Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 14. januar 2009 - Strasbourg

10. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0001/2009).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

  Formanden. –

Spørgsmål nr. 1 af Milan Horáček (H-0968/08)

Om: Retsvæsenet i Rusland

Hvorledes evaluerer formandskabet retsvæsenet i Rusland, navnlig fængslingen af oppositionspolitikere – som for eksempel Platon Lebedev og Mikhail Khodorkovskij, hvis rettergang og fængsling strider mod selv russisk lov – og hvilken rolle kommer disse misforhold til at spille under forhandlingerne om partnerskabs- og associeringsaftalen med Rusland?

Spørgsmål nr. 2 af Bernd Posselt (H-0999/08)

Om: Retsvæsenet i Rusland

En af de væsentlige hindringer for spændingsfrie og økonomiske forbindelser med Rusland samt for en ny partnerskabsaftale er de store mangler i det russiske retsvæsen. Hvilke skridt vil Rådet tage for at opnå en ændring af de politiske domme – f.eks. mod Yukos-fangerne Khodorkovskij, Lebedev og Bakhmina – og af den ligeledes retsstridige fuldbyrdelse af disse samt for at støtte opbygning af et retsvæsen, der er uafhængigt af de autoritære politiske strukturer?

Spørgsmål nr. 3 af Tunne Kelam (H-1008/08)

Om: Retsstatsprincippet og retsvæsenet i Rusland

Eftersom EU er et samfund baseret på værdier, burde EU gøre retsstatsprincippet og respekten for menneskerettigheder til hjørnestenen i sit forhold til tredjelande. Retsvæsenet i Rusland er blevet politiseret og bruges åbent som et værktøj i hænderne på lederne i Kreml. Derfor bør retsløshed og korruption stå på EU's liste over prioriterede spørgsmål, når det forsøger at udbygge forbindelserne med Rusland i fremtiden.

I betragtning af de seneste spektakulære sager om Khodorkovskij, Lebedev og Bakhmina bedes Rådet besvare følgende spørgsmål: Hvordan forholder Rådet sig til Rusland i forbindelse med sådanne lovstridige og korrupte afgørelser fra russiske domstoles side? Hvordan agter Rådet at håndtere denne problemstilling i sit forhold til Rusland, og hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at tvinge Rusland til at foretage ændringer i sit retssystem?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Jeg ved, at min ven hr. Horáček er en mand, som gennem længere tid har været engageret i menneskerettighedssituationen i Rusland, og jeg vil gerne takke ham for hans indsats, fordi det er netop, hvad denne instans, denne institution, bør gøre.

Vedrørende det konkrete spørgsmål vil jeg gerne forsikre ham om, at Rådet fuldt ud deler hans bekymring over udviklingen, hvad angår retsstaten og demokratiet i Rusland.

Rådet er af den holdning, at vores partnerskab med Rusland skal være baseret på overholdelsen af folkeretten, de demokratiske principper og menneskerettighederne. Derfor agter Rådet fortsat at lægge pres på Rusland for at få landet til at opfylde de forpligtelser, som det har indgået som medlem af Europarådet og naturligvis OSCE samt i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalen med EU.

De sager, som De og Deres kolleger nævner, er meget bekymrende, og Rådet vil fortsat følge udviklingen nøje.

Rådet giver jævnligt udtryk for sine bekymringer over for Rusland som led i den politiske dialog, særligt den halvårlige menneskerettighedshøring, som blev indført i marts 2005.

Der vil blive taget højde for russernes indsats på dette og andre områder i forhandlingerne om en ny aftale med Rusland – det er meget vigtigt – og også i forhold til andre aspekter af forbindelserne mellem EU og Rusland.

At få indført ufravigelige bestemmelser om menneskerettigheder i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale, der i øjeblikket er under forhandling, er også en af EU's prioriteter, hvilket fremgår af det forhandlingsdirektiv, som Rådet godkendte sidste år.

Det strategiske partnerskab med Rusland, som nogle taler om, skal bygge på fælles værdier, ellers vil der ikke være nogen fornuft i det. EU har behov for en ny aftale, men det har Rusland også. Det er afgørende, at forhandlingerne samt selve aftaleteksten afspejler værdier, som vi sætter højt, f.eks. retsstaten. Personligt vil jeg gerne understrege, at det er helt afgørende, at EU står sammen for at opnå resultater på dette område.

  Milan Horáček (Verts/ALE). – (DE) Fru formand! Jeg synes, at det er problematisk, at Rådet tidligere gentagne gange har fortalt os, at forbindelserne med Rusland har højeste prioritet, men i sagerne om Mikhail Khodorkovskij, Platon Lebedev og Svetlana Bakhmina er der ikke sket nogen fremskridt overhovedet.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Fru formand, hr. Vondra! Jeg har stor respekt for Dem som en erfaren menneskerettighedsforkæmper, og jeg har også stor respekt for den tjekkiske kreativitet, deraf mine spørgsmål. Kan De hjælpe os med at finde nye måder at bringe sagen om de fængslede i Yukos-affæren tættere på en løsning efter års forhandlinger, dvs. forsøge at sætte handling bag ordene? Hvordan kan vi desuden i praksis sætte skarpere fokus på menneskerettighedsspørgsmålet i forhandlingerne med Rusland?

  Tunne Kelam (PPE-DE). – (EN) Fru formand, hr. minister! Tak for Deres svar! Er De enig i, at hvis Rådet på insisterende og overbevisende vis havde forelagt Rusland problemet og vist, at EU tager sådanne rystende lovovertrædelser alvorligt, så ville grundlaget for de økonomiske forbindelser også have været bedre i dag?

Er De enig i, at medmindre sagen om Khodorkovskij og Lebedev får en retfærdig og gennemsigtig afslutning, kan EU heller ikke forvente, at Rusland overholder sine økonomiske forpligtelser?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru. formand! Jeg tror ikke, at De med et tjekkisk formandskab kan forvente tavshed. Jeg forholdt mig ikke tavs, da vi drøftede energiforsyningssikkerhed, og jeg forholdt mig ikke tavs tidligere, da vi drøftede Khodorkovskij-sagen og andre sager.

Som De sikkert ved, kommer der et trojkamøde i februar, hvor formandskabet vil være repræsenteret ved den tjekkiske udenrigsminister, Karel Schwarzenberg. I de sager, som De henviser til, vil vi bestemt overveje tiltag, men om der sker resultater eller ej er naturligvis alene op til Rusland. Vi kan blot fastholde presset, men det er op til Rusland at reagere.

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne byde ministeren velkommen i Parlamentet og byde Tjekkiet velkommen i formandsstolen. Jeg ville ønske, at hvert eneste medlem i Parlamentet kunne sige det samme. Jeg må sige, at jeg var chokeret over tonen i nogle af spørgsmålene til den tjekkiske premierminister i dag. En af vores kolleger, hr. De Rossa fra Irland, opfordrede ham til at trække sin bemærkning om, at Lissabontraktaten muligvis ikke var så fantastisk, som hr. De Rossa gjorde den, hvilket bortset fra alt andet var ret fornærmende over for flertallet i hr. De Rossas egen valgkreds…

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. –

Spørgsmål nr. 4 af Marian Harkin (H-0969/08)

Om: Liberalisering af verdenshandelen

På formandskabets hjemmeside har Tjekkiet blandt prioriteterne beskrevet sine ambitioner i forhold til en liberalisering af verdenshandelen. Kan formandskabet uddybe disse ambitioner og i særdeleshed fortælle, hvilke skridt det foreslår at tage for at garantere EU's fødevareforsyningssikkerhed?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Tak for lige netop dette spørgsmål! Jeg kommer nemlig fra et land, som er en god ven af frihandel. Frihandel er fundamentet i vores økonomi – ca. 80 % af vores BNP er på den ene eller anden måde skabt af aktiviteter, der har forbindelse til international handel. De kan således være forsikret om, at vores formandskab er opsat på, at EU fortsat har blikket fast rettet mod en afbalanceret, ambitiøs og omfattende aftale i forbindelse med WTO's Doha-udviklingsrunde. Det vil vi arbejde hårdt for.

