Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 2. februar 2009 - Strasbourg

13. Indlæg af ét minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af ét minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Csaba Sógor (PPE-DE). – (HU) Hr. formand! I Den Tværpolitiske Gruppe om Regionale Sprog og Mindretalssprog har vi udarbejdet en betænkning med henblik på at beskytte traditionelle nationale mindretal. Hvorfor er det vigtigt? I mange af de nye medlemsstater, heriblandt Rumænien, er der ikke nogen mindretalslovgivning. Sidste år oplevede vi, at uniformerede politibetjente slog løs på civile i Slovakiet. Lige siden den nye rumænske regering er trådt til, har vi bemærket, at mindretallenes symboler fjernes, at det opfattes som et problem, hvis man taler mere end ét sprog, og at flere hundrede børn ved en fejltagelse blev udelukket fra skoletilmelding. Vi mener derfor, at det er vigtigt for Europa-Parlamentet at udarbejde en betænkning eller en beslutning, der skal sikre beskyttelsen af mindretal og beskyttelsen af traditionelle etniske mindretal.

  Iliana Malinova Iotova (PSE). – (BG) Hr. formand, mine damer og herrer! Konflikten mellem Rusland og Ukraine og afbrydelsen af naturgasforsyningen i januar resulterede i store tab for nogle europæiske lande, navnlig Bulgarien.

De direkte tab for den bulgarske økonomi for blot nogle få dage udgjorde over 230 mio. EUR, hvilket svarer til det beløb, der skal til for at iværksætte Nabuccoprojektet. Det har bragt vores økonomi i en vanskelig situation og har tvunget os ind i et samarbejde for at genåbne blokkene i Kozloduy-atomkraftværket.

Dialogen herom skal være fornuftig og behersket og baseret på en god analyse. Løsningerne er vanskelige, men lad os dog ikke på forhånd dømme dem og direkte afvise dem, sådan som Kommissionen desværre har antydet.

Jeg mener, at Bulgarien og nogle af de hårdest ramte lande bør have mulighed for at modtage yderligere støtte fra den europæiske udviklingsplan og ikke kun en ganske lille andel af de 20 mio. EUR, som allerede er blevet afsat til gasprojekter. Det er uforståeligt, at det hårdest ramte land skal modtage det mindste beløb på et tidspunkt, hvor knap 3,5 mio. EUR afsættes til energiprojekter.

Vi indleder inden længe drøftelserne om en energistrategi. Jeg vil opfordre alle medlemmer til at vise, at vi har en vision om energiuafhængighed, at vi trods det nært forestående valg kan se bort fra vores politiske forskelle, og at vi kan bevare den solidaritet og gensidige bistand, der har knyttet os sammen.

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand, mine damer og herrer! Det tjekkiske formandskab begyndte for en måned siden, men det har allerede formået at spytte os i ansigterne og fornærme os med sin gave. Estland er dækket af hammer og sejl, der sidder en fuld mand på gulvet i en finsk sauna, Tyskland er præget af et hagekors, Italien har fodboldspillere, der holder bolde i nærheden af deres kønsdele, Bulgarien er dækket af toiletter mv. Således har den kunstner, som har leveret Den Tjekkiske Republiks gave til Den Europæiske Union, portrætteret Den Europæiske Unions nationer og lande i sit kunstværk.

Kunst kan og skal ofte chokere, men er latterliggørelsen af et andet land og folk den mest passende måde at gøre det på? Den tjekkiske regering taler om kunstnerens ytringsfrihed: Det er rigtigt, men her er den frihed afgjort blevet brugt i en forkert kontekst. Regeringen har åbenbart ikke lov til at blande sig i kunstnerens kreative frihed: Det er også rigtigt, men ved at give denne gave har den tjekkiske regering accepteret det budskab, som denne gave overbringer, og som gavegiver er det regeringen, og ikke kunstneren, der nu må bære ansvaret for konsekvenserne. Det er svært at forstå, hvordan ledelsen i Den Tjekkiske Republik kan anse sig selv for berettiget til at fornærme andre medlemsstater.

Som repræsentant for Estland forventer jeg et svar og en undskyldning fra det land, der har formandskabet, så jeg kan videregive det til den estiske befolkning. Der er desværre ingen repræsentanter for formandskabet til stede her, men jeg tror, at min anmodning vil nå dem.

  Ewa Tomaszewska (UEN). – (PL) Hr. formand! 5 000 kæmpelastvogne kører gennem byen Augustów hver eneste dag. Hver dag går børn i skole til fods langs selve vejen, fordi der ikke er et fortov. Næsten hver dag dør en af dem under hjulene på en kæmpelastvogn. Økoterrorister har blokeret anlæggelsen af en omfartsvej af hensyn til beskyttelsen af fugle mod støjforurening. For hver uge denne udvikling fortsætter, må et af børnene i Augustów betale med sit liv. Hverken økoterroristerne eller dommerne i Den Europæiske Domstol sender deres egne børn under kæmpelastvognenes hjul. Der lægges imidlertid mindre vægt på børnenes liv i Augustów end på fuglenes velfærd.

Jeg går ind for at drage omsorg for miljøet og handle for at beskytte naturen. Men når det handler om menneskeliv, må vi ikke være så ubarmhjertige. Jeg vil gerne stille et spørgsmål til Europa-Kommissionen: Hvor mange polske børn skal betale med deres liv, fordi anlæggelsen af en omfartsvej blokeres? Blev der overhovedet taget hensyn til deres liv, da beslutningen blev truffet?

  Hélène Flautre (Verts/ALE). – (FR) Hr. formand! Jeg ønsker at gøre Europa-Parlamentet opmærksom på forringelsen, hvis det stadig er muligt, af menneskerettighedssituationen i Tunesien.

Siden den 11. december har Sihem Bensedrine, en kendt menneskerettighedsforkæmper og chefredaktør på Kalima, været udsat for mediechikane og ærekrænkende bemærkninger, der er fuldstændigt utålelige og uforenelige med retsstaten.

Den 23. januar blev hr. Amin, som er koordinator for Maghreb Coordination of Human Rights Organisations, forment adgang til Tunesien.

Den 28. januar blev Radio Kalima, der samme dato blev sendt via satellit, fuldstændig omringet. Radioens journalister blev fængslet, og dem, der forsøgte at hjælpe dem, blev pryglet på gaden. Radiostationen er stadig omringet af det tunesiske politi med det resultat, at informations- og ytringsfriheden undermineres.

I morgen behandles en appelsag iværksat af arbejdstagerne i Gafsa, som kæmper mod korruption og deres udnyttelse i dette tunesiske kulmineområde og den retsnægtelse, som vi var vidne til under det første retsmøde.

Repræsentationscheferne i Tunis er bekymrede over situationen. De har drøftet sagen og er muligvis ved at drøfte den på nuværende tidspunkt. De skulle mødes i dag.

Jeg opfordrer Dem til at tage et større politisk initiativ for at sætte en stopper for disse systematiske menneskerettighedskrænkelser i Tunesien.

  Formanden. − Vores nye og tidligere kollega, Martin Kastler, er nu også ankommet. Han fortæller mig, at han sad fast i en trafikprop. Man kan undgå at blive forsinket på to måder, enten ved at tage af sted tidligere eller ved at forbedre de transeuropæiske net.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EN) Hr. formand! Drabet af krigsfanger og civile, der tages til fange i krigstid, udgør et af de mest alvorlige brud på international lov. Det fastsættes tydeligt i den tredje og fjerde Genèvekonvention, at sådanne handlinger langtfra opfylder de internationale lovstandarder og holder gerningsmanden ansvarlig over for det internationale samfund. I samme ånd fastsættes det i artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention, at berøvelsen af liv er en alvorlig overtrædelse.

Den nylige tilståelse fra den tyrkiske skuespiller Attila Olgaç om mordet på 10 græskcypriotiske krigsfanger under den tyrkiske invasion af Cypern i sommeren 1974 har endnu engang løftet sløret for de forbrydelser, som Tyrkiet har begået, og pålægger Tyrkiet et uundgåeligt ansvar for at åbne sine arkiver, så alle de forsvundne personers skæbne kan undersøges. Det internationale samfund, som Den Europæiske Union er en vigtig del af, skal lægge alt mulig pres på Tyrkiet, så det overholder folkeretten, Menneskerettighedsdomstolens hertil knyttede afgørelser og alle relevante FN-resolutioner.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Hr. formand! Det tjekkiske formandskabs motto "Europa uden grænser" bør ikke kun være et slogan, men skal også være et klart svar på de nuværende udfordringer. Formandskabet bør beskæftige sig med de spørgsmål, der bekymrer de europæiske borgere, for hvem de eksisterende grænser gør det umuligt at udøve deres rettigheder i EU.

Den Europæiske Union består af 50 mio. europæere, der lider af forskellige sundhedsproblemer, og som i hverdagen støder på forskellige problemer. Mange af dem har henvendt sig til mig med krav om behovet for gensidig anerkendelse af identitetskort for alvorligt handicappede. Handicappede borgere kan ikke anvende disse kort i alle EU's medlemsstater. Det gør det for eksempel svært for dem at parkere deres biler på afmærkede parkeringspladser. Jeg har stillet et spørgsmål til Rådet og Kommissionen og håber, at der snarest bliver truffet foranstaltninger til at harmonisere disse kort.

"Europa uden grænser" bør henvise til afskaffelsen af alle grænser, også de fysiske, sociale og arkitektoniske, og forebyggelsen af enhver forskelsbehandling af handicappede.

  Rovana Plumb (PSE) . – (RO) Hr. formand! I dokumenterne fra mødet den 5. februar i Prag nævnes en debat om Barcelonamålene for offentlige børnepasningsfaciliteter med fokus på pasning af børn i hjemmet. Jeg gad vide, om det tjekkiske formandskab er bekendt med Europa-Kommissionens rapport fra oktober 2008, ifølge hvilken mere end 6 mio. kvinder mellem 25 og 49 angiver, at de er nødt til ikke at arbejde eller kun kan arbejde på halv tid af hensyn til familieforpligtelser.

Pasning af børn i hjemmet må ikke være til skade for de offentlige børnepasningsfaciliteter. Som socialdemokrat mener jeg, at investeringer i offentlige børnepasningsfaciliteter kommer hele samfundet til gavn. Jeg opfordrer det tjekkiske formandskab til at overveje, hvilken støtte medlemsstaterne kan få tildelt, så de kan forbedre deres offentlige børnepasningsfaciliteter ud fra et kvantitativt og kvalitativt perspektiv, navnlig i den nuværende krise.

  Bilyana Ilieva Raeva (ALDE). – (BG) Hr. formand! Der vil denne uge blive afholdt en folkeafstemning i Schweiz om fri bevægelighed for personer. Schweizerne skal beslutte, om aftalen mellem deres land og Den Europæiske Union skal udvides, både i tid og rækkevidde, og om den skal omfatte bulgarske og rumænske statsborgere.

Med denne beslutning letter og bestemmer Schweiz ikke blot udviklingen fremover med hensyn til, om vi skal anvende visa og have grænser, men bestemmer også, om visse beslutninger fra de sidste 30 år vedrørende den økonomiske udvikling fortsat skal gælde. Politikken om fri bevægelighed for borgere medvirker til den økonomiske udvikling både i Schweiz og i Den Europæiske Union og forbedrer også vores generelle levestandard.

Jeg håber oprigtigt, at resultatet af denne uges folkeafstemning i Schweiz vil være positivt, fordi et negativt resultat i modsat fald endnu engang vil føre dette flotte partnerskab og samarbejde tilbage til de hindringer, som vi engang havde, de restriktioner og alle de ulemper, der hidrører fra en mangel på aftaler.

Derfor håber jeg, at vore schweiziske venner vil støtte vores fælles fremtid, og jeg opfordrer både EU's medlemsstater og Kommissionen til at fortsætte vores gensidige samarbejde med Schweiz i god harmoni og med gode resultater for alle borgerne i Den Europæiske Union.

  Dariusz Maciej Grabowski (UEN). – (PL) Hr. formand! På mødet i Davos opfordrede den tyske kansler, Angela Merkel, til anlæggelsen på den baltiske havbund af en gasrørledning fra Rusland til Tyskland.

Fru Merkel har endnu engang vist sin forståelse af europæisk solidaritet. De skandinaviske lande samt Litauen, Letland, Estland og Polen har dog udtrykt deres betænkeligheder ved og modstand mod gasrørledningsprojektet. Fru Merkel har vist, i hvor høj grad hun tager hensyn til økologernes synspunkter, der advarer om truslen mod Østersøen. For fru Merkel har det ikke nogen betydning, at anlægsomkostningerne bliver en hel del højere end omkostningerne ved anlæggelsen af en underjordisk rørledning.

Jeg har et spørgsmål: Kan det tænkes, at fru Merkel, lige som det er tilfældet med hendes forgænger, kansler Gerhard Schroeder, ledte efter en stilling hos Gazprom? Er lederne af den tyske venstrefløj og den tyske højrefløj klar over, at de med denne indstilling underminerer Den Europæiske Unions autoritet, værdighed og samhørighed?

  László Tőkés (Verts/ALE). – (HU) Hr. formand! I henhold til De Forenede Nationers pagt har alle folk selvbestemmelsesret. Det gælder også de 1,5-2 mio. ungarer i Transsylvanien. For to år siden afholdt Székely National Council en uformel folkeafstemning om regionalt selvstyre i Székely Land. Ved denne folkeafstemning, der forløb med mobile valgurner, stemte 99 % af de 210 000 vælgere for forslaget, trods den kunstigt ansporede antiungarske propagandakampagne. For nylig iværksatte et betydeligt antal lokale regeringer i Székely Land et nyt initiativ til en omfattende officiel folkeafstemning. Statsinstanserne og deres lokale repræsentanter, de såkaldte præfekter, gør hvad de kan for at forhindre ungarerne i Székely Land i at udtrykke deres vilje på fredelig, retmæssig og demokratisk vis. Jeg anmoder Parlamentet og formand Hans-Gert Pöttering om at holde nøje øje med den videre udvikling af folkeafstemningen i Rumænien og udvide deres beskyttelse til at omfatte de lokale regeringer, der trues af myndighederne.

  Madeleine Jouye de Grandmaison (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforum og Den Europæiske Union er et dårligt varsel for det franske Vestindien og Guyana i regionerne i den yderste periferi.

Hvad værre er, overholder denne aftale, som jeg skal udtale mig om, ikke det mandat, som Det Europæiske Råd har fastsat, Den Europæiske Unions strategi for Vestindien eller dens strategi for regionerne i den yderste periferi, da det for alle tres vedkommende udtrykkeligt nævnes, at der er behov for en regional integration af regionerne i den yderste periferi i Cariforum og skabelsen af et tværregionalt marked mellem disse to parter med regionens overordnede udvikling for øje.

Jeg er bekymret. Der har nu i 10 dage været en foruroligende strejke i Guadeloupe, der har fået alting til at gå i stå, herunder olie. Strejken er så langvarig, fordi befolkningen i det franske Vestindien og Guyana lider under leveomkostningerne, der er halvanden gange højere end på det europæiske kontinent. Selv om det indtil videre har været et rent fransk anliggende, er det nu faktisk blevet et europæisk problem, og Kommissionens nægtelse af at forhandle om en specifik aftale mellem Cariforum og regionerne i den yderste periferi er efter min mening en skændsel.

  Georgios Georgiou (IND/DEM). – (EL) Hr. formand! Vi har for nylig hørt om, læst om og set civile blive bombet og børn udryddet. Senest erfarede vi, at en mand fra Tyrkiet offentligt tilstod, at han under Tyrkiets invasion af Cypern i 1974 dræbte 10 bagbundne græskcypriotiske soldater. Hvad vi ikke har erfaret, er Den Internationale Straffedomstol i Haags villighed, en villighed, der var så indlysende, når det kom til dem, der var indblandet i begivenhederne i Jugoslavien. Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende Det Tidligere Jugoslavien eftersøger dem stadigvæk. Jeg tror derfor, at det er et legitimt krav fra vores side at anmode Parlamentet om at fortælle os, om der er en liste over lande, der falder under Haag-domstolens jurisdiktion, eller om der er lande, der er ligeglade med og afvisende over for denne domstol. Jeg mener, at vores krav om at vide, hvilke lande og borgere, der bringes for Haag-domstolen som anklagede, og hvilke, der ikke gør, er et legitimt krav.

  Pál Schmitt (PPE-DE). – (HU) Hr. formand! Jeg har anmodet om at tale, fordi en tragisk ulykke fandt sted for tre dage siden i Kroatien. En 18-årig mand trådte på en landmine og blev en af en allerede lang række ofre, blandt dem italienske, nederlandske og andre europæiske medborgere. Kroatien tager ikke del i det omfattende minerydningsprogram, som Kommissionen finansierer fra 2008 til 2013, og dog har man ikke tal på, hvor mange miner af denne slags, der findes. Selv om Kroatien aldrig har fremstillet miner af denne type, er der livstruende personelminer langs en ca. 1 000 kilometers strækning i landet. Jeg anmoder ærbødigt Dem og Kommissionen om at handle, så Kroatien også kan modtage europæisk støtte, ligesom Bosnien, Ukraine, Kosovo og Cypern, eftersom der er tale om en ekstremt bekostelig og yderst farlig operation. Jeg har talt i min egenskab af formand, på EU-siden, for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien.

  Katerina Batzeli (PSE). – (EL) Hr. formand! Landbrugernes demonstrationer i Grækenland og andre demonstrationer i Europa sender et vigtigt signal om en ændring i den nuværende opfattelse af landbrugs- og fødevarespørgsmålet ved at kræve en reform af europæiske og nationale politikker. Når økonomier på europæisk niveau bryder sammen, al tillid til finanssystemet er mistet, små og mellemstore virksomheder gradvist forsvinder og beskæftigelsen falder, må vi ikke se gennem fingrene med de problemer, der hober sig op på landet, i landbruget, landdistrikternes økonomi og den regionale beskæftigelse. Det ville være en god idé for Kommissionen og Parlamentet at indlede en dialog og fremsætte forslag i et forsøg på at behandle problemerne, ikke kun for at små og mellemstore landbrug kan overleve, men også for at de kan komme ud af krisen i de kommende år, for at aktivere interventionsmekanismen og styrke krisestyringsmekanismen, således at selv indkomsttab kan dækkes, og for at de nationale politikker kan gøres mere fleksible, uden at det nødvendigvis skal være ensbetydende med en medfinansiering af den fælles landbrugspolitik.

  Eugenijus Gentvilas (ALDE). - (LT) Hr. formand! De europæiske ledere gav for nylig udtryk for, at de var skuffede over lederne i Ukraine og Georgien. De begynder at nære tvivl om, hvorvidt de kan demokratisere disse lande og føre dem ind i NATO og Den Europæiske Union. Sådanne synspunkter og udtalelser kan kun støtte Ruslands politikker og specialstyrker. Lige for øjnene af os finder russiske provokationer sted med det formål at svække præsident Yushchenko, præsident Saakashvili og de vestligt orienterede politikker, de gennemfører. Der finder også usynlige provokationer sted. Den bedste måde at erfare, hvordan de organiseres, vil være at undersøge KGB's arkiver. Kun naive politikere i nutidens Europa kan tro, at Rusland ikke længere giver sig af med sådanne afpresninger og provokationer, selv om landet ledes af KGB-officeren Putin. Den seneste provokerende udtalelse er, at Georgien har kidnappet en russisk soldat. Europa er blevet fodret med denne udtalelse hele ugen. Senere indrømmede Rusland, at soldaten selv var deserteret, men den sorte propaganda havde allerede gjort skade. Man får det indtryk, at Rusland laver geniale numre med kampvogne, gasrørsledninger, information og misinformation. Men det er frem for alt de europæiske politikeres naivitet, der giver Rusland mulighed for at lave sådanne numre.

  Hanna Foltyn-Kubicka (UEN). – (PL) Hr. formand! De kinesiske myndigheder har benyttet sig af, at den internationale offentlige opinion nu er vendt mod problemerne med den økonomiske krise, og har brugt deres enorme undertrykkelsesapparat til at øge presset på tibetanerne. Kampagnen, der skal vare 40 dage, er hovedsageligt rettet mod deltagerne i sidste års protester.

Der er et stigende antal indkaldelser til politistationer, hvilket også er tilfældet med forsvindinger, fremsættelse af trusler og uforklarlige dødsfald. Vi kan ikke se bort fra den mulighed, at konsekvensen af denne undertrykkelse giver sig udslag i uro blandt tibetanerne, som vil være tvunget til at tage ekstreme midler i brug. Den kinesiske sikkerhedstjeneste og militæret vil svare igen ved brutalt at neutralisere disse protester, og det kan vise sig, at vi har at gøre med bevidste provokationer fra de kinesiske myndigheder, som kan regne med, at selv de demokratiske regeringer vil begrænse sig til forsøgsvise protester som følge af den fælles indsats mod den økonomiske krise. Europa-Parlamentet bør udtale sig tydeligt og bestemt om dette spørgsmål, og jeg tillader mig derfor i dag at fremlægge udkastet til en appel til den kinesiske premierminister. Lad os i fællesskab sende et signal til det kommunistiske styre om, at vi ikke billiger krænkelsen af det tibetanske folks grundlæggende rettigheder.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE). – (RO) Hr. formand! Europa-Kommissionen har erklæret 2009 for Det europæiske år for kreativitet og innovation. Kreativ tænkning er nøglen til succes i en verdensomspændende økonomi, hvilket Den Europæiske Union for lang tid siden har erkendt. Innovation er således en integrerende del af både Kommissionens klimaændringspakke og planen om at puste liv i den europæiske økonomi. Europa-Parlamentet skal for sin del i højere grad medvirke til at fremme kreativitet som drivkraft for innovation. Sidste år blev energi- og klimaændringspakken vedtaget, og den skriftlige erklæring om fibromyalgi blev godkendt, hvilket jeg endnu engang ønsker at takke Dem for. Disse dokumenter baner vejen for innovation og kreativitet inden for yderst vigtige områder, såsom sundhed ved at udvikle nye behandlingsformer for fibromyalgi og energi ved at gøre de nye alternative energikilder mere effektive.

  Alexandra Dobolyi (PSE) . – (HU) Hr. formand! Den 21. december 2007 gik Ungarn også ind i Schengenområdet, men der er stadig visse spørgsmål, der ikke er fundet en løsning på ved den østrigsk-ungarske grænse. Myndighederne i Burgenland taler ikke rigtigt med os. Derfor indgav mine ungarske landsmænd i juni 2008 et andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, som vi straks sendte videre til kommissær Jacques Barrot. Hr. Barrot svarede endelig fire måneder senere og sagde, at han ikke havde tilstrækkelige oplysninger med hensyn til andragendet, og at de ville forsøge at kontakte den person, der havde indgivet det. To måneder efter dette svar kontaktede jeg selv denne person, der havde indgivet andragendet, og spurgte denne om, hvordan sagen stod. Jeg fik fortalt, at der endnu ikke var nogen fra Kommissionen, der havde taget kontakt. Det gør det virkelig svært for Kommissionen at indhente oplysninger. Da jeg vendte tilbage til Kommissionens personale, fik jeg oplyst, at de ville undersøge sagen "hurtigst muligt". Jeg vil gerne spørge Kommissionen om, hvad udtrykket "hurtigst muligt" betyder, og jeg håber, at kampagnen forud for valget, der afholdes om fire måneder, ikke ligeledes føres af hr. Barroso og hr. Jacques Barrot "hurtigst muligt".

  Viktória Mohácsi (ALDE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Her er et hurtigt snapshot af ét minuts varighed om den stadigt udbredte racisme i Europa. For nogle få dage siden i Ungarn blev en politichef, der havde udtalt sig racistisk, frikendt og herefter genindsat under henvisning til en formodet intern undersøgelse. Undersøgelsen vedrørte ikke spørgsmålet om, hvorvidt der rent faktisk var tale om en racistisk udtalelse. I Rumænien i kommunen Tărlungeni i nærheden af Braşov er der blevet opført en mur mellem roma- og ikkeroma-familier. Som svar på et spørgsmål fra et lokalt barn om, hvorfor de skilles ad, kan faderen måske svare: fordi dem, der lever på denne side af muren er dårlige mennesker, mens dem, der lever på den anden side er gode mennesker. For 10 dage siden stemte vi for vedtagelsen af en betænkning fra delegationen for Italien. Siden da indsatte Italien for en uge siden væbnede styrker mod romafolket, efter at to forbrydelser var blevet begået af ukendte gerningsmænd. Politistyrkerne gennemsøger roma-familier med helikoptere, hunde og bevæbnede politibetjente.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Antallet af arbejdstagere, der berøres af arbejdsløshed i Portugal, stiger eksponentielt. Hver dag oplyser virksomheder om nedskæringer i produktionen, afskedigelser af arbejdstagere og endog nedlukninger.

En af de mest alvorlige sager er den trussel, der hviler på omkring 2 000 arbejdstagere på Qimonda i Vila do Conde efter konkurserklæringen fra moderselskabet i Tyskland. På onsdag vil en delegation af arbejdstagere fra begge lande være til stede her i Parlamentet og forvente solidaritet og også vores støtte i deres kamp for at bevare deres arbejdspladser.

Skandalen med forsinket udbetaling af lønninger og anden godtgørelse til arbejdstagere griber også om sig og finder sted i korkvirksomheder, nogle tekstilvirksomheder og bl.a. i keramik- og metalindustrien. Denne situation skaber alvorlige sociale problemer, øger fattigdommen og resulterer endda i tragiske situationer i de tilfælde, hvor flere familiemedlemmer arbejder for samme virksomhed. Jeg fik det selv konstateret for nogle få dage siden i Subercor, en virksomhed, der er baseret i Santa Maria da Feira, som er en del af Suberusgruppen i skosektoren, hvor flere arbejdstagere har det svært, fordi de ikke får løn, og der er par, der arbejder på tom mave og allerede ikke har mad nok til deres børn. Det er forfærdelige situationer, der skyldes den krise, der hærger os, og konsekvenserne af den står malet i ansigterne på folk og præger deres liv. Jeg opfordrer derfor ikke kun til solidaritet, men til en løsning af disse alvorlige problemer.

  Kinga Gál (PPE-DE). – (HU) Hr. formand! Den offentlige opinion i Ungarn har med stor interesse fulgt udviklingen i sagen om vandkanoner i Ungarn og ønsker en klar udmelding om sagen hurtigst muligt. Vi anmoder om Kommissionens bistand i denne sag. Sagen drejer sig om, at den ungarske regering i 2006, 2007 og 2008 fortsat hævdede at have erhvervet nye vandkanoner gennem Schengenfonden, og at de blev brugt i Budapest den 22. oktober 2007 til at sprede menneskemængden. I slutningen af 2008 erklærede justits- og retshåndhævelsesministeren, at denne erhvervelse ikke blev betalt med midler fra Schengenfonden, som er et EU-instrument. Den ansvarlige europæiske kommissær bekræftede, at kanonerne ikke var blevet købt med midler fra Schengenfonden. Dagen efter erklærede en minister fra det samme ministerium i modsætning til Europa-Kommissionen, at den ungarske regering havde dækket udgifterne til vandkanoner med nationale midler under Schengenfonden. Mit spørgsmål er, om Kommissionen har undersøgt, hvorvidt Schengenfonden blev brugt efter hensigten i denne sag, og om den har forsøgt at finde frem til sandheden om købet af vandkanoner? Efter disse hændelser er det ikke kun troværdigheden og gennemsigtigheden af den ungarske regerings handlinger, men også Europa-Kommissionens handlinger, der står på spil.

  Glyn Ford (PSE). – (EN) Hr. formand! Sidste mandag meldte den britiske regering om feasibility-undersøgelser af fem bølgekraftprojekter i Severn Estuary: tre dæmninger og to laguner.

EU har med rette sat ambitiøse målsætninger for bæredygtig energi, men ideen om, at opnåelsen af disse målsætninger skulle være smertefri, er en illusion. Severndæmningen ville kunne forsyne op mod 5 % af Det Forenede Kongeriges energibehov, men dette vil dog sætte spørgsmålstegn ved fortolkningen af habitatdirektivet.

Resultatet af de juridiske argumenter eller den offentlige opinion, som blokerer for projektet, vil være at bekræfte sandheden i Nietzches udsagn om, at vanvid er sjældent i individer, men udbredt i partier, grupper og organisationer. EU og den britiske regering bør grunde over Jeremy Benthams filosofi om, at vi bør stræbe efter det største gode for de fleste.

  Margaritis Schinas (PPE-DE). – (EL) Hr. formand! Det har taget lang tid at løsrive Balkanlandene fra den uproduktive nationalisme, der er ude af trit med de europæiske standarder for adfærd og værdier. Det lader dog til, at nogle personer har brug for at høre dette budskab igen. I oktober 2008 indgav regeringen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien en ansøgning om fællesskabsstøtte til korridor 10, som krydser landet. Blot to måneder senere, i en skandaløs beslutning, der endda blev offentliggjort i landets officielle avis, besluttede regeringen at kalde denne vej for "Alexander den Store af Makedonien" og dermed krænke den midlertidige aftale med Grækenland, der udtrykkeligt indeholder forholdsregler mod regeringspropaganda og brug af symboler, som ansporer til fjendtlighed, had og vold. Jeg opfordrer Europa-Kommissionen til at gøre ansøgningen om fællesskabsstøtte afhængig af en ophævelse af denne skandaløse beslutning, der minder os om, at der stadig findes nationalister på Balkan. Vi opbygger et Europa, hvor der ikke er plads til nationalisme.

  Evgeni Kirilov (PSE). – (BG) Hr. formand! Sidste onsdag meldte Europa-Kommissionen om sit forslag vedrørende genopbygningsprogrammet på energisikkerhedsområdet.

Ifølge dette forslag vil Bulgarien kun modtage en del af de 20 mio. EUR øremærket projektet, der forbinder Bulgarien til Grækenland. Kun en del af 20 mio. EUR ud af milliarder for projekter! I sådanne tilfælde har vi i mit land et ordsprog: "Bjerget havde veer og fødte en mus". Alt dette efter en kæmpe gaskrise!

Som De ved, blev Bulgarien meget hårdt ramt, og det er det eneste land, der er fuldstændigt afhængigt af russisk gas. Fra officiel side siges det, at grydeklare projekter finansieres, men der hersker tvivl. Det afgørende projekt, som Bulgarien har foreslået vedrørende udvidelsen af Chirenanlægget for gaslagring, kan gennemføres inden for få måneder. Hvis det ikke bliver godkendt, vil Bulgarien selv gennemføre projektet, men hvor er så den europæiske solidaritet og retfærdighed?

Så sent som i sidste uge skrev et indflydelsesrigt europæisk dagblad, at støtten i Bulgarien til euroskeptikere ville stige til 20 % som følge af denne krise. Jeg håber ikke, at der er tale om en præcis beregning. Hvis Kommissionen imidlertid fortsætter dette adfærdsmønster over for Bulgarien, vil den yde et afgørende bidrag til dette.

  Jim Higgins (PPE-DE). – (EN) Hr. formand! For to et halvt år siden fandt jeg ud af, at Kommissionen havde anlagt sag mod Danmark for De Europæiske Fællesskabers Domstol, fordi Danmark havde indført en tærskel på 2 % for hærdede fedtstoffer i fødevarer. Kommissionen gjorde det, selv om der var videnskabelige beviser for, at hærdede fedtstoffer faktisk er ekstremt belastende for hjerte-kar-sygdomme mv. For to år siden besluttede jeg derfor i fællesskab med to af vores kolleger, Dan Jørgensen og Linda McAvan, at udarbejde en skriftlig erklæring. Vi fik støtte fra 254 medlemmer af Parlamentet fra 25 forskellige medlemsstater, hvilket var en enorm tilslutning.

For nylig offentliggjorde Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed en betænkning, der fastsatte grænseværdien til 2 %, hvilket præcist er det, som Danmark gjorde. På grundlag af de medicinske og videnskabelige beviser opfordrer jeg derfor Kommissionen til straks og fuldt ud at vedtage tærsklen på 2 %, som Danmark indførte, og som anbefales i denne betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). – (SL) Hr. formand! Jeg må endnu engang med ærgrelse konstatere, at mens de italienske og ungarske mindretal har fået regulariseret deres status i Slovenien på eksemplarisk vis, og hvert mindretal har fået sin egen repræsentant i det slovenske parlament, nyder de slovenske mindretal ikke tilsvarende støtte i de lande, hvor de lever.

På trods af den traktat, der blev undertegnet i Budapest, er der ingen politisk vilje i Ungarn til at lade det slovenske mindretal få sin egen repræsentant i parlamentet. Desuden tyder de seneste meldinger på, at det eneste slovenske museum i Ungarn vil blive lukket på grund af nedskæringer. Dette museum er dog det slovenske mindretals eneste kulturelle center i Ungarn og har kun modtaget 16 000 EUR i støtte.

Mens Slovenien afsætter 14,5 mio. EUR om året til sit ungarske mindretal, afsætter Ungarn kun 400 000 EUR årligt til sit slovenske mindretal. Vi forventer af denne grund med rette, at den ungarske regering øger dens finansielle og politiske støtte til det slovenske mindretal. Den finansielle krise må ikke bruges som undskyldning for at skære i støtten til mindretal hverken i Ungarn, Italien eller andre steder.

  Atanas Paparizov (PSE). – (EN) Hr. formand! Trods aftalen mellem de græske myndigheder og landbrugerne, blokerer landbrugerne stadig trafikken mellem Bulgarien og Grækenland ved Kulata-Promachonas-grænseovergangen. De 14 dages uafbrudte blokade af grænseovergangen mellem Republikken Bulgarien og Den Hellenske Republik har betydet, at bulgarske vognmænd har lidt betydelige økonomiske tab.

Jeg har sammen med 14 andre bulgarske medlemmer af Parlamentet sendt et skriftligt spørgsmål til Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til forordning (EF) nr. 2679/98. Vi anerkender de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder og friheder. Vi er dog overbeviste om, at denne forordning i vid udstrækning bør forbedres, så man kan forhindre andre tilfælde af langtrukne transportblokader mellem medlemsstater fuldstændig i strid med de grundlæggende principper for det indre marked om fri bevægelighed for varer og personer.

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Anne Laperrouze (ALDE). – (FR) Fru formand! For ni dage siden blev regionerne Aquitaine, Midi-Pyrénées og Languedoc-Roussillon hårdt ramt af stormen Klaus.

Skaderne er omfattende, og jeg opfordrer til, at disse regioner modtager europæisk nødhjælp. Jeg tænker især på Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, men også på strukturfondene og Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne, og jeg tænker også på bemyndigelsen til statsstøtte.

Mine damer og herrer! Jeg vil gerne gøre Dem opmærksomme på, at Europa-Parlamentet i maj 2005 vedtog en betænkning af hr. Berend om en reform af Solidaritetfonden for at udvide dens anvendelsesområde. Sagen står for øjeblikket i stampe i Ministerrådet. Det er yderst vigtigt, at der snart kommer et positivt resultat.

De europæiske borgere forventer, at Den Europæiske Union beskytter dem og yder dem praktisk støtte. Ved at tildele disse franske regioner nødhjælp og gennemføre en reform af Solidaritetsfonden vil europæerne få fuld garanti for, at Den Europæiske Unions pligt og formål er at være ved deres side i vanskelige situationer.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Landbrugere med små og mellemstore brug har været på gaden i 2 uger i en kamp, der har rystet hele landet. Den fælles landbrugspolitik, der er formuleret i fællesskab og gennemført af de græske regeringer, og aftalerne inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen har resulteret i et fald i landbrugsproduktionen, i drastiske indkomstnedskæringer for landbrugere med små og mellemstore brug og i deres hurtige udryddelse. Grækenlands handelsbalance for landbrug er gået fra værre til værst med omkring 3 mia. EUR alene for 2008. I stedet for at opfylde de små og mellemstore brugs grundlæggende behov forsøger den nye demokratiske regering at vildlede dem med udtalelser og mobiliserer samtidig specialstyrkerne for at undertrykke deres protester. Grækenlands kommunistparti og arbejdstagerne støtter de små og mellemstore brugs kamp mod den fælles landbrugspolitik og hele Den Europæiske Unions og de borgerlige regeringers antigræsrodspolitik. De tilslutter sig også deres krav om garanterede mindstepriser for landbrugsprodukter og kvægavl, hvilket vil dække produktionsomkostningerne og øge indtægterne for de små og mellemstore landbrug.

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! I takt med at krisen biver dybere, opstår der tilfælde af kollektive aktioner i Det Forenede Kongerige som følge af store problemer, der spænder fra den tvungne og ubegrænsede frie bevægelighed for arbejdstagere i EU og reglerne for offentlige indkøb i forbindelse med store offentlige kontrakter, hvor kontrakter vundet af udenlandske virksomheder resulterer i en betydelig tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, hvilket bringer lokale arbejdstagere og arbejdsløse i en dårlig position og fratager dem muligheder.

I den forbindelse tror jeg, at mange vil komme til at indse, hvor stor en pris Det Forenede Kongerige betaler for EU-medlemskabet. Vi er forpligtet til at underkaste os arbejdsmarkedslovene, EU-lovgivningens forrang og afgørelserne truffet af EF-Domstolen. Den offentlige indkøbspolitik, der forbyder præferencen for lokale entreprenører og arbejdstagere, fremkalder mere og mere bitterhed mod EU og dets ufleksible system.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). – (EL) Fru formand! For to år siden vedtog Parlamentet næsten enstemmigt en beslutning. I denne beslutning opfordrede det til at få skabt vished for de forsvundne personers skæbne i Cypern. Det er nu to år siden, og der er ikke gjort fremskridt. Det tyrkiske militær blev anmodet om at give det kompetente udvalg alle de oplysninger, det ligger inde med, men der er ikke blevet gjort noget i den henseende. I dag sidder vi i stedet med en offentlig tilståelse fra en tyrker, som dengang var soldat, og som af samvittighedsgrunde, fordi han ikke længere kan klare det, har tilstået, at han har dræbt 10 græske cyprioter. Det tyrkiske militær kender til begge disse forbrydelser og andre overgreb, og der er uden tvivl ikke et eneste civiliseret menneske i dag af tyrkisk eller anden nationalitet, der ikke fordømmer disse krigsforbrydelser. Men hvad skal vi gøre? Vi må gøre en større indsats for at overbevise det tyrkiske militær om at informere det kompetente udvalg, så vi kan gøre en ende på de lidelser, som de pårørende til de forsvundne personer udsættes for.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Fru formand! Som De ved, har der været omfattende protester i mit land mod et italiensk selskab, der har vundet en kontrakt i et olieraffinaderi i min valgkreds, og som kun har ansat italiensk arbejdskraft.

Ramaskriget er forståeligt nok, hvis det nævnte selskab virkelig har foretrukket sine egne statsborgere og ikke har givet britiske statsborgere lov til at arbejde. Det ville udgøre en krænkelse af Den Europæiske Unions lovgivning (forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet), hvilket også er tilfældet, hvis selskabet underminerer de britiske retskrav, som det skal overholde i henhold til udstationeringsdirektivet.

Hvis de protesterende derimod siger, at det kun er britiske virksomheder, der skulle have haft ret til at deltage i udbuddet for den kontrakt og udelukkende ansætte britisk arbejdskraft, så fremfører de protesterende selvfølgelig et forkert argument. De skal huske på, at der er over 2 mio. britiske statsborgere, som arbejder i andre EU-lande, og kun 1 mio. ikkebritiske EU-borgere, der arbejder i Det Forenede Kongerige.

Slagordet "britiske arbejdstagere for britiske jobs" bør betyde, at britiske arbejdstagere skal kunne konkurrere på veluddannet vis og uden at blive forskelsbehandlet. Det kan ikke betyde, at arbejdspladser udelukkende forbeholdes statsborgere i et pågældende land, hverken i Det Forenede Kongerige eller i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union.

  Marco Pannella (ALDE). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over at kunne sige, at vi om to dage kan byde præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed velkommen her på et højtideligt møde. Ved den lejlighed vil præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed ankomme til kammeret for Europas hjemlande, som ødelægger det europæiske hjemland, og som gør Middelhavsområdet til en grav for fattige og for dem, der er dømt til sult og udryddelse.

Vi repræsenterer her – hør, tiden er inde til nationalistiske protester, og alle fra alle sider bør deltage – plagen for Europas hjemlande, som ødelægger det europæiske hjemland, og vi har en pligt til at underrette Bruxelles herom. Om to dage vil en palæstinenser tale. Det faktum at 80 % af de israelske borgere går ind for Europa, i modsætning til regeringen i Jerusalem, sådan som Adenauer Foundation har påvist, viser også, at selv befolkningen i Palæstina, Libanon, det sydlige Middelhavsområde og Tunesien ikke har lov til at samle sig til revolution …

(Formanden afbrød taleren)

  Iosif Matula (PPE-DE) . – (RO) Fru formand! I betragtning af det nuværende klima i Europa bliver det en prioritet at sikre energisikkerheden. En diversificering af energitransportruter kan sikres ved at sammenkoble Europas gasnet, hvilket også støtter solidariteten mellem medlemsstaterne, en af Den Europæiske Unions grundlæggende principper. Foruden Rumæniens og Ungarns egne økonomiske bidrag foreslog Europa-Kommissionen i sidste uge at tildele 30 mio. EUR til gennemførelsen af Arad-Szeged-gasrørledningsprojektet, hvis finansiering har været suspenderet i mere end 5 år.

Projektet er af afgørende betydning. Gasrørledningen kommer ikke kun til at forbinde Rumænien og Ungarn, men vil også skabe en forbindelse til Den Europæiske Unions gasnet. Når rørledningen er færdigbygget, vil Rumænien kunne eksportere og importere gas på det europæiske marked, ikke kun under normale forhold, men også i situationer, hvor der er en europæisk energikrise. Jeg beder i den forbindelse om Deres støtte, så Kommissionens forslag hurtigst muligt kan gennemføres.

  Jörg Leichtfried (PSE). – (DE) Fru formand! Kødskandalen i Irland har skabt uro i hele Europa, herunder også Østrig, hvor irsk kød som en mærkelig konsekvens af skandalen blev solgt som tyrolsk bacon. Efter min mening er den eneste løsning på dette europæiske problem en obligatorisk deklaration for fersk kød og kødprodukter, som skal indeholde følgende oplysninger: oprindelsessted, varighed af dyrets rejse til slagteriet og herfra til salgsstedet for kødet. Hvis kødet stammer fra lande uden for EU, bør oprindelseslandet være præcist angivet. Herudover er det på høje tid, at Den Europæiske Union lader inspektører kontrollere disse ting. For at det her skal kunne lade sig gøre, opfordrer jeg Rådet, Kommissionen og Dem, mine damer og herrer, til at tage skridt til at sikre, at de europæiske forbrugere ikke længere vildledes på dette område.

  Jelko Kacin (ALDE). – (SL) Fru formand! Vi har set og hørt meldinger om, at den langvarige borgerkrig i Sri Lanka er ved at være slut. Det var dog militær overmagt og ikke en politisk præstation eller nogen varig løsning, der drev De Tamilske Tigre ud af deres sidste store højborg. Denne militære løsning er fyldt af problemer. Vi ser vindere og tabere, og taberne er de titusinder af lokale civile, der trækker sig tilbage eller flygter af skræk for regeringsenhederne.

Erfaringen fra Vestbalkan viser, at militære sejre og den formelle indstilling af militær aggression ofte efterfølges af vindernes drab af taberne eller deres formodede sympatisører. Sejre kan efterlade et spor af individuelle og ukontrollerede gengældelsesaktioner, men ofte også organiserede drab, som gerningsmændene som regel forsøger at skjule.

Jeg søger ikke at anklage nogen i forvejen. Jeg prøver blot at påpege, at Den Europæiske Union straks bør handle for at sikre en international tilstedeværelse og overvågning i denne yderst kritiske efterkrigsperiode, en periode, der bringer civilbefolkningen, som flygter i panik, i den største fare.

  James Nicholson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Mange vil være bekendt med den nylige dioxinforskrækkelse i Republikken Irland. Kvægavlere i Nordirland blev også fanget i dette problem, fordi de importerede den foderblanding, som var årsag til problemet i deres dyr. Den nordirske regering har nu tilbudt landbrugerne 25 % erstatning, hvilket vil føre til deres ruin. Regeringen har problemer med at finde de supplerende midler, og vil ikke kunne hæve de 37,5 %, der er til rådighed fra Den Europæiske Union. Jeg kan forstå, at regeringen i Republikken Irland har gjort det klart, at det ikke tager ansvaret herfor, selv om foderfabrikken var bevilget af regeringen og var under dens kontrol. Der er også en betydelig mængde inficeret svinekød i et brug. Det er et meget alvorligt og farligt problem og skal løses så hurtigt som muligt.

  Silvia-Adriana Ţicău (PSE). – (RO) Fru formand! Den Europæiske Union er travlt beskæftiget med at forberede forhandlingerne om en post-Kyoto-aftale for at kunne fortsætte begrænsningen af årsagerne til klimaforandringerne. Medlemsstaterne må gradvist reducere deres kulstofemissioner. Europæiske virksomheder må hurtigst muligt investere i moderniseringen af deres produktionsanlæg i de energitunge industrier, så de kan opretholde det aktuelle produktionsniveau, bevare arbejdspladser og beskytte miljøet.

Jeg vil gerne gøre Dem opmærksom på, at det med den nuværende økonomiske krise ikke lykkes for de europæiske virksomheder at opnå de bevillinger, som de i høj grad har brug for for at kunne modernisere. Det er ikke et spørgsmål om, at de europæiske virksomheder skal producere mindre, men bare at det skal ske på en mere intelligent og miljøvenlig måde. Jeg opfordrer Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne til at prioritere en bæredygtig økonomisk udvikling af EU og gennem den europæiske økonomiske genopretningsplan sikre de nødvendige betingelser for, at de europæiske virksomheder kan blive moderniseret og forblive konkurrencedygtige på et stadigt skrappere marked.

  Iuliu Winkler (PPE-DE). – (HU) Fru formand! Den Europæiske Union står over for udfordringen om at garantere stabiliteten og sikkerheden, forbedre sine borgeres velstand og skabe en fælles europæisk fremtid. De historiske, nationale og etniske mindretal er af vedvarende værdi for et mangfoldigt Europa. Overholdelsen af disse mindretals rettigheder er endnu ikke blevet sikret på tilfredsstillende vis. Dokumenter som rammekonventionen om beskyttelse af de nationale mindretal og det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog indgyder tillid. Det er klart, at der er behov for en yderligere indsats indtil hver medlemsstat i Den Europæiske Union har ratificeret disse dokumenter. Parlamentet bør gøre det til et mål at skabe en bindende rammeaftale, som skal garantere beskyttelsen af nationale mindretalsgrupper og anerkende, at forskellige former for selvstyre og selvbestemmelse på grundlag af subsidiaritetsprincippet udgør tilfredsstillende løsninger af mindretalsgruppernes situation.

  Véronique Mathieu (PPE-DE). – (FR) Fru formand! Tillad mig at give udtryk for min fulde støtte til de borgere og familier, der er blevet berørt af stormen Klaus, som ramte det sydlige Europa og især Sydvestfrankrig for lidt over en uge siden.

Stormens konsekvenser er tragiske. Den var skyld i 11 dødsfald, mere end halvanden million hjem er ramt af strømsvigt og 300 000 ha skov er ødelagt, dvs. 40 % af skovene i regionen Landes. Omkring 30 til 40 mio. m3 træer er væltet.

Siden 2002 har Den Europæiske Union haft en Solidaritetsfond, der gør det muligt at tilvejebringe finansiel nødhjælp til de europæiske regioner, der rammes af sådanne naturkatastrofer. Ministerrådet skal – og jeg gentager fru Laperrouzes konklusioner her – frigive midler fra denne Solidaritetsfond, og jeg håber, at Parlamentet sørger for, at det vil ske snarest.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Vi skal til at fejre 20-års-jubilæet for indledningen af rundbordsdialogen i Polen. Det var her, at lederne og oppositionen satte sig for i fællesskab at diskutere og reflektere over en løsning på Polens problemer, både problemer af økonomisk og social karakter og de vigtigste problemer i vores politiske system.

Oppositionen udgjordes primært af Solidarnosc, der blev grundlagt i 1980 og ledet af Lech Wałęsa og organisationens rådgivere. På regeringssiden bestod forhandlerne af myndighederne i det smuldrende socialistiske økonomiske system, skaberne af undtagelsestilstanden i Polen.

Som et resultat af rundbordsdialogen og forliget blev der afholdt valg i juni 1989, som førte til indførelsen af den første ikkekommunistiske regering. Tadeusz Mazowiecki. Det var den regering, der viste os, at den rette vej for Polen ikke kun var frihed og demokrati, men også integrationen i Den Europæiske Union. De ændringer, der fandt sted i mit land dengang, udløste mange af de central- og østeuropæiske landes udvikling hen imod frihed, demokrati og integration i EU.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.