Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0033(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0341/2008

Forhandlinger :

PV 13/01/2009 - 17
CRE 13/01/2009 - 17

Afstemninger :

Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0017

Forhandlinger
Onsdag den 14. januar 2009 - Strasbourg EUT-udgave

5. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

- Betænkning: Carlos Coelho (A6-0500/2008)

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Jeg stemte for denne betænkning, fordi den opfordrer til en reform med henblik på at beskytte børn, samtidig med at den introducerer foranstaltninger til at forbedre passikkerheden. Det er derfor alt i alt en pakke, der fremmer kampen mod handel med børn og giver bedre beskyttelse af børn.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg finder det nødvendigt at føje biometriske identifikatorer til sikkerhedselementerne for rejsedokumenter. Ud over at forbedre sikkerheden for borgerne i EU, hvilket er vores primære mål, skal vi også overveje det andet element, der er beskyttelsen af borgernes privatliv. Jeg vil kæmpe for at sikre, at gennemførelsen af denne lov og anvendelsen på nationalt plan ikke resulterer i bureaukratiske problemer eller ligefrem misbrug af data, herunder misbrug fra tredjelande uden for EU. Jeg vil gerne pointere behovet for at fremme et større engagement fra Europol og Frontex i denne sag. Kun en høj grad af samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævelsesmyndigheder vil give den ønskede effekt og gøre Europa til et sikkert hjem for os alle. Jeg er glad for, at børn får deres egne pas fra deres 12. år. Denne foranstaltning vil reducere kriminelles børnemisbrug på tværs af grænserne, hvilket er endnu en grund til, at jeg støtter dette åbenbart kontroversielle emne.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI).(NL) Hr. formand! Jeg var glad for på det varmeste at støtte Coelho-betænkningen om biometriske identifikatorer i pas, fordi den trods alt er et første skridt i kampen mod de mange misbrug og forfalskninger af pas. Det er en form for harmonisering, som vi mildt sagt kan tilslutte os, da det er en nyttig og tilmed nødvendig foranstaltning – i hvert fald i Schengenlandene.

Når man indfører et system med åbne interne grænser, bør den større eksterne grænse naturligvis beskyttes bedst muligt. Denne betænkning er et skridt i den rigtige retning, fordi de eksterne grænser i øjeblikket er utilstrækkeligt beskyttede.

Jeg har imidlertid et forbehold. Bedre pas gør det ikke alene. Hvert år strømmer hundredtusindvis af ikkeeuropæiske fremmede ind på vores kontinent, Europa. Der er tale om lovlige, halvlovlige og ulovlige immigranter. I fjor modtog mit hjemland Belgien over 70 000 ikkeeuropæiske fremmede ud over et ukendt antal ulovligt indrejste fremmede. Det er en tidevandsbølge, som vi er nødt til at standse, og bedre pas gør det ikke alene.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitar Stoyanov (NI).(BG) Hr. formand! Mange tak. Jeg stemte imod Coelho-betænkningen af to grunde. For det første bekymrer jeg mig meget om borgernes rettigheder og om det faktum, at indsamlingen af biometriske data vil udgøre en alvorlig trussel mod borgernes sikkerhed og i særdeleshed deres frihed, ligesom det vil krænke den grundlæggende ret til fri bevægelighed.

Det bekymrer mig imidlertid endnu mere, at det i mit hjemland bliver anden gang inden for 10 år, at der indføres nye identitetsdokumenter. Faktisk bliver det for mig personligt tredje gang på 10 år, at jeg får nye identitetsdokumenter. De finder det måske morsomt, men i Bulgarien tjener folk så lidt, at den ekstra udgift til indkøb af nye personlige identitetsdokumenter ganske enkelt er uetisk og umoralsk over for disse mennesker. Når vi taler om pensionister, der får 100 BGN svarende til 50 EUR i pension, er det ikke rimeligt at opkræve 20 EUR fra dem for nye identitetsdokumenter. Det er grunden til, at jeg stemte imod Coelho-betænkningen, da jeg finder den højst upassende for mit land.

 
  
  

- Betænkning: Marco Cappato (A6-0459/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Jeg vil blot fastslå, at jeg i sidste ende stemte imod Cappato-betænkningen, da der efter min mening er en bedre betænkning på vej, der vil håndtere disse sager.

Jeg vil også sige, at Parlamentet skal gøre noget med hensyn til vores protokol, når der er medlemmer af Europa-Parlamentet, der har været her i over fire et halvt år, og som har fået løn i al den tid, og som har talt i kortere tid end hr. Burke, der har været i Parlamentet i seks måneder. Det er på tide, at vi gør opmærksom på det.

Der findes folk, der ikke deltager i Europa-Parlamentet, i dets udvalg eller i dets plenarmøder. Nogle af dem er medlemmer af små grupper. De kommer herind og får taletid, inden de styrter af sted til lufthavnen og tilbringer tiden i de nationale medlemsstater i stedet for her, samtidig med at de fortæller folk, hvor frygteligt demokratiet er i EU. Demokratiet er i sandhed frygteligt i EU, hvis medlemmer af Europa-Parlamentet, der ikke kommer til plenarmøderne, modtager løn for at fortsætte et så skamløst misbrug af demokratiet. Det vil jeg gerne have ført til protokols.

Når vi gennemfører reformer, offentliggør dokumenter og sikrer større gennemsigtighed, bør vi efter min mening træffe foranstaltninger til at vise, hvilke parlamentarikere der deltager i Parlamentets arbejde, og hvem der ikke gør.

 
  
  

- Betænkning: Alexander Graf Lambsdorff (A6-0415/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Det europæiske våbenmarked er ineffektivt, fordi det står splittet. I dag har vi skabt et rum for offentlige indkøb i denne sektor, samtidig med at vi respekterer undtagelser af strategiske årsager i henhold til oprettelsestraktatens artikel 273. I udvalget har jeg arbejdet på at standse spildet af offentlige midler på grund af uigennemsigtige militære kontrakter. Tidligere blev klausulen om nationale interesser også misbrugt til offentlige kontrakter til hæren, der tydeligvis ikke havde noget at gøre med kvaliteten af den leverede sikkerhed. Jeg kunne tilføje arbejdskontrakter, catering og transporttjenester. Dette forslag vil spare penge, der efterfølgende kan investeres i forskning og teknologi for at beskytte os mere effektivt mod nuværende og kommende trusler.

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI).(EN) Hr. formand! Jeg er modstander af denne betænkning på grund af den trussel, som den efter min mening udgør for de regeringer og virksomheder, der har investeret enorme beløb i F&U, og som nu berøves en forrentning af deres investeringer i udviklings- og produktionsfasen.

Ifølge direktivforslaget skal indkøbsaftaler nu underlægges europæisk konkurrence, så en forsvarsvirksomhed eller et land ikke kan beskytte sine internationale ejendomsrettigheder og job. I betragtning af at adskillige forsvarsvirksomheder i Det Forenede Kongerige er førende inden for F&U, giver truslen fra denne betænkning anledning til stor bekymring.

Min bekymring vokser i erkendelsen af, at en drivkraft bag denne betænkning er et ønske om at styrke EU-integrationen samt den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik snarere end en prioritering af en håndgribelig økonomisk fordel.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil forsøge at gøre det kortere end normalt. Jeg stemte for Lambsdorff-betænkningen, der repræsenterer et fremskridt inden for fælles sikkerhed og forsvar. Jeg spekulerer imidlertid på, hvornår vi endelig får et ægte europæisk forsvar, en ægte europæisk hær og en ægte mulighed for at spare penge og forsvare os selv som et forenet Europa. Forhåbentlig sker det meget snart!

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − I dette tilfælde kan jeg ikke på stående fod give et svar, hvilket ville være kompliceret. Lad os gå videre med flere stemmeforklaringer, denne gang om Schlyter-betænkningen.

 
  
  

- Betænkning: Carl Schlyter (A6-0341/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg støttede betænkningen om farlige stoffer og præparater, nemlig dichlormethan, der gør det muligt at begrænse dette kræftfremkaldende stof i farvefjernere, skønt der er bestemmelser om undtagelser på særlige betingelser. Jeg føler mig overbevist om, at disse undtagelser ikke bliver brugt i praksis, da der er sikre alternativer, som ikke bare forbrugere, men også professionelle brugere vil foretrække at anvende i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM).(EN) Hr. formand! Nogle stoffer er så farlige, at de helt skal forbydes eller kun skal kunne anvendes i meget begrænsede tilfælde under overholdelse af de allerstrengeste sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Dichlormethan er et af disse stoffer, og det bør fjernes fra markedet.

 
  
  

- Betænkning: Ilda Figueiredo (A6-0423/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg støtter den internationale aftale, der indfører nye arbejdsforhold i fiskerisektoren. Fiskerne har den største forekomst af alvorlige ulykker og dødsfald på arbejdspladsen. Jeg vil blot opfordre Rådet og Kommissionen til at gøre deres yderste for at ratificere konventionen langt tidligere end i 2012. Jeg vil gerne have ført til protokols, at mit afstemningsudstyr svigtede, og at jeg selvfølgelig stemte for denne betænkning.

 
  
  

- Betænkning: Giusto Catania (A6-0479/2008)

 
  
MPphoto
 

  Irena Belohorská (NI). (SK) Hr. formand! Initiativbetænkningen fra hr. Catania har affødt en markant meningsudveksling mellem politiske grupper og medlemmer af Europa-Parlamentet.

EU står over for meget alvorlige problemer som f.eks. finanskrisen og den energikrise, der skyldes konflikten mellem Ukraine og Rusland. I denne tid skal vi stå sammen og undgå skridt, der undergraver vores sammenhold. Konsekvenserne af krisen vil utvivlsomt påvirke alle EU's borgere, uanset om de kommer fra Slovakiet, Polen, Ungarn eller Tyskland. Jeg betragter de lejlighedsvise forsøg under plenarmøderne på at fremprovokere skænderier mellem medlemsstaterne som et tegn på ukendskab til den aktuelle alvorlige situation, hvor EU's sammenhold trues. Vi bør koncentrere os mere om at finde løsninger og om at ratificere Lissabontraktaten for at fremme EU's konkurrenceevne.

Jeg har gentagne gange her i Europa-Parlamentet luftet det synspunkt, at der ikke er plads til autonomi i vores fælles rum. Vi må ikke glemme, ignorere eller forkaste grundtanken om at integrere EU-landene. Vi skal huske på Schumanns erklæring om, at et intelligent Europa ikke kan glæde sig over naboernes ulykke, da vi alle er bundet af en fælles skæbne i gode såvel som dårlige tider.

 
  
MPphoto
 

  Hubert Pirker (PPE-DE).(DE) Hr. formand! Catania-betænkningen er det rene humbug. Den indeholder absolut ingen gennemgang af, hvorvidt de grundlæggende rettigheder blev overholdt i EU fra 2004 til 2008. Den er blot en liste over krav fra venstrefløjen her i Europa-Parlamentet.

Disse krav omfatter anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn i alle medlemsstater samt legalisering af narkotika, medlidenhedsdrab og ulovlige immigranter. Delegationen fra Østrigs Folkeparti (ÖVP) og jeg selv afviser blankt ovennævnte krav, der blev vedtaget af et flertal, og derfor stemte vi – inklusive jeg selv – imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Peter Baco (NI). (SK) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU 2004–2008.

Jeg gjorde min støtte betinget af en forkastelse af ordlyden i artikel 49 i det oprindelige forslag vedrørende støtte til territorial og regional autonomi. Jeg betragter dette som en klar afvisning af provokatørers og konspiratorers spekulationer om status quo. Europa-Parlamentet accepterer med andre ord ikke, at der laves numre med den territoriale og regionale autonomi. Det er en meget værdifuld konklusion på dagens plenarmøde i Europa-Parlamentet, og jeg synes, at vi alle fortjener ros herfor.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg stemte også for vedtagelsen af denne betænkning fra et kommunistisk medlem af Europa-Parlamentet om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU. Jeg glæder mig ikke desto mindre over det faktum, at ordførere fra andre grupper har formået at ændre teksten en smule, så den indeholder nogle gode afsnit om minoriteters situation. Nogle afsnit er imidlertid ikke objektive. Endvidere er det omfang, i hvilket betænkningen overskrider grænserne for et dokument, der kortlægger en tidligere periode, helt uden fortilfælde. Betænkningen repræsenterer et overdrevet ensidigt politisk syn på menneskerettigheder i EU. Betænkningen tramper på nærhedsprincippet ved at diktere regler for familiepolitik og andre etiske spørgsmål, hvilket er i strid med oprettelsestraktaterne.

 
  
MPphoto
 

  Simon Busuttil (PPE-DE).(MT) Hr. formand! Jeg stemte også imod Catania-betænkningen, fordi den indeholder tre henvisninger til abort som en menneskerettighed. Det er jeg uenig i, og det finder jeg uacceptabelt. Det er en skam, at der i en vigtig betænkning som denne, der dækker så mange emner, er inkorporeret elementer, der utvivlsomt ligger uden for EU's kompetenceområder, og som EU ikke kan eller bør prøve på at blande sig i, primært på grund af nærhedsprincippet. Derfor stemte jeg imod Catania-betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Péter Olajos (PPE-DE). (HU) Hr. formand! Jeg stemte for Catania-betænkningen, da den eliminerer tidligere svagheder vedrørende minoritetsrettigheder. Sagen er særlig vigtig for Ungarn og for de minoriteter, der lever inden for såvel som uden for dets grænser. Betænkningen betoner beskyttelse af minoritetssprog og pointerer, at brugen af ens modersmål er en af de mest grundlæggende rettigheder. Sådan har det desværre ikke været i adskillige af de nye EU-medlemsstater på det seneste.

Betænkningen understreger endvidere nødvendigheden af at definere og bestemme nationale mindretal. Det finder jeg meget vigtigt for de 150 minoriteter i Europa.

Endelig finder jeg punkt 49 særlig vigtigt, fordi det bekræfter, at selvforvaltning er den mest effektive måde til håndtering af problemer med nationale mindretal. Det gøres ved at følge de mest eksemplariske modeller i EU med hensyn til personlige, kulturelle, territoriale og regionale autonomier.

 
  
MPphoto
 

  Jim Allister (NI).(EN) Hr. formand! Et samfund spækket med rettigheder er et "jeg vil have, jeg vil have"-samfund ude af balance. Det er baggrunden for betænkningens krav om lighed mellem almindelige gifte par og homoseksuelle forhold. Den naturlige orden er mand og kvinde. Vi forstyrrer denne orden, når vi forlanger lighed for dens diametrale modsætning.

Det kan godt være, at det er umoderne, men jeg erklærer uden skam, at jeg som lovgiver ikke ønsker at give mit samtykke til det unaturlige partnerskab mellem personer af samme køn. Har jeg mindre ret til at forsvare denne holdning end dem, der mener det modsatte? I lyset af det intolerante klima, som en del af denne forhandling fandt sted i, kunne det se ud til det.

Jeg er uenig i dette aspekt af betænkningen. Hvis det gør mig til genstand for latterliggørelse, så må det være sådan. Jeg vil hellere forsvare det, som jeg finder rigtigt, end rose det, der er forkert.

 
  
MPphoto
 

  Frank Vanhecke (NI).(NL) Hr. formand! I min karriere i Parlamentet har jeg sjældent set et sådant katalog af politisk korrekt nonsens og såkaldt progressive floskler som i Catania-betænkningen. Det, der slår hovedet på sømmet, er det faktum, at en betænkning om såkaldt grundlæggende rettigheder de facto bygger på Lissabontraktaten, der blev forkastet ved folkeafstemninger, og som i øjeblikket ikke har noget som helst retsgrundlag. Hvilken arrogance! Måske gælder grundlæggende rettigheder ikke for europæiske statsborgere, men kun for eurokratiet.

Der er også én grundlæggende rettighed, der ikke er med i denne betænkning, nemlig folks ret til at føle sig hjemme og sikre i deres eget land, til at forsvare deres hårdttjente velstand samt til at bevare deres sprog, deres kultur, deres traditioner og deres love. Se, det ville være en nyhed i dette tempel for politisk korrekthed. Parlamentet har endnu en gang gjort sig selv helt til grin ved at vedtage Catania-betænkningen med et overvældende flertal.

 
  
MPphoto
 

  Philip Claeys (NI).(NL) Hr. formand! Retten til ytringsfrihed og den måde, hvorpå denne ret kan udøves, er utvivlsomt en vigtig indikator til vurdering af status for vores grundlæggende rettigheder. Betænkningen gør helt ret i at advare imod den uofficielle censur og selvcensur, der kommer til udtryk, når visse emner udelukkes fra den offentlige debat. Lige så berettiget er det afsnit i betænkningen, der advarer imod individer og grupper, der ønsker at lukke munden på andre ved at hævde, at de uforskyldt er under permanent angreb.

