentets afstemning vil forløbe fredeligt!

 
  
MPphoto
 

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. – (NL) Fru formand! Forhandlingen om bæredygtig anvendelse af pesticider og deres markedsføring er en særligt kompleks forhandling. Det er vanskeligt at ramme den rigtige balance mellem det gode og det onde. Mens kemiske stoffer kan skade miljøet og sundheden, kan vores landbrug ikke fungere uden dem, fordi risikoen for plantesygdomme vil blive for høj. Det vil til gengæld have negative konsekvenser for fødevareproduktionen og økonomien.

Den vigtigste opgave for politikerne er at ramme en sund balance mellem bæredygtighed og landbrugsøkonomi. Det lykkes efter min mening i betydelig grad at skabe denne balance med disse ændringsforslag, og jeg støtter dem. Det glæder mig f.eks., at systemet for risikobegrænsende foranstaltninger fastholdes, så vi ikke udelukkende er afhængige af en reduktion af anvendelsen, da reduktion af anvendelsen alene i praksis ikke altid garanterer en reduktion af risiciene. Der er tilfælde, hvor mængden af pesticider kan reduceres, men hvor det kun gavner miljøet eller vores sundhed i ringe grad, fordi produktet i stedet anvendes i højere koncentrationer.

Det glæder mig også, at forordningen om omsætning ikke er blevet så restriktiv, som det blev foreslået her i Parlamentet under førstebehandlingen. Der indføres nu – med rette – yderligere restriktioner for omsætningen af produkter, men det vil ikke skade landbruget i uforholdsmæssig grad.

Jeg vil takke begge ordførere dybt for samarbejdet og indsatsen for at nå dette resultat.

 
  
MPphoto
 

  Ashley Mote (NI). – (EN) Fru formand! Jeg er blevet oversvømmet af meddelelser fra producenter i hele det sydøstlige England, der mener, at dette forslag er nærmest katastrofalt. Det vil, fortæller de mig, resultere i lavere høstudbytte og højere priser, og det vil åbne op for importører, der ikke er pålagt de samme kriterier. Der vil ske tab af arbejdspladser, nogle enheder vil ikke være levedygtige, og produktionen vil ophøre. Der vil ske lukninger i min valgkreds, fordi der i nogle tilfælde ikke findes alternativer til de vigtige stoffer, som specialproducenter anvender.

Der er gennemført en håbløst utilstrækkelig konsekvensanalyse i mange lande med undtagelse af mit eget, og der er allerede fremsat bemærkninger om overgangen fra risikovurdering til farer. Hvis man vil bruge farer som kriterier, kunne man lige så godt forbyde benzin og koffein. Selv videnskaben er imod det. Problemerne med skadedyrsresistens vil blive forværret. Der vil ske tab af biodiversitet. Integrerede skadedyrsprogrammer har allerede reduceret behovet for pesticider. Det vigtige er mulighederne, ikke kvantiteten. Og de har tilsyneladende overset fordelene ved vekseldrift. De har ikke ret til at ødelægge en af de få sektorer i det britiske landbrug, som stadig trives, blot for at lefle for danskernes modvilje mod at behandle drikkevand fra undergrunden.

 
  
MPphoto
 

  Marianne Thyssen (PPE-DE). (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Vores ordførere har arbejdet hårdt for at skabe en kompromistekst, der fortjener vores støtte, primært fordi den søger at opfylde ambitiøse miljø- og sundhedsmål, men også fordi den stadig er landbrugsøkonomisk rationel, hvilket betyder, at den tager hensyn til både fødevareforsyningssikkerhed og landbrugets levedygtighed i EU.

Som altid handler et kompromis om at give og tage. Jeg mener stadig, at det er vanskeligt at leve med afskæringskriterier, fordi jeg ville have foretrukket et valg baseret på en videnskabeligt begrundet risikoanalyse, selv om jeg må indrømme, at muligheden for dispensation sikrer, at tingene kan fungere.

På den positive side vil jeg primært fremhæve følgende punkter. Medlemsstaterne har for det første en margen, når de fastlægger mål for reduktion af mængden. For det andet er EU blevet opdelt i tre zoner, hvor godkendelser anerkendes gensidigt. Det bringer os tættere på et fælles marked med mindre bureaukrati og tidligere tilgængelighed af bedre pesticider. Jeg glæder mig for det tredje over, at medlemsstaterne har tilstrækkelig fleksibilitet til at bestemme, hvordan randområderne omkring vandløb skal håndteres. Endelig kan medlemsstaterne, hvilket også må roses, træffe foranstaltninger, som vil gøre det nemmere at bruge pesticider til afgrøder af mindre betydning. Det er især vigtigt for lande med intensivt landbrug på små jordstykker, og jeg håber derfor, at fonden til fremme af anvendelser af mindre betydning vil få tilstrækkelige midler.

En god retningslinje for brugen af pesticider er: så lidt og så sikkert som muligt, men så meget, der skal til for at opnå en sikker og rentabel afgrøde. Hvis vi godkender og overvåger fornuftigt, hvis der gøres en indsats for at sikre professionel og informeret brug, og hvis vi tager højde for, at landbrugsproduktionen finder sted inden for et globalt marked, vil vi ramme den rigtige balance, og derfor støtter vi dette kompromis.

 
  
MPphoto
 

  Anne Ferreira (PSE). – (FR) Fru formand, hr. kommissær, fru kommissær! Jeg vil først takke ordførerne. Vi er i dag bevidste om, at pesticider, selv om de har muliggjort en betydeligt stigning i landbrugsproduktionen, har en meget negativ indvirkning på sundhed og miljø. Derfor er der i tillæg til den lovgivning, der vil blive fastlagt, også et presserende behov for et epidemiologisk register, som gør det muligt at måle den indvirkning, der forårsages af forskellige pesticider som følge af den måde, hvorpå erhvervsudøvere og deres familier samt selvfølgelig forbrugere udsættes for dem. I visse områder er der faktisk observeret en drastisk stigning i forekomsten af visse typer cancer. Børn af brugere og navnlig landbrugere rammes også. Bortset fra dette vigtige problem med menneskers sundhed skal også indvirkningen på miljøet måles. Vi kender allerede de skadelige virkninger af visse kemiske stoffer på grundvand og floder. Jeg vil i denne forbindelse også tilføje, at det efter min mening ikke er en tilfredsstillende løsning, når spørgsmålet om randområder overlades til forskellige nationale opmænd. Jeg mener snarere, at Kommissionen skal være ekstremt opmærksom omkring dette forhold.

I dag oplever vi også stigende jorderosion, hvilket kan bringe landbrugsudnyttelsen af mange landområder i EU i fare i de kommende årtier. Disse områders frugtbarhed forringes betydeligt. EU reagerer for at imødekomme disse risici. Det er godt, men EU bør også støtte landbrugerne med henblik på at reducere, hvis ikke eliminere, de skadelige pesticider. Den kommende fælles landbrugspolitik skal integrere denne målsætning og finansielt tage bedre hensyn til forbindelsen mellem kvalitetsproduktion og landbrug. Forskning i agronomi og økotoksicitet samt uddannelse af landbrugere burde blive anvendt til at støtte nye produktionsmetoder og burde blive tilpasset de særlige forhold i områderne.

Jeg vil afslutte med at citere titlen på en film, der netop er udsendt, som omhandler denne eftermiddags emne, og som har titlen: "Demain nos enfants nous accuserons" [I morgen vil vores børn anklage os].

 
  
MPphoto
 

  Mojca Drčar Murko (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil tilslutte mig de medlemmer, der mener, at teksten efter andenbehandlingen er et afbalanceret kompromis, når sagens kompleksitet tages i betragtning. Den baner vejen for yderligere forbedringer i sektoren mod mere effektive og sikre pesticider, og den er fleksibel nok til at undgå situationer, hvor et forbud mod visse pesticider i den endelige analyse ville mindske integriteten af landbrugsprodukter.

Jeg glæder mig navnlig over forbedringen af Kommissionens oprindelige forslag, som har til formål at undgå gentagelse af forsøg og undersøgelser og fremme forsøg uden brug af dyr.

Jeg håber, at dette kan påvirke andre relaterede sektorer, f.eks. kravene om pesticiddata, som lige nu er underlagt en separat revisionsproces.

Selv om pesticider i modsætning til kemikalier er beregnet til at være giftige, og deres sikkerhedsvurdering derfor er helt speciel, betyder det ikke, at overflødige dyreforsøg skal gennemføres, eller at videnskabelig viden ikke kan udvikles på måder, som vil identificere yderligere redundanser, og at omfanget af dyreforsøg kan reduceres yderligere i fremtiden. Det skal bemærkes, at der ved udvikling og registrering af nye pesticider eller plantebeskyttelsesmidler til landbruget bruges op til 12 000 dyr i dusinvis af separate og ofte overlappende forsøg.

 
  
MPphoto
 

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). – (PL) Fru formand! Pesticider er skadelige for miljøet og dyrene. Jeg vil gerne understrege, at de forhold, hvorunder gamle pesticider opbevares i mange lande, betyder at produkterne repræsenterer en fare for både miljø og mennesker. Det vil være umuligt for fattige lande at håndtere dette uden EU-støtte.

Bæredygtig brug af pesticider er et vigtigt emne. Levering af information og uddannelse til brugerne er ligesom støtte til sidstnævnte fra de landbrugstekniske tjenester afgørende. Nogle eksperter mener, at der bruges langt større mængder pesticider, end der reelt er brug for. Dette gælder især de mindre brugere, da disse personer ikke har den nødvendige landbrugstekniske viden inden for mange områder.

Andre vigtige emner er markedsføring af pesticider, videnskabelig forskning på området og alle former for handling, der har til formål at reducere indvirkningen af pesticider på sundhed og miljø, som samtidig er effektiv. Jeg vil gerne takke Christa Klass og Hiltrud Breyer for de beredskabstjenester, de har udformet. Jeg vil også understrege, at disse direktiver vil have stor betydning, hvis de gennemføres effektivt og bliver en del af landbrugets dyrkningsmetoder.

Gruppen Union for Nationernes Europa støtter direktivet.