Med hensyn til spørgsmålet om formandskabets ambitioner i forhold til liberaliseringen af verdenshandelen har vi klart defineret vores hovedprioriteter på området i forbindelse med Rådets 18-måneders program for de franske, tjekkiske og svenske formandskaber samt i vores eget arbejdsprogram, som blev offentliggjort i sidste uge og i et vist omfang blev forelagt af premierministeren her i dag.

Ifølge dette program er handelspolitikken fortsat et yderst vigtigt værktøj til håndtering af de muligheder og udfordringer, der følger med globaliseringen, og til at skabe økonomisk vækst, beskæftigelse og velstand for alle borgere i Europa. Vi vil videreføre indsatsen for at skabe et åbent, markedsorienteret og regelbaseret verdenshandelssystem til fordel for alle.

Handelspolitikken bør også bidrage til EU's miljø- og klimamål, især ved at fremme en større handel med miljøvarer og -tjenesteydelser. EU er fortsat fuldt indstillet på at nå frem til en afbalanceret, ambitiøs og omfattende aftale i forbindelse med WTO's Doharunde.

Desuden har Tjekkiet fastsat tre prioritetsområder for sit formandskab. En af disse prioriteter er EU i verden. I den forbindelse vil vi fremhæve betydningen af handelspolitikken som et middel til fremme af den eksterne konkurrenceevne, økonomisk vækst og beskæftigelse i henhold til EU's nye handelspolitik, "det globale Europa", og i henhold til den reviderede vækst- og beskæftigelsesstrategi.

Parallelt med det multilaterale system vil Tjekkiet bakke op om Kommissionens indsats for at forhandle handelsaftaler med lovende partnere og regioner, f.eks. Korea, Indien, ASEAN, Mercosur, landene i Det Andinske Fællesskab og Centralamerika og eventuelt også Kina – og for at forhandle frihandelsaftaler med EU's nærmeste naboer, f.eks. Ukraine, eller indlede sådanne forhandlinger med f.eks. Rusland, når forudsætningerne herfor er opfyldt.

Formandskabet vil forelægge sit handelsprogram for Udvalget om International Handel den 20. januar 2009.

Vedrørende fødevareforsyningssikkerheden i EU er formandskabet af den opfattelse, at protektionisme ikke vil bidrage til at sikre fødevareforsyningen i Europa eller i verden. Derfor støtter formandskabet liberaliseringen af verdenshandelen i henhold til Doha-udviklingsdagsordenen og forhandlingerne om reformen af den fælles landbrugspolitik med henblik på at gøre europæisk landbrug mere konkurrencedygtigt. Det betyder en afvikling af eksportrestitutionerne.

Faktorer som en gennemsigtig liberalisering af verdenshandelen og et konkurrencedygtigt landbrug danner samtidig grundlag for en forbedring af fødevareforsyningssikkerheden. Fødevareforsyningssikkerheden i EU er langt hen ad vejen forbundet med den internationale fødevarehandel, som sikrer, at varerne er tilgængelige til konkurrencedygtige priser, og skaber de rette incitamenter for de medlemsstater, som kan producere varerne mest effektivt.

I dag er fødevareforsyningssikkerheden ikke kun forbundet med den lokale fødevareproduktion, men med et lands evne til at finansiere importen af fødevarer gennem eksport af andre varer. I den forstand kan et åbent, multilateralt handelssystem med mange forskellige lande, der leverer fødevarer, være en bedre garanti for stabile og sikre leverancer.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Tak til Rådet for det uddybende svar, som jeg vil skulle se lidt nærmere på, om end jeg ikke tror, at vi vil være enige. Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på en betænkning om global fødevaresikkerhed, som blev vedtaget her i Parlamentet, og som jeg var ordfører for. Af den fremgår det meget klart, at markedet ikke vil garantere vores fødevareforsyning og bestemt ikke vil sikre landmændene den indkomststabilitet, som de har behov for. Kunne De derfor præcisere for mig, hvorvidt De mener, at frihandel på landbrugsområdet er vejen frem, og om dette er Deres prioritet under formandskabet?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet – (EN) Fru formand! Jeg kan give Dem et meget kort svar – ja! Med frihandel inden for landbruget vil der ikke være sult i verden.

