Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 2. februar 2009 - Strasbourg

14. Betydningen af det kompromis, der blev indgået under Dohaforhandlingerne i slutningen af juli 2008 om markedsadgang for andre varer end landbrugsvarer og om tjenesteydelser (forhandling)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens udtalelse om konsekvensanalysen af det kompromis, der blev indgået i Dohaforhandlingerne om NAMA og tjenesteydelser ultimo juli 2008.

  Catherine Ashton, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Vi står over for den største økonomiske udfordring i en generation, og i denne udfordring står både de udviklede lande og udviklingslandene over for vanskelige og yderst vigtige beslutninger.

Vi har brug for, at en positiv virkning af globaliseringen kan udligne globaliseringens negative virkninger. Jeg er overbevist om, at vi uanset hvor vi starter med at se på, hvad der skal gøres, vil komme frem til den konklusion, at gennemførelsen af den multilaterale handelsrunde, Doharunden, er af afgørende betydning for os.

Jeg behøver vel ikke at minde de ærede medlemmer om, hvad historien belærer os om protektionisme, betydningen af at holde vores markeder åbne og vores virksomheders mulighed for at drive handel i hele verden. Jeg behøver vel heller ikke at fortælle alle de ærede medlemmer, at hvis landene i henhold til Verdenshandelsorganisationens regler gik væk fra at anvende deres tariffer sådan, som det på nuværende tidspunkt er tilfældet, og i stedet anvender dem sådan, som de har lov til i henhold reglerne, ville omkostningerne for handelen være i størrelsesordenen 260 mia. EUR. Jeg er sikker på, at jeg ikke behøver at minde de ærede medlemmer om, at når udviklingslandene tænker på fremtiden, er de dybt bekymrede for, hvad der vil ske med noget af den støtte, de hidtil har kunnet modtage.

Så med hensyn til hvor vi står, så kender vi værdien af en aftale, der nu er 80 % på plads, og vi ved, at 80 % af det, der skulle gøres, blev gjort i juli 2008. Værdien af denne aftale er af følgende størrelsesorden: Gevinsten i udviklingslandene vil være i størrelsesordenen 12-14 mia. EUR om året, der vil være ny adgang til vækstmarkeder i vækstøkonomier, såsom Kina, vi vil i Den Europæiske Union få nye eksportmuligheder inden for forskellige nye områder, f.eks. kemikalier og tekstiler, og inden for servicesektoren er der et handelspotentiale på 14 mia. EUR. En anden kendsgerning på nuværende tidspunkt er, at de ikketoldmæssige hindringer eller ikkeskattemæssige hindringer i Kina alene i 2007 kostede EU-virksomheder 20 mia. EUR. Dette er en ekstremt vigtig runde.

Jeg er lige kommet tilbage fra Davos, hvor drøftelser med handelsministrene forstærkede behovet for at gå tilbage til forhandlingsbordet, og de tekniske drøftelser fortsætter naturligvis i Geneve.

Vi venter alle på, at den nye amerikanske administration skal revidere sine handelspolitikker, sådan som den agter at gøre, og vil nå frem til de samme konklusioner som os. Vi ser frem til G 20-topmødet den 2. april 2009 og den mulighed verdenslederne her får for at søge at løse den finansielle og økonomiske krise og på ny drøfte behovet for at fuldføre runden. Dernæst er der det indiske valg i april eller maj, der i sig selv vil give en eksisterende eller en ny regering mulighed for at vende tilbage til dette emne.

Af de udestående spørgsmål, der lå tilbage på bordet, er der den særlige støttemekanisme, som i sidste ende var det spørgsmål, der forhindrede forhandlingerne i at fortsætte mellem Indien og De Forenede Stater. Nye forslag er under overvejelse. Der skal stadig træffes en beslutning vedrørende bomuld, men der er endnu engang forslag på bordet. For De Forenede Stater er der virkelige problemer med hensyn til bestemte sektorer.

Der er ingen tvivl om, at der stadig skal gøres meget, men jeg er overbevist om, at alle disse problemer med lidt politisk vilje kan løses, for alternativet er ikke holdbart. For os er spørgsmålene omkring tjenesteydelser meget vigtige og vil blive fulgt op.

Endelig er vi nået til et særligt punkt, hvor behovet for at fuldføre denne runde er meget indlysende og meget klart, og jeg ser frem til på Deres og Kommissionens vegne at fortsætte mine bestræbelser for at sikre, at det sker.