 
  
MPphoto
 

  Bart Staes (Verts/ALE). (NL) Fru formand! Direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider og forordningen om omsætning af plantebeskyttelsesmidler er begge særdeles nødvendige og nyttige. Bæredygtig fremstilling og bæredygtigt forbrug af fødevarer er, når alt kommer til alt, en menneskeret. Vi står med to kompromisser mellem Parlamentet og Rådet. Vores gruppe vil godkende begge dokumenter, selv om vi naturligvis gerne ville have haft et fastere slutresultat. Jeg blev faktisk ganske overrumplet over holdningen og de kraftige protester fra landbrugets lobby og pesticidindustrien i denne sag. De love, vi stemmer om i morgen, vil jo sikre bedre beskyttelse af mennesker og miljø og vil også i sidste ende sikre mere innovation og sikre erstatningsprodukter.

Det kan ikke længere hævdes, som landbrugets lobby har gjort, at mere end halvdelen af pesticiderne vil forsvinde. Selv landbrugsorganisationerne indrømmer nu, at højst 9 % af produkterne skal tages ud af markedet, og det skal ikke engang ske med det sammen, men over en udfasningsperiode på flere år. Det afgørende i denne sag er som tidligere beskyttelsen af folkesundheden mod kræftfremkaldende stoffer eller stoffer, der kan forårsage ændringer i DNA, påvirke fertiliteten eller forstyrre hormonsystemet. Det nuværende kompromis i denne sag er prisværdigt med behørigt hensyn til landbruget. Hvis der er risiko for, at en bestemt landbrugssektor får problemer, er man endda blevet enige om, at der kan udfærdiges en separat plan for den pågældende sektor for at give den mere tid.

Vi fremlægger efter min mening et prisværdigt og acceptabelt kompromis mellem økologi på den ene side og landbrugsøkonomi på den anden.

 
  
  

FORSÆDE: Mechtild ROTHE
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL). – (EN) Fru formand! Der er mange eksempler på sunde EU-miljøpolitikker, der forbedre borgernes liv i EU, og der er selvfølgelig også mange eksempler, hvor unødvendige bureaukratiske foranstaltninger kommer fra EU og begrænser mulighederne for at opretholde økonomien og livsstilen på landet. Denne pesticidpakke falder efter min mening desværre inden for den sidstnævnte kategori.

I forbindelse med mine bekymringer over disse foranstaltninger skal det bemærkes, at jeg ikke tænker på industrien, men på landbruget – landbrugerne, som, og det vil jeg gerne minde de tidligere talere om, er lige så bekymrede for menneskesundheden som alle andre borgere, og som ikke har ondsindede hensigter i den forbindelse.

Denne pakke mangler den tilstrækkelige strenghed, der er nødvendig for at forsvare både vores sundhed og økonomien. Manglen på grundig konsekvensanalyse, der tager indvirkningerne på miljø, sundhed, økonomi og landsamfundenes bæredygtighed i betragtning, viser tydeligt, at det ikke lykkedes at sikre tilstrækkelig strenghed.

Jeg frygter, at pakken vil have den modsatte effekt i forhold til de progressive intentioner, der ligger til grund for den. Det velmente forsøg på at skabe en mere bæredygtig natur kan i sidste ende underminere naturen ved at pålægge en landbrugsbefolkning, der allerede kæmper, overdrevent strenge regler.

Jeg har lyttet intenst til de enslydende argumenter fra landbrugere i Irland, og jeg mener, at de har ret, når de er bekymrede over denne pakke, og at vores borgeres og landsamfundenes langsigtede interesser ikke varetages med disse foranstaltninger.

Holdningen efter trepartsmødet repræsenterer ikke en forbedring af forslaget. Forordningen skal forbedres gennem yderligere ændringsforslag for at tage hensyn til disse reelle bekymringer.

 
  
MPphoto
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. (SV) Fru formand! Det er sjældent, at en overbevist euroskeptiker som jeg kan rose et forslag og anbefale, at Parlamentet stemmer for det. Det skyldes, at vi behandler grænseoverskridende miljøproblemer og det indre markeds evne til at fungere. Forslagene er alligevel normalt urimeligt bureaukratiske – det gælder ikke i dette tilfælde.

Dette forslag undgår unødig bureaukrati. Vores ordfører er på det rigtige spor. Denne tekst foreslår strenge og strammere kontrolforanstaltninger. Forbruget af giftstoffer, som f.eks. alkohol og tobak, må være en individuel beslutning. Kollektivt skal vi have mulighed for at blive beskyttet mod toksicitet. Det er, hvad der foreslås.

Forslaget sikrer fleksibilitet, gensidig anerkendelse, opdeling i zoner og national ret til at forbyde pesticider frem for og i tillæg til de pesticider, der er anført her, hvilket bestemt er fremragende. Pesticider, der allerede er godkendt, trækkes ikke tilbage. Det har jeg faktisk nogle forbehold overfor. Vi bør være meget strenge, når det drejer sig om denne form for giftstoffer.

Jeg vil gerne minde om, hvad vores kollega, Ashley Mote, sagde om, at der er risiko for, at borgerne vil købe produkter fra andre lande, når vi indfører strengere regler i EU. Jeg tror ikke, at det vil ske. Det er vigtigt, at det anføres, at et produkt kommer fra en EU-medlemsstat. Folk vil så specifikt vælge at købe et sådant produkt. Jeg anbefaler derfor, at vi stemmer for dette fremragende kompromis.

 
  
MPphoto
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Jeg vil naturligvis gerne lykønske vores ordførere og derefter rose den aftale, der er skabt gennem det fremragende arbejde, de har udført med hjælp fra Kommissionen og Rådet. Vi har her en tekst, der efter min mening er en særligt vigtig tekst, fordi den er en balanceret tekst, der tager hensyn til alles interesser, dvs. den tager hensyn til beskyttelsen af forbrugernes sundhed – de forbrugere, der bliver nervøse, så snart pesticider nævnes, som bliver bekymrede, når de hører, at der er pesticidrester i frugt, grøntsager og korn. Målet om reduktion i aftalen er derfor med afskaffelsen af kræftfremkaldende og genotoksiske stoffer meget vigtigt.

Beskyttelse af miljø og biodiversitet, herunder problemet med bier, beskyttelse af vand og jord er selvfølgelig centrale aspekter. Det er også beskyttelse af landbrugerne – landbrugerne, som er de første, der vil blive berørt af brugen af disse pesticider, som er tilfredse med harmoniseringen af lovgivningen og forenklingen af procedurerne, og som fortsat vil kunne bruge visse stoffer, de har brug for i deres dyrkning, men i hvad der forhåbentlig vil være en bæredygtig dyrkningsform. Den kemiske industri, som landbruget har brug for, har også pligt til at udvikle sig og finde alternative løsninger. Med denne tekst kan begreberne fare og risiko ikke længere forveksles. Pesticider er naturligvis farlige, men det er deres anvendelsesmetoder, der afgør, om de udgør en risiko for landbrugere, forbrugere og miljø. Det er derfor vigtigt, at sikre, at landbrugerne modtager tilstrækkelig uddannelse, at offentligheden får information, og at der indføres en skole for bedste fremgangsmåde.

Til sidst vil jeg gerne sige, at importkontrolforanstaltninger bestemt skal harmoniseres, da vi ikke kan stille en række krav til vores landbrugere og derefter fortsætte med at indføre produkter i EU, som ikke overholder vores egen lovgivning. Så risikerer vi, at der opstår uretfærdig konkurrence.

 
  
MPphoto
 

  Thomas Wise (NI). – (EN) Fru formand! Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg kommer til at tænke på Vladimir Ilyich Lenin, hvis berømte citater bl.a. tæller "værre er bedre". Nu, hvor jeg påbegynder de sidste seks måneder af min periode på dette sted, kan jeg se, hvad der sker. Værre er bedre! Det er bedre efter min mening: Jo hurtigere folk opdager, hvor skadelig EU er for deres indkomster, deres subsistensmuligheder og deres fødevareproduktion, jo bedre vil det gå os – og det er, hvad jeg står for.

Denne betænkning omhandler ikke risiko eller fare. Den kan ikke skelne mellem dem. Lad mig forklare det nu. Det er iskoldt udenfor – det er en fare. Der er risiko for, at jeg vil falde, når jeg går hjem. Man kan ikke lovgive for nogen af dem.

Det vil skade fødevareproduktionen. Det vil tvinge landbrugerne fra bestillingen. Det vil få fødevarepriserne til at stige, navnlig i Det Forenede Kongerige. Jeg vil stemme imod forslagene, fordi værre er bedre, og fordi vi i Storbritannien vil forlade EU, når meddelelsen kommer ud.

 
  
MPphoto
 

  Dorette Corbey (PSE). – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne takke både ordførerne og skyggeordførerne. Det kompromis, der er nået, er efter min mening et skridt i retning mod mere bæredygtigt landbrug, og det er, hvad vi så desperat har brug for. Det er unødvendigt at sige, at pesticider spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af sygdomme og skadedyrsangreb, men pesticider forurener også miljøet og kan være sundhedsskadelige. Derfor at det vigtigt, at vi indsnævrer kløften mellem traditionelt og organisk landbrug på en ansvarlig måde. Det er præcis, hvad denne lovgivning gør, og det gør den primært gennem tre foranstaltninger, der er vigtige i denne henseende.

For det første forbydes nogle af de farligste pesticider. Der tillades dispensationer, hvis alternativer endnu ikke findes. Dyrkningen af tulipaner er ikke udsat, og derfor vil der ikke ske nogen skade, hvis niveauet af toksiner faldt en smule.

For det andet – og det er mindst lige så vigtigt – er der i lovgivningen medtaget incitamenter med henblik på fremme af udviklingen af mere bæredygtige produkter og produkter til afgrøder af mindre betydning. Afgrøder af mindre betydning er afgrøder, der kun dyrkes i små mængder, f.eks. tomater, rosenkål og tulipaner. Mange gartnere frygtede, at disse afgrøder ville blive truet som følge af denne lovgivning, men denne frygt har heldigvis vist sig at være ubegrundet. Faktisk tværtimod i betragtning af, at der ved forordningen indføres en særlig fond til fremme af forskning i produkter, der er egnede til afgrøder af mindre betydning.