  Bernd Posselt (PPE-DE). – (DE) Fru formand, hr. Vondra! Man siger gerne, at landbrugspolitikken kun eksisterer for de 3 %, som driver landbrug, men at der er 100 % af os, som spiser. Jeg selv spiser med god appetit, og jeg vil gerne starte med at gøre det helt klart, at jeg betragter fødevareforsyningssikkerheden som eksistentiel. Vi oplever i øjeblikket problemer med vores energiafhængighed. Jeg er tilhænger af fri verdenshandel, men vi skal være i stand til at brødføde os selv via vores egen jord, og derfor er vi nødt til at beskytte vores landbrugsstrukturer. Denne opgave kan ikke overlades til markedet alene.

  Syed Kamall (PPE-DE). (EN) Fru formand! Først vil jeg gerne ligesom min kollega hr. Hannan byde det tjekkiske formandskab velkommen – det bliver en interessant kontrast i forhold til det seneste EU-formandskab – og endnu engang undskylde den uhøflige opførsel fra flere af mine kollegers side.

Det er meget fint at sige, at vi ønsker at sætte skub i WTO-forhandlingerne, men vi har haft et indisk valg, vi har haft et amerikansk valg, og foran os har vi europæiske valg. Med alle disse nylige og kommende valg og regeringsskift, hvordan kan vi da reelt sætte skub i WTO-forhandlingerne?

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Jeg tænker på reformen af den fælles landbrugspolitik, hvor vi var blandt dem, som forsøgte at opmuntre Kommissionen til at fremsætte de nye forslag til en budgetreform, hvidbogen. Jeg forsøgte endda at skabe en form for fælles tiltag med min svenske kollega, eftersom formandskabet i 2009 varetages af Tjekkiet og Sverige, og vores holdninger er forholdsvis ens. Det er imidlertid ikke op til os at fremsætte forslag til retsakter.

Jeg sagde til min ven hr. Posselt: Vores kulturelle baggrund minder om hinanden, men jeg tror, at De ved, at vi begge er levende eksempler på, at der ikke er sult i Europa, ganske enkelt fordi handelen med landbrugsvarer er steget inden for de seneste årtier. Jeg ved, at vi også har behov for at bevare eksklusive produkter på markedet, f.eks. bayersk og tjekkisk øl, men generelt mener jeg altså, at frihandel fremmer velstand i Europa og i resten af verden.

Fru formand! Så er der spørgsmålet om den fælles landbrugspolitik. Rådet minder om, at med hensyn til den politiske aftale, der blev indgået i Rådet den 20. november sidste år om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, blev det i den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen vedtaget, at Rådet og Kommissionen i forbindelse med de drøftelser, der blev indledt i Annecy i Frankrig den 23. september om den fælles landbrugspolitiks fremtid efter 2013, og med forbehold af de nye finansielle overslag for den periode, nøje vil undersøge mulighederne for at ændre ordningen med direkte betalinger i Fællesskabet og regulere de forskellige niveauer af direkte betalinger mellem medlemsstaterne.

Jeg kan fortælle Dem, at det tjekkiske formandskab agter at drøfte dette spørgsmål på det uformelle møde i Rådet (landbrug) i Brno i maj. Min regeringskollega Petr Gandalovič ser meget frem til at indlede denne debat.

Vores mål er at holde snor i forhandlingerne om den fremtidige fælles landbrugspolitik. Vi skal fokusere på at undersøge landbrugspolitiske instrumenter, særligt på området for direkte betalinger, der vil sikre en ikkediskriminerende og effektiv udnyttelse af de finansielle midler, der opkræves hos de europæiske skatteydere og anvendes på den fælles landbrugspolitik, styrke de europæiske landmænds konkurrenceevne, forbedre den europæiske landbrugs- og fødevareindustris stilling på et globaliseret og åbent verdensmarked, forbedre landbrugsprodukternes kvalitet og forsyningen af usælgelige landbrugsvarer samt bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikter.

Resultatet af disse forhandlinger bør bane vej for – og det vil jeg gerne understrege – en moderne fælles landbrugspolitik, der sikrer lige vilkår for alle medlemsstater.