  Georgios Papastamkos, for PPE-DE-Gruppen. – (EL) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Handlen med industrivarer og tjenesteydelser er af strategisk betydning for den europæiske økonomi. Den Europæiske Union er, som vi alle ved, den største eksportør i verden og den største kilde til direkte udenlandske investeringer. Den Europæiske Union er et af de mest åbne markeder, mens nogle af vores fremtrædende partnere fortsat har høje handelshindringer. Vi ønsker, at de toldtariffer, der anvendes, sættes betydeligt ned, og at der tages fat på de ubegrundede ikketoldmæssige hindringer. Udover de industrialiserede tredjelande er der også vækstøkonomier, som bør gøre indrømmelser i forhold til deres udviklingsniveau og sektorspecifikke konkurrenceevne. Problemet handler ikke bare om at fjerne hindringerne. Forskellige reguleringssystemer fremkalder yderligere eksportomkostninger, hvilket giver de europæiske produkter en konkurrencemæssig ulempe i forhold til importen fra lande med mere fleksible standarder, og i mange tilfælde rejser det spørgsmålet om de europæiske forbrugeres sikkerhed og beskyttelse. Den fortsatte uenighed forværrer den usikre økonomiske situation og skader troværdigheden af det multilaterale handelssystem. Bilaterale og tværregionale aftaler er i deres natur kun supplerende. Desuden kan den økonomiske krise udløse unilaterale, restriktive eller konkurrenceforvridende handelshindringer. Det er der, endnu i ubegrænset omfang, allerede eksempler på, hvilket fremgår af den relevante rapport fra Verdenshandelsorganisationens generaldirektør, hr. Lamy. Den beskyttelsesklausul for amerikanske varer, som Repræsentanternes Hus har vedtaget, er ligeledes et bekymrende skridt i den retning. Jeg mener ikke, at løsningen er at vende tilbage til en unilateral fremgangsmåde. Vi må i dag mere end nogensinde tage fat på udfordringerne i fællesskab med en mere positiv integration og ved at indføre internationale reguleringssystemer eller øge harmoniseringen af dem. Vi har behov for en ny international økonomisk struktur. Vi har behov for en mere gennemsigtig og afbalanceret global handelsledelse, og på dette punkt afventer vi et samlet forslag om "globalisering med et europæisk ansigt", hvori der tages hensyn til de ændringer, der allerede har fundet sted, og til forbindelsen mellem den handelsmæssige og økonomiske dimension hen imod et gennemsigtigt, demokratisk og effektivt Europa i verden i denne krisetid.

  Glyn Ford, for PSE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Her i De Europæiske Socialdemokraters Gruppe går vi ind for et vellykket resultat af Dohaudviklingsrunden. Det politiske urs tikken har dog skabt en situation, hvor ethvert fremskridt er sat i bero. Kommissær Ashton påpegede, at vi i De Forenede Stater har en ny og efter min mening yderst velkommen administration, nemlig præsident Obamas, men vi venter på, at handelspolitikken revideres, hvilket kan tage et godt stykke tid.

I april eller maj bliver der udskrevet valg i Indien. Det eneste sted, kommissær Ashton ikke nævnte, var Den Europæiske Union selv, hvor vi har vort eget parlamentsvalg i juni og herefter en ny Kommission, hvori jeg gerne ser, at kommissær Ashton fortsætter som EU’s kommissær for handel. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at tage fat på i mellemtiden. Europa må fortsat understrege sit engagement med hensyn til udvikling og fri handel og i den forbindelse sætte en stopper for udnyttelse og opfylde behovet for bæredygtig udvikling.

Jeg er enig med hr. Papastamkos i, at fri handel på dette grundlag kan blive en win-win-situation for alle deltagere. Den nuværende finansielle og økonomiske krise er en grund til at fortsætte, ikke til at trække sig tilbage.

Kommissær Ashton og Kommissionen kan forsøge at bane vejen for et kompromis mellem De Forenede Stater og Indien. Det var ihærdighed på begge sider, der efter min opfattelse var skyld i, at en vellykket aftale kørte i sænk på falderebet. 80 % af aftalen er i hus, men vi har brug for de sidste 20 %. Vi har en ny administration i De Forenede Stater. Resultatet af det indiske valg kan give os en til.