Helt forvirrende er imidlertid opfordringen til "beslutsomt at forfølge ethvert udtryk for hadefuld tale i racistiske medieprogrammer og artikler, der spreder intolerante synspunkter". Det er præcis sådan noget, der fører til den censur og

selvcensur, der begrædes andetsteds i betænkningen. Det er denne type lovgivning, der fik det største flamske parti fordømt i Belgien, fordi partiet havde kritiseret den vedtagne immigrationspolitik. Folk skal derfor vide, hvad de vil. Det er umuligt at gå lidt ind for fri menings- og ytringsfrihed. Enten går man ind for fri menings- og ytringsfrihed og accepterer alle konsekvenserne heraf, eller også gør man ikke.

 
  
MPphoto
 

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Skønt jeg stemte imod betænkningen om grundlæggende rettigheder ved den endelige afstemning, stemte jeg for punkt 81, som jeg støtter. I dette punkt erklærer min ven hr. Catania, der i øjeblikket betragter mig fra sin plads, at han opfordrer medlemsstaterne til at gøre, hvad de kan for at fremme og forbedre unges, ældres og handicappede personers adgang til arbejdsmarkedet.

Hr. Giusto Catania – der lever op til sit navn ved at være 100 % retfærdig – må have tænkt, omend han ikke skrev det ned, at man ikke kun skal forbedre adgangen til arbejde, men også til ydelser, da de ældre nævnes. Derfor er ydelser til unge, handicappede og ældre relevante. Jeg er sikker på – jeg kan se, at han er enig – at unge mennesker også modtager ydelser som unge og arbejder, når de er gamle. Jeg kan se, at han klapper. De er sikkert også enig, men da mine betragtninger ryger ud på internettet, vil jeg gerne gøre det klart, at jeg har sagt dette for blidt at pointere, at de ældre også har ret til ydelser.

 
  
MPphoto
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM).(EN) Hr. formand! I Catania-betænkningen har mange af Europa-Parlamentets medlemmer endnu en gang prøvet på at bruge menneskerettigheder som en anledning til at fremme abort trods det faktum, at abort hvert år nægter millioner af spædbørn den vigtigste af alle menneskerettigheder – livet – den menneskeret, som alle andre rettigheder afhænger af.

Som irsk medlem af Europa-Parlamentet og vælger er det også interessant at bemærke, at denne betænkning og ændringsforslagene kæder Lissabontraktaten og chartret om de grundlæggende rettigheder sammen med EU's abortlovgivning.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne bede administrationen om at bemærke, at første del af min stemme vedrørende punkt 31 skulle have været for forslaget.

Efter min mening kunne denne betænkning have gjort mere for de handicapområder, der har brug for en større indsats. På dette punkt er jeg imidlertid glad for, at Parlamentet valgte at støtte mit ændringsforslag nr. 42, der opfordrer Kommissionen til at sikre sig, at der kun udbetales penge til de medlemsstater, der opfylder FN-konventionens kriterier med hensyn til afinstitutionalisering. Det er et centralt punkt for mig og for mange mennesker her i Europa-Parlamentet. Der er mange emner i denne betænkning – som andre har sagt – der hører ind under nærhedsprincippet, og som ikke er EU-anliggender, og EU skal ikke lovgive om abort hverken nu eller fremover. Jeg kunne derfor ikke støtte den samlede betænkning. I stedet afstod jeg fra at stemme, da jeg finder ændringsforslaget om handicappede vigtigt for dem af os, der bekymrer os om dem, der ikke taler, der ikke har nogen stemme, og som ingen lytter til.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). (SK) Hr. formand! Catania-betænkningen dækker mange menneskerettighedsspørgsmål. Jeg er enig med nogle af de forrige talere, og ligesom dem vil jeg også udtrykke min grundlæggende uenighed med denne betænkning på grund af et centralt problem, nemlig den manglende evne til at godkende centrale ændringsforslag, der kunne have rettet det, der som udgangspunkt var en dårlig betænkning.

Betænkningen indeholder fortsat referencer til såkaldt seksuel sundhed og seksuelle rettigheder, der ifølge f.eks. Verdenssundhedsorganisationens definition udtrykkeligt omfatter retten til abort, og det er noget, der ikke kan henvises til i EU-lovgivningen eller påtvinges medlemsstaterne.

Som læge forsvarer jeg menneskeliv og menneskelig værdighed fra undfangelsen og fremad, og derfor stemte jeg ikke for denne kontroversielle tekst, der heller ikke respekterer nærhedsprincippet.

 
  
MPphoto
 

  Michl Ebner (PPE-DE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i det, som hr. Pirker sagde, og derfor behøver jeg ikke bruge mere tid på det. Jeg synes, at hr. Catania har skrevet om det forkerte emne. Denne betænkning skulle end ikke have været præsenteret i mødesalen, fordi de officielle tjenester burde have kontrolleret, hvorvidt en betænkning omhandler det anførte emne og den anførte titel, eller om den omhandler noget ganske andet. Denne betænkning er noget ganske andet, og den behandler ikke den titel og det mandat, den har fået.

Med hensyn til det specifikke spørgsmål vedrørende punkt 49 havde jeg foretrukket, at Parlamentet havde vedtaget den oprindelige tekst uden ændringer. Jeg stemte imod betænkningen i sin helhed af netop de nævnte årsager.

 
  
MPphoto
 

  Koenraad Dillen (NI).(NL) Hr. formand! Jeg har sjældent stemt imod en betænkning med så stor overbevisning, som jeg gør i dag. Hvis vi fulgte henstillingerne i denne betænkning, ville vi skabe et diktatur af politisk korrekthed i EU i morgen, hvorved vi under dække af den såkaldte antiracisme i pompøse principerklæringer yderligere ville begrænse meningsfriheden vedrørende emner som f.eks. asyl og immigration. Denne betænkning giver sig i kast med at åbne sluseportene endnu mere for den lovlige og ulovlige indvandring ind i EU, og den formår ikke at placere borgernes ret til sikkerhed i kernen af dens politik. I stedet tilstræber den at acceptere de kriminelles rettigheder som såkaldte grundlæggende rettigheder.

Alt er vendt på hovedet her. I et normalt samfund går rettigheder og pligter hånd i hånd. I denne digre betænkning kan jeg imidlertid ikke finde antydningen af pligter for de fremmede, der ønsker at blive integreret i det europæiske samfund. Tværtimod. Kun vi europæere er under konstant beskydning. Vores borgere er dødtrætte af den hævede pegefinger, som de europæiske mandariner udelukkende retter mod dem.

 
  
MPphoto
 

  Martin Callanan (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Der er meget i Catania-betænkningen, som jeg tager afstand fra.

For det første mener jeg ikke, at det er EU's opgave at tildele os nogen som helst rettigheder. Historien viser faktisk, at EU har gjort præcis det modsatte.

Jeg kan heller ikke acceptere, at chartret om grundlæggende rettigheder – der er et grundlæggende politisk dokument, der er bikset sammen som en del af den fejlslagne europæiske forfatning – inkorporeres i fællesskabsretten og i særdeleshed ikke i den britiske lovgivning.

Jeg er stor modstander af chartret om grundlæggende rettigheder. Jeg forkaster den absolutistiske holdning til menneskerettigheder. Jeg vil sige, at jeg ikke er modstander af princippet om anerkendelse af partnerskaber mellem personer af samme køn, men det er heller ikke en EU-opgave. Det er noget, som parlamenterne i de enkelte medlemsstater skal bestemme på deres område.

I betragtning af disse grundlæggende indvendinger stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (NI).(EN) Hr. formand! Mange års erfaring lærer os, at papirrettigheder ikke i sig selv er en garanti for borgerlige friheder. De rettigheder, der er nedfældet i EU's charter om de grundlæggende rettigheder og friheder er ikke så forskellige fra de rettigheder og friheder, der var skitseret i f.eks. Østtyskland eller USSR, men som borgerne i disse ulykkelige statssamfund opdagede, er papirrettigheder værdiløse, hvis ikke der findes passende parlamentariske styremekanismer.

Der er ingen menneskerettighedskrise i EU, men der er en demokratisk legitimitetskrise. Tillad mig at foreslå, at denne krise kan forbedres ved, at vil holder ord over for vælgerne og som lovet sender Lissabontraktaten til en række folkeafstemninger. Pactio Olisipiensis censenda est!

 
  
MPphoto
 

  Ewa Tomaszewska (UEN).(PL) Hr. formand! Alle børn har ret til begge forældres kærlighed. Selv hvis forældrenes ægteskab går itu, er det barnets tarv og ikke tjenestemændenes "konduite", der skal være afgørende for barnets kontakt med dets forældre.

Børn har ret til at tale med deres forældre på deres modersmål. Hvis forældrene er af forskellig nationalitet, skal de have ret til at tale begge sprog. Det tyske Jugendamt handler imidlertid i strid med interesserne hos børn fra blandede ægteskaber ved prompte at begrænse adgangen til den ikketyske forælder. Udvalget om Andragender har registreret over 200 klager i denne henseende. Derfor støttede jeg ændringsforslag 24. Forkastelsen heraf betød, at jeg ved den endelige afstemning stemte imod en betænkning, der negerer retten til liv gennem en abortvenlig lovgivning og bryder med nærhedsprincippet.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (IND/DEM).(EN) Hr. formand! Det Britiske Uafhængighedsparti er modstander af racisme, kvindelig omskæring, kriminalisering af homoseksualitet og fordomme mod udlændinge, uanset hvor i verden det måtte forekomme. Briterne har imidlertid udmærkede menneskerettigheder i henhold til deres egen lovgivning, og vi har ikke brug for EU's beskyttelse. EU er udemokratisk og antidemokratisk, og det er derfor ikke en passende vogter af nogens menneskerettigheder.

Vi vil også gerne minde Parlamentet om, at familieretten henhører under medlemsstaternes virksomhedsområde, og at den ikke er et af EU's kompetenceområder. Spørgsmålet om, hvorvidt narkomaner skal retsforfølges, skal afgøres af medlemsstaternes lovgivning, og EU skal ikke forsøge at underminere og erstatte medlemsstaternes retssystemer. Derfor stemte Det Britiske Uafhængighedspartis medlemmer af Europa-Parlamentet imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Når det handler om betænkninger som denne, taler jeg ofte med forskellige frivillige grupper og lokalråd fra min egen valgkreds, hvor man kan høste en del viden fra andres erfaringer og kontakter.

Jeg forsøger også regelmæssigt at lodde stemningen blandt andre medlemmer af Europa-Parlamentet på tværs af politisk overbevisning og nationalitet for at forsøge at forstå andres synspunkter og problemer. Jeg er helt enig i de synspunkter, som mine kolleger hr. Hannan og hr. Callanan har givet udtryk for.

Når det drejer sig om emner, som dem, der præsenteres i denne betænkning, kan jeg imidlertid godt lide at tale med medlemmer som hr. Allister, der ikke er fra mit politiske parti, men som er et hårdtarbejdende og pragmatisk medlem af Europa-Parlamentet. Hans råd er ofte fornuftige, og jeg ved, at han og jeg på en civiliseret måde kan blive enige om at være uenige – og jeg er uenig i det, han netop har sagt.

Med betænkninger som denne – hvor man kan plukke i de mange forskellige emner for at afgøre, hvordan man vil stemme om dem – bliver det umuligt at finde en skillelinje for, om man skal stemme for eller imod, så jeg bakkede ud og afstod fra at stemme. Jeg beklager.

 
  
MPphoto
 

  Kinga Gál (PPE-DE). (HU) Hr. formand! Den netop vedtagne betænkning med titlen "om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union" er omfattende og repræsenterer et gennembrud på flere punkter. Dens præsentation af børns rettigheder og grundlæggende sociale rettigheder fortjener særlig opmærksomhed. Jeg finder det særlig godt, at den omsider indtager en korrekt holdning til problemerne og rettighederne for traditionelle nationale minoriteter og opstiller principper for selvforvaltning og sprogbrug, der er områder, hvor EU har været sen til at skabe normer.

Derfor støttede og kæmpede jeg for vedtagelsen af denne betænkning, og derfor stemte den ungarske delegation af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater også for betænkningen trods adskillige omdiskuterede vedtagne punkter, som vi ikke er enige i, da vi finder det uacceptabelt at regulere visse emner på EU-plan.

 
  
MPphoto
 

  László Tőkés (Verts/ALE). (HU) Hr. formand! Jeg beklager, at jeg ikke registrerede mig, men jeg vidste det ikke. Som præst og medlem af en diskrimineret ungarsk minoritet med vilje til om nødvendigt at gå på kompromis, stemte jeg med god samvittighed for Catania-betænkningen om grundlæggende rettigheder, da jeg mener, at den repræsenterer et betydeligt fremskridt i mange henseender – f.eks. med hensyn til sociale rettigheder.

Jeg påskønner i særdeleshed afsnittet om minoritetsrettigheder, der kan danne grundlag og udgangspunkt for et EU-retsgrundlag for beskyttelse af mindretal. Jeg er enig i det, som fru Kinga Gál sagde.

Der var behov for et kompromis, for jeg er uenig i visse punkter – f.eks. afsnittet om medlidenhedsdrab eller spørgsmålene vedrørende homoseksualitet. Jeg forkaster idéen om, at religiøse ledere skal begrænses i deres tros- og religionsfrihed med hensyn til homoseksualitet.

Jeg er ked af, at punkt 49 ikke indeholdt erklæringer om traditionelle minoritets- og samfundsrettigheder eller om territorial eller regional autonomi.

 
  
MPphoto
 

  Georgs Andrejevs (ALDE).(LV) Hr. formand! Tak. Under den endelige afstemning stemte jeg imod denne betænkning, der på mange måder fortjente støtte. Jeg stemte imod den, fordi betænkningen forveksler traditionelle minoriteter og deres rettigheder med de økonomiske flygtninge og de fordrevne flygtninge, der oversvømmede mit land som følge af Letlands besættelse efter Anden Verdenskrig. Under de 50 års besættelse blev den oprindelige indfødte befolkning udvandet til 50 %, og den fik tilmed minoritetsstatus i Letlands 13 største byer inklusive hovedstaden Riga.

 
  
MPphoto
 

  John Attard-Montalto (PSE).(EN) Hr. formand! Vi har netop stemt om situationen for grundlæggende rettigheder i EU. Det er med stor beklagelse, at jeg og mine to maltesiske kolleger i PSE-Gruppen var nødt til at undlade at stemme om betænkningen.

Skønt betænkningen på prisværdig vis henviser til adskillige prisværdige emner vedrørende grundlæggende menneskerettigheder, medtager den andre emner som f.eks. abort, der aldrig skulle have været medtaget i denne betænkning. Da de maltesiske sociale repræsentanter i Europa-Parlamentet er imod abort, var vi nødt til at stemme imod disse særlige dele af betænkningen.

Der er bestemt andre følsomme emner i denne betænkning – f.eks. livstestamenter og retten til at dø med værdighed – som vi var nødt til at undlade at stemme om. Derfor afstod vi fra at stemme ved den endelige afstemning. Jeg vil gerne takke Dem for denne mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. − Vi vil nu gå videre med stemmeforklaringerne til Cappato-betænkningen, hvor vi allerede har hørt hr. Mitchell.

 
  
  

- Betænkning: Marco Cappato (A6-0459/2008)

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). (CS) Hr. formand! Jeg støttede ikke denne populistiske tekst, der i den oprindelige version indeholdt en række nyttige bestemmelser om større gennemsigtighed vedrørende politiske aktiviteter i EU. Den blev desværre ændret. Jeg agter ikke at fremme nonsens såsom offentliggørelse af de faglige og personlige dokumenter, som vores kolleger udveksler indbyrdes, eller som de modtager fra ikkestatslige organisationer og lobbyorganisationer. Skønt jeg ikke finder sådanne dokumenter fortrolige, er der ingen nationale parlamenter i et civiliseret demokrati, der pålægger folk at offentliggøre faglig korrespondance eller andre former for korrespondance.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. − Udmærket. Sidst, men ikke mindst, Syed Kamall!

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (PPE-DE).(EN) Hr. formand! Tak for Deres venlige ord. Forhåbentlig husker jeg dem til evig tid.

Når vi taler om gennemsigtighed og adgang til EU-dokumenter, er det noget, som alle i mødesalen kan blive enige om. Vi er her trods alt kun på grund af de skatteydere, der har valgt os ind, og som finansierer institutionerne og vores arbejde. Men lad os gøre dette helt klart. Når vi taler om gennemsigtighed af dokumenter og adgang til dokumenter, bør vi sørge for, at skatteyderne har adgang til de dokumenter, de virkelig ønsker adgang til.