For det tredje skal medlemsstaterne i denne henseende udforme planer med henblik på at reducere risiciene i forbindelse med brug af de tilbageværende kemiske pesticider. Brugen af kemiske pesticider skal reduceres overalt, men især i følsomme områder, f.eks. i nærheden af skoler. Det er også vigtigt.

Disse foranstaltninger vil alle gavne miljøet og folkesundheden. Hvis jeg bestemte, ville jeg have forbudt neurotoksiske stoffer samtidig, da de kan påvirke menneskets nervesystem og derfor ikke bør sprøjtes på landbrugsafgrøder.

 
  
MPphoto
 

  Frédérique Ries (ALDE). – (FR) Fru formand! Den europæiske befolkning bør glæde sig i dag over den særdeles gode tekst, som Kommissionen, Rådet og naturligvis vores ordførere er blevet enige om på pesticidområdet. Efter hvad jeg har hørt i denne forhandling, er den opnået i et klima præget af intenst og særdeles effektivt lobbyarbejde i Det Forenede Kongerige og Irland.

Det er en lovgivningspakke, der forener sundhed og miljø med konkurrencedygtighed og innovation i stedet for at spille dem ud mod hinanden, som det alt for ofte sker. Det er vigtigt at huske, at mange mennesker i dag er imod, at befolkningen udsættes for undgåelige sundhedsrisici, selv om de pågældende omkring 800 kemiske molekyler unægtelig er vigtige for beskyttelsen mod skadedyr, og jeg tænker selvfølgelig på landbrugerne, der er mere udsatte end andre for visse skadelige stoffer, reproduktionstoksiske stoffer og hormonforstyrrende stoffer.

Tallene fra WHO er oplysende: 1 mio. tilfælde af alvorlig pesticidforgiftning og omkring 220 000 dødsfald hvert år. Det er denne filosofi, hvor kemikalier bruges til alt, hvor vi skaber en cocktaileffekt og har kortsigtet syn på landbrug, der sættes spørgsmålstegn ved i dag. Der sker et nødvendigt retningsskifte, som formelt vil søsætte en ambitiøs, realistisk og absolut moderne pesticidpolitik, naturligvis hvis plenarmødet i morgen vedtager kompromisteksten. Den er ambitiøs, fordi europæerne ligesom os ønsker at slippe af med de farlige produkter. De støtter også et forbud mod sprøjtning fra luften og øget beskyttelse af offentlige områder. Den er realistisk, fordi de økonomiske livscyklusser respekteres, to tredjedele af stofferne på markedet er sikre og er derfor godkendt i 10 år, hvorefter de kan fornys, og producenterne har ingen begrundelse for at være bekymrede.

Endelig er denne pesticidpakke moderne, fordi den integrerede forvaltning af pesticider er en vigtig del af den nye landbrugspolitik, en politik, der for Europa betyder færre, men bedre pesticider.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne fremhæve tre forhold under forhandlingen om betænkningerne om bæredygtig anvendelse af pesticider og omsætning af plantebeskyttelsesmidler.

For det første: De omhandlede bestemmelser vedrører kun to faser af anvendelsen af de kemiske produkter, nemlig deres omsætning og deres efterfølgende anvendelse. Der findes endnu ingen passende bestemmelser om fjernelsen af sådanne stoffer fra markedet og deres bortskaffelse. I mit land, Polen, er bortskaffelse af pesticider et stort problem. Betydelig finansiel støtte er en prioritet i stedet for yderligere retlige bestemmelser. De lokale myndigheder, på hvis område depoterne af disse stoffer findes, kræver finansiel støtte til at bortskaffe dem. For det andet: Det ville være ønskeligt, hvis de enkelte medlemsstater i henhold til subsidiaritetsprincippet havde det sidste ord i spørgsmål om bekræftelse, begrænsning og afvisning af brugstilladelse for et kemisk produkt på deres marked. For det tredje: Jeg vil gerne udtrykke det håb, at de løsninger, der vedtages i Parlamentet, skaber et ens grundlag for alle europæiske landbrugere, hvad angår brug af pesticider. Jeg har også tillid til, at de ulovlige fremgangsmåder, der omfatter handel med og brug af disse produkter, vil blive reduceret til et minimum.

 
  
MPphoto
 

  Madeleine Jouye de Grandmaison (GUE/NGL). – (FR) Fru formand! Forslagene i betænkningerne følger de rigtige linjer, og jeg vil gerne rose ordførerne for dem. Selv om det er sandt, som Kommissionen siger, at pesticider primært vedrører den fælles landbrugspolitik, er det dog lige så sandt, at et sådant direktiv skal søge at have miljøet og folkesundheden som det primære retslige grundlag. Det anvendelsesområde kan ikke reduceres til et problem udelukkende vedrørende markedsharmonisering eller konkurrencedygtighed. Bevis for dette er tilfældet med de franske regioner i den yderste periferi Martinique og Guadeloupe, hvor i Martiniques tilfælde 20 % af jorden, 20 % af øens overflade – dvs. et areal 1 000 km2 – er blevet forurenet til evig tid af chlordeconmolekylet, hvis persistens er ukendt. Det er et molekyle, der har forurenet ikke kun jorden, men også overfladevandet, en række grundvandsområder og marine områder i kystområdet, hvilket i alvorlig grad skader vores økonomi. Hvem har tænkt på problemerne i forhold til folkesundheden? Hvis det ikke er for sent, vil jeg bede Parlamentet undersøge tilfældet Martinique, som Frankrig har udmærket kendskab til.

Det er afgørende, at direktivet sikrer en væsentlig reduktion i anvendelsen af kemiske pesticider, ikke mindst gennem fremme af bæredygtige alternative løsninger, som f.eks. organiske dyrkningsformer og biopesticider. Det vil være en sejr for Parlamentet. Lad os til sidst ikke glemme, og det er påpeget mange gange, de ødelæggelser, som pesticider forårsager på faunaen, især bierne. Det er også vigtigt, at Parlamentet er på vagt over for frihandelsprodukter, navnlig landbrugsprodukter, der kommer fra lande uden strenge regler for anvendelsen af pesticider.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Det, som vi har til fælles, er et ønske om at beskytte folkesundheden, men vi skal huske, at det er landmændene, som producerer de gode, friske og nærende fødevarer, som er grundlaget for vores sundhed. Jeg kommer fra et meget fugtigt land. Mine landbrugere kæmper konstant med svampeangreb. Svampe kommer og bliver – i modsætning til insekter, der kommer og forsvinder igen. At forbyde eller pålægge fortyndede fungicider kan gøre det umuligt at dyrke kartofler og korn i Irland, men denne foreslåede lovgivning har allerede en anden virkning.

I vores medier er der allerede artikler, der taler for gmo-baseret dyrkning af kartofler som svar på EU's restriktioner over for pesticider. Hvad vil være mest skadeligt for bierne og miljøet: den fortsatte ansvarlige anvendelse af pesticider, der praktiseres af irske landbrugere, eller genetisk modificerede produkter? Vi får at vide, at pesticider kan forstyrre DNA. Genetisk modificerede produkter er baseret på forstyrrelse af DNA. Det er mere nødvendigt end nogensinde før, at vi iværksætter en udførlig konsekvensanalyse.

 
  
MPphoto
 

  Fernand Le Rachinel (NI). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! I kølvandet på trepartsdrøftelsen mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen ser den tekst, der blev vedtaget den 18. december om pesticidpakken, ud til at være afbalanceret.

Den tager faktisk både hensyn til landbrugernes interesser og nødvendigheden af at beskytte miljøet, herunder beskyttede områder. Efter at have fulgt sagen nøje glæder jeg mig over det opnåede resultat, da det vil give landbrugerne mulighed for at gennemføre deres økonomiske aktivitet uden at blive straffet gennem total afskaffelse af pesticider og plantebeskyttelsesprodukter, som vil blive kontrolleret strengt.

Jeg vil i den henseende påpege, at producenter af sure frugter og grøntsager i mit område af Normandiet efterhånden har været på forkant med miljøvenlige dyrkningsformer i flere år. Rådet og Parlamentet har heldigvis fundet et særdeles nyttigt område for enighed i denne tid præget af usikkerhed, som er blevet forværret af den endelige status for den fælles landbrugspolitik og de trusler, der hænger over landbrugsbudgettet.

Endelig vil vi altid støtte landbrugere, der forsvarer deres arbejdsredskab og deres uerstattelige rolle i samfundet, som først og fremmest består i at levere fødevarer til deres medmennesker, bevare naturen og udvikle jorden til alles tilfredshed. I lyset af det uansvarlige pres, der udøves af økologer, er det beroligende, at fornuften har sejret.

 
  
MPphoto
 

  Anja Weisgerber (PPE-DE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! I morgen stemmer vi om nye bestemmelser på området for plantebeskyttelse, et emne, der vækker store følelser i den brede befolkning. Det har Parlamentets forhandlinger også båret præg af. Vi ønsker alle friske, sunde og lokale fødevarer til overkommelige priser uden farlige pesticidrester. Det resultat, der blev opnået på trepartsmødet, skaber forudsætningerne herfor. Den nye forordning om plantebeskyttelsesmidler er et stort skridt på vejen mod øget forbruger- og sundhedsbeskyttelse.

Endnu engang prioriterede man videnskabelige kriterier højere end politiske dogmer ved fastlæggelse af kriterierne for fritagelse. Resultatet af trepartsmødet er et kæmpe skridt sammenlignet med resultatet af førstebehandlingen i Parlamentet. Næste 80 % af alle aktive stoffer vil ikke længere blive berørt, men kun de stoffer, der udgør en risiko for menneskesundheden eller miljøet, og dette sker på et videnskabeligt grundlag. Der vil også være tilstrækkelige pesticider tilgængelige for bæredygtig forvaltning i fremtiden. Stoffer, der er virkeligt farlige, vil også blive forbudt.

