Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 15. januar 2009 - Strasbourg

2. Dyretransport (forhandling)

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om den mundtlige forespørgsel af Neil Parish for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Kommissionen om dyretransport (O-0134/2008 – B6-0496/2008).

  Neil Parish, spørger. − (EN) Hr. formand! Jeg tager ordet her i dag for at stille denne mundtlige forespørgsel, ikke blot for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, men også for Intergruppen for Dyrevelfærd og Dyrebeskyttelse, da jeg mener, at vi har en meget stærk landbrugssektor i EU. For at have en stærk landbrugssektor må vi imidlertid også have en dyrevelfærdspolitik, der er stærk. Jeg tror nemlig, at fremtiden for europæisk landbrug i høj grad ligger i at kunne levere produkter af høj kvalitet og have rigtig gode standarder for dyrevelfærd. Vi kan bruge dette til at fremme vores produkter på en positiv måde, og derfor er dyretransport ikke blot et motiv, og det er uhyre vigtigt at have den rette lovgivning.

På mange måder vil jeg her til formiddag gerne fokusere på, at vi har lovgivningen på plads. Vi kan drøfte, om den er god nok, men det vigtigste lige nu er at kontrollere lovgivningen og være helt sikker på, at medlemsstaterne overholder den, fordi vi ved f.eks., at der i en række medlemsstater er problemer mellem de nationale regeringer, som vedtager lovene, og de regionale forvaltninger, der skal gennemføre dem. Så har vi problemerne. Og i sidste ende er det dyrene, som lider.

Der er mange ting, jeg kunne fremhæve, men der er et bestemt område, som vi har problemer med i Europa, nemlig hestetransport. Mange heste ender deres dage i salamipølser i Italien, og de bliver bestemt ikke transporteret under de bedste betingelser. Vi har holdt mange af disse køretøjer under observation i vores egne EU-medlemsstater, hvor reglerne ikke er blevet overholdt. Lastbilerne har ikke holdt pause til tiden, køretøjerne har ikke været af den rigtige type, og de har ikke haft ordentlig aircondition eller vandforsyning, og disse forhold kan bare ikke blive ved.

Jeg står ofte og anmoder Kommissionen om at begrænse udgiftsniveauet, men hvis transportudgifterne ved slagtning af dyr på mange måder bliver større, fordi slagtningen sker på en korrekt måde, dyrene bliver transporteret i de rigtige køretøjer, og de ikke har det for trangt i disse køretøjer, ja så må det jo være sådan! I stedet for at lade slagtedyrene transportere over lange afstande burde de slagtes i medlemsstaterne og blive transporteret som afkølet kød. Der er derfor meget, vi skal gøre på dette område.

Jeg vil også gerne sige, at hr. Kyprianou, den foregående kommissær for GD SANCO, også, da han var kommissær, forsikrede os om, at han ikke alene ville gennemføre den foreliggende lovgivning på en korrekt måde, men at han også ville se på situationen igen ved mødeperiodens afslutning. Vi er nu meget snart ved denne periodes afslutning og den nuværende Kommissions afgang, og jeg vil opfordre fru Vassiliou, som har været en virkelig god afløser for hr. Kyprianou, om at indfri dette løfte, fordi dyretransport er en af de ting, som vi er nødt til at tage utrolig alvorligt.

Vi har mange gange tidligere haft dette punkt fremme, men vi lever i et civiliseret samfund, og på mange måder bedømmes et civiliseret samfund meget ud fra den måde, hvorpå det ikke alene behandler sine borgere, men også sine dyr. Som sagt kan jeg derfor ikke understrege dette kraftigt nok.

Mit sidste punkt gælder selve den mundtlige forespørgsel, og at forordningen om dyretransport har været i kraft siden 2007. Kommissionen burde således have modtaget de første årsberetninger fra medlemsstaterne om håndhævelse af forordningen. Kan Kommissionen give en redegørelse for, hvilke medlemsstater, der har fremsendt deres beretninger? Har Kommissionen allerede foretaget en foreløbig analyse af beretningerne, som gør det muligt til en vis grad at redegøre for manglerne og problemerne, men også de væsentligste resultater, i forbindelse med håndhævelse af lovgivningen? Vil Kommissionen som følge deraf udarbejde en rapport om fremgangsmåder til håndhævelse af forordningen i medlemsstaterne? En sådan analyse vil være uhyre vigtig i forbindelse med planlægning af en revision af forordningen om dyretransport. Jeg vil derfor gerne bede kommissæren om at svare på disse spørgsmål.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er fuldstændig enig med hr. Parish i, at den måde, som vi behandler dyr på, herunder husdyr, er et spørgsmål, som uden tvivl involverer både etik og civilisation. Kommissionen er vidende om, at transporten af dyr til kommercielle formål kan være grund til, at dyr lider meget. Det er navnlig dyr af såkaldt lav værdi, som f.eks. slagtedyr, der udsættes for sådanne forhold. Håndhævelsen af lovene om langdistancetransport er ikke tilfredsstillende. I de sidste par måneder har Kommissionen fået beretninger om tilfælde af dyrplageri. Kommissionen støtter fortsat de bedst tilgængelige muligheder for at forbedre situationen. Det endegyldige mål er en bedre håndhævelse af EU-lovene og således sundere dyr og rimelige levevilkår for de pågældende dyr. I en undersøgelse foretaget af Det Fælles Forskningscenter blev det konkluderet, at nye og mere effektive kontrolsystemer, som f.eks. overvågning af transporter ved hjælp af GPS-systemer, ville bidrage til at forbedre situationen og gøre det muligt at gennemføre reglerne på en mere gennemsigtig måde. Anvendelse af disse nye teknologier ville desuden bidrage til reduktion af de administrative byrder for de enkelte staters myndigheder og organisationer.

Inden dette mandat udløber overvejer Kommissionen også at foreslå nye standarder på grundlag af resultaterne af videnskabelig forskning om transporttider, antal ombordværende dyr og antal ombordværende dyr i køretøjer. Kommissionen vurderer gennemførelsen af EU-lovgivningen på grundlag af beretninger fra medlemsstaterne ifølge de eksisterende EU-forordninger. Oplysningerne i disse beretninger kombineres med resultaterne af stikprøver foretaget på stedet af veterinærsagkyndige i medlemsstaterne. Resultaterne af disse stikprøver foretaget af Kommissionens sagkyndige kan ses på Kommissionens websted. Der kommer også en vurdering af oplysningerne i de rapporter, der er offentliggjort af internationale ngo'er, som er aktive på dette område.

De fleste medlemsstater har allerede fremsendt beretninger om dyretransport i 2007 til Kommissionen. Ved udgangen af 2008 manglede der stadig beretninger fra Cypern, Litauen, Malta, Bulgarien og Luxembourg. Kommissionen rykkede dem for svar, og situationen vil blive fulgt nøje. Ifølge forordning (EF) nr. 1/2005 kræves det dog ikke, at Kommissionen udarbejder en rapport om udviklingen med at gennemføre forordningen i medlemsstaterne. Kommissionen er enig i, at muligheden for håndhævelse er et centralt aspekt i forbindelse med ethvert lovforslag. Kommissionen er derfor meget opmærksom på at analysere medlemsstaternes beretninger og foretage en eventuel ændring af EU's forordninger på dette område.

  Struan Stevenson, for PPE-DE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Lad os først og fremmest se på baggrunden for dette. Reglerne om den obligatoriske tidsgrænse på otte timer for dyretransporter blev vedtaget i december 2004 og trådte i kraft i januar 2007 i alle 27 medlemsstater, men med særlige undtagelser for langdistancetransporter, hvis det kan påvises, at køretøjets standarder er blevet forbedret, således at dyrene har adgang til vand, og der er temperaturregulering, tilstrækkelig ventilation og indlagt hyppige hvilepauser under transporten.

Desuden blev der også indrømmet særlige undtagelser for fjerntliggende landdistrikter og øer, som f.eks. Orkneyøerne og Shetlandsøerne i min egen valgkreds, hvor længere rejsetider er uundgåelige. I disse tilfælde er der dog blevet specialudviklet køretøjer med hvilemuligheder og adgang til vand, således at dyrene kan blive transporteret relativt komfortabelt. Desuden blev der indført et fuldstændigt transportforbud for visse dyr, som f.eks. kalve, der er under 10 dage gamle, og lam, der er under 1 uge gamle.