For nylig besøgte ordstyrere fra Europa-Parlamentet statsoverhovedet i Det Demokratiske Republik Tjekkiet. Ordstyrerne, der vist nok repræsenterede Europa-Parlamentet, fornærmede landets præsident. Det eneste, som nogle borgere har bedt om, er en offentliggørelse af protokollen fra dette møde. Så lad os være gennemsigtige, lad os være tydelige, og lad os vise respekt, for dem, der har et andet synspunkt end medlemmerne af Europa-Parlamentet.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

- Betænkning: Carlos Coelho (A6-0500/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. − (EN) En af de væsentlige sikkerhedsforanstaltninger, som man er enedes om, er spørgsmålet om biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter. Selvfølgelig er det ensbetydende med en væsentlig udgift på millioner af euro, men man kan ikke gå på kompromis med sikkerhedsforanstaltninger.

På den anden side skal man tage hensyn til befolkningens indtægter, der varierer fra stat til stat. Der er omkostninger forbundet med udstedelsen af et almindeligt pas i Malta. Hvem skal betale for overgangen til pas med biometriske identifikatorer – staten, den enkelte borger eller begge parter i fællesskab?

I Europa-Parlamentet er vi i dag blevet enige om, at de medlemsstater, i hvilke det er tilladt at medtage børn i forældrenes dokumenter, bliver forpligtet til at udstede individuelle dokumenter til børnene uden andre tillægsomkostninger end materialeudgifterne. Det skal regeringen bemærke sig, da det er blevet en politik ikke at lave henvisninger, når regeringen opkræver uretmæssige afgifter og skatter, sådan som det har været tilfældet i sager vedrørende moms på registrering og tidligere indbetalinger vedrørende parabolantenner.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. − (NL) Den sunde fornuft har sejret i Coelho-betænkningen, og derfor har jeg med stor overbevisning stemt for betænkningen. Det er glædeligt, at brugen af biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter underlægges strengere regler og harmonisering, specielt da afskaffelsen af EU's indre grænser har påvist et behov for styrkede sikkerhedskontroller ved de ydre grænser. Et ensartet og harmoniseret system af bl.a. biometriske data vil muliggøre en mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Denne betænkning er et tøvende skridt i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne forordning handler om at ændre standarderne for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder. Det er en forordning, som vi har været uenige i, siden den blev skabt i 2004, da den introducerer en harmonisering af sikkerhedsmekanismer og en integrering af biometriske identifikatorer i forbindelse med de sikkerhedspolitikker, der fremmes på EU-plan.

Det primære formål med dette ændringsforslag er at introducere en undtagelse for børn under 12 år – en undtagelse, der planlægges at vare fire år, så lande med en lovbestemt lavere aldersgrænse kan beholde den, forudsat at de overholder minimumsgrænsen på seks år (hvilket er tilfældet for Portugal, Frankrig og Estland) og andre aspekter vedrørende biometriske datas beskyttelse og sikkerhed.

Skønt forslaget fastlægger undtagelsesbestemmelser for børn under 12 år (en beslutning, der udelukkende baseres på teknikaliteter), mener vi ikke, at det berører det grundlæggende spørgsmål om brugen af biometriske data for børn, og dens harmonisering på EU-plan (i særdeleshed da udstedelsen af pas hører ind under den enkelte medlemsstats kompetenceområde) i lyset af EU's sikkerhedspolitik.

Derfor undlod vi at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. (DE) Jeg stemte for Coelho-betænkningen om sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter.

Det giver imidlertid ingen mening blindt at acceptere en fejlbehæftet forordning, hvis det er muligt at forbedre den.

Det er f.eks. uacceptabelt, at forskellige medlemsstater anvender forskellige regler vedrørende aldersgrænsen for at tage fingeraftryk af børn, og det er derfor vigtigt at indføre foranstaltninger, i særdeleshed med hensyn til børnehandel, der om ikke altid så i hvert fald oftere træffes i fællesskab.

I sidste instans er det vigtigt for mig at understrege, at biometriske data under ingen omstændigheder må anvendes til uredelige formål. Det er derfor et ufravigeligt krav, at datasikkerheden underlægges en streng periodisk revision.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (A6-0500/2008).

Jeg er enig i ordførerens forslag om at indføre princippet om "en person – et pas", så hver person har et pas med vedkommendes egne biometriske data.

Situationen, hvor et enkelt pas kan udstedes til en indehaver og vedkommendes børn ved at medtage deres navne og efternavne, eller hvor det kun indeholder biometriske data for den forælder, der har passet, kan bidrage til børnehandel.

Jeg støtter også hr. Coelhos initiativ om at tillade to undtagelser fra tvungen registrering af fingeraftryk, nemlig for børn under seks samt for alle personer, hvor det af forskellige årsager er fysisk umuligt at optage fingeraftryk.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den afklarer vigtige punkter vedrørende de nødvendige standarder for udstedelse af pas med biometriske identifikatorer. Jeg håber også, at indførelsen af pas med biometriske identifikatorer (der blev gennemført i Rumænien den 1. januar 2009) vil føre til Rumæniens medtagelse i det amerikanske visumfritagelsesprogram og fremme dets integration i Schengenområdet.

Vi skal imidlertid fokusere på pålideligheden af biometriske teknologier, da de har vist sig ineffektive ved identificeringen af børn under seks år. Medlemsstaterne bør inden længe søsætte et nyt pilotprojekt for at analysere pålideligheden af dette identifikationssystem, hvilket helt sikkert vil medvirke til at lokalisere de fejl, der registreres i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. (EL) Selv børn skal registreres, fordi de betragtes som potentielt farlige for EU. Sådan lyder forslaget fra Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Den eneste forskel mellem direktivforslaget og Europa-Parlamentet er den alder, fra hvilken et barn opfattes som værende farligt. Kommissionen mener, at børn bliver farlige som seksårige, og at de derfor skal afgive fingeraftryk, der inkorporeres i deres personlige pas fra den alder, mens Europa-Parlamentet demonstrerer sin "demokratiske sensibilitet" og mener, at børn skal registeres, når de er en smule ældre, nemlig 12 år.

Dette uacceptable direktiv, der er godkendt af Europa-Parlamentets tilhængere af ensrettet kørsel i Europa, er det uundgåelige resultat af EU's vanvittige "antiterrorpolitik", der for i alt væsentligt at beskytte kapitalens suverænitet over arbejder- og græsrodsbevægelsen på farlig vis har kategoriseret selv børn som værende farlige. Det forekommer mig, at EU benytter sig af erfaringerne fra den israelske hær, der værner overdrevet om den israelske stats "sikkerhed" over for palæstinensiske "terrorister" ved at nedslagte utallige børn i Gaza, mens vi taler. Hvor gamle er de myrdede palæstinensiske børn? Er de seks eller 12 år gamle?

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. − (DE) Jeg undlod at stemme om betænkningen om forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.

I betænkningen lægges der op til en begrænsning af den biometriske overvågning af borgerne i EU's medlemsstater, idet børn under 12 år fritages fra kravet om at levere biometriske data. En sådan undtagelse er meget velkommen.

Ikke desto mindre afviser jeg uden videre biometriske autentificeringssystemer. De fører til en øget politistatsovervågning af borgerne. Det er ikke den rette måde at forbedre sikkerheden på. Da betænkningen i det store og hele accepterer denne overvågning, kunne jeg ikke stemme for den. Derfor undlod jeg at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Coelho-betænkningen om sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter.

Jeg er enig i forslaget om også at bruge pas til børn for at bekæmpe børnebortførelse og børnehandel. Jeg støtter minimumsaldersgrænsen på seks år, men navnet på den eller de personer, der har forældremyndigheden over barnet, bør medtages i dokumentet af førnævnte årsager.

Endelig er jeg enig med hr. Coelho i forslaget om at indføre en klausul om revision efter tre år, således at vi kan afvente resultaterne af en omfattende og dybtgående undersøgelse af, hvor pålidelige fingeraftryk fra børn og ældre er. Et så delikat og betydningsfuldt emne kræver konstant overvågning, så det kan håndteres korrekt i fællesskabsretten.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Denne lovgivning tillader, at fingeraftryk lagres i pas/rejsedokumenter med henblik på at kunne verificere ægtheden af dokumentet og indehaverens identitet.

Jeg stemte for de ændringer, som ordføreren foreslog. Det er positivt, at der kun kan tages fingeraftryk fra børn under 12 år, hvis medlemsstaten allerede lovgiver herom. Det er et fremskridt sammenlignet med Kommissionens og Rådets forslag om at tage fingeraftryk fra børn helt ned til seks år.

Det koster også noget at tage fingeraftryk. Et visum kommer hurtigt til at koste 60 EUR. Tvungne fingeraftryk vil øge prisen betydeligt, så en familie på fire, der ønsker at rejse udenlands, skal bruge en del penge inden afrejsen.

Under alle omstændigheder er jeg uenig i den overdrevne brug af fingeraftryk eller brugen af biometriske data. Er det umagen værd? Effektiviteten er ikke bevist, det står ikke mål med det ønskede resultat, og det er meget dyrt. Derfor stemte jeg for de ændringsforslag, der forbedrede teksten, mens jeg i sidste ende udtrykte min utilfredshed ved at stemme imod den lovgivningsmæssige beslutning.

 
  
  

– Betænkning af Alexander Graf Lambsdorff (A6-0415/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. − (SV) Vi har stemt for Lambsdorff-betænkningen om bestemmelser om offentlige indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet.

Det fremgår klart af betænkningen, at forsvarsområdet og den nationale sikkerhed udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence, hvilket efter vores opfattelse er vigtigt at understrege. Vi mener, at indkøb af materiel, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser normalt også bør henhøre under dette område. Disse indkøb kan som en naturlig konsekvens af dette markeds karakter efter vores opfattelse imidlertid ikke ske fuldstændigt i overensstemmelse med reglerne i direktivet. Der bør imidlertid kun indrømmes undtagelser, når de kan begrundes i sikkerhedspolitiske hensyn. Vi mener, at vi på denne måde kan dæmme op for den hyppige anvendelse af undtagelser af protektionistiske årsager, der er særlig skadelig for svensk industri.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Alexander Graf Lambsdorff har forelagt et forslag vedrørende Kommissionens "forsvarspakke", der omfatter indkøb til militære og ikkemilitære formål samt offentlige kontrakter indgået mellem EU-aktører. Dette forslag forbedrer det gældende direktiv fra 2004 (2004/18/EF) gennem øget fleksibilitet, gennemsigtighed og navnlig loyal konkurrence. Markedet for forsvarsmateriel er et meget specifikt marked, og hr. Lambsdorff har formået at finde en tilgang til dette komplekse marked.

Der indføres en række udtrykkelige undtagelser fra visse oplysningsforpligtelser, såfremt en offentliggørelse er i strid med medlemsstatens sikkerhedsinteresser.

Selv om indkøb af forsvarsmateriel i alt væsentlighed forsat henhører under medlemsstaternes kompetence, bidrager dette forslag til at skabe et indre marked for forsvars- og sikkerhedsmateriel i Europa gennem en struktureret retlig ramme. Den årlige omsætning på dette marked er 90 mia. EUR. Hr. Lambsdorff har foreslået en fælles holdning, som jeg kan støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Styrkelsen af den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, der efter forlydende svækkes af for smalle og for lukkede europæiske markeder, har tjent som påskud for dette direktiv om indførelse af øget konkurrence for offentlige kontrakter på dette område.

I den tekst, som vi har fået forelagt i dag, tages der ganske rigtigt fat på en række problemer i Kommissionens oprindelige tekst såsom direktivets anvendelsesområde, den manglende anvendelse af WTO-aftalen om offentlige kontrakter, de finansielle tærskler og fortrolighed.

Den er imidlertid i overensstemmelse med den logik, der følges i Bruxelles, hvorefter ingen sektorer, end ikke strategiske og vitale sektorer, kan undslippe kontrol fra Bruxelles, liberalisering eller privatisering. Den sikrer ikke respekten for medlemsstaternes suverænitet, selv om de i retlig henseende er eneansvarlige for den nationale sikkerhed. Den fremmer ikke omfattende markeder i Europa, hvor staternes forsvarsbudgetter reduceres kraftigt. Der indføres ingen fællesskabspræferenceordning, der i sig selv ville skabe mulighed for en naturlig udvikling af et egentligt indre marked i Europa. Den øger det civile-militære modsætningsforhold, der er særligt kendetegnende for Europa, og som allerede har kostet os dyrt. Frem for alt sættes økonomiske og markedsmæssige hensyn over alt andet. Disse alvorlige mangler på centrale områder er baggrunden for vores modstand.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Det europæiske marked for forsvarsmateriel er stærkt fragmenteret, hvilket har en negativ økonomisk indvirkning. Hovedformålet med det vedtagne direktiv er at imødegå denne fragmentering og skabe et fælles forsvarsmarked på EU's område under hensyntagen til forsvarsmarkedets særlige karakter og beskyttelsen af medlemsstaternes sikkerhedsinteresser.

Medlemsstaterne har baseret deres afgørelser på den antagelse, at der i det gældende direktiv om offentlige indkøb ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til de særlige forhold, der er forbundet med offentlige indkøb af forsvarsmateriel. Der er i denne forbindelse blevet indført en række forskellige instrumenter i direktivet vedrørende tildeling af kontrakter, udvælgelse af tilbudsgivere og de ordregivende myndigheders kontraktbetingelser. De kontrolmekanismer, der er indbygget i direktivet, bør også sikre tilbudsgiverne tilstrækkelig retsbeskyttelse og fremme gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling ved tildelingen af kontrakter.

Jeg mener, at det vedtagne direktiv vil bidrage væsentligt til åbningen af markedet under behørig hensyntagen til den nationale sikkerhed. Direktivet bør også føre til omkostningsoptimering, som kommer de nationale budgetter og industrien til gode, og sikre, at de væbnede styrker forsynes med det bedste materiel på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Malcolm Harbour og Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Den konservative delegation har konsekvent støttet bestræbelser på at åbne markederne og fremme den grænseoverskridende handel mellem EU-medlemsstaterne. Vi glæder os over, at den britiske industri får adgang til markeder for forsvarsmateriel, der hidtil har været beskyttet mod konkurrence udefra. Vi beklager imidlertid, at sådanne positive, praktiske aspekter er sekundære i forhold til EU's politiske målsætning om at skabe et integreret industrielt grundlag for det europæiske forsvar og styrke den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, som vi konsekvent har været imod.

Vi er navnlig bekymret over de negative konsekvenser af kravet om, at der skal være åben konkurrence i forbindelse med senere udbud på trods af nationale regeringers og virksomheders F&U-investeringer på forsvarsområdet. Det vil således ikke være muligt at hente F&U-investeringer hjem og beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder, arbejdspladser og eksportmuligheder. Vi er ligeledes bekymret over, at en indadskuende europæisk strategi vil være til skade for vores meget nødvendige og udbytterige industrielle forbindelser med andre lande på forsvarsområdet – navnlig USA, men også Japan, Israel og andre lande.

På denne baggrund afstod den konservative delegation fra at deltage i afstemningen om betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. (IT) Jeg stemte for Lambsdorff-betænkningen om offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet. Det er nødvendigt at opbygge den nødvendige kapacitet, hvis der skal fastlægges en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, og i denne forbindelse er der behov for en effektiv europæisk industri. Dette skal bl.a. opnås ved at opbygge en europæisk forsvarsteknologisk og forsvarsindustriel basis og et europæisk marked for forsvarsmateriel.

Disse to foranstaltninger vil skabe de nødvendige forudsætninger for at klare de globale forsvarsopgaver og de nye udfordringer på sikkerhedsområdet Jeg er derfor enig med ordføreren i, at formålet med direktivforslaget bør være at skabe en fælles europæisk retlig ramme, som giver medlemsstaterne mulighed for at anvende fællesskabsretten uden at bringe deres sikkerhedsinteresser i fare.

Endelig støtter jeg indførelsen af en kontrolprocedure. Hensigten med dette er at sikre tilbudsgiverne effektiv retsbeskyttelse og at fremme gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling ved tildelingen af kontrakter og dermed bidrage til en ægte åbning af markedet.

 
  
  

– Betænkning af Carl Schlyter (A6-0341/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Schlyter-betænkningen om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (dichlormethan). Dette forslag om ændring af direktiv 76/769/EØF vil efter min opfattelse bidrage effektivt til at reducere eksponeringen af mennesker og miljø for farlige stoffer som f.eks. dichlormethan (DCM), der har en unik profil, hvad angår skadelige virkninger på menneskers sundhed. Beskyttelsen af menneskers sundhed skal gå forud for erhvervsinteresser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte for kompromisteksten, idet denne foranstaltning kan have positive virkninger for arbejdstagere i forskellige industrier, navnlig i bil- og skibsindustrien, da deres eksponering for meget skadelige giftige stoffer minimeres. Den vedrører dichlormethan (DCM), en farveløs kemisk forbindelse med en sød, behagelig og gennemtrængende æteragtig lugt. Det anvendes hovedsagelig ved fremstilling af lægemidler, opløsnings- og hjælpemidler, malingfjerner og klæbemidler.

