Forhandlinger

Tirsdag den 13. januar 2009 - Strasbourg

17. Farlige stoffer og præparater (dichlormethan) (forhandlinger)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Carl Schlyter for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (dichlormethan) (KOM(2008)0080 – C6-0068/2008 – 2008/0033(COD)) (A6-0341/2008).

  Carl Schlyter, ordfører. – (SV) Fru formand! Jeg ville faktisk ønske, at det franske formandskab var til stede her i aften, da jeg må sige, at vi havde et usædvanlig godt samarbejde. Uden formandskabets engagement og vilje til at finde nye veje var vi aldrig nået frem til en aftale. Der var altid et blokerende mindretal vedrørende et eller andet emne i løbet af processen. Det er derfor takket være det rigtig gode samarbejde med det franske formandskab, at lovgivningen nu kan gennemføres, og det er en rigtig god ting.

Det vi drøfter her er dichlormethan (DCM), en farvefjerner. Det er også et industrielt kemikalie, der i ren form faktisk anvendes meget i lægemiddelindustrien. Under den industrielle anvendelse er det dog muligt at beskytte arbejdstagere og miljøet, når dette kemiske stof bruges. Det er fortrinsvis, når det sælges til forbrugerne, at der er problemer. DCM er et giftigt kemisk stof, som er kræftfremkaldende, har en narkotisk virkning og medfører skadelige virkninger på helbredet. Det er nemt at blive påvirket af det. Når man kan lugte DCM, har man allerede overskredet sikkerhedsgrænsen med en faktor tre, hvilket gør det yderst vanskeligt at beskytte sig selv mod stoffet. Ordentligt beskyttelsesudstyr består af meget højt specificerede handsker, der skal skiftes hver tredje time. Man skal have udstyr, der normalt koster omkring 2.700 EUR og omfatter et åndedrætsværn med uafhængig lufttilførsel.

Den omstændighed, at dette kemiske stof anvendes i dag, hænger nøje sammen med den omstændighed, at det anvendes ulovligt. Dette betød, at det også var vigtigt at begrænse og forbyde erhvervsmæssig brug. Det er ofte selvstændige og virksomheder med blot nogle få ansatte, der fjerner graffiti eller maling. Beskyttelsesudstyret efterlades meget ofte derhjemme eller findes slet ikke. Et forbud mod dette kemiske stof er derfor i meget høj grad et spørgsmål om beskyttelse af arbejdstagerne. Vi ved, at i de lande, hvor DCM anvendes – dvs. i øjeblikket 24 af de 27 medlemsstater – anvendes det næsten aldrig korrekt i henhold til national eller europæisk lovgivning. Jeg tror, det er nok at citere sammenslutningen af kemiske industrier i Tyskland, som skriver, at selv om der er god udluftning, selv om maling fjernes på begrænsede områder, selv om malingrester fjernes og indsamles, og selv om bøtterne med DCM lukkes straks, overskrides grænsen for eksponering fortsat regelmæssigt. Derfor er det nødvendigt med åndedrætsværn med uafhængig lufttilførsel.

Jeg mener, at det er meget positivt, at Kommissionen har fremsat et forslag, og at vi nu er nået frem til et kompromis, der i praksis også vil forbyde erhvervsmæssig brug, idet landene har mulighed for at opnå nationale dispensationer. De lande, der opnår sådanne dispensationer, skal dog garantere, at dem, der arbejder med dette kemiske stof, har egnet beskyttelsesudstyr, passende uddannelse og kendskab til alternativerne, og de skal kunne berettige, hvorfor de er ude af stand til at gøre brug af disse alternativer. Der findes faktisk brugbare alternativer på alle de områder, hvor dichlormethan i øjeblikket anvendes. Vi taler om de 5 %, der anvendes på en farlig måde, dvs. til fjerning af maling. De øvrige 95 % af den anvendte DCM anvendes i industrien. Det er en god ting, at vi strammer op på beskyttelsen af arbejdstagerne og også af miljøet på dette område.

