Forhandlinger

Torsdag den 15. januar 2009 - Strasbourg

10.2. Guinea

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af forhandlingen om seks beslutningsforslag om situationen i Guinea.⁽¹⁾

  Marios Matsakis, forslagsstiller. − (EN) Hr. formand! Guineas historie har været præget af mange problemer, og flere europæiske lande har på den ene eller anden måde været involveret i landets tragiske fortid. Landet blev overtaget af portugiserne i det 15. århundrede, og borgerne blev udsat for europæernes slavehandel i det 16. århundrede og fremefter. I 1890 blev det koloniseret af Frankrig, og efter landets uafhængighed i 1958 blev der knyttet tætte bånd til Sovjetunionen. Perioden efter kolonistyret var i vid udstrækning domineret af præsidenters totalitarisme, hvor herskerne blev bakket op af landets ganske vist ret primitive hær.

Guinea er, selv om det fra naturens side er meget rigt på mineralforekomster, bl.a. jern, aluminium, guld, diamanter og uran, ikke desto mindre et af de fattigste lande i verden. Mineralerne udvindes af virksomheder fra Rusland, Ukraine, Frankrig, Storbritannien, Australien og Canada.

Det er velkendt, at landet er præget af udbredt korruption blandt embedsmænd, og regeringerne i de lande, hvor disse virksomheder hører hjemme, virker ikke til at bekymre sig særlig meget om, hvordan befolkningen i Guinea har det, og begyndte først at beklage sig over den forfærdelige menneskerettighedssituation i landet, da deres økonomiske interesser blev ødelagt eller truet.

Hvorom alting er, er der nu endnu en diktator ved magten i Guinea, en ung juniorhærofficer ved navn kaptajn Camara. Han står i spidsen for en junta, som har lovet at befri landet for korruption og at forbedre levestandarden for de 10 millioner indbyggere. Til dette formål blev der nedsat et 32 mand stort Nationalråd for Demokrati og Udvikling til at styre landet.

Jeg har ingen anelse om, hvorvidt kaptajn Camara mener det alvorligt, eller hvorvidt det vil lykkes for ham at forbedre forholdene i Guinea. Men én ting er sikker, og det er, at tingene ikke kan blive værre end de har været i de seneste 20-30 år, hvor Europa og resten af verden har haft det fint med at læne sig tilbage, kigge og nyde fordelene ved mineraludvindingen i Guinea. Så selv om jeg i teorien er mod militærdiktaturer, kan jeg kun håbe på, at landet efter kort tid vil overgå til demokrati.

  Jean-Pierre Audy, forslagsstiller. − (FR) Hr. formand, hr. Špidla, mine damer og herrer! Den 22. december 2008 døde præsidenten for Republikken Guinea, Lanzana Conté, i en alder af 74 år. I løbet af natten mellem den 22. og 23. december havde hans nærmeste slægtninge travlt med at arrangere interimsperioden samtidig med, at der gik rygter om statskup.

Var de i dette øjeblik oprigtige disse mænd, der styrede et land, der af Transparancy International er vurderet til at være et af de mest korrupte i verden, og som byggede på et retsstatsprincip og et demokrati, som faktisk aldrig har eksisteret? Var de i dette øjeblik bevidste om, hvordan general Lanzana Conté for 24 år siden tog magten, da manden, der stod fadder til selvstændigheden i 1958, den marxistiske præsident Sékou Touré, døde i 1984? Var de i dette øjeblik ved at overveje, om en simpel officer, der var ansvarlig for indkøb af brændstof til hæren, ville kunne tage magten? Var de i dette øjeblik ved at fortryde, at de ikke havde arbejdet hårdt nok på at etablere et sandt retsstatsprincip og reelt demokrati, som kunne have gjort, at dette betydningsfulde valg var blevet organiseret i løbet af 60 dage som fastsat i forfatningen?

Hvis de faktisk fortrød noget skulle kaptajn Moussa Dadis Camaras og hans venners følelser i løbet af få timer ændre sig til anger. Den efterfølgende onsdag, den 24. december, erklærede den ukendte kaptajn sig selv for præsident af republikken, han blev tiljublet af tusindvis af guineanere, og den 25. december gjorde han et stort nummer ud af den tillidserklæring, han havde fået fra den civile regering, som var enig i hans ultimatum. Han lovede at bekæmpe korruption og at organisere et valg inden 2010. Han udpegede en pæn og hæderlig mand som premierminister, en i Egypten bosiddende tjenestemand i en international organisation. Han kunne glad fortælle, at der ikke var nogen i Guinea, der fordømte ham, fordi både de politiske oppositionspartier og civilsamfundet accepterede situationen.