DCM har en unik profil, hvad angår skadelige virkninger på menneskers sundhed, og er opført som et af 33 prioriterede stoffer i vandrammedirektivet. Dette stof er klassificeret som et kræftfremkaldende stof i kategori 3. Det har en narkotisk virkning, der fører til svækkelse af centralnervesystemet og bevidstløshed og kardiotoksiske effekter ved høj eksponering med en umiddelbar risiko for dødelig udgang i tilfælde af forkert brug.

Ifølge Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici er et af de største problemer forbundet med DCM's toksicitet risikoen for særligt sårbare grupper.

Der findes allerede flere alternativer til DCM-baserede malingfjernere på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Jeg er grundlæggende enig i forslagets formål, nemlig at reducere risikoen ved privat eller erhvervsmæssig anvendelse af dichlormethan (DCM).

DCM har en unik profil, hvad angår skadelige virkninger på menneskers sundhed. Det er et kræftfremkaldende stof og har en narkotisk virkning, der fører til svækkelse af centralnervesystemet og bevidstløshed og kardiotoksiske effekter ved høj eksponering med en umiddelbar risiko for dødelig udgang i tilfælde af forkert brug.

Ifølge Kommissionen blev der mellem 1989 og 2007 registreret 18 dødsfald i EU som følge af anvendelsen af DCM. Jeg mener, at det er af afgørende betydning at gennemføre europæiske foranstaltninger med henblik på at forbyde eller erstatte dette stof.

Efter afstemningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed støtter jeg indførelsen af et forbud mod privat anvendelse af DCM, der fortsat skal kunne benyttes af fagfolk under sikre forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Schlyter-betænkningen om ændring af Rådets direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.

Dichlormethan har rent faktisk mange skadelige virkninger på menneskers sundhed. Det har en narkotisk og depressiv virkning på centralnervesystemet og kardiotoksiske effekter ved høj eksponering. Den nuværende lovgivning om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed skal derfor styrkes, idet håndhævelsesprocedurerne på dette område er mangelfulde, navnlig på grund af de berørte virksomheders store antal, ringe størrelse og mobile karakter. Endelig er jeg enig med hr. Schlyter i, at vi skal tage særligt hensyn til børns sundhed, idet de er mere udsatte for sundhedsrisici på grund af deres potentielt højere eksponering.

 
  
  

– Betænkning af Ilda Figueiredo (A6-0423/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Afstemningen i dag om denne betænkning om Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, som jeg redegjorde for på vegne af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, er et vigtigt bidrag til fastlæggelsen af internationale standarder på globalt niveau, der sikrer bedre arbejdsforhold, mere sikkerhed og færre dødsulykker i en meget farlig, men også strategisk vigtig sektor. I konventionen sættes der fokus på fiskernes værdighed og hårde arbejdsvilkår, idet der er tale om en sektor, hvor der sker flest ulykker med dødelig udgang. Det skal bemærkes, at 671 stemte for og kun 16 stemte imod betænkningen.

Konvention 188 vil træde i kraft, når den er blevet ratificeret af 10 af ILO's 180 medlemsstater, hvoraf otte skal være kyststater.

Jeg vil gerne understrege, at konventionen er en revision af konventionerne om lavalder for adgang til beskæftigelse om bord på fiskerfartøjer, om lægeundersøgelse af fiskere, om fiskeres forhyringskontrakt og om skibsmandskabets opholdsrum om bord, og den behandler desuden andre spørgsmål såsom sundhed og sikkerhed på arbejdet, bemanding, forhyring og social sikring.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188). Denne konvention blev vedtaget i 2007 og behandler vigtige spørgsmål såsom fiskernes arbejdsforhold, hviletid og social sikring. Det bør være op til medlemsstaterne at beslutte, om de ønsker at ratificere nærværende ILO-konvention, i en demokratisk proces. Jeg har derfor stemt imod nærværende betænkning, da Europa-Parlamentet ikke bør blande sig i dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Gennem den fælles fiskeripolitik bestræber Unionen sig på at effektivisere fiskeriaktiviteterne, således at sektoren, herunder akvakultursektoren, er økonomisk bæredygtig og konkurrencedygtig, at sikre de befolkningsgrupper, der lever af fiskeriet, en passende levestandard, og at imødegå forbrugernes interesser.

Formålet med ILO-konvention 188, der blev vedtaget i juni 2007, er at sikre retfærdige konkurrencebetingelser mellem fiskerfartøjsejere og at indføre anstændige arbejdsforhold i denne sektor. Der etableres således en række internationale minimumsstandarder for fiskerisektoren, der på visse områder henhører under Fællesskabets enekompetence. Det synes derfor nødvendigt at opfordre medlemsstaterne til at ratificere denne konvention i Fællesskabets interesse og for at sikre en sammenhængende fælles fiskeripolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg støtter Figueiredo-betænkningen om bemyndigelse til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention 188).

Et af formålene med 2007-konventionen er at opnå og fastholde samme betingelser for alle i fiskerisektoren ved at fremme anstændige leve- og arbejdsvilkår for fiskere og mere retfærdige konkurrencebetingelser i verden og derved afhjælpe det forhold, at mange konventioner vedrørende arbejdsvilkårene i søfartssektoren ikke er blevet ratificeret. Vedtagelsen af konventionen er i denne forbindelse et fremskridt med hensyn til indførelse af mere anstændige arbejdsforhold i denne strategisk vigtige sektor, idet den omfatter flere aspekter af erhvervets aktiviteter, bl.a. bedre sikkerhedsfaciliteter og -forhold på arbejdet, aflønning, lægehjælp på havet og i land, hviletid, forhyringskontrakt og social sikring.

Endelig glæder jeg mig over fru Figueiredos initiativ, fordi det har til formål at sikre, at minimumsstandarderne finder anvendelse for alle, uden at dette berører eventuelle gunstigere standarder for arbejdstagerne i de enkelte medlemsstater.

 
  
  

– Betænkning af Giusto Catania (A6-0479/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen. I forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om grundlæggende rettigheder i EU i dag må vi imidlertid ikke undlade at henvise til de frygtelige begivenheder i Gaza. I lyset af begivenhederne i Mellemøsten skal EU til stadighed fokusere på respekten for menneskerettighederne, der desværre er i fare i øjeblikket. Jeg vil rent faktisk hævde, at i de vanskelige forhandlinger, som forhåbentlig vil skride frem, afhænger fællesskabsinstitutionernes indflydelse og beslutsomhed til dels af kvaliteten af det demokrati, som vi formår at skabe i EU.

Der er desværre en reel fare for, at terrorbekæmpelsen selv i Europa kan føre til krænkelse af grundlæggende rettigheder og friheder. Jeg er opmuntret af udtalelserne fra den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama om indledningen af et samarbejde omkring dette spørgsmål mellem Europa og USA. I lyset af alle de aspekter, der danner grundlag for menneskets ukrænkelige rettigheder, mener jeg endelig, at der navnlig bør fokuseres på de mest udsatte grupper, nemlig børn, ældre, migranter og unge arbejdssøgende.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. − (EN) De konservative ønsker at gøre opmærksom på, at chartret om grundlæggende rettigheder ikke bør være retligt bindende, hvilket vi længe har ment. Vi mener i denne forbindelse, at mange af de spørgsmål, der behandles i denne betænkning, henhører under medlemsstaternes kompetence, og at EU ikke bør forsøge at gennemtvinge en politik på disse områder. Betænkningen behandler også en række spørgsmål, der bør overlades til den enkeltes samvittighed, f.eks. den implicitte støtte til aktiv dødshjælp og afkriminaliseringen af hårde stoffer. Dette er baggrunden for, at vi ikke kan stemme for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE-DE) , skriftlig. − (IT) Jeg stemte imod den pågældende betænkning ved den endelige afstemning, ikke så meget på grund af indholdet, men snarere på grund af udeladelserne.

Det er ikke muligt at diskutere menneskerettigheder uden at tale om den vigtigste grundlæggende rettighed, nemlig retten til liv. I de 27 medlemsstater destrueres omkring 1 200 000 menneskeliv hvert år som følge af abortindgreb. Det er et tragisk tal, og dertil kommer de illegale aborter og de utallige humane embryoer, der destrueres i forbindelse med in vitro-befrugtningsteknikken. Vi har en pligt til at lade de forskellige holdninger til dette spørgsmål komme til orde, men der er helt klart tale om et angreb på selve grundlaget for menneskerettighedskulturen. I beslutningen ses der imidlertid ikke blot helt bort fra dette problem, idet der også gøres forsøg på at sikre, at det glemmes ved udelukkende at fokusere på kvinders "reproduktive og seksuelle sundhed".

Ingen kan være imod kvinders sundhed, navnlig hvis de er unge, gravide og mødre, men dette kan ikke begrunde en total negligering af børns rettigheder. Det er almindelig kendt, at begrebet "reproduktiv og seksuel sundhed" også dækker over abort, der betragtes som en ret og en social tjenesteydelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod Catania-betænkningen, da jeg ikke er enig i punkt 49, et kontroversielt punkt, hvori der opfordres til at håndtere problemerne med "traditionelle nationale mindretalssamfund" gennem hensigtsmæssige "former for selvstyre (personlig-kulturel, territorial eller regional selvstændighed)".

Jeg støtter rettigheder for personer, der tilhører mindretal, men jeg er afgjort imod idéen om territorial selvstændighed baseret på etniske kriterier og mindretals kollektive rettigheder, en idé, der i praksis har fremmet etnisk separatisme og konflikter mellem etniske grupper. Vage, kontroversielle begreber som f.eks. "selvstyre" og "kulturel selvstændighed" kan også skabe konflikter. Disse begreber rækker ud over nuværende europæiske folkeretlige standarder vedrørende rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og giver anledning til polemik.

Jeg mener, at EU-medlemsstaterne selv har ret til at bestemme, i hvilket omfang de accepterer eller forkaster sådanne begreber. EU skal rent faktisk respektere og garantere medlemsstaternes suverænitet og integritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylwester Chruszcz (UEN), skriftlig. – (PL) Selv om ønsket om at respektere menneskerettighederne er en af grundpillerne for alle stater og organisationer på internationalt niveau, er denne betænkning om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008 en skandaløs krænkelse af disse rettigheder i Europa. Jeg kunne derfor ikke støtte betænkningen under afstemningen i dag. Dette er endnu et forsøg på at påtvinge medlemsstaterne en bestemt opfattelse af verden som udtrykt af ordføreren for betænkningen. Det kan jeg ikke gå med til.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, Trevor Colman, Nigel Farage og Michael Henry Nattrass (IND/DEM), skriftlig. − (EN) UKIP er imod skamfering af kvinders kønsorganer, homofobi, racisme og fremmedhad. Vi er imidlertid også imod EU-kontrol af grundlæggende rettigheder. Det Forenede Kongerige har ganske udmærkede love og garantier, når det gælder grundlæggende rettigheder. EU er ikke demokratisk og er derfor ikke en passende vogter af menneskerettighederne. Familieretten henhører desuden under medlemsstaternes kompetence og ikke under EU's kompetence. Spørgsmålet om strafforfølgelse af personer, der misbruger narkotiske stoffer, henhører under medlemsstaternes lovgivning, og EU bør ikke forsøge at bøje retten.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Rådet har gennem en årrække forelagt en årsberetning for Europa-Parlamentet om situationen for grundlæggende rettigheder i Unionen, som Parlamentet har reageret på ved at udarbejde en initiativbetænkning.

Denne betænkning er for første gang blevet udarbejdet under hensyntagen til de resultater, der er blevet opnået af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Den er særlig vigtig, idet der ikke er blevet vedtaget en betænkning om dette spørgsmål siden 2003.

Ordføreren har efter min opfattelse fokuseret for meget på en række spørgsmål, der allerede er blevet behandlet i særskilte betænkninger, og der er en række temmelig kontroversielle punkter. Jeg har stemt imod en række af disse punkter, da de helt klart går imod mine principper.

Jeg støtter imidlertid fuldt ud en lang række andre punkter, og derfor undlod jeg at deltage i afstemningen ikke blot fordi teksten efter min opfattelse blev væsentligt forbedret af fru Gál, der gjorde en fremragende indsats, men også fordi jeg ikke under nogen omstændigheder sandt at sige kunne stemme imod en betænkning til fremme af grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod denne betænkning, da der foreslås tilgange, der fremmer abort, ægteskaber mellem personer af samme køn og selvstændighed baseret på etniske kriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støtter denne betænkning, der indeholder en række henstillinger vedrørende en lang række forskellige spørgsmål, herunder forskelsbehandling, immigration, sociale rettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Det understreges, at Europa-Parlamentets henstillinger i betænkningen om CIA's udleveringer i EU (fra februar 2007) endnu ikke er blevet gennemført af medlemsstaterne og EU-institutionerne. Terrorbekæmpelse må aldrig medføre en forringelse af niveauet for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Årsagerne og følgerne af terrorisme bekæmpes netop ved at forsvare menneskerettighederne. Jeg glæder mig i denne forbindelse over udtalelsen fra den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama om lukning af fangelejren i Guantánamobugten og om aldrig igen at foretage udleveringer.

Det foreslås ligeledes i betænkningen at øge den offentlige bevidsthed om kvinders ret til fuldt ud at nyde godt af deres rettigheder til reproduktiv og seksuel sundhed, herunder at øge adgangen til præventionsmidler for at forhindre uønskede graviditeter og illegale og risikable aborter samt bekæmpe skamfering af kvinders kønsorganer.

I betænkningen opfordres medlemsstaterne desuden til at træffe foranstaltninger med henblik på at overvinde forskelsbehandlingen af par af samme køn ved at anerkende sådanne registrerede partnerskaber. Medlemsstater, som har indført en lovgivning om registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn, bør anerkende de bestemmelser, som andre medlemsstater har vedtaget, og som har tilsvarende virkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg støttede Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008. Jeg støttede navnlig punkt 32, hvori EU opfordres til at respektere afgørelsen fra Retten i Første Instans vedrørende People's Mojahedin Organization of Iran (PMOI), hvori det blev fastslået, at PMOI skulle tages af EU's terrorliste.

Det er ikke min sag at forsvare denne organisation. Jeg holdt op med at underskrive deres erklæringer om situationen i Iran for længe siden, idet jeg havde vanskeligere og vanskeligere ved at finde dem troværdige, navnlig efter min deltagelse i Udenrigsudvalgets delegation til Teheran, hvor jeg ved selvsyn kunne konstatere fremkomsten af den reformvenlige opposition mod det totalitære fundamentalistiske regime i Iran.

Jeg behøver imidlertid ikke at støtte organisationen for at beklage den manglende gennemførelse af Rettens afgørelse om, at PMOI's aktioner ikke begrunder en fortsat opretholdelse på terrorlisten med alle de repressive konsekvenser, som dette indebærer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE), skriftlig. − (PL) I betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008 anerkendes det, at effektiv beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder er grundlaget for demokrati i Europa. Det parlamentariske udvalg understreger imidlertid, at medlemsstaterne gentagne gange har unddraget sig en kontrol på EU-niveau af deres politik på menneskerettighedsområdet og gjort beskyttelsen af menneskerettigheder til et rent nationalt anliggende, hvilket underminerer Fællesskabets troværdighed som forsvarer af de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen bør derfor fokusere på at opfordre medlemsstaterne til at indgå i et tættere samarbejde med Kommissionen og i denne forbindelse opfordre dem til at medtage en analyse af situationen såvel i verden som i hver enkelt medlemsstat i fremtidige årsberetninger om menneskerettighederne. Det er også værd at notere sig en række forslag, der tager sigte på en effektiv bekæmpelse af diskriminerende politikker i EU, hvor det understreges, at lige muligheder er en grundlæggende ret for alle individer og ikke et privilegium. Det er meget foruroligende, at næsten 20 % af alle børn i EU lever under fattigdomsgrænsen, og mange af dem kommer fra familier med kun én forsørger eller fra familier, hvor forældrene kommer fra lande uden for EU. Der bør i denne forbindelse træffes passende foranstaltninger, der sikrer adgang til rettigheder, med særlig fokus på børns behov, og medlemsstaterne bør træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Catania-betænkningen er ganske enkelt alarmerende. Der er tale om et katalog over alle de rettigheder, privilegier og eksorbitante rettigheder i henhold til almindelig ret, der ifølge hr. Catania bør gives til mindretal, navnlig hvis de ikke kommer fra Europa. Der er tale om en række instrukser, der har til formål at nedbryde den nationale eller regionale identitet, at nedbryde medlemsstaternes værdier, traditioner og kulturer og at indføre systematisk og institutionel forskelsbehandling af alle europæere i deres egne lande. Betænkningen er et angreb på vores umistelige ret til selvbestemmelse – der gives til alle andre nationer end vores egen.