I mellemtiden har vi ikke andet valg end at fortsætte arbejdet med de bilaterale aftaler. Jeg bifalder den indsats, der blev gjort i sidste uges forhandlinger om en frihandelsaftale med Republikken Korea, hvor jeg kan forstå, at vi er tæt på en aftale, der endnu engang vil gavne begge sider.

Jeg er ordfører for frihandelsaftalen med ASEAN og må sige, at forhandlingsgrundlaget skaber en institutionel blokering. Vi bør overveje muligheden af, at se på en koalition af de ASEAN-lande, der er villige og i stand til at godkende en aftale. Ligesom med Indien er der efter min mening ingen regeringsvilje til at opnå et resultat. Efter valget må Delhis nyindsatte regering, uanset om den er ny eller gammel, tage sig sammen, eller vi må som EU henvende os til dem, der ikke kun ønsker at diskutere, men også vil finde en løsning.

Endelig byder jeg hr. Pannella, den næste taler, som er den nye ALDE-ordfører for handel, velkommen. Måske vil et besøg i Udvalget om International Handel være på sin plads. Vi byder ham velkommen.

  Marco Pannella, for ALDE-Gruppen. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg mener, fru kommissær, at vi, i betragtning af at disse udtryk i de sidste par dage har været temmelig meget i omløb, til en vis grad kan starte ud med en mærkelig sammenligning mellem giraffen Doha eller ex-Doha, som vi håbede, og giraffen Davos. Jeg mener tydeligvis ikke, at denne skelnen er fyldestgørende, men den er interessant.

Vi er nu, som De fortalte os, fru kommissær, i nogen grad afhængige af begivenheder, der ikke finder sted i Europa. Begivenheder i De Forenede Stater, begivenheder i Indien, og hr. Ford mindede os også om vigtige områder som Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien eller Sydkorea. Det virkelige problem er dog, i hvor høj grad vi, Kommissionen og Den Europæiske Union i dag er i stand til at modstå det udbrud af nationalisme, der blev omtalt for lidt siden, og de idéer om selvforsyning og nye illusioner om protektionisme, som er tilbøjelige til at gøre Deres arbejde svært og også arbejdet i Den Europæiske Union meget vanskeligt.

Jeg mener, at det i denne valgkampagne vil være ekstremt vigtigt at indse, hvor langt De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa i fællesskab med andre deltagere kan komme for at finde en måde at udvikle vores forslag på, det forslag, som De blev ordfører for, og hvor langt vi virkelig kan komme med et europæisk forslag og ikke bare et forslag, eller skulle jeg hellere sige vores center her i Bruxelles over for en række hovedstæder, der allerede hver især har deres egen dagsorden, sådan som det desværre er sket utallige gange i det sidste århundrede.

  Jacky Hénin, for GUE/NGL-Gruppen. – (FR) Fru formand! Der er ingen grund til at fornægte det. Under forhandlingerne i juli blev Bushadministrationen og Den Europæiske Union fanget i deres egen fælde af Indien og Kina. Hvad mere er, var sammenbruddet i Dohaforhandlingerne, i modsætning til de hykleriske påstande fra liberale økonomer, slet ikke en katastrofe for de fattigste lande.

For disse problemfyldte lande repræsenterede det tværtimod en historisk chance i en kontekst præget af store svingninger i råstofpriserne. Selv eksperterne indrømmer, at den gevinst, de fattigste lande kunne have håbet på, ville ligge langt under de afgiftstab, der ville være resultatet af en afskaffelse af told i disse lande, afgifter, der ville komme op på 60 mia. USD.

Under disse forhandlinger udviste Kommissionen, der var viklet ind i sit net af liberale dogmer, et fuldstændigt manglende ansvar over for befolkningerne i Europa og gik så langt som til at foreslå at skade og endda ofre bilindustrien i EU for at indgå en aftale.

Ifølge Verdenshandelsorganisationen og Kommissionen er der kun forbrugere og aldrig velfærdsskabere. Det er dette synspunkt, der er roden til den nuværende krise, eftersom konkurrencen, ved at blive gjort til altings endemål, skubber os i retning af øget løndeflation og dermed arbejdstagernes fuldstændige forarmelse og den metodiske ødelæggelse af al social beskyttelse.

Hvis Doharunden var blevet afsluttet, ville den have været en katastrofe for alle nationer. Det er endvidere særligt pinefuldt i den nuværende kontekst, at trods den gevaldige skade, der er blevet forvoldt, er der et ønske om at fortsætte i den forkerte retning, uanset omkostningerne. Der er et påtrængende behov for at revolutionere Verdenshandelsorganisationen, så demokratiet kan få indpas der.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). – (NL) Fru formand! Dohaforhandlingerne har været undervejs i længere tid nu, og det er prisværdigt, at Europa har gjort store fremskridt med hensyn til at tilstræbe en tilnærmelse mellem vores holdninger. Europa har fremsat et vidtrækkende forslag vedrørende landbrug, men vores bestræbelser er desværre ikke blevet gengældt af de andre lande. Det er en anden grund til, at det er så vigtigt at se på hele pakken, hvilket betyder, at NAMA (markedsadgang for andre varer end landbrugsvarer) og tjenesteydelser bør omfattes.

De kan regne med min helhjertede støtte i Deres bestræbelser på hurtigt at nå en aftale. Som europæere er vi nødt til at gardere os imod protektionistiske tiltag, som i stigende grad stikker hovedet frem, hovedsageligt på grund af verdensøkonomiens miserable forfatning, men også under fødevaresikkerhedens banner. Som europæere bør vi gentage vores urokkelige tiltro til konceptet gensidighed. Hvis vi er åbne, skal de også være åbne.

Hvad kan vi i den henseende forvente fra den nye amerikanske præsident og den pakke af foranstaltninger, han lige har bekendtgjort? Hvad kan vi forvente fra Kina? Det er faktisk i første omgang derfor, at vi venter, at De vil handle, da det præcist er i disse tider med økonomisk og finansiel krise, masseafskedigelser og vaklende økonomi, at denne markedsåbning kan fremme vores interesser.

Vores spørgsmål er blevet formet i den hensigt at fremhæve, hvilke fordele vores borgere kan forvente af sådan en pakke af foranstaltninger, og hvad vi kan tilbyde i sådan en pakke. Jeg forstår udmærket, at De ikke kan besvare disse spørgsmål i den korte tid, der er til rådighed her, men jeg vil gerne opfordre Dem til i de kommende uger og måneder at udtrykke Dem klart, når De henvender Dem til borgerne om spørgsmålene på bordet, og hvad de betyder for dem. Det er især vigtigt op til valget til Europa-Parlamentet, og jeg håber, at vi kan regne med, at De vil sætte dette emne højt på dagsordenen.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Fru formand! I forbindelse med denne yderst alvorlige finansielle og økonomiske krise, er det absolut afgørende at nå frem til en afslutning på Dohaforhandingerne.

I krisetider er der altid en tendens til at give efter for fristelsen til protektionisme. Protektionisme er faktisk en form for neurose, der har det med at ramme samfund og stater i perioder med alvorlige kriser, som den vi oplever nu. Vi må derfor tydeligt kæmpe imod denne mulige fristelse til protektionisme, fordi historien har lært os, hvad den fører til. Den fører til udbredt fattigdom i verdenssamfundet og bidrager på ingen måde til en løsning af de seriøse problemer, vi står over for. En ting er dog protektionisme, som absolut skal kritiseres og modvirkes, og en anden ganske anderledes ting er behovet for at sikre beskyttelsen af legitime interesser i de forskellige verdensdele, som vi er delt op i. Her har Den Europæiske Union også en forpligtelse til at forsvare europæernes interesser, og ikke kun europæernes interesser som forbrugere, men også europæernes interesser som producenter.

Derfor er det vigtigt at fortsætte med de multilaterale Dohaforhandinger. Mens vi ved, at protektionisme i virkeligheden er en fejl, ved vi også, at en ukontrolleret liberalisering af verdenshandlen uundgåeligt fører til meget alvorlige katastrofer fra et økonomisk og socialt synspunkt. Den eneste måde at undgå en sådan ukontrolleret liberalisering er muligvis ved at indgå en aftale i det rette forum, dvs. Verdenshandelsorganisationen, en multilateral aftale, der fastsætter regler for beskyttelsen af legitime interesser hos alle berørte parter. Europa-Kommissionens og Den Europæiske Unions rolle er også i dette tilfælde netop at genopbygge europæernes tillid.

Der er også en tillidskrise i Europa i dag med hensyn til forsvarskapaciteten og den politiske regulering hos dem, der repræsenterer det, hvad enten det er medlemsstaterne, Europa-Kommissionen eller Den Europæiske Union i sin helhed. Derfor er udfordringen netop at forsøge at sætte en stopper for denne repræsentationskrise og tillidskrise ved at sikre, at vi går i den rigtige retning. Den rigtige retning i dette tilfælde er at sikre en multilateral aftale, der bevarer alle vores legitime interesser.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). – (EL) Fru formand! Et strategisk valg for Den Europæiske Union og de borgerlige regeringer midt i denne dybe kapitalistiske krise – en krise for kapitaldannelsen og overproduktionen, der også plager medlemsstaterne i Den Europæiske Union – er at anvende Verdenshandelsorganisationen som en vigtig støtte til aktivt at sikre en fuld handelsliberalisering, privatiseringer, opkøb og europæiske monopolers indtrængen på nye markeder. Formålet med Dohaforhandingerne er at koordinere et omfattende kapitalangreb, så multinationale virksomheder kan plyndre råstofferne i tredjelandene og øge udnyttelsen af arbejdstagerne i hele den kapitalistiske verden. Antigræsrøddernes fælles landbrugspolitik er et påskud for at fremme Den Europæiske Unions målsætninger om at liberalisere markederne for andre varer end landbrugsvarer og tjenesteydelser for at bevare arbejdspladserne i den imperialistiske pyramide. Vi er forståeligt nok interesserede i international handel og udviklingen af denne på grundlag af gensidig interesse. Det er dog umuligt for den globale handel at være jævnbyrdig og baseret på gensidig interesse under kapitalistiske forhold. Derfor bør arbejdstagernes antiimperialistiske og antimonopolistiske kamp hurtigst muligt intensiveres, så den kan fremkalde radikale ændringer både på det internationale plan og i de enkelte lande.

  Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. – (SV) Fru formand! Dohaforhandingerne brød sammen sidste år. Det er en ekstremt alvorlig sag. De fremskridt, der er gjort hen imod global frihandel i de sidste tiår, har løftet et utroligt antal mennesker ud af fattigdom i en størrelsesorden, der faktisk har ændret verden. Nu er verdensøkonomien imidlertid i en meget dyb krise. Det er ikke et resultat af frihandel og denne form for globalisering, men skyldes en global finanskrise. Situationen kan sammenlignes med den vi oplevede i slutningen af 1920'erne.

Denne form for finanskrise resulterer i en global lavkonjunktur. Sidste gang bragte den Hitler til magten. Det førte til rædslerne under den anden verdenskrig og 50 års kommunistisk slaveri i det halve Europa og Asien. Det er alvorlige ting, vi her diskuterer. Den vigtigste årsag til den globale lavkonjunktur dengang var genudbruddet af protektionisme. Der blev land efter land indført told, kvantitative restriktioner, regler om at købe nationale varer og konkurrerende devalueringer.

Der er faktisk en stor risiko for, at denne situation kan gentage sig. Der er allerede mange bekymrende tegn. Præsident Obama vandt faktisk valget på et protektionistisk valgprogram. Vi kan se de første tegn. Der ligger nu en stor pakke på bordet, der rent faktisk indeholder en "køb amerikansk"-klausul med hensyn til stål- og byggeindustrien. Det kan være begyndelsen.

Hvis døren først står åben, vil andre lande opdage, at de kan gøre noget lignende, alt efter hvor slem situationen er. De lande, der i øjeblikket er hårdt ramte i verden og i EU, vil være tilbøjelige til at garantere deres arbejdstagere og virksomheder beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. Tendensen er tydelig. Hvis denne udvikling først begynder, vil det ikke være muligt at stoppe den. Det ville virkelig være katastrofalt.

EU er den største handelsblok i verden og har derfor et stort ansvar. Hvad angår handelspolitik, taler EU med en stemme, og for en gangs skyld er det en god ting, men hvad vil denne stemme sige nu? Der er grund til pessimisme.

Nøglen til succes ligger i landbrugssektoren. Frankrigs og Tysklands kampagne for at få EU til at opkøbe mælkepulver og smør og give tilskud til eksporten af mælkeprodukter varsler dog ikke godt. Det er en snæversynet og egennyttig politik og ikke statsmandskunst.

Derfor bør Rådet og Parlamentet straks offentliggøre klare erklæringer om, at EU vil forsvare frihandel i hele verden og bane vejen for fremskridt inden for handlen med landbrugsprodukter. Intet kan være mere vigtigt end dette.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). – (SV) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at erklære mig enig med den foregående taler om, at Doharunden er ekstremt vigtig, men jeg vil gerne tilføje, at den sandsynligvis aldrig har været mere vigtig end lige nu. Jeg mener, at vi netop midt i denne finanskrise mere end nogensinde før har brug for at vise, at det globale handelssystem faktisk virker.

At lægge Doharunden bag os og sige, at vi ikke kan opnå globale handelsaftaler ville efter min mening være en katastrofe, der kan underminere hele det globale handelssystem. Sammenbruddet af Doharunden vil nok aldrig være mere afgørende, end det er nu.

Den kendsgerning at Doharunden nu er mere vigtig end nogensinde før, skyldes netop den finansielle krise. Som jeg ser det er den største fare, som vi står over for med denne finanskrise, ikke den manglende kapital til lånemarkedet, men at det udløser en protektionistisk tendens. Vi har set det i historien. Det skete i 1930'erne og resulterede bogstaveligt talt i en katastrofe for verdensøkonomien, og det skete også i 1970'erne.

Jeg tror, at vi allerede kan se tegn på, at verden mener at kunne løse disse grundlæggende problemer med mere udbredt protektionisme, til trods for at der er risiko for, at protektionismen spreder sig og skaber en endnu større verdenskrise. Det sker inden for tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser og navnlig inden for handel med tjenesteydelser. I sektoren for finansielle tjenesteydelser ser vi, at protektionismen vinder hurtigt frem.

For at vende tilbage til Doharunden som den ser ud i dag, er min største kritik til hele den periode, hvor vi forhandlede i Doharunden, at den lagde ud med at handle om landbrug, landbrug og mere landbrug. Jeg synes, at det er en utrolig snæver dagsorden, og jeg mener faktisk, at verdenshandlen fortjener en meget bredere tilgang, især fordi landbrug udgør en relativt lille del af verdenshandlen, hvis vi for eksempel sammenligner med industrivarer og tjenesteydelser kombineret. Jeg mener også, at det udgør en lille del af vækstpotentialet, måske især her i Europa. Nye muligheder for markedsadgang og nye markedsåbninger i verden, navnlig for handlen med tjenesteydelser, men også for industrivarer, er efter min mening afgørende for at sætte hjulene i sving og sætte skub i den globale vækst.

Jeg vil derfor gerne stille Kommissionen et spørgsmål. Hvad agter Kommissionen at gøre, og hvilke initiativer er undervejs for at udvide Doharunden og få os ud af denne trættende situation, hvor vi alle sidder og beskylder hinanden for landbrugshandel, landbrugshandel og kun landbrugshandel, når vi ved, at verdensøkonomien har brug for en meget bredere dagsorden, der også omfatter handel med tjenesteydelser og industrivarer?

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne byde kommissæren velkommen. Hendes forgænger, hr. Mandelson, var i Irland kendt af grunde, som jeg er sikker på, at hun er yderst fortrolig med.

Doharunden diskuteres ikke i Europas befolkning. Den diskuteres på steder som her, men når jeg f.eks. møder mennesker, der har mistet deres job, siger de ikke "lad os gøre noget ved Doha". Så jeg tror ikke, at der er nogen forbindelse mellem Doha og økonomisk udvikling, trods alle de teorier, der fremlægges her.

Hvad angår globaliseringen af finansmarkederne, kunne jeg påstå, at det er et område, hvor globaliseringen har svigtet os, selv om det måske vil være mere rimeligt at sige, at det er reguleringen af finansmarkederne, eller manglen på samme, der har svigtet os. Jeg er interesseret i kommissær McCreevys nylige bemærkninger om, at nogle af problemerne på området skyldes medlemsstaternes tilsynsmyndigheder, der bygger imperier. Det kan give stof til en anden diskussion, men det viser, at selv om vi taler om globalisering som en god ting, så har det ikke været tilfældet i den finansielle sektor.

Hvad angår landbrug, som blev omtalt af de foregående talere, har jeg forstået det sådan, at landbrugsspørgsmålet ikke var det prekære punkt i Doha. Men det er et yderst vigtigt spørgsmål, som jeg er meget bekymret for. Måske er det, fordi jeg er ældre end den foregående taler, som er i min politiske gruppe, at jeg opfatter landbruget som temmelig vigtigt, da det producerer mad og derfor er placeret højere på min dagsorden end hans. Det synes jeg, vi bør huske. Vi stemte her i Parlamentet om en betænkning, som jeg har udarbejdet om global fødevaresikkerhed. Vi er bekymrede for den, hvilket vi også har grund til. Det er et spørgsmål, der bør drøftes inden for Doharunden.

Et andet spørgsmål er, hvordan de europæiske producenter og landbrugere kan være konkurrencedygtige, når vi i Den Europæiske Union har forskellige, højere standarder for dyrevelfærd i forhold til miljøet, der ikke behandles i Verdenshandelsorganisationen. De vil kun kunne få vores borgere med på denne rejse, hvis disse spørgsmål behandles i Verdenshandelsorganisationen. Helt ærlig, så tror jeg aldrig, vi nogensinde før har haft et så stort behov for at drøfte disse ting her i Parlamentet og i Genève, som nu.

Jeg vil gerne anmode Dem om i Deres afsluttende bemærkninger at komme ind på nogle af disse meget reelle spørgsmål, så folk kan blive klar over, at de bliver diskuteret. Jeg kan ikke se, hvordan Doharunden skulle kunne gennemføres med den hastighed, som De foreslår. Måske tager jeg fejl.

  Paul Rübig (PPE-DE). – (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I forbindelse med Doharunden er jeg nysgerrig efter at vide, hvordan Generaldirektoratet for Handel agter at sikre det toldkontingent, der understøtter den europæiske fermenteringsindustris konkurrenceevne. Toldkontingentet spiller en yderst vigtig rolle, fordi fermenteringsindustrien skal bevare sin konkurrenceevne på internationalt plan.

For det andet, hvordan vil De reagere på den stålklausul, som den amerikanske kongres lige har vedtaget, og som forbyder brugen af europæisk stål i De Forenede Stater?

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Formålet med Doharunden var at fremme udviklingen i de fattigste lande for at løfte dem ud af fattigdommen. Derfor må vi på den ene side gøre vores bedste for at hjælpe dem, men på den anden side må vi ikke glemme vores egne virksomheder eller landbrugere.

Jeg vil derfor gerne stille et spørgsmål. Hvordan kan vi gardere vores små og mellemstore virksomheder mod konkurs, og hvordan kan vi beskytte vores mindre landbrug mod konkurrence fra Kina, Indien eller Brasilien? Lad os højt og tydeligt sige, at for at importere en vare i EU, uanset om der er tale om sko eller oksekød, skal bestemte standarder være opfyldt. Så vil vi kunne tale om lige konkurrence.

Det vil være ekstremt vanskeligt at afslutte forhandlingerne i de kommende måneder, fordi der er en manglende politisk vilje hos nogle af de ledere, der virkelig er vigtige for forhandlingerne. Der er en risiko for, at protektionismen vil blive mere udbredt på grund af den nuværende verdenskrise.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). – (PL) Fru formand! Jeg vil gerne sige, at jeg, mens jeg lyttede til den sidste debat i Doharunden i Qatar, fik det indtryk, at udviklingslandene bebrejder os, de udviklede lande. Måske er det en form for ekko af den tidligere kolonialisme, eller at de vant til at modtage direkte støtte og dermed modtage en slags almisse. Efter min mening kan de rige lande hjælpe med god handel, gode standarder og uddannelse. Intet er mere vigtigt end at gøre lokale virksomheder uafhængige og skabe horisontale forbindelser mellem landene i Afrika, Asien og også Latinamerika. Jeg tror også, at det netop er ved at præstere tjenesteydelser, at man lærer om forvaltning, samarbejde og gode standarder. Det er i denne forbindelse meget vigtigt for begge sider at åbne markederne for tjenesteydelser.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg takker Dem for at give mig endnu et minut, for det er vigtigt for mine kommentarer til landbrug. Der er en følelse af, at de europæiske landbrugere er de eneste, der har bekymringer. Sandheden er dog, at de indiske forhandlere i Doharunden er bekymrede for deres små landbrug og de alvorlige konsekvenser, som et skridt hen imod frihandel vil have både for de enkelte landbrugere og den sociale stabilitet i landet. Så landbrugsspørgsmålet optager alle forhandlingsparterne, og vi bør her være en lille smule mere ærlige. Måske kan De endnu engang tage det op i Deres afsluttende bemærkninger.

  Catherine Ashton, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand! Jeg skal forsøge at besvare medlemmernes spørgsmål kort.

Jeg er enig med hr. Papastamkos i de juridiske og administrative byrder. Det er meget vigtigt, at de behandles på passende vis. Det er vigtigt at finde en løsning på dem, og jeg er også i den forbindelse enig i vigtigheden af sikkerhed.

En række medlemmer, bl.a. hr. Lundgren, hr. Rübig og hr. Papastamkos, talte om den "køb amerikansk"-bestemmelse, der i øjeblikket drøftes i kongressen. Medlemmerne ved sikkert, at den er baseret på handelsloven af 1979. Vi har allerede denne bestemmelse, men gennem aftalen om offentlige indkøb har vi gensidige ordninger, der betyder, at nationer, som vedtager denne aftale, kan give bud på projekter. Det vi håber på, og vi har talt med amerikanerne om det, er at vi ender op der, hvor vi var før. Jeg har læst lovgivningen. Jeg er også meget bekymret over den.

Jeg tager til De Forenede Stater i slutningen af februar for at mødes med landets nye handelsrepræsentant, som vi håber til den tid vil være blevet godkendt, og medlemmerne kan være forvisset om, at det er yderst vigtigt at rejse disse spørgsmål.

Hr. Ford rejste nogle spørgsmål vedrørende bilaterale forbindelser. Korea gør fremskridt, og med hensyn til ASEAN søger jeg den fleksibilitet, som hr. Ford og jeg før har diskuteret, for at forsøge at komme videre, men jeg er også enig i, at der ikke er noget alternativ til værdien og betydningen af multilaterale aftaler.

Hvad angår Indien, har den indiske premierminister, hr. Singh, gjort det klart, at han er meget engageret. Jeg er enig med fru McGuinness i, at landbrugsspørgsmålet, som jeg også vender tilbage til, er af stor betydning for Indien. Jeg drøftede Doha med Kamal Nath i London i sidste uge og som Indiens handelsminister rejste han præcist det samme spørgsmål som fru McGuinness om den utrolige vigtighed af mindre subsistenslandbrug. Jeg er helt enig med hendes kommentarer og med det, ministeren sagde.

Jeg tror ikke som De, hr. Pannella, at vi står fuldstændigt magtesløse over for begivenhederne. Jeg tror, at vi som europæere må komme videre, bruge vores indflydelse og gøre det absolut klart, at vi er enige med det, De sagde om vigtigheden af at bekæmpe protektionismen. Det er en stor udfordring, der også omfatter kommunikation; Vi skal sikre os, at borgerne forstår det.

Hr. Hénin er desværre ikke blevet tilbage for mit svar, men der er ikke tale om at ofre industrien for forbrugerne. Det handler om industriel vækst og udvikling. Det handler om at beskytte arbejdstagernes job, fordi vi er bevidste nok om betydningen af handel og eksport til netop at gøre dette. Hvad angår en institutionel ændring af Verdenshandelsorganisationen, kunne vi bruge vores tid på det, men jeg ønsker at bruge min tid på at finde praktiske løsninger ud af denne svære økonomiske periode.

Fru Wortmann-Kool talte om tjenesteydelser. Jeg er enig i, at det er meget vigtigt. Det er også meget vigtigt at være gennemsigtig. Jeg er fuldstændig enig heri.

Det er absolut rigtigt, hr. Assis, at vi skal beskytte vores interesser og ikke protektionismen. Der er en grundlæggende forskel her, som vi skal have på det rene, og vi må sørge for at beskytte arbejdskraften over hele linjen.

Med hensyn til landbrug er det, som jeg allerede har nævnt, yderst vigtigt at sikre, at vi kan udvikle vores industrier. Det handler om fødevareproduktion, og det er meget vigtigt i Doharunden. Min kollega, kommissær Mariann Fischer Boel, har arbejdet hårdt for at sikre sig EU’s forhandlingsposition på landbrugsområdet. Den ligger til grund for hele mit arbejde med bilaterale, regionale og multilaterale forhandlinger, der skal skabe de bedste forudsætninger for fremover at kunne beskytte hele vores landbrugssektor.

Hvad angår fermenteringsindustrien, hr. Rübig, kan jeg forstå, at disse spørgsmål i øjeblikket drøftes, men jeg vil med glæde vende tilbage til Dem med specificeringer.

Endelig, med hensyn til små og mellemstore virksomheder er det meget vigtig, hr. Siekierski, at vi beskytter vores mindste virksomheder. Jeg arbejder tæt sammen med kommissær Günter Verheugen for at effektivisere samarbejdet med Generaldirektoratet for Erhvervs- og Virksomhedspolitik og sikre, at små virksomheder får lejlighed til at fortælle os, hvor de har brug for, at nye markeder åbner sig, hjælpe dem med at åbne disse markeder og støtte samhandlen.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.