I fremtiden vil der ikke længere være 27 nationale myndigheder, der udsteder godkendelser, men kun tre godkendelseszoner til godkendelse af pesticider. Medlemsstaterne i disse tre zoner skal derefter i princippet gensidigt anerkende hinandens godkendelser. Den nye forordning om plantebeskyttelsesprodukter vil sikre den harmonisering, der med rette har været krævet i lang tid af pesticidsektoren. Vi vil derefter have et ensartet højt beskyttelsesniveau, uden at vi bringer den bæredygtige landbrugsproduktion i Europa i fare. Vi opnår nu et reelt indre marked, ensartede konkurrencevilkår og stort fremskridt, når det gælder sundhedsbeskyttelse. Dette er en stor succes for både forbrugere og landbrugere.

 
  
MPphoto
 

  Daciana Octavia Sârbu (PSE). – (RO) Fru formand! Brugen af pesticider i overensstemmelse med effektive dyrkningsmetoder er afgørende for at kunne fremstille en tilstrækkelig mængde kvalitetsfødevarer, der vil sikre et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og miljøet.

Når risici og indvirkninger i forbindelse med brugen af pesticider reduceres, og der fastsættes mål for, hvor ofte disse produkter anvendes, vil det bidrage til at sikre bæredygtig dyrkning.

Tilstedeværelsen af et højt niveau af pesticider i de fødevarer, der indtages i EU, er en følge af afhængigheden af disse kemiske produkter, der kan have negative effekter på folkesundheden, selv om de er nødvendige for at hjælpe med at kontrollere skadedyrsangreb og øge produktionen.

Nogle medlemsstater, herunder Rumænien, er udsat for et højt niveau af skadedyrsangreb på deres landbrugsjord, og hvor brugen af pesticider tilsyneladende er den bedste metode til at eliminere skadevolderne.

Forslagene om gennemførelse af integreret pesticidforvaltning, brugen af alternative stoffer og risikostyring vil derfor hjælpe med at skabe egnede landbrugsprodukter, der tager hensyn til miljøet og folkesundheden, hvilket vil reducere afhængigheden af pesticider.

Samtidig betyder det store antal skadevoldere på den rumænske landbrugsjord, at vi er nødt til at bruge midler, der sprøjtes fra fly. Når direktivet træder i kraft, vil disse midler kun blive anvendt, hvis der ikke findes brugbare alternative løsninger til bekæmpelse af skadevolderne, så miljøet sikres et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Jeg glæder mig over kompromisteksten, der støttes af de fleste politiske grupper. Den vil også sikre en balance mellem tilgængeligheden af pesticider og implicit tilstrækkelige fødevaremængder og vil hjælpe med at opretholde de europæiske landbrugeres konkurrencedygtighed og øge beskyttelsesniveauet for miljøet og sundheden.

 
  
MPphoto
 

  Holger Krahmer (ALDE). (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Pesticider var og er stadig vigtige landbrugsressourcer. Landbrugerne krævet et minimumsudvalg af pesticider, fordi det handler om at beskytte det oprindelige kulturlandskab, fremstille kvalitetsfødevarer og beskytte ressourcer.

Vores forhandlinger om kemikalier gennemføres alt for ofte på et meget irrationelt niveau. Vi skal tænke og handle rationelt, hvis vi skal opnå fornuftige resultater. Konsekvenserne af Parlamentets oprindelige holdning ville have været fatale: Et bredt forbud mod pesticider ville resultere i ringere høstudbygge og i sidste ende stigende fødevarepriser. Det glæder mig derfor, at der blev fundet et acceptabelt kompromis under trepartsdrøftelserne. Det er glædeligt, at vi har fastholdt bestemmelsen om tre zoner med betydelige undtagelser for medlemsstaterne. Et modigt skridt i retningen mod en ensartet løsning for det indre marked ville se anderledes ud i denne fase.

Samtidig med de acceptable opnåede kompromisser bør vi ikke gætte os frem til en endelig definition af hormonforstyrrende stoffer, men faktisk give Kommissionen fire år til at udforme en definition baseret på videnskab. Ellers vil vi overskride forsigtighedsprincippet her.

Det er beklageligt, at vi ikke tillader en konsekvensanalyse af den aftale, der nu er indgået.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Wojciechowski (UEN). – (PL) Fru formand! Vores arbejde på endnu en række foranstaltninger, der har til formål at regulere forhold, der er vigtige for menneskers sundhed i EU, nærmer sig afslutningen. Jeg mener, at de kompromisser, vi forhåbentlig vedtager, er gode. De vil sikre, at de indførte begrænsninger vil fremme sundheden uden at true det europæiske landbrugs udvikling.

Det er dog vigtigt at huske, at alle sådanne ændringer, som har til formål at stramme sikkerhedsforholdene i landbruget, resulterer i betydelige omkostningsstigninger. Sidstnævnte skal bæres af vores landbrugere, der samtidig skal forbedre deres konkurrencedygtighed på de globale markeder. Vores landbrugere skal betale mere for sikrere pesticider. Jeg vil gentage det, jeg tidligere har sagt her i Parlamentet ved mange lejligheder. Lad os for alt i verden indføre høje standarder for vores landbrugere og fødevareproducenter. Lad os dog også pålægge de samme standarder på importører af fødevarer fra lande uden for Europa, ellers vil vores indsats for at hæve standarderne have modsat effekt.

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! Jeg godtager ikke, at vi endnu ikke har en balanceret pakke på dette område. For mig fremhæver denne forhandling to tåbeligheder: for det første EU's uværdige dumhed, hvor man drøner ud ad vejen mod et forbud mod flere pesticider uden at standse for at gennemføre en konsekvensanalyse og uden at tage hensyn til, at der ikke findes nogen erstatninger, og at den traditionelle fødevareproduktion vil blive hårdt ramt, navnlig i korn- og grøntsagssektoren, hvilket vil fremtvinge en støt stigende afhængighed af import fra lande, der er fuldstændigt ligeglade med disse ting.

Der er sagt mange ord i denne forhandling om videnskab, men hvilken videnskab er det, der ikke underkaster sig selv en ordentlig konsekvensanalyse?

Den anden tåbelighed kommer fra navnlig mit land, som måske er hårdest ramt af disse forslag, men som har underkastet sig et kvalificeret flertal i Rådet i disse spørgsmål, så vi nu har nået et punkt, hvor vi sandsynligvis ikke er i stand til at forkaste dem. Vi befinder os i denne situation, fordi vi har været så idiotiske at underlægge os selv et kvalificeret flertal i dette spørgsmål, og alligevel udtaler nogle under Lissabon, at vi skal overdrage flere og flere emner til denne kategori.

 
  
MPphoto
 

  Richard Seeber (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Dette er et balanceret kompromis, og derfor støtter jeg det. Jeg vil også gerne på dette tidspunkt takke alle, der har været involveret. Den tekst, vi forhandler i dag, blev formuleret med store følelser, men det lykkedes alligevel at forene de forskellige beskyttelsesmål, som vi forfølger med denne lovgivning.

Europa sigter mod at blive en af de mest avancerede lovgivere på pesticidområdet i verden, og det er et stort plus. Det var vigtigt for os at finde en balance mellem de pågældende beskyttelsesmål og sundhedsbeskyttelse, målene for det indre marked og selvfølgelig miljøbeskyttelse, men der er også opnået et balanceret resultat mellem de specifikke beskyttelsesmål. Det var vigtigt for os at overholde forskellige principper, f.eks. at det hele skulle være baseret på fakta og videnskabelige principper og ikke på følelser, og dernæst at vi bevarede den risikobaserede tilgang og ikke den farebaserede tilgang som tidligere. Dette er særdeles vigtigt for gennemførligheden af hele lovgivningsprojektet og dets gennemførelse på en senere dato.

Samtidig skal det huskes, at vi ikke giver importører særbehandling i gennemførelsen og forskelsbehandler den nationale eller europæiske produktion. Men i dette tilfælde har Kommissionen stadig en stor opgave foran sig. Principperne blev generelt behandlet på en balanceret måde. Vi kan derfor leve med kompromisset. Hvad angår detaljerne, er det især vigtigt for mig, at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet og subsidiaritet i forbindelse med grundvandsbeskyttelse, så de kan reagere på baggrund af deres specifikke situation. Nederlandene kan ikke sammenlignes med Tyskland eller med Malta eller Grækenland i dette tilfælde. Det er også vigtigt, at brugen af pesticider i Natura 2000-områder og fuglereservater reduceres til et minimum. Medlemsstaterne vil få tilstrækkeligt råderum til at gennemføre denne lovgivning. Men det er et kompromis, som bør støttes af alle.

 
  
MPphoto
 

  Bogdan Golik (PSE). – (PL) Fru formand! Jeg vil først lykønske ordførerne for deres fremragende betænkninger. Tiden er kort, så jeg vil kun henvise til Christa Klass' betænkning og fremhæve visse mangler i det foreslåede direktiv.

Direktivet indfører et uddannelses- og certificeringssystem for distributører og erhvervsmæssige brugere af pesticider. De foreslåede ordninger skal dog omfatte gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af certifikater, som bekræfter gennemførelsen af uddannelse i anvendelse af pesticider. I henhold til direktivet fastholdes bestemmelserne om systemet for teknisk kontrol og vedligeholdelse af udstyr til udbringning af pesticider baseret på national lovgivning. Dette bør efter min mening reguleres på fællesskabsplan. Hvis en sådan kontrol var baseret på internationale bestemmelser, ville dette være begrundelsen for medlemsstaternes gensidige anerkendelse af resultaterne. Det er navnlig relevant, når det drejer sig om dyrkning af marker i grænseområder og det offentliges plantebeskyttelsesindsats. Et sidste forbehold, som jeg vil nævne, er, at der ikke tages hensyn til de særlige omstændigheder i forbindelse med skovbeskyttelse. Skove kan ikke vedligeholdes uden sprøjtning fra luften.

