Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 12. januar 2009 - Strasbourg

19. Perspektiver for udvikling af den civile dialog under Lissabontraktaten (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0475/2008) af Genowefa Grabowska for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om perspektiver for udvikling af den civile dialog under Lissabontraktaten (2008/2067(INI)).

  Genowefa Grabowska, ordfører. – (PL) Hr. formand, fru kommissær! Vi skifter emne for at drøfte kontakten mellem EU's institutioner og dens borgere. Disse kontakter er utilstrækkelige. Der er en dyb kløft mellem EU og borgerne på trods af, at Jean Monnet understregede, at EU blev skabt for borgere og ikke for lande eller regeringer.

EU udvides og får flere og flere borger, mens institutioner har vanskeligt ved at få kontakt med borgerne. Det viste sig tydeligt under de smertelige oplevelser med det franske og nederlandske "Nej" til Lissabontraktaten. Det gælder dog også, at EU's institutioner forsøger at forbedre deres kontakt med borgerne. De åbner op for dem og anerkender klart den rolle, de spiller for civilsamfundet. Der fastlægges en stadigt stigende serie er EU-kommunikationspolitikker på dette område. Der er endda kommet en ny term "civildialog" for at beskrive disse politikker. Der kræves dog mere. Parlamentet søger derfor at vokse med udfordringen og forsøger at etablere en passende mekanisme til formålet og til fremme af kontakter af denne art mellem EU's institutioner og borgerne. Det vil løse problemet med mangel på demokrati og vise, at borgerne også spiller en vigtig rolle i beslutningsprocessen i EU.

I artikel 10 i Lissabontraktaten hedder det, at "Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt". Der er også en yderligere bestemmelse, som sætter 1 mio. borgere i EU i stand til at tage et lovgivningsinitiativ. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan 1 mio. borgere gå til Kommissionen og opfordre den til at indgive et lovgivningsforslag vedrørende et emne, der er vigtigt for borgerne.

Derfor henviser jeg til civildialog i denne betænkning. Det er en dialog, som ikke er defineret ved lov. Den er dog vigtig, og jeg ønsker, at den skal ledes af følgende principper eller snarere, at den skal lede sig selv efter dem. Jeg har for det første introduceret princippet om repræsentation af civilsamfundet i denne betænkning. Jeg ønsket, at civilsamfundet skal være repræsenteret på passende måde på EU-niveau, dvs. jeg ønsker, at det skal være repræsenteret af partnere, der i tilstrækkelig grad afspejler og repræsenterer de involverede interesser.

Jeg ønsker, at den civile dialog bliver en gensidig, tosidet proces. Det betyder, at det ikke kun skal være EU, der henvender sig til borgerne, som så svarer. EU skal også informere borgerne, når deres synspunkter er taget i betragtning, og forklare, hvilke implikationer disse synspunkter har haft. Derfor har vi brug for feedback fra EU til borgerne.

Jeg ønsker, at den civile dialog baseres på principperne om klarhed og gennemsigtighed. Vi skal være styret af klare regler, når vi opfordrer samfundsrepræsentanter til at indgå i dialog med os. Vi skal systematisk offentliggøre en liste over organisationer, der deltager i høringer. Det ville være klogt, hvis EU udpegede en person med ansvar på dette område, dvs. dialog.

Det er ikke nemt at fastlægge regler for dette område. Kommissionen udformede principper for styrkelse af en høringskultur og dialog allerede i 2002, og jeg håber derfor, at den vil være parat til at udforme de relevante principper. Disse vil blive fælles principper for alle institutionerne. Jeg vil også tilføje, at medlemsstaterne skal være forpligtede til at fremme den civile dialog. Jeg har ikke kunnet nævne alle dele af denne betænkning. Jeg ønsker dog, at indholdet sættes på prøve ved førstkommende lejlighed, nemlig under den europæiske valgkampagne i 2009. Jeg ønsker, at vi benytter denne lejlighed og tager et først skridt hen imod kontakt med europæiske borgere, så de bliver opmærksomme på, hvad EU kan tilbyde, og så vi hører fra dem, hvad vi skal kæmpe for her i Parlamentet.

  Androulla Vassiliou, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil Kommissionen takke ordføreren, Genowefa Grabowska, og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for den fremragende betænkning.

Vi er enige i, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle for den europæiske integration. Det er et af nøgleværktøjerne i kommunikationen mellem de europæiske institutioner, samfundet i EU og borgerne i EU. Det hjælper borgerne med at udøve deres ret til at deltage i EU's demokratiske liv.

Kommissionen har en lang og sund tradition for samarbejde med organisationer i civilsamfundet. Dette samarbejde mellem Kommissionen og civilsamfundet er vokset og dækker en lang række områder fra politisk dialog til projektstyring både inden for EU og i vores partnerlande.

Lissabontraktaten vil etablere et mere formelt grundlag for vores nuværende praksis og give nyt incitament til at forbedre dem yderligere. Den vil også åbne døren for en anden mulighed, hvor civilsamfundet kan præsentere dets synspunkter gennem borgerinitiativet.

Involvering af berørte parter i en aktiv dialog kræver, at civilsamfundet har de rigtige instrumenter til at udtrykke dets holdninger og blive hørt. EU's institutioner har også brug for lige så passende instrumenter til at sikre, at budskabet fra civilsamfundet og borgerne fanges ordentligt og registreres i systemet. Kommissionen glæder sig over, at denne betænkning støtter mange af de idéer, som Kommissionen allerede sætter i værk.

Gennem dens mandat har den nuværende Kommission iværksat en række initiativer med henblik på at involvere civilsamfundets organisationer og individuelle borgere i en offentlig debat om EU-spørgsmål. Et af de mere innovative eksempler på denne indsats har været borgerhøringer, forsøg med folkehøring og høringer ansigt til ansigt.

For at forstå menneskers behov og forventninger er Eurobarometer i løbet af de sidste 35 år blevet udviklet til et særdeles værdifuldt værktøj til overvågning af den offentlige mening i Europa. Hverken Kommissionen eller Parlamentet kan dog alene organisere en offentlig debat på tværs af hele Europa. Det er kun muligt, hvis EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen. Det er formålet med den politiske erklæring om "Partnerskab om formidling af EU", som Parlamentet, Rådet og Kommissionen underskrev den 22. oktober 2008.

I den sammenhæng koordinerer Kommissionen og Parlamentet allerede indsatsen med medlemsstaterne via forvaltningspartnerskaber, der omfatter regionale og lokale kampagner om konkrete forhold, som knyttes til handlinger, der gennemføres af lokale myndigheder og ngo'er. 11 nye forvaltningspartnerskaber vil i 2009 gøre denne tilgang endnu mere effektiv.

Kommissionen er enig i, at frugtbar dialog afhænger af aktiv deltagelse fra alle sider: EU-institutionerne, medlemsstaterne og civilsamfundet. Kommissionen håber, at Lissabontraktaten vil træde i kraft og er parat til at iværksætte de nødvendige handlinger for at gennemføre dens bestemmelser og fortsætte med at udvikle den civile dialog.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. – (PL) Hvis EU reelt vil være demokratisk og tæt på borgerne, kræver det tæt samarbejde på lokalt, regionalt og nationalt plan mellem EU's institutioner og medlemsstaterne på den ene side og civilsamfundet på den anden.

Civilsamfundet repræsenterer mange ngo'er og almennyttige organisationer, som borgerne har etableret af egen fri vilje. Det spiller en vigtig rolle i den europæiske integrationsproces, da det viderebringer EU-borgernes holdninger og ønsker til de europæiske institutioner. Det er derfor meget vigtigt, at vi giver borgerne effektive og pålidelige informationer og gør den civile dialog mere populær. Det er især tilfældet med hensyn til fremme og udbredelse af EU's handlinger og intentioner, udvikling af et europæisk netværk for samarbejde og styrkelse af den europæiske identitet i civilsamfundet.

Øget politisk bevidsthed, mere effektiv civil dialog og bredere politisk debat er nødvendig, hvis EU skal opfylde dens politiske mål og hensigter.

Lissabontraktaten styrker borgernes rettigheder over for EU ved at gøre det nemmere for dem og for foreninger, der repræsenterer civilsamfundet, at deltage i det såkaldte "borgernes Europa".

EU's institutioner skal samarbejde tættere for at udvikle den europæiske civile dialog og opmuntre EU's borgere til at engagere sig mere i Europa. Det er vigtigt, at vi fremmer bredere deltagelse af borgerne i de europæiske debatter og drøftelser. Borgerne skal inddrages aktivt i de kommende valg til Parlamentet. Jean Monnet sagde trods alt, at vi ikke skaber en union for lande og regeringer, men for borgerne.

  Zita Gurmai (PSE), skriftlig. – (HU) Medlemskab af en organisation i civilsamfundet giver de europæiske borgere mulighed for at deltage aktivt i det politiske liv. Med henblik på at opfylde EU-mål repræsenterer aktiv involvering af borgere i denne proces og etableringen af konkrete, håndgribelige muligheder for dem til at tage initiativer, give feedback og udtrykke kritik og modholdninger en ægte udfordring. Da der ikke er en enkel, præcis juridisk definition af en organisation i civilsamfundet, kan dette dog volde vanskeligheder.

For at EU's borgere kan anerkende de fordele, som EU tilbyder dem, skal vi fortsætte med at udvide demokratiet, øge gennemsigtigheden og forbedre driften af EU. Det demokratiske underskud opstår oftest, fordi borgerne ikke altid har adgang til de nødvendige informationer. Nogle af dokumenterne vedrørende EU's beslutningsproces er stadig ikke tilgængelige, og vi skal derfor fortsætte processen med at forbedre adgangen til EU's arbejdsdokumenter.

Høringsmekanismerne udgør en integreret del af de europæiske institutioners aktiviteter. Vi skal fastlægge generelle principper og minimumsregler for høring, og vi skal etablere en ramme for høring, der er ensartet og alligevel fleksibel nok til at imødekomme de berørte parters forventninger.

  Jo Leinen (PSE), skriftlig. – (DE) Denne betænkning sender et klart signal om at bringe EU tættere på borgerne og foreslår konkrete tiltag for at opfylde dette mål.

Vi opfordrer alle EU-institutionerne til at gøre dialog med civilsamfundet til en vigtig og generel opgave i deres politiske arbejde.

Borgerne støtter kun EU, hvis de får informationer om politiske projekter og aktiviteter og kan deltage i beslutningsprocessen, f.eks. gennem høringer. Med Irlands afvisning af Lissabontraktaten så vi, hvilke negative konsekvenser bevidst spredning af forkerte oplysninger kan have for den europæiske integration. Det skal vi undgå i fremtiden gennem en proaktiv informations- og dialogpolitik. Dette gælder navnlig for Rådet og for medlemsstaternes regeringer, der bør yde en mere aktiv indsats for at give bedre information om EU.

Det skal være nemmere og mere effektivt at få adgang til dokumenter fra alle EU-institutioner, så alle borgere kan få et indtryk af deres arbejde.

Vores mål er at skabe et stærkt europæisk civilsamfund som en forudsætning for udviklingen af et europæisk offentligt rum. Vi kræver derfor, at der endelig etableres de nødvendige rammebetingelser, dvs. et charter for europæiske foreninger, og den nødvendige grundlæggende infrastruktur for aktive borgere på europæisk plan.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN), skriftlig. – (PL) Betænkningen fra Genowefa Grabowska om perspektiver for udvikling af den civile dialog under Lissabontraktaten er et eksempel på spild af tid og ressourcer. Der rejses derfor et grundlæggende spørgsmål. Hvad drejer denne forhandling sig egentlig om? Lissabontraktaten er jo død. Irland forkastede den i en folkeafstemning. Det betyder, at dette dokument ikke har nogen retsvirkning. At bygge noget på den er som at bygge på sand uden fundament. At bygge på en traktat, der ikke findes, fordi den blev forkastet, er en krænkelse af demokratiet og af de frie nationers lige rettigheder. Det får mig til at tænke på definitionen af demokrati. Som jeg forstår det, er demokrati det frie valg, ikke noget, som er pålagt, og som tilsidesætter folkets vilje. Det er folket, der er suveræne i et demokrati, ikke en særlig interessegruppe. Det allerhøjeste udtryk for folkets vilje er en folkeafstemning, ikke en beslutning, der træffes af den regerende klike i strid med folkets vilje. Er det så vanskeligt at forstå?

  Dushana Zdravkova (PPE-DE), skriftlig. – (BG) Jeg vil gerne lykønske Genowefa Grabowska for hendes fine betænkning, som helt sikkert vil bidrage til at forbedre og udvikle den civile dialog. Der kan siges meget om udviklingen af dialogen mellem EU's borgere og EU's institutioner. Som formand for en borgersammenslutning i Bulgarien er jeg overbevist om, at dette er et af de vigtigste elementer for Europas fremtidige udvikling, der omgående skal reformeres og forbedres.

Jeg mener, at denne betænkning vil sætte Parlamentet i stand til at komme med de nødvendige retningslinjer og henstillinger til de øvrige institutioner, men også til de civile organisationer, fordi vi uden deres samarbejde og deltagelse ikke vil kunne opnå det mål, vi har fastlagt for os selv.

Der foreslås i betænkningen en lige dialog under hensyntagen til forskellene mellem og uafhængigheden af de mange foreninger. Det vil fremme den civile deltagelse i den politiske proces med henblik på at overvinde de alvorlige udfordringer, vi står overfor både nationalt og på europæisk plan. Derfor er det afgørende, at vi finder en differentieret tilgang for at opnå resultater på lokalt niveau som følge af forskellene i udviklingsniveau både i de forskellige lande og i de forskellige sektorer.

Jeg satser på, at de andre institutioner og medlemsstaterne tager vores henstillinger i betragtning så hurtigt som muligt, selvom Lissabontraktaten ikke træder i kraft i nærmeste fremtid.