Jeg kan med en vis tilfredshed meddele, at disse transportregler er blevet overholdt nøje, navnlig i lande som Skotland, hvor vi fortsat kan udvise nogle af de højeste niveauer med hensyn til bedste praksis i hele EU. Men det vækker bekymring hos mig, at disse regler, sådan som Neil Parish har oplyst, ikke overholdes på tilsvarende måde i andre dele af EU, navnlig i en række sydlige og i nogle af de nye østeuropæiske medlemsstater, og især, som Neil Parish også fremhævede, ikke overholdes ved transport af heste til slagtning.

Dyrevelfærds-ngo'er kan fortsat fremvise dokumentation for forfærdelig mishandling, hvor heste og nogle gange andre husdyr transporteres over meget store afstande i brændende varme uden nogen adgang til vand eller ordentlig ventilation og uden nogen hvilepauser samt tætpakket i overfyldte lastbiler. Under transporten bliver disse dyr mere og mere udmattet og dehydreret. Nogle af dem bukker under for varmepåvirkningen og kan ses gispe fortvivlet og snappe efter luft, og i de værste tilfælde dør mange af dem. Denne praksis skal standses, og alle medlemsstater skal nøje overholde forordningen.

Jeg støtter betingelserne i Neil Parishs mundtlige forespørgsel i dag, hvor hensigten er kontrollere i hvilken grad, disse foranstaltninger overholdes. Jeg håber, at Kommissionen nu kan give os disse oplysninger og berolige os med, at der træffes foranstaltninger for at sikre nøje gennemførelse af grænsen på otte timer for dyretransporter, men med de netop nævnte hensigtsmæssige undtagelser, og få standset grusomhederne som følge af fortsat manglende overholdelse af de eksisterende EU-forordninger.

  Rosa Miguélez Ramos, for PSE-Gruppen. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer! For en række europæiske lande, alt efter deres geografiske beliggenhed – sådan som hr. Stevenson gav udtryk for – samt deres landområde og omfanget af deres samhandel, er dyretransport et emne, der har særlig betydning.

Over for kommissæren vil jeg gerne henvise til to specifikke problemer. For det første virker det stadig åbenlyst for mig, at Kommissionen støder på vanskeligheder, når den vil analysere situationen i hele EU. Selv om medlemsstaterne i kraft af den nuværende forordning jo hvert år burde udarbejde en beretning om det tilsyn, der er udført i det foregående år, fastlægges der i forordningen ikke noget minimum for antallet af stikprøver, og der er tilsyneladende heller ikke nogen ensartethed vedrørende det statistiske grundlag. Dette forhindrer en sammenligning af de oplysninger, som kommer fra de forskellige lande. Efter min opfattelse bør kommissæren til fordel for alle berørte parter sørge for, at denne situation bliver afhjulpet hurtigst muligt.

Men der er også en anden sag, som bekymrer mig. I kommissærens indlæg blev dyr, der blev transporteret til slagtning, beskrevet som dyr af lav værdi. Jeg er fuldstændig uenig med kommissæren. Personligt anser jeg dem for at være af stor økonomisk værdi, og jeg er sikker på, at branchen er enig med mig. Da det forholder sig således, og dette kød har en høj økonomisk værdi, er korrekte transportforhold uhyre vigtige uanset dyrenes sidste bestemmelsessted – selv når det er slagteriet – og uanset transportafstanden. Det er med andre ord et væsentligt – ja faktisk det vigtigste – punkt, at disse dyr har gode forhold under transporten.

Jeg vil derfor anmode kommissæren om at tage højde for disse overvejelser ved de foreslåede ændringer af forordningen, som Kommissionen arbejder på. Vi ved, at der med reformen sammen med udviklingen af nye teknologier vil blive taget fat på ændringer vedrørende den allerede nævnte maksimale transporttid og maksimums- og minimumstemperaturerne for transport af dyr.

Jeg anmoder igen kommissæren og jeg anmoder Kommissionen om, at der inden ændring af disse grundlæggende forhold bør søges og findes solid videnskabelig basis for de foreslåede ændringer. Desuden vil jeg anmode kommissæren om, at vi, så længe vi ikke har denne solide videnskabelige basis, hvilket på nuværende tidspunkt er tilfældet for en række af spørgsmålene, bør afskære os fra i det skjulte at indføre det foreslåede ændringsforslag vedrørende de gældende forordninger i betænkninger, som intet har med transport at gøre. Jeg tænker her på beskyttelse af dyr på slagtetidspunktet, hvilket er en betænkning, vi netop arbejder på. I sager, der er så vigtige og betydningsfulde, bør vi alle – Kommission og Parlament – lægge kortene på bordet.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – (DA) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil godt sige, at jeg er lidt skuffet over, at vi efter fire år endnu ikke har set et udspil fra Kommissionen til, hvordan vi får strammet lovgivningen om dyretransporter op. Der har været gode intentioner og et positivt samarbejde mellem dels hr. Kyprianou og nu også fru Vassiliou og Parlamentet. Men hvornår får vi et udspil? Det vil jeg gerne vide. Det er også vigtigt, at vi får en korrekt håndhævelse af lovgivningen. Det er vigtigt, at vi sikrer, at vi får begrænset transporttiden for slagtedyr til de otte timer. Men vi skal videre endnu. Vi skal ikke kun tale om en tidsgrænse. Forskningen viser jo, at en time kan være for meget, hvis dyret ikke er stærkt nok til at blive transporteret, og længere transporter kan være OK, hvis dyret er stærkt og raskt og transporteres under gode forhold. Vi vil formodentlig fortsætte med at avlsdyr bliver transporteret over lange afstande, og der har Parlamentet jo forslået et pilotprojekt for hvilestationer, hvor dyrene skal hvile efter 24 timer. Jeg vil godt høre, hvordan det går med dette projekt for hvilestationer? Tanken er jo at bringe operatører af kontrolstationer, veterinære myndigheder, forskere og dyrevelfærdsorganisationer sammen, for at de sammen kan definere, hvad der er god praksis her. Det er svært at få et sådant projekt op at stå, men det er forsøget værd, for det er nemlig vigtigt, at vores viden og forskning om dyrevelfærd under transport også afspejles i lovgivningen og i den praktiske virkelighed.

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Hr. Parish mindede os med rette om noget, som vi mange gange har henvist til her i Europa-Parlamentet, nemlig at den måde, hvorpå vi behandler dyr, afspejler os selv – og hvor "kultiverede" og civiliserede, vi er. Dyrplageri under transport er meget udbredt. Der er sket visse forbedringer ved at indføre højere standarder for transport af dyr, men disse foranstaltninger lader stadig meget tilbage at ønske.

Efter min mening ville den hensigtsmæssige løsning, hvilket er en løsning, der første gang blev foreslået for længe siden, være at begrænse transporttiden for dyr til otte timer og den samlede tid, som dyr tilbringer undervejs og på slagteriet, til 12 timer. Vi sigter mod at fremsætte dette forslag inden for rammerne af det nuværende arbejde med forordningen om beskyttelse af dyr på slagtetidspunktet.

Drøftelser vedrørende humane forhold er én ting, men der er også et andet diskussionspunkt, nemlig de økonomiske forhold (som for nogle virker mere tiltalende). Sagen er, at disse langdistancetransporter forøger omkostningerne, som i sidste ende væltes over på forbrugerne. Vi bør lave beregninger over disse omkostninger og bruge dem som argument for endelig, efter årelange forhandlinger, at få iværksat restriktioner på dyretransporter og sørge for, at dyrene lider mindre.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! En civilisations udviklingsniveau kan dømmes ud fra, hvordan den behandler de mest forsvarsløse levende væsener i denne civilisation. Ud fra den måde, som vi behandler vores dyr på, er vi stadig de rene barbarer.

Jeg kan huske, da Sverige kom med i EU for snart 15 år siden. Mange af drøftelserne, inden vi kom med, drejede sig om dyretransport. Dette var et område, hvor vi skulle forbedre situationen. Så kom det første direktiv i 2005. Men forholdene for dyrene blev ikke forbedret, og vi fik på daværende tidspunkt at vide, at overvågningen ville være på plads "fra nu af", at der ville blive indført GPS-systemer "fra nu af", at chaufførerne ville blive uddannet "fra nu af", og at lastbilerne ville fungere bedre "fra nu af". Fem lande har end ikke gidet fremsende nogen beretning. Jeg kræver, at Kommissionen straks idømmer disse lande en bøde. Med hensyn til de øvrige 22 lande kan man spørge, hvor mange stikprøver der er foretaget. Hvordan har de overholdt reglerne? Virker det? Desværre er svaret i mange tilfælde benægtende.

Så lovede hr. Kyprianou os, at han ville møde op her igen inden udløbet af sit mandat, hvis det var nødvendigt – og det er nødvendigt – og hvis den offentlige mening krævede det – og det gør den offentlige mening! Mange af de nye medlemsstater er faktisk små, og der er muligvis ikke behov for en transporttid på 24 timer efterfulgt af en tur på yderligere 24 timer. Vi vil have et nyt slagtedirektiv, der åbner op for mobile slagterier, og som vil reducere behovet for dyretransport.

Vi er nødt til igen at se på vilkårene for dyretransport. Hvor mange af os ville synes om at have fire køer eller ti får stående i deres dobbeltseng i 24 timer? Så tæt bliver dyrene faktisk pakket i øjeblikket. Eller forestil Dem, at man faktisk ikke helt kan forbyde de høns, der står øverst i lastbilen, at klatte ned i hovedet på de høns, der står nedenunder. Hvem ville ønske at blive transporteret under disse vilkår? Jeg inviterer alle EU’s landbrugsministre til sammen med mig at tage på en tur fra Stockholm til Bruxelles på samme vilkår som dyrene. Jeg gad nok vide, hvor mange der vil sige ja tak til den indbydelse. Muligvis vil man hellere ændre lovgivningen.

Vi taler om omkostninger. Den højeste omkostning i den sammenhæng er omkostningerne for miljøet som følge af de lange transporter. Der er også en omkostning i form af, at dyrene lider i forbindelse med de lange transporter. Men disse lange transporter gør også, at kødet er af ringere kvalitet. Resultatet er en meget reel reduktion i værdien. Et dyr, som er stresset, vil resultere i kød af en meget ringere kvalitet, og den kendsgerning, at dyrene lider, sætter således sine spor hele vejen ned i kæden. Tænk på den landmand, der virkelig har ydet en indsats og brugt masser af penge på at producere et dyr af høj kvalitet, og dyret så derefter bliver ødelagt i den sidste fase af livet.

Nej, vi har brug for et nyt forslag inden valget. Jeg forstår ikke, hvordan vi skal kunne føre valgkamp, hvis vi ikke som minimum har et kommissionsforslag, der viser, at vi nu – endelig – vil forbedre dyrenes forhold.

  Jens Holm, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Udgangspunktet for denne drøftelse er naturligvis, at dyr er sansende væsener. Dyr har evnen til at føle smerte, stress og lidelse på præcis samme måde, som vi selv gør. Vi er nødt til at tage hensyn til dette, når vi fastlægger lovgivningen. Dette er på nuværende tidspunkt ikke tilfældet.

Flere og flere dyr bliver transporteret inden for EU. Dette er en direkte følge af det indre marked. Det indre marked fører til specialisering. Dyr opdrættes det ene sted, de slagtes det andet sted, og kødet transporteres til det tredje sted. Medlemsstaterne har end ikke lov til at forbyde dyretransporter, selv om det sker af hensyn til dyrevelfærden. Dette er helt uacceptabelt. Af en svensk undersøgelse fremgik det, hvor mange dyr der i alt blev transporteret på tværs af grænserne inden for EU. For EU-15 kunne man konstatere, at der hvert år blev transporteret 22 mio. firbenede dyr, som f.eks. svin, heste og køer, samt 500 mia. stykker fjerkræ på kryds og tværs i medlemsstaterne i EU. Dette var da EU omfattede 15 medlemsstater. Man kan så forestille sig, hvad tallene vil være med 27 medlemsstater. De vil naturligvis være væsentlig højere.

Jeg vil gerne spørge Kommissionen om, hvornår det nye direktiv om dyretransport foreligger. Hr. Kyprianou lovede naturligvis, at vi ville få et nyt direktiv i denne valgperiode. Kan Kommissionen afgive det løfte, som vi i Europa-Parlamentet er ude efter, dvs. en maksimumsgrænse på otte timer for dyretransport? Jeg vil også gerne stille hr. Špidla nogle få spørgsmål. Det blev sagt, at der var fem medlemsstater, som ikke havde fremsendt deres beretning, og denne situation er naturligvis ganske chokerende. Hvad vil man i Kommissionen stille op med beretningerne fra medlemsstaterne? Bliver de på nogen måde analyseret? Her i Parlamentet vil vi gerne se en analyse, en rapport fra Kommissionen, hvor man sammenfatter det hele og klart angiver de foranstaltninger, som vil gøre det muligt at få ændret de vilkår, som dyr bliver transporteret under. Så hvornår kan det nye direktiv med en grænse på otte timer forventes, og kan vi få en analyse af beretningerne fra medlemsstaterne?

  Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Det er som altid ganske fascinerende. Igen mangler der noget ironisk sans her i Europa-Parlamentet. Et af de største problemer, vi har, navnlig i Det Forenede Kongerige, er den fuldkommen tåbelige lavine af regler og forordninger, der væltede ind over slagterierne for 10 år siden, hvilket resulterede i, at mere end 1 000 slagterier måtte lukke i Det Forenede Kongerige, og bevirkede, at transporttiderne for dyr blev meget længere.

Min svoger er slagter. Han ejer et slagteri i Yorkshire, og på et tidspunkt – og denne historie har stået i det satiriske blad "Private Eye" – var der en dyrlæge på besøg, som skulle føre tilsyn med en dyrlæge, som skulle føre tilsyn med en kødinspektør, som skulle føre tilsyn med to slagteriarbejdere! Det er den slags idioti, man får, når man har med denne organisations regler og forordninger at gøre. Problemet er transporttider. Svin, får og kvæg fra Bridlington i min valgkreds bliver nu transporteret hele vejen gennem England til Manchester på grund af alle disse slagterilukninger. Det er det problem, vi er nødt til at løse.

Et andet problem er transporten af heste. Min kollega, Nigel Farage, fortæller mig, at der er lande i EU, der faktisk betragter heste som mad! Som englænder synes jeg, at det er helt utroligt, at der er mennesker, som vil spise deres heste. En englænder ville lige så lidt spise sin hest, som han ville spise sin hund eller sine børn, men det viser vel bare den enorme kulturkløft, der er mellem os og de andre lande i EU.

(Latter)

  Jim Allister (NI). – (EN) Hr. formand! Ja, at følge bagefter dette indlæg, er nok ikke så let! Lad mig sige, at jeg overhovedet ikke har nogen problemer med effektive og passende regler om dyrevelfærd, men jeg er ved at blive bekymret over, at vi er på vej ind i en trædemølle, hvor vi strammer garnet omkring vores landbrug så meget, at tingene ikke kan fungere i praksis. Jeg ser tegn på en sådan udvikling i form af Kommissionens høringsskrivelse om revision af, hvor lang transporttiden maksimalt må være, og hvor tæt dyrene må stå ved dyretransport.

Kommissionen fik jo ikke sin vilje med forordningen i 2005. Mindre end to år efter, at den trådte i kraft, forsøger man alligevel igen at fjerne reglen om at tidsgrænsen på otte timer kan gentages. Jeg må sige, at det for min valgkreds i Nordirland ville være ødelæggende, fordi vi ved eksport af dyr – hvad vi faktisk gør – er tvunget til at benytte skibstransport, og hvis det kun bliver tilladt med 1 periode på otte timer, ville dette være totalt utilstrækkeligt og helt uacceptabelt.

Jeg må minde Europa-Parlamentet om, at sådanne belastende vilkår slet ikke ville tåle sammenligning med de enorme afstande for dyretransporter i Sydamerika, hvor vi med glæde importerer kød fra! Så vil ville endnu en gang være i gang med at straffe vores egne landmænd, mens vi ikke bekymrer os om forholdene omkring importeret kød.

Jeg må sige, at vi bliver nødt til at nå frem til et punkt, hvor vi holder op med at save den gren over, som vi selv sidder på.

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dette er endnu et emne, hvor drøftelserne meget hurtigt viser, at der på den ene side er stærke følelser involveret, men at der på den anden side også er tale om barske realiteter. Jeg vil gerne udtrykke min særlige tak til formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, hr. Parish, for at have taget dette spørgsmål op. Det er et vigtigt emne. Ikke for at man kan få afløb for sine følelser, men for at kunne stille Kommissionen følgende ganske specifikke spørgsmål. Hvad er der sket? Og hvordan kan det bekræftes? Er der nogen beviser – og i så fald hvilke? Hvilke tal har Kommissionen?

Kommissæren nævnte et par tal, men jeg tror bestemt, at der er nogle uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes tal, som stikker langt dybere end, at nogle medlemsstater har fremsendt deres beretning og andre ikke har. Hvad er situationen med hensyn til at få forordningen gennemført? Hvordan bliver der holdt øje med lange transporter? Hvordan bliver der holdt øje med dem i de enkelte medlemsstater?

Et andet væsentligt problemområde, der straks kræver at blive drøftet, er de problemer, som er en følge af, at vi definerer landbrug som blot et økonomisk område og sidestiller nogle ting, vi måske burde betragte som forskellige ting. Hvilken supplerende erhvervsuddannelse inden for transport bør uddannede landmænd gennemgå? Hvordan bør dette organiseres, og hvem skal give denne undervisning? Hvor skal landmændne bevise deres kunnen for at få deres kvalifikationer?

Kort sagt er landmænd uddannet til at have med dyr at gøre, mens vognmænd ansætter chauffører, som muligvis aldrig nogensinde har haft med dyr at gøre. Dette er de to ting, der ikke kan sidestiles, men det er det, vi i et vist omfang gør.

Det andet forhold, der volder væsentlige problemer, er følgende. Når landmænd transporterer deres egne kalve, kan de gøre dette inden for en afstand på 50 km. Lad mig her lige indføje, at vi som en hastesag faktisk bliver nødt til at overveje nærmere, hvordan vi kan hjælpe mindre slagterier med at fungere økonomisk og således reducere behovet for dyretransport.

Så landmænd har altså lov til at transportere deres egne dyr inden for en afstand på 50 km, men kommer i vanskeligheder, hvis de tager en nabos dyr med. Også på det område skal vi overveje tingene. Er det rigtigt, at grænsen er sat til 50 km, eller bør vi muligvis også lede efter årsagen til denne udvikling for slagterierne? Hvis landmænd transporterer en hest til fritidsformål, er der ikke noget problem i det, og forordningen finder slet ikke anvendelse, men hvis de transporterer dyret til et marked, finder forordningen anvendelse, og de skal opfylde kravene. Disse spørgsmål bør drøftes og besvares under yderligere forhandlinger.

  Luis Manuel Capoulas Santos (PSE). – (PT) Hr. formand! Spørgsmålet om dyretransport og -velfærd er et spørgsmål, der, som hr. Parish og andre har givet udmærket udtryk for, hovedsagelig skal ses ud fra et perspektiv om civilisation. Størst mulig begrænsning af omfanget af de lidelser, som dyr udsættes for, er etisk set en bydende nødvendighed, som udgør en del af vores kulturarv på trods af det tilsyneladende paradoks, at vi søger at beskytte dyrevelfærden på det tidspunkt, der for mange dyrs vedkommende vil være deres sidste rejse.

På den anden side må vi ikke glemme, at den pris, der skal betales for gennemførelse af de vanskelige og omkostningstunge gældende regler, er problemer, som forvrider konkurrencen og har stor indflydelse på udviklingen af landdistrikter i en række regioner i EU.

Regioner og medlemsstater, der ikke har mulighed for at forsyne sig selv med bestemte dyrearter fra deres egne markeder, og som ligger ret fjernt fra produktionscentrene, sådan som det er tilfældet med mit eget land, har nu større problemer med konkurrenceevnen i de erhvervssektorer, der har med slagtning og kødforarbejdning at gøre, mens regioner og medlemsstater med overskud af dyr oplever en øget fordel, fordi det er blevet lettere for dem at sælge produkter, som allerede er forarbejdet, og de kan nyde godt af de dermed forbundne fordele i form af beskæftigelse og merværdi.

Når denne lovgivning nu har været i kraft i to år, er det fuldt ud relevant, at Kommissionen skal komme med en vurdering, der er så omfattende som muligt, ikke alene om de specifikke problemer med konsekvent gennemførelse af forordningerne om dyretransport, men også om de økonomiske og sociale konsekvenser for regioner og medlemsstater med lav produktionskapacitet for visse dyrearter, som bliver brugt meget til konsum.

Jeg mener derfor, at Kommissionen skal reagere på disse spørgsmål så hurtigt, objektivt og fyldestgørende som muligt.

  Mojca Drčar Murko (ALDE). – (SL) Hr. formand! Der er mange transporter af levende dyr, som passerer gennem Slovenien, hovedsagelig med oprindelse i Østeuropa og med slutdestination i Italien. Det er vores veterinærmyndigheders erfaring, at den gældende europæiske lovgivning er relativt omfattende, men ret uhåndterlig og kompliceret at gennemføre.

Det største problem i Slovenien drejer sig om tilsyn, fordi det nu, hvor de indre europæiske grænser er blevet afskaffet, er vanskeligt at kontrollere, om lastbilchaufførerne faktisk stopper på de forudbestemte holdepladser eller ej. Lad mig påpege, at Slovenien på grund af landets størrelse ikke nødvendigvis skal have sine egne holdepladser, og at man i stedet har lavet aftaler med Ungarn og Italien. Vi har snarest muligt brug for en ensartet løsning og en løsning, som gennemføres på en ensartet måde.

På baggrund af den forfærdelige situation vedrørende transport af dyr over lange afstande på europæiske veje bør revisionen af forordningen fra 2005 anvendes som en lejlighed til at hæve standarderne med hensyn til dyrevelfærd. Transport er nært knyttet til behandlingen af dyr inden slagtning, og jeg er enig med de øvrige parlamentsmedlemmer, som har den opfattelse, at der ikke er nogen grund til at tillade transport med en varighed på over otte timer.

Jeg argumenterer således for fastsættelse af en streng øvre tidsgrænse for transport, men jeg støtter også forslaget om indførelse af mobile slagterier.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). – (PL) Hr. formand! Forordningen om beskyttelse af dyretransporter er særdeles vigtig, og denne slags oplysninger er af afgørende betydning. På dette afgørende tidspunkt skal det understreges, at en stor andel af det importerede kød, der indtages af borgerne i EU, ikke er omfattet af tilsvarende regler. Nærværende forordning er en af de mere rimelige forordninger om opdræt og slagtning af dyr.

Jeg ved, at store fødevarevirksomheder ofte ikke respekterer arbejdstagerrettighederne og langt mindre behandler dyr på en passende måde. Det er præcis i de store virksomheder, at de værste former for dyremishandling finder sted. Dette problem ses sjældent hos små eller mellemstore virksomheder. Den eneste løsning er at sikre strengere politikontrol samt grænsekontrol og at offentliggøre navnene på virksomheder, der krænker dyrenes rettigheder, således at forbrugere kan undgå at støtte disse virksomheder.

  Kathy Sinnott (IND/DEM). – (EN) Hr. formand! Det er meget vigtigt, at dyr transporteres på en sikker måde, der forhindrer, at de lider unødigt. Jeg bruger dette udtryk, fordi det for dyr normalt er skræmmende med en hvilken som helst form for motoriseret transport. Det er vigtigt at begrænse denne transportmåde mest muligt.

Når vi regulerer sikkerhedsforholdene og forebygger, at dyr lider, har vi tendens til at se på transporttider og -afstande. Dette er helt naturligt, men måden er for simpel for Irlands vedkommende, der jo er en ø og også eksporterer et væsentligt antal dyr. Transporttider og -afstande ved skibsoverfart til kontinentet og vores markeder kan ikke opgøres som absolutte talstørrelser. Vi har hørt, at man anbefaler otte timer, men det tager altså mere end otte timer at få et dyr ombord på en færge og få det fragtet over vandet. Det er jo lidt svært at lukke dyrene ud for at græsse midt i Den Engelske Kanal.

Så jeg vil indstille, at vi ser på de forhold, som dyrene transporteres under, navnlig for Irlands vedkommende, og ikke blot ser på transporttider og -afstande.

  Lydia Schenardi (NI). – (FR) Hr. formand! Selv om forordningen om dyretransport har været i kraft siden januar 2007, ser det ikke ud til, at medlemsstaterne systematisk overholder forordningen, da de ikke fremsender de fornødne årsberetninger. Det er derfor et problem at foretage en omfattende analyse, da der mangler en stor del af de nødvendige oplysninger om tildelte ressourcer til tilsyn. Som medlem af Intergruppen for Dyrevelfærd og Dyrebeskyttelse har jeg en særlig interesse i dette spørgsmål.

Foreninger kæmpede bravt i årtier indtil 2007, hvor direktiverne faldt endeligt på plads på dette område, hvor man nu kan se at medlemsstaterne til en vis grad udviser forsømmelighed. Jeg vil endda gå så langt som at sige uvilje, da det jo kort sagt ikke er så svært at udføre stikprøver og tilsyn. Vi ved, hvor slagterierne er, vi ved hvor dyrene opdrættes, og vi ved, hvilke ruter, der blive anvendt til dyretransporter, så hvad er problemet?

Jeg mener, det er vigtigt, at medlemsstaterne nu, hvor offentligheden med rette ser med stigende interesse på dyrevelfærd på gårdene, på slagteriet og under transporten, respekterer disse synspunkter.

Da jeg har fået mulighed for at få ordet, vil jeg gerne tilføje, at det uanset transporternes varighed er uhyre vigtigt, at de lokale klimaforhold tages i betragtning. En dyretransport, der varer flere timer i Nederlandene om foråret er meget forskellig fra en transport af samme varighed midt om sommeren i et land som Grækenland. Bør vi i sidstnævnte tilfælde ikke gøre det obligatorisk med nattransport?

Jeg vil være taknemmelig, hvis De vil overveje dette forslag.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Hvad lovgivningen angår, har vi at gøre med en relativt ny forordning om beskyttelse af dyr, der transporteres, da lovgivningen først trådte i kraft i januar 2007. Selv om jeg mener, at vi alle gerne så, at de mange krav i forordningen blev overholdt fra dag 1, ville det være noget af et mirakel, hvis det skete, fordi forordningen er meget detaljeret og med rette stiller enorme krav til medlemsstaterne og aktørerne.

Jeg glæder mig over den mundtlige forespørgsel i dag af Neil Parish, formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, fordi vi gerne vil vide, om forordningen virker. Først og fremmest har vi dog brug for at vide, om den bliver gennemført, fordi det bekymrer os, hvordan dyr transporteres rundt i EU.

For lande som Irland, der har en kæmpebestand af husdyr, har der været gjort enormt meget for at gennemføre dette lige fra dag 1, både i selve sektoren og af dem, der fører tilsyn, dvs. landsbrugsministeriet og andre myndigheder. Autoriserede aktører har investeret mange penge i at opgradere deres transportvogne og at opfylde uddannelses- og kompetencekravene i forordningen. Faktisk kan jeg tilføje, at der netop denne måned i Irland er en række kurser – som fru Jeggle jo efterlyste – for chauffører, der kører de vogne, som transporterer kvæg, får, geder, svin, heste og fjerkræ, og muligvis skulle de øvrige medlemsstater afholde lignende kurser.

Det er interessant, at forordningen kun gælder for dyretransport i forbindelse med en økonomisk aktivitet. Jeg er betænkelig ved, at vi ikke ser på velfærden for kæledyr i hjemmet, fordi jeg har set eksempler på folk, der mener, at de ved, hvordan man skal tage sig af dyr, men som klarer sig meget dårligt på hjemmefronten, og alligevel er det meget ofte de selvsamme mennesker, som insisterer på særregler for landbrug og for økonomisk aktivitet. Dette er et område, vi bliver nødt til at se på.

Jeg mener generelt, at de etablerede dyretransportvirksomheder er autoriseret og godkendt og opfylder standarderne med hensyn til bedste velfærd – da det er i deres vitale interesse at gøre dette. De skal jo transportere dyrene frem i god stand, således at de opfylder kundernes behov. Problemet opstår med den uregulerede sektor, hvor nogle mennesker ikke føler sig berørt af disse regler, og det er det område, vi skal fokusere på. Hvem er de mennesker, der falder uden for rammerne, og hvordan kan vi få fat på dem og få lukket deres virksomhed?

I forbindelse med transporttider og ottetimersreglen vil jeg gerne sige, at grunden til, at EU havde så store problemer med at på forordningen på plads, var, at mange medlemsstater, bl.a. Irland, ved, at vi har brug for at transportere vores dyr i længere tid, men vi ved også, hvordan dyrene skal have det imens. Så jeg er uenig med dem, der ønsker at reducere transporttiderne, men jeg er enig i, at vi er nødt til sikre os, velfærden har høj prioritet.

Vedrørende heste siger jeg ofte til mig selv, at jeg ville ønske, jeg var en fuldblodshest, fordi de rejser på første klasse. Men det er kun naturligt, at folk tager sig godt af dyr, der har stor økonomisk værdi, og med den økonomiske afmatning, vi oplever for tiden, kan jeg faktisk godt blive bekymret over velfærden for heste. Ikke flere regler, tak. Vi har muligvis allerede for mange regler, som er ved at kvæle den sektor, der overholder dem. Men lad reglerne gælde for alle og lad os få dem, der ikke overholder reglerne, ud af systemet.

  Robert Evans (PSE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Parish med at have bragt dette op. Til trods for vores politiske forskelle og uanset hans meget indlysende mangler som menneske, mener jeg faktisk, at han er helt fornuftig på dette område, og jeg støtter ham. Vi bliver nødt til at sørge for, at denne forordning er en succes, og at den er alment gældende, men jeg har en række forbehold, og jeg er uenig med nogle af de kolleger, der holdt deres indlæg tidligere på dagen.

Hr. Stevenson nævnte, at længere transporttider var uundgåelige. Jeg siger bare: Det er ikke rigtigt. Fru Jensen talte om transporttider på 24 timer. Det er ikke nødvendigt. Til hr. Allister vil jeg sige, at landbrugsbranchen skal sætte spørgsmålstegn ved tingene. Som et civiliseret samfund er vi nødt til at se på hele problemstillingen, hele formålet, hele idéen med at transportere dyr over lange afstande og derefter aflive dem. Hvis jeg var kødspisende, ville jeg spørge om, hvordan de velkendte smertefulde transporter, dehydreringen, stresspåvirkningen og – for vores irske kolleger i både nord og syd – skibstransporterne på nogen måde kan forbedre slutproduktets kvalitet?

Økonomisk set giver det efter min opfattelse ingen mening. Og humanitært set giver det ikke nogen mening. Derfor foretrækker jeg et totalt forbud mod dyretransport, hvilket formodentlig ville støtte økonomien i landdistrikterne. Det ville tilskynde til flere lokale producenter, ja, små- og mellemstore virksomheder, som nogen nævnte, og det ville gøre det muligt at forbruge fødevarerne så tæt på produktionsstedet som muligt.

Men når vi ikke har den situation, og jeg ved, at den ikke opstår i den nærmeste fremtid, synes jeg, at det er nødvendigt med en korrekt, realistisk håndhævelse af den forordning, vi har i øjeblikket, og jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at anvende samtlige organer i hele Europa – om nødvendigt politipatruljer på motorvejen – for at standse og kontrollere lastbiler og se, om de fuldt ud lever op til kravene i denne lovgivning.

  Fiona Hall (ALDE). – (EN) Hr. formand! Har Kommissionen overvejet følgevirkningerne for menneskers sundhed på grund af manglende gennemførelse af forordningerne om dyrevelfærd? Transport, navnlig transport over lange afstande med for lidt plads, giver stress, og stress betyder større modtagelighed over for sygdom. Dette gælder især for heste, hvor videnskabelige undersøgelser viser, at transport får heste til at fælde. Det vil sige, at de afstøder meget mere hår, end de normalt ville gøre, hvilket i høj grad øger sandsynligheden for spredning af sygdomme. Mange dyr, der transporteres, er på vej til slagtning – 320 mio. dyr i EU hvert år – så det betyder, at der er i høj grad er en øget risiko for, at sygdomme som salmonella inficerer fødevarekæden.