 
  
MPphoto
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). – (NL) Fru formand! Som nederlandsk medlem af Parlamentet har jeg fulgt denne lovgivning med behørig opmærksomhed og omhu. I mit lavtliggende land er situationen meget specifik. I modsætning til andre områder i Europa er det umuligt at arbejde med de randområder, der fastsættes af Europa langs alle vandløb. Dette ville ikke fungere. Det ville gøre normal bæredygtig landbrugs- og gartneriproduktion umulig. Nederlandene er dog også kendt for afgrøder af mindre betydning, herunder tulipaner, løg og cikorie. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan dette kompromis formuleres. Det kompromis, der nu opnås, er en klar forbedring af Hiltrud Breyers forslag, som var genstand for en tidligere afstemning. Som medlem af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater stemte jeg imod ved den lejlighed. Der er nu gode overgangsbestemmelser, som i kombination med innovation og erstatningsprodukter kan hjælpe industrien på vej. Den fond for afgrøder af mindre betydning, som vil blive indført, giver endvidere disse alternativer en saltvandsindsprøjtning. De tre bestemmelser, de tre zoner i Europa for anerkendelse og godkendelse er også i meget højere grad afpasset de faktiske fremgangsmåder.

Jeg vil gerne anføre én bekymring, nemlig omsætningen af produkter fra lande uden for EU. Vi er førende, når det drejer sig om at skabe en god balance mellem folkesundhed og anvendelsen i praksis, men hvad med den eksterne import? Denne konkurrencemæssige situation skal sammen med parallelimport og parallelhandel efter min mening tages op i Verdenshandelsorganisationen, hvor spørgsmål af denne type drøftes.

Vi kan godkende forslaget. Jeg vil gerne takke ordførerne og navnlig Christa Klass og Erna Hennicot-Schoepges for deres indsats i denne forbindelse. Det eneste, der står tilbage, er landbrugernes bekymring, nemlig at vi dyrker bæredygtigt landbrug, men hvad med alle andre? Dette problem er stadig uløst, og jeg vil gerne høre Deres reaktion på det.

 
  
MPphoto
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Fødevaresikkerhed er et vigtigt mål for EU, men dette er et dårligt kompromis. Ungarn vil gå imod denne betænkning i Rådet, og de ungarske medlemmer af Parlamentet vil gøre det samme, fordi den skader det europæiske landbrug.

Vi står over for to særligt vigtige problemer. Zonesystemet er kunstigt og i strid med EU's subsidiaritetsprincip. Det gør, som min kollega fra Nederlandene lige har påpeget, en fleksibel indsats umulig. Det er endvidere skadeligt for det europæiske landbrug, fordi risikoniveauet stiger, faren for resistens stiger, produktionsomkostningerne stiger og, som mange af mine kollegaer har nævnt, kan vi ikke overvåge produkter fra tredjelande. Dette direktiv udgør derfor meget alvorlige farer.

Konsekvensen af radikale miljøforkæmperes synspunkter, er, at restriktioner for pesticider vil bane vejen for gmo'er, hvilket ikke er ønskeligt i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). (EN) Fru formand! Jeg takker alle, der har arbejdet på disse to vigtige betænkninger. Ud fra nogle af indlæggene denne eftermiddag skulle man tro, at EU i øjeblikket ikke har nogen form for kontrol af markedsføringen og anvendelsen af kemikalier – det har vi! Vi har i øjeblikket strenge regler og også regler for restkoncentrationer og fødevarer. Så jeg tilslutter mig ingen af siderne eller ekstremerne i denne forhandling i eftermiddag, især ikke de talere, der ikke kan se behovet for pesticider i fødevareproduktionen, og de talere, der siger, at disse to lovgivningstekster er en katastrofe for landbruget og fødevareproduktionen i Europa.

Jeg er noget urolig over kommissær Dimas' bemærkninger, når han siger, at befolkningen er bekymret over pesticider. Ja, det kan godt være, men spørgsmålet er: Hvor begrundede er disse bekymringer? Hvad har Kommissionen gjort for at oplyse forbrugerne, at langt den største del af vores fødevarer produceres ved hjælp af produkter, der giver os sikre kvalitetsfødevarer? Ja, nogle af de ingredienser, der bruges i kemikalier, er meget farlige, men risiciene i forbindelse med deres anvendelse afhænger af, hvordan de bruges, og afhænger af overholdelse af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer i fødevarer. For min part kan jeg sige, at dem, der bruger dem, efter min erfaring er veluddannede, men vi skal måske styrke uddannelsen i andre medlemsstater.

22 stoffer er på vej ud. I Irland og Det Forenede Kongerige er der store betænkeligheder omkring dyrkningen af korn og kartofler. Det drejer sig om følgende spørgsmål: Vil den agrokemiske industri reagere og fremstille nye produkter? Kommissionen kan ikke besvare dette spørgsmål. Vil undtagelserne fungere? Hvad sker der, hvis der ikke er nogen alternativer? Jeg mener, at behovene skal imødekommes, fordi vi i Irland vil fortsætte med at producere korn og kartofler. Spørgsmålet om importerede fødevarer er et særdeles reelt spørgsmål, og jeg beder om fem ekstra sekunder til at tale om det. Hvis Kommissionen vil samarbejde med fødevareproducenterne i EU om dette, kan vi gøre fremskridt. Det er bare ikke holdbart, at Kommissionen kan sidde her og sige, at vi forbyder brugen af stoffer i Europa, men alle uden for EU kan fortsætte med at sende os fødevarer, hvor disse stoffer er anvendt. Det er ikke en konkurrencedygtig situation. Det er ikke holdbart, og jeg beder Dem tage stilling til det i eftermiddag.

 
  
MPphoto
 

  Pilar Ayuso (PPE-DE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne henvise til betænkningen fra Hiltrud Breyer. Det skal siges, at de europæiske landbrugere fuldt ud er bekendte med, at der skal lægges særlig vægt på menneskesundhed og miljøbeskyttelse, når de bruger pesticider. Industrien er dog dybt foruroliget, fordi Parlamentet ikke forstår den indvirkning, som denne forordning kan have i fremtiden.

Vurderinger af dens potentielle indvirkning viser, at det som følge af den manglende adgang til pesticider i fremtiden vil blive vanskeligt at styre skadedyr og sygdomme, der påvirker dyrkningen af mange fødevarer – specifikt alle middelhavsprodukter – samt dyrkningen af prydplanter og afskårne blomster.

Jeg er helt klar over, at den tekst, der blev vedtaget på trepartsmødet, var resultatet af hårde forhandlinger, og jeg må derfor anerkende det arbejde, som ordførerne har udført. Det skal dog alligevel påpeges, at den midlertidige definition af hormonforstyrrende stoffer vil betyde, at et stort antal aktive stoffer forsvinder, navnlig insekticider, som er af største betydning for landbruget.

Producenterne skal have adgang til tilstrækkelige mængder af aktive stoffer, så de effektivt og sikkert kan bekæmpe alle sygdomme eller skadedyr, der påvirker deres planer, på baggrund af, at faren ofte ikke ligger i selve produktet, men i fejlanvendelse af produktet.

Derfor støtter de spanske medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater forslagene, men anmoder om en konsekvensanalyse. Vi stemmer for Robert Sturdys ændringsforslag – som jeg selv har underskrevet – vedrørende hormonforstyrrende stoffer, og de ændringsforslag, der støtter, at pesticider kan være tilgængelige i en nødsituation.

Hvis denne forordning vedtages inden for rammerne af det opnåede kompromis, vil fødevareproduktionen som følge heraf falde, og priserne vil stige, hvilket vil betyde, at vi skal importere de samme fødevarer, som vi ikke producerer, behandlet med netop de produkter, vi forbyder.

 
  
MPphoto
 

  Robert Sturdy (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Hvad angår betænkningen fra Hiltrud Breyer, spørger jeg Kommissionen, hvorfor den er imod en konsekvensanalyse? Hvad er så vigtigt eller så foruroligende, at Kommissionen er imod en konsekvensanalyse?

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at nogle af de produkter, vi har anvendt, er farlige for folkesundheden. Nogle af dem er, men en god del af de produkter, Kommissionen vil fjerne, er ufarlige. Jeg tænker især på produktet Triasol, som er af stor betydning for produktionen af hvede i EU. De svigtede, og her mener jeg Kommissionen, offentligheden, da det ikke lykkedes for Dem at forhindre, at gmo'er kom ind i EU, og dette indrømmer Kommissionen. Kommissionen har indrømmet, at det ikke lykkedes for den at forhindre, at gmo'er kom ind i Europa. De svigtede i forbindelse med min betænkning om maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer. Vi har et medlem fra Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse her i dag – kommissæren har travlt med at tale i øjeblikket, men når hun er færdig, vil hun måske lytte til det, jeg siger. De har ikke kunnet styre importen af fødevarer, hvor maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af pesticider er nået. De findes på supermarkedernes hylder.

Hvis vi forbyder disse produkter i EU, hvad vil De så gøre med importen? Vil De bare sige: Nå, det betyder egentlig ikke noget – produkterne kommer jo ind alligevel? Vi gør ikke noget ved det og håber, at folk er ligeglade?

Landbrugere i hele EU har været de mest ansvarlige, når det drejer sig om at producere fødevarer, og ved at vedtage denne lovgivning siger vi grundlæggende til dem, at de er nogle fjolser, som ikke er interesserede. Ingen fornuftig landbruger ville bruge et kemikalie, der er farligt for folkesundheden. Der er gennemført utallige undersøgelser af dette.

Jeg vil til sidst komme med et par ting til yderligere overvejelse. Vi er i gang med at forbyde æglægningsbure, og alligevel vil De dispensere fra det. Men dette er ganske vigtigt for befolkningen. Jeg er bange for, at De, Kommissionen, indtil videre ikke har kunnet iværksætte den lovgivning, vi har. Her er det afgørende, at landbrugerne for mulighed for at vise deres værd og dokumentere, at disse produkter er sikre.

 
  
MPphoto
 

  Alojz Peterle (PPE-DE). – (SL) Fru formand! Der er nogle alarmerende sundhedstendenser, som generelt skyldes den uansvarlige brug af pesticider. Det er klart, at øget sundhed og reduktion af antallet af kræfttilfælde ikke kan opnås, når vores fødevarer bliver mere og mere forgiftede. Jeg taler om et af de centrale miljø- og sundhedsspørgsmål, og derfor kan kun en ændring i selve udviklingskonceptet hjælpe os, ikke blot kosmetiske handlinger.

