Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 12. januar 2009 - Strasbourg

16. Revision af meddelelsen om radio-tv-virksomhed – statsstøtte til offentlig radio- og tv-virksomhed (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Cornelis Visser, Ivo Belet og Ruth Hieronymi for Kultur- og Uddannelsesudvalget om revision af meddelelsen om radio-tv-virksomhed – statsstøtte til offentlig radio- og tv-virksomhed (O-0102/2008 – B6-0495/2008).

  Cornelis Visser, forfatter. – (NL) Fru formand, fru kommissær! Det er beklageligt, at Neelie Kroes ikke kan deltage i eftermiddag som følge af et uheld. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske hende god bedring. Politisk er jeg dog grundlæggende imod, at hun blander sig i national offentlig radio- og tv-virksomhed.

Sidste torsdag tilrettelagde jeg sammen med Ruth Hieronymi og Ivo Belet en høring for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater om Kommissionens meddelelse om offentlig radio- og tv-virksomhed. Jeg kan fortælle Dem, at interessen fra sektoren og medlemsstaterne var betydelig. Selv Generaldirektoratet for Konkurrence deltog med flere repræsentanter. Dette emne står tydeligvis højt på deres dagsorden. Generaldirektøren for konkurrence var til stede hele formiddagen som panelmedlem.

Kommissionens forslag om revision af reglerne for offentlig radio- og tv-virksomhed er uacceptabelt i dets nuværende form. Offentlige radio- og tv-virksomheder spiller en vigtig rolle i indsatsen for at beskytte kulturel og sproglig mangfoldighed og mediepluralisme. Jeg er stærkt imod Kommissionens planer. Vi skal for det første erkende, at offentlige radio- og tv-virksomheder er et nationalt område, og at det derfor er de nationale myndigheder og ikke Kommissionen, der skal fastlægge deres politik. Det fremgår også tydeligt af protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i Amsterdamtraktaten. Medlemsstaterne tilrettelægger og finansierer de offentlige radio- og tv-virksomheder, som de finder det passende. Kommissær Kroes' planer underminerer i alvorlig grad subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes råderum og erstatter disse med europæisk indblanding. Det overrasker mig meget, at hun som liberal kommissær vælger denne vej.

Jeg er for det andet bekymret over forslaget om at indføre en forudgående markedstest gennemført af en uafhængig tilsynsførende. Dette ville give de kommercielle kanaler betydeligt input. Er det, hvad vi ønsker? En markedstest vil uundgåeligt øge mængden af papirarbejde. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt de mindre radio- og tv-virksomheder har råd til ekstra arbejdskraft, og hvem skal i sidste ende betale de involverede ekstraomkostninger? Skal radio- og tv-virksomhederne betale regningen? Eller måske skatteyderne? Dette initiativ vil ikke fungere i små medlemsstater. Denne test er desuden meget detaljeret, og forslaget er mangelfuldt med hensyn til fleksibilitet. Det betyder, at medlemsstaterne ikke længere kan vedtage politik og procedurer, der er forbundet med deres nationale systemer. Det er endvidere i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt en forudgående vurdering af indvirkningen på markedet og en offentlig evaluering af de nye tjenester ikke vil give de kommercielle konkurrenter et alt for langt forspring.

For det tredje fylder forslaget mig med bekymring, fordi de offentlige radio- og tv-virksomheder ikke er organiseret på præcis samme måde i alle medlemsstater. Der er teknologiske forskelle, og der forskelle i sendesystemer, organisation og omfang. Der er også sprog- og kulturforskelle. Den "one size fits all"-regel, der foreslås i rapporten, vil bestemt ikke fungere i dette tilfælde. Det tager forslaget ikke højde for.

Nu, hvor jeg er lettet for mine bekymringer, vil jeg kort skitsere, hvad der skete under PPE-DE-Gruppens høring sidste torsdag, hvor Kommissionens holdning var særdeles positiv. Kommissionen indrømmede, at forslagene sandsynligvis var for detaljerede, og at ordlyden skulle redigeres. Generaldirektøren oplyste mig, at den endelige meddelelse kunne udskydes til efter den 5. marts, dvs. den dag, hvor Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport afholder andenhøringen om dette emne. Efter høringen skal Kommissionen i henhold til generaldirektøren evt. udforme en ny version baseret på disse nye oplysninger, inden den fremlægger dens endelige meddelelse. Dette var et fremragende resultat.

De kan forstå, fru formand, at jeg blev glædeligt overrasket over disse tilkendegivelser. Det betyder, at Kommissionen trods alt åbner øjnene og er klar til at lytte til sektorens, medlemsstaternes og Parlamentets stemme. Udmærket.