I lyset af det meget ringe niveau med hensyn til gennemførelse af de nuværende regler og de stresspåvirkninger, der er forbundet med lange transporter, selv med rimelige hvilepauser, navnlig for heste, har Kommissionen så, om nødvendigt og på basis af videnskabelig dokumentation, planer om at fremkomme med en endelig absolut grænse for transporttiderne? Det ville være til gavn for dyrevelfærden og for menneskers sundhed.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Problemet med dyretransport er meget vigtigt, og det er godt, at Europa-Parlamentet tager fat på emnet igen. Men mindre positivt er det, at vi ikke kan få forordningen gennemført effektivt.

Jeg bifalder, at vi under vores forhandlinger i dag fortsat fokuserer på transporten af heste. Dette er gode nyheder, ikke alene fordi jeg opdrætter heste, men også fordi standarderne med sikkerhed ikke bliver overholdt på dette område. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at heste kan forstå mennesker. Men selv om heste altid forstår os, kan vi ikke altid forstå dem. Heste kan ligesom mennesker føle angst, frygt og er i stand til at have tillid til mennesker. Jeg mindes en hændelse, hvor en alvorligt syg hest på en klinik ikke ville lade dyrlægerne gøre noget ved sig, når min datter ikke var der. Så snart hun kom, kunne de gøre lige, hvad de ville med dyret. Hesten havde ganske enkelt tillid til hende. Præcis som vi mennesker ikke altid har tillid til læger, havde hesten ikke tillid til dyrlægerne, men derimod til en kendt person. Jeg mener derfor, at mennesker ikke altid forstår heste, når de er skræmte, eller når de forsøger at forsvare sig selv. I stedet opfatter mennesker denne adfærd som ulydighed. Ejeren slår hesten. Hesten ved for sin del, hvorfor ejeren er ophidset, og ved, hvordan man giver efter over for ham. Derfor er jeg taknemmelig over for alle de parlamentsmedlemmer, der også er i stand til at behandle dette problem ud fra et synspunkt om, hvad der er godt, og at opfatte det som et spørgsmål, der involverer et levende væsen, samt at se på det med et vist omfang af menneskelighed.

  Esther de Lange (PPE-DE). – (NL) Hr. formand! Vi drøfter endnu en gang dyretransporter her i Europa-Parlamentet, og vi vil endnu en gang nå frem til en todelt konklusion. For det første halter den nuværende lovgivning langt bag efter Parlamentets ambitioner ifølge betænkningen af min forgænger, Albert Jan Maat, som efter min mening havde ret i at skelne mellem dyr beregnet til slagtning og andre kreaturer. Faktisk er der blevet truffet foranstaltninger på områderne uddannelse af chauffører, bedre transportvilkår og anvendelse af GPS, men disse tiltag slår bestemt ikke til.

For det andet er overvågningen fortsat akilleshælen ved denne lovgivning. Overvågning fra EU's side lader meget tilbage at ønske og er stadig i høj grad organiseret på nationalt plan. Der er altså akut behov for aftaler om håndtering af klager og indsamling af dokumentation på tværs af grænserne. Jeg så også gerne, at Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret udbyggede sit overvågningsarbejde. Mit ændringsforslag om at stille flere midler til rådighed til dette under budgetproceduren er blevet forkastet af bl.a. Europa-Kommissionen. Selv nu henviser Europa-Kommissionen til nationale beretninger, som man vil vurdere på papir. Vil Europa-Kommissionen i denne sag foretrække at vaske sine hænder frem for at garantere reel overvågning i hele Europa, ad hoc-tilsyn foretaget af europæiske inspektører og europæiske tilsynsfolk?

Af andre forbedringer, der skal foretages af den nuværende lovgivning, er: Regler om flere og mere veludstyrede hvilesteder inden for og uden for EU samt mere specifikke klimaforhold for de forskellige dyrearter, og endelig skal vi begynde at arbejde på obligatorisk anvendelse af satellitsystemer, hvor godkendte medarbejdere har adgang til en central database.

Til trods for, at der i EU ikke er fuldt overblik over den faktiske gennemførelse af denne lovgivning, hører vi naturligvis nogle rygter, f.eks. fra Østrig, hvor en lokal inspektør efter sigende ser mange tomme lastbiler køre i retning mod lande som Polen og Den Tjekkiske Republik, men han ser ikke nogen fyldte køretøjer, der kører tilbage i retning mod Sydeuropa. Betyder det så, at lastbilerne, når de først er fyldt, kører en omvej uden om Østrig, muligvis for at undgå de strengere overvågningsregler, som gælder der i sammenligning med nabolandene? For mig at se er det et tegn på, at lovgivningen finder meget forskellig anvendelse fra medlemsstat til medlemsstat.

Et andet problem er den rolle, som dyrlægerne, der skal skrive under på transportskemaerne, spiller. I nogle tilfælde er disse dyrlæger blevet til de rene stempelmaskiner. Der er vel ingen ved deres fulde fem, som kunne finde på at skrive under på et transportskema for heste fra Rumænien til Syditalien med en angivet transporttid på 24 timer? De sidste 500 km af turen ville i henhold til transportskemaet tage 2,5 timer. Dette får én til at tænke på, om dyrene mon skulle transporteres i en Ferrari.

Afslutningsvis er der spørgsmålet om dyreunger, især hundehvalpe, som nu transporteres rundt i hele Europa uden, at der er nogen lovgivning på plads. Jeg vil derfor gerne kraftigt opfordre Europa-Kommissionen til at se på dette.

Vi har lavet vores hjemmearbejde her i Europa-Parlamentet, og vi ser nu frem til Kommissionens forslag, som vi forventer inden det kommende valg til Europa-Parlamentet.

  Elizabeth Lynne (ALDE). – (EN) Hr. formand! Ligesom nogle af mine kolleger vil jeg gerne fokusere på transporten af heste. Der er nu overvældende dokumentation for, at der lades hånt om EU-reglerne, som tilsigter at beskytte velfærden for heste under langdistancetransport, hvilket resulterer i umenneskelige forhold og meningsløs lidelse. I nogle tilfælde står hestene som sild i en tønde i lastbiler af stål, hvor temperaturen kan komme over 40 °C. I nogle tilfælde transporteres disse heste mange tusind kilometer uden foder eller vand, og det giver anledning til skader eller sågar død.

Har Kommissionen nogen som helst oplysninger om, hvor mange overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005, der er blevet retsforfulgt af medlemsstaterne, siden den trådte i kraft den 5. januar 2007, og hvorvidt EU-forordningerne om harmoniseret GPS-overvågning af køretøjer vil blive håndhævet? Er der nogen måde, hvorpå enkeltpersoner kan få adgang til data vedrørende dyrenes registrerede transportveje i medlemsstaterne? Jeg ved, at Kommissionen har adgang til disse data, men enkeltpersoner har ikke. Jeg vil gerne meget gerne have svar på disse tre specifikke spørgsmål.

  Den Dover (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg er glad for at få ordet under denne meget vigtige forhandling, og jeg vil gerne understrege, hvor stor betydning transport af levende dyr har for den nordvestlige del af England. Som formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nævnte, så vi meget hellere, at disse dyr først blev slagtet og efter slatningen dernæst transporteret væk til forarbejdning, hvis der er brug for kødet et andet sted, men i den nordvestlige del af England har vi en masse heste, en masse får og en masse kvæg – masser af dyr, der skal transporteres.

Jeg var nationalt parlamentsmedlem i 18 år. Emnet, vi drøfter i dag, var et konstant problem, der igen og igen blev påpeget over for mig af vælgerne i min valgkreds. Jeg må sige, at tingene faktisk ikke har forbedret sig i løbet af de seneste 10 eller 20 år.

Det glæder mig, at dette spørgsmål er blevet fremlagt. Det første år med forordningen var 2007, og beretningerne skulle være indsendt inden juni 2008, men jeg må sige, at vi er kommet bagefter programmet. Jeg har lyttet til, hvad kommissæren har sagt, dvs. at han vil se på fordelen ved satellitovervågning. Det er en god idé. Men jeg gør kommissæren opmærksom på, at der i forordningen med rette er indeholdt mange anvisninger vedrørende detaljerede stikprøver, som f.eks. dyrenes egnethed til transport, transportpraksis, transportform, skibscontainere, samlede transporttider, hvileperioder, pladskrav, hvilket alle er områder, der ikke kan satellitovervåges. For disse områder er det nødvendigt med detaljeret tilsyn, og der er mange ting, der skal læres.

Jeg havde håbet, at der i hans sidste bemærkninger ville have været en dato for, hvornår han håber at kunne sammenfatte og fremlægge sine forslag og konklusioner på dette tidlige tidspunkt i forbindelse med gennemførelsen af forordningen. Jo før der bliver gjort noget for at forbedre situationen, jo bedre.

Det er forfærdeligt, at dyrene i deres sidste få dage i livet skal udsættes for disse lange transporttider. Forbrugere ønsker, ligesom de gør med fritgående høns og æg, at dyrene bliver behandlet humant, og forbrugerne vil betale en ekstrapris for kødet, fordi de gerne vil have, at vi tager os af disse dyr, som er så værdifulde og nødvendige for vores behov for fødevarer.

FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZ
Næstformand

  Samuli Pohjamo (ALDE). – (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Tak til hr. Parish for denne forhandling.

Garanti for dyrevelfærd er et meget vigtigt område. Kommissionen bliver nødt til at sikre, at forordningen om dyretransport konsekvent gennemføres og bliver fulgt op i hele EU.

EU's lovgivning om transport af dyr er streng. Tilbagevendende alvorlige problemer med dyretransporter skyldes grove overtrædelser af loven. De nuværende forordninger om tidsgrænser for dyretransporter og undtagelserne derfra er tilstrækkelige, hvis overholdelse af reglerne overvåges korrekt, og hvis vognparken til transport samtidig er af topkvalitet. Disse vogne skal have ordentlig ventilation, temperaturregulering, et drikkevandssystem og et satellitnavigationssystem. Desuden skal chaufførerne være uddannet, og der skal udarbejdes retningslinjer om ordentlige betingelser for dyretransport, sådan som det nu sker i mange medlemsstater.

Jeg mener, det er vigtigt, at den foreliggende forordning om dyretransport gennemføres korrekt overalt i EU, og at man tager højde for de erfaringer, man får, forud for eventuel udarbejdelse af nye forordninger.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I et fællesskab kan man kun samarbejde konstruktivt, hvis alle overholder lovene og reglerne. Især for landmænd har det høj prioritet at sikre, at dyr transporteres på en måde, der gør, at det kød, som efter slagtning når frem til forbrugerne, er af bedste kvalitet, og at dyrene i så ringe grad som muligt har været udsat for stress. De sorte får skal hænges ud offentligt, da disse overtrædelser er uacceptable og bringer hele branchen i miskredit.

Vi er nødt til at opnå gode resultater med at reducere omfanget af transport af levende dyr til slagtning. Jeg håber, at vi på dette punkt langt om længe kan nå frem til nogle forhold, man kan forstå, og at der også er videnskabeligt grundlag for det. Jeg vil gerne gentage min opfordring til kommissæren om, at indførsel fra tredjelande, som ikke overholder reglerne, bliver behandlet og straffet på nøjagtigt samme måde som dyretransporter inden for EU.

  Richard Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand! Denne forhandling har vist, at der mildest talt hersker meget stor tvivl om, hvorvidt den nuværende lovgivning fungerer, hvorvidt den bliver håndhævet korrekt i alle medlemsstater, og hvorvidt den overhovedet kan håndhæves korrekt. Er det muligt at håndhæve denne lovgivning ved internationale dyretransporter?

Vi bliver nødt til at gennemgå, om vi skal gå tilbage til idéen om en streng grænse på otte timer uden fravigelser og undtagelser – undtagen muligvis for skibstransport fra øer, men ellers ingen undtagelser overhovedet.

Mine kolleger kan måske være interesseret i at vide, at der er kommet et nyt websted med en kampagne om netop dette emne, hvor man samler underskrifter til indgivelse af et andragende. Adressen er: www.8hours.eu. Mange parlamentsmedlemmer og andre, som lytter til denne forhandling, kan måske være interesseret i at besøge dette websted.

  Sylwester Chruszcz (UEN). – (PL) Hr. formand! Der er blevet sagt meget i dag om human behandling og om, i hvilket omfang vi er et civiliseret samfund. Jeg er generelt enig i, at vores forhandlinger og de fremhævede punkter er et skridt i den rigtige retning. Denne forhandling er særdeles nødvendig.

Jeg vil blot gerne understrege, at vi, selv om den afstukne kurs er ganske velbegrundet og rigtig, ikke må pålægge landmænd og virksomheder nogen kunstige eller unødvendige byrder, og det er jeg også sikker på, vi kan undgå. Jeg appellerer ganske enkelt til Kommissionen og til os alle her i Europa-Parlamentet om at sikre, at dette gode projekt ikke løber ind i unødvendige vanskeligheder. Eftersom vi i dag på det stærkeste understreger disse fuldt ud velbegrundede løsninger, vil jeg også appellere til Dem om at lade være med senere at vedtage en selektiv tilgang. Vi skal i alle lande i EU behandle vores dyr ens. I dag er jeg f.eks. bekymret over…

(Formanden afbrød taleren)

  Constantin Dumitriu (PPE-DE) . – (RO) Hr. Formand! Dyreeksperimenter udgør et vigtigt aspekt ved biologisk og medicinsk forskning. Som led i denne aktivitet skal der dog rettes særlig opmærksomhed mod den pleje, de dyr får, som anvendes til videnskabelige eller andre eksperimentelle formål. Faktisk må EU gå foran som et godt eksempel på, hvordan man skal opstalde og pleje disse dyr.

Europa-Kommissionens direktiv 86/609 er over 20 år gammelt og regulerer kun disse aspekter på en vag måde, der er åben for fortolkninger. Ifølge statistikkerne er der i denne periode blevet anvendt ca. 235 mio. forsøgsdyr i hele Europa, idet der hvert år aflives over 12 mio. dyr i laboratorier i EU.

God pleje indebærer, at de dyr, der anvendes, forsynes med mange forskellige ting, og at forholdene er gode. Hvert aspekt, lige fra handel med dyr, transport og kirurgi til aflivning og ødelæggelse af dyreliv, skal udføres under streng overholdelse af internationale og nationale regler om de pågældende dyrearter, dyrekategorier og omstændigheder, således at dyrene så vidt muligt kan undgå enhver form for fysisk og psykisk lidelse.

Denne pleje kræver …

(Formanden afbrød taleren)

  Maria Petre (PPE-DE). – (RO) Hr. Formand! De nye medlemsstater, og her vil jeg navnlig henvise til mit hjemland, Rumænien, har, som det allerede er blevet nævnt, brug for støtte til at styrke beføjelserne hos de myndigheder, der har ansvaret for at kontrollere gennemførelsen af den forordning om dyretransport, vi forhandler dag.

På den baggrund er det stadig meget vanskeligt for veterinærmyndighederne i Rumænien at undersøge dyretransporter uden at tilkalde politiet, som er den eneste myndighed, der har kompetence til at standse gennemkørende transportmidler.

Det andet problem, der specifikt gælder for Rumænien, men som naturligvis er af meget mindre betydning, er den fortsatte brug af græsningsskifte, hvilket er en praksis, der efter min opfattelse bør behandles som et separat problem, og bevares i så høj grad som muligt.

Det tredje og sidste problem, jeg ønsker at tale om, er de betænkeligheder, vi bør have, vedrørende de beføjelser, der er forbundet med de tilsyn og beretninger, vi drøfter.

(Formanden afbrød taleren)

  Avril Doyle (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg mener helt bestemt, at køretøjets kvalitet og chaufførernes færdigheder er lige så vigtige områder om ikke endnu vigtigere end transportvarigheden. To timer i en gammel skrammelkasse eller helt udtjent bil, som bliver kørt alt for stærkt, især i svingene, har langt alvorligere følgevirkninger for dyrevelfærden end otte eller ti timer i en komfortabel, korrekt udstyret moderne lastbil, der bliver kørt med agtpågivenhed og hensyntagen til de ombordværende dyr.

Velfærden for heste, der skal til slagtning, er fortsat et alvorligt problemområde, og der er løbende dokumentation for, at en række medlemsstater ignorerer – og muligvis vælger at ignorere – lovgivningen på dette område. Har kommissæren modtaget årsberetningen fra Irland fra sidste år? Hvilke lande har undladt at indsendte deres beretning? Vil disse beretninger blive tilgængelige på internettet? Og har kommissæren detaljer om antallet af søgsmål, som indbringes i hver enkelt medlemsstat? Jeg vil gerne have et svar på disse fire spørgsmål.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Hr. formand! EU lægger stor vægt på ordentlig behandling af dyr i hele dyreopdrætsforløbet, fra fødsel til slagtning. Som bekendt afhænger kødets kvalitet af den måde, hvorpå dyrene bliver behandlet under opdræt og transport.

Dyrebeskyttelsesstandarder under transport skal på grundlag af videnskabelig dokumentation fastsættes for specifikke dyrearter. Vi er derfor nødt til at tage nærværende forordning op til fornyet behandling. På grund af handelsrelaterede behov bliver dyr transporteret over bestemte afstande, der ofte er for lange, og som kræver ret lang køretid. Det er således vigtigt at respektere de foreskrevne principper og standarder. Derfor var spørgsmålet om, hvordan og hvorvidt EU's lovgivning om dyretransport gennemføres, fuldt ud velbegrundet. Vi skal vurdere situationen i specifikke medlemsstater. Vi skal huske, at det alt sammen har en indvirkning på omkostningerne og på konkurrenceevnen. Borgerne i EU er særligt følsomme …

(Formanden afbrød taleren)

  Neil Parish (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Jeg skal gøre det meget kort, da det er mig, der har indgivet spørgsmålet. Må jeg blot sige til kommissæren, inden han opsummerer, at han ud af de tre spørgsmål har besvaret det første, for så vidt at han nævnte de medlemsstater, som endnu ikke har udarbejdet nogen beretning. Det, jeg virkelig gerne vil vide, er, om Kommissionen allerede har udført en foreløbig analyse af beretningerne, og hvad der sker, samt om Kommissionen vil aflægge en rapport om forordningen? Det er det, vi har brug for hurtigst muligt.

Vi er også nødt til at have bedste praksis, fordi f.eks. Slovenien følger køretøjerne gennem deres land. Mange lande gør et godt stykke arbejde, og andre gør et dårligt stykke arbejde for at sige det meget direkte. Vil Kommissionen foretage en behørig analyse af alt dette ved aflæggelse af en rapport?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I romerretten fastlægges det, at et dyr er en genstand. Jeg mindes en militærforordning, hvori det blev fastlagt, at en enkelt transportvogn kunne rumme 8 heste eller 48 mand. Dette viser, at man i civilisationens forløb efterhånden har fået forståelse for, at der er større lighed mellem mennesker og dyr end mellem mennesker og genstande. Efter min mening har civilisationens udvikling fået os til at forstå, at dyr ikke er genstande, men at de er levende væsener, som i sig selv har rettigheder, og vi har udtrykt denne opfattelse i vores love. Efter min opfattelse kan man sige, at der nu er blevet udarbejdet europæiske forordninger, og at de utvivlsomt udgør et fremskridt for civilisationen. På den anden side har forhandlingen klart vist, at disse forordninger ikke bliver anvendt konsekvent, og at der findes gode grunde til at forbedre dem yderligere.

Kommissionen er enig i disse generelle indlæg og vil i sine aktiviteter også søge at forbedre systemet til gennemførelse af stikprøver og overvågning af situationen. Vi er således nu i færd med at udarbejde nye forordninger, som vil forsøge at tage de seneste videnskabelige erkendelser fra en bred vifte af områder i betragtning, da dette, som denne forhandling også helt klart har vist, er et kompliceret spørgsmål. Det er ikke nogen enkelt sag, og det er ikke nok at sige: "Godt, lad os træffe et par foranstaltninger, og dermed er sagen løst". Efter min mening viste forhandlingen også helt klart, at idéen med at beskytte husdyr og dyr generelt er en idé, som ikke kun bygger på praktiske hensyn vedrørende forbrugerbeskyttelse. Vi er tilbøjelige til at træffe visse beskyttelsesforanstaltninger, selv om de ikke har nogen reel betydning for forbrugere og ikke giver nogen reel fordel, ganske enkelt fordi dette er et meget væsentligt spørgsmål om etik.

Jeg vil gerne forsøge at besvare nogle specifikke spørgsmål. Der er blevet stillet en hel række spørgsmål, og vi er naturligvis klar til at svare individuelle parlamentsmedlemmer mere detaljeret på de spørgsmål, jeg ikke kommer ind på nu. Et af spørgsmålene vedrørte de lande, som ikke har fremsendt deres beretning, og jeg har nævnt disse lande i mit indledende indlæg. Da dette er så vigtig en sag, vil jeg dog nævne, at disse lande var Cypern, Litauen, Malta, Bulgarien og Luxembourg. Der er altså ikke tale om Irland, som har opfyldt sine forpligtelser. Andre spørgsmål vedrørte adgang til informationer. Jeg vil gerne minde om, at det teoretisk set er muligt at offentliggøre de forskellige nationale beretninger, men forordningen åbner op for, at medlemsstaterne kan nægte offentliggørelse af fortrolighedshensyn. Der er dog ikke nogen medlemsstat, som har gjort dette. I tilfælde af en anmodning om offentliggørelse af en beretning vil Kommissionen derefter spørge medlemsstaterne om, hvorvidt de ønsker at gøre brug af fortrolighedsreglen. Da jeg ikke forventer at dette vil ske, kan beretningen dernæst offentliggøres fuldt ud, og efter min mening vil dette stimulere til en yderligere debat. Årsberetningerne undersøges af Kommissionens egne sagkyndige, og samtidig suppleres de med resultaterne fra Kommissionens tjenestemænd i marken, hvilket således danner grundlag for yderligere bemærkninger om overholdelse af betingelserne i forordningen og for yderligere idéer til udviklingen af EU's lovgivnings- og organisationsmæssige system på dette område.

Vedrørende spørgsmålet om et yderligere direktivudkast til ændring af det lovgivningsmæssige system har jeg allerede meddelt, at Kommissionen arbejder på sådanne udkast og forsøger at gøre brug af de allernyeste videnskabelige resultater. Der blev fremsat et spørgsmål om, hvor mange traktatbrudssøgsmål, der for tiden er på vej. Der er på nuværende tidspunkt to traktatbrudssøgsmål på vej, og der er blevet fremsat to eller tre krav mod Andalusien eller snarere Spanien. I 2008 var der i alt seks medlemsstater, som blev inspiceret detaljeret. Dette er helt specifikke fakta vedrørende de spørgsmål, som er blevet rejst. Jeg vil igen gerne takke Dem for en forhandling, der har været omfattende, og som helt klart har vist, at Kommissionens og Europa-Parlamentets holdninger minder meget om hinanden. Dette er efter min mening et lovende tegn for yderligere udvikling på dette usædvanligt følsomme område.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Neena Gill (PSE), skriftlig. – (EN) Endnu en gang ser det ud til, at de love, vi vedtager her, ikke gennemføres i alle medlemsstater. Forordningen om dyretransport har nu været i kraft i 2 år, men alligevel sker der fortsat massive krænkelser af dyrenes rettigheder, især ved transport og slagtning af heste. Jeg vil gerne spørge Kommissionen om, hvad de gør for at sikre, at heste bliver slagtet i deres oprindelsesland uden at skulle gennem en lang og smertefuld transport til forbrugslandene.

Noget, der volder mig og dem, jeg repræsenterer, megen bekymring, er, at disse dyr transporteres under umenneskelige vilkår i overfyldte vogne og under snavsede forhold samt med begrænset adgang til foder og vand. Dette er unødvendigt. Selv om vi ikke kan forhindre, at kødet går til konsum, skal dyrene, hvis de skal slagtes, slagtes i deres oprindelsesland og transporteres til andre lande som kødkroppe. Desuden skal forbrugerne have det at vide, hvis det kød, de spiser, ikke er af lokal oprindelse, men kommer fra et sted mange hundrede kilometer væk.

Af hensyn til disse hestes velfærd kan det ikke tillades, at alle de bestræbelser, vi har gjort her i Europa-Parlamentet for transporterede dyrs rettigheder, fortsat bliver ignoreret.