Den er desuden udtryk for det rene hykleri fra Parlamentets side, der som følge af sine politiske idéer til stadighed udøver forskelsbehandling, og som uden behørig vurdering eller omtanke stempler nogle af sine medlemmer som f.eks. hr. Vanhecke og undertegnede, der er udsat for en heksejagt i vores egne lande, som skyldige.

Det er i princippet ikke vores opgave at forsvare disse synlige og støjende mindretal, der kræver flere og flere privilegier og stigmatiserer vores lande og befolkninger, der er så venlige eller tåbelige at modtage dem. Det er vores opgave at forsvare vores egne, borgerne i vores nationer, dette store flertal – indtil videre – af europæere, som overses, overhøres og foragtes.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN), skriftlig. − (PL) Jeg stemte imod betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008 udarbejdet af det italienske medlem af Europa-Parlamentet Giusto Catania, da ordføreren i stedet for at redegøre for situationen gennem de sidste fire år snarere har givet udtryk for sine egne holdninger og stillet forslag om og endog forsøgt at påtvinge medlemsstaterne lovgivning, der henhører under deres enekompetence. Jeg mener ikke, at EU-landene kan tvinges til at gennemføre love, som borgerne finder uacceptable.

Udtrykket "ægteskab" bør være forbeholdt partnerskaber mellem kvinder og mænd. Hr. Catanias forslag vil snarere end at skabe tolerance over for homoseksuel adfærd (hvilket jeg støtter) føre til forskelsbehandling af grundlæggende biologiske, dvs. heteroseksuelle, forbindelser. Vi er grundlæggende nødt til at spørge, om formålet rent faktisk er at begrænse de rettigheder, der tilfalder familien i dens traditionelle betydning, dvs. far, mor og børn. De yderst personlige spørgsmål relateret til en persons seksualliv gøres således til politiske handlinger, selv når det sker gennem offentlig tilkendegivelse af ens homoseksualitet, f.eks. i forbindelse med "kærlighedsparader".

Efter min mening åbner denne betænkning, f.eks. ved at anvende udtryk som "reproduktive rettigheder", der i den nuværende folkeretlige betydning omfatter abortindgreb, dørene på vid gab for denne form for praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE-DE), skriftlig. – (HU) Min kollegas betænkning er efter min opfattelse af særlig betydning, idet menneskerettighederne udgør en af hjørnestenene i de værdier, der er forankret i EU-traktaterne. Ud over respekten for demokrati og retsstatsprincippet kræver vi, at kandidatlandene respekterer menneskerettighederne, og vi understreger også betydningen af universelle, umistelige rettigheder i vores internationale forbindelser. EU vil imidlertid kun være en troværdig forsvarer af menneskerettighederne, hvis EU på sit eget område anvender alle tilgængelige instrumenter til at forsvare værdierne i chartret om grundlæggende rettigheder.

Betænkningen omfatter et særskilt afsnit om romaerne, der er det største mindretal i EU, og som er hårdest ramt af social udelukkelse. Det er EU-medlemsstaternes fælles ansvar at udvikle en omfattende fælles strategi til imødegåelse af romaernes problemer, der for størstepartens vedkommende lever under forfærdelige forhold og i dyb armod. Der skal udvikles et rammeprogram med handlingsorienterede og klare mål og tidsfrister, der omfatter effektive overvågnings- og evalueringsmekanismer.

Der skal udvikles et program, der ikke er afhængigt af partier og den til enhver tid siddende regering, med en samlet tilgang til adgang til uddannelse, bolig, sundhedsydelser og forskelsbehandling, og som imødegår dårlig praksis i medlemsstaterne. Et sådant program bør kunne danne grundlag for iværksættelse af øjeblikkelige foranstaltninger i kriseramte regioner. Hvis vi kan hjælpe de mange millioner romaer til at blive fuldgyldige europæiske borgere og medlemmer af EU i åndelig henseende, vil dette være et meget stort skridt hen imod social samhørighed i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE), skriftlig. – (LT) En af EU-borgernes grundlæggende frihedsrettigheder er retten til fri bevægelighed. Jeg mener, at alle EU-borgere har samme ret til at deltage i det politiske liv i Den Europæiske Union (EU), til frit at give udtryk for deres politiske holdninger og synspunkter. Disse frihedsrettigheder fik endnu større betydning efter udvidelsen af EU med landene i Østeuropa, idet den økonomiske migration fra de nye medlemsstater til Vesteuropa steg kraftigt efter de østeuropæiske landes tiltrædelse af EU. Litauen ligger i front med hensyn til antallet af emigranter siden tiltrædelsen af EU. Jeg mødte en række litauiske emigranter i London og fandt ud af, at mange af disse mennesker planlægger at blive i Det Forenede Kongerige i længere tid, navnlig de emigranter, der har startet familier derovre, og som indskriver deres børn i skoler. Så vidt jeg ved, afspejles dette også i statistikkerne. Situationen er også den samme i andre EU-lande, som litauere har emigreret til. Det er efter min opfattelse særlig vigtigt at garantere disse borgeres ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet i bopælslandet.

Jeg vil gerne understrege, at borgernes deltagelse i EU-anliggender og valg til Europa-Parlamentet ikke er stigende, men at EU tværtimod fjerner sig mere og mere fra borgerne. I lyset heraf mener jeg, at borgernes tillid til EU-institutionerne vil blive øget, når EU-borgerne får ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet i bopælslandet. Derfor stemte jeg for ændringsforslag 45.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. − (PL) Jeg stemte imod Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008. Jeg stemte ikke imod, fordi jeg er imod grundlæggende rettigheder. Jeg mener tværtimod, at de er af særlig vigtighed for EU og for hele verden. Problemet er, at hr. Catanias betænkning er til skade for gennemførelsen af grundlæggende rettigheder. Hvorfor? Fordi kravet om europæisk lovgivning til bekæmpelse af homofobi eller anerkendelse af partnerskaber mellem personer af samme køn ikke handler om grundlæggende rettigheder. Hvis der skal lovgives om disse spørgsmål, bør de behandles i en helt anden betænkning. Europa-Parlamentet kan rent faktisk ikke udvide definitionen af grundlæggende rettigheder, idet EU ikke har kompetence til at fastlægge folkeretlige regler. En række medlemsstater er desuden uenige i en sådan udvidet fortolkning. Der er derfor blot tale om en politisk gestus og ønsketænkning.

Problemet er, at der er tale om et område, hvor medlemsstaterne med rette træffer deres egne afgørelser. Det er til skade for samhørigheden i EU at påtvinge sådanne holdninger. Jeg bryder mig ikke om homofobi, men det er absurd at lovgive imod homofobi på EU-plan. Hvis EU skal bekæmpe homofobi, kan man med samme ret sige, at EU bør bekæmpe antipolske holdninger, russofobi, germanofobi, francofobi, islamofobi, antipapisme, antiklerikalisme, antikatolicisme og en lang række andre holdninger og adfærdsmønstre. Og det kan være endnu farligere at tvinge medlemsstaterne til at acceptere lovligheden af ægteskaber mellem personer af samme køn.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte imod ændringsforslag 103 i Catania-betænkningen, hvori det foreslås, at fastboende udlændinge bør have ret til at deltage i valg til Europa-Parlamentet og i lokale valg for at fremme social og politisk integration.

Valg til Europa-Parlamentet kan rent faktisk sidestilles med valg til det nationale parlament. Det er statsborgernes ret at deltage i disse valg. I modsat fald vil statsborgerskabet miste sin betydning, og fastboende udlændinge vil ikke længere have noget incitament til at ansøge om statsborgerskab. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan fastholde den vigtige balance mellem rettigheder og ansvar, der kun tilfalder statsborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), skriftlig. − (FI) De forskellige politikker i medlemsstaterne på det etiske område gav anledning til netop den form for vidtrækkende debat i de politiske grupper, som vi kunne have forudset, herunder navnlig i vores egen gruppe. Jeg kan kun sige, at vi er enige om at være uenige, og det bør vi betragte som et tegn på Europas store mangfoldighed. Vi er nødt til at skabe plads til forskellige holdninger. Jeg beundrer på mange måder min egen gruppes grundlæggende holdninger.

Med henvisning til punkt 61 vil jeg imidlertid gerne understrege følgende. Det er efter min opfattelse problematisk, hvis man både er imod øget bevidsthed om retten til reproduktiv og seksuel sundhed (der generelt er en eufemisme for retten til abort) og øget adgang til præventionsmidler for at forhindre uønskede graviditeter og aborter. At være imod begge dele samtidig er efter min opfattelse en flugt fra virkeligheden, der kun kan have uønskede konsekvenser. Jeg siger dette med al behørig respekt, og jeg vil gerne på ny takke alle parter for denne frugtbare meningsudveksling.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE), skriftlig. – (EL) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra PASOK-partiet stemte for Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, men vil gerne understrege, at de er imod ordlyden i punkt 49 og det tilknyttede ændringsforslag 35.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. – (FR) Det er en provokation over for de flere hundrede millioner ofre for kommunismen at overlade udarbejdelsen af en betænkning af denne art til et kommunistisk medlem af Parlamentet. Hr. Catania er ganske vist inspireret af en ideologi, der ikke er helt så brutal som kommunisme, men lige så totalitær, nemlig europæisk internationalisme. I hans tekst krænkes de mest grundlæggende rettigheder:

– retten til liv ved at fremme abort og aktiv dødshjælp;

– det enkelte barns ret til en far og en mor ved at opfordre medlemsstaterne til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse af homoseksuelle par, uanset om de er gift eller lever i et registreret civilt partnerskab;

– de europæiske nationers ret til selvbestemmelse og til at forblive som de er, ved at lade hånt om nationerne gennem forslag, der har til formål at åbne yderligere op for global immigration til Europa – en udvikling, som EU-statsborgerne forventes at tilpasse sig;

– og demokrati, idet der i betænkningen udtrykkes støtte til Lissabontraktaten, der blev forkastet af de irske vælgere.

Det er mere end nogensinde før nødvendigt at opbygge et nyt Europa, et Europa af frie og suveræne nationer, med henblik på at beskytte vores frihedsrettigheder og vores nationers identitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. − (SV) Beskyttelsen af de grundlæggende friheder er efter Junilistens opfattelse af helt afgørende betydning både i og uden for EU. Det er ekstremt vigtigt, at EU-medlemsstaterne overholder de grundlæggende friheder og rettigheder, og vi kan helt klart ikke overlade overvågningen af medlemsstaterne til medlemsstaterne selv. Junilisten forholder sig imidlertid kritisk til oprettelsen af et nyt europæisk agentur på dette område og til ønsket om at føre "ekstern politik". Vi mener, at FN – ikke EU – i lyset af organisationens globale karakter, store erfaring og kompetence er bedre i stand til at overvåge og gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

Jeg har derfor valgt at stemme imod betænkningen som helhed, men jeg er meget positivt indstillet over for en række punkter i forslaget, som jeg har stemt for. Jeg glæder mig over, at der i betænkningen henvises til den urimelige behandling af fanger i den amerikanske fangelejr ved Guantánamo. Der er kun én ting at gøre, nemlig at stille dem for retten eller løslade dem.

Jeg er meget bekymret over særligt udsatte enkeltpersoner fra forskellige mindretal, og jeg mener, at der bør gribes ind på nationalt og international plan. Jeg har stemt for dette punkt i betænkningen, men jeg tvivler på, om en retlig ramme på EU-plan er en god løsning på problemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union indeholder en række af mine ændringsforslag, der efter min opfattelse er vigtige for rumænske statsborgere (f.eks. forslaget om ophævelse af de restriktioner for adgang til arbejdsmarkederne, der er pålagt statsborgere fra de nye medlemsstater).

Jeg er derudover enig i mange af punkterne i betænkningen som f.eks. strategien om integration af romaer, beskyttelsen af mindretal, vandrende arbejdstageres rettigheder og beskyttelsen af børn.

Betænkningen indeholder imidlertid også en række punkter, der sætter spørgsmålstegn ved det rumænske samfunds grundlæggende principper (som f.eks. opfattelsen af familien som det grundlæggende element i samfundet), eller som er i strid med rumænsk lovgivning (som f.eks. narkotikaforbrug).

På denne baggrund stemte jeg imod betænkningen ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, hvori de vigtigste problemer med hensyn til situationen for grundlæggende rettigheder i Unionen kortlægges og sammenfattes, og henstillingerne om, hvordan vi forbedrer menneskerettighederne i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) I Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008 understreges behovet for at beskytte mindretalsrettighederne og bekæmpe enhver forskelsbehandling af alle udsatte grupper.

Jeg glæder mig over denne betænkning, der indeholder vigtige elementer taget fra skriftlig erklæring nr. 111 om bekæmpelse af gadehjemløshed, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i april 2008.

Jeg glæder mig navnlig over opfordringen i betænkningen om udarbejdelse af vinternødplaner for de hjemløse, udvikling af en europæisk rammedefinition af hjemløshed og indsamling af sammenlignelige og pålidelige statistiske oplysninger.

Det er af afgørende betydning for EU at bekæmpe gadehjemløshed. Med denne betænkning presses der yderligere på for at få Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for hjemløshed.

Endelig vil Lissabontraktaten ikke fremme situationen for grundlæggende rettigheder i EU. En støtte til denne betænkning er ikke en støtte til denne traktat. Europa-Parlamentets manglende anerkendelse af det irske nej er rent faktisk i strid med chartrets ånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hvis borgerne i de enkelte EU-medlemsstater beslutter at give homoseksuelle par mulighed for at indgå ægteskab, for at indgå civilt partnerskab eller for at adoptere børn, bør andre medlemsstater ikke tvinges til at følge trop. Hvis religiøse lederes og politikeres overbevisninger betyder, at de ikke ligefrem er henrykte over homoseksualitet – hvilket er den politisk korrekte holdning i dag – bør de ikke fordømmes eller forfølges på grund af disse overbevisninger. På samme måde bliver enhver, der gør opmærksom på vildfarelserne i forbindelse med asyl og udenlandske statsborgere, anklaget for racisme.

Der gøres i stedet på udemokratisk vis forsøg på at tvinge medlemsstaterne til at anerkende homoseksuelle partnerskaber ad bagdøren – hvilket formodentlig er en forsmag på, hvad der venter os, hvis vi gennemfører Lissabontraktaten. Enhver, der vover at kritisere homoseksualitet eller gøre opmærksom på de ting, der foregår på asylområdet, og sameksistensen med udenlandske statsborgere, stemples som kriminel – i strid med retten til ytringsfrihed. Catania-betænkningen bør derfor på det kraftigste forkastes.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandru Nazare (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Betænkningen fremlagt af Giusto Catania indeholder en lang række fortolkninger og henstillinger af generel karakter om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Vi har imidlertid det nødvendige lovgrundlag, nemlig den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Vi bør i øjeblikket først og fremmest undlade at indføre ny lovgivning, men derimod sikre, at den eksisterende lovgivning fungerer effektivt.

Et af de spørgsmål, der behandles i betænkningen, er arbejdskraftens frie bevægelighed. Desværre er det ikke alle europæiske borgere, der kan udøve denne ret på lige vilkår i øjeblikket. Selv om den toårige periode, hvor medlemsstaterne havde mulighed for at anvende restriktioner for adgang til arbejdsmarkedet over for de nye medlemsstater, udløb ved udgangen af 2008, har seks medlemsstater forlænget restriktionerne over for Rumænien og Bulgarien i yderligere tre år og begrundet beslutningen om at forlænge restriktionerne med den nuværende finanskrise. Dette problem behandles ikke udtrykkeligt i betænkningen, selv om det fører til forskelsbehandling af EU-borgere, hvilket ikke er berettiget i denne forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte imod denne betænkning, der ud over mindst 10 mildest sagt kritisable punkter indeholder en uacceptabel henvisning til Europarådets henstilling 1201. Der bør ikke henvises til denne henstilling uden at forklare helt præcist, hvorledes denne fortolkes, da det kunne tolkes som tildeling af kollektive rettigheder til mindretal eller territorial selvstændighed baseret på etniske kriterier. Jeg glæder mig over vedtagelsen af ændringsforslag 35, der er meget rimeligt, men en række aspekter i betænkningen er efter min opfattelse uacceptable.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Formålet med betænkningen er at medvirke til at skjule det såkaldte "demokratiske og sociale underskud" i det – i sagens natur – dybt reaktionære EU, således at EU fremstår mere positivt, og sløre utilfredsheden med EU's anti-græsrodspolitik. Der udtrykkes støtte til alle EU's reaktionære principper og institutioner som f.eks. de fire friheder i Maastrichttraktaten gennem forsøg på at tilføre en effektiv dimension til anvendelsen heraf.

Den er primært baseret på EU's charter om grundlæggende rettigheder, der er tilknyttet den græsrodsfjendtlige Lissabontraktat, og hvis rettigheder er under det niveau, der sikres i mange medlemsstater. Der er i vidt omfang tale om en idébetænkning og en vag ønskeliste. Grundlæggende rettigheder såsom arbejdstager-, uddannelses- og sundhedsrettigheder anskues udelukkende som "muligheder", som alle skal have adgang til "på lige fod", hvilket i praksis er fysisk umuligt, og i det omfang den er mere specifik, fokuseres der udelukkende på bekæmpelse af ekstrem fattigdom, forskelsbehandling osv. gennem foranstaltninger såsom indførelsen af mindsteløn. Endelig afslører den manglende henvisning til antidemokratiske beslutninger og retsforfølgelsen af borgere såsom forbuddet mod kommunistiske partier og andre organisationer og fængslingen af kommunister og andre forkæmpere i de centraleuropæiske og baltiske medlemsstater betænkningens karakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Europa, idet der efter min opfattelse anvendes en konstruktiv kritisk tilgang til et af de mest grundlæggende problemer forbundet med vores fælles struktur. Det påpeges med rette i betænkningen, at diskriminering i adgangen til grundlæggende rettigheder navnlig sker på grundlag af de pågældendes køn, alder, oprindelse eller seksuelle orientering. Problemet forværres, når ofrene for sådanne krænkelser ikke kan reagere, navnlig fordi de er indespærret på psykiatriske hospitaler, plejehjem osv. Europa kan ikke ignorere denne situation, navnlig når styrkelsen af menneskerettighederne vil bidrage til at styrke det europæiske område med frihed og sikkerhed. Henset til at chartret om grundlæggende rettigheder ikke er bindende, og at den enkelte borgers muligheder for at anlægge sag ved fællesskabsdomstolene er meget begrænsede, kan jeg kun glæde mig over hr. Catanias forslag om at pålægge fællesskabsinstitutionerne en generel forpligtelse til at tage hensyn til menneskerettighederne under udførelsen af deres opgaver og oprettelsen af et særligt organ til sikring heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. – (SK) Problemet med betænkningen er, at den kommer ind på mange følsomme spørgsmål. Selv om betænkningen indeholder en række henstillinger på forskellige områder, herunder om mindretalsrettigheder, har ordføreren endnu engang henvist til spørgsmålet om reproduktiv sundhed i betænkningen.

De ændringsforslag om reproduktiv sundhed, som Europa-Parlamentet har vedtaget, indebærer en nægtelse af retten til liv og er i strid med subsidiaritetsprincippet. Respekten for ethvert ufødt barn og behovet for at beskytte menneskeliv allerede fra undfangelsen er efter min opfattelse af principiel betydning. Jeg er ikke enig i, at vi på europæisk plan skal vedtage beslutninger om spørgsmål, hvor medlemsstaterne indtager forskellige holdninger, der udspringer af deres kristne traditioner. Jeg er ikke enig i, at EU bør tvinge Slovakiet, Polen, Irland og andre medlemsstater til at acceptere abort eller aktiv dødshjælp, der ikke er tilladt under deres nationale lovgivning. På europæisk plan taler vi altid kun om moderens ret til at afgøre om barnet skal leve eller dø, og vi glemmer det ufødte barns ret til liv.

På denne baggrund stemte jeg imod Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) PPE og PD-L (Partidul Democrat-Liberal) værdsætter og respekterer naturligvis de grundlæggende menneskerettigheder og modsætter sig konsekvent enhver krænkelse af disse rettigheder.

Jeg stemte imod Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008. da ordføreren har overskredet sit mandat ved at fremsætte henstillinger og kritik, der rækker ud over perioden 2004-2008, som der skulle redegøres for. I stedet for at henvise til specifikke krænkelser af menneskerettighederne fremsættes der kritik, og medlemsstaterne opfordres til at indføre lovgivning, der er i strid med national lovgivning. I punkt 38 og 76 henvises således til ægteskab mellem personer af samme køn, hvilket ikke blot er i strid med vores religiøse holdninger, men også med vores retlige og rationelle holdninger.

I artikel 149 foreslås det at legalisere forbruget af narkotika, hvilket er i strid med rumænsk strafferet.

Selv om udarbejdelsen af en betænkning om situationen for menneskerettigheder i Den Europæiske Union er et prisværdigt initiativ, og selv om en række af de holdninger, der gives udtryk for i denne betænkning, er korrekte, stemte jeg imod betænkningen af ovennævnte årsager.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Det ville være en fejlvurdering og til skade for den politiske indsats at tro, at grundlæggende rettigheder garanteres og beskyttes fuldt ud i EU og i medlemsstaterne. Grundlæggende rettigheder, selv i frie og demokratiske samfund, skal beskyttes og fremmes. Denne betænkning og forhandling giver imidlertid anledning til en række særskilte spørgsmål.

For det første overvågningen af beskyttelsen af disse rettigheder på nationalt plan. I samfund som vores varetages denne overvågning navnlig på nationalt plan, men naturligvis uden at dette forringer vores muligheder for at appellere på europæisk plan. Den enkelte part har mulighed for at udøve sin funktion, uden at dette berører EU's institutionelle karakter, inden for rammerne af institutionernes pligt til at garantere traktaterne og den nationale suverænitet.

For det andet sker der i denne betænkning en uheldig sammenblanding mellem grundlæggende rettigheder og ideologiske muligheder for organisering af samfundet. Det er interessant at drøfte disse spørgsmål. Forsøget på at påtvinge medlemsstaterne disse holdninger, der er i strid med deres demokratisk formulerede vilje og med subsidiaritetsprincippet, viser netop de risici, det indebærer at henlægge nationale anliggender under Fællesskabets kompetence. På denne baggrund og fordi jeg er uenig i en stor del af indholdet, stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. − (PT) Hvis jeg havde støttet nej-kampagnen under den irske folkeafstemning ville jeg have været begejstret over Catania-betænkningen og dens tilhængere. Den er udtryk for en grov mangel på respekt for subsidiaritetsprincippet og træder EU's institutionelle regler og medlemsstaternes beføjelser under fode i en sådan grad, at den giver alle dem, der skaber mistillid til den politiske grådighed i Bruxelles, et skær af troværdighed. Det er patetisk og stærkt underminerende for borgerrettighederne at påstå, at beskyttelsesklausulerne, der er et direkte udtryk for traktaterne og en grundlæggende garanti for medlemsstaternes demokrati, medvirker til at "legitimere ... former for forskelsbehandling".

Det er fuldstændig absurd rent juridisk, en vildfarelse, der rækker ud over den mest ekstreme føderalisme, at påstå, at EU som helhed har pligt til at overholde bestemmelserne i konventioner, der er undertegnet af de fleste af medlemsstaterne. Jeg afviser også påstanden om Europas "manglende troværdighed", der nødvendigvis må gøre os "taktisk underlegne". Uanset hvilke særlige problemer Europa end måtte have, er Europa ikke Sudan og heller ikke Folkerepublikken Kina, Cuba, Somalia eller Nordkorea. Kort sagt bevæger betænkningen sig ind på politisk kontroversielle områder, der intet har at gøre med grundlæggende rettigheder, og den er således blottet for troværdighed, sammenhæng og effektivitet. Jeg stemte imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (PL) Jeg stemte imod Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008.

Jeg er ikke enig i, at medlemsstaterne skader den aktive rolle, som EU spiller i verden som forsvarer af menneskerettighederne. Jeg er desuden ikke enig i, at terrorbekæmpelse har tjent som påskud for en forringelse af niveauet for beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig retten til beskyttelse af privatlivets fred.

Jeg er derfor imod punkterne vedrørende romaerne, der ikke har brug for særlig beskyttelse. I modsat fald vil der ske forskelsbehandling til fordel for romaerne, der i denne beslutning anses for at være en etnisk gruppe, der adskiller sig fra andre etniske grupper. Endelig er jeg ikke enig i punktet om hjemsendelse, idet procedurerne for hjemsendelse af en person ikke udelukkende kan vurderes på grundlag af disse parametre.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure (PSE), skriftlig. – (FR) Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder er en forudsætning for et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Europa har pligt til at være et foregangseksempel og skal være uangribelig på dette område.

En række krænkelser, bl.a. i lukkede institutioner for børn og ældre, er blevet identificeret og afsløret. Som understreget i den betænkning, som vi har vedtaget i dag, er den katastrofale situation i en række fængsler et evigt tilbagevendende problem. Vi skal også gøre en indsats for at sikre anerkendelsen af sociale rettigheder.

Fattigdom og manglende jobsikkerhed er angreb på menneskerettighederne. Hvordan kan vi i Europa i det 21. århundrede acceptere en situation, hvor mennesker, der arbejder, alligevel ikke har råd til en bolig?

Vi skal proklamere de grundlæggende rettigheder for alle. EU har et charter om grundlæggende rettigheder.

Lad os sikre, at dette overholdes!

 
  
MPphoto
 
 

  Toomas Savi (ALDE), skriftlig. − (EN) Jeg stemte for betænkningen, og jeg glæder mig navnlig over punkt 31 i betænkningen, hvori Europa-Parlamentet beklager EU's manglende gennemførelse af afgørelser fra Retten i Første Instans af 12. december 2006 og af 4. og 17. december 2008 og Det Forenede Kongeriges appelrets afgørelse til fordel for People's Mojahedin Organization of Iran (PMOI) den 7. maj 2008.

EU står for demokrati og retsstatsprincippet. Så meget værre er det, når en af EU's institutioner handler i strid med Unionens principper. Jeg håber, at Rådet taget behørigt hensyn til Parlamentets holdning i forbindelse med udarbejdelsen af den nye EU-sortliste. Terroranklager bør rent faktisk være velbegrundede, og der bør være større åbenhed omkring beslutninger om at opføre organisationer på sortlisten.

Tilgangen til sådanne spørgsmål må ikke være præget af vilkårlighed, men skal ske i overensstemmelse med demokrati- og retsstatsprincippet. EU må ikke acceptere, at den globale kamp mod terrorisme bliver styret af politiske studehandler, og skal derfor respektere ovennævnte retsafgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. − (SV) Jeg tolker punkt 149 i Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union som en opfordring til medlemsstaterne om at sikre, at ligebehandlingen af patienter inden for sundhedsvæsenet også omfatter misbrugere. Jeg har derfor stemt for dette punkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sógor (PPE-DE), skriftlig. – (HU) De sidste to EU-udvidelsesrunder, hvor de tidligere socialistiske lande i Central- og Østeuropa blev optaget, blev også indledningen til et nyt kapitel i Fællesskabets tilgang til menneskerettigheder.

Det er siden da blevet klart, at beskyttelsen af grundlæggende rettigheder – herunder nationale mindretals rettigheder – i de nye medlemsstater er den største udfordring for EU.

Det understreges i Giusto Catanias initiativbetænkning, at principperne om subsidiaritet og selvstyre skal danne grundlag for håndteringen af problemerne med traditionelle nationale mindretalssamfund og for udarbejdelsen af politikker til imødegåelse af de pågældende samfunds problemer på tryg vis.

I betænkningen tilskyndes til brug af kulturel, territorial og regional selvstændighed.

Jeg glæder mig ligeledes over, at det i min kollage hr. Catanias betænkning anbefales at fastlægge en definition vedrørende tilhørsforholdet til et nationalt mindretal, og at det foreslås at fastlægge minimumsstandarder på fællesskabsplan for disse mindretals rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. − (NL) Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder er selve grundlaget for vores europæiske demokrati, og disse rettigheder er en afgørende forudsætning for styrkelsen af vores europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Derfor skal disse rettigheder naturligvis i praksis indarbejdes i målsætningerne på EU's forskellige politikområder.

Vi opfordrer desuden Rådet til i sine årsberetninger om menneskerettighederne at medtage en analyse af situationen såvel i verden som i hver enkelt medlemsstat for at skabe tillid til, at EU ikke anvender dobbeltstandarder i dens interne eller eksterne politik. Ændringsforslagene fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om ikkeforskelsbehandling, mindretalsrettigheder og sociale rettigheder er blevet helt eller delvis vedtaget.

Det lykkedes os også at indføje en henvisning til behovet for at tage hensyn til grundlæggende rettigheder i lovgivning om strafferetlige procedurer. I Catania-betænkningen kortlægges problemerne på området for grundlæggende rettigheder, og der fremsættes henstillinger til løsning heraf. Jeg støtter derfor helhjertet betænkningen, da respekt for alle mennesker, uanset køn, alder, nationalitet eller socioøkonomisk baggrund, og deres grundlæggende rettigheder er grundlaget for De Grønnes politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. − (EN) Det glædede mig at erfare, at Europa-Parlamentet støtter fjernelsen af PMOI fra listen over terrororganisationer. I Iran er 20 000 modstandere af regimet blevet dræbt. Så længe PMOI står opført på terrorlisten, vil flere mennesker i Iran blive dræbt, blot fordi de udtrykker modstand mod regimet. EU skal følge Det Forenede Kongeriges eksempel og fjerne PMOI fra terrorlisten.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. − (PL) Ved afstemningen i dag talte jeg for vedtagelsen af Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union.

Grundlæggende rettigheder krænkes desværre ofte i EU, herunder navnlig som følge af diskrimination af mindretal og krænkelse af privatlivets fred. Lige muligheder, navnlig for kvinder, er et andet problem. Ordføreren opfordrede medlemsstaterne til at afvise argumenter, der retfærdiggør vold og forskelsbehandling af kvinder med henvisning til traditioner og religion.

I mange EU-lande er borgerne, navnlig børn som den svageste gruppe, udsat af forskelsbehandling og ramt af fattigdom. I betænkningen fordømmes enhver form for vold mod børn som f.eks. vold i hjemmet, seksuelle overgreb og korporlig afstraffelse i skolerne.

Medlemsstaterne kontrollerer ikke praksis på menneskerettighedsområdet og underminerer således troværdigheden af EU's udenrigspolitik globalt. Fællesskabet kan efter min opfattelse ikke anvende dobbeltstandarder i sin interne og eksterne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. − (EN) Det vigtigste aspekt ved Catania-betænkningen er efter min opfattelse, at den understreger, at vi har vores egne problemer at kæmpe med i EU. Vi bør derfor passe meget på ikke at stille os hellige an, når vi kommenterer menneskerettighederne uden for EU.

Jeg deltog i det midlertidige udvalg om CIA's ekstraordinære udleveringer. Det tjente i bund og grund som en platform for venstrefløjen til at angribe deres hadeobjekt nr. 1, USA.

Vi bør efter min opfattelse takke CIA og USA for deres bidrag til beskyttelsen af europæerne mod terrorister, der havde til hensigt at dræbe uskyldige borgere. Det er udtryk for en svaghed i vores egne samfund, at vi var nødt til at sætte vores lid til, at USA gjorde arbejdet for os.

Hvis vi sætter absolutisme over menneskerettigheder, er dette til fordel for de grupper, der ønsker at ødelægge os, og vi bringer vores egne borgeres menneskerettigheder i fare.

Jeg stemte derfor imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. − (PL) Den betænkning om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008, som Europa-Parlamentet vedtog i dag, omfatter krav om gensidig anerkendelse af homoseksuelle par i alle EU-lande og anerkendelse af sådanne partnerskaber i medlemsstaternes lovgivning. I en anden del af betænkningen forsvares "reproduktive rettigheder", der i folkeretlig betydning også omfatter abortindgreb. Der henvises også til religiøse ledere som ophavsmænd til sådanne udtalelser.

Den europæiske venstrefløj har kapret betænkningen om grundlæggende rettigheder i EU med det formål at fremme krav fra aborttilhængere og homoseksuelle, der intet har at gøre med grundlæggende rettigheder. Der er ingen dokumenter i international eller europæisk ret, der støtter sådanne "rettigheder".

Selv om betænkningen ikke er bindende, er der tale om det mest skadelige dokument vedtaget i denne valgperiode i Parlamentet. Det er det seneste forsøg på at omdefinere grundlæggende rettigheder og ændre deres betydning uden at skulle ændre nogen traktater på FN- eller EU-plan.

Et af de andre aspekter i betænkningen er opfordringen til EU om at gennemføre et særligt direktiv, der straffer "homofobiske" handlinger. Henset til den brede og vage formulering er det et forsøg på at udelukke homoseksuelle kredse fra den demokratiske ret til fri kritik. Hvis et sådant direktiv gennemføres, kan det indebære censur.

Resultatet af den endelige afstemning (401 for, 220 imod og 67 hverken/eller) viser, at medlemmerne af Europa-Parlamentets holdning til dette spørgsmål er delt. Det er et nederlag for ordføreren, da grundlæggende rettigheder bør forene og ikke dele Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. − (EN) Der burde efter min opfattelse have været større fokus i denne betænkning på forholdene for forældreløse og handicappede børn i institutionspleje i Rumænien og Bulgarien, de nyeste EU-medlemsstater.

Inden disse lande tiltrådte EU, var der meget stor bekymring over plejestandarderne for institutionaliserede forældreløse og handicappede børn. Der kunne måske fokuseres yderligere på dette problem i den næste betænkning af denne art.

Jeg gav mere generelt udtryk for mine overvejelser om denne betænkning under forhandlingen i sidste måned. Jeg er bekymret over, at vores menneskerettighedskultur er blevet inficeret af absolutisme, og at vi underminerer alle andres rettigheder ved at lefle for kriminelles og terroristers rettigheder.

Jeg mener specielt, at spørgsmål vedrørende abort og præventionsmidler ikke er EU-anliggender, men at de bør omfattes af passende lovgivning på medlemsstatsniveau. Jeg er også imod kravet om, at charteret om grundlæggende rettigheder skal have forrang for lovgivningen i Det Forenede Kongerige, der har forhandlet sig frem til en fritagelse fra chartrets bestemmelser.

Jeg deltog derfor ikke i afstemningen om denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig. − (DE) Jeg stemte imod Catania-betænkningen. Jeg er overrasket over, at betænkningen overhovedet blev antaget af Parlamentets tjenestegrene i sin nuværende form. Den er udtryk for en konsekvent krænkelse af subsidiaritetsprincippet. Næsten hele indholdet giver anledning til kritik. Nationalstaterne må ikke acceptere at blive lammet eller sat ude af spillet, når det handler om grundlæggende rettigheder. Denne betænkning er et forsøg på at gennemtvinge mindretalsrettigheder på flertallets bekostning, rettigheder, der ikke kan gennemføres på nationalt plan. En positiv holdning til abort er i mine øjne ubegribelig. Der redegøres ikke for det egentlige emne, nemlig menneskerettigheder og gennemførelsen heraf i de sidste fire år.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Wise (NI), skriftlig. − (EN) Jeg undlod at deltage i afstemningen ved navneopråb om punkt 62, da ethvert land – EU er ikke et land – bør sikre, at lovgivning om skamfering af kvinders kønsorganer fastlægges og gennemføres på nationalt plan. Det ville være mere relevant og fremadrettet at indgå en international aftale. EU har faktisk ingen kompetencer på sundhedsområdet i dag og bør heller ikke søge sådanne kompetencer.

Jeg undlod også at deltage i afstemningen om punkt 72, da jeg er bekymret over indvirkningen på ytringsfriheden. Selv om diskriminerende bemærkninger bør fordømmes, giver de ikke nødvendigvis næring til "had og vold". Det forhold, at vi opfordres til at støtte den modsatte antagelse, betyder, at de personer, der ønsker det, kan begrunde en sådan antagelse med henvisning til dette punkt.

Jeg undlod at deltage i afstemningen om punkt 54, idet jeg er imod fri bevægelighed i EU og princippet om gensidig anerkendelse, og min beslutning afspejlede på ingen måde min holdning til partnerskaber mellem personer af samme køn, idet jeg er enig i, at de skal have samme rettigheder som andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. – (FR) Europa-Parlamentet har netop vedtaget Catania-betænkningen om situationen for grundlæggende rettigheder. På et tidspunkt hvor vi netop har fejret tresårsdagen for vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder, sættes der i denne betænkning spørgsmålstegn ved vores fortolkning af grundlæggende rettigheder.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder var ganske vist resultatet af den enighed, der blev skabt efter over et års forhandlinger mellem forskellige interessegrupper og lobbyer, repræsentanter for civilsamfundet og nationale regeringer osv. Disse forhandlinger, som repræsentanterne fra de østeuropæiske lande ikke blev inddraget i, er interessante på flere måder. Som understreget i Catania-betænkningen vil chartret først blive juridisk bindende, når Lissabontraktaten ratificeres af alle medlemsstaterne.

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i Wien, Østrig, er imidlertid udelukkende oprettet på grundlag af denne politiske tekst, som agenturet henviser til, når det begrunder sine holdninger. Det er derfor interessant at få et lille indblik i tilgangen til de grundlæggende rettigheder i chartret ved at analysere de spørgsmål, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder behandler. Denne øvelse er navnlig interessant, hvis man ser på det net af FRALEX-eksperter, der blev rekrutteret i sommeren 2008, og som hovedsagelig kommer fra det nederlandske net Human European Consultancy.

 
  
  

Forslag til beslutning B6-0624/2008

 
  
MPphoto
 
 

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning, da ratificeringen af konventionen vil udgøre et vigtigt bidrag til fremme af værdige arbejdsstandarder over hele kloden. Der gives også udtryk for støtte til den aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter om visse aspekter af arbejdsforholdene for arbejdere i shippingsektoren, eftersom aftalen skaber en god balance mellem behovet for at forbedre arbejdsforholdene og beskyttelsen af de søfarendes sundhed og sikkerhed. Denne erhvervskategori eksisterer også i Rumænien.

 
  
MPphoto
 
 

  Constantin Dumitriu (PPE-DE), skriftlig. – (RO) I forslaget til beslutning indgivet af Mary Lou McDonald sammenfattes de hovedpunkter, der skal tages hensyn til i forslag til Rådets direktiv om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (KOM(2008)0422).

Søfarende tilhører en kategori af arbejdstagere, der arbejder under ekstremt vanskelige og endog ofte farlige forhold. Vi er derfor nødt til at indføre arbejdsstandarder, der giver os mulighed for at tage hensyn til disse arbejdstageres sundhed og sikkerhed, og klare regler om ansættelsesvilkår. Det første skridt i etableringen af disse standarder må være at understrege de behov og problemer, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne i søfartssektoren har identificeret, og samtidig sikre en vis grad af fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af disse standarder.

Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger på grundlag af de dokumenter, som vi vedtager på europæisk plan, og Kommissionen skal følge op herpå for at sikre, at bestemmelserne anvendes. EU har desuden mulighed for at føre an med hensyn til gennemførelsen af søfarendes arbejdsstandarder ved at gøre disse standarder til principper, der kan anvendes i hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (IT) Vi stemte for beslutningen om forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, da den styrker de internationale minimumsarbejdstagerrettigheder. Dette er vigtigt for at sikre bedre arbejdsforhold og større sikkerhed og samtidig respektere de søfarendes værdighed.

Vi beklager imidlertid, at forslagene fra vores gruppe ikke blev vedtaget, navnlig de forslag, der havde til formål at fjerne enhver retlig usikkerhed eller enhver skadelig indvirkning på arbejdsmarkedets parters bestræbelser på at nå til enighed. Det understreges i selve konventionen, at landene ikke bør anvende fleksibilitet, og det blev ligeledes fastslået i forslaget til direktiv efter aftale med arbejdsmarkedets parter. Vi er derfor ikke enige med flertallet i Europa-Parlamentet, der har støttet anvendelsen af fleksibilitet i punkt 6.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. − (IT) Jeg vil gerne bekræfte, at jeg stemte for beslutningen om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (procedurer vedrørende social dialog).

Jeg støtter fuldt ud den aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter om visse aspekter af arbejdsforholdene for arbejdere i shippingsektoren, eftersom den skaber en god balance mellem behovet for at forbedre arbejdsforholdene og beskyttelsen af de søfarendes sundhed og sikkerhed. Jeg er desuden overbevist om, at det er meget vigtigt at definere og håndhæve globale minimumsstandarder for ansættelsesvilkår og sundheds- og sikkerhedsforhold for søfarende, der arbejder om bord på et søgående skib. Endelig glæder jeg mig over den rolle, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne spiller med hensyn til forbedringen af sikkerhedsforholdene for arbejdstagere.

 
  
  

– Betænkning af Laima Liucija Andrikienė (A6-0498/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for betænkningen. Det står mere klart end nogensinde, at et organ som Menneskerettighedsrådet (HRC) kan spille en vigtig rolle. De tiltag, der er truffet indtil videre, bør støttes, og vi bør også anerkende den aktive rolle, som EU spiller i HRC, selv om USA's manglende tilstedeværelse unægteligt pålægger visse begrænsninger. Denne manglende tilstedeværelse stiller ofte EU i en isoleret position. Dette bør imidlertid ikke være en undskyldning for EU, der bør kunne gøre en politisk indsats for at opbygge et forenet, sammenhængende lederskab og bygge bro mellem de geografiske blokke, der ofte står over for hinanden i HRC.

Der skal således fortsat ydes en meget stor indsats for at give HRC større troværdighed og autoritet og for at forhindre, at nogle regeringer fortsat kan unddrage sig deres internationale forpligtelser. Jeg støtter derfor kraftigt gennemførelsen af en ny analyse i forbindelse med gennemgangen, og jeg vil gerne understrege, at styrkelsen af HRC er et vigtigt skridt hen imod civilisation, som EU altid har støttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Călin Cătălin Chiriţă (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Andrikienė-betænkningen om udvikling af FN's Menneskerettighedsråd, da EU efter min opfattelse har brug for en langsigtet strategi for arbejdet i denne institution, der skal være det primære menneskerettighedsforum. Jeg mener, at EU-medlemsstaterne skal udvise større samhørighed og effektivitet i forbindelse med fremme af en række fælles EU-holdninger til menneskerettighederne.

EU skal være en global leder og iværksætte strategier til beskyttelse af menneskerettighederne globalt. Der bør være mere fokus på fremme af befolkningens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, da fattigdom, tilbageståenhed og et lavt uddannelsesmæssigt og kulturelt niveau blandt befolkningen har en negativ multiplikatorvirkning.

EU skal skabe koalitionsopbygningsmekanismer og arrangere regelmæssige møder om særlige emner med alle demokratiske stater på andre kontinenter med henblik på at sikre langt større støtte til sine standpunkter. Det er også af afgørende betydning, at staterne sender specialister med reel ekspertise på det pågældende område til internationale fora, hvilket helt berettiget understreges gentagne gange i Andrikienė-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI), Koenrad Dillen (NI), skriftlig. − (NL) Jeg har stemt imod betænkningen, da FN's Menneskerettighedsråd end ikke med meget god vilje kan anses for at være en legitim institution. Det er efter min opfattelse uacceptabelt, at lande som f.eks. Cuba, Saudi-Arabien, Egypten, Pakistan, Jordan og en række afrikanske regimer udsteder resolutioner, hvori de fordømmer menneskerettighedssituationen i andre lande. Denne institution er en komplet parodi henset til behandlingen af politiske og religiøse dissidenter i disse lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Dragoş Florin David (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Europa-Parlamentets forslag til beslutning, da overholdelse, fremme og beskyttelse af de universelle menneskerettigheder er en del af EU's juridiske acquis og et af EU's grundlæggende principper. Jeg stemte også for forslaget, da De Forenede Nationer og UNHRC er blandt de mest egnede organisationer til at beskæftige sig indgående med menneskerettighedsspørgsmål og humanitære udfordringer. Menneskerettigheder og demokrati er efter min opfattelse af afgørende betydning for EU's eksterne forbindelser og eksterne politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Neena Gill (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg var meget glad for at stemme for Andrikienė-betænkningen om FN's Menneskerettighedsråd, fordi det glæder mig, at dette organ er langt mere troværdigt end dets forgænger, FN's Menneskerettighedskommission. Menneskerettighedskommissionen havde i høj grad mistet sin anseelse, fordi mange af dens medlemslande har et meget tvivlsomt omdømme på menneskerettighedsområdet.

En regelmæssig kontrol af medlemsstaters menneskerettighedsforhold er et nøgleelement, hvis Rådets skal nyde større anseelse. Dette vil være særlig vigtigt i den næste kontrolrunde, som omfatter Rusland, Cuba, Saudi-Arabien og Kina.

Også de bestemmelser i betænkningen, som sigter mod at vurdere koordinationen mellem EU-medlemsstaterne, hvad angår disse emner, er velkomne. Det er meget vigtigt at sikre, at EU som en organisation, der betragter menneskerettigheder som kernen i sin mission, arbejder med multinationale samarbejdspartnere såsom FN, der har lignende idealer for øget samarbejde. Samarbejde er afgørende for at sikre, at menneskerettigheder ikke længere køres ud på et sidespor som et udenrigspolitisk mål af kommercielle eller strategiske grunde.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Denne betænkning afslører, at Europa-Parlamentet er noget utilfreds med FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), eftersom EU-medlemsstaterne udgør et "talmæssigt mindretal", som efter Parlamentets opfattelse "i alvorlig grad hæmmer EU's evne til at påvirke UNHRC's dagsorden" og sikre dets ønskede rolle som "leder".

Denne overlegne holdning er baseret på et uacceptabelt forsøg på at prakke os EU på som en model, når det gælder menneskerettigheder, især når kendsgerningerne viser dets hykleriske menneskerettighedspolitik. Dette fremgår tydeligt af EU's meddelagtighed, når det gælder Israel – det stemte f.eks. hverken for eller imod UNHRC-resolutionen om Palæstina.

Betænkningen er fuld af modsigelser, nemlig når den "beklager splittelsen af UNHRC i regionale blokke", mens den samtidig erklærer, at den støtter, at EU har "en koordineret fælles holdning i UNHRC". Er dette ikke også blokpolitik, eller er blokpolitik kun uheldig, når den ikke er til gavn for EU?

I modsætning til Europa-Parlamentet anser vi det ikke for "beklageligt", at USA ikke er repræsenteret i UNHRC, for det første fordi USA konstant krænker menneskerettighederne og folkeretten, og for det andet fordi USA ikke var kandidat for at undgå skammen over ikke at blive valgt. Det er forståeligt hvorfor ...

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Denne betænkning indeholder et overraskende antal kloge holdninger, når man tager i betragtning, at den kommer fra Udvalget om Udenrigsanliggender. F.eks. gives der udtryk for den opfattelse, at det er positivt, at EU-medlemsstaterne i stigende grad vælger at sige deres mening og ikke lader EU-formandskabet tale for alle landene. Den slags udtalelser er meget sjældne, og jeg bifalder dem.

Desværre er der langt imellem de positive elementer. En af de mest forkastelige udtalelser findes i betragtning H, hvor der klages over "medlemsstaternes vedholdende ønske om at handle selvstændigt i FN". "Et land, en stemme" er trods alt en af FN's hjørnesten. Udvalget om Udenrigsanliggender beklager også den voksende splittelse af UNHRC i regionale blokke. Paradoksalt nok synes visse regionale blokke – f.eks. EU – at være ønskelige.

Europa-Parlamentet hverken er, kan være eller bør være en garant for, at menneskerettigheder ikke krænkes i verden. Dette fremgår i særdeleshed af de udtalelser, som medlemmer af Parlamentet har fremsat om f.eks. homoseksuelle. Selv om kernen i betænkningen sandsynligvis er god, har jeg stemt imod den under afstemningen i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) EU hævder, at det sætter menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine eksterne forbindelser. Parlamentet opfordrer EU til at lægge vægt på sin troværdighed på menneskerettighedsområdet, når det ratificerer aftaler. Alligevel er EU's egen troværdighed allerede gået fløjten. Det har CIA's overflyvninger, EU's mislykkede bestræbelser på at gribe ind over for USA's torturfængsler og dets siksakkurs, når det gælder folkeretten, f.eks. vedrørende Kosovo-krisen, sørget for.

Hvordan kan et samfund, der hævder, at der lægges stor vægt på demokrati, afvise resultaterne af folkeafstemninger, gentage afstemninger, indtil de frembringer det ønskede resultat, og straffe medlemsstater for valgresultater? Hvis EU virkelig var så bekymret for respekten for dets ofte citerede værdifællesskab, skulle det for længst have afbrudt tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, men allersenest siden Tyrkiets krigsmageri. I stedet for virkelig at arbejde på at fremme menneskerettighederne og de fælles værdier, er EU i øjeblikket tilsyneladende i færd med at smide omkring 15 mio. EUR væk om året på EU's overflødige Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA).

 
  
MPphoto
 
 

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen om udvikling af FN's Menneskerettighedsråd, fordi jeg fuldt og fast tror, at dette organ kan fungere bedre i fremtiden. Jeg anerkender både de ubestridelige resultater, det har opnået, og de bestræbelser, det har gjort for at øge troværdigheden og beskyttelsesniveauet, hvad angår menneskerettigheder.

Samtidig føler jeg, at EU skal fortsætte med at spille en aktiv, højtprofileret rolle ved oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd og dettes virke.

Jeg påskønner også, at betænkningen opfordrer EU til igen at bekræfte og kraftigt forsvare principperne om menneskerettighedernes universalitet, udelelighed og gensidige afhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) Hvis det forventes, at FN og de forskellige agenturer og organer, som er tilknyttet FN, ifølge deres natur er et spejlbillede af verden, er det naturligt, at det billede, der således reflekteres, ikke er et, vi ville ønske eller kunne tænke os at konstruere. Disse overvejelser er nødvendige i forbindelse med forhandlingen om FN's Menneskerettighedsråd.

At drøfte menneskerettigheder og gennem afstemning træffe beslutninger om disse i en verden med lande, som overhovedet ikke lægger vægt på dem, kan ikke andet end få et bizart resultat. Dette er ikke blot et spørgsmål om legitimitet. Det er først og fremmest et spørgsmål om sprog. Hvilken evalueringsstandard kan man forvente, at Libyens eller Zimbabwes regeringer deler med demokratiske stater, som er ansvarlige for deres befolkninger? Selvfølgelig ingen. Det er imidlertid netop for at gøre dialogen lettere mellem dem, som taler forskellige sprog, at diplomatiet eksisterer. Blandt ligestillede er det ikke nødvendigt at mægle.

Derfor skal eksistensen af steder, hvor der føres dialog, være en politik, som skal stimuleres og fremmes. Ellers kan jeg ikke tro på, at vi som en standard for vores værdier og vores handlinger kan eller bør have noget, som der er truffet beslutning om i en sådan kontekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Andrikienė-betænkningen om udvikling af FN's Menneskerettighedsråd, herunder EU's rolle, som er afgørende i dette Menneskerettighedsråd.

EU, som sætter menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine eksterne forbindelser, navnlig via sine aktiviteter i internationale menneskerettighedsorganer, har fra begyndelsen engageret sig i at spille en aktiv og synlig rolle i Menneskerettighedsrådets oprettelse og arbejde med det formål at forsvare de højeste menneskerettighedsstandarder ved at støtte eller være med til at støtte tekster, der definerer standarder.

Jeg bifalder derfor fru Andrikienės forslag, som vil understøtte de foranstaltninger, som EU kan vedtage for at øge sin indflydelse i Menneskerettighedsrådet og give det fornyet kraft, således at det bliver et mere effektivt og velfungerende organ.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. – (PL) Den 15. marts 2006 vedtog FN's Generalforsamling en resolution, der erstattede FN's Menneskerettighedskommission med Menneskerettighedsrådet, et internationalt støtteorgan til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne.

Navneforandringen var ledsaget af indførelsen af nye ordninger og procedurer, der øgede Menneskerettighedsrådets potentiale.

Hensigten med betænkningen er at vurdere Menneskerettighedsrådets resultater og sammenligne dem med forventningerne, først og fremmest for at skabe mulige forbedringer i dets funktionsmåde.

Lad os ikke glemme, at demokrati og menneskerettigheder er den grundpille, hvorpå EU opererer på den internationale arena. EU har givet sig selv en meget prominent rolle, og det er aktivt i internationale menneskerettighedsorganisationer og var også aktivt ved oprettelsen af Menneskerettighedsrådet. Det var med til at udarbejde tekster såsom konventioner og resolutioner, der opstiller standarder for beskyttelse af menneskerettigheder.

Desværre mangler EU ofte kapacitet til at foregribe problemer (først og fremmest på grund af tidskrævende procedurer, der sommetider er nødvendige for at formulere fælles holdninger) og vise lederskab, når det gælder initiativer på menneskerettighedsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti støtter FN's arbejde og FN's Menneskerettighedsråd. Vi accepterer, at en yderligere reform af Menneskerettighedsrådet er nødvendig for at sikre, at menneskerettighederne forbedres rundt omkring i verden.

Vi er enige i, at EU-medlemsstaterne skal arbejde på at finde fælles holdninger i Menneskerettighedsrådet, men understreger betydningen af, at de hver især sikrer deres egne nationale interesser og holdninger.

Vores støtte til denne betænkning betyder ikke, at vi støtter det punkt i betænkningen, punkt 56, som opfordrer til, at FN-resolutionen om et moratorium for dødsstraf gennemføres. Dødsstraf er et samvittighedsspørgsmål for de enkelte konservative parlamentsmedlemmer.

 
  
  

- Betænkning: Marco Cappato (A6-0459/2008)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for. Da vores næste møde med vælgerne nærmer sig, er vi nødt til at give vælgerne alle de nødvendige redskaber til at få aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter. På et tidspunkt, hvor vælgerne anmodes om at have tillid til disse institutioner, er vi nødt til samtidig at arbejde på at fjerne alle de hindringer, som stadig eksisterer, hvad angår gennemsigtighed og tilgængelighed.

Derfor tror jeg, at vælgere også bør have mulighed for at kontrollere parlamentsmedlemmers virksomhed, deltagelse og tilstedeværelse i Parlamentets arbejde, i absolutte tal, relative tal og procentuelt, og at der skal træffes foranstaltninger for at lette adgangen til oplysninger om medlemmers vederlag og udgifter. Endelig håber jeg, at alt dette kan opnås inden udgangen af denne valgperiode.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Retten til aktindsigt Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter er en grundlæggende rettighed for alle borgere og andre bosiddende i EU (i henhold til EU-traktatens artikel 254 og 255).

Jeg vil imidlertid gerne fremhæve et aspekt. Jeg tror, at offentliggørelse af de europæiske institutioners arbejdsdokumenter kun er et første skridt, fordi de fleste borgere i Europa ikke forstår de procedurer, vi anvender, og ikke ved, hvordan de skal finde de oplysninger, de har brug for. Hvad det angår, er jeg enig med min kollega, som foreslår, at der oprettes en fælles EU-portal for alle dokumenter, med en struktur, som gør det let at forstå for alle. Denne portal bør give oplysninger på en tilgængelig, forenklet måde, således at europæiske borgere kan bruge den uden nogen problemer. Sådanne tekniske løsninger eksisterer bestemt, og jeg håber, at de finansielle midler vil blive fundet til at oprette denne portal.

Jeg stemte imidlertid imod betænkningen, fordi nogle af de forslag, som min kollega har stillet, er uacceptable, selv om de generelle rammer er rigtige.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Eftersom jeg går ind for størst mulig åbenhed i alle EU-institutioner, har jeg helhjertet stemt for denne betænkning. Det er udmærket, at forskellige europæiske institutioner kritiseres. Det Europæiske Råd træffer vigtige politiske afgørelser og drøfter meget betydningsfulde og kontroversielle anliggender. Det er desuden skuffende og uacceptabelt, at Rådet ikke skulle tillade, at de forskellige nationale delegationers nøjagtige holdninger bliver kendt, når der træffes afgørelser. Parlamentet bør dog også feje for sin egen dør og garantere størst mulig åbenhed i alle aspekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Esther De Lange (PPE-DE), skriftlig. – (NL) Stemmeforklaring på vegne af CDA-delegationen i Europa-Parlamentet vedrørende Cappato-betænkningen om aktindsigt.

I dag stemte CDA-delegationen i Europa-Parlamentet hverken for eller imod betænkningen om aktindsigt. Det skyldes ikke, at vi har problemer med gennemsigtighed. Vi går ind for gennemsigtighed og demokratisk kontrol. Det er ikke uden grund, at tidligere medlem af Europa-Parlamentet, fru Maij-Weggen, var med til at indføre EU-lovgivning på dette område.

Vi stemte hverken for eller imod Cappato-betænkningen, fordi den indeholder for mange unøjagtigheder, ukorrekte måder at udtrykke tingene på og alt for forenklede udtalelser. F.eks. bør der efter vores opfattelse garanteres aktindsigt i Rådets dokumenter, men vi skal skelne klart mellem dokumenter, der har med lovgivning og med andre procedurer at gøre. Ordføreren skelner imidlertid ikke mellem disse procedurer. Vi er også bekymrede over den større administrative byrde, som henstillingerne i Cappato-betænkningen ville medføre.

Vi var ikke i stand til at støtte betænkningen på grund af unøjagtigheder og uklare udtalelser. Eftersom vi ønskede at støtte princippet om gennemsigtighed og demokratisk kontrol, endte vi med hverken at stemme for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI) , skriftlig. – (NL) Jeg stemte helhjertet for denne betænkning. Den vil for en gangs skyld ikke gøre nogen skade. Vi må glæde os over, at nogle af de europæiske institutioner kritiseres kraftigt, men jeg vil dog fremsætte en bemærkning. I lyset af den kendsgerning, at Det Europæiske Råd har kontrollen og i sidste instans træffer afgørelser om alle vigtige og kontroversielle emner, er det uacceptabelt, at Rådet ikke tillader, at de forskellige nationale delegationers holdninger offentliggøres, når der træffes afgørelser. Det er også rigtigt, at Parlamentet bør feje for sin egen dør og garantere størst mulig åbenhed i alle aspekter, inden det irettesætter andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. – (EN) Marco Cappato anmoder i dette forslag, som han har stillet på eget initiativ, om, at Parlamentet støtter betænkningen om gennemførelse af forordning 1049/2001, som vedrører aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, når disse handler som lovgivende myndighed.

Selv om jeg fuldt ud støtter målet, nemlig større gennemsigtighed i EU-institutionerne, er der tre vigtige punkter i denne forordning, som efter min mening berettiger til yderligere undersøgelse.

For det første er den yderst vigtige beskyttelse af advokaters og deres klienters fortrolighed ikke tilstrækkelig, således som det står i Turco-dommen, som der henvises til i de indledende betragtninger. Opfordringen til at anvende denne kan ikke støttes.

For det andet kan de enkelte processer, hvor nationale regeringer når frem til beslutninger, også undermineres ved at fjerne den enighed, der kræves for at udlevere dokumenter, som sendes til EU-institutionerne.

For det tredje tager disse henstillinger på EU-plan ikke hensyn til de forskellige holdninger til informationsfrihed i medlemsstaterne.

En vis grad af fortrolighed er påkrævet for at sikre udførlige og åbne politiske diskussioner blandt de politiske grupper, og offentliggørelse af disse holdninger vil muligvis gøre mere skade end gavn. Udsigten til begrænsede meningsudvekslinger i stedet for kraftige debatter er ikke et godt varsel for vores demokratiske institutioner.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang og Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. – (FR) For den, som kender mysterierne i Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, er der ingen tvivl om, at det for gennemsnitsborgere stadig er en vej fyldt med faldgruber at søge aktindsigt i EU-institutionerne. Det er der mange grunde til.

Det er faktisk lige så meget et spørgsmål om det enorme antal dokumenter, der udarbejdes, og de utallige udformninger, hvori de offentliggøres (betænkninger, udtalelser, beslutningsforslag, direktiver, forordninger osv.), som manglende forenkling og klarhed, hvad angår institutionelle registre og websider og manglende gennemsigtighed og kommunikation.

Denne betænkning foreslår med rette, at den slags problemer løses ved at sikre, at EU-institutionerne bliver mere gennemsigtige.

Dette udgør faktisk en del af det bredere spørgsmål om at give Unionens borgere en større rolle, når det gælder Unionens funktionsmåde og forståelse. Europas befolkninger ønsker ikke systematisk at blive udelukket fra beslutninger, som har en direkte indflydelse på deres dagligliv, og som de ikke har nogen ret til at undersøge eller gøre indvendinger mod. Ved de sjældne lejligheder, hvor de er hørt ved en folkeafstemning, har de taget afstand fra deres ledere og bureaukratiet i Bruxelles, som er blindt og døvt og ikke reagerer på deres behov og ønsker.

At gøre EU-institutionerne mere gennemsigtige er et første skridt mod et nyt Europa, et befolkningernes Europa og et Europa af suveræne nationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig.(DE) Jeg stemte for årsrapporterne om lettere adgang til EU-institutionernes dokumenter.

Der er ingen tvivl om, at det bør gøres lettere at få adgang til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens forskellige dokumenter. EU's borgere må ikke føle sig holdt uden for arbejdet og afstemningerne i EU's institutioner. Derudover har de ret til at blive holdt underrettet om alt.

Men jeg mener, at vi måske bør overveje at begrænse offentliggørelsen, således at folk ikke mister overblikket i sidste ende. For det første er der ingen, der ønsker en overflod af oplysninger, og for det andet må personalets privatliv fortsat respekteres, da det normalt er sådan, at der i kraft af databeskyttelsen er et ikke helt lille antal detaljer, hvortil der ikke er almindelig adgang selv for andre institutioner, herunder nationale institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig – (IT) Jeg stemte for hr. Cappatos forslag om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Det er af stor betydning for EU, at dets borgere føler, at de er tæt på Fællesskabets institutioner. Det kan kun opnås gennem aktindsigt i de tre institutioners dokumenter. Derfor er jeg helt enig med ordføreren, når han siger, at vi må opfordre EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme en fælles forvaltningskultur med gennemsigtighed, der er baseret på principperne i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EF-Domstolens retspraksis, Den Europæiske Ombudsmands henstillinger og bedste praksis i medlemsstaterne.

Jeg vil til sidst gerne sige, at jeg er glad for hr. Cappatos initiativ, for jeg mener, at det for at fremskynde integrationsprocessen er vigtigt, at information til offentligheden tillægges høj prioritet set i lyset af problemerne med de italienske medlemmers fravær fra salen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig – (PL) EU's traktat fastlægger, at man skal prioritere gennemsigtighed og stadig tættere forbindelser mellem Europas befolkninger, og at beslutningerne skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt. Gennemsigtighed gør det muligt for borgerne at tage bedre del i beslutningsprocessen og garanterer, at administrationen vil nyde større troværdighed og være mere effektiv og ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system.

EF-Domstolens afgørelse i Turco-sagen vil få helt klare konsekvenser for gennemsigtighed og aktindsigt i de europæiske institutioners dokumenter, der vedrører lovgivningsspørgsmål.

Afgørelsen bekræfter, at dette princip skal tillægges førsteprioritet, og at det gælder for alle fællesskabsinstitutioner, og at (og det er meget vigtigt) muligheden for at fravige dette princip skal fortolkes meget snævert og vurderes sag for sag under hensyntagen til den altovervejende offentlige interesse, som er åbenhed. Åbenhed øger tilliden til institutionerne, idet den gør det muligt at føre en åben debat.

Domstolen fastslog, at afvisningen af at give adgang til disse dokumenter ikke kan danne grundlag for et generelt krav om, at juridiske udtalelser om lovgivningsspørgsmål skal underlægges fortrolighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE-DE), skriftlig – (DE) Jeg stemte imod denne betænkning. De krav, den stiller, overskrider langt det, jeg forstår ved gennemsigtighed. Jeg anser endog offentliggørelsen af europaparlamentsmedlemmernes tilstedeværelseslister og stemmelister for farlig uden yderligere omfattende forklaringer. Jeg kan fremvise stor deltagelse og er derfor hævet over mistanke. Det er vigtigt at bevare den juridiske personbeskyttelse også for medlemmer af Europa-Parlamentet. Europa kunne øge gennemsigtigheden ved til en begyndelse at offentliggøre Rådets og Kommissionens offentlige møder, før man tvinger medlemmerne af Parlamentet til at blotlægge sig selv. Derudover er det nødvendigt med fortrolighed mellem institutionerne under vanskelige forhandlingsfaser.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig – (SK) Baseret på erfaringer fra medlemsstaterne er EU begyndt at anerkende en reel ret til aktindsigt og ret til information på grundlag af principperne om demokrati, gennemsigtighed, offentlig interesse og åbenhed.

Europa-Parlamentet er overbevist om, at den almindelige borgers adgang til oplysninger om EU-institutionerne er problemfyldt på grund af mangel på effektive interinstitutionelle politikker og en borgerorienteret kommunikation.

For at fremme større gennemsigtighed bør EU-institutionerne overholde princippet om flersprogethed. I 2008 fremlagde jeg en skriftlig erklæring i Europa-Parlamentet om dette spørgsmål. EU arbejder på alle nationale sprog og ikke bare på et enkelt sprog eller en gruppe af sprog, som er blevet udvalgt, og som måske ikke vil kunne forstås af en stor del af Unionens borgere.

Oversættelsen af lovgivningsmæssige, politiske og administrative dokumenter gør det muligt for EU at overholde sine juridiske forpligtelser, og samtidig er systemet med flersprogethed med til at øge Unionens gennemsigtighed, legitimitet og effektivitet. Dette er ligeledes med til at sikre en ordentlig forberedelse af valget til Europa-Parlamentet, som skal afholdes i juni 2009.

Jeg vil hermed opfordre EU's institutioner til at sikre, at der afsættes midler i EU-budgettet for 2009 til dækning af mangelen på stillinger til fastansatte oversættere i EU-institutionerne. Europa-Parlamentet opfordrer EU's institutioner til ufortøvet at oversætte alle lovgivningsmæssige, politiske og administrative dokumenter for denne valgperiode til alle EU's officielle sprog, således at borgerne kan følge alle institutionernes politiske arbejde.

På denne måde kan vi virkelig sikre større gennemskuelighed for vores borgere.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik