Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 2. februar 2009 - Strasbourg

17. De økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen (kortfattet forelæggelse)

  Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er en kortfattet forelæggelse af betænkning (A6-0513/2008) af Schröder for Udviklingsudvalget om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen (2008/2170(INI)).

  Jürgen Schröder, ordfører. − (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi taler om de økonomiske partnerskabsaftalers virkning på udviklingen. Udtrykket økonomiske partnerskabsaftaler er en ordentlig mundfuld, især på tysk. Det er et frygteligt udtryk, og der er ingen tvivl om, at der er meget få mennesker i Tyskland, som interesserer sig for dette emne, til trods for at det vil være et af de vigtigste emner i de kommende år. Hvad drejer det sig om?

Ifølge Cotonouaftalen skal der indgås økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene (i Afrika, Vestindien og Stillehavet) inden udgangen af 2007. Baggrunden herfor var, at udviklingslande, som ikke henhørte og henhører under AVS-landene, klagede til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over, at EU gav AVS-landene særlige privilegier.

Det er nu lykkedes os, i hvert fald i en del af Vestindien, at indgå en økonomisk partnerskabsaftale af denne type, som forhåbentlig bliver en succes. I min betænkning står der, at denne aftale vil danne et nyt grundlag for udviklingssamarbejdet, nemlig hjælp til selvhjælp. Vi forsøger at knytte handel og udvikling sammen, dvs. handelspolitik og udviklingspolitik. Der har naturligvis været visse gnidninger, især her i Parlamentet mellem vores udvalg, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om International Handel, først og fremmest om, hvorvidt denne aftale er forenelig med WTO-reglerne, og ganske særligt, når det gælder parlamentarisk kontrol.

Min betænkning indeholdt oprindeligt to punkter, punkt 5 og 17, om parlamentarisk kontrol. På anmodning og anbefaling af formanden for Udvalget om International Handel slettede jeg begge disse punkter fuldstændigt og forelagde et alternativt forslag til betænkning uden disse punkter, som vi vil stemme om på torsdag. Bortset fra de to punkter, der er slettet, er mit forslag til betænkning identisk med det første forslag. Den redegør både for de økonomiske partnerskabsaftalers muligheder og risici, men den fremhæver især disse aftalers mulige positive virkninger for befolkningerne i disse lande.

Inden jeg slutter, vil jeg gerne sige en ting til. Nogle af vores kolleger har gentagne gange hævdet, at folk i AVS-landene havde for lidt tid til at indgå disse aftaler. Det er ikke rigtigt. De havde tiden fra 2000 til 2007. Derefter havde de endnu et år indtil 2008, og vi har stadig tid. Vi siger imidlertid ikke til befolkningen i disse lande, at de kan gøre det når som helst, for tiden er ved at udløbe. Det er i AVS-landenes befolkningers interesse, og jeg opfordrer derfor alle medlemmer af Parlamentet til at stemme for min betænkning på torsdag, også dem, der oprindeligt havde til hensigt at stemme imod. Dette er ikke en diskussion mellem venstreorienterede og højreorienterede. Det drejer sig om at hjælpe befolkningen i AVS-landene til at blive mere selvsikre og inden for en overskuelig fremtid at blive lige partnere i den internationale handel.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Kommissionen glæder sig over hr. Schröders betænkning, som giver en afbalanceret oversigt over de mange forskellige opfattelser, når det gælder de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen.

Sagen fortsætter med at udvikle sig. Vi har undertegnet en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale med det vestindiske område, mens vi har forhandlet om midlertidige aftaler med lande og regioner i Afrika og Stillehavet. Disse midlertidige ØPA'er sørger for en handelsordning, som er forenelig med WTO-reglerne og opretholder vigtige handelspræferencer for disse lande. De midlertidige aftaler er kun af kortvarig art, da de vil blive erstattet med fuldstændige regionale ØPA'er. Farten i disse forhandlinger vil blive bestemt af de pågældende regioner for at sikre, at disse målsætninger og dækningen svarer til deres egne integrationsprocesser, kapacitet, behov og politiske prioriteter.

Parallelt er programmeringen af den 10. Europæiske Udviklingsfond fortsat. De fleste regionale og nationale programmer er undertegnet. I afventning af ØPA'erne omfatter disse programmer betydelig støtte til at hjælpe vores partnere i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) med at få mest ud af aftalerne, nemlig direkte støtte til gennemførelsen af aftalerne og indirekte støtte til at opbygge infrastruktur og produktionskapacitet.

Kommissionen anerkender, at udviklingsfinansieringen spiller en væsentlig rolle. Samtidig glæder vi os over, at betænkningen erkender, at udviklingsmålene og resultaterne af aftalerne er et meget bredere emne end blot finansiel bistand. Vi anerkender også, at reformer spiller en væsentlig rolle i AVS-områderne, når det gælder om at nå udviklingsmålene, som der står i betænkningens punkt 14. Dette omfatter en skattereform og ændringer i indtægtssystemerne. Reformerne opvejer ændringer i skattegrundlaget på grund af liberalisering og er i sig selv værdifulde skridt til at sikre bæredygtig offentlig finansiering af AVS.

Et andet væsentligt mål er at støtte regional økonomisk integration i AVS. De midlertidige aftaler omfatter endnu ikke alle AVS-landene. Dette er netop grunden til, at disse aftaler kun er midlertidige i afventning af en fuldstændig aftale. De fuldstændige aftaler vil være fleksible og omfattende.

Kapacitetsopbygning, hvad angår forsyninger, for at handle og beskæftige sig med varer og servicesektoren understøtter den økonomiske værdi af en handelsaftale. Kommissionens opfattelse er, at protektionisme aldrig er en gyldig politisk mulighed. Vi erkender imidlertid, at beskyttelse − en lovlig anvendelse af foranstaltninger for at beskytte følsomme sektorer og nye industrier − er et gyldigt og væsentligt politisk redskab. Derfor indeholder ØPA'erne alle muligheder for fleksibilitet, og i særdeleshed undtagelser og asymmetriske forpligtelser til fordel for AVS-landene, som der opfordres til i betænkningen. For EU's vedkommende er vores markeder fuldstændigt åbne for AVS-produkter, med øget samarbejde for at opfylde tekniske og sundhedsmæssige standarder og lette handelen. AVS-landene vil kun åbne deres markeder gradvist, med mulighed for at beholde undtagelser.

Kommissionen mener ikke, at vores forpligtelser over for ØPA-processen ender efter undertegnelsen. Dette er begyndelsen til en proces med mere dialog, forsigtig gennemførelse, overvågning og en evaluering af virkningen, især når det gælder udviklingen. Alt dette vil benytte de institutioner, som er oprettet til at gennemføre aftalen, for at sikre gennemsigtighed og deltagelse af parlamentsmedlemmer og det civile samfund.

Kommissionen glæder sig derfor over hr. Schröders betænkning, og den vil reagere udførligt på de punkter, som tages op til sin tid.

  Formanden. − Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Kader Arif (PSE), skriftlig. − (FR) På torsdag vil Parlamentet bedømme hr. Schröders betænkning om økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er). Jeg ville blive overordentligt skuffet, hvis vores institutions første afstemning om dette både meget tekniske og yderst politiske emne (eftersom hele fremtiden for vores forbindelser med AVS-landene står på spil) resulterede i vedtagelse af hr. Schröders betænkning. Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet vil ikke stemme for denne tekst, da den på ingen måde afspejler hverken europæernes eller vores AVS-partneres bekymringer, hvad angår ØPA'erne og den måde, hvorpå de forhandles.

I modsætning til ordførerens holdning har PSE-Gruppen fremsat et beslutningsforslag, som den vil stemme for, som flytter udviklingen tilbage til kernen i ØPA's prioriteter, som forkaster liberaliseringen af offentlige tjenester og nogen som helst forhandling om Singapore-emnerne eller om tjenester mod AVS-landenes ønsker, som fremmer regional integration, som opfordrer til enorm finansiel bistand for at bringe AVS-landenes økonomier op på et højere plan, og som tager hensyn til disse landes specifikke kendetegn og skrøbeligheder, hvad enten de hører til de mindst udviklede lande eller ej.

Disse betingelser ville gøre ØPA'erne til acceptable aftaler. Desværre er der stadig lang vej endnu.