Skal statskuppet fordømmes under disse omstændigheder? Ja, vi er nødt til at fordømme det! Gruppen for Det europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, som jeg har den ære at tale på vegne af, fordømmer dette statskup, selv om vi ikke er naive. Vi ved, at der aldrig findes nogen simple politiske løsninger, når et land med en fortid som diktatur skal udvikles. Vi opfordrer Dem til at stemme for den fælles beslutning fra de seks politiske grupper.

  Erik Meijer, forslagsstiller. − (NL) Hr. formand! Den 15. februar 2007 drøftede vi statsvolden udøvet af diktator Lansana Conté i Guinea som en hastesag. Denne diktator kom til magten efter et statskup i 1984 og har været ved magten lige siden. Han anså landet for at være sin egen private ejendom, som var af særlig betydning på grund af de naturlige forekomster af guld, jern og bauxit. De fleste partier deltog ikke i det valg, der blev kontrolleret af ham, og den officielle opposition, som midlertidigt var repræsenteret i Europa-Parlamentet, blev senere tvunget til at rejse hjem.

Som følge deraf blev fagforbundene CNTG og USTG de vigtigste kræfter i kampen for demokrati. Præsidentens sikkerhedsstyrke, anført af diktatorens søn, reagerede på protestmødet den 22. januar 2007 ved at slå 59 mennesker ihjel og såre 150.

Dette rædselsstyre fik en uventet ende, da diktatoren døde i december sidste år. Juntaen hentede en bankchef frem som den næste premierminister. Spørgsmålet er nu, hvad det præcist er, den militærjunta, som efterfølgende overtog magten, har givet plads til. Er dette et skridt mod demokrati og ligestilling for alle indbyggerne, eller vil dette nye statskup bane vejen for en ny diktator, som endnu en gang hovedsagelig er interesseret i landets naturressourcer og udsigten til at kunne fylde sine egne lommer?

Reaktionen fra omverdenen er præget af forvirring. Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, ECOWAS, har fordømt det seneste statskup. Den nigerianske præsident roser den afdøde diktator, men kræver dog heldigvis en hurtig overdragelse af magten til en demokratisk valgt regering. Frankrig og Senegal lægger også pres på, for at der skal afholdes valg inden et år.

Min gruppe har gennem årene altid støttet krav fra Guineas demokratiske opposition, som stadig ser ud til at være sat ud af spillet. Vi fordømmer ikke magtskiftet, men vi fordømmer en eventuel videreførelse af udemokratiske forhold. Der er endnu ikke nogen grund til at straffe eller isolere Guinea, men vi skal minde de nye ledere om, at deres tid i rampelyset kun kan blive meget kort. Dette land har ikke brug for endnu en diktator, men genoprettelse af demokrati.

  Filip Kaczmarek, for PPE-DE-Gruppen. – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Tiden er heldigvis løbet fra den opfattelse, at man kun kunne vælte en regering i Vestafrika ved hjælp af et militærkup. Mens der i lande, som grænser op til Guinea, dvs. Sierra Leone, Elfenbenskysten, Senegal og Liberia, sker en politisk optøning, militærstyrer falder, og nye demokratier spirer frem, hænger Guinea fortsat fast i fortiden. Den afdøde præsident Conté tog selv magten ved et militærkup, og der er en deja-vu-fornemmelse ved situationen. Bare 24 timer efter, at præsidentens død blev offentliggjort, tog militæret magten i Guinea og satte forfatningen ud af kraft.

Den eneste gode nyhed er, at statskuppet er blevet fordømt af andre afrikanske stater og af Den Afrikanske Union. Desuden skal EU's støtte til Guinea utvivlsomt knyttes til genindførelse af konstitutionel orden og udskrivning af præsidentvalg hurtigst muligt. Uafhængige internationale organisationer skal observere valgprocessen og overvåge, om valget går rigtigt til. Hvis kaptajn Camara bare har det mindste ønske om at blive en guineansk Obama, skal korruptionen og fattigdommen i landet nedbringes markant.

  Ewa Tomaszewska, for UEN-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Dagen efter præsident Lansana Contés død, den 23. december 2008, tog en militærjunta, anført af kaptajn Camara, magten i Guinea, satte forfatningen ud af kraft og suspenderede retten til politisk aktivitet samt opløste regeringen. Juntaen har erklæret krig mod korruption, og hensigten er at holde præsidentvalg inden december 2010, selv om det i den tidligere lovgivning var fastlagt, at der skulle afholdes valg 60 dage efter en præsidentembedsperiodes ophør.

Alligevel kan man ikke undgå at bemærke, at befolkningen i Guinea støtter den nye regering. Den 29. december suspenderede Den Afrikanske Union Guineas medlemskab, hvilket giver landet seks måneder til at genindføre konstitutionel orden. Europa-Parlamentet skal opfordre den guineanske regering til at genindføre civilret og at afholde et demokratisk præsidentvalg hurtigst muligt. Jeg håber, at Europa-Kommissionen vil give humanitær bistand til civilbefolkningen og indlede en dialogproces med regeringen i Guinea.

  Charles Tannock (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! Præsident Lansana Conté var arketypen på en afrikansk stærk mand, en korrupt diktator, som styrede befolkningen i Guinea med jernhånd. Faktisk har Guinea aldrig nydt godt af sandt demokrati i de ca. 50 år, landet har været selvstændigt.

Lansana Contés død frembød en mulighed for Guinea til at vende et blad, men ethvert håb om en overgang til ægte demokrati blev udslukt ved militærkuppet. Forudsigeligt nok har Den Afrikanske Unions reaktion på statskuppet været beklageligt afdæmpet. AU kan ikke forvente at blive taget alvorligt på internationalt plan, når man fortsat snakker udenom og trækker tingene i langdrag. Hvorfor skal vi i Vesten strække os så vidt for at gøre noget ved dette problem, når regeringerne i Afrika tilsyneladende er så ligeglade?

EU skal overveje at påberåbe sig bestemmelserne i Cotonouaftalen om sanktioner. Kaptajn Camara og kuplederne bliver nødt til at forstå, at EU forventer visse grundlæggende standarder med hensyn til styreform til gengæld for handels- og bistandsrelationer. Guineas eneste vej til velstand er gennem en demokratisk civilregering.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). – (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Vi har her endnu et tilfælde, hvor en gruppe officerer har taget magten. Militærjuntaer opfører sig nogenlunde ens. Først sker der arrestationer, derefter sættes forfatningen ud af kraft, og senere meddeler man, at der vil blive udskrevet demokratiske valg. I det aktuelle tilfælde skal valget afholdes om ca. to år. Imidlertid begynder officererne i praksis at udøve magt og konstaterer, at de godt kan lide det. Dette fører efterfølgende til social undertrykkelse og opstand såvel som krænkelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper. Vi har god grund til at have en mistanke om, at det samme kunne ske i Guinea, selv om vi alle håber, at tingene vil være anderledes denne gang, at begivenhederne vil udvikle sig til det bedre, og at resultatet vil være mere positivt.

Efter min opfattelse, lægger meddelelsen fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Den Afrikanske Union om, at de har suspenderet Guineas deltagelse i deres arbejde, et vist pres på landet og appellerer til almindelig sund fornuft. Jeg mener, at EU og således også Europa-Kommissionen set i lyset af den sociale situation, dvs. den konstant faldende indkomst pr. indbygger, også skal træffe passende og velovervejede, men også modige, foranstaltninger for at sikre, at dette land hurtigst muligt vender tilbage til det normale, både til gode for dets befolkning og for at forhindre folkedrab og krænkelser af menneskerettighederne.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). – (LT) Hr. formand, hr. kommissær! I dag drøfter vi statskuppet i Guinea, som er et af de mest korrupte lande i Afrika. Desuden er den sociale og økonomiske situation i Guinea bestemt ikke misundelsesværdig, og befolknings levevilkår er særdeles barske, idet der er mangel på basisfødevarer, menneskerettighederne overtrædes helt åbenlyst, og alt dette skaber et miljø, som næsten indbyder til en magtovertagelse med ulovlige midler.

På den anden side ved vi udmærket, at magtovertagelser ved hjælp af militærkup er blevet en tradition i Guinea. Der blev ikke udskrevet parlamentsvalg, da Nationalforsamlingens mødeperiode udløb for to år siden. Alt dette vækker uden tvivl bekymring i det internationale samfund. I ethvert land fører en sådan situation før eller siden til oprør, ustabilitet og ofte også blodsudgydelser.

Derfor tilslutter jeg mig fuldt ud den beslutning, vi forhandler, og hvor vi indtrængende opfordrer til, at der bliver organiseret parlamentsvalg og præsidentvalg, at de internationale de standarder bliver overholdt, og at Den Afrikanske Union og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater yder hjælp. Desuden skal der inden valget gives garanti for presse-, ytrings- og forsamlingsfrihed, for ellers bliver valget en farce.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). – (PL) Hr. formand! Statskuppet i Guinea har fulgt samme mønster som de fleste lignende statskup i Afrika og på andre kontinenter. Det fandt sted umiddelbart efter, at præsident Conté, som kom til magten efter et statskup 24 år tidligere, døde. Den økonomiske og politiske situation i dette yderst fattige land ansporer folk til at protestere. Disse protester bliver derefter dysset ned af militæret, som konsoliderer en korrupt regering og opdelingen af landet i de, der har det godt, og de, der dør af sult.

Den kendsgerning, at Den Afrikanske Union og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater har suspenderet relationerne med juntaen, er i dette tilfælde et positivt træk. Pres udefra kan måske tvinge juntaen til at udskrive demokratiske valg. Det, man kan lære af denne situation, er, at Den Afrikanske Union for at kunne støtte udviklingen af demokrati i Afrika har brug for en handlingsplan, hvormed man kan forhindre statskup, som resulterer i enorme tab for borgerne i denne fattige region i verden. Jeg støtter derfor denne beslutning.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Nyheden tidligt den 23. november 2008 om, at den guineanske præsident, Lansana Conté, var død, blev flere timer senere efterfulgt af et militærkup anført af en junta, der oprettede et Nationalråd for Demokrati og Udvikling, og som erklærede, at forfatningen var sat ud af kraft, og at regeringsinstitutionerne var opløst.

Europa-Kommissionen støtter helhjertet erklæringen fra EU's formandskab, hvor man fordømmer denne voldelige magtovertagelse og opfordrer myndighederne i Guinea til hurtigst muligt at vende tilbage til en civil, konstitutionel og demokratisk regering. Den positive modtagelse, som militærstyret fik af den guineanske offentlighed, navnlig af de politiske partier og fagforeningerne, viser klart, at den guineanske befolknings levestandard er forværret så meget, at selv et militærkup ses som en forandring til det bedre og som en begivenhed, der giver anledning til optimisme for fremtiden. Det viser også, at det tidligere styre havde mistet den guineanske befolknings tillid i en sådan grad, at man foretrak, at det var militære enheder frem for embedsmænd, der overtog regeringsmagten.

I denne situation præget af forvirring er det vigtigt at se positivt på de hurtige og effektive initiativer, som blev taget af Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) og dets formand, hr. Chambas, såvel som den fasthed og beslutsomhed som Fællesskabet og Den Afrikanske Union, der har suspenderet Guineas medlemskab i deres organisationer og har fordømt den voldelige magtovertagelse, har udvist. Kommissionen er besluttet på at støtte den indsats, som ECOWAS og Den Afrikanske Union gør, og at støtte deres forsøg på at gøre det muligt snarest at vende tilbage til en civil, konstitutionel og demokratisk regering ved frie og gennemskuelige valg.

Den udfordring, det internationale samfund står over for i de følgende måneder, er at støtte Guinea i forbindelse med landets overgang til demokrati og ved at organisere frie og demokratiske valg til en lovgivende forsamling og en præsident.

I marts 2004 efter et valg, hvor man ikke overholdt de demokratiske principper, og hvor grundlæggende elementer i Cotonouaftalen blev overtrådt, besluttede vi jo at indlede høringer mellem Guinea og EU i henhold til artikel 96 i aftalen. Der blev opnået fremskridt på følgende områder: parlamentsvalg til afholdelse i 2006, medieliberalisering, valgsystemændringer til effektuering sammen med regeringen og oppositionen samt forbedringer af de makroøkonomiske rammer.

Vi er ikke ved at miste håbet. Vi tror helt bestemt, at valgprocessen, som blev påbegyndt i oktober sidste år, med succes kan genoptages. Og på onsdag tager en fælles mission fra formandskabet og Kommissionen på besøg i Guinea. Missionen omfatter grupper fra ECOWAS og Den Afrikanske Union, og formålet er at vurdere situationen i landet og at foreslå passende foranstaltninger til støtte for Guinea i forbindelse med landets overgang til demokrati.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.