Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0107(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0423/2008

Indgivne tekster :

A6-0423/2008

Forhandlinger :

PV 13/01/2009 - 18
CRE 13/01/2009 - 18

Afstemninger :

PV 14/01/2009 - 4.4
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0018

Forhandlinger
Tirsdag den 13. januar 2009 - Strasbourg EUT-udgave

18. Bemyndigelse til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188) (forhandlinger)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ilda Figueiredo for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188) (KOM(2008)0320 – C6 0218/2008 – 2008/0107(CNS)) (A6-0423/2008).

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo, ordfører. – (PT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med denne betænkning ønsker vi at vedtage forslag til Rådets afgørelse om Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der fastsætter internationale minimumsstandarder, som skal overholdes, og bedre forhold rundt omkring på jorden. På denne måde vil vi rette op på den ringe ratificering af mange konventioner om arbejdsforhold inden for søfart.

Denne konvention, der blev vedtaget i juni 2007 af den 96. internationale arbejdskonference, har til formål at fastsætte internationale minimumsstandarder for arbejde inden for fiskerisektoren og fremme anstændige leve- og arbejdsforhold for fiskere. Den behandler så vigtige spørgsmål som sundhed og sikkerhed på arbejdet, bemanding og hviletid, besætningsliste, hjemrejse i tilfælde af problemer, ansættelse, forhyring og social sikring.

Sektoren har ventet længe på vedtagelse af denne ILO-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, fordi den mener, at den er et fremskridt med hensyn til indførelse af mere anstændige arbejdsforhold i denne strategisk vigtige sektor, hvor omkring 30 mio. mænd og kvinder arbejder på verdensplan.

I 2003 indledte Det Internationale Arbejdsbureau og de tre ILO-parter udarbejdelsen af ajourførte og omfattende internationale arbejdsstandarder for fiskerisektoren, der skulle give fiskere over hele kloden passende beskyttelse på baggrund af sektorens særlige karakteristika og de særlige leve- og arbejdsforhold. Når man tager i betragtning, at det er en sektor med mange dødsulykker, som grov udnyttelse og manglende beskyttelse bidrager til, kræver den en særlig beskyttelse.

Konventionen gennemgår endvidere andre eksisterende konventioner om sektoren, særlig lavalder, lægeundersøgelse af fiskere, fiskeres forhyringskontrakt og skibsmandskabets opholdsrum om bord. Den ledsages af henstilling nr. 199. Det skal nævnes, at denne konvention blev nødvendig efter vedtagelsen af ILO's konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder i februar 2006, som udelukkede fiskerisektoren fra sit anvendelsesområde.

Derfor opfordrer vi til, at der udfoldes alle tænkelige bestræbelser på at sikre, at de enkelte medlemsstater hurtigt ratificerer konventionen, helst inden 2012, da den vil træde i kraft, når den er blevet ratificeret af 10 af de 180 lande, der er medlem af ILO, hvoraf otte skal være kyststater. Det er dog lige så vigtigt, at bestemmelserne heri anvendes på steder, hvor de endnu ikke er trådt i kraft.

Til slut vil jeg gerne takke alle dem, der har bidraget til udarbejdelsen af denne betænkning, herunder min kollega Willy Meyer, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. Jeg håber, at mine kolleger her i Parlamentet vil underrette deres nationale parlamenter og regeringer, så denne konvention kan ratificeres hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Fiskeri er pr. natur det mest globaliserede erhverv, og et erhverv, der er udsat for globaliseringen i hele dens styrke. Det anslås, at 30 mio. mennesker arbejder inden for dette område, og disse mennesker er udsat for betydelige besværligheder og farer ud over virkningerne af globaliseringen. Ifølge statistikkerne fra ILO viser en sammenligning af antallet af dødsulykker inden for fiskerisektoren og antallet af dødsulykker på arbejdspladsen generelt, at fiskeri er et af de farligste erhverv i verden.