Det arbejde, som mine kolleger Christa Klass og Hiltrud Breyer har udført i samarbejde med skyggeordførerne, er et skridt i den rigtige retning, og jeg vil gerne udtrykke min fulde taknemmelighed for det. Det glæder mig, at der i begge betænkninger identificeres en række indsatsområder, samtidig med at de omhandler producenterne, forhandlerne og brugerne af pesticider. Samtidig ønsker vi dog, at der indføres nationale handlingsplaner med kvantificerede målsætninger.

Det er meget vigtigt for mig, at underretning af naboer er indført, da dette kan gøre en væsentlig forskel, ikke kun for mennesker, men også især for bier. Det betyder, at vi nemt kan forhindre skader blot ved at fokusere på dem, der forårsager dem. I dette direktiv anføres det, at medlemsstaterne kan medtage bestemmelser om underretning af naboer i deres nationale handlingsplaner. Jeg ville have foretrukket, hvis det var anført, at de skulle gøre det.

Jeg er overbevist om, at det er muligt at støtte plantebeskyttelse med ikkekemiske metoder, dvs. biologiske og mekaniske metoder, så de vinder større udbredelse.

 
  
MPphoto
 

  Neil Parish (PPE-DE). – (EN) Fru formand, fru kommissær, hr. kommissær! For mindre end ét år siden drøftede vi her i Parlamentet, hvad vi skulle gøre ved den globale fødevaresikkerhed, om der var nok fødevarer i verden, og vi var skrækkeligt bekymrede over det. Her står vi i aften, mindre end ét år senere, og drøfter denne lovgivning, som potentielt kan reducere fødevareproduktionen i EU. Vi skal være opmærksomme på, at fødevareproduktion også handler om moral. Hvis vi i EU ikke kan producere fødevarer selv, kan vi sandsynligvis betale for dem, men det kan udviklingslandene ikke.

En stor del af denne lovgivning vil påvirke vores afgrøder, ikke kun hvede, som Robert Sturdy har nævnt, men navnlig kartofler. Vi har netop oplevet de to værste somre i mands minde i det nordlige Europa. Vi har haft brug for fungicider til at bekæmpe kartoffelsyge og for overhovedet at dyrke kartofler. Og hvis befolkningen i Europa ikke spiser kartofler, hvad spiser de så? De spiser ris, og de spiser pasta, begge dele noget, i hvert tilfælde ris, som udviklingslandene desperat mangler.

For at uddybe det, Robert Sturdy sagde, udgør de pesticider og fungicider, som vi bruger, ingen problemer, hvis de bruges korrekt, og de korrekte tilbageholdelsesperioder anvendes. Hvis vi anvender netop disse kemikalier kan vi producere særdeles gode fødevarer. Hvis De siger, at De vil standse importen af fødevarer, der faktisk er blevet sprøjtet med netop disse typer kemikalier, vil det ikke være muligt! Grunden er den simple, at man ikke vil finde restkoncentrationer, hvis midlerne er anvendt korrekt, uanset hvor meget, man tester, når varerne føres gennem havnen i Rotterdam. Vi skal efter min mening indse, at vi i Europa har brug for at producere fødevarer, og at vi skal producere dem på en sikker måde, så vi reducerer den mængde kemikalier, vi anvender, hvilket vi allerede gør, og vi skal sikre, at vi uddanner landbrugerne i korrekt brug af sprøjtemidler, hvilket vi allerede gør.

Så jeg opfordrer indtrængende til, at der gennemføres en ordentlig konsekvensanalyse, fordi der nu er gået to år siden den sidste konsekvensanalyse. Vi har haft to af de vådeste somre, der har været registreret. Det er på tide, at sagen undersøges igen. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en tilstrækkelig konsekvensanalyse.

 
  
MPphoto
 

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Struan Stevenson har tilbudt mig sine to minutter, da han ikke kunne deltage her. Må jeg benytte dem som PPE-DE-tid?

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Med fornøjelse!

 
  
MPphoto
 

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Overdrevne påstande har gjort det vanskeligt at skelne fakta fra fiktion i de forskellige faser af denne vanskelige forhandling. Ja, der er behov for at kontrollere brugen af agrokemikalier – det accepterer vi alle – og de kan være farlige for brugeren og miljøet, hvis de ikke bruges på en bæredygtig måde. Hvis produkterne bruges på en bæredygtig måde, og hvis maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer og tilbageholdelsestiden overholdes, udgør de en minimal risiko og slet ingen for forbrugeren.

Forslaget om at basere beslutninger om godkendelse af et aktivstof på stoffets iboende egenskaber – den farebaserede tilgang – i stedet for på den videnskabelige princip med risikovurdering er et alvorligt problem.

Alkohol, rent alkohol, er en fare. Hvis man drikker rent alkohol, ved vi alle, hvad der sker. Men hvis alkohol fortyndes tilstrækkeligt, f.eks. til 4 % eller 12 %, er risikoen minimal, hvis man bruger det på en bæredygtig måde. Jeg må sige, at det er to forskellige problemstillinger.

Der er henvist til EU's konsekvensanalyse. Den videnskabelige definition og manglen derpå af hormonforstyrrende stoffer er allerede blevet omtalt. Det positive er dog, at undtagelsesperioden vil give industrien tid til at investere i den længe påkrævede forskning og udvikling og til at udvikle nye produkter og levedygtige alternativer. Jeg opfordrer den agrokemiske industri og deres CERP-sammenslutning til at undersøge og investere i dette område.

Det paradoks, at vi generelt tillader importerede fødevarer, hvor der anvendes pesticider, samtidig med at vi ikke tillader, at vores landbrugere anvender dem, er fortsat et af mysterierne og et af de største problemer, vi har med lovgivning af denne art. Alt i alt er der dog sket store forbedringer i forhold til det oprindelige forslag, og jeg er tilbøjelig til at støtte det.

 
  
MPphoto
 

  Colm Burke (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg vil fremhæve, at det er vigtigt, at vi tidligt i lovgivningsprocessen forklarer de berørte parter, hvorfor regulering er nødvendig.

Som repræsentant for en primært landlig valgkreds har jeg modtaget et betydeligt antal henvendelser fra meget foruroligede vælgere blandt landbrugerne om netop denne sag.

Den generelle opfattelse i denne gruppe er, at forordninger udstedes vilkårligt fra Bruxelles uden input fra bunden. Jeg er derfor overbevist om, at medlemsstaternes regeringer skal yde en meget større indsats for at forklare disse forhold til de berørte parter i stedet for at skyde genvej ved at give de såkaldte EU-bureaukrater skylden. Når alt kommer til alt, er det i sidste ende medlemsstaterne, der skal gennemføre disse foranstaltninger, og det er medlemsstaterne, der har ressourcerne, dvs. lokale repræsentanter, til at forklare disse forhold for landbrugerne.

Det er vigtigt, at dem, der producerer fødevarer i EU, ikke overreguleres i forhold til dem, der indfører deres produkter på markedet fra lande uden for EU. Ethvert formål skal være balanceret i forhold til forbrugere, landbrugere og miljø, men vi skal også sikre, at alle berørte parter får adgang til de korrekte oplysninger.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Som læge er jeg fuldt ud klar over, at vi over for de europæiske forbrugere har pligt til at eliminere pesticider, hvor det på et videnskabeligt grundlag er dokumenteret, at de er skadelige. Samtidig glæder det mig, at ordførerne har fundet en balanceret løsning med den nye forordning, som vil motivere industrien til at søge og udvikle mere sikre alternative pesticider. Indtil da vil det være nødvendigt at give de dispensationer, som lande med fugtigt klima har behov for, og det må de sydlige lande simpelthen forstå. Jeg insisterer på, at medlemsstaterne og også Kommissionen gennemfører grundige og kompromisløste kontroller med henblik på at sikre, at fødevarer og blomster, der importeres fra lande uden for EU, ikke er blevet behandlet med forbudte pesticider og fungicider. Det er ikke blot et spørgsmål om at måle niveauerne af restkoncentrationer i fødevarer. Vi må ikke tillade så ulige konkurrencevilkår for europæiske landbrugere. Jeg er også enig i, at Kommissionen skal kritiseres for, at den ikke har udført en konsekvensanalyse, da det betyder, at vi ikke kan reagere over for de mange betænkeligheder, som borgerne har rejst i forbindelse med denne forordning, selv om jeg generelt går ind for den.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (IND/DEM). – (EN) Fru formand! Den fælles landbrugspolitik har været til enorm skade for det britiske landbrug med enorme finansielle og økonomiske omkostninger til følge.

Nu har vi disse forslag om pesticider. Det anslås, at dette direktiv kan medføre, at 15 % af pesticiderne forbydes. Det anslås, at et sådant forbud vil reducere hvedehøstudbyttet med 26 % til 62 %, kartoffelhøsten med 22 % til 53 % og høstudbyttet af andre grøntsager med 25 % til 77 %. Dette vil få priserne til at skyde i vejret, hvilket vil ramme dem, der har mindst råd til at betale.

Jeg tænkte på, om ordførerne kunne udpege blot én person, der er påvirket af, eller som er død af virkningerne af disse pesticider? Sandsynligvis ikke! Men jeg kan udpege masser af mine vælgere, som ikke har råd til at betale mere for deres fødevarer.

 
  
MPphoto
 

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Det glæder mig, at direktivet om anvendelse af pesticider primært placerer dette område inden for medlemsstaternes kompetence, især med hensyn til størrelse og udpegning af randzoner. Jeg går ind for, at handlingsplaner udformes på nationalt plan, og støtter forslaget om, at reduktion af anvendelsen af sådanne produkter skal være det centrale element i denne lovgivning. Jeg glæder mig også over det kompromis, der er opnået med hensyn til sprøjtning fra luften.

Hvad angår forordningen om omsætning af plantebeskyttelsesmidler, er forslaget grundlæggende godt, idet det omhandler forbud og gradvis erstatning af produkter, der har haft alvorlige indvirkninger på menneskers sundhed. Samtidig kan overvågning af materialer, der kommer fra tredjelande, skabe problemer.

Godkendelsen af pesticider i en ordning med tre zoner er efter min mening uacceptabel. Man behøver ikke være plantebeskyttelsesekspert for at blive skræmt ved tanken om, at f.eks. Ungarn falder inden for samme zone som Irland, der har meget anderledes vejr- og landbrugsproduktionsforhold.

 
  
MPphoto
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne tale om et emne, der endnu ikke er drøftet i dag i denne forbindelse. Vi har igen til sidst nået, hvad der forhåbentligt er et rimeligt kompromis i Europa. Men hvad har vi gjort undervejs? Lad os se tilbage på de mange måneders drøftelser med ekstreme beskyldninger fra den ene side mod den anden og omvendt. Alt dette er blevet vendt og drejet i medierne med stor entusiasme. Al den medieomtale har betydet, at forbrugerne er blevet undermineret, og at alle er enige om, at "Europa gør alt forkert" og "Europa er imod og ikke for borgerne". Nu har vi til sidst nået en halvvejs rimelig løsning, en kompromisløsning, men stadig en løsning, som der er stor enighed om. Hvad er der så tilbage i gennemsnit? Lidt eller ingenting!

 
  
MPphoto
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Det er første gang, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet har vedtaget en så grundig og vidtrækkende tilgang til bestemmelser vedrørende fødevarekvalitet og -sikkerhed. Afstemningen i Parlamentet i morgen vil afslutte tre års arbejde. Vores opgave er at sikre, at bestemmelserne er klare, sikre og videnbaserede, især hvad angår det følsomme område fødevareproduktion. Derfor fremhæver vi sammen med en gruppe af medlemmer behovet for løbende overvågning af virkningerne af den vedtagne forordning vedrørende anvendelsen af pesticider.

Vi står fast på, at bestemmelser baseret på sund viden vil skabe tillid blandt forbrugerne til anvendelsen af pesticider på et videnskabeligt grundlag. Det opnåede kompromis vil hjælpe med at forbedre befolkningens sundhedstilstand, men vil øge produktionsomkostningerne. Det skal vi huske, når vi drøfter de finansielle ressourcer til den fælles landbrugspolitik. Vi vil også undersøge, om importerede fødevarer overholder de strenge bestemmelser, der gælder inden for EU. Jeg anmoder om støtte til ændringsforslag 179, 180 og 181, som vi har fremsat sammen med andre medlemmer.

 
  
MPphoto
 

  James Nicholson (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg må sige, at jeg har alvorlige betænkeligheder ved det forslag, vi behandler i aften, og de virkninger, det vil have på fremtiden for vores landbrugsindustri.

Jeg vil gerne have det noteret i protokollen, at jeg støtter Robert Sturdys ændringsforslag, som jeg har underskrevet, og som jeg støtter med glæde. De vil efter min mening i det mindste støtte industrien i en vis grad i fremtiden.

Ja, vi har behov for, og vi kræver lovgivning, men det skal være god lovgivning. Vi behøver ikke skade produktionen i processen. Vi har brug for en stærk konsekvensanalyse for at vide, hvilke konsekvenser dette vil have, og det er dét, der kræves, og dét, der er behov for, og det har vi ikke i øjeblikket. Vi skal have flere fakta og ikke fiktion, og vi skal bestemt gå i detaljer.

Det giver ingen mening, at Europa lovgiver sig selv ud af rentabel produktion, fordi vi ikke kan kontrollere de produkter, der importeres. Her har Kommissionen fuldstændigt dobbelte standarder for, hvad den pålægger inden for EU, og hvad den tillader ind i EU, fordi det eneste, der vil ske, er, at folk går udenfor.

 
  
MPphoto
 

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. – (EL) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle, der har talt i dagens forhandling, for deres meget konstruktive taler. På grundlag af den aftalte tekst, som er et kompromis og et meget vellykket kompromis, er medlemsstaterne forpligtede til at udforme nationale handlingsplaner, der fastlægger kvantitative mål med henblik på at begrænse risici.

Under disse nationale handlingsplaner er medlemsstaterne også forpligtede til at overvåge brugen af pesticider, der til tider har forårsaget specifikke problemer, og fastsætte mål for reduktion af anvendelsen af visse pesticider. Det repræsenterer et væsentligt fremskridt, som ud over at beskytte de europæiske borgeres sundhed og miljøet vil sikre finansielle fordele som følge af reduktionen af de nationale sundhedsudgifter og fordelen ved en reduktion i anvendelsen af pesticider under den nye lovgivning.

Bortset fra nationale handlingsplaner indeholder den foreslåede kompromispakke også en række andre vigtige aspekter. Princippet om forebyggelse skal anvendes. Inden for rammerne af integreret skadedyrsbekæmpelse prioriteres andre ikkekemiske plantebeskyttelsesmetoder.

Beskyttelsen af naboer og andre tilstedeværende er blevet forbedret, idet de nationale handlingsplaner kan omfatte bestemmelser vedrørende information til personer, der kan blive eksponeret for afdrift af sprøjtemidler. Endvidere må jorden, der sprøjtes fra luften, ikke ligge i nærheden af boligområder.

Alle distributører af pesticider, ikke kun dem, der sælger til erhvervsbrug, skal sikre, at nogle af deres medarbejdere har et særligt kvalifikationsbevis – der selvfølgelig, som et medlem sagde, vil blive anerkendt gensidigt – med henblik på at give oplysninger om pesticider og står til rådighed med rådgivning til kunderne. Kun bestemte kategorier af små distributører vil blive fritaget fra dette krav.

Hvad angår forbuddet mod sprøjtning fra luften, er der fundet et kompromis med hensyn til behandling af anmodninger om dispensation. Dispensationer vil følge en procedure i to faser. Først udformes en overordnet plan for sprøjtning fra luften, der skal godkendes udtrykkeligt af myndighederne. Derefter indsendes særlige individuelle anmodninger om sprøjtning fra luften, som skal opfylde de betingelser, som dannede grundlaget for godkendelsen af den overordnede plan.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at Kommissionen er tilfreds med resultatet af forhandlingerne og derfor kan acceptere alle de foreslåede kompromisændringsforslag.

 
  
  

FORSÆDE: Martine ROURE
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Tak til alle for den særdeles frugtbare deltagelse i denne meget interessante forhandling. Kommissionen har lagt særlig vægt på denne sag, og jeg efterstræber personligt det højeste niveau af folkesundhed, der søges opnået. Der har været lange og vanskelige drøftelser under trepartsforhandlingerne, som ordføreren har styret med stor dedikation og evne, og det takker jeg hende for.

Kommissionen støttede den fælles holdning og kan nu støtte forslaget, som det ser ud efter andenbehandlingen. Alle de innovative aspekter af forslaget er bevaret, navnlig godkendelseskriterierne, som vil sikre, at farlige stoffer, der udgør en risiko for folkesundheden, elimineres eller erstattes af mere sikre alternativer, forbedret gensidig anerkendelse og erstatning af nogle produkter med mere sikre alternativer. Lad mig dog besvare nogle af de bemærkninger, der er fremsat her.

I henhold til Kommissionens beregninger vil kun 4 % af de stoffer, der aktuelt findes på markedet, forsvinde, fordi de er hormonforstyrrende stoffer, og kun 2 %, fordi de er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske. Det samlede antal aktive stoffer, der i øjeblikket er på markedet, og som muligvis ikke vil blive godkendt under den nye forordning, vurderes at være færre end 25 stoffer.

Denne vurdering er blevet bekræftet af en rapport fra det svenske agentur for kemikalier og er også i overensstemmelse med den reviderede konsekvensanalyse fra det britiske direktorat for pesticidsikkerhed. Jeg vil endvidere gerne understrege, at de nye kriterier først vil finde anvendelse for stoffer, der allerede er godkendt, når deres godkendelse skal fornys. For de fleste af dem er fornyelsesdatoen 2016. Industrien får dermed masser af tid til at udvikle andre og mere sikre stoffer.

Jeg vil gerne henvise til bemærkningerne om importerede fødevarer. Lad mig minde om, at vi fra 2008 har forordningen om maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, som er trådt i fuld kraft. Hvis et aktivstof ikke er godkendt til anvendelse i pesticider i EU, er maksimalgrænseværdien fastsat til sporingsniveauet. Denne maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer gælder for EU's produktion, men også for importerede fødevarer og foderstoffer.

Der er dog flere grunde til, at et aktivstof ikke kan godkendes i EU, og den mulige risiko for forbrugerne er kun én af dem. Andre vedrører miljøforhold eller beskyttelse af arbejdstagere, som udelukkende reguleres af de tredjelande, hvor pesticiderne anvendes. Under disse omstændigheder er anvendelsen af pesticider ikke acceptabel for os, men de behandlede afgrøder udgør ikke nødvendigvis en risiko for EU's forbrugere. Det tredjeland, der ønsker at eksportere varer, der er behandlet med sådanne stoffer, til EU, kan derfor anmode om en importtolerance, hvis det kan fremlægge dokumentation for, at der ikke er nogen risiko for menneskesundheden i forbindelse med forbruget af disse varer, og hvis disse data vurderes positivt af EFSA og vedtages formelt i EU-lovgivningen. Det er holdningen med hensyn til importerede varer.

For at gå tilbage til det direktiv, som vi forhåbentlig vil vedtage, mener Kommissionen, at det endelige kompromis er tilstrækkeligt balanceret, opfylder målsætningerne om sundheds- og miljøbeskyttelse og sikrer tilgængeligheden af pesticider for landbrugerne. Vi ser nu frem til formaliseringen af aftalen efter andenbehandlingen.

Dette er bestemt en særdeles god start på det nye år for Parlamentet og Rådet og for vores borgere, da dette gavner deres sundhed. Det er efter vores mening også godt for vores landbrugere, da det sikrer deres produktion gennem specifikke foranstaltninger, f.eks. fremme af mere sikre produkter. Det, vi har opnået, er vigtigt. Det blev opnået af os alle sammen og tjener som et fremragende eksempel på, hvordan det interinstitutionelle samarbejde kan gavne vores borgere.

 
  
MPphoto
 

  Christa Klaß, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Det er i dag muligt at identificere en sukkerknald i Bodensøen ved hjælp af moderne analyseteknikker. Men vi skal også spørge os selv om, hvordan vi vil håndtere disse nye opdagelser, hvad vi skal gøre med dem.

Vi har nu brug for objektive risikoanalyser for at finde en balance mellem de berettigede sundheds- og miljøkrav og de berettigede hensyn til virksomheder og fødevaresikkerhed, herunder i en global kontekst.

De spørgsmål, der er stillet, er efter min mening ikke blevet besvaret tilstrækkeligt af Kommissionen. Det er ikke nok at sige, at fire stoffer ikke længere anvendes, at to stoffer ikke længere anvendes, og at der kun er 25 stoffer i alt. Nej, vi vil have en nøjagtig økonomisk vurdering, en vurdering, der ikke kun opfylder økonomiske kriterier, men også sundhedsmæssige kriterier. Vi har stadig brug for en evaluering. Kommissionen skal grundigt analysere virkningerne af denne nye lovgivning, så vi ved, hvilken effekt den vil have i sidste ende. Vi skal fortsætte med at overvåge dette, da der altid vil blive gjort nye videnskabelige opdagelser.

Det opnåede kompromis fører den europæiske politik for plantebeskyttelse i en ny retning. Det skaber øget fælles handling i hele Europa, og det kræver målrettede foranstaltninger fra medlemsstaterne, hvilket sikrer bæredygtig anvendelse af pesticider.

Som ordfører takker jeg Dem for Deres støtte. Det er lykkes os at finde et godt kompromis fra forskellige udgangspunkter. Jeg ønsker mig en mere positiv indstilling i det nye år. Én ting, der kan siges, er, at jeg ikke havde en tilstrækkelig positiv indstilling: Pesticider vil sikre sunde og tilstrækkelige fødevare og et sundt kulturlandskab for os i Europa!

 
  
MPphoto
 

  Hiltrud Breyer, ordfører. – (DE) Fru formand! Jeg vil ligeledes takke for en livlig forhandling. Jeg vil igen understrege, at jeg stadig har samme holdning. Dette er en milepæl for miljø- og forbrugerbeskyttelsen i Europa, og det er mere end noget andet et magisk øjeblik for Europa. Europa ligger nu i overhalingsbanen. Europa viser, at det er verdens foregangsmand. Beslutningen om at udfase meget giftige pesticider er unik i verden, og det vil være til gavn for EU.

Hvad angår de argumenter, der er fremsat igen og igen under denne forhandling, om, at spørgsmålet om import ikke er blevet afklaret: Det er forkert. Spørgsmålet om import er blevet afklaret. Med forbuddet mod disse meget giftige stoffer vil de blive ulovlige i Europa. Det betyder, at alle importerede produkter – f.eks. frugt og grøntsager – selvfølgelig skal overholde europæisk lovgivning og specifikt forordningen om maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer. Hvis stoffer, f.eks. pesticider, der er forbudt i Europa, findes i restkoncentrationstesten, så er produktet ulovligt. Det betyder, at bananer fra Costa Rica, som er behandlet med kræftfremkaldende stoffer, som vi har anført på listen og dermed forbudt, er ulovlige i EU. Det fremgår ganske tydeligt af forordningen om maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer. Der er derfor ingen grund overhovedet til at skabe yderligere splid, panik og frygt!

Det eneste, jeg kan gøre, er endnu engang, og det har kommissæren heldigvis allerede påpeget, at fremhæve, at det i den indledende PDS-undersøgelse blev anslået, at 80 % af pesticiderne ville forsvinde fra markedet, men at dette tal er blevet reduceret betydeligt i mellemtiden. Desværre blev denne korrektion ikke nævnt i PSD-undersøgelsen.

Stop derfor med at skabe denne frygt og uenighed. Lad os nu fejre den succes, vi alle forhåbentlig opnår til fordel for borgerne i Europa, for miljøet og for sundhedsbeskyttelsen.

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Mairead McGuinness! De har en bemærkning til forretningsordenen.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Dette er en bemærkning til forretningsordenen, fordi jeg mener, at folk taler og ikke lytter.

Jeg hørte, hvad kommissæren sagde om situationen med hensyn til fødevareimport. Jeg mener ikke, at De har forstået pointen, og jeg mener med al respekt heller ikke, at vores ordfører har forstået pointen. Landbrugere i Europa vil få forbud mod at bruge bestemte stoffer. Deres modstykker uden for EU kan bruge disse produkter. Vi vil ikke finde restkoncentrationer i de fødevarer, der importeres. Vi taler om en konkurrencemæssig ufordelagtig situation for producenterne i EU. Vi kunne måske en anden gang forholde os til den virkelige verden i stedet for denne vage overfladiskhed, vi aktuelt befinder os i. Jeg beklager denne vrede.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Forhandlingen vil ikke blive genåbnet.

Hiltrud Breyer har ordet.

 
  
MPphoto
 

  Hiltrud Breyer, ordfører. – (EN) Fru formand! Både jeg og kommissæren forklarede situationen meget tydeligt. Hvis De ikke lytter – eller måske De ikke ønsker at høre, at vi har løst problemet, fordi det ikke passer ind i Deres kampagne mod denne forordning – så begriber jeg det ikke! Men jeg vil sige igen, at problemet er løst. Man kan i EU ikke markedsføre et stof, som ikke er tilladt i EU. Punktum.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. - Forhandlingen vil ikke blive genåbnet. Jeg opfordrer Dem til om nødvendigt at fortsætte udenfor.

Forhandlingen under ét er afsluttet, og afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter Breyer-betænkningens kompromis vedrørende omsætning af plantebeskyttelsesmidler, fordi det vil sikre øget stabilitet og sikkerhed for landbrugere og fødevareproducenter.

I henhold til kompromisteksten vil den nye lovgivning dog kun gradvis erstatte den eksisterende EU-lovgivning, og pesticider, der allerede er godkendt under de nuværende regler, vil forblive på markedet, indtil deres nuværende godkendelse udløber. Produkter, der indeholder farlige stoffer, skal erstattes i løbet af tre år, hvis mere sikre alternativer findes.

Hvis betænkningen vedtages, vil den være et skridt hen imod bedre sundhed gennem miljøbeskyttelse og et middel, som EU kan bruge til at skabe et bedre system uden yderligere forsinkelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Magor Imre Csibi (ALDE), skriftlig. – (RO) Jeg byder kompromisteksten om bæredygtig anvendelse af pesticider velkommen, og jeg vil gerne lykønske Christa Klass for det fine arbejde, hun har udført.

Vi står efter min mening med en balanceret tekst, der vil forbyde anvendelse af visse skadelige pesticider uden at skade det europæiske landbrug.

Det glæder mig endvidere, at gmo'er ikke er anført som en mulighed blandt ikkekemiske plantebeskyttelsesmetoder og bekæmpelses- og styringsteknikker. De kunne faktisk have været medtaget under de ikkekemiske metoder.

I dette tilfælde ville man have banet vejen for markedsføringen af fødevarer indeholdende gmo'er i EU i fremtiden. Kompromisteksten viser os, at det ikke er tilfældet.

Endnu engang siger Parlamentet kategorisk NEJ til brugen af gmo'er. Den forenede stemme af 58 % af de europæiske borgere trænger igen igennem. I den sammenhæng har vi medlemsstaterne repræsenteret ved Rådet på vores side.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Forordningerne vedrørende pesticider er vigtige med henblik på at reducere risiciene i forbindelse med brugen af pesticider for befolkningens sundhed og miljøet. De foranstaltninger, der iværksættes med henblik herpå, skal dog være rimelige og tage hensyn til både produktionskvalitet og opnåelse af maksimalt høstudbytte.

I den nuværende økonomiske krise kan en kraftig styrkelse af fødevareproduktionen være én løsning. Som Mairead McGuinness bemærkede i den betænkning, der blev fremlagt ved udgangen af 2008 for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, er prisen på hvede steget med 180 % på to år, mens fødevarepriserne generelt er steget med 83 % på verdensplan. Disse høje priser er skabt af de strenge standarder, som vi pålægger de europæiske producenter.

Uden at bestride behovet for bedre regulering af anvendelsen af pesticider vil en af de foreslåede foranstaltninger efter min mening stadig reducere antallet af plantebeskyttelsesmidler på EU-markedet. Det vil føre til et fald i produktiviteten i visse sektorer, f.eks. kornsektoren.

Visse bestemmelser i denne retsakt vil påvirke producenterne, fordi de medfører et forbud mod de fleste pesticider på markedet, hvilket i stedet er fordelagtigt for markedsføringen af produkter, der betragtes som mere sikre, men som er meget dyrere. Det betyder, at produktionsomkostningerne vil stige, hvilket vil være til størst gene for landbrugerne fra de nye medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Hvis alle de involverede parter godkender denne indstilling, vil det sikre de forhold, der er nødvendige for at harmonisere principperne vedrørende miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, så det indre marked kan fungere effektivt.

Rumænien har accepteret bestemmelserne vedrørende gensidig anerkendelse og zonesystemet, fordi bestemmelserne i teksten giver medlemsstaterne mulighed for at tilpasse betingelserne for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler med henblik på at tage hensyn til de særlige forhold, og fordi der er medtaget bestemmelser om afvisning af anerkendelse i specifikke begrundede tilfælde.

Denne version vurderes derfor at sikre tilstrækkelige garantier. Den sikrer yderligere fordele, idet den reducerer administrationsbyrden, når evalueringen af plantebeskyttelsesmidler kun skal gennemføres i ét land i hver zone, som vil tage højde for de særlige forhold i alle medlemsstater i den pågældende zone.

Som socialdemokratisk medlem af Parlamentet mener jeg, at vi skal gøre en bæredygtig indsats for at beskytte miljø, menneskesundhed og dyrevelfærd, dog uden at kompromittere landbrugsproduktionen.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik