Martin Schulz (PSE). – (DE) Hr. formand! Jeg er taknemmelig for at få ordet. Tillad mig at komme med to bemærkninger. Den første bemærkning drejer sig om den beslutning, vi skal stemme om, og den anden er en personlig bemærkning om et medlem af Europa-Parlamentet.
Vedrørende emnet for beslutningen blev dette igen drøftet i min gruppe i går aftes. Diskussionen var meget dybdegående og meget lidenskabelig, men også meget tankevækkende. Jeg tror, at vi alle her til morgen, mens vi forberedte os på afstemningen, blev rystet over det, som hr. Wurtz lige gav os besked om. Når væbnede sammenstød eskalerer, således at internationale institutioner ikke længere er sikre, er situationen yderst alvorlig. Der skal rettes en appel, især til Israel i dette tilfælde, om at respektere det internationale samfunds organer, da undladelse heraf sætter infrastrukturen for humanitær bistand på spil, hvilket bestemt ikke er i overensstemmelse med folkeretten.
Vi har dog bestemt os for at støtte denne beslutning, da vi efter gårsdagens langvarige drøftelse mener, at det er rigtigt og meget vigtigt at vedtage den nu, og at det er nødvendigt for os på Europa-Parlamentets vegne som institution at sende disse signaler. Der er dog én ting, som står fast, og det er, at når volden eskalerer, således at end ikke skoler og børnehaver er forskånet, er det ikke en sag, man skal beklage, men en sag, man skal fordømme i de stærkeste vendinger; selv om dette ikke er indeholdt i beslutningen,
(Kraftigt bifald)
Vi vil meget gerne understrege det her, da vi mener, at dette afspejler følelserne hos mange af vores kolleger, herunder parlamentsmedlemmerne fra de andre grupper.
Lad mig sige nogle få ord i dag om en kollega, der i hele hans politiske karriere har ydet et særligt bidrag til fred i verden og i EU. Dette er det sidste plenarmøde, min kollega hr. Rocard deltager i. For os i Den Socialdemokratiske Gruppe, men jeg tror, det gælder for os alle ....
(Stående bifald)
Formanden. – Mange tak, hr. Schulz. Da jeg ikke kunne deltage i receptionen i går på grund af besøg af Rådets formand, den tjekkiske premierminister Mirek Topolánek, vil jeg gerne sige følgende til hr. Rocard. Hr. Rocard, jeg vil gerne udtrykke mine venskabelige følelser og min dybe respekt for Dem og ønsker Dem held og lykke med alle Deres planer i fremtiden. Jeg håber, at vi fortsat kommer til at se hinanden ofte, og jeg ønsker at takke Dem for det store bidrag, De har ydet til europæisk integration. Hjertelig tak, hr. Rocard!
(Kraftigt bifald)
– Før afstemningen – vedrørende punkt 3:
Michael Gahler (PPE-DE). – (DE) Hr. formand! Efter aftale med min gruppe og også de andre grupper ønsker jeg at foreslå følgende ændringsforslag:
Formuleringen "et særligt ansvar" udskiftes med "en vigtig rolle", således at teksten lyder: "som indebærer en vigtig rolle for Egypten".
(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)
Formanden. − Mine damer og herrer! Jeg vil gerne meddele at jeg som formand for Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-samarbejdet (EMPA) nu vil forsøge at gennemføre en beslutning i EMPA, som svarer til den, vi lige har vedtaget her.