I det store hele er jeg meget tilfreds med aftalen. Den vil forbedre muligheden for at fjerne maling sikkert uden at blive udsat for farlige, kræftfremkaldende kemiske stoffer. Mine kolleger her i Parlamentet har bidraget til at gøre denne aftale mulig så hurtigt, og jeg takker jer alle for dette og for, at alle skyggeordførerne og jeg selv kunne nå frem til en aftale med Rådet. Dette lover godt. Dette var rent faktisk den sidste chance, inden REACH gennemføres, for at forbyde kemiske stoffer på den gammeldags måde. Det var derfor en form for stor finale for den gamle kemikaliepolitik, og det var helt sikkert en god finale, at vi så effektivt kunne nå frem til en aftale.

Med hensyn til DCM er der dem, der hævder, at alternativerne muligvis er mindst lige så farlige, hvis ikke farligere, men Kommissionens og andres vurderinger har klart vist, at alternativerne er væsentligt mindre farlige. Vi skaber nu et marked for alternativerne. Virkeligheden er, at de virksomheder, der i øjeblikket knurrer, i mange tilfælde også fremstiller alternativerne, mens der også er små virksomheder, som fremstiller alternativer. Det er en god ting, at de nu vil få muligheden for at udnytte deres konkurrencemæssige fordel, som består i bedre miljøbeskyttelse i det indre marked. Vi går imod et sikrere fremtid, og jeg vil gerne takke alle, som har været involveret i denne proces.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren, hr. Schlyter, for hans store arbejde med dette forslag. Vi er nu nået frem til et godt kompromis med Rådet, som kan accepteres efter førstebehandlingen.

Der er her tale om at begrænse markedsføringen af dichlormethan og brugen heraf i farvefjernere for at nedbringe de risici, der er blevet påvist i adskillige store undersøgelser udført på vegne af Kommissionen. Der er ingen tvivl om, at dichlormethan er farligt for menneskets sundhed, da det er meget flygtigt. Denne flygtighed bevirker, at der dannes højt koncentrerede dampe i den omgivende luft, som nemt kan indåndes af dem, der bruger farvefjernerne, og som har en direkte toksisk virkning på centralnervesystemet.

Under dårlige arbejds- eller brugsforhold har dette ført til eller bidraget til dødsulykker i adskillige medlemsstater. Størstedelen af ulykkerne og dødsfaldene er indtruffet i det kommercielle og erhvervsmæssige miljø, særlig som følge af utilstrækkelig ventilation og manglende brug af personlige værnemidler. Nogle forbrugere har dog også været involveret i ulykker, selv om antallet af indberettede ulykker her er meget mindre.

Formålet med Kommissionens forslag er så vidt muligt og så vidt, det er teknisk gennemførligt, at nedbringe risiciene i tilknytning til brugen af dette farlige kemiske stof. I den version, som Parlametet og Rådet har ændret, forbydes salget af farvefjernere indeholdende dichlormethan til private fuldstændigt. Der bør også være forbud mod, at private bruger dette stof, fordi de generelt ikke har de nødvendige personlige værnemidler og ikke kan uddannes eller overvåges for at sikre, at de bruger stoffet på en sikker måde.

Markedsføring af dichlormethan til erhvervsmæssig brug vil blive underlagt et generelt forbud. Da nogle medlemsstater mener, at det er vigtigt, at en erhvervsmæssig brug fortsat er tilladt, vil disse medlemsstater få mulighed for at tillade brugen heraf på særligt strenge betingelser. Disse medlemsstater skal indføre specifikke regler og bestemmelser for godkendelse af fagfolk, der passer ind i deres nationale ordninger. Fagfolk vil kun få tilladelse, når de har fuldført et uddannelseskursus. Uddannelseskurset skal bl.a. formidle information om de risici, der er forbundet med dichlormethan, og eksistensen af alternative stoffer. Arbejdsgivere og selvstændige skal helst udskifte dichlormethan med andre stoffer eller procedurer, idet der tages hensyn til den relevante lovgivning om sikkerhed på arbejdspladsen.

Brugen af farvefjernere indeholdende dichlormethan vil fortsat være tilladt i kommercielle lokaler, hvis der er truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at holde eksponeringen af dem, der arbejder der, på et minimum. Det er f.eks. vigtigt at sikre, at der er passende ventilation, for så vidt muligt at holde sig inden for grænseværdierne for arbejdspladsen. Der skal ligeledes gennemføres foranstaltninger for at minimere fordampning fra beholdere med farvefjerner. Der skal endvidere bæres beskyttende åndedrætsværn, når grænseværdierne på arbejdspladsen overskrides.

Hr. Schlyter anbefaler, at De støtter den kompromistekst, der er forhandlet med Rådet. Jeg mener også, at dette kompromis repræsenterer en god balance. Jeg kan derfor give min fulde støtte til kompromiset på Kommissionens vegne.

  Erna Hennicot-Schoepges, for PPE-DE-Gruppen. – (FR) Fru formand! Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren og gentage, at vi har arbejdet rigtig godt sammen om at nå frem til dette kompromis, som har støtte fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater. Det skal understreges, at der er tale om et yderst giftigt stof, og at der findes brugbare og sikre alternative løsninger. Vi kan ikke benægte de farer, der, som hr. Verheugen beskrev, er forbundet med brugen af dichlormethan, navnlig hvis forholdene ikke garanterer brugerens sikkerhed. Dichlormethan anvendes ofte af privatpersoner, der udfører arbejde i deres eget hjem. De synes, at det er et fremragende og effektivt produkt, men de er ikke klar over, at de risikerer at besvime meget hurtigt, hvis de bruger det i et lukket rum, og at der endog er risiko for at dø, hvis man ikke træffer de nødvendige foranstaltninger.

I modsætning til det totale forbud, som ordføreren først foreslog, giver det kompromis, vi er nået frem til, medlemsstaterne mulighed for at indføre en udtagelse for erhvervsmæssig og industriel brug, men på klart definerede betingelser. Dette er et gyldigt kompromis, og det er vigtigt at erkende, at dichlormethan er ansvarligt for mange ulykker. Jeg beklager endvidere, at vi er i besiddelse af meget få oplysninger om de arbejdsulykker, der er indtruffet. Jeg vil også gerne påpege, at der blev gennemført en konsekvensvurdering, inden Kommissionen påbegyndte sit arbejde, og at resultaterne af denne har været med til at forme teksten. Vi må dog sikre os, at der findes meget specifikke oplysninger for de personer, som stadig måtte være fristet til at anvende dette produkt, selv om det nu er medlemsstaterne, der har ansvaret for fastsættelse af klare regler og for håndhævelse af det generelle forbud mod markedsføring af dette produkt, der er sundhedsskadeligt.

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, Carl Schlyter, og skyggeordførerne med det meget grundige og professionelle arbejde, de har udført. Det er en sjælden fornøjelse for mig i disse dage at kunne deltage i forhandlinger på grundlag af udvalgsarbejde, særlig på denne tid af dagen, eller skulle jeg sige på denne tid af natten.

Jeg har ikke været så heldig at deltage i forhandlingerne i udvalg bortset fra ved en enkelt lejlighed, hvor jeg gerne ville sikre mig, at mine kolleger forstod, hvor vigtigt det var at stemme for ordførerens forslag. Men dette er et vigtigt spørgsmål, et spørgsmål om liv og død faktisk, og for mig er det dobbelt vigtigt, fordi jeg har en særlig interesse i spørgsmålet i min valgkreds.

Dichlormethaner er, som vi har hørt, stoffer med en enestående farlig profil. De er så flygtige, at indånding, selv en tilfældig lugt af dem, ligger over de anerkendte grænser. De er kræftfremkaldende og forårsager nervepåvirkninger med nervebeskadigelse til følge. Under normale temperaturer forårsager brugen af dem, at de fordamper til farlige koncentrationer. For at arbejde sikkert med dichlormethaner skal man have en lufttæt dragt, som koster omkring 2.000 EUR, og for at beskytte huden, skal man bruge handsker, som koster 25-30 EUR, og som skal udskiftes hver anden eller hver tredje time.

Det er der naturligvis ingen, der gør, selv om de ved, hvor farligt stoffet er. Der findes ikke nogen effektiv måde at sikre en sikker brug af dichlormethan på for offentligheden. Og fordi de er så giftige, ønskede ordføreren og udvalget at forbyde dem, selv erhvervsmæssig brug af dem, for at forhindre dødsfald. I de seneste otte år har Kommisisonen registreret omkring 18 dødsfald som følge af brugen af disse stoffer, og omkring 56 skader uden dødelig udgang. Jeg er sikker på, at der i virkeligheden har været flere. Men der har været en industriel lobby, som har udgjort et blokerende mindretal i Rådet, og derfor har ordføreren og udvalget modstræbende accepteret at give medlemsstaterne mulighed for at indføre en dispensation til erhvervsmæssig brug af stoffet.

Vi har dog opnået en streng beskyttelse af arbejdstagere, der gør brug af dem til erhvervsmæssige formål, men også en forpligtelse fra medlemsstaternes side til at føre kontrol og tilsyn. Der findes allrede et fuldstændigt forbud mod disse produkter i Sverige, Danmark og Tyskland, og jeg håber, at ingen medlemsstater vil bede om en sådan dispensation. Industriel anvendelse er et helt andet spørgsmål. Disse produkter kan anvendes sikkert i industrien under de rette forhold.

Nogle medlemsstater har hævdet, at de bør tillades i forbindelse med beskyttelse af kulturarven til fjernelse af maling fra gamle monumenter uden at beskadige dem. Men eksperterne mener ikke, at dette er en god idé, og derfor vil min gruppe ikke støtte eventuelle ændringsforslag herom.

Jeg har nævnt, at jeg har en interesse i dette spørgsmål i tilknytning til min valgkreds. Jeg har korresponderet med kommissær Verheugen om dette spørgsmål i syv år nu. Hvorfor? Fordi der i min valgkreds findes en virksomhed kaldet Eco Solutions, som har udviklet et fuldstændig sikkert alternativ til dichlormethan. Det er et vandbaseret alternativ. Det har samme virkning, selv om processen tager lidt længere tid. Jeg er ked af at måtte sige det, men den eneste medlemsstat, der kæmpede hårdt for at bevare anvendelsen af dichlormethan, var Det Forenede Kongerige, som også producerer mange sådanne stoffer i industrielle mængder.

Det tog mig fire års arbejde med kommissær Verheugen at få Kommissionens ekspertudvalg til blot at se på dette mere sikre vandbaserede alternativ, og det har taget tre år at få dette vandbaserede alternativ anerkendt som en effektiv og brugbar teknologi. Men jeg er glad for at kunne fortælle, at som alle gode historier har også denne en happy ending. Dichlormethaner vil blive fjernet fra markedet til anden brug end industriel brug. Indbyggerne i min valgkreds vil blive rigere med deres nye teknologi og alle vil leve lykkeligt til deres dages ende takket være Carl Schlyters og hans kollegers fremragende arbejde i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Fru formand! Dichlormethan eller DCM er et farligt kemisk stof, der kan forårsage kræft, øjenskader og akut skade på organer som hjerte, lever og nyrer. DCM anvendes i fremstillingen af lægemidler og som bl.a. farvefjerner og affedter. Nogle medlemsstater som f.eks. Sverige, Danmark og Østrig har allerede indført et forbud mod DCM.

Det er en stor ting, at DCM nu er kommet på dagsordenen. Det er endnu bedre, at denne aftale vil betyde et fuldstændigt forbud mod DCM, når det gælder almindelige forbrugere. Derfor kan jeg kun give vores ordfører, hr. Schlyter, stor ros. Godt gået, Carl!

Desværre vil arbejdstagere inden for lægemiddelindustrien og dem, der arbejder med rengøring af mure og facader, fortsat være udsat for risikoen i forbindelse med dichlormethan. Denne aftale vil desværre ikke medføre et fuldstændigt forbud mod erhvervsmæssig brug af DCM. Dette er en alvorlig mangel, og en mangel, som jeg tilskriver Kommissionen hele ansvaret for. Denne undtagelse er dog blevet begrænset så meget, at forhåbentlig kun nogle få medlemsstater vil ønske at anvende DCM, og de skal garantere, at deres arbejdstagere ikke udsættes for fare. Bevisbyrden påhviler således de lande, der ønsker en begrænset anvendelse af DCM, og de skal bevise, at stoffet vil blive anvendt på den sikrest mulige måde, og at beskyttelsen af arbejdstagerne garanteres. I sidste ende er det helt acceptabelt.

Det er i det store hele en god aftale. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at lade sig inspirere af denne beslutning. Jo, vi kan! Lad os gå endnu længere. Jeg beder indtrængende Kommissionen fortælle os, at der i fremtiden vil blive vedtaget flere forbud mod farlige stoffer som f.eks. kræftfremkaldende azofarvestoffer, bisphenol A og flammehæmmeren deca-BDE Hvis EU ikke kan gøre dette, hvorfor kan De så ikke tillade de enkelte medlemsstater at gå videre og indføre deres egne forbud? Kommissionen går endda så vidt, at den tvinger medlemsstaterne til at fjerne restriktioner, som de nogle gange allerede har. Mit eget land, Sverige, blev f.eks. tvunget til at tillade azofarvestoffer efter tiltrædelsen af EU i 1995. Efter trusler fra Kommissionen om indbringelse for EF-Domstolen, er Sverige nu begyndt at tillade deca-BDE. Dette er uacceptabelt, og mere end noget andet er det ikke miljøvenligt. Det er ikke sådan, man gennemfører en progressiv miljølovgivning. Kommissionen og kommissær Verheugen bedes overbevise mig om noget andet! Bevis at miljøhensyn vejere tungere end markedets krav i andre tilfælde end blot dette ene.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Fru formand! Dichlormethan, der findes på markedet og er godkendt til almindelig brug i form af forskellige kommercielle produkter, anvendes også i vid udstrækning i den kemiske industri samt inden for tekstilindustrien og lægemiddelindustrien. Dichlormethan optages let i menneskekroppen, det er yderst giftigt og kræftfremkaldende, og det er ansvarligt for mange tilfælde af forgiftninger, herunder dødsfald. I Polen alene anslås antallet af mennesker, der udsættes for dette kemiske stof på arbejdspladsen, til adskillige tusinde. Mens den industrielle brug af dette kemiske stof kan kontrolleres effektivt, er de enkelte forbrugeres eller endog erhvervsvirksomheders anvendelse af dichlormethan uundgåeligt forbundet med risiko for menneskets helbred og liv, ikke blot fordi, der ikke kan gennemføres en ordentlig kontrol, men også på grund af de høje omkostninger, der er forbundet med at indføre beskyttelsesforanstaltninger.

Alle advarsler og foranstaltninger med henblik på at regulere brugen af dichlormethan har vist sig at være ineffektive i lyset af dette kemiske stofs store giftighed og flygtighed, og det er grunden til, at det er nødvendigt at fjerne dichlormethan fuldstændigt fra omfattende brug blandt almindelige forbrugere. Økonomiske faktorer bør ikke bruges som en begrundelse for at bevare denne gift i almindelig brug. Vi må også undgå, at de interesser, som industrier, der fremstiller produkter indeholdende DCM, har, bruges som et argument for at støtte en begrænset brug af dichlormethan blandt almindelige forbrugere. Hvad angår den almindelige brug af dette stof overskygger omkostningerne for samfundet langt de eventuelle materielle fordele.

  John Bowis (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg er enig i den allersidste sætning, som kommissæren udtalte, nemlig at vi kan hilse dette kompromis velkommen, og på det grundlag vil jeg lykønske ordføreren og skyggeordførerne for deres arbejde med at nå frem hertil.

Det har været svært at nå hertil. Kommissionen fremlagde oprindeligt et forslag om et forbud mod dette stof til privat brug – ikke erhvervsmæssig brug – og ordføreren fremsatte disse forslag for at udvide forbuddet til at omfatte erhvervsmæssig brug. Og så lyttede vi til vidnesbyrd fra vores vælgere, som Graham Watson har gjort. Han har talt om industrielle lobbyer. Han har også nævnt en industriel lobby i hans valgkreds, som med held overbeviste ham om alternativet. Vi ved, at 90 % af farvefjernerne bruger DCM, så vi måtte finde en balance.

Ingen af os ønsker at gå over stregen i vores beskrivelser af farerne. Nogle gange, når jeg har lyttet til talerne her i aften fortælle om farerne ved dette stof, har jeg undret mig over, hvorfor vi kan acceptere, at industriarbejdere udsættes for det, mens erhvervsmæssig brug af stoffet i overensstemmelse med reglerne og under streng vejledning, ikke tillades. Og al den beklædning, som Graham Watson vil uddele til folk i fremtiden – disse hvide dragter, eller hvad de er, et parlamentsgode i rumalderen – vil komme.

Jeg mener, at dette stof blandt mange andre indebærer en stor risiko. Det er potentielt skadeligt. Der er beviser for, at der er sket ulykker, hvor folk er kommet til skade. Det er sandsynligvis rigtigt, at vi træffer strengere foranstaltninger, end der tidligere er blevet truffet. Derfor accepterer jeg det kompromis, man er nået frem til, og hilser det varmt velkommen. Det lader en dør stå åben for medlemsstater, der ønsker og mener at det er rigtigt fortsat at tillade erhvervsmæssig brug og kun erhvervsmæssig brug inden for de stramme regler, der er fastsat, parallelt med den industrielle brug.

Men hr. kommissær, De har en forpligtelse til at gå hjem og forske i alternativerne. Se på de alternativer, der findes. NMP har været tilgængeligt i 11 år, men først nu har man fundet ud af, at det har en reproduktionstoksisk virkning. Der er brændbare opløsningsmidler, der kan give anledning til limsnifningsproblemer. Der er date-rape stoffer, der anses for at være sikre alternativer. Der er DBE, som vi ikke ved meget om. Og der er mere basale blæselamper og sandblæsningsmetoder, som kan bruges, selv om det medfører støv og andre problemer. Så lad os gå tilbage og grundigt undersøge alternativerne, så vi virkelig kan sikre os, at vi giver vores vælgere et mere sikkert alternativ. Hvis vi finder ud af, at nogle af alternativerne ikke er mindre farlige, er jeg sikker på, at kommissæren eller hans efterfølgere vil komme tilbage og bede os fremsætte et forslag – og hvis de ikke gør, er jeg sikker på, at Carl Schlyter vil.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Dichlormethan har narkotiske virkninger, der forårsager skader på centralnervesystemet, tab af bevidsthed og kardiotoksiske virkninger. Hvis det anvendes forkert, er der en direkte risiko for dødsfald, og denne faktor har betydning for terrorismen. Jeg støtter derfor et forbud mod almindelige forbrugeres brug og stramme begrænsninger af den erhvervsmæssige brug. Da der findes alternative og muligvis mindre giftige blegemidler, er det efter min mening unødvendigt at tillade dispensationer. Det forslag, vi skal stemme om i morgen, vil imidlertid give medlemsstaterne mulighed for at ansøge Kommissionen om dispensation i behørigt begrundede tilfælde, skønt dog på meget strenge betingelser. Jeg vil gerne vide, hvordan Kommissionen eller andre vil vurdere gyldigheden af ansøgninger om dispensation, og hvordan de vil overvåge overholdelsen af restriktionerne.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne starte med at sige et par ord til hr. Watson. De har spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af dette forslag. Da de fortalte mig personligt om det problem, De havde haft i adskillige år med Kommissionen, opdagede jeg, at der fandtes alternativer til dette stof, og jeg er sikker på, at De er enig med mig i, at fra det tidspunkt er tingene gået meget hurtigt. Jeg gav personligt mit generaldirektorat besked på at fremlægge forslaget, fordi det stod klart for mig som følge af mine udveklinger med Dem, at der fandtes alternativer. Jeg har ved en anden lejlighed her i Parlamentet fastslået, og jeg vil især bede hr. Holm om at lytte til dette, at selv om jeg er kommissær med ansvar for erhvervslivet, så mener jeg ikke, at et industriprodukt, der er farligt, skal forblive på markedet udelukkende for, at der kan tjenes penge på det. Jeg mener, at når der findes et alternativ, som kan erstatte et farligt industriprodukt, så skal det erstattes. Dette er det princip, jeg gik ind for, da vi drøftede og vedtog REACH her i Parlamentet. Alle de stoffer, De nævnte, hr. Holm, er omfattet af REACH.

Dichlormethan ville normalt også have været omfattet af REACH, men da sundhedsrisiciene er så indlysende, og da der har været så mange sager, har vi prioriteret dette stof. Det er muligt, at vi bliver nødt til at reagere på samme måde i forbindelse med andre stoffer, hvis sundhedsrisiciene er lige så indlysende, og hvis vi ikke kan vente, indtil den meget omfattende og krævende REACH-procedure er afsluttet.

Jeg vil også gerne gøre det helt klart, hr. Holm, at jeg ville af stemt for et mere vidtrækkende kompromis. Hvis Parlamentet kunne have nået til enighed med Rådet om et forbud mod erhvervsmæssig brug af dichlormethan, ville jeg have stemt for det her i aften. Giv ikke Kommissionen skylden for, at adskillige medlemsstater af årsager, jeg ikke er bekendt med, ikke ønskede at tage forslaget videre. Det er grunden til, at Kommissionen fremlagde sit forslag, som den gjorde, da vi ønskede et forslag, der havde en chance for at blive accepteret, og dette er nu sket.

Min sidste bemærkning vedrører hr. Bowis' kommentarer om alternativernes toksiske virkninger. Med kemiske stoffer er det altid et spørgsmål om at afveje risiciene. Vores grundige og omfattende undersøgelser har vist, at ingen af de alternative stoffer, der i øjeblikket er i handlen, har de samme egenskaber som dichlormethan og er så farlige, med andre ord har en direkte toksisk virkning på centralnervesystemet. Dette optræder kun med dichlormethan og ikke med andre stoffer.

Vi er bekendt med meget få ulykker, der involverer de alternative stoffer. Dette gælder også i lande, hvor brugen af dichlormethan allerede er forbudt, som f.eks. Danmark, Østrig og Sverige. Skulle situationen ændre sig, vil Kommissionen naturligvis undersøge og om nødvendigt foreslå foranstaltninger for andre stoffer.

Endelig vil jeg gerne fremsætte en bemærkning til hr. Holms kommentarer, som jeg et kort øjeblik glemte, vedrørende spørgsmålet, om Kommissionen vil tvinge medlemsstater til at opgive progressive miljø- eller sundhedsbestemmelser, fordi de er i strid med reglerne for det indre marked. Kommissionen vil ikke gøre dette. Det bestemmes udtrykkeligt i den aktuelle lovgivning, at medlemsstaterne har ret til at gennemføre nationale bestemmelser, der er strengere end dem, der gælder for det indre marked, hvis de mener, at det er nødvendigt af sundheds- eller miljømæssige årsager.

Da jeg er ansvarlig for overvågning af indberetningen af disse strengere bestemmelser, kan jeg sige, at Kommissionen handler på grundlag af et klart og utvetydigt princip på dette område. Vi tager medlemsstaternes sundhedsrelaterede og miljømæssige argumenter alvorligt. Hvis de gennemfører strengere bestemmelser af disse årsager, tvinger vi dem ikke til at ophæve deres miljø- eller sundhedsbestemmelser. Hvis De er i besiddelse af oplysninger fra de senere år, som kan bakke Deres anklage op, vil jeg gerne finde frem til de nærmere detaljer, så jeg kan tilbagevise Deres påstand. Den sag, De nævner, ligger helt tilbage i 1995, hvilket betyder, at jeg ikke havde noget med den at gøre.

  Carl Schlyter, ordfører. – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne vende tilbage til det, hr. Watson sagde. Han har også spillet en rolle. Selv om De ikke er medlem af vores udvalg, har De alligevel haft indflydelse på udvalget og har hjulpet os til at nå frem til et kompromis. Naturligvis har det personale, der har hjulpet mig til at nå frem til denne aftale, også spillet en vigtig rolle.

Jeg kan kun gentage det, kommissær Verheugen sagde. Kommissionen har i løbet af hele processen klart tilkendegivet, i hvert fald over for mig, at hvis Rådet og Parlamentet var nået frem til et mere vidtrækkende kompromis omfattende et totalt forbud, så ville Kommissionen have accepteret det. Der har været helt klare linjer mellem Kommissionen og mig omkring dette spørgsmål.

Jeg vil gerne demonstrere dette kemiske stof for jer alle. Hvis jeg åbnede en enkelt bøtte med et kilo lige her og spredte det ud over bænkene og overmalede dem, ville vi rent faktisk overskride sikkerhedsgrænsen i dette meget store rum. Så giftigt er dette bestemte kemiske stof.

Jeg kan kun afslutte disse forhandlinger med at appellere til Kommissionen om at sikre, at de medlemsstater, der ansøger om dispensation af erhvervsmæssig brug, får frataget denne dispensation, hvis disse nye, strammere regler regelmæssigt overtrædes. Vi ved, alle ved, og alle undersøgelser viser, at hvis dichlormethan anvendes korrekt på en sådan måde, at arbejdstagernes sundhed beskyttes, er dette stof både uøkonomisk og uøkologisk. Hvis DCM får lov at følge de almindelige markedsvilkår, dvs. hvis lovgivningen overholdes, vil dets egen manglende konkurrencedygtighed meget hurtigt betyde, at DCM vil blive opgivet fuldstændigt og blive erstattet af alternativer. Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre Kommissionen til at sikre, at reglerne overholdes. Sker det, vil DCM udfase sig selv tilstrækkelig hurtigt.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Gyula Hegyi (PSE), skriftlig. – (HU) Med den beslutning, der er truffet i dag, begrænser Europa-Parlamentet brugen af farvefjerneren dichlormethan væsentligt. Som skyggeordfører for den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet hilser jeg denne beslutning, som jeg har lagt meget arbejde i, velkommen. I de senere år har der været mange dødsfald som følge af brugen af dichlormethan. Dette yderst flygtige stof skader nervesystemet, og derfor er det også kræftfremkaldende. Ofrene var primært individuelle brugere, gør det selv folk og boligdekoratører, da der findes visse sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med industriel brug. De koncentrationer, der blev målt i nogle europæiske industrivirksomheder, var så høje, at de i tilfælde af længerevarende eksponering ville forårsage kræft hos 10 % af arbejdstagerne.

Ifølge kompromisteksten, der nu er blevet vedtaget, kan dichlormethan fremover kun anvendes i farvefjernere til erhvervsmæssig brug og under strenge sikkerhedsbestemmelser. Forbrugere og fagfolk må fjerne uønsket maling ved hjælp af de mange lige så effektive, men ikkeskadelige alternative kemiske stoffer eller f.eks. ved hjælp af pyrolytisk/termal fjernelse.

Det vigtigste er, at dette kræftfremkaldende stof ikke må anvendes i lukkede offentlige områder som f.eks. indkøbscentre eller underføringer, da de dampe, der dannes af flygtige stoffer er tungere end luft, og målinger har vist, at de synker nedad og derfor bringer især børn i fare. Vores gruppe tog i forbindelse med beslutningstagningen hensyn til de berørte fagforeningers holdning, da vores vigtigste mål i forbindelse med industriel brug er arbejdstagernes sundhed.

  Bogusław Rogalski (UEN), skriftlig. – (PL) Som bekendt er mange farlige kemiske produkter tilladt til almindelig brug på trods de farlige stoffer, de indeholder. Et af disse stoffer er dichlormethan (DCM), der generelt anvendes til fremstilling af lægemidler, opløsningsmidler og andre produkter.

Det er et stof, som er særlig skadeligt for menneskets sundhed, da det er klassificeret som kræftfremkaldende. Det beskadiger nervesystemet og forårsager alvorlige skader på indre organer, som kan føre direkte til dødsfald.

Da børn har en højere respirationshastighed, er de mere udsat for dichlormethanforgiftning, og det samme er mennesker med hjerte-karsygdomme. Det er også alarmerende, at der har været dødsfald i tilknytning til dichlormethanforgiftning.

Det, at vi ved, at der findes produkter på markedet, som vil kunne udgøre et alternativ til produkter indeholdende dichlormethan, og den omstændighed, at nogle medlemsstater har forbudt brugen af dette stof ved at indføre et totalt forbud mod brugen af det, forekommer vigtigt.

Et yderligere argument for forbud mod DCM bør være den omstændighed, at eksperterne har påpeget, at vi ikke kan sikre, at forbrugerne anvender DCM på en sikker måde.

Kommissionens forslag om at indføre uddannelse i brugen af produkter indeholdende DCM til erhvervsmæssig brug vil koste omkring 1,9 mia. EUR det første år.

At tage DCM ud af almindelig cirkulation forekommer derfor at være den mest fornuftige og ansvarlige løsning.