  Formanden. –

Spørgsmål nr. 5 af Seán Ó Neachtain (H-0971/08)

Om: Den fælles landbrugspolitiks fremtid 2013-2020

Den fælles landbrugspolitik er et af det tjekkiske formandskabs prioriteter. Hvilke skridt vil det tjekkiske formandskab tage i forhandlingerne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik?

  Seán Ó Neachtain (UEN). – (GA) Fru formand! Jeg vil gerne takke formanden for hans svar og stille ham et spørgsmål vedrørende det tjekkiske formandskabs planer om at yde støtte til ugunstigt stillede områder. Så vidt jeg kan forstå, er der et akut behov for yderligere bistand til ugunstigt stillede områder gennem EU's fælles landbrugspolitik. Jeg vil gerne vide, hvad formandskabet agter at gøre ved det.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! Problemet med de ugunstigt stillede områder i Europa som helhed er et af de særlige problemer, der konstant drøftes i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Jeg tror, at vi alle – eller de fleste af os – er enige om, at vi bør gå fra direkte betalinger til betalinger til udvikling af landdistrikter, dvs. en form for omfordeling, i stedet for at fastholde protektionistiske foranstaltninger.

Det er således metoderne og midlerne, og vi arbejder selvfølgelig tæt sammen med kommissær Fischer Boel. Jeg er ikke landbrugsekspert, men jeg tror bestemt, at De også vil få lejlighed til at henvende Dem til den tjekkiske landbrugsminister og drøfte dette nærmere.

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg ønsker Tjekkiet et succesfuldt formandskab. Jeg vil gerne bede ministeren fortælle om de tjekkiske landmænds og den tjekkiske fødevaresektors foreløbige erfaring med den fælles landbrugspolitik, om de er tilfredse, og om den har skabt positive forbedringer. Hvordan opfatter de – og hvordan opfatter det tjekkiske folk – den fælles landbrugspolitik i forhold til dens anvendelse i Tjekkiet?

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Fru formand! Desværre medfører den økonomiske krise et tab af arbejdspladser. Købekraften er faldende. Livskvalitet er imidlertid bl.a. et spørgsmål om sunde fødevarer.

I Rumænien er der rigtig mange landmænd, men deres bedrifter er små. Jeg vil gerne spørge, hvilken støtte De agter at tildele små landbrugsproducenter, særligt i de nye medlemsstater.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Fru formand! I de nye medlemsstater er forholdene forskellige. I mit land er der eksempelvis ikke så mange små landbrug som i visse andre europæiske lande. Vi har et meget konkurrencedygtigt landbrugserhverv med store bedrifter, men tager man f.eks. til nabolandet Polen, er situationen lidt anderledes.

Med hensyn til fru Doyles spørgsmål om, hvordan vi klarer os, kan jeg tage udgangspunkt i de landmænd, der bor i min egen valgkreds i det nordlige Bøhmen. På den ene side klarer de sig bedre, fordi de har fået flere penge. Vi har således landmænd, der nu går med Hugo Boss-slips. Det så vi ikke for fem eller ti år siden. På den anden side føler de også en vis form for uretfærdighed på grund af de uensartede betalinger til henholdsvis de gamle og de nye medlemsstater. Det er et spørgsmål om manglende grundlæggende retfærdighed i systemet, og det bør der rettes op på.

Samtidig mener vi, at der bør ske en reform af den fælles landbrugspolitik. Det er den eneste måde, hvorpå Europa kan bevare sin konkurrenceevne. Vi står altså her med et kompliceret problem. Jeg er ikke ekspert og kan ikke gå i detaljer, men jeg mener, at vi i det mindste bør kunne blive enige om de grundlæggende linjer.

  Formanden. – Og fru Ţicăus spørgsmål?

Undskyld, men jeg var ikke sikker på, om De havde besvaret begge spørgsmål.

  Alexandr Vondra, formand for Rådet. – (EN) Hr. formand! Jeg forsøgte at besvare begge spørgsmål.

  Formanden. – Spørgetiden er afsluttet.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

(Mødet udsat kl. 20.00 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Marek SIWIEC
Næstformand