Jeg vil stille Kommissionen et par yderligere spørgsmål. For det første: Vil Kommissionen fastholde denne forudgående detaljerede markedstest gennemført af en uafhængig tilsynsførende – et spørgsmål, som De kan viderebringe til kommissær Kroes – er Kommissionen parat til at opgive idéen om en uafhængig tilsynsførende og denne forudgående markedstest, eller insisterer den på at fastholde den?

For det andet: Hvordan kan teknologisk uvildighed garanteres? Indebærer forslaget ikke, at der skelnes mellem de offentlige radio- og tv-virksomheders nuværende tjenester og nye medietjenester?

For det tredje: Er Kommissionen i forlængelse af bemærkningen fra generaldirektøren for konkurrence villig til at udforme et nyt forslag?

For det fjerde: Hvad vil Kommissionen gøre ved afgørelsen fra Retten i Første Instans i den danske TV2-sag? Vil den medtage den i det nye forslag? Hvis ikke, hvordan vil den blive gennemført?

Og til sidst: Er Kommissionen parat til at inddrage Parlamentet i opfølgningsproceduren og afvente yderligere drøftelse med Parlamentet?

Jeg håber på et godt samarbejde mellem Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne, så den endelige version af meddelelsen kan drøftes udtømmende.

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Som det allerede er nævnt, har Neelie Kroes haft et mindre uheld, og derfor kan hun ikke deltage i dag.

Den 4. november 2008 sendte Kommissionen et udkast til en ny meddelelse om offentlig radio- og tv-virksomhed i høring indtil den 15. januar. Vi tager processen om bred høring alvorligt. Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg har planlagt en høring til den 5. marts, og PPE-DE-Gruppen afholdt, som det allerede er nævnt, en sådan høring torsdag i sidste uge under overværelse af Philip Lowe, generaldirektør for konkurrence.

Denne dialog mellem Kommissionen og Parlamentet er vigtig. Vi er klar til at lytte og besvare Deres spørgsmål. Vi ved også, at Parlamentet i september 2008 vedtog, at statsstøtte til offentlige radio- og tv-virksomheder skulle ydes, så de kan udføre deres funktion i et dynamisk miljø og undgå at bruge offentlig finansiering til særlige politiske eller økonomiske formål. Det er samstemmende med vores synspunkter. Både offentlige og private radio- og tv-virksomheder er vigtige. Det dobbelte radio- og tv-virksomhedssystem afspejler Europas medielandskab, der skal sikres på alle platforme.

Udkastet til meddelelsen om radio-tv-virksomhed søger derfor at konsolidere Kommissionens statsstøttesag, der har været praktiseret siden den sidste meddelelse fra 2001. Udkastet sikrer, at vores regler afspejler mediemiljøet, som er i hastig forandring. Formålet med at modernisere meddelelsen er at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden. Udkastet til meddelelse præciserer, at offentlige radio- og tv-virksomheder skal yde audiovisuelle tjenester på alle medieplatforme, mens private radio- og tv-virksomheder skal have tilstrækkelige incitamenter til at blive på markedet. Det sikres ved den såkaldte Amsterdam-test, som afvejer værdien og de negative effekter af offentligt finansierede medietjenester på nationalt niveau.

Hvorfor har vi disse test? Fordi man ved at gennemføre disse test på nationalt plan kan hjælpe med at undgå indgreb fra Kommissionen. Kommissionen modtager flere og flere klager om grænsetilfælde, hvor en offentlig medieaktivitet ikke har en klar værdi for borgerne, men hvor markedsindvirkningen forekommer væsentlig. Kommissionen mener dog, at gentagne indgreb i denne sektor ikke er i overensstemmelse med ånden i subsidiaritetsprincippet. Derfor ønsker vi, at medlemsstaterne deler Kommissionens ansvar for at kontrollere markedsindvirkningen af statsfinansierede medietjenester.

Amsterdamtesten vil sikre, at de offentlige radio- og tv-virksomheders nye medietjenester vil opfylde de sociale, demokratiske og kulturelle behov blandt seere og lyttere, samtidig med at bivirkningerne ved statsstøtte for private radio- og tv-virksomheder begrænses til et minimum. Vi er ikke enige i, at Amsterdamtesten vil involvere en ubegrundet administrativ byrde. Enhver test involverer selvfølgelig arbejde, men den minimumsindsats, vi kræver, er rimelig og nødvendig. For det første er testen kun beregnet til vigtige og reelt nye tjenester, og her efterlader vores meddelelse en stor margen, som medlemsstaterne kan vurdere. Hver medlemsstat kan beslutte, hvornår en ny audiovisuel tjeneste rent faktisk skal testes. For det andet undtages pilotprojekter fra testen i henhold til udkastet. Offentlige radio- og tv-virksomheder kan derfor fortsætte med at eksperimentere med nye medier uden en forudgående test. For det tredje giver udkastet medlemsstaterne fuld frihed til at vælge deres passende procedurer og institutioner, som skal anvende testen. Til sidst bør det nævnes, at mindre medlemsstater, f.eks. Belgien og Irland, allerede gennemfører sådanne test. De løsninger, man har fundet i disse lande, står i forhold til de tilgængelige ressourcer. Da testen er ganske bred, er der heller ingen mulighed for at krænke den redaktionelle frihed. Testen kræver blot, at en offentlig medietjeneste opfylder samfundets sociale, demokratiske og kulturelle behov, og at dens indvirkning på markedet er hensigtsmæssig. For at sikre redaktionel uafhængighed giver vi i udkastet også mulighed for, at testen under visse omstændigheder kan udføres af den offentlige radio- og tv-virksomhed selv.

For at opsummere vil jeg sige, at Amsterdamtesten bør ses som en mulighed og ikke som en trussel. Den vil hjælpe med at sikre mediepluralisme i det nye mediemiljø ved at sikre fairness og sikkerhed for både kommercielle medier, herunder onlineaviser, og vores fremragende offentlige medier.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Ivo Belet, for PPE-DE-Gruppen. – (NL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! God eftermiddag! Jeg vil først bede Dem viderebringe vores bedste ønsker til Neelie Kroes. Vi håber, hun hurtigt kommer sig, efter at hun, som vi har forstået det, faldt på en glat overflade. Vi håber naturligvis, at Neelie Kroes kommer tilbage til os så hurtigt som muligt.

Vi er naturligvis enige i, at De som Kommission garanterer nu og i fremtiden ens betingelser for alle aktører på det audiovisuelle område, dvs. både de offentlige og private radio- og tv-virksomheder. Det er afgørende for et balanceret udbud, og det gavner kvaliteten.

Det, som Kommissionen nu har fremlagt, er dog af flere årsager det diametralt modsatte af dette, som Cornelis Visser allerede tydeligt har pointeret. Jeg vil først komme med en kort bemærkning til det kommissæren sagde for et øjeblik siden. Den markedstest, De foreslår, anvendes allerede i bl.a. Belgien. Det er i en vis grad sandt, men ikke helt. Denne markedstest, eller konsekvensanalyse, anvendes faktisk allerede i et vist omfang af bl.a. radio- og tv-virksomhederne selv, men ikke i den udformning, der er fastsat i Kommissionens forslag, som ser noget anderledes ud.

Jeg vil gerne fortælle om vores forbehold mod Kommissionens forslag. Min hovedindvendig er, at det er i strid med Lissabonstrategien. I mange medlemsstater er det faktisk netop de offentlige radio- og tv-virksomheder, der skaber og stimulerer innovation i medierne. Sådan skal det selvfølgelig blive ved med at være. Vi går efter min mening i den forkerte retning med denne patroniserende administrative holdning, der hæmmer fornyelse. Nye platforme, især inden for den digitale kontekst, på bredbånd, på internettet og lignende, er meget dyre at udvikle. Investeringer af denne art skal helst spredes så bredt som muligt og udvikles i samarbejde. Private og offentlige radio- og tv-virksomheder kan så tilbyde indhold på en fælles platform, og det er på området for indhold, at konkurrencen kommer ind, så kunden kan opnå maksimal fordel.

Misforstå os dog ikke. Vi støtter balancerede konkurrenceforhold mellem offentlige og private radio- og tv-virksomheder fuldt ud. Der bør være plads til, at begge kan levere kvalitetsindhold. Det er i denne forbindelse åbenbart, at offentlige radio- og tv-virksomheder skal stå til regnskab for de offentlige midler, de bruger, og som de arbejder med, selv om vi er overbeviste om, at dette kan gøres på bedre måder. I den forbindelse vil vi henvise til det britiske eksempel med BBC, hvor der er foreslået alliancer med forskellige parter med hensyn til udvikling, produktion og distribution. Det er efter min mening et godt eksempel, og jeg opfordrer Kommissionen til at begynde at tænke i de samme baner som os.

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. – (EL) Hr. formand, fru kommissær! Revisionen af de grundlæggende retningslinjer for statsstøtte til offentlig radio- og tv-virksomhed, som blev fremlagt af det franske formandskab, er en særdeles aktuel debat både internt i mange medlemsstater og med hensyn til massemediernes position på europæisk og internationalt plan.

Samtidig har revisionen af telekommunikationspakken, som grundlæggende omstrukturerer den metode og de kriterier, der benyttes ved tildeling af radiofrekvenser på europæisk plan, vist, at reglerne for finansiering af radio- og tv-tjenester nu er af grundlæggende betydning for den fremtidige regulering eller deregulering af tjenester i forbindelse med informationssamfundet, innovation og tjenester af offentlig og samfundsmæssig interesse. Dette er den politiske opgave, som vi skal løse.

I debatten om statsstøtte fokuseres der tydeligvis primært på såkaldte public service radio- og tv-selskaber, som defineret af hver medlemsstat, baseret på de grundlæggende minimale ressourcer, de har til rådighed, og frem for alt den vigtige public service-rolle, de har fået tildelt. Radio- og tv-virksomhedernes vigtige rolle er omhandlet i UNESCO-konventionen, Amsterdamprotokollen og Kommissionens meddelelse fra 2001. Der er med andre ord allerede en platform, som tydeligt definerer de offentlige massemediers rolle.

Debatten om statsstøtte er dog startet, og vi skal tage højde for visse nye omstændigheder, som De sagde, og visse aktioner, der iværksættes enten bevidst eller ubevidst som følge af den forvirring, der ofte forekommer mellem offentlige og private agenturer.

Jeg vil fremhæve visse punkter: Spørgsmålet om definitionen af public service-mandatet må for det første ikke forveksles med spørgsmålet om den finansieringsmekanisme, der er valgt med henblik på at levere sådanne tjenester. En offentlig tv-virksomhed kan f.eks. gennemføre kommercielle aktiviteter, f.eks. salg af reklametid, for at generere indtjening, men dette afvises af nogle regeringer, f.eks. den franske, og tilsidesættes på grundlag af national lovgivning.

Kommercielle radio- og tv-virksomheder, der er forpligtede til at levere en public service, spiller på den anden side også en vigtig rolle. Sameksistensen af private og offentlige tjenesteudbydere er en grundlæggende del af det europæiske marked.

Jeg vil afslutte med et andet punkt: De forhåndsprocedurer, som Kommissionen har foreslået med henblik på undersøgelse af statsstøtte, bør give anledning til bekymring, ikke fordi subsidiaritet suspenderes eller tilsidesættes, men fordi det et tvivlsomt, om de er forenelige med betingelserne for statsstøtte.

Endelig vil jeg bemærke, at spørgsmålet om national støtte til radiostationer og massemedier bør undersøges inden for rammerne af internationale relationer, fordi europæiske organisationer skal konkurrere med internationale kæmper, og streng lovgivning vil skade de europæiske resultater og EF-regelværket.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Jeg vil forsøge at gøre det kort, og selvfølgelig vil jeg begynde med at sende kommissær Kroes mine bedste ønsker om god bedring efter hendes fald. Her er indgangen til bygningen i det mindste saltet tilstrækkeligt, men jeg kan se, at der mangler salt andre steder.

Vores forhandling her er af største betydning, og derfor er dens grundlæggende mål i sidste ende at kræve eller at anmode Kommissionen om at inddrage Parlamentet. Det er grunden til vores forhandling: ikke at afslutte den her, men at sikre, at vi virkeligt får en forhandling her, og at vi alle inddrages, inden Kommissionens meddelelse formaliseres.

Hvorfor? Fordi det ikke kun vores tv-model, det drejer sig om. Der er meget mere på spil, fordi tv-virksomheder ikke er – som vi alle ved, og som vi alle var særdeles opmærksomme på i vores forhandling om direktivet om audiovisuelle medietjenester – som de var engang. Det, de gør, er faktisk at behandle indhold, som de leverer gennem en lineær eller ikkelineær platform, hvor alt fungerer perfekt sammen inden for begge områder. Det er derfor ikke længere relevant at tale om public service-radio og -tv på samme måde som, hvis denne forhandling var blevet afholdt i 1970'erne eller 1980'erne.

Det er på den anden side klart, at denne forhandling skal afholdes, da ikke alt, hvad der kaldes public service i dag, faktisk er public service, og det giver ikke altid mening at bruge offentlige midler på at gøre noget, som visse tv-selskaber allerede gør med offentlige midler. Samtidig, og det er kernen i vores indvending, mener jeg og angiveligt nogle af mine kolleger, at offentlige tv-virksomheder er absolut nødvendige for at beskytte vores kulturelle og sproglige mangfoldighed og i sidste ende binde vores samfund sammen, fordi de i teorien søger efter mere end direkte profit.

Denne finansielle balance skal derfor beskyttes. Vi skal søge efter nye finansieringsmodeller. Vi skal være kreative og åbne op for disse drøftelser, men vi må ikke gøre det på en måde, så vi risikerer noget som er af så afgørende betydning for vores samfund, nemlig vores nuværende offentlige tv-virksomheder.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Barrosokommissionen annoncerede afskaffelsen af den europæiske overregulering som ét af dens primære politiske mål. Vi får det indtryk, at de forslag, De fremsætter nu, faktisk tilskynder til overregulering. Den høring, som blev afholdt at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i sidste uge, viste, at der er alvorlig tvivl, med hensyn til hvor meget De griber ind i medlemsstaternes kompetencer. Det, der er på bordet nu, lugter af overregulering, og det er ikke noget, vi kan acceptere.

Det er korrekt, at vi skal finde en balance mellem muligheder for at udvikle offentlige og private radio- og tv-virksomheder. Men det betyder også – navnlig i den digitale tidsalder – at offentlig radio- og tv-virksomhed, der repræsenterer kvalitet, kulturel mangfoldighed, kulturel og social samhørighed, skal have mulighed for at udvikle sig i den digitale tidsalder. Vi kræver dette som en del af Lissabonstrategien. Hvis offentlig radio- og tv-virksomhed nægtes denne mulighed, vil den blive til en dinosaurus. Så vil den ikke kunne udvikle sig godt.

Når vi tænker på den økonomiske og finansielle krise, kommer vi alle til den konklusion, at markederne skal reguleres. Social og økologisk regulering går ikke imod markeder, men for retfærdige markeder, og det betyder regulerede markeder. Det samme gælder for de forhold, hvorunder de private og offentlige sektorer kan udvikle sig i fremtiden, hvis vi ønsker fremgang i den digitale verden.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. – (NL) Hr. formand! I 80 år har offentlige radio- og tv-virksomheder drejet sig om at informere offentligheden i den bredest mulige betydning. Denne tjeneste kan overleve ved offentlig finansiering, der f.eks. indsamles via en separat radio- og tv-licens og måske suppleres af medlemsbidrag til radio- og tv-organisationer, som det længe har været tilfældet i Nederlandene.

Parallelt med dette har man i de seneste årtier opmuntret de offentlige radio- og tv-virksomheder til at tjene deres egne penge. Dette har man opnået ikke kun gennem reklameblokke, men også ved at gøre en stor del af det informationsmateriale, der indsamles af radio- og tv-virksomheden, tilgængeligt i form af audio- og videomateriale. Det forventes, at seerne og lytterne som følge deraf føler en større tilknytning, at man vil nå nye målgrupper, og at de offentlige udgifter vil blive begrænset. Denne opgave, som er vokset i årenes løb, er ikke noget problem, så længe de kommercielle kanaler ikke føler sig negativt berørt.

Fra de kommercielle kanalers synspunkt kan de meget ældre offentlige radio- og tv-virksomheder ligne konkurrenter, der tildeles en betydelig fordel, fordi de modtager midler via skatteydernes penge. Spørgsmålet er nu, hvorvidt de offentlige radio- og tv-virksomheders eksistensberettigelse ikke længere skal vurderes på i første omgang deres nyttighed for samfundet som helhed, men på den mulige forvridning af konkurrencen i forhold til de kommercielle kanaler. Da de offentlige og private interesser ikke længere er i modsætning, står Kommissionens over for modstridende krav.

Fremtiden for de offentlige radio- og tv-virksomheder vil være i balance, hvis deres råderum begrænses til fordel for de kommercielle selskabers mulighed for profit. Tingene vil blive endnu værre, hvis det sker uden Parlamentets inddragelse, og hvis udtrykkelige indvendinger fra regeringerne i 19 af de 27 medlemsstater afvises.

I de senere år har jeg flere gange anmodet Kommissionen om at opgive denne fatale plan. Det er efter min mening den eneste mulige løsning i betragtning af den aktuelle brede modvilje. Det er desuden en sag, der hører under medlemsstaternes kompetence, ikke EU's. Jeg tilslutter mig Cornelis Vissers og de øvrige taleres forespørgsel og holdning.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). – (EL) Hr. formand, fru kommissær! Som mine kolleger, der har underskrevet den mundtlige forespørgsel, har understreget, og som de ærede talere udtalte i flere detaljer under den offentlige høring i Bruxelles i sidste uge, skal vi alle betragte offentlig radio- og tv-virksomhed som et medium til levering af en tjeneste til vores borgere, som i høj grad falder sammen med forpligtelsen til at drive den.

Den offentlige dialog, den uafhængige tilsynsmyndighed og mangfoldigheden af programmer skal i overensstemmelse med hver medlemsstats historie og kultur beskyttes i kølvandet på udviklingen af nye teknologier og den række af selskaber, der dagligt dukker op.

Inden for rammerne af sund konkurrence skal Kommissionen fremme nye metoder til beskyttelse af offentlighedens interesser og offentlig radio- og tv-virksomhed.

Definitionen af radio- og tv-selskabernes offentlige mission skal navnlig præciseres. Vi har brug for en bedre evaluering af statsstøtte, men vi må ikke, hvad angår gennemsigtighed, pålægge medlemsstaterne og de offentlige radio- og tv-virksomheder unødige administrative og finansielle byrder i den forhåndsvurdering, der gennemføres af Kommissionen.

Der skal også indføres mere effektive kontrolmekanismer i det nye massemediemiljø. Da de offentlige radio- og tv-virksomheder spiller en afgørende rolle for den kulturelle og sproglige mangfoldighed, skal alle disse medier samt de offentlige selskaber og offentlige radio- og tv-virksomheder endvidere forpligtes til at levere kvalitetsprogrammer. Samtidig skal de inden for rammerne af konkurrence med lignende organer kunne reagere positivt over for tidens udfordringer med at transmittere begivenheder af global interesse, f.eks. OL, Verdensmesterskaberne osv. Det forhindres i dag desværre ofte af, at de offentlige tv-virksomheder ikke har råd til dem, fordi de private selskaber har flere penge. De betyder, at borgerne ikke kan se disse begivenheder sammen med deres øvrige programmer.

Til sidst vil jeg også påpege, at det, som aktuelt er tilgængeligt på markedet, og de kommercielle mediers interesser med hensyn til at definere omfanget af de offentlige radio- og tv-virksomheders kompetence og aktivitet som sådan ikke skaber mere generel interesse, selvfølgelig med enkelte undtagelser, og dette skal Kommissionen tage højde for.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg ønsker også Neelie Kroes god bedring.

Jeg vil komme med et par generelle bemærkninger om revisionen af meddelelsen om offentlig radio- og tv-virksomhed. For det første vil jeg gerne sige, at jeg betragter denne revision, som Kommissionen har iværksat, som positiv, for så vidt den kan gøre det muligt at tilpasse indholdet i meddelelsen fra 2001 til de ændringer, der er sket både inden for teknologien og fællesskabslovgivningen.

Den bevarer endvidere essensen i meddelelsen fra 2001, som anerkendte den afgørende rolle, som public service radio- og tv-virksomhed spiller for at sikre kvaliteten af demokrati og mangfoldighed. Jeg henviser grundlæggende til de principper, hvorefter medlemsstaterne skal definere og begrænse leveringen og indholdet af public service-tilladelser, som tildeles de tilsvarende offentlige organer, og bør have frihed til at vælge finansieringsmodel og dermed undgå konkurrenceforvridninger.

Tilladelsen bør endvidere tildeles et bestemt selskab eller en bestemt gruppe gennem en formel beslutning, og der bør føres eksternt, uafhængigt tilsyn med tilladelsen. I denne forbindelse vil jeg understrege den afgørende rolle, som de regulerende myndigheder spiller for den audiovisuelle sektor.

Hvad angår de væsentligste tilføjelser til forslaget, glæder jeg mig over forhåndskontrollerne af de offentlige radio- og tv-virksomheders nye tjenester, men kun hvis disse kontroller bliver så fleksible, at de kan tilpasses hver medlemsstats institutionelle model og kan indføres gradvist.

Endelig mener jeg, at det omhyggeligt skal vurderes, om visse tjenester, der hører under paraplyen for audiovisuel public service radio- og tv-virksomhed, muligvis kan gøres til genstand for betaling eller vederlag fra de borgere, der bruger dem, under hensyntagen til både den frie og universelle natur af traditionel public service radio- og tv-virksomhed og risikoen for udelukkelse, der kan opstå, hvis denne finansieringsmetode accepteres. Jeg håber, at Kommissionen vil tage disse bemærkninger i betragtning.

  Ieke van den Burg (PSE). – (EN) Hr. formand! Det er tydeligt, at det aktuelle emne vedrører forholdet mellem offentlighedens interesser og deres rolle i samfundet og indvirkningen på fair konkurrence og det indre markeds gennemførelse. Grænserne mellem public service radio- og tv-virksomhed og privat radio- og tv-virksomhed, men også andre medier, bliver mere og mere udvisket, og det gælder især, når vi taler om nye medier, som f.eks. internettet, iPods, SMS osv.

Som nogle har sagt, er offentlig radio- og tv-virksomhed banebrydende ved fornyelsen af tjenester, men det er klart, at dette indholdsnetværk er grænseoverskridende og går på tværs af mediesektorer. Det er derfor vigtigt at sikre konsekvens mellem meddelelsen om radio- og tv-virksomhed og den generelle ramme for tjenester af samfundsinteresse. Det er et vigtigt emne, som vi har drøftet i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg. Navnlig medlemmerne af PSE-Gruppen i dette udvalg har understreget, at det er vigtigt at forbedre retssikkerheden for tjenester af samfundsinteresse, og vi ønsker, at der vedtages et rammedirektiv og sektor lovgivning på et politisk niveau.

Høringen om udkastet til meddelelse, som vi står med i dag, og som er fremlagt af Kommissionen, kan kommenteres indtil den 15. januar. Det er vigtigt igen at give et signal om, at denne mere horisontale generelle ramme vil blive et vigtigt værktøj til at sætte drøftelser som denne drøftelse om offentlig radio- og tv-virksomhed i en bredere sammenhæng.

Det er vigtigt at se, hvem der fastlægger reglerne, og hvilken balance der findes i reglerne, mellem markedets interesser og offentlighedens interesser. Jeg har en implicit fornemmelse af, at den markedstest, der er omhandlet i meddelelsen, skal sikre forrang for markedet og kommercielle overvejelser i stedet for disse offentlige overvejelser. Det var vores hensigt med de nye horisontale regler om tjenester af generel samfundsinteresse.

Jeg er ganske overrasket over, at PPE-DE-Gruppen nu fokuserer så meget på disse spørgsmål, fordi de var ganske tøvende med hensyn til at støtte vores ønske om en mere generel ramme. Her er et klart eksempel på, at det – også i tilfældet med radio- og tv-virksomhed – altid er markedets interesser, der dominerer i drøftelser af denne type, hvis man ikke har en bredere og klar ramme, der lægger mere vægt på og giver mere dominans til offentlighedens interesser.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage vores opfordring til, at der fastlægges en ramme for tjenester af generel samfundsmæssig interesse, som horisontalt skal genindføre balancen mellem de pågældende interesser til fordel for offentlighedens interesser.

  Emine Bozkurt (PSE). – (NL) Hr. formand! Offentlig radio- og tv-virksomhed repræsenterer pluralisme, mangfoldighed, kulturel mangfoldighed i Europa, hjertet i demokratiet – det er ikke noget, jeg har fundet på, Kommissionen kan bekræfte det – og offentlige radio- og tv-virksomheder er af national betydning. Der er nu planer om at indføre en markedstest, der skal gennemføres på forhånd, navnlig for nye medieaktiviteter. Det er efter min mening ikke en god idé, fordi Bruxelles skal ikke på forhånd diktere, hvordan medlemsstaterne skal tilrettelæggere deres offentlige tjenester. Hvordan offentlighedens interesser skal tjenes, skal efter min mening vurderes på nationalt plan, og til det formål er en obligatorisk markedstest ikke nødvendig.

Jeg vil gerne sige et par ord om bureaukratiet. Jeg går ind for at kontrollere tingene grundigt, men vi skal sikre, at vi ikke ender med at pålægge de forskellige medlemsstater flere regler og flere omkostninger.

Hvad angår forsyning, bør vi skelne mellem gamle og nye tjenester, fordi linjerne mellem de to i praksis er slørede. Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Tv-programmer går ofte hånd i hånd med nye tjenester og omvendt. Ligesom i Europa hænger de to sammen. Det handler ikke kun om markedet, men også af den offentlige betydning af vores offentlige radio- og tv-virksomheder, som anerkendes universelt, ikke mindst af Kommissionen. Jeg vil gerne fra Kommissionen høre, om dette vil indgå i den tilpassede version af meddelelsen, og om ansvarsområderne vil blive fordelt på korrekt vis, nemlig til medlemsstaterne, selv om de vil blive ledsaget af regler om tjenester af samfundsinteresse, der skal udformes i samråd med Parlamentet og Rådet.

  Thomas Mann (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Offentlig radio- og tv-virksomhed er mere end en økonomisk faktor. Jeg deltog i den høring, som blev afholdt af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater i Bruxelles i sidste uge. Vigtigheden af information og af mangfoldigheden af den europæiske kultur og undervisning blev bemærket. Hvis 22 medlemsstater er imod revision eller intensivering, fordi vi har forskellige rammebetingelser og forskellige markeder, så er det helt galt at ønske en omfattende administration, en tidskrævende testprocedure, som f.eks. denne obligatoriske forhåndstest, eller europæisk indgriben med et uhåndterligt bureaukratisk koncept.

Der findes allerede kontrolinstanser for offentlige radio- og tv-virksomheder: radio- og fjernsynsrådene. Vi overvåger tilpasningen til teknologisk forandring. Vi overvåger foranstaltningerne med henblik på at sikre retfærdig konkurrence. Jeg er medlem af et sådant råd ved Hessischer Rundfunk som repræsentant for Unionen af Europæiske Føderalister. Vores uafhængighed er garanteret ved lov. Vi kontrolleres igen fuldstændigt og med rette af offentligheden. Sådan fungerer en effektiv mediepolitik.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Hr. formand! Staten er enig med mine kolleger i, at statsstøtte til offentlige radio- og tv-virksomheder kræver lovgivningsmæssig afklaring. Det har vi i Parlamentet krævet i lang tid. Jeg vil dog alligevel henlede opmærksomheden på yderligere presserende sager, som Kommissionen skal løse så hurtigt som muligt. Af de mange problemer vil jeg nævne tre. For det første er der behov for generel indførelse af fælles tv-antenner, der omfatter digitale transmissioner, især på almennyttige lejlighedsblokke, i overensstemmelse med artikel 5 i informationsretningslinjerne, da dette er et problem for millioner af borgere i de nye medlemsstater, herunder Tjekkiet. Det andet problem er støtte til øget samarbejde mellem de nationale radio- og fjernsynsråd og de europæiske institutioner med henblik på at sikre bedre anvendelse af public service-bestemmelserne. Det tredje problem vedrører forbedring af koordinationen mellem nationale tilsynsmyndigheder for tv-transmissioner med hensyn til bøder for upassende transmissioner, der truer børnenes og de unges moralske udvikling.

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle for denne særdeles frugtbare forhandling, som jeg bestemt vil viderebringe til Neelie Kroes.

Lad mig kommentere nogle af Deres bemærkninger. I Amsterdamprotokollen påpeges behovet for at skabe en balance mellem finansiering med statsstøtte og indvirkningerne på konkurrencen. Vi ønsker, at medlemsstaterne går forrest her, fordi vi ellers skal gøre det i Bruxelles på grundlag af klager.

Vores mål er at give medlemsstaterne flere muligheder for at udvikle public service radio- og tv-virksomhed, så længe traktatens bestemmelser om konkurrence overholdes. Public service radio- og tv-virksomhed skal fortsat forny, uddanne og selvfølgelig underholde. Kommissionen er enig i disse mål.

Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan public service radio- og tv-virksomheder skal finansieres. Det fremgår tydeligt af Amsterdamprotokollen. Offentlige radio- og tv-virksomheder vil kunne eksperimentere frit med nye projekter. Udkastet til meddelelse præciserer, at pilotprojekter er fritaget fra testene. Vi har altid anerkendt muligheden for at yde finansiering til en public service-mission, der omfatter et bredt udvalg af varierede og balancerede programmer fra public service radio- og tv-virksomheder. Det vil også være tilfældet i fremtiden.

Kommissionen ønsker at garantere en blanding af offentlig og privat. Kommissionen søger at fremme offentlige radio- og tv-virksomheder, så de kan få gavn af nye teknologier i deres indsats for at opfylde samfundets sociale, demokratiske og kulturelle behov.

Amsterdamtesten giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til nye medietjenester fra offentlige radio- og tv-virksomheder. Den beskytter evnen til at følge med forandringer i mediemiljøet, der forandres så hurtigt. Samtidig er det også i offentlighedens interesse at fastholde incitamenterne for private selskaber. Innovation fra både offentlige og private radio- og tv-virksomheder er vigtig for at opfylde Lissabonmålsætningerne, og offentlige radio- og tv-virksomheder vil naturligvis stadig kunne lancere enhver ny tjeneste på kommerciel basis i fremtiden uden forudgående vurdering.

Jeg forsikrer Dem om, at vi tager høringen meget alvorligt. Vi vil revidere teksten med hensyntagen til berettigede indvendinger. Jeg vil bede vores tjenester om at tage Parlamentets og medlemsstaternes forslag i betragtning, når vi reviderer udkastet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.