Alle de europæiske institutioner støtter det generelt anerkendte program for anstændigt arbejde. Kommissionen øgede for nylig sit engagement gennem den reviderede sociale dagsorden og en rapport i tilknytning til meddelelsen om anstændigt arbejde fra 2006. En vigtig del af Kommissionens indsats er dens støtte til internationale arbejdsstandarder. En generel forbedring af sikkerhedsforholdene, lægehjælp og retlig beskyttelse på fiskeriområdet sammen med niveauer for social beskyttelse, der ligger tættere på dem, som andre arbejdstagere har, kan kun opnås, hvis der gøres en indsats for at fastsætte minimumsstandarder på globalt plan. EU's medlemsstater har som medlemmer af ILO og med Kommissionens støtte bidraget mest muligt til udformningen af en ajourført og målrettet konvention, der vil resultere i fastsættelsen af disse internationale minimumsstandarder. Disse kan suppleres med mekanismer, der skal sikre harmoni, og mekanismer som f.eks. inspektioner i fremmede havne underlagt bestemte vilkår. I juni 2007 blev konventionen og den ikkebindende henstilling vedtaget af ILO's styrende organ.

Konvention 188 reviderer adskillige af ILO's ældre standarder vedrørende fiskere, og den kan, når den træder i kraft, skabe ens og forbedrede forhold for alle. Konventionen regulerer spørgsmål som lavalder, lægeundersøgelser, mandskabets hjemsted, hviletider, ansættelseskontrakter, hjemrejse, forhyring og arbejdstagernes hjemsted, løn, kost og indkvartering, lægehjælp og social sikring. Nogle dele af den nye konvention vedrører samordning af social sikring, og dette er et område, der udelukkende henhører under Fællesskabets kompetence. Rådet skal derfor tillade medlemsstaterne at ratificere disse dele af konventionen. Områderne med delt kompetence omfatter også adskillige andre emner. Da ILO's nye standarder skal træde i kraft så hurtigt som muligt, foreslår Kommissionen, at konventionen indebærer en udfordring for medlemsstaterne til at forsøge at fremskyde indsendelsen af deres ratificeringsdokumenter og om muligt indsende dem senest den 21. december 2012. Denne udfordring vil blive bakket op af en gennemgang af ratificeringssituationen, som Rådet vil foretage inden januar 2012.

 
  
MPphoto
 

  Iles Braghetto, for PPE-DE-Gruppen. – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som vi ved, og som en eller anden har sagt her i aften, anser ILO fiskerisektoren for at være et af de farligste arbejdsmiljøer. Antallet af dødsulykker hvert år ligger på omkring 24.000, og dette tal giver en idé om problemets omfang. Denne sektor kræver derfor omfattende regulering og vidtrækkende international lovgivning, som kan sikre en passende beskyttelse af leve- og arbejdsvilkårene for fiskere over hele verden, som ofte er udsat for grov udnyttelse.

Konvention 188 om arbejde i fiskerisektoren er derfor en lov af grundlæggende betydning, som sigter mod at fastlægge ens spilleregler inden for sektoren og bedre konkurrenceforhold. Som allerede nævnt fremmer konventionen anstændige leve- og arbejdsvilkår for fiskere, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, passende hviletider, besætningsliste, hjemrejse, ansættelse, løn og social sikring.

Disse indledende forhandlinger har vist os, hvor stor enighed, der er om betydningen af denne bestemmelse. Vi vil derfor gerne understrege det presserende behov for, at medlemsstaterne ratificerer den, så den kan træde i kraft snarest muligt.

 
  
MPphoto
 

  Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg er meget glad for at kunne tale om dette emne her i aften. Jeg mener, at fiskeres arbejdsområde og også kvindelige fiskeres, hvis der overhovedet er nogen, er et af de farligste i verden. I Irland alene går der sjældent et år, hvor der ikke forsvinder et fiskerfartøj på havet, og mange fiskere skades under arbejdet.

Som tidligere socialminister i Irland var det min opgave at forsøge at finde frem til, hvordan rettighederne for folk, der arbejder på fiskerfartøjer, kunne respekteres. Det er et yderst komplekst område, hvor spørgsmålet er, om en person arbejder under en "arbejdskontrakt" eller en "kontrakt om arbejde", hvor forskellen er, at nogle arbejder som normale ansatte i skattemæssig henseende og således betaler deres bidrag til sociale sikringsordninger til skipperen, der er arbejdsgiver, og at nogle får del i overskuddet fra fangsten og ikke behandles som normale ansatte. Problemerne med at forene disse stillinger er yderst komplekse. Som minister lykkedes det mig at finde en europæisk lovgivning, der løste problemet i en kort periode, men desværre blev der efterfølgende gjort indsigelse mod den, og man fandt, at den ikke fandt anvendelse på nøjagtigt de spørgsmål, der var tale om.

Betydningen af at have fælles minimumsstandarder, der finder anvendelse globalt, er indlysende. Disse standarder omfatter sundhed og sikkerhed om bord, indkvartering, kost og faktisk en garanti for, at mindstelønningerne også gælder for dem, der er ansat, og at det påhviler ejerne af fartøjerne og skipperne at sikre, at folks bidrag betales fuldt ud.

Det er vigtigt, at disse er globale minimumsstandarder, fordi der desværre har været en tendens til at bruge den laveste fællesnævner på dette område som på andre områder, så jeg vil helt klart på et meget tidligt tidspunkt opfordre til, at denne konvention vedtages snarest muligt. Jeg mener, at 2012 ligger langt ude i fremtiden, og at vi bør forsøge at afkorte denne frist, hvis det overhovedet er muligt.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Fru formand! Det er meget vigtigt, at fiskere har arbejdsvilkår, der er rimelige, så sikre, som et højrisikoerhverv som fiskeri kan være, og at de får en anstændig løn, der gør det muligt for fiskere at forsørge sig selv og deres familier. Indkomsten skal også udgøre et stabilt og pålideligt grundlag for opretholdelse af vores kystsamfund. Realiteten er, at kystsamfundene i min valgkreds finder det meget vanskeligt at overleve.

Spørgsmålet for mig i disse forhandlinger er, om ratificeringen af ILO's konvention 188, hvorved reguleringen og politikken udvides til at omfatte dem, der arbejder inden for fiskeri, vil fremme og beskytte fiskere, eller vil udgøre en hindring, og om den kan realisere de ens spilleregler på globalt plan, som vores fiskerierhverv har brug for for at kunne overleve.

En kenyansk delegation fortalte mig om et japansk fabriksfartøj, der fisker i deres og deres naboers farvande. Hvilke forhold oplever dem, der arbejder på dette fabriksfartøj? Ud fra det, jeg fik at vide, var forholdene ikke gode. Jeg ved dog, at de fisk, der fanges, ikke er til gavn for Afrikas befolkning, selv om de kommer fra deres territorialfarvand. Når disse fisk sælges på verdensmarkedet, sælges de ikke til priser, som Europa, særlig Irland, kan matche.

Arbejdsløse fiskere i Irland nægtes sociale velfærdsydelser, og det medfører mange lidelser. Hvis ratificeringen vil resultere i et væsentligt fald i dødsfaldene inden for fiskeriet, sikre sociale sikringsydelser til fiskere og sociale velfærdsydelser som f.eks. lægehjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse, så hilser jeg den velkommmen og opfordrer til denne ratificering. Hvis den endvidere fremmer fiskeriet som et bæredygtigt erhverv for små og mellemstore operatører, særlig familieejede fiskerfartøjer, så kan jeg helt sikkert støtte den, for som tingene er nu, er fiskeri farligt og indebærer i mange dele af verden udnyttelse – ikke blot af fisk, men også af mennesker. Kan den, og vil den? Jeg håber det.

 
  
MPphoto
 

  Jean-Claude Martinez (NI).(FR) Fru formand! En bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne betyder naturligvis regulering af fiskeriet, men der bør også tages hensyn til fiskernes indsats. Fiskeri og først og fremmest offshorefiskeri og dybhavsfiskeri er, som alle er enige om, det hårdeste arbejde i verden, selv om vi ikke længere befinder os i en tid med de fiskeriforhold, der gjorde sig gældende for baskerne og islændingene i det 19. århundrede, hvor de tog ud på lange togter. Det er fortsat et meget hårdt erhverv, som fortjener respekt, og tegner sig for 24.000 dødsfald hvert år.

Fiskeri er et perfekt eksempel på en global aktivitet på grund af ressourcens globalisering, dvs. fiskene, som ikke tager hensyn til nationale grænser. Derfor er internationale love en passende reaktion. Da fiskeres arbejde skal reguleres internationalt, er lovgiver naturligvis Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og vi fejrer nu 50-året for ILO's første konventioner om fiskeri, om lavalder, ansættelseskontrol, lægeundersøgelser og indkvartering. Den konvention, konvention 188, vi drøfter i dag, vil således ændre, supplere og revidere tidligere konventioner. Alt dette bør ratificeres hurtigst muligt inden 2012. Det er et fint eksempel på fælles forvaltning af fællesejede globale ressourcer, som gennemføres af parterne i enighed, og det haster, da søfartserhverv – havnearbejdere, fiskere og søfolk – i dagens globaliserede økonomiske konkurrence udsættes for alle former for misbrug, udnyttelse og smugling, og der er endog tilfælde af slaveri, alt sammen naturligvis for at nedbringe omkostningerne.

Retsbeskyttelse er derfor vigtig både med hensyn til sundhed, indkvartering, sikkerhed, arbejdstid, levevilkår, løn, lægehjælp og dermed arbejdskontrakter og social sikring. Vi fastsætter således nu en retlig status på minimumsniveau for fiskere, og ved at gøre dette skaber vi ens spilleregler for den globale konkurrence.

Dette betyder måske ikke meget for europæiske fiskere, som allerede har dette, men for fiskere verden over i Peru, Asien eller Afrika, er det et stort skridt fremad.

 
  
MPphoto
 

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE).(EL) Fru formand! Jeg mener, at forhandlingerne her i aften er meget vigtige, fordi vi med Europa-Parlamentets tilslutning, med den betænkning, som jeg forestiller mig, vi vil vedtage enstemmigt i morgen, igen skal tilføje momentum til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde, som vi alle støttede sidste år. Konvention 188 er kun en del af gennemførelsen af denne dagsorden for fiskerisektoren, der ikke var omfattet af standardkontrakten om arbejde til søs, og som tidligere talere har sagt, er det meget vigtigt, at vi også har en minimumsdækning på globalt plan inden for denne sektor.

Landene i EU vil, tror jeg, alle ratificere denne konvention inden 2012, som der opfordres til. Otte medlemsstater har allerede ratificeret den, hvilket betyder, at konventionen vil træde i kraft, og alle os, der lever langs kysten vil derfor kunne være stolte over, at vores fiskere er dækket og ikke udsættes for konkurrence fra tredjelande, som måske yder social støtte til deres fiskere.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Parlamentet allerede har stemt for beskyttelse af kvinder, der arbejder i eller i tilknytning til fiskeriet. Kvinder ansat i fiskeriet, både direkte og indirekte, er meget vigtige, for hvis kvinderne i kystsamfundene ikke bakkede op om fiskerne, ville disse områder være meget fattigere og meget mere spredt befolkede, fordi behov imødekommes af mennesker, ikke blot af retsakter.

Vi bidrager derfor til en kultur i kystområderne, en social kultur, der vil udnytte de kulturelle elementer i Europa i tilknytning til havet og kystområderne. Fra nord til syd har alle områder deres særlige kendetegn. Konventionen, som vi vedtager om medlemsstaternes ratificering yder dækning i alle tilfælde og af alle fiskernes behov.

Vi må navnlig støtte uddannelsesforanstaltninger og foranstaltninger i alderdommen for dem.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE).(CS) Fru formand, hr. kommissær! Som mine kolleger her i Parlamentet finder jeg det nødvendigt at vedtage standarder, der vil sikre anstændige arbejdsvilkår for ansatte inden for fiskeriet. EU kan ikke i det 21. århundrede tillade forhold, der svarer til slavearbejde, inden for nogen brancher. Jeg glæder mig over, at de foreslåede ændringer blev vedtaget på trepartsplan, hvor regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere fastlagde en detaljeret international arbejdsstandard, der tager hensyn til dette erhvervs særlige karakter. På plussiden tæller, at der med den nye ordning fastsættes bestemmelser om en lavalder, lægeundersøgelser, hvileperioder og social sikring, og at den også vedrører indkvartering, kost samt beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Alle disse elementer vil utvivlsomt føre til anstændige arbejdsvilkår for fiskere samtidig med, at skader og dødsfald nedbringes. Selv om jeg repræsenterer et land uden nogen søgrænse, hilser jeg denne standard velkommen, jeg støtter fiskerne og ønsker for dem, at denne konvention må blive ratificeret snarest muligt, og ikke blot fordi jeg er glad for fisk.

 
  
MPphoto
 

  Paulo Casaca (PSE). (PT) Fru formand! Jeg vil gerne tilslutte mig ordføreren, kommissæren og alle vores kolleger, som glæder sig over dette initiativ fra ILO, og som opfordrer landene til at ratificere konvention 188.

Problemet er, at ofrene for deregulering af fiskerierhvervet – dette utæmmede marked uden grænser, principper eller begrænsninger – ikke kun er bæredygtigheden af den ressource, som fisk udgør, men også fiskerne selv. Beskyttelsen af fiskerne må blive en grundlæggende del om ikke den centrale del i den fælles fiskeripolitik.

Det er mit grundlæggende ønske. Vi må ikke stoppe med ratificeringen af denne internationale konvention, men gøre beskyttelsen af fiskerne til et centralt element i den fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg håber, De tillader, at jeg har noteret de argumenter, der er blevet fremsat under forhandlingerne, ned, fordi de ud fra en meget lang række synspunkter understregede betydningen af den konvention, der drøftes. De understregede ligeledes ud fra en tilsvarende lang række synspunkter og på grundlag af underbyggede argumenter betydningen af denne konvention for fiskernes dagligdag, og der er, som jeg nævnte i min indledning næsten 30 mio. fiskere. Mine damer og herrer efter min mening er den formelle proces for dette forslag klar. Vores efterfølgende politiske indsats bør fokusere på ratificering snarest muligt, fordi den frist, der er fastsat i Kommissionens forslag er den senest mulige frist, og enhver afkortning af denne frist er efter min mening en god ting. Jeg vil gerne takke ordføreren, Ilda Figueiredo, endnu en gang for det arbejde, hun har udført og takke alle parlamentsmedlemmerne for den støtte, de har tilkendegivet i forbindelse med dette forslag.

 
  
MPphoto
 

  Ilda Figueiredo, ordfører. – (PT) Fru formand! Jeg vil gerne takke formanden og kommissæren samt alle de medlemmer, der har talt og støttet ratificeringen af denne konvention. Jeg er sikker på, at betænkningen vil blive vedtaget i morgen af Europa-Parlamentet og dermed vil bidrage til en hurtig ratificering i medlemsstaterne af konvention 188 ledsaget af henstilling 199 om arbejdsforhold i fiskerisektoren.

Som sagt er det vores mål, at den skal træde i kraft snart, helst inden 2012, og derfor opfordrer vi til, at alle medlemsstaterne ratificerer den. Den vil bidrage væsentligt til realiseringen af internationale minimumsstandarder, som sikrer bedre arbejdsvilkår, mere sikkerhed og færre dødsulykker rundt omkring på kloden i denne meget farlige, men også strategiske sektor.

Den vil også bidrage til anerkendelse af fiskernes værdighed, deres arbejde er så hårdt, og det er dem, vi bør fokusere på.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik